Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning

2004/2 BSF 63Beslutningsforslag som fremsatFolketinget12. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 12. april 2005 af Pia Kristensen (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF),

Pia Kjærsgaard (DF), Anita Knakkergaard (DF),

Karin Nødgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Birthe Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om, at dansk folkepension skal kunne medtages til

Grønland og Færøerne

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2005 at

fremsætte forslag om, at dansk folkepension kan medtages til Grønland og

Færøerne efter samme regler, som gælder for at medtage folkepension til lande

uden for EU/EØS-lande.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne er

af den opfattelse, at tilkendt dansk folkepension skal kunne tages med, hvis

man flytter til udlandet. Sådan er det også normalt – bortset fra, at

man ikke

kan medtage folkepensionen ved flytning til Grønland og Færøerne.

Det mener

forslagsstillerne strider mod det princip, at folkepensionen er en såkaldt

eksportabel ydelse, som man kan tage med, hvis man flytter fra Danmark og til

et andet land − det være sig Australien, Argentina eller et helt tredje

land.

I korte træk er pensionsreglerne sådan, at man for at kunne

få fuld folkepension skal have boet i Danmark i mindst 40 år mellem det

fyldte

15. og 67. år. Pensionsalderen er dog nedsat til 65 år fra den 1. juli 2004

for

personer, der er født efter den 1. juli 1939.

Har man boet kortere

tid i Danmark, beregnes pensionen som 1/40 af den fulde pension for hvert år,

Læs alt

man har boet i Danmark. Har man for eksempel haft bopæl i Danmark i 10 hele

år,

udbetales pensionen som 10/40 af en fuld dansk pension, en såkaldt

brøkpension.

På baggrund af en konkret sag om en dansk borger, der

flyttede til Grønland og oplevede, at han mistede sin folkepension, har der

været stillet en række spørgsmål til socialministeren om problemstillingen

vedrørende Grønland og Færøerne.

Af svarene fremgår det, at forklaringen på, hvorfor man ikke

kan tage dansk folkepension med til Grønland og Færøerne, er, at man i

udlandet

ikke opnår ret til pension i tilflytningslandet, når man flytter dertil. I

stedet kan dansk folkepension tages med til andre lande. Det gælder navnlig

inden for EU/EØS-området og de lande, Danmark har indgået konventioner med.

Forklaringen på forskellen er, at loven om social pension og den nordiske

konvention om social sikring ikke gælder mellem de forskellige dele af

rigsfællesskabet.

Uagtet at de nævnte

love og konventioner ikke er gældende mellem de forskellige dele af

rigsfællesskabet,

er det forslagsstillernes opfattelse, at udbetaling af dansk folkepension til

dem, der har ret til at modtage den, skal fortsætte, uanset om modtageren

flytter til Grækenland, Guatemala eller Grønland eller til Finland,

Filippinerne eller Færøerne.

Der er efter

forslagsstillernes opfattelse ikke tale om, at Danmark griber ind i andre

landes suverænitet eller pensionslovgivninger ved at fortsætte med at

udbetale

dansk pension til de danskere, der har ret til dansk folkepension. Det er

opfattelsen,

at udbetaling af dansk folkepension skal ske efter danske regler til dem, der

har krav pensionen, uanset hvor de måtte tage bopæl i deres

pensionisttilværelse.

Desuden vil

forslagsstillerne pege på, at der formentligt opholder sig et større antal

grønlændere i Danmark, som, hvis de kunne medtage dansk folkepension, ville

rejse hjem til Grønland og nyde pensionisttilværelsen der. Men som de

nuværende

regler er, afholder mange sig fra den mulighed, fordi de mister den danske

folkepension og i stedet bliver sat på grønlandsk alderspension, der er

lavere

end folkepension − og det forudsætter tilmed, at de kan få

alderspensionen tilkendt.

Hvis en del

herboende grønlændere vælger at flytte tilbage til Grønland og nyde

pensionisttilværelsen med dansk folkepension, vil det tilmed betyde, at der

vil

blive en del boliger ledige i Danmark, formentlig flest i København. Selvom

det

er tale om en marginal effekt, så er det en effekt, der hører med til det

samlede

billede.

Økonomien i forslaget

Socialministeren har

som argument mod at lade folkepensionen følge med til Grønland bl.a. peget

på,

at en ny pensionsordning efter internationalt forbillede foruden enighed

inden

for Rigsfællesskabet og ny lovgivning på området tillige vil medføre

merudgifter, som der skal findes finansiering til.

Efter

forslagsstillernes opfattelse må det økonomiske argument være blandt de

mindste. For eksempel får en dansk folkepensionist bosiddende i Danmark

udbetalt folkepension. At vedkommende flytter til Grønland eller til

Færøerne,

kan derfor næppe siges at være en merudgift. Var vedkommende flyttet til alle

andre lande i verden, skulle folkepensionen også være fulgt med.

Den merudgift, der

kan blive tale om, er til de danskere, der allerede nu bor i Grønland eller

på

Færøerne, og som vil blive omfattet af de nye regler. Hvor mange personer,

der

bliver tale om, vides ikke, men efter forslagsstillernes opfattelse må der

være

tale om et relativt beskedent antal personer − næppe over 100.

Merudgiften ved at lade folkepensionens grundbeløb følge med til Grønland vil

dermed kunne skønnes til at være i omegnen af 5 mio. kr. årligt.

Som tidligere nævnt

vil der til gengæld formentligt være mange herboende grønlændere, der vil

benytte

sig af ordningen og rejse hjem til Grønland og nyde de sidste år der. Det

forhold belaster ikke statskassen, idet de pågældende alligevel modtager

dansk

folkepension.

Derimod vil den

grønlandske økonomi blive styrket ved, at der kommer flere penge »udefra« og

ind i det grønlandske samfund. Det giver øget omsætning og flere

skatteindtægter

og er med til at styrke den grønlandske økonomi.

Forslagets indhold

Beslutningsforslaget

pålægger regeringen at

fremsætte forslag om, at dansk folkepension kan

medtages til Grønland og Færøerne efter samme regler, som gælder for at

medtage

folkepension til lande uden for EU/EØS-lande. Forslaget skal være fremsat

inden

udgangen af 2005.

Det er bevidst, at forslaget er udformet således, at

Grønland og Færøerne i pensionsmæssige henseende betragtes som »andre lande«,

det vil sige som lande uden for EU/EØS. Forslagsstillerne har vurderet, at

det

vil være den mest enkle løsning.

En anden overvejelse, som dog er bortfaldet, var, at folkepensionen

skulle kunne medtages, som om der var tale om en flytning inden for ét land

−

Danmark. Men den løsning forudsætter, så vidt forslagsstillerne kan vurdere,

at

pensionssystemerne gøres ensartede i Danmark, Grønland og på Færøerne. En

sådan

operation vil for det første tage mange år. For det andet kunne det fra

grønlandsk

og færøsk side blive opfattet som et indgreb i den suverænitet, de ønsker at

have på dette område.

Løsningen er derfor blevet den, at Grønland og Færøerne

fremover skal betragtes som værende lande uden for EU/EØS, og dermed kan

Folketinget selv bestemme, at danskere, der flytter til disse to lande, skal

have folkepension efter de velkendte regler.

Skriftlig fremsættelse

Pia Kristensen

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om, at dansk folkepension skal kunne medtages til

Grønland

og Færøerne.

(Beslutningsforslag nr. B 63).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter