Forslag til folketingsbeslutning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 12. april 2005 af Pia Kristensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Anita Knakkergaard (DF),
Karin Nødgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Birthe Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at dansk folkepension skal kunne medtages til
Grønland og Færøerne
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2005 at
fremsætte forslag om, at dansk folkepension kan medtages til Grønland og
Færøerne efter samme regler, som gælder for at medtage folkepension til lande
uden for EU/EØS-lande.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne er
af den opfattelse, at tilkendt dansk folkepension skal kunne tages med, hvis
man flytter til udlandet. Sådan er det også normalt – bortset fra, at
man ikke
kan medtage folkepensionen ved flytning til Grønland og Færøerne.
Det mener
forslagsstillerne strider mod det princip, at folkepensionen er en såkaldt
eksportabel ydelse, som man kan tage med, hvis man flytter fra Danmark og til
et andet land − det være sig Australien, Argentina eller et helt tredje
land.
I korte træk er pensionsreglerne sådan, at man for at kunne
få fuld folkepension skal have boet i Danmark i mindst 40 år mellem det
fyldte
15. og 67. år. Pensionsalderen er dog nedsat til 65 år fra den 1. juli 2004
for
personer, der er født efter den 1. juli 1939.
Har man boet kortere
tid i Danmark, beregnes pensionen som 1/40 af den fulde pension for hvert år,
Læs alt
man har boet i Danmark. Har man for eksempel haft bopæl i Danmark i 10 hele
år,
udbetales pensionen som 10/40 af en fuld dansk pension, en såkaldt
brøkpension.
På baggrund af en konkret sag om en dansk borger, der
flyttede til Grønland og oplevede, at han mistede sin folkepension, har der
været stillet en række spørgsmål til socialministeren om problemstillingen
vedrørende Grønland og Færøerne.
Af svarene fremgår det, at forklaringen på, hvorfor man ikke
kan tage dansk folkepension med til Grønland og Færøerne, er, at man i
udlandet
ikke opnår ret til pension i tilflytningslandet, når man flytter dertil. I
stedet kan dansk folkepension tages med til andre lande. Det gælder navnlig
inden for EU/EØS-området og de lande, Danmark har indgået konventioner med.
Forklaringen på forskellen er, at loven om social pension og den nordiske
konvention om social sikring ikke gælder mellem de forskellige dele af
rigsfællesskabet.
Uagtet at de nævnte
love og konventioner ikke er gældende mellem de forskellige dele af
rigsfællesskabet,
er det forslagsstillernes opfattelse, at udbetaling af dansk folkepension til
dem, der har ret til at modtage den, skal fortsætte, uanset om modtageren
flytter til Grækenland, Guatemala eller Grønland eller til Finland,
Filippinerne eller Færøerne.
Der er efter
forslagsstillernes opfattelse ikke tale om, at Danmark griber ind i andre
landes suverænitet eller pensionslovgivninger ved at fortsætte med at
udbetale
dansk pension til de danskere, der har ret til dansk folkepension. Det er
opfattelsen,
at udbetaling af dansk folkepension skal ske efter danske regler til dem, der
har krav pensionen, uanset hvor de måtte tage bopæl i deres
pensionisttilværelse.
Desuden vil
forslagsstillerne pege på, at der formentligt opholder sig et større antal
grønlændere i Danmark, som, hvis de kunne medtage dansk folkepension, ville
rejse hjem til Grønland og nyde pensionisttilværelsen der. Men som de
nuværende
regler er, afholder mange sig fra den mulighed, fordi de mister den danske
folkepension og i stedet bliver sat på grønlandsk alderspension, der er
lavere
end folkepension − og det forudsætter tilmed, at de kan få
alderspensionen tilkendt.
Hvis en del
herboende grønlændere vælger at flytte tilbage til Grønland og nyde
pensionisttilværelsen med dansk folkepension, vil det tilmed betyde, at der
vil
blive en del boliger ledige i Danmark, formentlig flest i København. Selvom
det
er tale om en marginal effekt, så er det en effekt, der hører med til det
samlede
billede.
Økonomien i forslaget
Socialministeren har
som argument mod at lade folkepensionen følge med til Grønland bl.a. peget
på,
at en ny pensionsordning efter internationalt forbillede foruden enighed
inden
for Rigsfællesskabet og ny lovgivning på området tillige vil medføre
merudgifter, som der skal findes finansiering til.
Efter
forslagsstillernes opfattelse må det økonomiske argument være blandt de
mindste. For eksempel får en dansk folkepensionist bosiddende i Danmark
udbetalt folkepension. At vedkommende flytter til Grønland eller til
Færøerne,
kan derfor næppe siges at være en merudgift. Var vedkommende flyttet til alle
andre lande i verden, skulle folkepensionen også være fulgt med.
Den merudgift, der
kan blive tale om, er til de danskere, der allerede nu bor i Grønland eller
på
Færøerne, og som vil blive omfattet af de nye regler. Hvor mange personer,
der
bliver tale om, vides ikke, men efter forslagsstillernes opfattelse må der
være
tale om et relativt beskedent antal personer − næppe over 100.
Merudgiften ved at lade folkepensionens grundbeløb følge med til Grønland vil
dermed kunne skønnes til at være i omegnen af 5 mio. kr. årligt.
Som tidligere nævnt
vil der til gengæld formentligt være mange herboende grønlændere, der vil
benytte
sig af ordningen og rejse hjem til Grønland og nyde de sidste år der. Det
forhold belaster ikke statskassen, idet de pågældende alligevel modtager
dansk
folkepension.
Derimod vil den
grønlandske økonomi blive styrket ved, at der kommer flere penge »udefra« og
ind i det grønlandske samfund. Det giver øget omsætning og flere
skatteindtægter
og er med til at styrke den grønlandske økonomi.
Forslagets indhold
Beslutningsforslaget
pålægger regeringen at
fremsætte forslag om, at dansk folkepension kan
medtages til Grønland og Færøerne efter samme regler, som gælder for at
medtage
folkepension til lande uden for EU/EØS-lande. Forslaget skal være fremsat
inden
udgangen af 2005.
Det er bevidst, at forslaget er udformet således, at
Grønland og Færøerne i pensionsmæssige henseende betragtes som »andre lande«,
det vil sige som lande uden for EU/EØS. Forslagsstillerne har vurderet, at
det
vil være den mest enkle løsning.
En anden overvejelse, som dog er bortfaldet, var, at folkepensionen
skulle kunne medtages, som om der var tale om en flytning inden for ét land
−
Danmark. Men den løsning forudsætter, så vidt forslagsstillerne kan vurdere,
at
pensionssystemerne gøres ensartede i Danmark, Grønland og på Færøerne. En
sådan
operation vil for det første tage mange år. For det andet kunne det fra
grønlandsk
og færøsk side blive opfattet som et indgreb i den suverænitet, de ønsker at
have på dette område.
Løsningen er derfor blevet den, at Grønland og Færøerne
fremover skal betragtes som værende lande uden for EU/EØS, og dermed kan
Folketinget selv bestemme, at danskere, der flytter til disse to lande, skal
have folkepension efter de velkendte regler.
Skriftlig fremsættelse
Pia Kristensen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om, at dansk folkepension skal kunne medtages til
Grønland
og Færøerne.
(Beslutningsforslag nr. B 63).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om kommunale madordninger Retsinformation · 21. juni 2005
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om tilbud om ungdomsuddannelse til udviklingshæmmede unge og andre unge med særlige behov Retsinformation · 14. december 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg, der skal undersøge mulighederne for en liberalisering af markedet for sportsspil Retsinformation · 9. maj 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om behandling af patienter med sjældne kræftsygdomme Retsinformation · 21. januar 2010
- Indsigelse mod indførelse af kundegebyr for udenlandske kunder bosiddende i EU/EØS og udenfor bankens markedsområde. Indsigelse om ulovlig forskelsbehandling. — Danske Bank Det finansielle ankenævn · 14. maj 2025