Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en vejledende folkeafstemning om den danske regerings stilling til Tyrkiets ønske om medlemskab af Den Europæiske Union

2004/1 BTB 17Betænkning over beslutningsforslagFolketinget21. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Europaudvalget den 10. december 2004

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om en

vejledende folkeafstemning om

den danske regerings stilling til

Tyrkiets ønske om medlemskab af

Den Europæiske Union

[af Peter Skaarup (DF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 19. oktober 2004 og var

til 1. behandling den 25. november 2004. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til udenrigsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 15 af udvalgets spørgsmål og

ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget (udvalget

med undtagelse af DF) indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse

ved 2. behandling

.

Et

mindretal

i

Læs alt

udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Dansk

Folkeparti er tilhænger af et nært samarbejde mellem de europæiske lande.

Hovedindholdet heraf bør være af handelspolitisk og teknisk art, og

samarbejdet

bør samtidig sigte på at styrke stabilitet og sikkerhed i Europa.

Dansk Folkeparti

er tilhænger af,

at EU søger samarbejde med tredjelande, herunder også lande uden for Europa.

Men

Dansk Folkeparti mener ikke, at det vil være til gavn for hverken EU, dets

medlemslande eller den generelle sikkerhed i Europa, hvis der indledes

forhandlinger

med Tyrkiet med det formål at optage Tyrkiet i EU.

Nedenfor

er opregnet en række forhold, som Dansk Folkeparti finder bør føre til

alvorlige betænkeligheder ved at lade EU indlede optagelsesforhandlinger med

Tyrkiet. Der er dog langt fra tale om en udtømmende liste:

1. Tyrkiet er ikke et

europæisk land i geografisk henseende. Kun en lille del af Tyrkiet, nogle få

procent af landets areal, er placeret på det europæiske kontinent. Tyrkiet

hører til Mellemøsten, og dets befolkning er ikke europæere. Lande som

Rusland,

Ukraine og Hviderusland er europæiske. Det virker grundlæggende forkert og

ulogisk at søge Den Europæiske Union udvidet med ikkeeuropæiske lande.

2. Tyrkiet er i

økonomisk henseende slet ikke udviklet i europæisk forstand. Landet er et

tilbagestående

klassesamfund, der efter alle væsentlige parametre klarer sig dårligere end

EU-landene, inklusive de ti lande, der blev medlemmer den 1. maj 2004.

Tyrkiets BNP er langt mindre

end EU-gennemsnittet. Omregnet til den kunstige valutaenhed KKS

(købekraftstandard),

som gør det muligt at foretage sammenligninger mellem landene, var BNP pr.

indbygger i Tyrkiet i 2001 på 5.400 KKS. Gennemsnittet for EU-15 var på

22.400

KKS. Inflationen i Tyrkiet ligger langt over niveauet i noget EU-land. To- og

trecifrede inflationstal er således ikke noget særsyn i Tyrkiet. Tyrkerne

arbejder generelt langt mindre end europæerne. Den officielle arbejdsløshed

er

ganske vist ikke meget højere end EU-gennemsnittet, men det skyldes, at en

langt mindre del af den tyrkiske befolkning deltager på arbejdsmarkedet, end

det er tilfældet for befolkningerne i EU-landene. Således er

beskæftigelsesfrekvensen i Tyrkiet på ca. 45 pct., mens gennemsnittet i EU er

på næsten 65 pct.; i Danmark er beskæftigelsesfrekvensen på over 75 pct.

Forskellen

i beskæftigelsesfrekvens bliver endnu mere markant, når det gælder kvindernes

tilknytning til arbejdsmarkedet. Ifølge Eurostat var beskæftigelsesfrekvensen

for tyrkiske kvinder på ca. 25 pct. i 2002. De tilsvarende data for EU-25 er

55

pct., mens de for Danmark er over 70 pct.

Kvinders

beskæftigelsesfrekvens siger noget om et lands syn på kvinder. Stor forskel

på

kvinders og mænds beskæftigelsesfrekvens indikerer, at der er tale om en

tilbagestående kultur, hvor kvinder ikke har de rettigheder og muligheder,

som

de har i et moderne land. Den ekstremt lave beskæftigelsesfrekvens for

kvinder

i Tyrkiet indikerer, at kvinder bevidst holdes væk fra arbejdsmarkedet. Dette

må siges at være i direkte modstrid med, hvad EU’s medlemslande står for

på

ligestillings-

området. Der er intet, der peger i retning af, at Tyrkiet nogen sinde vil

kunne

leve op til EU-landenes standarder på ligestillingsområdet.

Endvidere er ca. en

tredjedel af Tyrkiets samlede arbejdsstyrke beskæftiget inden for landbruget,

hvilket indikerer en høj grad af ineffektivitet inden for landbrugssektoren.

I

EU-15 er ca. 4 pct. af arbejdsstyrken beskæftiget inden for landbrug. Dette

gør

det aldeles klart, at eventuelt tyrkisk medlemskab af EU vil føre til enorme

landbrugsreformer i Tyrkiet, der vil kaste mange millioner landarbejdere ud i

arbejdsløshed med risiko for deraf følgende social uro.

3. Tyrkiet er langt mere

korrupt end noget andet EU-land. Alle undersøgelser viser, at Tyrkiet er

blandt

de mest korrupte lande i verden. Transparency International er en uafhængig

international organisation, hvis formål er at bekæmpe økonomisk korruption på

verdensplan. Transparency International fastsætter indekstal, der angiver

udbredelsen af korruption. Jo mindre korruption, desto højere placering på

listen. I de to seneste undersøgelser ligger Tyrkiet placeret som nummer 77

–

langt under nogen af de andre EU-lande. Samtidig viser placeringen også, at

der

ikke gøres noget for at komme korruptionen til livs. I en artikel i

Information

den 17. november 2004 er den omfattende korruption i Tyrkiet beskrevet meget

indgående. Kampen mod korruption er stort set ikke eksisterende, fordi

korruption findes på alle niveauer i samfundet. Der er ikke nogen uafhængig

revision af offentlige institutioner. Der forekommer uregelmæssigheder eller

direkte svindel ved stort set alle licitationstilbud. En tyrkisk statsrevisor

udtaler i artiklen i dagbladet: »Der er blevet lavet fusk med så godt som

hvert

eneste licitationstilbud i Ministeriet for Offentlige Arbejder med

ministerens

fulde vished og samtykke.« »Der bliver ikke uddelt nogen kontrakter uden at

ministeren er fuldt vidende om det.« Dette understøttes, ifølge samme

avisartikel, af Verdensbanken, som har konstateret, at udbudsvilkårene oftest

er så uigennemsigtige og »at resultatet allerede er givet på forhånd, før

licitationsrunden er gået i gang«.

Saglig, objektiv og

hæderlig administration inden for det offentlige er en forudsætning for, at

demokrati

og markedsøkonomi kan fungere. Ifølge den nævnte artikel er dette ikke

tilfældet

i Tyrkiet. Graden af korruption udgør en trussel mod både økonomien og

demokratiet i landet.

4. Tyrkiet overholder

ikke almindelig lov og ret. På trods af at det tyrkiske parlament har

vedtaget

en ny straffelov og forsikringer fra den tyrkiske regering om, at Tyrkiet vil

overholde menneskerettighederne, er der intet, der tyder på, at antallet af

torturofre er faldende. Ifølge Inge Genefke fra Det Internationale

Rehabiliteringsråd for Torturofre er tortur lige så udbredt, som det altid

har

været i Tyrkiet, samtidig med at de tyrkiske myndigheder gør alt, hvad de

kan,

for at lukke centre for torturofre i Tyrkiet, som drives af læger fra det

internationale samfund (Politiken, den 5. marts 2004, side 10).

5. Tyrkiet er formelt

sekulariseret, men at hævde, at islam ikke betyder noget, svarer til at

påstå,

at kristendommen ikke har nogen betydning i Europa. Tyrkiet er præget af en

kultur og nogle sociale normer, som ligger så fjernt fra EU’s, at dette

i sig

selv udelukker landet fra at blive medlem af EU. Dette har senest afspejlet

sig

i en række lovforslag, som den tyrkiske regering har fremsat. Man forsøgte

bl.a. at strafbelægge utroskab. Efter stort pres fra EU har den tyrkiske

regering trukket disse forslag tilbage, men de viser med al tydelighed den

store kulturelle afstand, der er mellem EU og Tyrkiet.

6. Under overfladen er

Tyrkiet et islamisk land. Det sekulariserede Tyrkiet opretholdes kun, så

længe

den uddannede elite og det tyrkiske militær har et fast greb om udviklingen.

Disse har indset, at Tyrkiet må ændres fundamentalt, hvis demokratiet skal

have

en chance, men det store flertal i befolkningen og landet er tilbagestående,

og

det varer i bedste fald århundreder at ændre grundlæggende kulturelle vaner.

Hvis der indledes optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, kan dette udgøre en

direkte trussel mod den sekulære stat og demokratiet i landet. Under

behandlingen af beslutningsforslaget stillede udvalget følgende spørgsmål

(spm.

9) til regeringen: »Det tyrkiske militær har ved tidligere lejligheder afsat

eller truet med at afsætte en siddende tyrkisk regering. Hvis det tyrkiske

militær gør noget sådant igen med den begrundelse, at man vil beskytte den

sekulære stat og dermed demokratiet, mener regeringen så, at

optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet bør indstilles?« Til dette svarede

regeringen: »Der er intet, der sandsynliggør en udvikling i den beskrevne

retning, som naturligvis ville føre til suspension af

optagelsesforhandlinger.«

Det tyrkiske militær ser

sig selv som garanten for den sekulære stat og mener derfor også, at det har

en

forpligtelse til at gribe ind, hvis det finder, at et parlamentarisk flertal

udgør en trussel mod det sekulære samfund og dermed mod demokratiet.

Militæret

har ved tidligere lejligheder netop grebet ind i den demokratiske proces for

at

beskytte demokratiet mod religiøse fundamentalister. Hvis EU påbegynder

optagelsesforhandlinger, men samtidigt gør det klart, at disse indstilles,

hvis

det tyrkiske militær på nogen måde griber ind for at beskytte den sekulære

stat

og dermed demokratiet, så er der ikke længere noget, der forhindrer, at

Tyrkiet

underkastes religiøs fundamentalisme.

7. Siden Tyrkiet i juli

1974 invaderede den selvstændige republik Cypern, har tyrkiske tropper besat

38

pct. af Cyperns areal, og siden har FN-tropper måttet opretholde en

stødpudezone mellem den tyrkiske besættelseszone og republikken Cypern.

Tyrkiet

har fortsat store troppekontingenter på Cypern, og det er et overgreb, som i

sig selv er nok til at forhindre Tyrkiets optagelse i EU.

8. Der kan forventes en

endnu mere omfattende indvandring fra Tyrkiet, hvis landet optages i EU, end

det har været tilfældet hidtil. I dag bor der mere end 4 millioner mennesker

med tyrkisk baggrund i EU-15. Dette tal må forventes at blive mangedoblet,

når

reglerne for arbejdskraftens frie bevægelighed kommer til at gælde for

Tyrkiet.

I sin seneste fremskridtsrapport om Tyrkiet (KOM (2004) 656, side 5) oplyser

Kommissionen, at: »

Diverse undersøgelser giver forskellige skøn over, hvilken yderligere

migration der kan forventes efter Tyrkiets tiltrædelse. Der vil kunne

overvejes

lange overgangsperioder og en permanent beskyttelsesklausul for at hindre

alvorlige forstyrrelser på EU’s arbejdsmarked«.

Arbejdskraftens frie bevægelighed er et af grundprincipperne i EU’s

indre

marked. Kommissionen afviser således ikke, at indvandringen fra Tyrkiet kan

udgøre en så stor trussel mod medlemslandenes stabilitet, at det kan blive

nødvendigt sætte reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed ud af kraft

for

tyrkiske arbejdstagere.

9. De folk, der hidtil

har vandret fra Tyrkiet til Europa, har været fattige, ressourcesvage

grupper,

som det i alle EU-landene har vist sig at være umuligt at integrere i de

eksisterende samfund. I stedet har disse grupper opbygget middelalderlige

parallelsamfund,

hvor kriminalitet og kvindeundertrykkelse florerer. Under udvalgsarbejdet med

beslutningsforslaget har der været stillet spørgsmål (spm.12) til, om der

foreligger rapporter, der belyser tyrkiske indvandreres evne til at tilpasse

sig det omgivende samfund. Ministeriet henviser til en række rapporter fra

bl.a.

Socialforskningsinstituttet. Resultatet er ifølge Integrationsministeriet, at

tyrkiske indvandreres og efterkommeres erhvervsfrekvens er lavere end

danskeres

og at tyrkere klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end øvrige

udlændinge.

10. Tyrkiet har i dag 68

mio. indbyggere. Hvis Det Europæiske Råd beslutter at indlede

optagelsesforhandlinger

med Tyrkiet på EU-topmødet den 16. – 17. december 2004, og såfremt

forhandlingerne

fører til EU-medlemskab, forventes det, at Tyrkiet vil blive medlem omkring

år

2015. Ifølge FN’s befolkningsdatabase vil Tyrkiet have over 82 mio.

indbyggere

i 2015. Befolkningsmæssigt vil Tyrkiet være EU’s største medlemsland,

mens det

økonomisk og demokratisk vil være det svageste.

11. Europa-Kommissionen

har ikke fremlagt beregninger for, hvor meget det vil være nødvendigt at hæve

EU-landenes bidrag til EU-budgettet, såfremt Tyrkiet skulle blive fuldgyldigt

medlem med alt, hvad det indebærer af økonomisk støtte. I dag udgør EU’s

budget

omkring 1 pct. af EU-landenes BNI. Loftet for budgettet er 1,24 pct. af BNI.

Flere af de nuværende medlemslande er utilfredse med de store beløb, de på

nuværende tidspunkt skal betale i EU-bidrag. Såfremt den seneste udvidelse af

EU fører til, at EU’s budget nærmer sig loftet på 1,24 pct. af BNI, vil

de

nuværende nettobidragsydere komme til at betale endnu mere end i dag. Hvis

Tyrkiet optages og får ret til EU-støtte på lige fod med de andre

EU-medlemslande, er det tvivlsomt, om EU’s budget kan holdes inden for

den

nuværende grænse på 1,24 pct. af medlemslandenes BNI. Efter sammenbruddet i

forhandlingerne

på EU-topmødet i december 2003 sendte regeringscheferne fra Sverige,

Frankrig,

Tyskland, Holland, Storbritannien og Østrig et brev til daværende formand for

Europa-Kommissionen,

Romano Prodi, hvori de krævede tilbageholdenhed i forbindelse med

EU-budgettet

for 2007-2013. De seks lande opfordrede til at afskaffe muligheden for, at

EU-budgettet kan forhøjes til 1,24 pct. af BNI. De henviste bl.a. til

lavkonjunkturen i medlemslandene: »I lyset af den smertefulde

budgetkonsolidering i medlemslandene vil vores borgere ikke kunne forstå,

hvis

EU’s budget er friholdt fra den konsolidering.« (Berlingske Tidende, den

17.

december 2003, side 13). Af samme avisartikel fremgår det, at

Europa-Kommissionens

formand afviste opfordringen med følgende udtalelse: »Vi vil undersøge

ideerne

seriøst, men med kun en procent af BNI vil det simpelt hen ikke være muligt

at

gøre, hvad disse medlemslande – og alle andre – forventer af os.«

12. Der kan næppe herske

tvivl om, at det økonomisk meget tilbagestående Tyrkiet med dets nuværende 68

mio. indbyggere vil kunne kræve en strukturstøtte, der er langt højere, end

hvad de ti nye medlemslande har krav på i år 2013. Disse ti lande har

tilsammen

en befolkning på ca. 75 mio. mennesker, men disse landes økonomier er

samtidig

langt stærkere end den tyrkiske. Tyrkiets eventuelle optagelse vil få så

store

økonomiske konsekvenser for EU-landene, at et medlemskab først kan komme på

tale efter år 2014, når EU har defineret de finansielle perspektiver for

perioden efter 2014. I fremskridtsrapporten om Tyrkiet af 6. oktober 2004

erkender EU-kommissionen, at tyrkisk medlemskab vil få konsekvenser: »

De budgetmæssige

virkninger af tyrkisk medlemskab af EU vil først helt kunne vurderes, når

alle

parametrene for de finansielle forhandlinger med Tyrkiet er kendt i

forbindelse

med det finansielle overslag fra og med 2014. Arten af overførslerne til

Tyrkiet og beløbet heraf kommer til at afhænge af en række faktorer, som

ændrer

sig løbende, såsom EU’s politikker og eventuelle særordninger, som

aftales med

Tyrkiet under forhandlingerne, samt de på tidspunktet gældende

budgetbestemmelser, særlig hvad angår det generelle budgetloft. Det er dog

klart, at budgetvirkningerne set på basis af de aktuelle politikker vil blive

betydelige« (KOM (2004) 656, side 6).

Til den tid vil de ti

lande, der blev optaget i 2004, modtage den fulde struktur- og

landbrugsstøtte.

I dag modtager de en reduceret støtte, men vil gradvis nå op på fuld støtte.

Dette vil i sig selv nødvendiggøre en reform af støtteordningerne, da det

ikke

vil være muligt at finansiere disse med et beløb svarende til 1 pct. af BNI,

jf. Romano Prodis udtalelser.

13. I dag har en lang

række af eurolandene problemer med at opfylde Stabilitetspagtens

bestemmelser.

Især bestemmelserne om at underskuddet på de offentlige finanser højest må

udgøre 3 pct. af BNP, volder problemer. Både Tyskland og Frankrig har

overtrådt

denne regel flere år i træk. Hvis EU’s budget forøges markant for at

betale

støtte til nye medlemslande, vil de nuværende nettobidragsydere skulle betale

endnu højere bidrag, hvilket vil øge det i forvejen store underskud på de

offentlige finanser i lande som Tyskland og Frankrig. For Danmarks

vedkommende

vil det betyde lavere overskud på den offentlige saldo, hvilket gør det

sværere

at nå målene om gældsafvikling, som er fastsat i 2010-planen.

14. Der er udbredt

modstand mod tyrkisk EU-medlemskab i den danske befolkning. Meningsmålingerne

viser, at der er et klart flertal i den danske befolkning mod, at Tyrkiet

optages i EU. Selv blandt de mest EU-positive partier er flertallet af

vælgerne

imod tyrkisk optagelse. På et udvalgsspørgsmål (spm. 3) om, hvorvidt der har

været foretaget meningsmålinger i Danmark, som viser, at der skulle være et

flertal i den danske befolkning, som ønsker, at Tyrkiet bliver medlem at EU,

svarede

udenrigsministeren: »Regeringen er ikke bekendt med, at der foreligger

meningsmålinger foretaget i Danmark, som viser, at der skulle være et flertal

i

den danske befolkning, som ønsker Tyrkiet som medlem af EU.« Rambøll

Management

foretog i september 2004 en meningsmåling, for Jyllands-Posten, som viste, at

31 pct. af de adspurgte var for tyrkisk medlemskab, mens modstanden var på 49

pct. Inden for oppositionspartierne S, RV, SF, KD og EL er der i den nye

undersøgelse

48 pct. modstandere og kun 36 pct. tilhængere, mens der blandt

regeringspartiernes og Dansk Folkepartis vælgere er målt 61 pct. modstandere

og

blot 27 pct. tilhængere af tyrkisk medlemskab.

15. Under

udvalgsarbejdet med beslutningsforslaget er der af udvalget stillet spørgsmål

(spm.1) om, hvorvidt der har været foretaget meningsmålinger om Tyrkiets

optagelse i EU i de andre EU-lande. Udenrigsministeriet oplyser, at der har

været foretaget meningsmålinger i syv lande foruden Danmark. Resultatet af

disse meningsmålinger er følgende:

–

I Østrig blev en

meningsmåling foretaget i oktober 2004. Spørgsmålet lød: Skal forbundskansler

Schüssel i december i Brussel stemme for eller imod indledning af

optagelsesforhandlinger med Tyrkiet? 66 pct. var imod, 18 pct. var for. 16

pct.

svarede ved ikke eller ville ikke svare.

–

I Finland viste en meningsmåling i september 2004, at 42 pct. af

de adspurgte var for tyrkisk medlemskab, mens 37 pct. var imod. Men denne

måling er også foretaget før Kommissionen fremlagde sin fremskridtsrapport om

Tyrkiet.

–

I Tyskland viste en måling foretaget i oktober 2004, at 48 pct.

af de adspurgte var imod, mens 45 pct. var for Tyrkiets optagelse i EU.

–

I Frankrig viste en meningsmåling den 27. september 2004, at 56

pct. var imod og 36 pct. af franskmændene var for tyrkisk optagelse. Men en

meningsmåling foretaget efter Kommissionens fremlæggelse af

fremskridtsrapporten om Tyrkiet viste, at 75 pct. af franskmændene var imod

og

25 pct. for tyrkisk optagelse. Forskellen mellem de to målinger viser, at der

skete et voldsomt skred i holdningen til Tyrkiets optagelse i EU, da

spørgsmålet for alvor blev bragt til diskussion.

–

I Spanien viste en meningsmåling foretaget for avisen El Mundo i

oktober 2004, at 54,6 pct. af de spanske vælgere er for, mens 20,6 pct. af

vælgerne er imod Tyrkiets optagelse.

–

I Grækenland viste en meningsmåling foretaget i oktober 2004, at

54,3 pct. var imod, mens 42,6 pct. af vælgerne var for Tyrkiets optagelse.

–

I en meningsmåling i Litauen i juli 2004 blev vælgerne spurgt,

om de ville acceptere at en række lande blev optaget som medlemmer af EU. Til

spørgsmålet om, hvornår Tyrkiet skulle optages, blev der svaret følgende til

de

forskellige valgmuligheder: Snart: 31,8 pct., efter 10 år:

9,5 pct.,

i en fjern fremtid: 7,7 pct., uacceptabelt: 12,2 pct. og svært at sige:

38,8 pct.

I forbindelse med

besvarelsen af spørgsmålet oplyser Udenrigsministeriet: »I mange EU-lande har

spørgsmålet ikke været genstand for omfattende debat «. Det er Dansk

Folkepartis opfattelse, at det eneste land, som har debatteret emnet på

højeste

niveau, er Frankrig, hvor både præsident Jacques Chirac, tidligere

finansminister Nicolas Sarkozy og mange andre ledende politikere har udtalt

sig

om emnet til offentligheden. Her der meget stor modstand mod Tyrkiets

optagelse

i EU.

Dansk Folkepartis

medlemmer af udvalget bemærker endvidere, at EU i de næste mange år vil have

store udfordringer med optagelsen af de ti lande, som opnåede medlemskab af

EU

den 1. maj 2004. Med få undtagelser er disse lande økonomisk mere

tilbagestående end selv de fattigste lande i EU-15. Og når det gælder

kompetente offentlige administrationer, halter mange af de nye medlemmer også

bag efter de gamle EU-lande. EU har aldrig tidligere optaget så mange nye

medlemmer, og der ligger et stort arbejde i at få EU til at fungere.

Optagelse

af Tyrkiet vil svække EU økonomisk og med sikkerhed belaste EU-landenes

økonomier.

Mange politikere og

embedsfolk i både ind- og udland har endvidere advaret mod de alvorlige

konsekvenser, der er ved at optage Tyrkiet.

Frankrigs

tidligere præsident Valéry Giscard d’Estaing har ved flere lejligheder

henvist

til den store kulturelle og religiøse afstand, der er mellem Tyrkiet og EU.

De

tidligere EU-kommissærer Frits Bolkestein og Franz Fischler har advaret mod,

at

tyrkisk medlemskab for det første vil sprænge EU’s budget og for det

andet føre

til EU's opløsning. I 2000 udtalte Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen:

»Jeg

kan ikke forestille mig Tyrkiet som medlem af EU. Politisk, økonomisk og

kulturelt ville landet blive en fremmed fugl i samarbejdet, og et tyrkisk

medlemskab kunne gøre samarbejdet ustabilt.« (I bogen »I godtvejr og storme«,

side 227).

Det

fremgår af et udkast til konklusioner for EU-topmødet i december 2004, at det

hollandske formandskab er opmærksomt på den store fare, der er forbundet med

at

indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. I dette udkast strammes der op

på

betingelserne for, at Tyrkiet kan opnå medlemskab. Hvis der sker brud på

menneskerettigheder osv., kan optagelsesforhandlingerne indstilles, hvis

Europa-Kommissionen

eller en tredjedel af medlemslandene kræver det. Det er første gang, at EU

gør

det klart for et ansøgerland, at forhandlingerne kan indstilles. Det fremgår

endvidere, at en betingelse for at kunne indlede optagelsesforhandlinger er,

at

Tyrkiet officielt anerkender de andre EU-lande eller i hvert fald tager

skridt

med henblik på en anerkendelse af de EU-medlemslande, som Tyrkiet ikke

anerkender i dag.

I

Frankrig er den folkelige modstand mod tyrkisk medlemskab så stor, at ledende

franske politikere har set sig nødsaget til at love befolkningen, at der vil

blive afholdt en folkeafstemning om Tyrkiets endelige optagelse. Flere

franske

politikere, herunder præsident Jacques Chirac, har antydet, at

optagelsesforhandlingerne

ikke nødvendigvis skal ende med et egentligt medlemskab af EU, men i stedet

en

slags partnerskab. Chirac har bl.a. udtalt:»Vi kan ikke udelukke, at vi om

nogle år bliver klar over, at Tyrkiets vej er så lang, at det ikke fuldt kan

omfavne Europas værdier.« (Berlingske Tidende, den 30. november 2004).

Tyrkiets

udenrigsminister har udtalt, at alt andet end fuldt medlemskab er

uacceptabelt.

EU kan indgå forbedrede

handelsaftaler med Tyrkiet, men at give landet medbestemmelsesret over de

vesteuropæiske landes fremtid vil dramatisk ændre samarbejdsvilkårene i

Europa

og kan i værste fald betyde enden for EU, hvilket vil bringe sikkerheden og

stabiliteten

i hele Europa i fare.

EU’s

største udfordring i løbet af de næste 10 år bliver at få samarbejdet til at

fungere med de ti lande, der senest blev medlem. EU skal være åben for

optagelse af andre europæiske lande, når disse er klar til at blive optaget,

og

når EU er klar til at tage i mod dem. Men

Dansk Folkeparti

mener ikke, at EU skal begynde at optage lande

uden for Europa. Det betyder ikke, at EU ikke kan indgå tætte

samarbejdsaftaler

med afrikanske og asiatiske lande som f.eks. Tyrkiet.

Sammenfattende

peger Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget på, at der er så mange og så

væsentlige betænkeligheder ved at optage Tyrkiet i EU, at det er et

overordentlig betænkeligt projekt, EU-landene påbegynder ved at indlede

optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Overalt i Europa – og også her i

Danmark –

er der en meget stor folkelig modstand mod Tyrkiets medlemskab. Af de

meningsmålinger, der er optrykt i bemærkningerne til forslaget, ses, at der

er

et klart flertal af de adspurgte danskere, der er imod tyrkisk medlemskab af

EU.

Når

man samtidig betænker, at den nuværende danske statsminister for kun 4 år

siden

klart har udtalt, at han ikke kunne forestille sig Tyrkiet som medlem af EU

–

Tyrkiet ville være »en fremmed fugl«, som statsministeren formulerede det

– så

ville intet være mere nærliggende end at høre den danske befolkning ved en

vejledende folkeafstemning. Danmark har en god tradition for – netop i

EU-anliggender – at spørge befolkningen ved en folkeafstemning. Hvis

beslutningsforslaget kunne vedtages, ville regeringen få en klar

meningstilkendegivelse

fra befolkningen, et klart folkeligt mandat, der kunne danne grundlag for

regeringens stillingtagen i de kommende år, mens optagelsesforhandlingerne

med

Tyrkiet føres.

Det

er uforståeligt, og det er sørgeligt, at et stort flertal af Folketingets

partier bringer sig på klar kollisionskurs med befolkningen. Ved at forkaste

dette forslag afviser det politiske flertal at lytte til den danske

befolkning.

Man kan frygte, at det politiske flertal om nogle år vil komme til at

fortryde,

at man ikke i tide lyttede til de mange og stærke advarsler, der er givet fra

mange sider, og at man ikke greb chancen for at spørge den danske befolkning

om

dens mening.

Selv

om forslaget forkastes af et stort politisk flertal, vil Dansk Folkeparti

fortsat undersøge enhver mulighed for at få inddraget befolkningen i

beslutningsprocessen. At optage Tyrkiet i EU er alt for alvorlig en

beslutning

for Danmark og Europa til, at den bør kunne træffes hen over hovedet på

befolkningerne.

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med

indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Charlotte Antonsen (V)

nfmd.

Svend Erik Hovmand (V)

Jens Kirk (V)

Thor Gunnar Kofoed (V)

Henrik Vestergaard (V)

Jesper Langballe (DF)

Karina Sørensen (DF)

Helle Sjelle (KF)

Christian Wedell-Neergaard (KF)

Claus Larsen-Jensen (S)

fmd.

Lene Jensen (S)

Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S)

Niels Sindal (S)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Elisabeth Arnold (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit

Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 17

Bilagsnr.

Titel

1

Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af

beslutningsforslaget

3

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 17

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om meningsmålinger i andre EU-lande om holdningen

til Tyrkiets optagelse i EU, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

2

Spm. om arbejdskraftens frie bevægelighed, for så vidt

angår Tyrkiet, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvorvidt der har været foretaget meningsmålinger

i Danmark om tyrkisk medlemskab af EU, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

4

Spm. om finansiering af EU’s samlede udgifter, hvis

Tyrkiet optages, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om antal bosatte med tyrkisk baggrund i EU's

medlemslande, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om indvandring fra Tyrkiet til EU-landene og Danmark

ved Tyrkiets eventuelle medlemskab, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

7

Spm. om optagelsesforhandlinger med et land, som har

besat en tredjedel af Cyperns territorium, til udenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

8

Spm. om kriterier for at indstille

optagelsesforhandlingerne, særskilt med henblik på bekæmpelse af korruption

og sikring af menneskerettigheder for etniske minoriteter, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om eventuelle trusler fra tyrkiets militær om

afsættelse af den siddende tyrkiske regering, til udenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

10

Spm. om danske vælgeres politiske indsigt til at kunne

tage stilling til Tyrkiets medlemskab, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

11

Spm., om regeringen vil følge Frankrig vedrørende afholdelse

af folkeafstemning, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om forskningsrapporter om indvandrede tyrkeres

vanskeligheder ved tilpasning i det omgivende samfund, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvorvidt muslimsk forfølgelse er skyld i faldet

af antallet af kristne i Tyrkiet, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

14

Spm. om antallet af politiske fanger, og hvilke politiske

forbrydelser der dømmes for, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

15

Spm. om dyrevelfærdslovgivning, til udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvorvidt Tyrkiet vil blive nettobidragsyder til

EU’s budget det første årti, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

17

Spm. om, hvor store nettobetalinger EU skal betale til

Tyrkiet de første 3 år, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om konsekvenser af Tyrkiets eventuelle optagelse for

nuværende modtagere af struktur- og landbrugsstøtte i Danmark, til

udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens

svar herpå

Spørgsmålene og udenrigsministerens svar herpå er optrykt efter

ønske fra DF.

Spørgsmål 1:

Regeringen bedes oplyse i hvilke EU-lande, der har været

foretaget meningsmålinger, som viser den pågældende befolknings holdning til

spørgsmålet om Tyrkiets optagelse i EU og fremlægge de seneste af disse

målinger.

Svar:

I mange EU-lande har spørgsmålet om eventuelt tyrkisk medlemskab

ikke været genstand for omfattende debat og der har ikke været foretaget

meningsmålinger. I følgende lande har der været foretaget meningsmålinger med

følgende resultater:

Østrig: Det østrigske meningsmålingsinstitut OGM gennemførte i

oktober 2004 en meningsmåling om følgende spørgsmål: »Skal forbundskansler

Schüssel i december i Bryssel stemme for eller imod indledning af

EU-optagelsesforhandlinger med Tyrkiet?« Målingen viste, at 66 pct. var imod,

mens 18 pct. var for. 16 pct. svarede »ved ikke« eller ville ikke svare.

Finland: Meningsmåling foretaget for avisen »Aamulehti« i

september 2004 om tyrkisk medlemskab viste: 42 pct. ja, 37 pct. nej og 20

pct.

ved ikke.

Tyskland: Ifølge meningsmålingen »Politbarometer«, som blev

foretaget af analyseinstituttet »Forschungsgruppe Wahlen« i oktober 2004, er

45

pct. af den tyske befolkning for, mens 48 pct. er imod Tyrkiets optagelse i

EU.

Frankrig: Meningsmålingsinstituttet Louis Harris fra 12. oktober

2004, viser 75 pct. imod og 25 pct. for Tyrkiets optagelse i EU. Fra IPSOS er

de

nyeste tal fra 27. september og giver tallene 56 pct. imod og 36 pct. for en

optagelse.

Spanien: Meningsmåling foretaget for dagbladet »El Mundo«

oktober 2004 viser 54,6 pct. for og 20,6 pct. imod Tyrkiets optagelse i EU.

Grækenland: Meningsmålingsinstituttet RASS udførte i oktober en

måling angående Tyrkiets integration i EU, der viste at 54,3 pct. var imod og

42,6 pct. var for.

Litauen: I en meningsmåling i juli 2004 (JSC VILMORUS) stilledes

spørgsmålet: Accepterer du at disse lande bliver medlem af EU. I forhold til

Tyrkiet fordelte svarene sig som følger i de opstillede kategorier: Snart:

31,8

pct., Efter 10 år: 9,5 pct., I en fjern fremtid: 7,7 pct., Uacceptabelt: 12,2

og Svært at sige: 38,8 pct..

Spørgsmål 2:

Såfremt Det Europæiske Råd beslutter at indlede

optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, vil den danske regering så melde klart

ud,

at Danmark vil kræve en dispensation fra Rådets forordning om arbejdskraftens

frie bevægelighed indenfor Fællesskabet for så vidt angår vandrende

arbejdstagere fra Tyrkiet i tilfælde af, at Tyrkiet opnår medlemskab af EU?

Svar:

Som led i et eventuelt forhandlingsresultat lægger regeringen

vægt på at der findes en forsvarlig løsning vedrørende arbejdskraftens frie

bevægelighed. Meget langvarige eller permanente ordninger er allerede nævnt i

Kommissionens anbefaling. Et forhandlingsresultat ligger langt ude i

fremtiden.

Spørgsmål 3:

Har regeringen kendskab til, om der har været foretaget

meningsmålinger i Danmark vedrørende Tyrkisk medlemskab, som viser, at der

skulle være et flertal i den danske befolkning, som ønsker Tyrkiet som medlem

af EU, og vil regeringen i bekræftende fald fremlægge denne/disse?

Svar:

På det Europæiske Råds møde den 16.-17. december 2004 skal der

tages stilling til spørgsmålet om indledning af optagelsesforhandlinger med

Tyrkiet. Spørgsmålet om eventuelt medlemskab ligger langt ude i fremtiden.

Regeringen er ikke bekendt med at der foreligger meningsmålinger foretaget i

Danmark, som viser at der skulle være et flertal i den danske befolkning, som

ønsker Tyrkiet som medlem af EU.

Spørgsmål 5:

Regeringen bedes oplyse, hvor mange mennesker med tyrkisk

baggrund, der bor i hvert enkelt af de nuværende medlemslande.

Svar:

Regeringen er ikke i

besiddelse af oplysninger om, hvor mange mennesker med tyrkisk baggrund, der

bor i hvert enkelt af de nuværende medlemslande, men det fremgår af

Kommissionens studie over konsekvenserne ved eventuelt Tyrkisk medlemskab at

3

millioner tyrkiske statsborgere i 2002 var registreret i EU-15. Kommissionens

studie findes på:

http://europa.eu.int/comm/enlargement/report

2004/

Spørgsmål 6:

Regeringen bedes oplyse, om der foreligger undersøgelser, der

viser, om indvandringen fra Tyrkiet til det nuværende EU kan forventes at

stige, såfremt Tyrkiet opnår medlemskab af EU og i bekræftende fald oplyse,

hvor mange tyrkere der kan forventes at vandre til Danmark såfremt, der ikke

sker begrænsninger i arbejdskraftens frie bevægelighed?

Svar:

Kommissionens studie over konsekvenserne ved eventuelt Tyrkisk

medlemskab beskriver studier, der vurderer mulig migration til EU.

Konklusionerne i studierne er meget varierede og behæftet med stor

usikkerhed,

men de når alle frem til at migrationen til EU vil stige i det tilfælde at

der

ikke er begrænsninger i arbejdskraftens frie bevægelighed. Kommissionens

studie

findes på:

http://europa.eu.int/comm/enlargement/report_2004/

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 2.

Spørgsmål 7:

Hvorledes vil regeringen retfærdiggøre et samtykke til at

indlede optagelsesforhandlinger med et land, som har besat mere end en

tredjedel af Cyperns territorium – et andet EU-land – med militære

styrker?

Svar:

FN’s Generalsekretær havde lagt mange kræfter i en plan for

genforening af Cypern, som også berørte spørgsmålet om tyrkisk

troppetilstedeværelse. Ved folkeafstemningen på Cypern den 24. april 2004

blev

planen afvist. Resultatet af afstemningen var: I den græsk-cypriotiske

Republik

stemte 75,83 pct. Nej, medens 24,17 pct. stemte Ja. I den tyrkisk-cypriotiske

del stemte 64,91 pct. Ja, medens 35,09 pct. stemte Nej. En løsning af

Cypernproblematikken indgår i øvrigt ikke i det politiske

Københavnskriterium,

hvis opfyldelse er forudsætningen for indledning af forhandlinger med

Tyrkiet.

Spørgsmål 8:

Flere regeringsledere i EU har sagt, at EU til enhver tid kan

indstille optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet. Regeringen bedes oplyse,

hvad

den mener, der skal til for at indstille forhandlingerne med Tyrkiet. I den

forbindelse bedes det oplyst, om regeringen mener, at

optagelsesforhandlingerne

bør indstilles, hvis Tyrkiet ikke gør fremskridt med hensyn til bekæmpelse af

korruption, sikring af menneskerettigheder for etniske minoriteter, eller

mener

regeringen, at det er godt nok hvis situationen indenfor de nævnte områder

ikke

forværres?

Svar:

Såfremt der indledes optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, er der

lagt op til at forhandlingerne afbrydes, hvis der sker væsentlige og

vedvarende

brud på principper om frihed, demokrati, respekt af menneskerettigheder og

fundamentale friheder samt retssikkerhed. Regeringen lægger vægt på, at det

står meget klart for Tyrkiet.

Kommissionen vil overvåge dette nøje og det står helt klart, at

Tyrkiet ikke bliver medlem af EU uden yderligere fremskridt i

reformprocessen.

Spørgsmål 9:

Det tyrkiske militær har ved tidligere lejligheder afsat eller

truet med at afsætte en siddende tyrkisk regering. Hvis det tyrkiske militær

gør noget sådant igen med den begrundelse, at man vil beskytte den sekulære

stat og dermed demokratiet, mener regeringen så, at optagelsesforhandlingerne

med Tyrkiet bør indstilles?

Svar:

Der er intet der sandsynliggør en udvikling i den beskrevne

retning, som naturligvis ville føre til suspension af

optagelsesforhandlinger.

Spørgsmål 10:

Mener regeringen ikke, at de danske vælgere har tilstrækkelig

indsigt i politiske forhold til at kunne tage stilling til væsentlige

politiske

spørgsmål, som vil have stor indflydelse på deres hverdag, som f.eks. at lade

Tyrkiet blive medlem af EU?

Svar:

Jo.

Regeringen ser ikke sagen fra den synsvinkel. Tyrkiet blev

kandidatland i 1999. I forlængelse af denne og efterfølgende beslutninger,

skal

Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2004 tage stilling til om man

indleder

optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Regeringen finder at det repræsentative

demokrati må tage sit ansvar i denne sag.

Spørgsmål 11:

Vil den danske regering følge et eventuelt fransk eksempel med

at lade holde en folkeafstemning om tyrkisk medlemskab, såfremt der indledes

optagelsesforhandlinger?

Svar:

Spørgsmålet om eventuelt tyrkisk medlemskab af EU vil først

blive aktuelt langt ude i fremtiden. Det Folketing og den regering der sidder

til den tid må tage stilling til om der skal holdes folkeafstemning om

forhandlingsresultatet.

Spørgsmål 12:

Foreligger der forskningsrapporter fra Danmark eller andre

EU-lande, der belyser indvandrede tyrkeres evne – eller manglende evne

– til at

tilpasse sig det omgivende samfund. Hvis sådanne rapporter i almindelighed

peger på, at tyrkerne er vanskeligere at integrere, hvilken betydning har

dette

forhold da for regeringens ønske om at se Tyrkiet som medlemsland i EU med

fri

adgang for tyrkere til at bosætte sig i andre europæiske lande?

Svar:

Der foreligger rapporter om det rejste spørgsmål. Ministeriet

for Flygtninge Indvandrere og Integration har henledt opmærksomheden på

ȁrbog

om udlændinge i Danmark 2004 – Status og udvikling«; »20 år i Danmark

– en

undersøgelse af nydanskeres situation og erfaringer« fra

Socialforskningsinstituttet

samt »Udlændinges vej gennem uddannelsessystem« fra Tænketanken om

udfordringer

for integrationsindsatsen i Danmark. Det fremgår blandt andet af Ministeriet

for Flygtninge Indvandrere og Integrations oplysninger om indholdet i

rapporterne, at tyrkiske indvandreres og efterkommeres erhvervsfrekvens er

lavere end danskeres og at tyrkere klarer sig dårligere i uddannelsessystemet

end øvrige udlændinge.

Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål 2 og 6.

Spørgsmål 13:

Hvad ser regeringen som de vigtigste årsager til den

kendsgerning, at antallet af kristne i Tyrkiet er faldet dramatisk – fra

ca. 2

millioner i 1920 til nogle få tusinde i dag, ligesom også antallet af kristne

generelt er faldet dramatisk i Mellemøsten (f.eks. Bethlehem og Nazareth fra

et

kristent flertal til et klart mindretal, i Jerusalem fra over halvdelen til

under 2 pct., i Syrien fra en tredjedel til under 10 pct., i Libanon fra 50

pct. i 1932 til under 30 pct. i dag). Deler regeringen den opfattelse, som

mange har udtrykt, at hovedårsagen er muslimsk forfølgelse og ulige

levevilkår

for de kristne, og – i bekræftende fald – gennem hvilke politiske

eller andre

værktøjer forestiller regeringen sig, at der i EU kan undgås alvorlige

konfliktsituationer mellem det muslimske Tyrkiet og de kristne europæiske

samfund?

Svar:

Antallet af kristne i Tyrkiet er faldet dramatisk siden 1920.

Der vurderes som det fremgår af Kommissionens fremskridtsrapport at være over

hundredetusinde kristne i Tyrkiet i dag. Hovedårsagen til faldet var en

aftale

i 1923 mellem Tyrkiet og Grækenland, hvorved muslimske græske statsborgere

blev

forflyttet til Tyrkiet, mens græsk-orthodokse tyrkiske statsborgere blev

forflyttet til Grækenland.

Spørgsmål 14:

Er antallet af politiske fanger i Tyrkiet stadig omkring 5000,

og hvilke politiske forbrydelser dømmes der hovedsagelig for?

Svar:

I Kommissionens fremskridtsrapport omtales ikke begrebet »politiske

fanger«. Dermed ikke være sagt, at der ikke sidder personer fængslet i

Tyrkiet

for forhold, som vi i Danmark ikke ville straffe f.eks. fordi vi finder at de

er beskyttet af ytringsfriheden. Det er således vigtigt at overvåge

gennemførelsen

af den reviderede straffelov og anden ny lovgivning.

Spørgsmål 15:

Hvor langt fremme er den tyrkiske regering med forberedelse af

ny lovgivning, der effektivt forbedrer dyrevelfærden, og er der allerede i

dag

eksisterende tyrkisk lovgivning, der tager fuldt hensyn til velfærden for dyr

som følende væsener, herunder hjælp ved påkørsel af dyr?

Svar:

Det fremgår af Kommissionens

fremskridtsrapport at lov om beskyttelse af dyr blev vedtaget og

offentliggjort

den 1. juli 2004. Fremskridtsrapporten kan findes på:

http://europa.eu.int/comm/enlargement/report_2004/

Spørgsmål 17:

Regeringen bedes oplyse, hvor store nettobetalinger

EU-kommissionen regner med, at EU skal betale til Tyrkiet i de første tre år

af

et evt. tyrkisk medlemskab af EU.

Svar:

Det er for tidligt at vurdere de budgetmæssige konsekvenser af

eventuelt Tyrkisk EU medlemskab nærmere. Eventuelt Tyrkisk EU medlemskab

ligger

langt ude i fremtiden. Meget vil ændre sig i den mellemliggende periode og

budgetpåvirkningen vil også afhænge af, hvad EU landene vil acceptere under

de

finansielle forhandlinger. I Kommissionens anbefaling anføres, at

forhandlingerne ikke kan afsluttes før EU har defineret de finansielle

perspektiver for perioden fra 2014 og frem. Kommissionen anfører i studie om

konsekvenserne af eventuelt Tyrkisk medlemskab i generelle vendinger, at

påvirkningen af budgettet vil være væsentlig.

I Kommissionens studie om konsekvenserne af eventuelt Tyrkisk

medlemskab foretages nogle fremskrivninger med udgangspunkt i den aktuelle

situation. Kommissionen peger imidlertid på de væsentlige

usikkerhedsmomenter,

der relaterer sig hertil. Kommissionens studie findes på:

http://europa.eu.int/comm/enlargement/report_2004/

De fremskrevne tal for 2025 (i 2004 priser) er ifølge Kommissionen:

Landbrugsstøtte: 8,2 milliarder Euro, regionalstøtte: 5,6 milliarder Euro for

hvert procent point af Tyrkiets BNP der anvendes til regional hjælp og

tilpasning af interne udgifter: 2,6 milliarder Euro. Tyrkiets bidrag til

budgettet angives til: 5,6 milliarder Euro.

Lignende dokumenter