Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en vejledende folkeafstemning om den danske regerings stilling til Tyrkiets ønske om medlemskab af Den Europæiske Union
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Europaudvalget den 10. december 2004
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om en
vejledende folkeafstemning om
den danske regerings stilling til
Tyrkiets ønske om medlemskab af
Den Europæiske Union
[af Peter Skaarup (DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 19. oktober 2004 og var
til 1. behandling den 25. november 2004. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Europaudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 18 spørgsmål til udenrigsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 15 af udvalgets spørgsmål og
ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget
med undtagelse af DF) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. behandling
.
Et
mindretal
i
Læs alt
udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Dansk
Folkeparti er tilhænger af et nært samarbejde mellem de europæiske lande.
Hovedindholdet heraf bør være af handelspolitisk og teknisk art, og
samarbejdet
bør samtidig sigte på at styrke stabilitet og sikkerhed i Europa.
Dansk Folkeparti
er tilhænger af,
at EU søger samarbejde med tredjelande, herunder også lande uden for Europa.
Men
Dansk Folkeparti mener ikke, at det vil være til gavn for hverken EU, dets
medlemslande eller den generelle sikkerhed i Europa, hvis der indledes
forhandlinger
med Tyrkiet med det formål at optage Tyrkiet i EU.
Nedenfor
er opregnet en række forhold, som Dansk Folkeparti finder bør føre til
alvorlige betænkeligheder ved at lade EU indlede optagelsesforhandlinger med
Tyrkiet. Der er dog langt fra tale om en udtømmende liste:
1. Tyrkiet er ikke et
europæisk land i geografisk henseende. Kun en lille del af Tyrkiet, nogle få
procent af landets areal, er placeret på det europæiske kontinent. Tyrkiet
hører til Mellemøsten, og dets befolkning er ikke europæere. Lande som
Rusland,
Ukraine og Hviderusland er europæiske. Det virker grundlæggende forkert og
ulogisk at søge Den Europæiske Union udvidet med ikkeeuropæiske lande.
2. Tyrkiet er i
økonomisk henseende slet ikke udviklet i europæisk forstand. Landet er et
tilbagestående
klassesamfund, der efter alle væsentlige parametre klarer sig dårligere end
EU-landene, inklusive de ti lande, der blev medlemmer den 1. maj 2004.
Tyrkiets BNP er langt mindre
end EU-gennemsnittet. Omregnet til den kunstige valutaenhed KKS
(købekraftstandard),
som gør det muligt at foretage sammenligninger mellem landene, var BNP pr.
indbygger i Tyrkiet i 2001 på 5.400 KKS. Gennemsnittet for EU-15 var på
22.400
KKS. Inflationen i Tyrkiet ligger langt over niveauet i noget EU-land. To- og
trecifrede inflationstal er således ikke noget særsyn i Tyrkiet. Tyrkerne
arbejder generelt langt mindre end europæerne. Den officielle arbejdsløshed
er
ganske vist ikke meget højere end EU-gennemsnittet, men det skyldes, at en
langt mindre del af den tyrkiske befolkning deltager på arbejdsmarkedet, end
det er tilfældet for befolkningerne i EU-landene. Således er
beskæftigelsesfrekvensen i Tyrkiet på ca. 45 pct., mens gennemsnittet i EU er
på næsten 65 pct.; i Danmark er beskæftigelsesfrekvensen på over 75 pct.
Forskellen
i beskæftigelsesfrekvens bliver endnu mere markant, når det gælder kvindernes
tilknytning til arbejdsmarkedet. Ifølge Eurostat var beskæftigelsesfrekvensen
for tyrkiske kvinder på ca. 25 pct. i 2002. De tilsvarende data for EU-25 er
55
pct., mens de for Danmark er over 70 pct.
Kvinders
beskæftigelsesfrekvens siger noget om et lands syn på kvinder. Stor forskel
på
kvinders og mænds beskæftigelsesfrekvens indikerer, at der er tale om en
tilbagestående kultur, hvor kvinder ikke har de rettigheder og muligheder,
som
de har i et moderne land. Den ekstremt lave beskæftigelsesfrekvens for
kvinder
i Tyrkiet indikerer, at kvinder bevidst holdes væk fra arbejdsmarkedet. Dette
må siges at være i direkte modstrid med, hvad EU’s medlemslande står for
på
ligestillings-
området. Der er intet, der peger i retning af, at Tyrkiet nogen sinde vil
kunne
leve op til EU-landenes standarder på ligestillingsområdet.
Endvidere er ca. en
tredjedel af Tyrkiets samlede arbejdsstyrke beskæftiget inden for landbruget,
hvilket indikerer en høj grad af ineffektivitet inden for landbrugssektoren.
I
EU-15 er ca. 4 pct. af arbejdsstyrken beskæftiget inden for landbrug. Dette
gør
det aldeles klart, at eventuelt tyrkisk medlemskab af EU vil føre til enorme
landbrugsreformer i Tyrkiet, der vil kaste mange millioner landarbejdere ud i
arbejdsløshed med risiko for deraf følgende social uro.
3. Tyrkiet er langt mere
korrupt end noget andet EU-land. Alle undersøgelser viser, at Tyrkiet er
blandt
de mest korrupte lande i verden. Transparency International er en uafhængig
international organisation, hvis formål er at bekæmpe økonomisk korruption på
verdensplan. Transparency International fastsætter indekstal, der angiver
udbredelsen af korruption. Jo mindre korruption, desto højere placering på
listen. I de to seneste undersøgelser ligger Tyrkiet placeret som nummer 77
–
langt under nogen af de andre EU-lande. Samtidig viser placeringen også, at
der
ikke gøres noget for at komme korruptionen til livs. I en artikel i
Information
den 17. november 2004 er den omfattende korruption i Tyrkiet beskrevet meget
indgående. Kampen mod korruption er stort set ikke eksisterende, fordi
korruption findes på alle niveauer i samfundet. Der er ikke nogen uafhængig
revision af offentlige institutioner. Der forekommer uregelmæssigheder eller
direkte svindel ved stort set alle licitationstilbud. En tyrkisk statsrevisor
udtaler i artiklen i dagbladet: »Der er blevet lavet fusk med så godt som
hvert
eneste licitationstilbud i Ministeriet for Offentlige Arbejder med
ministerens
fulde vished og samtykke.« »Der bliver ikke uddelt nogen kontrakter uden at
ministeren er fuldt vidende om det.« Dette understøttes, ifølge samme
avisartikel, af Verdensbanken, som har konstateret, at udbudsvilkårene oftest
er så uigennemsigtige og »at resultatet allerede er givet på forhånd, før
licitationsrunden er gået i gang«.
Saglig, objektiv og
hæderlig administration inden for det offentlige er en forudsætning for, at
demokrati
og markedsøkonomi kan fungere. Ifølge den nævnte artikel er dette ikke
tilfældet
i Tyrkiet. Graden af korruption udgør en trussel mod både økonomien og
demokratiet i landet.
4. Tyrkiet overholder
ikke almindelig lov og ret. På trods af at det tyrkiske parlament har
vedtaget
en ny straffelov og forsikringer fra den tyrkiske regering om, at Tyrkiet vil
overholde menneskerettighederne, er der intet, der tyder på, at antallet af
torturofre er faldende. Ifølge Inge Genefke fra Det Internationale
Rehabiliteringsråd for Torturofre er tortur lige så udbredt, som det altid
har
været i Tyrkiet, samtidig med at de tyrkiske myndigheder gør alt, hvad de
kan,
for at lukke centre for torturofre i Tyrkiet, som drives af læger fra det
internationale samfund (Politiken, den 5. marts 2004, side 10).
5. Tyrkiet er formelt
sekulariseret, men at hævde, at islam ikke betyder noget, svarer til at
påstå,
at kristendommen ikke har nogen betydning i Europa. Tyrkiet er præget af en
kultur og nogle sociale normer, som ligger så fjernt fra EU’s, at dette
i sig
selv udelukker landet fra at blive medlem af EU. Dette har senest afspejlet
sig
i en række lovforslag, som den tyrkiske regering har fremsat. Man forsøgte
bl.a. at strafbelægge utroskab. Efter stort pres fra EU har den tyrkiske
regering trukket disse forslag tilbage, men de viser med al tydelighed den
store kulturelle afstand, der er mellem EU og Tyrkiet.
6. Under overfladen er
Tyrkiet et islamisk land. Det sekulariserede Tyrkiet opretholdes kun, så
længe
den uddannede elite og det tyrkiske militær har et fast greb om udviklingen.
Disse har indset, at Tyrkiet må ændres fundamentalt, hvis demokratiet skal
have
en chance, men det store flertal i befolkningen og landet er tilbagestående,
og
det varer i bedste fald århundreder at ændre grundlæggende kulturelle vaner.
Hvis der indledes optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, kan dette udgøre en
direkte trussel mod den sekulære stat og demokratiet i landet. Under
behandlingen af beslutningsforslaget stillede udvalget følgende spørgsmål
(spm.
9) til regeringen: »Det tyrkiske militær har ved tidligere lejligheder afsat
eller truet med at afsætte en siddende tyrkisk regering. Hvis det tyrkiske
militær gør noget sådant igen med den begrundelse, at man vil beskytte den
sekulære stat og dermed demokratiet, mener regeringen så, at
optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet bør indstilles?« Til dette svarede
regeringen: »Der er intet, der sandsynliggør en udvikling i den beskrevne
retning, som naturligvis ville føre til suspension af
optagelsesforhandlinger.«
Det tyrkiske militær ser
sig selv som garanten for den sekulære stat og mener derfor også, at det har
en
forpligtelse til at gribe ind, hvis det finder, at et parlamentarisk flertal
udgør en trussel mod det sekulære samfund og dermed mod demokratiet.
Militæret
har ved tidligere lejligheder netop grebet ind i den demokratiske proces for
at
beskytte demokratiet mod religiøse fundamentalister. Hvis EU påbegynder
optagelsesforhandlinger, men samtidigt gør det klart, at disse indstilles,
hvis
det tyrkiske militær på nogen måde griber ind for at beskytte den sekulære
stat
og dermed demokratiet, så er der ikke længere noget, der forhindrer, at
Tyrkiet
underkastes religiøs fundamentalisme.
7. Siden Tyrkiet i juli
1974 invaderede den selvstændige republik Cypern, har tyrkiske tropper besat
38
pct. af Cyperns areal, og siden har FN-tropper måttet opretholde en
stødpudezone mellem den tyrkiske besættelseszone og republikken Cypern.
Tyrkiet
har fortsat store troppekontingenter på Cypern, og det er et overgreb, som i
sig selv er nok til at forhindre Tyrkiets optagelse i EU.
8. Der kan forventes en
endnu mere omfattende indvandring fra Tyrkiet, hvis landet optages i EU, end
det har været tilfældet hidtil. I dag bor der mere end 4 millioner mennesker
med tyrkisk baggrund i EU-15. Dette tal må forventes at blive mangedoblet,
når
reglerne for arbejdskraftens frie bevægelighed kommer til at gælde for
Tyrkiet.
I sin seneste fremskridtsrapport om Tyrkiet (KOM (2004) 656, side 5) oplyser
Kommissionen, at: »
Diverse undersøgelser giver forskellige skøn over, hvilken yderligere
migration der kan forventes efter Tyrkiets tiltrædelse. Der vil kunne
overvejes
lange overgangsperioder og en permanent beskyttelsesklausul for at hindre
alvorlige forstyrrelser på EU’s arbejdsmarked«.
Arbejdskraftens frie bevægelighed er et af grundprincipperne i EU’s
indre
marked. Kommissionen afviser således ikke, at indvandringen fra Tyrkiet kan
udgøre en så stor trussel mod medlemslandenes stabilitet, at det kan blive
nødvendigt sætte reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed ud af kraft
for
tyrkiske arbejdstagere.
9. De folk, der hidtil
har vandret fra Tyrkiet til Europa, har været fattige, ressourcesvage
grupper,
som det i alle EU-landene har vist sig at være umuligt at integrere i de
eksisterende samfund. I stedet har disse grupper opbygget middelalderlige
parallelsamfund,
hvor kriminalitet og kvindeundertrykkelse florerer. Under udvalgsarbejdet med
beslutningsforslaget har der været stillet spørgsmål (spm.12) til, om der
foreligger rapporter, der belyser tyrkiske indvandreres evne til at tilpasse
sig det omgivende samfund. Ministeriet henviser til en række rapporter fra
bl.a.
Socialforskningsinstituttet. Resultatet er ifølge Integrationsministeriet, at
tyrkiske indvandreres og efterkommeres erhvervsfrekvens er lavere end
danskeres
og at tyrkere klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end øvrige
udlændinge.
10. Tyrkiet har i dag 68
mio. indbyggere. Hvis Det Europæiske Råd beslutter at indlede
optagelsesforhandlinger
med Tyrkiet på EU-topmødet den 16. – 17. december 2004, og såfremt
forhandlingerne
fører til EU-medlemskab, forventes det, at Tyrkiet vil blive medlem omkring
år
2015. Ifølge FN’s befolkningsdatabase vil Tyrkiet have over 82 mio.
indbyggere
i 2015. Befolkningsmæssigt vil Tyrkiet være EU’s største medlemsland,
mens det
økonomisk og demokratisk vil være det svageste.
11. Europa-Kommissionen
har ikke fremlagt beregninger for, hvor meget det vil være nødvendigt at hæve
EU-landenes bidrag til EU-budgettet, såfremt Tyrkiet skulle blive fuldgyldigt
medlem med alt, hvad det indebærer af økonomisk støtte. I dag udgør EU’s
budget
omkring 1 pct. af EU-landenes BNI. Loftet for budgettet er 1,24 pct. af BNI.
Flere af de nuværende medlemslande er utilfredse med de store beløb, de på
nuværende tidspunkt skal betale i EU-bidrag. Såfremt den seneste udvidelse af
EU fører til, at EU’s budget nærmer sig loftet på 1,24 pct. af BNI, vil
de
nuværende nettobidragsydere komme til at betale endnu mere end i dag. Hvis
Tyrkiet optages og får ret til EU-støtte på lige fod med de andre
EU-medlemslande, er det tvivlsomt, om EU’s budget kan holdes inden for
den
nuværende grænse på 1,24 pct. af medlemslandenes BNI. Efter sammenbruddet i
forhandlingerne
på EU-topmødet i december 2003 sendte regeringscheferne fra Sverige,
Frankrig,
Tyskland, Holland, Storbritannien og Østrig et brev til daværende formand for
Europa-Kommissionen,
Romano Prodi, hvori de krævede tilbageholdenhed i forbindelse med
EU-budgettet
for 2007-2013. De seks lande opfordrede til at afskaffe muligheden for, at
EU-budgettet kan forhøjes til 1,24 pct. af BNI. De henviste bl.a. til
lavkonjunkturen i medlemslandene: »I lyset af den smertefulde
budgetkonsolidering i medlemslandene vil vores borgere ikke kunne forstå,
hvis
EU’s budget er friholdt fra den konsolidering.« (Berlingske Tidende, den
17.
december 2003, side 13). Af samme avisartikel fremgår det, at
Europa-Kommissionens
formand afviste opfordringen med følgende udtalelse: »Vi vil undersøge
ideerne
seriøst, men med kun en procent af BNI vil det simpelt hen ikke være muligt
at
gøre, hvad disse medlemslande – og alle andre – forventer af os.«
12. Der kan næppe herske
tvivl om, at det økonomisk meget tilbagestående Tyrkiet med dets nuværende 68
mio. indbyggere vil kunne kræve en strukturstøtte, der er langt højere, end
hvad de ti nye medlemslande har krav på i år 2013. Disse ti lande har
tilsammen
en befolkning på ca. 75 mio. mennesker, men disse landes økonomier er
samtidig
langt stærkere end den tyrkiske. Tyrkiets eventuelle optagelse vil få så
store
økonomiske konsekvenser for EU-landene, at et medlemskab først kan komme på
tale efter år 2014, når EU har defineret de finansielle perspektiver for
perioden efter 2014. I fremskridtsrapporten om Tyrkiet af 6. oktober 2004
erkender EU-kommissionen, at tyrkisk medlemskab vil få konsekvenser: »
De budgetmæssige
virkninger af tyrkisk medlemskab af EU vil først helt kunne vurderes, når
alle
parametrene for de finansielle forhandlinger med Tyrkiet er kendt i
forbindelse
med det finansielle overslag fra og med 2014. Arten af overførslerne til
Tyrkiet og beløbet heraf kommer til at afhænge af en række faktorer, som
ændrer
sig løbende, såsom EU’s politikker og eventuelle særordninger, som
aftales med
Tyrkiet under forhandlingerne, samt de på tidspunktet gældende
budgetbestemmelser, særlig hvad angår det generelle budgetloft. Det er dog
klart, at budgetvirkningerne set på basis af de aktuelle politikker vil blive
betydelige« (KOM (2004) 656, side 6).
Til den tid vil de ti
lande, der blev optaget i 2004, modtage den fulde struktur- og
landbrugsstøtte.
I dag modtager de en reduceret støtte, men vil gradvis nå op på fuld støtte.
Dette vil i sig selv nødvendiggøre en reform af støtteordningerne, da det
ikke
vil være muligt at finansiere disse med et beløb svarende til 1 pct. af BNI,
jf. Romano Prodis udtalelser.
13. I dag har en lang
række af eurolandene problemer med at opfylde Stabilitetspagtens
bestemmelser.
Især bestemmelserne om at underskuddet på de offentlige finanser højest må
udgøre 3 pct. af BNP, volder problemer. Både Tyskland og Frankrig har
overtrådt
denne regel flere år i træk. Hvis EU’s budget forøges markant for at
betale
støtte til nye medlemslande, vil de nuværende nettobidragsydere skulle betale
endnu højere bidrag, hvilket vil øge det i forvejen store underskud på de
offentlige finanser i lande som Tyskland og Frankrig. For Danmarks
vedkommende
vil det betyde lavere overskud på den offentlige saldo, hvilket gør det
sværere
at nå målene om gældsafvikling, som er fastsat i 2010-planen.
14. Der er udbredt
modstand mod tyrkisk EU-medlemskab i den danske befolkning. Meningsmålingerne
viser, at der er et klart flertal i den danske befolkning mod, at Tyrkiet
optages i EU. Selv blandt de mest EU-positive partier er flertallet af
vælgerne
imod tyrkisk optagelse. På et udvalgsspørgsmål (spm. 3) om, hvorvidt der har
været foretaget meningsmålinger i Danmark, som viser, at der skulle være et
flertal i den danske befolkning, som ønsker, at Tyrkiet bliver medlem at EU,
svarede
udenrigsministeren: »Regeringen er ikke bekendt med, at der foreligger
meningsmålinger foretaget i Danmark, som viser, at der skulle være et flertal
i
den danske befolkning, som ønsker Tyrkiet som medlem af EU.« Rambøll
Management
foretog i september 2004 en meningsmåling, for Jyllands-Posten, som viste, at
31 pct. af de adspurgte var for tyrkisk medlemskab, mens modstanden var på 49
pct. Inden for oppositionspartierne S, RV, SF, KD og EL er der i den nye
undersøgelse
48 pct. modstandere og kun 36 pct. tilhængere, mens der blandt
regeringspartiernes og Dansk Folkepartis vælgere er målt 61 pct. modstandere
og
blot 27 pct. tilhængere af tyrkisk medlemskab.
15. Under
udvalgsarbejdet med beslutningsforslaget er der af udvalget stillet spørgsmål
(spm.1) om, hvorvidt der har været foretaget meningsmålinger om Tyrkiets
optagelse i EU i de andre EU-lande. Udenrigsministeriet oplyser, at der har
været foretaget meningsmålinger i syv lande foruden Danmark. Resultatet af
disse meningsmålinger er følgende:
–
I Østrig blev en
meningsmåling foretaget i oktober 2004. Spørgsmålet lød: Skal forbundskansler
Schüssel i december i Brussel stemme for eller imod indledning af
optagelsesforhandlinger med Tyrkiet? 66 pct. var imod, 18 pct. var for. 16
pct.
svarede ved ikke eller ville ikke svare.
–
I Finland viste en meningsmåling i september 2004, at 42 pct. af
de adspurgte var for tyrkisk medlemskab, mens 37 pct. var imod. Men denne
måling er også foretaget før Kommissionen fremlagde sin fremskridtsrapport om
Tyrkiet.
–
I Tyskland viste en måling foretaget i oktober 2004, at 48 pct.
af de adspurgte var imod, mens 45 pct. var for Tyrkiets optagelse i EU.
–
I Frankrig viste en meningsmåling den 27. september 2004, at 56
pct. var imod og 36 pct. af franskmændene var for tyrkisk optagelse. Men en
meningsmåling foretaget efter Kommissionens fremlæggelse af
fremskridtsrapporten om Tyrkiet viste, at 75 pct. af franskmændene var imod
og
25 pct. for tyrkisk optagelse. Forskellen mellem de to målinger viser, at der
skete et voldsomt skred i holdningen til Tyrkiets optagelse i EU, da
spørgsmålet for alvor blev bragt til diskussion.
–
I Spanien viste en meningsmåling foretaget for avisen El Mundo i
oktober 2004, at 54,6 pct. af de spanske vælgere er for, mens 20,6 pct. af
vælgerne er imod Tyrkiets optagelse.
–
I Grækenland viste en meningsmåling foretaget i oktober 2004, at
54,3 pct. var imod, mens 42,6 pct. af vælgerne var for Tyrkiets optagelse.
–
I en meningsmåling i Litauen i juli 2004 blev vælgerne spurgt,
om de ville acceptere at en række lande blev optaget som medlemmer af EU. Til
spørgsmålet om, hvornår Tyrkiet skulle optages, blev der svaret følgende til
de
forskellige valgmuligheder: Snart: 31,8 pct., efter 10 år:
9,5 pct.,
i en fjern fremtid: 7,7 pct., uacceptabelt: 12,2 pct. og svært at sige:
38,8 pct.
I forbindelse med
besvarelsen af spørgsmålet oplyser Udenrigsministeriet: »I mange EU-lande har
spørgsmålet ikke været genstand for omfattende debat «. Det er Dansk
Folkepartis opfattelse, at det eneste land, som har debatteret emnet på
højeste
niveau, er Frankrig, hvor både præsident Jacques Chirac, tidligere
finansminister Nicolas Sarkozy og mange andre ledende politikere har udtalt
sig
om emnet til offentligheden. Her der meget stor modstand mod Tyrkiets
optagelse
i EU.
Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget bemærker endvidere, at EU i de næste mange år vil have
store udfordringer med optagelsen af de ti lande, som opnåede medlemskab af
EU
den 1. maj 2004. Med få undtagelser er disse lande økonomisk mere
tilbagestående end selv de fattigste lande i EU-15. Og når det gælder
kompetente offentlige administrationer, halter mange af de nye medlemmer også
bag efter de gamle EU-lande. EU har aldrig tidligere optaget så mange nye
medlemmer, og der ligger et stort arbejde i at få EU til at fungere.
Optagelse
af Tyrkiet vil svække EU økonomisk og med sikkerhed belaste EU-landenes
økonomier.
Mange politikere og
embedsfolk i både ind- og udland har endvidere advaret mod de alvorlige
konsekvenser, der er ved at optage Tyrkiet.
Frankrigs
tidligere præsident Valéry Giscard d’Estaing har ved flere lejligheder
henvist
til den store kulturelle og religiøse afstand, der er mellem Tyrkiet og EU.
De
tidligere EU-kommissærer Frits Bolkestein og Franz Fischler har advaret mod,
at
tyrkisk medlemskab for det første vil sprænge EU’s budget og for det
andet føre
til EU's opløsning. I 2000 udtalte Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen:
»Jeg
kan ikke forestille mig Tyrkiet som medlem af EU. Politisk, økonomisk og
kulturelt ville landet blive en fremmed fugl i samarbejdet, og et tyrkisk
medlemskab kunne gøre samarbejdet ustabilt.« (I bogen »I godtvejr og storme«,
side 227).
Det
fremgår af et udkast til konklusioner for EU-topmødet i december 2004, at det
hollandske formandskab er opmærksomt på den store fare, der er forbundet med
at
indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. I dette udkast strammes der op
på
betingelserne for, at Tyrkiet kan opnå medlemskab. Hvis der sker brud på
menneskerettigheder osv., kan optagelsesforhandlingerne indstilles, hvis
Europa-Kommissionen
eller en tredjedel af medlemslandene kræver det. Det er første gang, at EU
gør
det klart for et ansøgerland, at forhandlingerne kan indstilles. Det fremgår
endvidere, at en betingelse for at kunne indlede optagelsesforhandlinger er,
at
Tyrkiet officielt anerkender de andre EU-lande eller i hvert fald tager
skridt
med henblik på en anerkendelse af de EU-medlemslande, som Tyrkiet ikke
anerkender i dag.
I
Frankrig er den folkelige modstand mod tyrkisk medlemskab så stor, at ledende
franske politikere har set sig nødsaget til at love befolkningen, at der vil
blive afholdt en folkeafstemning om Tyrkiets endelige optagelse. Flere
franske
politikere, herunder præsident Jacques Chirac, har antydet, at
optagelsesforhandlingerne
ikke nødvendigvis skal ende med et egentligt medlemskab af EU, men i stedet
en
slags partnerskab. Chirac har bl.a. udtalt:»Vi kan ikke udelukke, at vi om
nogle år bliver klar over, at Tyrkiets vej er så lang, at det ikke fuldt kan
omfavne Europas værdier.« (Berlingske Tidende, den 30. november 2004).
Tyrkiets
udenrigsminister har udtalt, at alt andet end fuldt medlemskab er
uacceptabelt.
EU kan indgå forbedrede
handelsaftaler med Tyrkiet, men at give landet medbestemmelsesret over de
vesteuropæiske landes fremtid vil dramatisk ændre samarbejdsvilkårene i
Europa
og kan i værste fald betyde enden for EU, hvilket vil bringe sikkerheden og
stabiliteten
i hele Europa i fare.
EU’s
største udfordring i løbet af de næste 10 år bliver at få samarbejdet til at
fungere med de ti lande, der senest blev medlem. EU skal være åben for
optagelse af andre europæiske lande, når disse er klar til at blive optaget,
og
når EU er klar til at tage i mod dem. Men
Dansk Folkeparti
mener ikke, at EU skal begynde at optage lande
uden for Europa. Det betyder ikke, at EU ikke kan indgå tætte
samarbejdsaftaler
med afrikanske og asiatiske lande som f.eks. Tyrkiet.
Sammenfattende
peger Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget på, at der er så mange og så
væsentlige betænkeligheder ved at optage Tyrkiet i EU, at det er et
overordentlig betænkeligt projekt, EU-landene påbegynder ved at indlede
optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Overalt i Europa – og også her i
Danmark –
er der en meget stor folkelig modstand mod Tyrkiets medlemskab. Af de
meningsmålinger, der er optrykt i bemærkningerne til forslaget, ses, at der
er
et klart flertal af de adspurgte danskere, der er imod tyrkisk medlemskab af
EU.
Når
man samtidig betænker, at den nuværende danske statsminister for kun 4 år
siden
klart har udtalt, at han ikke kunne forestille sig Tyrkiet som medlem af EU
–
Tyrkiet ville være »en fremmed fugl«, som statsministeren formulerede det
– så
ville intet være mere nærliggende end at høre den danske befolkning ved en
vejledende folkeafstemning. Danmark har en god tradition for – netop i
EU-anliggender – at spørge befolkningen ved en folkeafstemning. Hvis
beslutningsforslaget kunne vedtages, ville regeringen få en klar
meningstilkendegivelse
fra befolkningen, et klart folkeligt mandat, der kunne danne grundlag for
regeringens stillingtagen i de kommende år, mens optagelsesforhandlingerne
med
Tyrkiet føres.
Det
er uforståeligt, og det er sørgeligt, at et stort flertal af Folketingets
partier bringer sig på klar kollisionskurs med befolkningen. Ved at forkaste
dette forslag afviser det politiske flertal at lytte til den danske
befolkning.
Man kan frygte, at det politiske flertal om nogle år vil komme til at
fortryde,
at man ikke i tide lyttede til de mange og stærke advarsler, der er givet fra
mange sider, og at man ikke greb chancen for at spørge den danske befolkning
om
dens mening.
Selv
om forslaget forkastes af et stort politisk flertal, vil Dansk Folkeparti
fortsat undersøge enhver mulighed for at få inddraget befolkningen i
beslutningsprocessen. At optage Tyrkiet i EU er alt for alvorlig en
beslutning
for Danmark og Europa til, at den bør kunne træffes hen over hovedet på
befolkningerne.
Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Charlotte Antonsen (V)
nfmd.
Svend Erik Hovmand (V)
Jens Kirk (V)
Thor Gunnar Kofoed (V)
Henrik Vestergaard (V)
Jesper Langballe (DF)
Karina Sørensen (DF)
Helle Sjelle (KF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
Claus Larsen-Jensen (S)
fmd.
Lene Jensen (S)
Jacob Buksti (S)
Jens Peter Vernersen (S)
Niels Sindal (S)
Anne Grete Holmsgaard (SF)
Elisabeth Arnold (RV)
Keld Albrechtsen (EL)
Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit
Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
54
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 17
Bilagsnr.
Titel
1
Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
2
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af
beslutningsforslaget
3
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 17
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om meningsmålinger i andre EU-lande om holdningen
til Tyrkiets optagelse i EU, til udenrigsministeren, og ministerens svar
herpå
2
Spm. om arbejdskraftens frie bevægelighed, for så vidt
angår Tyrkiet, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvorvidt der har været foretaget meningsmålinger
i Danmark om tyrkisk medlemskab af EU, til udenrigsministeren, og ministerens
svar herpå
4
Spm. om finansiering af EU’s samlede udgifter, hvis
Tyrkiet optages, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om antal bosatte med tyrkisk baggrund i EU's
medlemslande, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om indvandring fra Tyrkiet til EU-landene og Danmark
ved Tyrkiets eventuelle medlemskab, til udenrigsministeren, og ministerens
svar herpå
7
Spm. om optagelsesforhandlinger med et land, som har
besat en tredjedel af Cyperns territorium, til udenrigsministeren, og
ministerens svar herpå
8
Spm. om kriterier for at indstille
optagelsesforhandlingerne, særskilt med henblik på bekæmpelse af korruption
og sikring af menneskerettigheder for etniske minoriteter, til
udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om eventuelle trusler fra tyrkiets militær om
afsættelse af den siddende tyrkiske regering, til udenrigsministeren, og
ministerens svar herpå
10
Spm. om danske vælgeres politiske indsigt til at kunne
tage stilling til Tyrkiets medlemskab, til udenrigsministeren, og ministerens
svar herpå
11
Spm., om regeringen vil følge Frankrig vedrørende afholdelse
af folkeafstemning, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om forskningsrapporter om indvandrede tyrkeres
vanskeligheder ved tilpasning i det omgivende samfund, til
udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvorvidt muslimsk forfølgelse er skyld i faldet
af antallet af kristne i Tyrkiet, til udenrigsministeren, og ministerens svar
herpå
14
Spm. om antallet af politiske fanger, og hvilke politiske
forbrydelser der dømmes for, til udenrigsministeren, og ministerens svar
herpå
15
Spm. om dyrevelfærdslovgivning, til udenrigsministeren,
og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvorvidt Tyrkiet vil blive nettobidragsyder til
EU’s budget det første årti, til udenrigsministeren, og ministerens svar
herpå
17
Spm. om, hvor store nettobetalinger EU skal betale til
Tyrkiet de første 3 år, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om konsekvenser af Tyrkiets eventuelle optagelse for
nuværende modtagere af struktur- og landbrugsstøtte i Danmark, til
udenrigsministeren,
og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens
svar herpå
Spørgsmålene og udenrigsministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra DF.
Spørgsmål 1:
Regeringen bedes oplyse i hvilke EU-lande, der har været
foretaget meningsmålinger, som viser den pågældende befolknings holdning til
spørgsmålet om Tyrkiets optagelse i EU og fremlægge de seneste af disse
målinger.
Svar:
I mange EU-lande har spørgsmålet om eventuelt tyrkisk medlemskab
ikke været genstand for omfattende debat og der har ikke været foretaget
meningsmålinger. I følgende lande har der været foretaget meningsmålinger med
følgende resultater:
Østrig: Det østrigske meningsmålingsinstitut OGM gennemførte i
oktober 2004 en meningsmåling om følgende spørgsmål: »Skal forbundskansler
Schüssel i december i Bryssel stemme for eller imod indledning af
EU-optagelsesforhandlinger med Tyrkiet?« Målingen viste, at 66 pct. var imod,
mens 18 pct. var for. 16 pct. svarede »ved ikke« eller ville ikke svare.
Finland: Meningsmåling foretaget for avisen »Aamulehti« i
september 2004 om tyrkisk medlemskab viste: 42 pct. ja, 37 pct. nej og 20
pct.
ved ikke.
Tyskland: Ifølge meningsmålingen »Politbarometer«, som blev
foretaget af analyseinstituttet »Forschungsgruppe Wahlen« i oktober 2004, er
45
pct. af den tyske befolkning for, mens 48 pct. er imod Tyrkiets optagelse i
EU.
Frankrig: Meningsmålingsinstituttet Louis Harris fra 12. oktober
2004, viser 75 pct. imod og 25 pct. for Tyrkiets optagelse i EU. Fra IPSOS er
de
nyeste tal fra 27. september og giver tallene 56 pct. imod og 36 pct. for en
optagelse.
Spanien: Meningsmåling foretaget for dagbladet »El Mundo«
oktober 2004 viser 54,6 pct. for og 20,6 pct. imod Tyrkiets optagelse i EU.
Grækenland: Meningsmålingsinstituttet RASS udførte i oktober en
måling angående Tyrkiets integration i EU, der viste at 54,3 pct. var imod og
42,6 pct. var for.
Litauen: I en meningsmåling i juli 2004 (JSC VILMORUS) stilledes
spørgsmålet: Accepterer du at disse lande bliver medlem af EU. I forhold til
Tyrkiet fordelte svarene sig som følger i de opstillede kategorier: Snart:
31,8
pct., Efter 10 år: 9,5 pct., I en fjern fremtid: 7,7 pct., Uacceptabelt: 12,2
og Svært at sige: 38,8 pct..
Spørgsmål 2:
Såfremt Det Europæiske Råd beslutter at indlede
optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, vil den danske regering så melde klart
ud,
at Danmark vil kræve en dispensation fra Rådets forordning om arbejdskraftens
frie bevægelighed indenfor Fællesskabet for så vidt angår vandrende
arbejdstagere fra Tyrkiet i tilfælde af, at Tyrkiet opnår medlemskab af EU?
Svar:
Som led i et eventuelt forhandlingsresultat lægger regeringen
vægt på at der findes en forsvarlig løsning vedrørende arbejdskraftens frie
bevægelighed. Meget langvarige eller permanente ordninger er allerede nævnt i
Kommissionens anbefaling. Et forhandlingsresultat ligger langt ude i
fremtiden.
Spørgsmål 3:
Har regeringen kendskab til, om der har været foretaget
meningsmålinger i Danmark vedrørende Tyrkisk medlemskab, som viser, at der
skulle være et flertal i den danske befolkning, som ønsker Tyrkiet som medlem
af EU, og vil regeringen i bekræftende fald fremlægge denne/disse?
Svar:
På det Europæiske Råds møde den 16.-17. december 2004 skal der
tages stilling til spørgsmålet om indledning af optagelsesforhandlinger med
Tyrkiet. Spørgsmålet om eventuelt medlemskab ligger langt ude i fremtiden.
Regeringen er ikke bekendt med at der foreligger meningsmålinger foretaget i
Danmark, som viser at der skulle være et flertal i den danske befolkning, som
ønsker Tyrkiet som medlem af EU.
Spørgsmål 5:
Regeringen bedes oplyse, hvor mange mennesker med tyrkisk
baggrund, der bor i hvert enkelt af de nuværende medlemslande.
Svar:
Regeringen er ikke i
besiddelse af oplysninger om, hvor mange mennesker med tyrkisk baggrund, der
bor i hvert enkelt af de nuværende medlemslande, men det fremgår af
Kommissionens studie over konsekvenserne ved eventuelt Tyrkisk medlemskab at
3
millioner tyrkiske statsborgere i 2002 var registreret i EU-15. Kommissionens
studie findes på:
http://europa.eu.int/comm/enlargement/report
2004/
Spørgsmål 6:
Regeringen bedes oplyse, om der foreligger undersøgelser, der
viser, om indvandringen fra Tyrkiet til det nuværende EU kan forventes at
stige, såfremt Tyrkiet opnår medlemskab af EU og i bekræftende fald oplyse,
hvor mange tyrkere der kan forventes at vandre til Danmark såfremt, der ikke
sker begrænsninger i arbejdskraftens frie bevægelighed?
Svar:
Kommissionens studie over konsekvenserne ved eventuelt Tyrkisk
medlemskab beskriver studier, der vurderer mulig migration til EU.
Konklusionerne i studierne er meget varierede og behæftet med stor
usikkerhed,
men de når alle frem til at migrationen til EU vil stige i det tilfælde at
der
ikke er begrænsninger i arbejdskraftens frie bevægelighed. Kommissionens
studie
findes på:
http://europa.eu.int/comm/enlargement/report_2004/
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 2.
Spørgsmål 7:
Hvorledes vil regeringen retfærdiggøre et samtykke til at
indlede optagelsesforhandlinger med et land, som har besat mere end en
tredjedel af Cyperns territorium – et andet EU-land – med militære
styrker?
Svar:
FN’s Generalsekretær havde lagt mange kræfter i en plan for
genforening af Cypern, som også berørte spørgsmålet om tyrkisk
troppetilstedeværelse. Ved folkeafstemningen på Cypern den 24. april 2004
blev
planen afvist. Resultatet af afstemningen var: I den græsk-cypriotiske
Republik
stemte 75,83 pct. Nej, medens 24,17 pct. stemte Ja. I den tyrkisk-cypriotiske
del stemte 64,91 pct. Ja, medens 35,09 pct. stemte Nej. En løsning af
Cypernproblematikken indgår i øvrigt ikke i det politiske
Københavnskriterium,
hvis opfyldelse er forudsætningen for indledning af forhandlinger med
Tyrkiet.
Spørgsmål 8:
Flere regeringsledere i EU har sagt, at EU til enhver tid kan
indstille optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet. Regeringen bedes oplyse,
hvad
den mener, der skal til for at indstille forhandlingerne med Tyrkiet. I den
forbindelse bedes det oplyst, om regeringen mener, at
optagelsesforhandlingerne
bør indstilles, hvis Tyrkiet ikke gør fremskridt med hensyn til bekæmpelse af
korruption, sikring af menneskerettigheder for etniske minoriteter, eller
mener
regeringen, at det er godt nok hvis situationen indenfor de nævnte områder
ikke
forværres?
Svar:
Såfremt der indledes optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, er der
lagt op til at forhandlingerne afbrydes, hvis der sker væsentlige og
vedvarende
brud på principper om frihed, demokrati, respekt af menneskerettigheder og
fundamentale friheder samt retssikkerhed. Regeringen lægger vægt på, at det
står meget klart for Tyrkiet.
Kommissionen vil overvåge dette nøje og det står helt klart, at
Tyrkiet ikke bliver medlem af EU uden yderligere fremskridt i
reformprocessen.
Spørgsmål 9:
Det tyrkiske militær har ved tidligere lejligheder afsat eller
truet med at afsætte en siddende tyrkisk regering. Hvis det tyrkiske militær
gør noget sådant igen med den begrundelse, at man vil beskytte den sekulære
stat og dermed demokratiet, mener regeringen så, at optagelsesforhandlingerne
med Tyrkiet bør indstilles?
Svar:
Der er intet der sandsynliggør en udvikling i den beskrevne
retning, som naturligvis ville føre til suspension af
optagelsesforhandlinger.
Spørgsmål 10:
Mener regeringen ikke, at de danske vælgere har tilstrækkelig
indsigt i politiske forhold til at kunne tage stilling til væsentlige
politiske
spørgsmål, som vil have stor indflydelse på deres hverdag, som f.eks. at lade
Tyrkiet blive medlem af EU?
Svar:
Jo.
Regeringen ser ikke sagen fra den synsvinkel. Tyrkiet blev
kandidatland i 1999. I forlængelse af denne og efterfølgende beslutninger,
skal
Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2004 tage stilling til om man
indleder
optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Regeringen finder at det repræsentative
demokrati må tage sit ansvar i denne sag.
Spørgsmål 11:
Vil den danske regering følge et eventuelt fransk eksempel med
at lade holde en folkeafstemning om tyrkisk medlemskab, såfremt der indledes
optagelsesforhandlinger?
Svar:
Spørgsmålet om eventuelt tyrkisk medlemskab af EU vil først
blive aktuelt langt ude i fremtiden. Det Folketing og den regering der sidder
til den tid må tage stilling til om der skal holdes folkeafstemning om
forhandlingsresultatet.
Spørgsmål 12:
Foreligger der forskningsrapporter fra Danmark eller andre
EU-lande, der belyser indvandrede tyrkeres evne – eller manglende evne
– til at
tilpasse sig det omgivende samfund. Hvis sådanne rapporter i almindelighed
peger på, at tyrkerne er vanskeligere at integrere, hvilken betydning har
dette
forhold da for regeringens ønske om at se Tyrkiet som medlemsland i EU med
fri
adgang for tyrkere til at bosætte sig i andre europæiske lande?
Svar:
Der foreligger rapporter om det rejste spørgsmål. Ministeriet
for Flygtninge Indvandrere og Integration har henledt opmærksomheden på
ȁrbog
om udlændinge i Danmark 2004 – Status og udvikling«; »20 år i Danmark
– en
undersøgelse af nydanskeres situation og erfaringer« fra
Socialforskningsinstituttet
samt »Udlændinges vej gennem uddannelsessystem« fra Tænketanken om
udfordringer
for integrationsindsatsen i Danmark. Det fremgår blandt andet af Ministeriet
for Flygtninge Indvandrere og Integrations oplysninger om indholdet i
rapporterne, at tyrkiske indvandreres og efterkommeres erhvervsfrekvens er
lavere end danskeres og at tyrkere klarer sig dårligere i uddannelsessystemet
end øvrige udlændinge.
Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål 2 og 6.
Spørgsmål 13:
Hvad ser regeringen som de vigtigste årsager til den
kendsgerning, at antallet af kristne i Tyrkiet er faldet dramatisk – fra
ca. 2
millioner i 1920 til nogle få tusinde i dag, ligesom også antallet af kristne
generelt er faldet dramatisk i Mellemøsten (f.eks. Bethlehem og Nazareth fra
et
kristent flertal til et klart mindretal, i Jerusalem fra over halvdelen til
under 2 pct., i Syrien fra en tredjedel til under 10 pct., i Libanon fra 50
pct. i 1932 til under 30 pct. i dag). Deler regeringen den opfattelse, som
mange har udtrykt, at hovedårsagen er muslimsk forfølgelse og ulige
levevilkår
for de kristne, og – i bekræftende fald – gennem hvilke politiske
eller andre
værktøjer forestiller regeringen sig, at der i EU kan undgås alvorlige
konfliktsituationer mellem det muslimske Tyrkiet og de kristne europæiske
samfund?
Svar:
Antallet af kristne i Tyrkiet er faldet dramatisk siden 1920.
Der vurderes som det fremgår af Kommissionens fremskridtsrapport at være over
hundredetusinde kristne i Tyrkiet i dag. Hovedårsagen til faldet var en
aftale
i 1923 mellem Tyrkiet og Grækenland, hvorved muslimske græske statsborgere
blev
forflyttet til Tyrkiet, mens græsk-orthodokse tyrkiske statsborgere blev
forflyttet til Grækenland.
Spørgsmål 14:
Er antallet af politiske fanger i Tyrkiet stadig omkring 5000,
og hvilke politiske forbrydelser dømmes der hovedsagelig for?
Svar:
I Kommissionens fremskridtsrapport omtales ikke begrebet »politiske
fanger«. Dermed ikke være sagt, at der ikke sidder personer fængslet i
Tyrkiet
for forhold, som vi i Danmark ikke ville straffe f.eks. fordi vi finder at de
er beskyttet af ytringsfriheden. Det er således vigtigt at overvåge
gennemførelsen
af den reviderede straffelov og anden ny lovgivning.
Spørgsmål 15:
Hvor langt fremme er den tyrkiske regering med forberedelse af
ny lovgivning, der effektivt forbedrer dyrevelfærden, og er der allerede i
dag
eksisterende tyrkisk lovgivning, der tager fuldt hensyn til velfærden for dyr
som følende væsener, herunder hjælp ved påkørsel af dyr?
Svar:
Det fremgår af Kommissionens
fremskridtsrapport at lov om beskyttelse af dyr blev vedtaget og
offentliggjort
den 1. juli 2004. Fremskridtsrapporten kan findes på:
http://europa.eu.int/comm/enlargement/report_2004/
Spørgsmål 17:
Regeringen bedes oplyse, hvor store nettobetalinger
EU-kommissionen regner med, at EU skal betale til Tyrkiet i de første tre år
af
et evt. tyrkisk medlemskab af EU.
Svar:
Det er for tidligt at vurdere de budgetmæssige konsekvenser af
eventuelt Tyrkisk EU medlemskab nærmere. Eventuelt Tyrkisk EU medlemskab
ligger
langt ude i fremtiden. Meget vil ændre sig i den mellemliggende periode og
budgetpåvirkningen vil også afhænge af, hvad EU landene vil acceptere under
de
finansielle forhandlinger. I Kommissionens anbefaling anføres, at
forhandlingerne ikke kan afsluttes før EU har defineret de finansielle
perspektiver for perioden fra 2014 og frem. Kommissionen anfører i studie om
konsekvenserne af eventuelt Tyrkisk medlemskab i generelle vendinger, at
påvirkningen af budgettet vil være væsentlig.
I Kommissionens studie om konsekvenserne af eventuelt Tyrkisk
medlemskab foretages nogle fremskrivninger med udgangspunkt i den aktuelle
situation. Kommissionen peger imidlertid på de væsentlige
usikkerhedsmomenter,
der relaterer sig hertil. Kommissionens studie findes på:
http://europa.eu.int/comm/enlargement/report_2004/
De fremskrevne tal for 2025 (i 2004 priser) er ifølge Kommissionen:
Landbrugsstøtte: 8,2 milliarder Euro, regionalstøtte: 5,6 milliarder Euro for
hvert procent point af Tyrkiets BNP der anvendes til regional hjælp og
tilpasning af interne udgifter: 2,6 milliarder Euro. Tyrkiets bidrag til
budgettet angives til: 5,6 milliarder Euro.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en vejledende folkeafstemning om den danske regerings stilling til Tyrkiets ønske om medlemskab af Den Europæiske Union Retsinformation · 21. oktober 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union (Danmarks ratifikation af Nicetraktaten) Retsinformation · 9. juli 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om overgangsordning for Danmark ved EU's udvidelse mod øst Retsinformation · 2. juni 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af en vejledende folkeafstemning i Danmark forud for Tyrkiets optagelse i EU Retsinformation · 1. juni 2016
- Betænkning over Forslag til lov om Danmarks tilslutning til EU's forfatningstraktat (Danmarks ratifikation m.v. af traktat om en forfatning for Europa) Retsinformation · 5. juli 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af en vejledende folkeafstemning i Danmark forud for Tyrkiets optagelse i EU Retsinformation · 14. april 2016