Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning

2004/1 BSF 61Beslutningsforslag som fremsatFolketinget26. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 26. november 2004 af

Torben Hansen (S), Jørn Jespersen (SF),

Elsebeth Gerner

Nielsen (RV) og Keld Albrechtsen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

ændring af reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag og

foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter med henblik på

at ændre reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning, således at

miljøpåvirkningen

mindskes, og naturbeskyttelsen og naturplejen styrkes. Det skal ske efter

følgende retningslinjer:

Reglerne for regulering af landbruget ændres, således at der

indføres krav om individuel miljøgodkendelse af landbrugsbedrifter med et

areal

på

30 ha

og

derover eller med en produktion på mere end 42 dyreenheder. Den individuelle

miljøgodkendelse skal tage udgangspunkt i de naturgivne forhold i området

samt

landbrugets samlede belastning heraf.

Det indebærer

–

udarbejdelse af

8-årige miljøgodkendelser, der som minimum tager udgangspunkt i landbrugets

udledning

(stofbalancen), påvirkning af sårbare naturtyper og ressourcer samt

kulturhistorien på ejendommen,

Læs alt

–

udarbejdelse af

naturplaner for ejendommen,

–

at landmanden

dokumenterer overholdelse af miljøgodkendelsen via et grønt regnskab,

–

en enstrenget

myndighedsstruktur, dvs. én planlæggende, godkendende og tilsynsførende

myndighed,

samt

–

overgangsregler for

indfasningen af de individuelle miljøgodkendelser.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af

beslutningsforslag nr. B 146 fra folketingsåret 2002-03 (se Folketingtidende

2002-03, forhandlingerne side 9113 og tillæg A side 6655 og 6659).

Beslutningsforslaget omhandler forholdet mellem landbrugsdriften

og miljøet, hvor forslagsstillerne ser et påtrængende behov for at ændre

reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning.

Forslagsstillernes mål er et bæredygtigt landbrug såvel

miljømæssigt og økonomisk som socialt. Det betyder, at det danske landbrug

ideelt set både bør producere fødevarer af høj kvalitet, sikre landmanden en

rimelig indtjening, sikre de beskæftigede et ordentligt arbejdsmiljø, give

miljø og natur de bedst mulige vilkår og sikre dyrevelfærden samt livet på

landet. Kort sagt: Forslagsstillerne ønsker et landbrug, der er i balance med

natur og naboer.

Landbruget reguleres – modsat andre typer af virksomheder –

hovedsagelig

efter nogle generelle gennemsnitsbetragtninger og ikke ud fra en vurdering af

den enkelte virksomheds påvirkning af omgivelserne og omgivelsernes

sårbarhed.

Reguleringerne af landbruget tager ikke hensyn til den teknologiske

dyrknings-

og produktionsmæssige udvikling, som foregår, og de muligheder disse

landvindinger åbner op for.

Aktuelt står man over for såvel store som komplicerede

udfordringer bl.a. med implementering af vandrammedirektivet,

habitatdirektivet

og fuglebeskyttelsesdirektivet − direktiver, der gennemført efter såvel

ånd som bogstav vil betyde væsentlige natur- og miljøforbedringer i Danmark.

Direktiverne vil dog også betyde væsentlige ændringer i mange landbrug.

Dette skyldes bl.a., at landbruget i Danmark i dag er den

væsentligste kilde til belastning af miljøet med næringsstoffer og sammen med

anvendelsen af pesticider skaber store problemer med at opfylde dagens og

fremtidens målsætninger for den økologiske kvalitet af grundvand,

overfladevand

og naturområder. Landbrugets samlede belastning af natur og miljø skal derfor

reduceres.

Landbruget er et vigtigt erhverv i Danmark, og landbrugslandet

er en vigtig del af vores landskab. Men landbrugsproduktionen skaber stadig

dag

for dag miljøproblemer i Danmark – natur- og miljøtilstanden er

alarmerende.

Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at stramme op på

reglerne

for landbruget, hvilket blandt andet indebærer indførelse af en ny type

miljøregulering, hvor hvert enkelt landbrug skal miljøgodkendes individuelt.

Fremtidens produktionslandbrug bliver mere og mere at sammenligne

med industrivirksomheder. Der er tale om produktioner, hvor miljøpåvirkningen

fra de største gårde svarer til spildevandspåvirkningen fra store provinsbyer

med 50.000-70.000 indbyggere.

Individuel miljøregulering

For at skabe en bedre balance mellem landbrug og miljø skal der

indføres nye regler for miljøregulering af landbrugserhvervet, der styrker

hensynet til miljøet.

De nye regler for miljøregulering af landbrugserhvervet

indebærer krav om, at den enkelte landbrugsbedrift skal have en individuel

miljøgodkendelse. Landbrug skal i videre omfang underlægges

miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om forurenende virksomhed. I dag er

bedrifter

med husdyrproduktion på under 250 dyreenheder ikke underlagt samme krav som

andre miljøbelastende erhverv. Landbruget bør fratages denne særstatus. Det

foreslås, at landbrugsbedrifter på

30 ha

og derover eller med produktion på mere end 42 dyreenheder skal ansøge om

miljøgodkendelse på lige fod med andre forurenende virksomheder. Samtidig

skal

godkendelsen omfatte hele aktiviteten på bedriften.

Den individuelle godkendelse skal baseres på de naturgivne

forhold i området på samme måde, som det gælder for industrien. Det

indebærer,

at den enkelte landbrugsbedrift tildeles en 8-årig miljøgodkendelse, der ud

fra

en helhedsvurdering fastlægger vilkårene for driften af landbruget i form af

konkrete anvisninger, vilkår og påbud. Den 8-årige miljøgodkendelse vil efter

indarbejdelse af EU’s procedurekrav til bl.a. inddragelse af

offentligheden og udredning

af sagens indhold erstatte VVM-proceduren for de store husdyrbrug samt den

eksisterende miljøgodkendelse, der udarbejdes efter miljøbeskyttelsesloven.

Kravet om individuel miljøgodkendelse af den enkelte

landbrugsbedrift tilfører miljøreguleringen af landbruget en tiltrængt

dimension: hensynet til og belastningen af det lokale miljø og den lokale

natur. Det vil skabe en mere effektiv reduktion af landbrugets belastning,

hvor

det betyder mest for naturen. Den fremtidige regulering af landbruget skal

ikke

alene foregå ved generelle regler i f.eks. husdyrgødningsbekendtgørelsen, men

myndighederne

får også nogle instrumenter til lokalt at regulere husdyrproduktionens

påvirkning af miljø, natur og befolkning.

Individuelle miljøgodkendelser vil også give landmanden en række

fordele. Ordningen vil gøre det helt tydeligt, hvilke reguleringer,

støtteordninger og områdeudpegninger der gælder for den enkelte bedrift. Ud

fra

denne viden får landmanden et redskab, der kan benyttes til at drive

landbruget

mere miljøvenligt. En sådan tilbundsgående, individuel undersøgelse af

samtlige

danske landbrug vil gøre det nemmere at leve op til kravene i EU’s

vandrammedirektiv.

Samtidig kan en grundig og regelmæssig gennemgang af en bedrifts

miljøbelastning føre til en mere miljøvenlig og mere ressourceoptimal

produktion. En ansøgning om miljøgodkendelse skal bl.a. indeholde oplysninger

om anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. Det vil sige at ansøgeren får

lejlighed til at redegøre for mulighederne for at indrette produktionen mere

miljømæssigt forsvarligt, eksempelvis ved at substituere særlig skadelige

stoffer med mindre skadelige stoffer. Erfaringer med miljøgodkendelser af

industrivirksomheder tyder på, at en individuel regulering tilskynder

udviklingen

af ny teknologi og mere miljørigtige produktionsmetoder.

En individuel miljøgodkendelse skal som minimum tage udgangspunkt

i følgende fire parametre:

–

Landbrugets udledning

– dvs. stofbalancen på den enkelte bedrift.

–

Påvirkning af sårbare naturtyper

og ressourcer (herunder også grundvand og vandområder).

–

Kulturhistorien på og

omkring ejendommen.

–

Den kumulative

belastning i regionen.

I miljøgodkendelsen fastsættes konkrete og målrettede vilkår for

hver enkelt bedrift, og miljøgodkendelsen skal således sikre, at bedriftens

produktion overholder nogle ønskede rammer. Der skal således fastsættes

konkrete krav til det maksimale stoftab fra bedriften – det vil sige, at

godkendelsen

skal indeholde specifikke krav til tab af nitrat og fosfor samt

ammoniakudledning. Kravene fastsættes blandt andet ud fra, hvor mange

næringsstoffer eventuelle sårbare naturtyper og vandressourcer i området kan

tåle at blive belastet med. Denne regulering er i fin overensstemmelse med

vandrammedirektivets krav om operationelle målsætninger.

Miljøgodkendelsens krav til landbrugets udledning skal bygge på

det kumulative princip i de situationer, hvor flere bedrifter påvirker den

regionale natur. Det medfører, at miljøreguleringen tager hensyn til, hvad

den

lokale natur kan tåle, og at udgangspunktet for miljøgodkendelsen er den

samlede

belastning af et område. En landmands ønske om at udvide eller ændre sin

bedrift skal således vurderes i forhold til den samlede miljøbelastning fra

alle bedrifter i lokalområdet. Konsekvensen kan blive, at selv om en bedrift

isoleret set overholder miljøkravene, kan en ansøgning om udvidelse eller

ændring afvises, hvis den samlede belastning i området er større end den

lokale

naturs tålegrænser.

Mere konkret skal vurderingen af landbrugets påvirkning af de

sårbare naturtyper tage udgangspunkt i de enkelte naturtypers tålegrænser.

Det

betyder, at den individuelle regulering skal foregå ud fra mere generelle

kriterier og instrumenter, og den nærmere metode skal fastlægges, så der

bliver

tale om erstatningsfri regulering.

I forbindelse med miljøgodkendelsen gennemgås ejendommens

naturarealer, og der udformes en naturplan, der fastsætter konkrete

retningslinjer

for forbedring, bevarelse eller genopretning af naturen på ejendommen.

Naturplanen skal tage udgangspunkt i amtets/regionens

naturkvalitetsplanlægning

for området og både fastlægge landmandens indsats for at indfri disse

målsætninger og medvirke til at sikre skabelse af ny natur.

Naturplanen skal således omfatte en beskrivelse af bedriftens

naturarealer og en stillingtagen til forvaltningen af disse. Til naturarealer

henregnes: Beskyttede naturområder under naturbeskyttelseslovens § 3, andre

levesteder for vilde dyr og planter (dvs. andre biotoper som for eksempel

læhegn

og markskel), kulturhistoriske værdier, brakarealer, sprøjtefrie randzoner

samt

områder, hvor der foregår miljøvenlig drift (MVJ). Hertil kommer en

beskrivelse

af eventuelle større naturområder, som ligger nær ved bedriftens egne

arealer.

Naturplanen skal endvidere indeholde en beskrivelse af bygge- og

beskyttelseslinjer på ejendommen samt ejendommens placering i forhold til

drikkevandsinteresser.

Endvidere kan

miljøgodkendelsen fastsætte vilkår for arealanvendelsen f.eks. i form af

aftaler om, at dele af jorden skal overgå til særlig miljøvenlig drift eller

udlægges til naturarealer.

Skriftlig

fremsættelse

Torben Hansen

(S):

Som ordfører for

forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring

af reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning.

(Beslutningsforslag

nr. B 61).

Jeg henviser i

øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til

Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter