Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 26. november 2004 af
Torben Hansen (S), Jørn Jespersen (SF),
Elsebeth Gerner
Nielsen (RV) og Keld Albrechtsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
ændring af reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag og
foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter med henblik på
at ændre reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning, således at
miljøpåvirkningen
mindskes, og naturbeskyttelsen og naturplejen styrkes. Det skal ske efter
følgende retningslinjer:
Reglerne for regulering af landbruget ændres, således at der
indføres krav om individuel miljøgodkendelse af landbrugsbedrifter med et
areal
på
30 ha
og
derover eller med en produktion på mere end 42 dyreenheder. Den individuelle
miljøgodkendelse skal tage udgangspunkt i de naturgivne forhold i området
samt
landbrugets samlede belastning heraf.
Det indebærer
–
udarbejdelse af
8-årige miljøgodkendelser, der som minimum tager udgangspunkt i landbrugets
udledning
(stofbalancen), påvirkning af sårbare naturtyper og ressourcer samt
kulturhistorien på ejendommen,
Læs alt
–
udarbejdelse af
naturplaner for ejendommen,
–
at landmanden
dokumenterer overholdelse af miljøgodkendelsen via et grønt regnskab,
–
en enstrenget
myndighedsstruktur, dvs. én planlæggende, godkendende og tilsynsførende
myndighed,
samt
–
overgangsregler for
indfasningen af de individuelle miljøgodkendelser.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 146 fra folketingsåret 2002-03 (se Folketingtidende
2002-03, forhandlingerne side 9113 og tillæg A side 6655 og 6659).
Beslutningsforslaget omhandler forholdet mellem landbrugsdriften
og miljøet, hvor forslagsstillerne ser et påtrængende behov for at ændre
reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning.
Forslagsstillernes mål er et bæredygtigt landbrug såvel
miljømæssigt og økonomisk som socialt. Det betyder, at det danske landbrug
ideelt set både bør producere fødevarer af høj kvalitet, sikre landmanden en
rimelig indtjening, sikre de beskæftigede et ordentligt arbejdsmiljø, give
miljø og natur de bedst mulige vilkår og sikre dyrevelfærden samt livet på
landet. Kort sagt: Forslagsstillerne ønsker et landbrug, der er i balance med
natur og naboer.
Landbruget reguleres – modsat andre typer af virksomheder –
hovedsagelig
efter nogle generelle gennemsnitsbetragtninger og ikke ud fra en vurdering af
den enkelte virksomheds påvirkning af omgivelserne og omgivelsernes
sårbarhed.
Reguleringerne af landbruget tager ikke hensyn til den teknologiske
dyrknings-
og produktionsmæssige udvikling, som foregår, og de muligheder disse
landvindinger åbner op for.
Aktuelt står man over for såvel store som komplicerede
udfordringer bl.a. med implementering af vandrammedirektivet,
habitatdirektivet
og fuglebeskyttelsesdirektivet − direktiver, der gennemført efter såvel
ånd som bogstav vil betyde væsentlige natur- og miljøforbedringer i Danmark.
Direktiverne vil dog også betyde væsentlige ændringer i mange landbrug.
Dette skyldes bl.a., at landbruget i Danmark i dag er den
væsentligste kilde til belastning af miljøet med næringsstoffer og sammen med
anvendelsen af pesticider skaber store problemer med at opfylde dagens og
fremtidens målsætninger for den økologiske kvalitet af grundvand,
overfladevand
og naturområder. Landbrugets samlede belastning af natur og miljø skal derfor
reduceres.
Landbruget er et vigtigt erhverv i Danmark, og landbrugslandet
er en vigtig del af vores landskab. Men landbrugsproduktionen skaber stadig
dag
for dag miljøproblemer i Danmark – natur- og miljøtilstanden er
alarmerende.
Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at stramme op på
reglerne
for landbruget, hvilket blandt andet indebærer indførelse af en ny type
miljøregulering, hvor hvert enkelt landbrug skal miljøgodkendes individuelt.
Fremtidens produktionslandbrug bliver mere og mere at sammenligne
med industrivirksomheder. Der er tale om produktioner, hvor miljøpåvirkningen
fra de største gårde svarer til spildevandspåvirkningen fra store provinsbyer
med 50.000-70.000 indbyggere.
Individuel miljøregulering
For at skabe en bedre balance mellem landbrug og miljø skal der
indføres nye regler for miljøregulering af landbrugserhvervet, der styrker
hensynet til miljøet.
De nye regler for miljøregulering af landbrugserhvervet
indebærer krav om, at den enkelte landbrugsbedrift skal have en individuel
miljøgodkendelse. Landbrug skal i videre omfang underlægges
miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om forurenende virksomhed. I dag er
bedrifter
med husdyrproduktion på under 250 dyreenheder ikke underlagt samme krav som
andre miljøbelastende erhverv. Landbruget bør fratages denne særstatus. Det
foreslås, at landbrugsbedrifter på
30 ha
og derover eller med produktion på mere end 42 dyreenheder skal ansøge om
miljøgodkendelse på lige fod med andre forurenende virksomheder. Samtidig
skal
godkendelsen omfatte hele aktiviteten på bedriften.
Den individuelle godkendelse skal baseres på de naturgivne
forhold i området på samme måde, som det gælder for industrien. Det
indebærer,
at den enkelte landbrugsbedrift tildeles en 8-årig miljøgodkendelse, der ud
fra
en helhedsvurdering fastlægger vilkårene for driften af landbruget i form af
konkrete anvisninger, vilkår og påbud. Den 8-årige miljøgodkendelse vil efter
indarbejdelse af EU’s procedurekrav til bl.a. inddragelse af
offentligheden og udredning
af sagens indhold erstatte VVM-proceduren for de store husdyrbrug samt den
eksisterende miljøgodkendelse, der udarbejdes efter miljøbeskyttelsesloven.
Kravet om individuel miljøgodkendelse af den enkelte
landbrugsbedrift tilfører miljøreguleringen af landbruget en tiltrængt
dimension: hensynet til og belastningen af det lokale miljø og den lokale
natur. Det vil skabe en mere effektiv reduktion af landbrugets belastning,
hvor
det betyder mest for naturen. Den fremtidige regulering af landbruget skal
ikke
alene foregå ved generelle regler i f.eks. husdyrgødningsbekendtgørelsen, men
myndighederne
får også nogle instrumenter til lokalt at regulere husdyrproduktionens
påvirkning af miljø, natur og befolkning.
Individuelle miljøgodkendelser vil også give landmanden en række
fordele. Ordningen vil gøre det helt tydeligt, hvilke reguleringer,
støtteordninger og områdeudpegninger der gælder for den enkelte bedrift. Ud
fra
denne viden får landmanden et redskab, der kan benyttes til at drive
landbruget
mere miljøvenligt. En sådan tilbundsgående, individuel undersøgelse af
samtlige
danske landbrug vil gøre det nemmere at leve op til kravene i EU’s
vandrammedirektiv.
Samtidig kan en grundig og regelmæssig gennemgang af en bedrifts
miljøbelastning føre til en mere miljøvenlig og mere ressourceoptimal
produktion. En ansøgning om miljøgodkendelse skal bl.a. indeholde oplysninger
om anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. Det vil sige at ansøgeren får
lejlighed til at redegøre for mulighederne for at indrette produktionen mere
miljømæssigt forsvarligt, eksempelvis ved at substituere særlig skadelige
stoffer med mindre skadelige stoffer. Erfaringer med miljøgodkendelser af
industrivirksomheder tyder på, at en individuel regulering tilskynder
udviklingen
af ny teknologi og mere miljørigtige produktionsmetoder.
En individuel miljøgodkendelse skal som minimum tage udgangspunkt
i følgende fire parametre:
–
Landbrugets udledning
– dvs. stofbalancen på den enkelte bedrift.
–
Påvirkning af sårbare naturtyper
og ressourcer (herunder også grundvand og vandområder).
–
Kulturhistorien på og
omkring ejendommen.
–
Den kumulative
belastning i regionen.
I miljøgodkendelsen fastsættes konkrete og målrettede vilkår for
hver enkelt bedrift, og miljøgodkendelsen skal således sikre, at bedriftens
produktion overholder nogle ønskede rammer. Der skal således fastsættes
konkrete krav til det maksimale stoftab fra bedriften – det vil sige, at
godkendelsen
skal indeholde specifikke krav til tab af nitrat og fosfor samt
ammoniakudledning. Kravene fastsættes blandt andet ud fra, hvor mange
næringsstoffer eventuelle sårbare naturtyper og vandressourcer i området kan
tåle at blive belastet med. Denne regulering er i fin overensstemmelse med
vandrammedirektivets krav om operationelle målsætninger.
Miljøgodkendelsens krav til landbrugets udledning skal bygge på
det kumulative princip i de situationer, hvor flere bedrifter påvirker den
regionale natur. Det medfører, at miljøreguleringen tager hensyn til, hvad
den
lokale natur kan tåle, og at udgangspunktet for miljøgodkendelsen er den
samlede
belastning af et område. En landmands ønske om at udvide eller ændre sin
bedrift skal således vurderes i forhold til den samlede miljøbelastning fra
alle bedrifter i lokalområdet. Konsekvensen kan blive, at selv om en bedrift
isoleret set overholder miljøkravene, kan en ansøgning om udvidelse eller
ændring afvises, hvis den samlede belastning i området er større end den
lokale
naturs tålegrænser.
Mere konkret skal vurderingen af landbrugets påvirkning af de
sårbare naturtyper tage udgangspunkt i de enkelte naturtypers tålegrænser.
Det
betyder, at den individuelle regulering skal foregå ud fra mere generelle
kriterier og instrumenter, og den nærmere metode skal fastlægges, så der
bliver
tale om erstatningsfri regulering.
I forbindelse med miljøgodkendelsen gennemgås ejendommens
naturarealer, og der udformes en naturplan, der fastsætter konkrete
retningslinjer
for forbedring, bevarelse eller genopretning af naturen på ejendommen.
Naturplanen skal tage udgangspunkt i amtets/regionens
naturkvalitetsplanlægning
for området og både fastlægge landmandens indsats for at indfri disse
målsætninger og medvirke til at sikre skabelse af ny natur.
Naturplanen skal således omfatte en beskrivelse af bedriftens
naturarealer og en stillingtagen til forvaltningen af disse. Til naturarealer
henregnes: Beskyttede naturområder under naturbeskyttelseslovens § 3, andre
levesteder for vilde dyr og planter (dvs. andre biotoper som for eksempel
læhegn
og markskel), kulturhistoriske værdier, brakarealer, sprøjtefrie randzoner
samt
områder, hvor der foregår miljøvenlig drift (MVJ). Hertil kommer en
beskrivelse
af eventuelle større naturområder, som ligger nær ved bedriftens egne
arealer.
Naturplanen skal endvidere indeholde en beskrivelse af bygge- og
beskyttelseslinjer på ejendommen samt ejendommens placering i forhold til
drikkevandsinteresser.
Endvidere kan
miljøgodkendelsen fastsætte vilkår for arealanvendelsen f.eks. i form af
aftaler om, at dele af jorden skal overgå til særlig miljøvenlig drift eller
udlægges til naturarealer.
Skriftlig
fremsættelse
Torben Hansen
(S):
Som ordfører for
forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ændring
af reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning.
(Beslutningsforslag
nr. B 61).
Jeg henviser i
øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning samt ophævelse af landbrugets særstilling i planloven, om mere natur til flere en naturreform for Danmark Retsinformation · 11. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om individuelle miljøgodkendelser for landbruget og naturgenopretning Retsinformation · 30. marts 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om et grønt regnskab for landbrugsbedrifter Retsinformation · 18. november 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af sammensætningen af de regionale jordbrugskommissioner m.v. Retsinformation · 8. januar 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om en ny vandmiljøplan III en ny chance til vandet og naturen Retsinformation · 16. april 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om midlertidigt stop for udvidelse af svinebedrifter/etablering af nye svinebedrifter Retsinformation · 21. maj 2003