Forslag til folketingsbeslutning om en ny vandmiljøplan III en ny chance til vandet og naturen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. april 2004 af Torben Hansen (S),
Ritt Bjerregaard (S), Jørn Jespersen (SF),
Kristen Touborg (SF), Martin Lidegaard (RV),
Elsebeth Gerner Nielsen (RV) og Keld
;Albrechtsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om en ny vandmiljøplan III – en ny chance til vandet og
naturen
Folketinget pålægger regeringen at gennemføre en
vandmiljøplan III (VMP III) med følgende indhold:
1.
Reduktion af
udledningen af kvælstof med 20 pct. inden 2010 ved
anvendelse af generelle virkemidler,
eksempelvis efterafgrøder, normnedsættelse/afgifter, bedre udnyttelse af
husdyrgødningen, udtagninger til natur osv. Derefter arbejdes der videre
med
regionale virkemidler, der medfører,
at udvaskningerne lever op til vandrammedirektivets målsætninger/naturens
tålegrænser. Indsatsen for at nå de eksisterende kvalitetsmålsætninger
skærpes,
og udarbejdelsen af vandplaner og naturplaner for de enkelte områder søges
fremskyndet til 2007. Amterne/regionerne skal have de nødvendige redskaber,
således at vandrammedirektivet kan opfyldes.
2.
Reduktion af
fosforoverskud – målsætning om halvering af fosforoverskud.
3.
Der foreslås en
halvering af landbrugets fosforoverskud i forhold til de 32.700 t P i
Læs alt
2001/2002. Der skal gennemføres en reduktion af fosforoverskuddet på 25 pct.
frem til 2009. I perioden fra 2009 til 2015 sker der yderligere en
25-procents-reduktion.
4.
Reduktion af
fosforudledning – 50.000 ha randzoner.
5.
Der foreslås
gennemført en målrettet indsats med hensyn til fosforudledningen.
6.
Det foreslås at
udlægge op mod 30.000 ha 10 m dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer
frem mod 2009 samt yderligere 20.000 ha frem mod 2015. Randzonerne skal
etableres ved frivillig brak langs søer og vandløb. For at understøtte
etableringen af dyrkningsfrie randzoner ved placering af brak indføres et
MVJ-tillæg til de dyrkningsfrie randzoner, der etableres langs søer og
vandløb.
Randzonerne vil dels tilbageholde fosfor fra de øvrige arealer, dels beskytte
brinkerne langs med vandløb og søer, hvorved udledningen af fosfor herfra
reduceres.
Der skal ske en styrkelse af grundlaget for at nedbringe udledningen af
fosfor
fra landbrugsarealer ved forskning i kortlægning af arealer med forhøjet
risiko for tab af fosfor samt ved forskning, som kan styrke grundlaget for
gennemførelsen af EF-direktiverne.
7.
Bekæmpelse af de
skadelige virkninger af ammoniakudledningerne ved indførelse af 300 m
bufferzoner for alle kvælstoffølsomme naturområder, jf. Wilhjelmudvalgets
anbefalinger. I alle nye stalde installeres den nødvendige teknologi til
begrænsning af ammoniak- og lugtproblemer. Bekæmpelse af lugt og
ammoniakfordampning skal ske sideløbende med forbedret dyrevelfærd.
8.
Der bør snarest
gennemføres en overordnet planlægning af det danske land med henblik på, at
ca.
30 pct. af Danmarks areal i 2025 er udlagt til naturområder (§ 3-områder,
skove, vedvarende græsarealer osv.). I dag er dette tal over 15 pct. Der
etableres et langt større areal med våde enge. Omlægningen af EU’s
landbrugsstøtte vil føre til mere fokus på naturstøtte frem for hektarstøtte.
9.
Der indføres »det
kloge svinestop« i Danmark, indtil de regionale målplaner i
vandrammedirektivet
er færdige. Dette gælder i alle egne af landet, hvor det gennemsnitlige antal
DE er over 1,0 pr. ha. Dermed undgår man, at offentlige myndigheder i de
næste
år uddeler tilladelser til udvidelser, som man på et senere tidspunkt skal
købe
tilbage igen.
10.
Økologisk landbrug
styrkes, herunder forskningen i økologisk landbrug og landbrugsprodukter.
Markedsstimulering gennem en markant styrkelse af offentlige indkøb af
økologiske produkter.
11.
Særlig indsats for at
hjælpe kvægbønder, som via køernes græsning bidrager til at vedligeholde
naturen.
Bemærkninger til forslaget
En kommende vandmiljøplan III skal indeholde konkrete
målsætninger for mindre udledning af kvælstof, fosfor og luftbåren ammoniak,
herunder også målsætninger om genoprettelse af natur i Danmark samt om
indførelse af »et klogt svinestop« i Danmark. Der findes en bred vifte af
virkemidler til at nå sådanne målsætninger.
Naturens tålegrænser skal overholdes. Vandmiljøet skal leve
op til en god økologisk tilstand, som bl.a. vandrammedirektivet lægger op
til.
Det betyder, at målene for tilstanden af vandmiljøet i åer, søer, fjorde
m.m.,
drikkevandet og det marine miljø skal tage udgangspunkt i det for naturen
nødvendige og fremadrettede og ikke i bekvemme politiske målsætninger.
Naturens status
Status for de sårbare naturtyper, grundvandet, de åbne
marine områder og vandmiljøet fremgår nedenfor.
Naturen på jorden
Danmarks sårbare naturtyper, såsom heder, højmoser,
næringsfattige søer og overdrev lider. Tålegrænserne for kvælstoftilførsel er
klart overskredet for disse naturtyper. Konsekvenserne er fatale for disse
naturtyper. Eksempelvis gror de til i kvælstofelskende planter, og de vil
være
væk i løbet af få år, hvis der ikke gøres noget. Der blev eksempelvis i 2002
tilført det danske landskab 79.000 t ammoniak fra luften.
Grundvandet – vores fælles drikkevand
Vores fælles ressource grundvandet er mange steder stærkt
forurenet af nitrat. Det medfører lukkede vandboringer og en indskrænkning af
samfundets fælles og meget vigtige ressource grundvandet.
Kystområderne og fjordene
Vandkvaliteten i kystområderne og fjordene har det generelt
rigtig skidt. Iltsvind er ved at blive en årligt tilbagevendende begivenhed.
Udvaskningen af såvel kvælstof som fosfor bærer hovedansvaret for dette.
Uanset
hvor meget der argumenteres, kan der ikke argumenteres for, at årlige
iltsvind
er udtryk for naturens luner.
Det skal samtidig også understreges, at
kvælstofudvaskningen er hovedansvarlig for den dårlige tilstand i fjordene og
de nære kystområder.
Søer og vandløb
To tredjedele af søerne og halvdelen af vandløbene lever
ikke op til målsætningerne. For søernes vedkommende er det primært på
baggrund
af tilførsel af alt for meget fosfor. For vandløbenes vedkommende er det ikke
kun tilførsel af fosfor, men også en hårdhændet »vedligeholdelse«, der mere
gør
vandløbene til afvandingskanaler for de omkringliggende jorder end til den
integrerede del af naturen, som vandløbene bør være.
Vifte af virkemidler skal i spil
Det er en bred vifte af forskellige såvel nationale som
regionale virkemidler og tiltag, som skal i spil. Disse fremgår nedenfor.
Reduktion af nitratudvaskningen, fosforudledningen
og fosforoverskuddet
–
Målrettede
udtagninger af landbrugsarealer, eksempelvis marginaljorder, ådale osv. Dette
er både omkostningseffektivt og giver store naturmæssige gevinster.
–
Kvoter, afgifter og
generel regelstyring er alle mekanismer, der kan komme
i brug. Hver for sig kan de ikke umiddelbart
stå alene, men rigtigt sammensat kan det medføre en effektiv styring, der
tager
udgangspunkt i såvel generelle regler som incitamenter. Generelle
reguleringer
er effektive, da de fleste områder har afstrømning til sårbare områder. Et
afgiftsprovenu skal gå til naturgenopretning, forskning og omlægning til
økologisk landbrug/kampagne for økologiske produkter.
–
Genopretning af store
vådområder, herunder vandløbsrestaurering. Vådområder er også vigtige med
hensyn til grundvand og drænvand. Der er eksempelvis udpeget 120.000 ha
potentielle vådområder på landsplan.
–
Bredere bræmmer på 10
m langs vandløb og søer. Dette medfører sidegevinster med hensyn til
pesticidforureningen.
–
Miljøgodkendelser af
landbrug over 100 DE. Dette skal indføres således, at de største landbrug
omfattes af en ordning først og med en indfasningsperiode på 5 år.
–
Kraftigere
incitamentsstruktur til omlægning til økologisk landbrug. Økologien er meget
virkningsfuld med hensyn til kvælstofreduktion. Der opnås endvidere en
sidegevinst via et forbedret dyre- og planteliv.
Reduktion af ammoniakfordampning
–
Miljøgodkendelser af
landbrug over 100 DE (som ovenfor).
–
Etablering af 300 m
bufferzoner omkring kvælstoffølsom natur. Skærpede krav med hensyn til
lokalisering af stalde, gyllebeholdere osv.
–
Brug af teknologi i
staldene for at hindre afdampning.
–
Forstærket tilsyn med
overdækning af gødningslagre.
Økonomien
Økonomien spiller også en rolle i en kommende VMP III.
Mange af ovenstående initiativer kan gennemføres uden de store omkostninger,
men det er værd at hæfte sig ved, at reformen af EU’s landbrugsstøtte
betyder,
at 10 pct. kan anvendes til naturformål. Det vil betyde ca. 750 mio. kr. til
miljøformål årligt. Der henvises i øvrigt til de økonomiske beregninger, som
er
udarbejdet i forbindelse med VMP III-arbejdet.
Afslutning
Beslutningsforslagets initiativer udgør ikke en fuldstændig
vandmiljøplan III, men er forslagsstillernes kvalificerede bud på både
målsætninger og initiativer.
De sårbare områder er truede. Grund- og overfladevandet er
truede. Omfattende iltsvind er næsten en årligt tilbagevendende begivenhed.
Det
er advarselssignaler, som partierne ikke kan sidde overhørig. Der er to
muligheder: handling eller laden stå til. Forslagsstillerne vælger – som
nutidens partier med ansvar for fremtidens natur og fremtidens generationer
–
handlingen. At gøre ingenting og blot lade VMP II køre videre uden fornyede
initiativer og målsætninger ville være en undladelsessynd af værste karakter.
Derfor fremsættes dette beslutningsforslag.
Skriftlig fremsættelse
Torben Hansen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en ny vandmiljøplan III – en ny chance til
vandet og
naturen.
(Beslutningsforslag nr. B 191).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Justering af regler om plantedække og efterafgrøder m.v.) Retsinformation · 28. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Anvendelse af forarbejdet husdyrgødning) Retsinformation · 14. maj 2002
- 1997 LSF 55 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE, LOV OM NATURBESKYTTELSE, LOV OM VANDLØB OG LOV OM PLANLÆGNING(* 1) (JUSTERING AF HARMONIKRAVENE OG GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER I OVERENSSTEMMELSE MED AFTALEN OM VANDMILJØPLAN II) Retsinformation · 3. juli 1998
- Betænkning over Forslag til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Retsinformation · 8. december 2006
- Vurdering af vandforekomsters tilstand Retsinformation · 21. marts 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække Retsinformation · 25. maj 2001