Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en ny vandmiljøplan III en ny chance til vandet og naturen

2003/1 BSF 191Beslutningsforslag som fremsatFolketinget16. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. april 2004 af Torben Hansen (S),

Ritt Bjerregaard (S), Jørn Jespersen (SF),

Kristen Touborg (SF), Martin Lidegaard (RV),

Elsebeth Gerner Nielsen (RV) og Keld

;Albrechtsen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om en ny vandmiljøplan III – en ny chance til vandet og

naturen

Folketinget pålægger regeringen at gennemføre en

vandmiljøplan III (VMP III) med følgende indhold:

1.

Reduktion af

udledningen af kvælstof med 20 pct. inden 2010 ved

anvendelse af generelle virkemidler,

eksempelvis efterafgrøder, normnedsættelse/afgifter, bedre udnyttelse af

husdyrgødningen, udtagninger til natur osv. Derefter arbejdes der videre

med

regionale virkemidler, der medfører,

at udvaskningerne lever op til vandrammedirektivets målsætninger/naturens

tålegrænser. Indsatsen for at nå de eksisterende kvalitetsmålsætninger

skærpes,

og udarbejdelsen af vandplaner og naturplaner for de enkelte områder søges

fremskyndet til 2007. Amterne/regionerne skal have de nødvendige redskaber,

således at vandrammedirektivet kan opfyldes.

2.

Reduktion af

fosforoverskud – målsætning om halvering af fosforoverskud.

3.

Der foreslås en

halvering af landbrugets fosforoverskud i forhold til de 32.700 t P i

Læs alt

2001/2002. Der skal gennemføres en reduktion af fosforoverskuddet på 25 pct.

frem til 2009. I perioden fra 2009 til 2015 sker der yderligere en

25-procents-reduktion.

4.

Reduktion af

fosforudledning – 50.000 ha randzoner.

5.

Der foreslås

gennemført en målrettet indsats med hensyn til fosforudledningen.

6.

Det foreslås at

udlægge op mod 30.000 ha 10 m dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer

frem mod 2009 samt yderligere 20.000 ha frem mod 2015. Randzonerne skal

etableres ved frivillig brak langs søer og vandløb. For at understøtte

etableringen af dyrkningsfrie randzoner ved placering af brak indføres et

MVJ-tillæg til de dyrkningsfrie randzoner, der etableres langs søer og

vandløb.

Randzonerne vil dels tilbageholde fosfor fra de øvrige arealer, dels beskytte

brinkerne langs med vandløb og søer, hvorved udledningen af fosfor herfra

reduceres.

Der skal ske en styrkelse af grundlaget for at nedbringe udledningen af

fosfor

fra landbrugsarealer ved forskning i kortlægning af arealer med forhøjet

risiko for tab af fosfor samt ved forskning, som kan styrke grundlaget for

gennemførelsen af EF-direktiverne.

7.

Bekæmpelse af de

skadelige virkninger af ammoniakudledningerne ved indførelse af 300 m

bufferzoner for alle kvælstoffølsomme naturområder, jf. Wilhjelmudvalgets

anbefalinger. I alle nye stalde installeres den nødvendige teknologi til

begrænsning af ammoniak- og lugtproblemer. Bekæmpelse af lugt og

ammoniakfordampning skal ske sideløbende med forbedret dyrevelfærd.

8.

Der bør snarest

gennemføres en overordnet planlægning af det danske land med henblik på, at

ca.

30 pct. af Danmarks areal i 2025 er udlagt til naturområder (§ 3-områder,

skove, vedvarende græsarealer osv.). I dag er dette tal over 15 pct. Der

etableres et langt større areal med våde enge. Omlægningen af EU’s

landbrugsstøtte vil føre til mere fokus på naturstøtte frem for hektarstøtte.

9.

Der indføres »det

kloge svinestop« i Danmark, indtil de regionale målplaner i

vandrammedirektivet

er færdige. Dette gælder i alle egne af landet, hvor det gennemsnitlige antal

DE er over 1,0 pr. ha. Dermed undgår man, at offentlige myndigheder i de

næste

år uddeler tilladelser til udvidelser, som man på et senere tidspunkt skal

købe

tilbage igen.

10.

Økologisk landbrug

styrkes, herunder forskningen i økologisk landbrug og landbrugsprodukter.

Markedsstimulering gennem en markant styrkelse af offentlige indkøb af

økologiske produkter.

11.

Særlig indsats for at

hjælpe kvægbønder, som via køernes græsning bidrager til at vedligeholde

naturen.

Bemærkninger til forslaget

En kommende vandmiljøplan III skal indeholde konkrete

målsætninger for mindre udledning af kvælstof, fosfor og luftbåren ammoniak,

herunder også målsætninger om genoprettelse af natur i Danmark samt om

indførelse af »et klogt svinestop« i Danmark. Der findes en bred vifte af

virkemidler til at nå sådanne målsætninger.

Naturens tålegrænser skal overholdes. Vandmiljøet skal leve

op til en god økologisk tilstand, som bl.a. vandrammedirektivet lægger op

til.

Det betyder, at målene for tilstanden af vandmiljøet i åer, søer, fjorde

m.m.,

drikkevandet og det marine miljø skal tage udgangspunkt i det for naturen

nødvendige og fremadrettede og ikke i bekvemme politiske målsætninger.

Naturens status

Status for de sårbare naturtyper, grundvandet, de åbne

marine områder og vandmiljøet fremgår nedenfor.

Naturen på jorden

Danmarks sårbare naturtyper, såsom heder, højmoser,

næringsfattige søer og overdrev lider. Tålegrænserne for kvælstoftilførsel er

klart overskredet for disse naturtyper. Konsekvenserne er fatale for disse

naturtyper. Eksempelvis gror de til i kvælstofelskende planter, og de vil

være

væk i løbet af få år, hvis der ikke gøres noget. Der blev eksempelvis i 2002

tilført det danske landskab 79.000 t ammoniak fra luften.

Grundvandet – vores fælles drikkevand

Vores fælles ressource grundvandet er mange steder stærkt

forurenet af nitrat. Det medfører lukkede vandboringer og en indskrænkning af

samfundets fælles og meget vigtige ressource grundvandet.

Kystområderne og fjordene

Vandkvaliteten i kystområderne og fjordene har det generelt

rigtig skidt. Iltsvind er ved at blive en årligt tilbagevendende begivenhed.

Udvaskningen af såvel kvælstof som fosfor bærer hovedansvaret for dette.

Uanset

hvor meget der argumenteres, kan der ikke argumenteres for, at årlige

iltsvind

er udtryk for naturens luner.

Det skal samtidig også understreges, at

kvælstofudvaskningen er hovedansvarlig for den dårlige tilstand i fjordene og

de nære kystområder.

Søer og vandløb

To tredjedele af søerne og halvdelen af vandløbene lever

ikke op til målsætningerne. For søernes vedkommende er det primært på

baggrund

af tilførsel af alt for meget fosfor. For vandløbenes vedkommende er det ikke

kun tilførsel af fosfor, men også en hårdhændet »vedligeholdelse«, der mere

gør

vandløbene til afvandingskanaler for de omkringliggende jorder end til den

integrerede del af naturen, som vandløbene bør være.

Vifte af virkemidler skal i spil

Det er en bred vifte af forskellige såvel nationale som

regionale virkemidler og tiltag, som skal i spil. Disse fremgår nedenfor.

Reduktion af nitratudvaskningen, fosforudledningen

og fosforoverskuddet

–

Målrettede

udtagninger af landbrugsarealer, eksempelvis marginaljorder, ådale osv. Dette

er både omkostningseffektivt og giver store naturmæssige gevinster.

–

Kvoter, afgifter og

generel regelstyring er alle mekanismer, der kan komme

i brug. Hver for sig kan de ikke umiddelbart

stå alene, men rigtigt sammensat kan det medføre en effektiv styring, der

tager

udgangspunkt i såvel generelle regler som incitamenter. Generelle

reguleringer

er effektive, da de fleste områder har afstrømning til sårbare områder. Et

afgiftsprovenu skal gå til naturgenopretning, forskning og omlægning til

økologisk landbrug/kampagne for økologiske produkter.

–

Genopretning af store

vådområder, herunder vandløbsrestaurering. Vådområder er også vigtige med

hensyn til grundvand og drænvand. Der er eksempelvis udpeget 120.000 ha

potentielle vådområder på landsplan.

–

Bredere bræmmer på 10

m langs vandløb og søer. Dette medfører sidegevinster med hensyn til

pesticidforureningen.

–

Miljøgodkendelser af

landbrug over 100 DE. Dette skal indføres således, at de største landbrug

omfattes af en ordning først og med en indfasningsperiode på 5 år.

–

Kraftigere

incitamentsstruktur til omlægning til økologisk landbrug. Økologien er meget

virkningsfuld med hensyn til kvælstofreduktion. Der opnås endvidere en

sidegevinst via et forbedret dyre- og planteliv.

Reduktion af ammoniakfordampning

–

Miljøgodkendelser af

landbrug over 100 DE (som ovenfor).

–

Etablering af 300 m

bufferzoner omkring kvælstoffølsom natur. Skærpede krav med hensyn til

lokalisering af stalde, gyllebeholdere osv.

–

Brug af teknologi i

staldene for at hindre afdampning.

–

Forstærket tilsyn med

overdækning af gødningslagre.

Økonomien

Økonomien spiller også en rolle i en kommende VMP III.

Mange af ovenstående initiativer kan gennemføres uden de store omkostninger,

men det er værd at hæfte sig ved, at reformen af EU’s landbrugsstøtte

betyder,

at 10 pct. kan anvendes til naturformål. Det vil betyde ca. 750 mio. kr. til

miljøformål årligt. Der henvises i øvrigt til de økonomiske beregninger, som

er

udarbejdet i forbindelse med VMP III-arbejdet.

Afslutning

Beslutningsforslagets initiativer udgør ikke en fuldstændig

vandmiljøplan III, men er forslagsstillernes kvalificerede bud på både

målsætninger og initiativer.

De sårbare områder er truede. Grund- og overfladevandet er

truede. Omfattende iltsvind er næsten en årligt tilbagevendende begivenhed.

Det

er advarselssignaler, som partierne ikke kan sidde overhørig. Der er to

muligheder: handling eller laden stå til. Forslagsstillerne vælger – som

nutidens partier med ansvar for fremtidens natur og fremtidens generationer

–

handlingen. At gøre ingenting og blot lade VMP II køre videre uden fornyede

initiativer og målsætninger ville være en undladelsessynd af værste karakter.

Derfor fremsættes dette beslutningsforslag.

Skriftlig fremsættelse

Torben Hansen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om en ny vandmiljøplan III – en ny chance til

vandet og

naturen.

(Beslutningsforslag nr. B 191).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter