Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning samt ophævelse af landbrugets særstilling i planloven, om mere natur til flere en naturreform for Danmark
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. april 2003 af
Pernille Blach Hansen (S), Svend Auken (S),
Inger Bierbaum (S), Ritt Bjerregaard (S),
Torben Hansen (S), Helge Mortensen (S),
Frode Sørensen (S), Nicolai Wammen
(S) og Jytte Wittrock (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning
samt ophævelse af landbrugets særstilling i planloven, om
mere natur til flere en naturreform for Danmark
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag
og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter, der ændrer
reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning, styrker naturbeskyttelsen og
naturplejen og ophæver landbrugets særstilling i planloven. Det skal ske
efter
følgende retningslinjer:
1.
Reglerne for
regulering af landbruget ændres, således at der indføres krav om individuel
miljøgodkendelse af landbrugsbedrifter med over 42 dyreenheder/30 hektar. Den
individuelle miljøgodkendelse skal tage udgangspunkt i de naturgivne forhold
i
området samt landbrugets belastning heraf.
Det indebærer:
udarbejdelse af
8-årige miljøgodkendelser, der som minimum tager udgangspunkt i landbrugets
udledning (stofbalancen), påvirkning af sårbare naturtyper og ressourcer samt
kulturhistorien på ejendommen,
udarbejdelse af
naturplaner for ejendommen,
Læs alt
at landmanden
dokumenterer overholdelse af miljøgodkendelsen via grønt regnskab,
at kontrollen af
landbruget øges, og at straffen for ikke at overholde fastsatte krav og
regler
skærpes,
en énstrenget
myndighedsstruktur, dvs. én planlæggende, godkendende og tilsynsførende
myndighed,
offentlig adgang til
Plantedirektoratets registre over landmændenes gødningsregnskaber og
slagteriernes opgørelser over antal slagtede svin samt mulighed for samkøring
af oplysningerne i de forskellige registre vedrørende svin samt
overgangsregler for
indfasningen af de individuelle miljøgodkendelser.
2.
Landbrugets
særstatus i planloven skal afskaffes. Landbrugsbedrifter skal ligesom alle
andre søge om tilladelse til opførelse af ny bebyggelse eller til ændringer
i
anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer.
Bemærkninger til forslaget
Dette beslutningsforslag om ændring af reguleringen af
landbrugets miljøpåvirkning er en del af Socialdemokratiets naturreform
»
Mere natur til flere
«
. Forslaget omhandler forholdet mellem landbrugsdriften og
miljøet, hvor Socialdemokratiet ser et behov for at ændre reguleringen af
landbrugets miljøpåvirkning.
Socialdemokratiets mål er et bæredygtigt landbrug;
miljømæssigt, økonomisk og socialt. Det betyder, at det danske landbrug
ideelt
set både bør producere fødevarer af høj kvalitet, sikre landmanden en rimelig
indtjening, sikre de beskæftigede et ordentligt arbejdsmiljø, give miljø og
natur de bedst mulige vilkår samt sikre dyrevelfærden og livet på landet.
Kort
sagt, Socialdemokratiet ønsker et landbrug, der er i balance med natur og
naboer.
Landbruget er et vigtigt erhverv i Danmark, og
landbrugslandet er en vigtig del af vores landskab. Men landbrugsproduktionen
skaber stadig miljøproblemer i Danmark dag for dag og miljøtilstanden er
alarmerende. Med dette beslutningsforslag ønsker Socialdemokratiet at stramme
op på reglerne for landbruget, hvilket blandt andet indebærer afskaffelse af
landbrugets særregler samt indførelse af en ny type miljøregulering, hvor
hvert
enkelt landbrug skal miljøgodkendes individuelt.
I 2000 nedsatte den tidligere regering et udvalg, der havde
til formål at udarbejde et grundlag for en national handlingsplan for
biologisk
mangfoldighed og naturbeskyttelse, det såkaldte Wilhjelm-udvalg. Den 23.
august
2001 afgav et enigt Wilhjelmudvalg en betænkning med en række anbefalinger
til
denne indsats, som også havde tilslutning fra det danske landbrug. Dette
beslutningsforslag bygger blandt andet på Wilhjelmudvalgets arbejde.
Socialdemokratiet ønsker at gennemføre en række af de anbefalinger, der var
enighed om i udvalget, samt en række andre tiltag, som partiet anser for
nødvendige for at skabe et balanceret forhold mellem landbruget og miljøet,
der
kan gavne såvel miljøet som hele den danske befolkning.
Individuel miljøregulering
For at skabe en bedre balance mellem landbrug og miljø
styrkes hensynet til miljøet ved, at der indføres nye regler for
miljøregulering af landbrugserhvervet.
De nye regler for miljøregulering af landbrugserhvervet
indebærer krav om, at den enkelte landbrugsbedrift skal have en individuel
miljøgodkendelse. Landbrug skal i videre omfang underlægges
miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om forurenende virksomhed. I dag er
bedrifter
med husdyrproduktion på under 250 dyreenheder ikke underlagt samme krav som
andre miljøbelastende erhverv. Landbruget fratages med beslutningsforslaget
denne særstatus. Det foreslås, at landbrugsbedrifter på 30 ha og derover
eller
med produktion på mere end 42 dyreenheder skal ansøge om miljøgodkendelse på
lige fod med andre forurenende virksomheder. Samtidig skal godkendelsen
omfatte
hele aktiviteten på bedriften.
Den individuelle godkendelse skal baseres på de naturgivne
forhold i området på samme måde, som det gælder for industrien. Det
indebærer,
at den enkelte landbrugsbedrift tildeles en 8-årig miljøgodkendelse, der ud
fra
en helhedsvurdering fastlægger vilkårene for driften af landbruget i form af
konkrete anvisninger, vilkår og påbud. Den 8-årige miljøgodkendelse vil efter
indarbejdelse af EU’s procedurekrav til blandt andet inddragelse af
offentligheden samt udredning af sagens indhold erstatte VVM-proceduren for
de
store husdyrbrug samt den eksisterende miljøgodkendelse, der udarbejdes
efter
miljøbeskyttelsesloven.
Med den ny type regulering skabes en mere enkel og
overskuelig styring af landbrugets belastning af omgivelserne gennem brug af
de
8-årige miljøgodkendelser kombineret med de generelle reguleringer, der
løbende
gennemføres, som f.eks. en ny Vandmiljøplan.
Kravet om individuel miljøgodkendelse af den enkelte
landbrugsbedrift tilfører miljøreguleringen af landbruget en tiltrængt
dimension hensynet til det lokale miljø og belastningen heraf. Det vil
skabe
en mere effektiv reduktion af landbrugets belastning, hvor det betyder mest
for
naturen. Fremtidig regulering af landbruget skal ikke alene foregå ved
generelle regler i f.eks. husdyrgødningsbekendtgørelsen. Som supplement får
myndighederne nogle instrumenter til lokalt at regulere husdyrproduktionens
påvirkning af miljø, natur og befolkning.
Individuelle miljøgodkendelser vil også give landmanden en
række fordele. Ordningen vil gøre det helt tydeligt, hvilke reguleringer,
støtteordninger og områdeudpegninger der gælder for den enkelte
bedrift. Ud fra denne viden får landmanden et
redskab, der kan benyttes til at drive landbruget mere miljøvenligt. En sådan
tilbundsgående, individuel undersøgelse af samtlige danske landbrug vil gøre
det nemmere at leve op til kravene i EU’s vandrammedirektiv.
Reguleringen indeholder samtidig et incitament til den
dygtige landmand om miljørigtig produktion, da landmanden får mulighed for at
producere mere, hvis vilkårene i miljøgodkendelsen ikke overskrides.
Samtidig kan en grundig og regelmæssig gennemgang af en
bedrifts miljøbelastning føre til en mere miljøvenlig og mere
ressourceoptimal
produktion. En ansøgning om miljøgodkendelse skal blandt andet indeholde
oplysninger om anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. Det vil sige, at
ansøgeren får lejlighed til at redegøre for mulighederne for at indrette
produktionen mere miljømæssigt forsvarligt eksempelvis ved at substituere
særligt skadelige stoffer med mindre skadelige stoffer. Erfaringer med
miljøgodkendelser af industrivirksomheder tyder på, at individuel regulering
tilskynder til udvikling af ny teknologi og mere miljørigtige
produktionsmetoder.
En individuel miljøgodkendelse skal som minimum tage
udgangspunkt i følgende tre parametre:
Landbrugets udledning
dvs. stofbalancen på den enkelte bedrift.
Påvirkning af sårbare
naturtyper og ressourcer
(herunder også
grundvand og vandområder).
Kulturhistorien på og
omkring ejendommen.
I miljøgodkendelsen fastsættes konkrete og målrettede
vilkår for hver enkelt bedrift, og miljøgodkendelsen skal herefter sikre, at
bedriftens produktion overholder nogle ønskede rammer. Der skal således
fastsættes konkrete krav til det maksimale stoftab fra bedriften dvs., at
godkendelsen skal indeholde specifikke krav til tab af nitrat og fosfor samt
ammoniakudledning. Kravene fastsættes blandt andet ud fra, hvor mange
næringsstoffer eventuelle sårbare naturtyper og vandressourcer i området kan
tåle at blive belastet med. Denne regulering er i fin overensstemmelse med
vandrammedirektivets krav om operationelle målsætninger.
Miljøgodkendelsens krav til landbrugets udledning skal i
langt højere grad end i dag bygge på det kumulative princip i de situationer,
hvor flere bedrifter påvirker den lokale natur. Det medfører, at
miljøreguleringen tager hensyn til, hvad den lokale natur kan tåle, og at
udgangspunktet for miljøgodkendelsen er den samlede belastning af et område.
En
landmands ønske om at udvide eller ændre sin bedrift skal således vurderes i
forhold til den samlede miljøbelastning fra alle bedrifter i lokalområdet.
Konsekvensen kan blive, at selv om en bedrift isoleret set overholder
miljøkravene, kan en ansøgning om udvidelse eller ændring afvises, hvis den
samlede belastning i området er større end den lokale naturs tålegrænser.
Mere konkret skal vurderingen af landbrugets påvirkning af
de sårbare naturtyper tage udgangspunkt i mål for kvaliteten af de enkelte
naturområder, som implementeres via amternes naturkvalitetsplanlægning. Dette
forudsætter en ændring af planloven, så det heraf fremgår, at amternes
regionplaner skal fastsætte målsætninger for kvaliteten af naturområder.
Hermed
skal alle naturområder systematisk undersøges og målsættes efter en nærmere
fastlagt skabelon og inddeles i forskellige niveauer.
Naturkvalitetsplanlægningen skal være tilendebragt i 2005, når den næste
generation af regionplaner træder i kraft. Indførelse af naturkvalitetsmål
skal
ses som en parallel til de kvalitetsmål for søer og vandløb, der allerede i
dag
er i regionplanerne, og som er en del af grundlaget for
miljøadministrationen.
Kravene til landbrugets påvirkning af naturen skal herefter fastsættes ud fra
målsætningerne. Det betyder, at den individuelle regulering skal foregå ud
fra
mere generelle kriterier og instrumenter, og den nærmere metode skal
fastlægges, så der bliver tale om erstatningsfri regulering.
I forbindelse med miljøgodkendelsen gennemgås ejendommens
naturarealer, og der udformes en naturplan, der fastsætter konkrete
retningslinjer for forbedring, bevarelse eller genopretning af naturen på
ejendommen. Naturplanen skal tage udgangspunkt i amtets
naturkvalitetsplanlægning for området og både fastlægge landmandens indsats
for
at indfri disse målsætninger og medvirke til at sikre skabelse af ny natur.
Naturplanen skal således omfatte en beskrivelse af
bedriftens naturarealer og en stillingtagen til forvaltningen af disse. Til
naturarealer henregnes: Beskyttede naturområder under naturbeskyttelseslovens
§
3, andre levesteder for vilde dyr og planter (dvs. andre biotoper som for
eksempel læhegn, markskel, sten- og jorddiger), kulturhistoriske værdier,
brakarealer, sprøjtefrie randzoner samt områder, hvor der foregår miljøvenlig
drift (MVJ). Hertil kommer en beskrivelse af eventuelle større naturområder,
som ligger nær ved bedriftens egne arealer.
Naturplanen skal indeholde etablering af beskyttelseszoner
med en radius på 300 m omkring særlig sårbar natur. Det vil i praksis betyde,
at landmanden skal etablere beskyttelseszoner omkring alle højmoser, særlig
rene søer (lobeliasøer), større heder (over 10 ha), større overdrev (over 2½
ha) samt alle overdrev, heder og sårbare naturtyper i øvrigt inden for Natura
2000-områderne. Dette svarer i alt til ca. 7 pct. af landbrugsarealet. I
disse
skal der stilles krav til ammoniakfordampning fra stalde og gødningsanlæg og
krav til udbringningsteknik, eksempelvis nedfældning af husdyrgødning. I
zonerne vil der ligeledes skulle være skrappe begrænsninger for gødskning og
forbud mod anvendelsen af pesticider.
Endvidere kan miljøgodkendelsen fastsætte vilkår for
arealanvendelsen f.eks. i form af aftaler om, at dele af jorden skal overgå
til
særlig miljøvenlig drift.
Ydermere skal en ansøgning om miljøgodkendelse redegøre for
den forurening, landbrugsbedriften påfører omgivelserne i form af lugt- og
støjgener. Der skal angives oplysninger om emissioner af lugtstoffer samt
niveauet af støjforurening fra den pågældende bedrift.
Landmanden skal selv indsamle, opbevare og videregive alle
de relevante oplysninger til kontrolmyndigheden hvert år. I praksis sker
dette
ved, at landmanden gennem et grønt regnskab dokumenterer, at vilkårene i
miljøgodkendelsen er overholdt. Det grønne regnskab skal både indeholde
oplysninger om naturplejen, stofforbruget og arealanvendelsen i årets løb.
Regnskabet skal vise, at landmanden befinder sig under det tilladte
udledningsloft, samt at bedriften opfylder miljøgodkendelsens vilkår. De
nærmere egenkontrolvilkår fastsættes af kontrolmyndigheden.
Egenkontrollen skal suppleres af et effektivt tilsyn, som
jævnligt undersøger, om landbruget overholder vilkårene i miljøgodkendelsen.
For at sikre størst mulig sammenhæng i myndighedernes behandling af landbrug
skal der være tale om et enstrenget system, hvor landmanden kun møder én
planlæggende, godkendende og tilsynsførende myndighed. Mere konkret indebærer
dette, at amterne fremover varetager alle myndighedsopgaver i forhold til
landbrug. I dag lider stikprøvekontrollen af landmændenes gødningsregnskaber
mærkbart under, at mange af kommunerne er for små til at kunne forestå
tilsynet
på en tilfredsstillende måde. Det er blevet demonstreret i bl.a. Ribe
Kommune.
Ved at lægge kontrollen over i amtsligt regi skal det sikres, at kontrollen
kan
varetages løbende og sikkert. Samtidig er der i dag både mange og grove
overtrædelser af reglerne, hvorfor det er nødvendigt med mere kontrol og
skrappere sanktionsmuligheder.
De nuværende regler gør det vanskeligt at skabe sig et
reelt overblik over, hvor mange dyreenheder den enkelte landmand har. Grunden
er enkel: Plantedirektoratets registre, der laves på baggrund af landmændenes
indsendte gødningsregnskaber, er ikke umiddelbart tilgængelige.
Plantedirektoratets registre er meget pålidelige. Derfor skal offentlige
myndigheder, journalister og andre interesserede sikres uhindret adgang til
direktoratets registre. Offentlig adgang til tal fra slagterierne kan være
med
til at sikre, at maksimumreglerne om antal dyreenheder i forhold til jord
bliver overholdt. Da det er på baggrund af oplysninger fra det Centrale
Husdyrregister (CHR), at eksempelvis ansøgninger om udvidelse af produktioner
bliver vurderet, skal oplysninger fra CHR om svin også kunne inddrages
På grund af omfattende konsekvenser af den nye type
miljøregulering, der omfatter alle landbrug i Danmark, skal ordningen fra
begyndelsen begrænses til at omfatte udvidelser af husdyrbesætninger eller
anden ændring af bedriften. Efter en overgangsperiode på 5 år skal alle
landbrug have en individuel miljøgodkendelse. Undtaget herfra er
hobbylandbrug
(under 42 dyreenheder/30 ha). Denne type bedrifter skal opfylde generelle
krav
vedrørende bæredygtighed, som de opstilles i en branchebekendtgørelse fra
Miljøstyrelsen.
Ændring af planloven
Et bæredygtigt landbrug skal være i balance med natur og
naboer. For at sikre denne balance er det nødvendigt, at landbruget fratages
sin særstatus i planloven. Ifølge planloven er det generelt i landzone ikke
tilladt at opføre ny bebyggelse eller ændre anvendelsen af bestående
bebyggelse
og ubebyggede arealer uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Landbruget er
på
en række områder undtaget fra dette krav, så landbruget modsat alle andre i
en
række tilfælde ikke behøver tilladelse fra kommunalbestyrelsen for at opføre
ny
bebyggelse eller ændre anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede
arealer
i landzone. Disse særregler for landbruget, der blev yderligere lempet med
planlovsændringen den 1. september 2002, skal efter beslutningsforslaget
afskaffes.
Det skal ikke længere være muligt for landbruget at opføre
nybyggeri i form af ejendomme eller gyllebeholdere uden tilladelse. Dette
kræver en ændring af planlovens § 36. Her skal følgende undtagelser fra
kravet
om tilladelse bortfalde:
Muligheden for at
opføre nybyggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende
ejendoms
drift.
Ibrugtagen af
bebyggelse eller arealer til landbrug, opførsel eller indretning i
eksisterende
bebyggelse af en bolig på en landbrugsejendom, hvis arealet overstiger 30 ha,
når den nye bolig skal benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller
en
medhjælper.
Byggeri til udvidelse
af en mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land, som lovligt er etableret i
en
tidligere landbrugsbygning.
Desuden skal det ikke længere være muligt uden tilladelse
at tage landbrugsejendomme i brug som håndværks- eller industrivirksomhed. En
ophævelse af denne særregel kræver en ændring af planlovens § 37.
Skriftlig fremsættelse
Pernille Blach Hansen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om ændring af reguleringen af landbrugets
miljøpåvirkning
samt ophævelse af landbrugets særstilling i planloven, om mere natur til
flere
en naturreform for Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 146).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om naturpleje og naturgenopretning, om mere natur til flere en naturreform for Danmark Retsinformation · 11. april 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om naturgenopretning af Åmosen Retsinformation · 17. januar 2005
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om Hovedstadens Udviklingsråd (Ændring af reglerne om landzoneadministrationen og reglerne om planlægning til butiksformål) Retsinformation · 26. juni 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om klassificering og udfasning af og forbud mod farlige stoffer samt om styrkelse af informationsindsatsen Retsinformation · 22. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af pant- og retursystemet for flasker og dåser Retsinformation · 10. december 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om at bevare Naturrådet Retsinformation · 8. februar 2002