Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning samt ophævelse af landbrugets særstilling i planloven, om mere natur til flere en naturreform for Danmark

2002/1 BSF 146Beslutningsforslag som fremsatFolketinget11. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. april 2003 af

Pernille Blach Hansen (S), Svend Auken (S),

Inger Bierbaum (S), Ritt Bjerregaard (S),

Torben Hansen (S), Helge Mortensen (S),

Frode Sørensen (S), Nicolai Wammen

(S) og Jytte Wittrock (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning

samt ophævelse af landbrugets særstilling i planloven, om

mere natur til flere en naturreform for Danmark

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag

og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter, der ændrer

reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning, styrker naturbeskyttelsen og

naturplejen og ophæver landbrugets særstilling i planloven. Det skal ske

efter

følgende retningslinjer:

1.

Reglerne for

regulering af landbruget ændres, således at der indføres krav om individuel

miljøgodkendelse af landbrugsbedrifter med over 42 dyreenheder/30 hektar. Den

individuelle miljøgodkendelse skal tage udgangspunkt i de naturgivne forhold

i

området samt landbrugets belastning heraf.

Det indebærer:

udarbejdelse af

8-årige miljøgodkendelser, der som minimum tager udgangspunkt i landbrugets

udledning (stofbalancen), påvirkning af sårbare naturtyper og ressourcer samt

kulturhistorien på ejendommen,

udarbejdelse af

naturplaner for ejendommen,

Læs alt

at landmanden

dokumenterer overholdelse af miljøgodkendelsen via grønt regnskab,

at kontrollen af

landbruget øges, og at straffen for ikke at overholde fastsatte krav og

regler

skærpes,

en énstrenget

myndighedsstruktur, dvs. én planlæggende, godkendende og tilsynsførende

myndighed,

offentlig adgang til

Plantedirektoratets registre over landmændenes gødningsregnskaber og

slagteriernes opgørelser over antal slagtede svin samt mulighed for samkøring

af oplysningerne i de forskellige registre vedrørende svin samt

overgangsregler for

indfasningen af de individuelle miljøgodkendelser.

2.

Landbrugets

særstatus i planloven skal afskaffes. Landbrugsbedrifter skal ligesom alle

andre søge om tilladelse til opførelse af ny bebyggelse eller til ændringer

i

anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer.

Bemærkninger til forslaget

Dette beslutningsforslag om ændring af reguleringen af

landbrugets miljøpåvirkning er en del af Socialdemokratiets naturreform

»

Mere natur til flere

«

. Forslaget omhandler forholdet mellem landbrugsdriften og

miljøet, hvor Socialdemokratiet ser et behov for at ændre reguleringen af

landbrugets miljøpåvirkning.

Socialdemokratiets mål er et bæredygtigt landbrug;

miljømæssigt, økonomisk og socialt. Det betyder, at det danske landbrug

ideelt

set både bør producere fødevarer af høj kvalitet, sikre landmanden en rimelig

indtjening, sikre de beskæftigede et ordentligt arbejdsmiljø, give miljø og

natur de bedst mulige vilkår samt sikre dyrevelfærden og livet på landet.

Kort

sagt, Socialdemokratiet ønsker et landbrug, der er i balance med natur og

naboer.

Landbruget er et vigtigt erhverv i Danmark, og

landbrugslandet er en vigtig del af vores landskab. Men landbrugsproduktionen

skaber stadig miljøproblemer i Danmark dag for dag og miljøtilstanden er

alarmerende. Med dette beslutningsforslag ønsker Socialdemokratiet at stramme

op på reglerne for landbruget, hvilket blandt andet indebærer afskaffelse af

landbrugets særregler samt indførelse af en ny type miljøregulering, hvor

hvert

enkelt landbrug skal miljøgodkendes individuelt.

I 2000 nedsatte den tidligere regering et udvalg, der havde

til formål at udarbejde et grundlag for en national handlingsplan for

biologisk

mangfoldighed og naturbeskyttelse, det såkaldte Wilhjelm-udvalg. Den 23.

august

2001 afgav et enigt Wilhjelmudvalg en betænkning med en række anbefalinger

til

denne indsats, som også havde tilslutning fra det danske landbrug. Dette

beslutningsforslag bygger blandt andet på Wilhjelmudvalgets arbejde.

Socialdemokratiet ønsker at gennemføre en række af de anbefalinger, der var

enighed om i udvalget, samt en række andre tiltag, som partiet anser for

nødvendige for at skabe et balanceret forhold mellem landbruget og miljøet,

der

kan gavne såvel miljøet som hele den danske befolkning.

Individuel miljøregulering

For at skabe en bedre balance mellem landbrug og miljø

styrkes hensynet til miljøet ved, at der indføres nye regler for

miljøregulering af landbrugserhvervet.

De nye regler for miljøregulering af landbrugserhvervet

indebærer krav om, at den enkelte landbrugsbedrift skal have en individuel

miljøgodkendelse. Landbrug skal i videre omfang underlægges

miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om forurenende virksomhed. I dag er

bedrifter

med husdyrproduktion på under 250 dyreenheder ikke underlagt samme krav som

andre miljøbelastende erhverv. Landbruget fratages med beslutningsforslaget

denne særstatus. Det foreslås, at landbrugsbedrifter på 30 ha og derover

eller

med produktion på mere end 42 dyreenheder skal ansøge om miljøgodkendelse på

lige fod med andre forurenende virksomheder. Samtidig skal godkendelsen

omfatte

hele aktiviteten på bedriften.

Den individuelle godkendelse skal baseres på de naturgivne

forhold i området på samme måde, som det gælder for industrien. Det

indebærer,

at den enkelte landbrugsbedrift tildeles en 8-årig miljøgodkendelse, der ud

fra

en helhedsvurdering fastlægger vilkårene for driften af landbruget i form af

konkrete anvisninger, vilkår og påbud. Den 8-årige miljøgodkendelse vil efter

indarbejdelse af EU’s procedurekrav til blandt andet inddragelse af

offentligheden samt udredning af sagens indhold erstatte VVM-proceduren for

de

store husdyrbrug samt den eksisterende miljøgodkendelse, der udarbejdes

efter

miljøbeskyttelsesloven.

Med den ny type regulering skabes en mere enkel og

overskuelig styring af landbrugets belastning af omgivelserne gennem brug af

de

8-årige miljøgodkendelser kombineret med de generelle reguleringer, der

løbende

gennemføres, som f.eks. en ny Vandmiljøplan.

Kravet om individuel miljøgodkendelse af den enkelte

landbrugsbedrift tilfører miljøreguleringen af landbruget en tiltrængt

dimension hensynet til det lokale miljø og belastningen heraf. Det vil

skabe

en mere effektiv reduktion af landbrugets belastning, hvor det betyder mest

for

naturen. Fremtidig regulering af landbruget skal ikke alene foregå ved

generelle regler i f.eks. husdyrgødningsbekendtgørelsen. Som supplement får

myndighederne nogle instrumenter til lokalt at regulere husdyrproduktionens

påvirkning af miljø, natur og befolkning.

Individuelle miljøgodkendelser vil også give landmanden en

række fordele. Ordningen vil gøre det helt tydeligt, hvilke reguleringer,

støtteordninger og områdeudpegninger der gælder for den enkelte

bedrift. Ud fra denne viden får landmanden et

redskab, der kan benyttes til at drive landbruget mere miljøvenligt. En sådan

tilbundsgående, individuel undersøgelse af samtlige danske landbrug vil gøre

det nemmere at leve op til kravene i EU’s vandrammedirektiv.

Reguleringen indeholder samtidig et incitament til den

dygtige landmand om miljørigtig produktion, da landmanden får mulighed for at

producere mere, hvis vilkårene i miljøgodkendelsen ikke overskrides.

Samtidig kan en grundig og regelmæssig gennemgang af en

bedrifts miljøbelastning føre til en mere miljøvenlig og mere

ressourceoptimal

produktion. En ansøgning om miljøgodkendelse skal blandt andet indeholde

oplysninger om anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. Det vil sige, at

ansøgeren får lejlighed til at redegøre for mulighederne for at indrette

produktionen mere miljømæssigt forsvarligt eksempelvis ved at substituere

særligt skadelige stoffer med mindre skadelige stoffer. Erfaringer med

miljøgodkendelser af industrivirksomheder tyder på, at individuel regulering

tilskynder til udvikling af ny teknologi og mere miljørigtige

produktionsmetoder.

En individuel miljøgodkendelse skal som minimum tage

udgangspunkt i følgende tre parametre:

Landbrugets udledning

dvs. stofbalancen på den enkelte bedrift.

Påvirkning af sårbare

naturtyper og ressourcer

(herunder også

grundvand og vandområder).

Kulturhistorien på og

omkring ejendommen.

I miljøgodkendelsen fastsættes konkrete og målrettede

vilkår for hver enkelt bedrift, og miljøgodkendelsen skal herefter sikre, at

bedriftens produktion overholder nogle ønskede rammer. Der skal således

fastsættes konkrete krav til det maksimale stoftab fra bedriften dvs., at

godkendelsen skal indeholde specifikke krav til tab af nitrat og fosfor samt

ammoniakudledning. Kravene fastsættes blandt andet ud fra, hvor mange

næringsstoffer eventuelle sårbare naturtyper og vandressourcer i området kan

tåle at blive belastet med. Denne regulering er i fin overensstemmelse med

vandrammedirektivets krav om operationelle målsætninger.

Miljøgodkendelsens krav til landbrugets udledning skal i

langt højere grad end i dag bygge på det kumulative princip i de situationer,

hvor flere bedrifter påvirker den lokale natur. Det medfører, at

miljøreguleringen tager hensyn til, hvad den lokale natur kan tåle, og at

udgangspunktet for miljøgodkendelsen er den samlede belastning af et område.

En

landmands ønske om at udvide eller ændre sin bedrift skal således vurderes i

forhold til den samlede miljøbelastning fra alle bedrifter i lokalområdet.

Konsekvensen kan blive, at selv om en bedrift isoleret set overholder

miljøkravene, kan en ansøgning om udvidelse eller ændring afvises, hvis den

samlede belastning i området er større end den lokale naturs tålegrænser.

Mere konkret skal vurderingen af landbrugets påvirkning af

de sårbare naturtyper tage udgangspunkt i mål for kvaliteten af de enkelte

naturområder, som implementeres via amternes naturkvalitetsplanlægning. Dette

forudsætter en ændring af planloven, så det heraf fremgår, at amternes

regionplaner skal fastsætte målsætninger for kvaliteten af naturområder.

Hermed

skal alle naturområder systematisk undersøges og målsættes efter en nærmere

fastlagt skabelon og inddeles i forskellige niveauer.

Naturkvalitetsplanlægningen skal være tilendebragt i 2005, når den næste

generation af regionplaner træder i kraft. Indførelse af naturkvalitetsmål

skal

ses som en parallel til de kvalitetsmål for søer og vandløb, der allerede i

dag

er i regionplanerne, og som er en del af grundlaget for

miljøadministrationen.

Kravene til landbrugets påvirkning af naturen skal herefter fastsættes ud fra

målsætningerne. Det betyder, at den individuelle regulering skal foregå ud

fra

mere generelle kriterier og instrumenter, og den nærmere metode skal

fastlægges, så der bliver tale om erstatningsfri regulering.

I forbindelse med miljøgodkendelsen gennemgås ejendommens

naturarealer, og der udformes en naturplan, der fastsætter konkrete

retningslinjer for forbedring, bevarelse eller genopretning af naturen på

ejendommen. Naturplanen skal tage udgangspunkt i amtets

naturkvalitetsplanlægning for området og både fastlægge landmandens indsats

for

at indfri disse målsætninger og medvirke til at sikre skabelse af ny natur.

Naturplanen skal således omfatte en beskrivelse af

bedriftens naturarealer og en stillingtagen til forvaltningen af disse. Til

naturarealer henregnes: Beskyttede naturområder under naturbeskyttelseslovens

§

3, andre levesteder for vilde dyr og planter (dvs. andre biotoper som for

eksempel læhegn, markskel, sten- og jorddiger), kulturhistoriske værdier,

brakarealer, sprøjtefrie randzoner samt områder, hvor der foregår miljøvenlig

drift (MVJ). Hertil kommer en beskrivelse af eventuelle større naturområder,

som ligger nær ved bedriftens egne arealer.

Naturplanen skal indeholde etablering af beskyttelseszoner

med en radius på 300 m omkring særlig sårbar natur. Det vil i praksis betyde,

at landmanden skal etablere beskyttelseszoner omkring alle højmoser, særlig

rene søer (lobeliasøer), større heder (over 10 ha), større overdrev (over 2½

ha) samt alle overdrev, heder og sårbare naturtyper i øvrigt inden for Natura

2000-områderne. Dette svarer i alt til ca. 7 pct. af landbrugsarealet. I

disse

skal der stilles krav til ammoniakfordampning fra stalde og gødningsanlæg og

krav til udbringningsteknik, eksempelvis nedfældning af husdyrgødning. I

zonerne vil der ligeledes skulle være skrappe begrænsninger for gødskning og

forbud mod anvendelsen af pesticider.

Endvidere kan miljøgodkendelsen fastsætte vilkår for

arealanvendelsen f.eks. i form af aftaler om, at dele af jorden skal overgå

til

særlig miljøvenlig drift.

Ydermere skal en ansøgning om miljøgodkendelse redegøre for

den forurening, landbrugsbedriften påfører omgivelserne i form af lugt- og

støjgener. Der skal angives oplysninger om emissioner af lugtstoffer samt

niveauet af støjforurening fra den pågældende bedrift.

Landmanden skal selv indsamle, opbevare og videregive alle

de relevante oplysninger til kontrolmyndigheden hvert år. I praksis sker

dette

ved, at landmanden gennem et grønt regnskab dokumenterer, at vilkårene i

miljøgodkendelsen er overholdt. Det grønne regnskab skal både indeholde

oplysninger om naturplejen, stofforbruget og arealanvendelsen i årets løb.

Regnskabet skal vise, at landmanden befinder sig under det tilladte

udledningsloft, samt at bedriften opfylder miljøgodkendelsens vilkår. De

nærmere egenkontrolvilkår fastsættes af kontrolmyndigheden.

Egenkontrollen skal suppleres af et effektivt tilsyn, som

jævnligt undersøger, om landbruget overholder vilkårene i miljøgodkendelsen.

For at sikre størst mulig sammenhæng i myndighedernes behandling af landbrug

skal der være tale om et enstrenget system, hvor landmanden kun møder én

planlæggende, godkendende og tilsynsførende myndighed. Mere konkret indebærer

dette, at amterne fremover varetager alle myndighedsopgaver i forhold til

landbrug. I dag lider stikprøvekontrollen af landmændenes gødningsregnskaber

mærkbart under, at mange af kommunerne er for små til at kunne forestå

tilsynet

på en tilfredsstillende måde. Det er blevet demonstreret i bl.a. Ribe

Kommune.

Ved at lægge kontrollen over i amtsligt regi skal det sikres, at kontrollen

kan

varetages løbende og sikkert. Samtidig er der i dag både mange og grove

overtrædelser af reglerne, hvorfor det er nødvendigt med mere kontrol og

skrappere sanktionsmuligheder.

De nuværende regler gør det vanskeligt at skabe sig et

reelt overblik over, hvor mange dyreenheder den enkelte landmand har. Grunden

er enkel: Plantedirektoratets registre, der laves på baggrund af landmændenes

indsendte gødningsregnskaber, er ikke umiddelbart tilgængelige.

Plantedirektoratets registre er meget pålidelige. Derfor skal offentlige

myndigheder, journalister og andre interesserede sikres uhindret adgang til

direktoratets registre. Offentlig adgang til tal fra slagterierne kan være

med

til at sikre, at maksimumreglerne om antal dyreenheder i forhold til jord

bliver overholdt. Da det er på baggrund af oplysninger fra det Centrale

Husdyrregister (CHR), at eksempelvis ansøgninger om udvidelse af produktioner

bliver vurderet, skal oplysninger fra CHR om svin også kunne inddrages

På grund af omfattende konsekvenser af den nye type

miljøregulering, der omfatter alle landbrug i Danmark, skal ordningen fra

begyndelsen begrænses til at omfatte udvidelser af husdyrbesætninger eller

anden ændring af bedriften. Efter en overgangsperiode på 5 år skal alle

landbrug have en individuel miljøgodkendelse. Undtaget herfra er

hobbylandbrug

(under 42 dyreenheder/30 ha). Denne type bedrifter skal opfylde generelle

krav

vedrørende bæredygtighed, som de opstilles i en branchebekendtgørelse fra

Miljøstyrelsen.

Ændring af planloven

Et bæredygtigt landbrug skal være i balance med natur og

naboer. For at sikre denne balance er det nødvendigt, at landbruget fratages

sin særstatus i planloven. Ifølge planloven er det generelt i landzone ikke

tilladt at opføre ny bebyggelse eller ændre anvendelsen af bestående

bebyggelse

og ubebyggede arealer uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Landbruget er

på

en række områder undtaget fra dette krav, så landbruget modsat alle andre i

en

række tilfælde ikke behøver tilladelse fra kommunalbestyrelsen for at opføre

ny

bebyggelse eller ændre anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede

arealer

i landzone. Disse særregler for landbruget, der blev yderligere lempet med

planlovsændringen den 1. september 2002, skal efter beslutningsforslaget

afskaffes.

Det skal ikke længere være muligt for landbruget at opføre

nybyggeri i form af ejendomme eller gyllebeholdere uden tilladelse. Dette

kræver en ændring af planlovens § 36. Her skal følgende undtagelser fra

kravet

om tilladelse bortfalde:

Muligheden for at

opføre nybyggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende

ejendoms

drift.

Ibrugtagen af

bebyggelse eller arealer til landbrug, opførsel eller indretning i

eksisterende

bebyggelse af en bolig på en landbrugsejendom, hvis arealet overstiger 30 ha,

når den nye bolig skal benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller

en

medhjælper.

Byggeri til udvidelse

af en mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land, som lovligt er etableret i

en

tidligere landbrugsbygning.

Desuden skal det ikke længere være muligt uden tilladelse

at tage landbrugsejendomme i brug som håndværks- eller industrivirksomhed. En

ophævelse af denne særregel kræver en ændring af planlovens § 37.

Skriftlig fremsættelse

Pernille Blach Hansen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om ændring af reguleringen af landbrugets

miljøpåvirkning

samt ophævelse af landbrugets særstilling i planloven, om mere natur til

flere

en naturreform for Danmark.

(Beslutningsforslag nr. B 146).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter