Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af sammensætningen af de regionale jordbrugskommissioner m.v.

2002/1 BSF 62Beslutningsforslag som fremsatFolketinget8. januar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. januar 2003 af

Keld Albrechtsen (EL) og Line Barfod (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af sammensætningen af de regionale

jordbrugskommissioner m.v.

Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende

folketingssamling at fremsætte forslag til lov om ændring af

landbrugsloven vedrørende sammensætningen af de regionale

jordbrugskommissioner med den virkning, at amtsrådet udpeger et

større antal medlemmer, således at erhvervets

repræsentanter ikke udgør et flertal i den enkelte

jordbrugskommission, og således at jordbrugskommissionerne varetager

bredere samfundsmæssige interesser. Endvidere skal reglerne for

jordbrugskommissionsmedlemmernes »vetoret« i forbindelse med

afgørelser også ændres.

Bemærkninger til forslaget

Jordbrugskommissionerne består i dag

hver af 3 medlemmer, hvoraf formanden, der skal have juridisk

kandidateksamen, udpeges af amtsrådet og de 2 resterende medlemmer

udpeges efter indstilling af landbrugets organisationer (Landboforeningerne

og Dansk Familielandbrug). Den amtskommunale administration er sekretariat

for jordbrugskommissionen. Sammensætningen af jordbrugskommissionerne

betyder, at det er landmænd, der sidder og har ansvaret for, at

landmænd overholder landbrugsloven. Man kan konstatere, at

offentligheden ofte bibringes det indtryk, at systemet er præget af

indspisthed og kammerateri.

Det er formålet med forslaget, at

jordbrugskommissionerne bør varetage det brede samfunds interesser i

forhold til strukturudvikling, fødevareforsyning, arealanvendelse,

erhvervsudvikling i landdistrikterne og ikke mindst

Læs alt

miljøpåvirkninger fra fødevareproduktionen.

Systemet er muligvis opstået med baggrund i, at man

har ment, at der er tale om regulering af forhold, der udspiller sig inden

for landbruget, hvor interesser landmænd imellem skal vægtes. I

så fald er der tale om en misforståelse.

Landbrugsloven bør forstås som nogle krav,

samfundet stiller til regulering af landbruget, herunder forhold som

bopælspligt, størrelsen af landbrugsbedrifterne, og til hvilke

formål landbrugsjord kan sælges. Jordbrugskommissionerne

administrerer også landbrugslovens dispensationsmuligheder meget

lempeligt. Der har været en lang række sager vedrørende

manglende overholdelse af landbrugslovens grænser for størrelsen

af de enkelte ejendomme og den samlede bedrift. En tillidsrepræsentant

for en af landbrugets organisationer har endda været indblandet. Disse

sager har givet det indtryk, at jordbrugskommissionerne måske ikke har

interesse i at kontrollere, om landbrugsloven bliver overholdt.

Derfor bør landbrugsorganisationernes

repræsentanter ikke have flertallet i jordbrugskommissionerne.

Dertil kommer så spørgsmålet om

fortrinsstilling til køb af jord, som måske mere skal

vægte de enkelte landmænds interesser i forhold til hinanden, men

også i dette tilfælde har samfundet interesse i, at jorden bliver

fordelt til dem, der har størst behov. Man kunne endvidere

ønske, at jordbrugskommissionerne i højere grad tog hensyn til

økologiske landmænds relativt større behov for jord,

fordi de ud over at overholde EU-reglernes krav til harmoni mellem jordareal

og dyrehold også skal overholde det økologiske regelsæts

strammere harmoniregler. Det problem bunder dog, i hvert fald delvis, i, at

landbrugslovens regler om fortrinsstilling til køb af jord ikke tager

hensyn til, at økologer har større behov for jord.

Fusionen mellem det konventionelle landbrugs to store

hovedorganisationer, Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug, til Dansk

Landbrug kalder i sig selv på, at man tager repræsentationen i

jordbrugskommissionerne op til revision.

Forslagsstillerne foreslår, at sammensætningen

af jordbrugskommissionerne ændres således, at der er et flertal

af personer, der kan forventes at varetage brede, demokratiske

samfundsinteresser, og således, at

landbruget stadig skal være repræsenteret. Det kan ske ved, at

amtsrådene udpeger to ud af tre repræsentanter, hvoraf den ene

eventuelt kan være indstillet af Danmarks Naturfredningsforening, samt

at amtsrådene vælger et tredje medlem blandt indstillinger fra

Dansk Landbrug, Økologisk Landsforening og eventuelt en

selvstændig lokal landbrugsorganisation.

Som konsekvens heraf skal også landbrugslovens

bestemmelse om »vetoret« ændres, således at det er flertallet,

der bestemmer. Det bør ikke være muligt, at varetagelse af en

særinteresse kan blokere for, at samfundsinteresser varetages.

Forslagsstillerne finder, at lovændringen bør

give amtsrådet lov til at sætte antallet af medlemmer i

jordbrugskommissionerne op fra 3 til 5 medlemmer. Så ville der

også være plads til, at både Dansk Landbrug og

Økologisk Landsforening kan være repræsenteret, uden at

landbruget har flertal.

Skriftlig fremsættelse

Keld Albrechtsen

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af

sammensætningen af de regionale jordbrugskommissioner m.v.

(Beslutningsforslag nr. B 62).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter