Forslag til folketingsbeslutning om ændring af sammensætningen af de regionale jordbrugskommissioner m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. januar 2003 af
Keld Albrechtsen (EL) og Line Barfod (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af sammensætningen af de regionale
jordbrugskommissioner m.v.
Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende
folketingssamling at fremsætte forslag til lov om ændring af
landbrugsloven vedrørende sammensætningen af de regionale
jordbrugskommissioner med den virkning, at amtsrådet udpeger et
større antal medlemmer, således at erhvervets
repræsentanter ikke udgør et flertal i den enkelte
jordbrugskommission, og således at jordbrugskommissionerne varetager
bredere samfundsmæssige interesser. Endvidere skal reglerne for
jordbrugskommissionsmedlemmernes »vetoret« i forbindelse med
afgørelser også ændres.
Bemærkninger til forslaget
Jordbrugskommissionerne består i dag
hver af 3 medlemmer, hvoraf formanden, der skal have juridisk
kandidateksamen, udpeges af amtsrådet og de 2 resterende medlemmer
udpeges efter indstilling af landbrugets organisationer (Landboforeningerne
og Dansk Familielandbrug). Den amtskommunale administration er sekretariat
for jordbrugskommissionen. Sammensætningen af jordbrugskommissionerne
betyder, at det er landmænd, der sidder og har ansvaret for, at
landmænd overholder landbrugsloven. Man kan konstatere, at
offentligheden ofte bibringes det indtryk, at systemet er præget af
indspisthed og kammerateri.
Det er formålet med forslaget, at
jordbrugskommissionerne bør varetage det brede samfunds interesser i
forhold til strukturudvikling, fødevareforsyning, arealanvendelse,
erhvervsudvikling i landdistrikterne og ikke mindst
Læs alt
miljøpåvirkninger fra fødevareproduktionen.
Systemet er muligvis opstået med baggrund i, at man
har ment, at der er tale om regulering af forhold, der udspiller sig inden
for landbruget, hvor interesser landmænd imellem skal vægtes. I
så fald er der tale om en misforståelse.
Landbrugsloven bør forstås som nogle krav,
samfundet stiller til regulering af landbruget, herunder forhold som
bopælspligt, størrelsen af landbrugsbedrifterne, og til hvilke
formål landbrugsjord kan sælges. Jordbrugskommissionerne
administrerer også landbrugslovens dispensationsmuligheder meget
lempeligt. Der har været en lang række sager vedrørende
manglende overholdelse af landbrugslovens grænser for størrelsen
af de enkelte ejendomme og den samlede bedrift. En tillidsrepræsentant
for en af landbrugets organisationer har endda været indblandet. Disse
sager har givet det indtryk, at jordbrugskommissionerne måske ikke har
interesse i at kontrollere, om landbrugsloven bliver overholdt.
Derfor bør landbrugsorganisationernes
repræsentanter ikke have flertallet i jordbrugskommissionerne.
Dertil kommer så spørgsmålet om
fortrinsstilling til køb af jord, som måske mere skal
vægte de enkelte landmænds interesser i forhold til hinanden, men
også i dette tilfælde har samfundet interesse i, at jorden bliver
fordelt til dem, der har størst behov. Man kunne endvidere
ønske, at jordbrugskommissionerne i højere grad tog hensyn til
økologiske landmænds relativt større behov for jord,
fordi de ud over at overholde EU-reglernes krav til harmoni mellem jordareal
og dyrehold også skal overholde det økologiske regelsæts
strammere harmoniregler. Det problem bunder dog, i hvert fald delvis, i, at
landbrugslovens regler om fortrinsstilling til køb af jord ikke tager
hensyn til, at økologer har større behov for jord.
Fusionen mellem det konventionelle landbrugs to store
hovedorganisationer, Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug, til Dansk
Landbrug kalder i sig selv på, at man tager repræsentationen i
jordbrugskommissionerne op til revision.
Forslagsstillerne foreslår, at sammensætningen
af jordbrugskommissionerne ændres således, at der er et flertal
af personer, der kan forventes at varetage brede, demokratiske
samfundsinteresser, og således, at
landbruget stadig skal være repræsenteret. Det kan ske ved, at
amtsrådene udpeger to ud af tre repræsentanter, hvoraf den ene
eventuelt kan være indstillet af Danmarks Naturfredningsforening, samt
at amtsrådene vælger et tredje medlem blandt indstillinger fra
Dansk Landbrug, Økologisk Landsforening og eventuelt en
selvstændig lokal landbrugsorganisation.
Som konsekvens heraf skal også landbrugslovens
bestemmelse om »vetoret« ændres, således at det er flertallet,
der bestemmer. Det bør ikke være muligt, at varetagelse af en
særinteresse kan blokere for, at samfundsinteresser varetages.
Forslagsstillerne finder, at lovændringen bør
give amtsrådet lov til at sætte antallet af medlemmer i
jordbrugskommissionerne op fra 3 til 5 medlemmer. Så ville der
også være plads til, at både Dansk Landbrug og
Økologisk Landsforening kan være repræsenteret, uden at
landbruget har flertal.
Skriftlig fremsættelse
Keld Albrechtsen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af
sammensætningen af de regionale jordbrugskommissioner m.v.
(Beslutningsforslag nr. B 62).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om legalisering af hash Retsinformation · 22. oktober 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om sikring af aktiverede kontanthjælps- og dagpengemodtagere efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade Retsinformation · 11. marts 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om selvvisitering til plejehjem, plejebolig eller botilbud Retsinformation · 7. november 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om domstolsprøvelse af enerumsanbringelse under afsoning og forbud mod enerumsanbringelse af unge under 18 år Retsinformation · 22. oktober 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om åbne møder i Folketingets Europaudvalg Retsinformation · 6. maj 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om deltagelse i arbejdsmiljøforskningsprojekter Retsinformation · 21. oktober 2003