Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om individuelle miljøgodkendelser for landbruget og naturgenopretning

2005/1 BSF 105Beslutningsforslag som fremsatFolketinget30. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. marts 2006 af Mette Gjerskov (S),

Torben Hansen (S) og Steen Gade (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

individuelle miljøgodkendelser for landbruget og naturgenopretning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag og

foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter med henblik på

at ændre reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning i overensstemmelse med

følgende retningslinjer:

Landbruget skal i højere

grad reguleres som al anden industri. En regulering af landbrugets

miljøpåvirkning

skal ske efter en tostrenget strategi, hvor man arbejder på at mindske

miljøpåvirkningen, mens man samtidig genopretter og plejer naturen der, hvor

den allerede er blevet påvirket af forurening fra landbruget.

1. Individuelle miljøgodkendelser

Først og fremmest skal der indføres krav om 8-årige

individuelle miljøgodkendelser af alle landbrugsbedrifter med et areal på

mere

end

30 ha

eller

med en produktion på mere end 42 dyreenheder. Den individuelle

miljøgodkendelse

skal tage udgangspunkt i de naturgivne forhold i området og landbrugets

samlede

belastning heraf.

De 8-årige individuelle miljøgodkendelser vil indebære

følgende:

–

Læs alt

Grænser for udslip af

nitrat, fosfor og ammoniak – både til vand og til luft.

–

Hensynet til den samlede

belastning lokalt under naturens tålegrænse (kumulative effekter).

–

Krav om anvendelse af

ny teknologi (BAT).

–

Hensyntagen til naboer,

for så vidt angår lugtgener m.v.

–

Udarbejdelse af

naturplaner for ejendommen.

–

Dokumentation af

overholdelse af miljøgodkendelsen via et grønt regnskab fra landmanden.

Indkøringsperioden for de individuelle miljøgodkendelser bør

maksimalt være 5 år.

2. Yderligere midler til naturgenopretning

Sideløbende skal naturområder, der allerede er påvirkede af

forureningen fra landbruget, genoprettes og plejes. Ud over den nuværende

finansiering overføres 20 pct. af de direkte landbrugsstøttemidler til

landdistriktspuljen.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med beslutningsforslaget er at forbedre naturen og

miljøet i Danmark. Forslaget indebærer dels regulering af landbrugets

miljøpåvirkning, dvs. landbrugets belastning af miljøet med nitrat, fosfor og

ammoniak

samt lugtgener, dels en større indsats for naturgenopretning og pleje via

landdistriktsprogrammet.

Baggrund

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af

beslutningsforslag nr. B 61 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling (se

Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A side 3900-3901).

For det første er landbruget i dag en af de væsentligste kilder

til belastning af miljøet i Danmark. Landbruget udleder hvert år pesticider

til

åer, søer og have, forurener grundvandet med nitrat og fosfor og forurener

luften med ammoniakdampe fra husdyrgødning. Og selv om denne belastning

ifølge

Dansk Landbrug i de senere år har været faldende, er forureningen ikke desto

mindre medvirkende til, at en række af vores særlige naturområder som

vandremiler og vandreklitter langsomt er ved at forsvinde. Hertil kommer, at

mange naboer er generede af lugten fra husdyrbrug.

For det andet ventes antallet af husdyrbesætninger at falde

dramatisk i de kommende år, og samtidig forventes bedriftsstørrelserne at

stige

næsten tilsvarende dramatisk. Ifølge nøgletal for udviklingen i dansk

landbrug

er antallet af kvæg- og svinebesætninger faldet med mere end 6.000 fra ca.

23.000 i 2000 til ca. 17.000 i 2004. Ifølge Dansk Landbrug vil denne

udvikling

fortsætte fremover, således at vi i 2015 kun ventes at have ca. 7.000 kvæg-

og

svinebesætninger. Det betyder, at en stor del af de danske husdyr i disse år

skifter adresse. Men det betyder også, at landbrugsbedrifter i stadig højere

grad skal sammenlignes med industrivirksomheder, og forslagsstillerne ser det

derfor som en naturlig følge, at landbruget reguleres på samme måde som

virksomheder.

For det tredje er der på nuværende tidspunkt lange

sagsbehandlingstider i amterne for godkendelse af husdyrbrug med VVM-pligt.

Nogle ansøgninger kan være under sagsbehandling i 4 til 5 år. Denne situation

er ikke rimelig for et af Danmarks væsentlige erhverv. Derfor er der hurtigst

muligt behov for en politisk afklaring af regelsættet, så der kan komme en

smidigere sagsbehandling, når opgaven fra den 1. januar 2007 overflyttes fra

amterne

til kommunerne.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at Miljøministeriet for

tiden arbejder med nye regler for miljøgodkendelser i landbruget. Da

reguleringen alene vil omfatte fremtidige udvidelser og ikke den nuværende

produktion,

vil den kommende regulering af fremtidige produktioner ikke være

tilstrækkelig

i forhold til den nuværende belastning, som jo er hovedproblemet.

For at imødekomme ovenstående problemer fremsætter

forslagsstillerne følgende forslag om individuelle miljøgodkendelser, der

indbefatter grænser for nitrat, fosfor og ammoniak, hensynet til den samlede

belastning lokalt, krav om anvendelse af ny teknologi, hensyntagen til naboer

m.fl. samt udarbejdelse af naturplaner og grønne regnskaber.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1. Individuelle miljøgodkendelser

Alle landbrug over

30 ha

eller 42 dyreenheder (DE) skal reguleres som al anden industri med

individuelle

8-årige miljøgodkendelser. Kravet om individuel miljøgodkendelse af den

enkelte

landbrugsbedrift tilfører miljøreguleringen af landbruget en tiltrængt

dimension: hensynet til og belastningen af det lokale miljø og den lokale

natur. Det vil skabe en mere effektiv reduktion af landbrugets belastning,

hvor

det betyder mest for naturen. I miljøgodkendelserne skal der tages hensyn til

følgende:

Grænser for udslip af nitrat, fosfor og

ammoniak – både til vand og til luft

Der skal fastsættes konkrete krav til det maksimale stoftab fra

bedriften, det vil sige, at godkendelsen skal indeholde specifikke krav til

belastning med nitrat, fosfor og ammoniak. Kravene fastsættes bl.a. ud fra,

hvor mange næringsstoffer eventuelle sårbare naturtyper og vandressourcer i

området kan tåle. Denne regulering er i overensstemmelse med

vandrammedirektivets krav om operationelle målsætninger.

Hensynet til den samlede belastning lokalt

under naturens tålegrænser (kumulative effekter)

Miljøgodkendelsens krav til landbrugets belastning skal bygge

på det kumulative princip i de situationer, hvor flere bedrifter påvirker den

regionale

natur. Det medfører, at miljøreguleringen tager hensyn til, hvad den lokale

natur kan tåle, og at udgangspunktet for miljøgodkendelsen er den samlede

belastning af et område fra alle kilder. En landmands ønske om at udvide

eller

ændre sin bedrift skal således vurderes i forhold til den samlede

miljøbelastning fra alle bedrifter i lokalområdet og øvrige kilder såsom

bilisme og energiproduktion. Heri skal også medtages eventuelle gylleaftaler,

salg via entreprenører og leverancer til gylleafbrændingsanlæg. Konsekvensen

kan blive, at selv om en bedrift isoleret set overholder miljøkravene, kan en

ansøgning om udvidelse eller ændring afvises, hvis den samlede belastning i

området er større end den lokale naturs tålegrænser.

Krav om anvendelse af ny teknologi (BAT)

Der skal i forbindelse med miljøgodkendelserne stilles krav om

anvendelse af den bedst tilgængelige teknik (BAT). Det vil sige, at ansøgeren

får lejlighed til at redegøre for mulighederne for at indrette produktionen

mere miljømæssigt forsvarligt eksempelvis ved at substituere særlig skadelige

stoffer med mindre skadelige stoffer. En grundig og regelmæssig gennemgang af

en bedrifts miljøbelastning vil på denne måde føre til en mere miljøvenlig og

mere ressourceoptimal produktion. Erfaringer med miljøgodkendelser af

industrivirksomheder

tyder på, at en individuel regulering tilskynder udviklingen af ny teknologi

og

mere miljørigtige produktionsmetoder; ny teknologi udvikles kun, hvis der er

vilje til at investere i den.

Hensyntagen til naboer, for så vidt angår

lugtgener m.v.

Af hensyn til naboer, turister og andre, der færdes i nærheden

af husdyrbrug, tages de nuværende afstandskrav på

100 m

fra naboer og

300 m

fra landsbyer op til revision,

således at der for visse typer af særlig lugtbelastende husdyrbrug må ske en

fordobling af afstandskravet til henholdsvis

200 m

og

600 m

for nye anlæg og udvidelser af

eksisterende bedrifter. Hertil kommer krav om reduktion af lugtgener ved

udnyttelse af ny teknologi.

Udarbejdelse af naturplaner for ejendommen

I forbindelse med miljøgodkendelsen gennemgås ejendommens naturarealer,

og der udformes en naturplan, som fastsætter konkrete retningslinjer for

forbedring, bevarelse eller genopretning af naturen på ejendommen.

Naturplanen

skal tage udgangspunkt i områdets naturkvalitetsplanlægning og både fastlægge

landmandens indsats for at indfri disse målsætninger og medvirke til at sikre

skabelse af ny natur.

Naturplanen skal således omfatte en beskrivelse af bedriftens

naturarealer og en stillingtagen til forvaltningen af disse. Til naturarealer

henregnes: beskyttede naturområder under naturbeskyttelseslovens § 3, andre

levesteder for vilde dyr og planter (dvs. andre biotoper som for eksempel

læhegn og markskel), kulturhistoriske værdier, brakarealer, sprøjtefrie

randzoner og områder, hvor der foregår miljøvenlig drift (MVJ). Hertil kommer

en beskrivelse af eventuelle større naturområder, der ligger nær ved

bedriftens

egne arealer.

Dokumentation af overholdelse af

miljøgodkendelse via et grønt regnskab fra landmanden

For at sikre at miljøgodkendelserne overholdes, pålægges alle

landmænd at udarbejde grønne regnskaber.

I dag kan landmanden frivilligt udarbejde et grønt regnskab,

hvis han ønsker at få tilskud for at drive en særlig miljøbevidst produktion.

I

2002 udarbejdede 227 landmænd grønne regnskaber, hvilket svarer til 0,45 pct.

af alle bedrifter i Danmark. I 2003 udarbejdede 369 landmænd grønne

regnskaber,

hvilket svarer til 0,76 pct. af alle samlede bedrifter. Og i 2004 udarbejdede

549 landmænd grønne regnskaber, hvilket svarer til 1,20 pct. af alle samlede

bedrifter. Den udvikling går ikke hurtigt nok, selv om der via

tilskudsordninger

er sikret et incitament til landmændene.

Forslagsstillerne mener derfor, at denne ordning skal indføres

for alle landmænd. Forslagsstillerne mener, at miljøvenligt landbrug ikke

blot

skal være en mulighed – det skal være en pligt.

På nuværende tidspunkt følger de grønne regnskaber

regnskabsåret, hvilket også skal være tilfældet ved en tvungen ordning. Også

hvad

angår kontrol, vil man følge den hidtidige ordnings forskrifter. Til forskel

fra den nuværende ordning vil udarbejdelsen af grønne regnskaber dog ikke

længere udløse et tilskud til landmanden, eftersom dette nu vil

være lovpligtigt.

Ad 2. Naturgenopretning

Ud over de fremadrettede initiativer for at begrænse

forureningen skal der sideløbende arbejdes på at genoprette og pleje de

naturområder, der allerede er påvirkede af forureningen fra landbruget. I den

forbindelse skal der udarbejdes en naturgenopretningsplan.

I Rådsforordning om fastlæggelse af fælles regler for den

fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte m.m., artikel 69, gives

der mulighed for at tilbageholde op til 10 pct. af støtten under

enkeltbetalingsordningen

og anden direkte støtte til landmændene med henblik på at yde en ekstra

støtte

til særlige typer landbrug. Denne mulighed har regeringen ikke ønsket at

udnytte – i modsætning til f.eks. Storbritannien.

Imidlertid har

fødevareministeren i sit svar på spørgsmål S 2434 af 13. februar 2006 oplyst,

at der med Det Europæiske Råds budgetaftale i december 2005 er skabt mulighed

for, at hvert medlemsland frivilligt kan beslutte at overføre op til 20 pct.

af

den direkte landbrugsstøtte til den enkelte landmand til

landdistriktsprogrammet.

Forslagsstillerne ser en sådan mulig overførsel som en hensigtsmæssig måde at

give et incitament til at drive miljøorienteret landbrug. Ved en overførelse

tager man ikke pengene fra landmændene, men omfordeler pengene til de

landmænd,

der gør en aktiv indsats for naturen. Med beslutningsforslaget pålægges

regeringen derfor at overføre 20 pct. af de direkte landbrugsstøttemidler til

landdistriktsprogrammet.

Skriftlig fremsættelse

Mette Gjerskov

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om individuelle miljøgodkendelser for landbruget og

naturgenopretning.

(Beslutningsforslag nr. B 105).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter