Forslag til folketingsbeslutning om individuelle miljøgodkendelser for landbruget og naturgenopretning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. marts 2006 af Mette Gjerskov (S),
Torben Hansen (S) og Steen Gade (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
individuelle miljøgodkendelser for landbruget og naturgenopretning
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag og
foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter med henblik på
at ændre reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning i overensstemmelse med
følgende retningslinjer:
Landbruget skal i højere
grad reguleres som al anden industri. En regulering af landbrugets
miljøpåvirkning
skal ske efter en tostrenget strategi, hvor man arbejder på at mindske
miljøpåvirkningen, mens man samtidig genopretter og plejer naturen der, hvor
den allerede er blevet påvirket af forurening fra landbruget.
1. Individuelle miljøgodkendelser
Først og fremmest skal der indføres krav om 8-årige
individuelle miljøgodkendelser af alle landbrugsbedrifter med et areal på
mere
end
30 ha
eller
med en produktion på mere end 42 dyreenheder. Den individuelle
miljøgodkendelse
skal tage udgangspunkt i de naturgivne forhold i området og landbrugets
samlede
belastning heraf.
De 8-årige individuelle miljøgodkendelser vil indebære
følgende:
–
Læs alt
Grænser for udslip af
nitrat, fosfor og ammoniak – både til vand og til luft.
–
Hensynet til den samlede
belastning lokalt under naturens tålegrænse (kumulative effekter).
–
Krav om anvendelse af
ny teknologi (BAT).
–
Hensyntagen til naboer,
for så vidt angår lugtgener m.v.
–
Udarbejdelse af
naturplaner for ejendommen.
–
Dokumentation af
overholdelse af miljøgodkendelsen via et grønt regnskab fra landmanden.
Indkøringsperioden for de individuelle miljøgodkendelser bør
maksimalt være 5 år.
2. Yderligere midler til naturgenopretning
Sideløbende skal naturområder, der allerede er påvirkede af
forureningen fra landbruget, genoprettes og plejes. Ud over den nuværende
finansiering overføres 20 pct. af de direkte landbrugsstøttemidler til
landdistriktspuljen.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med beslutningsforslaget er at forbedre naturen og
miljøet i Danmark. Forslaget indebærer dels regulering af landbrugets
miljøpåvirkning, dvs. landbrugets belastning af miljøet med nitrat, fosfor og
ammoniak
samt lugtgener, dels en større indsats for naturgenopretning og pleje via
landdistriktsprogrammet.
Baggrund
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 61 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling (se
Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A side 3900-3901).
For det første er landbruget i dag en af de væsentligste kilder
til belastning af miljøet i Danmark. Landbruget udleder hvert år pesticider
til
åer, søer og have, forurener grundvandet med nitrat og fosfor og forurener
luften med ammoniakdampe fra husdyrgødning. Og selv om denne belastning
ifølge
Dansk Landbrug i de senere år har været faldende, er forureningen ikke desto
mindre medvirkende til, at en række af vores særlige naturområder som
vandremiler og vandreklitter langsomt er ved at forsvinde. Hertil kommer, at
mange naboer er generede af lugten fra husdyrbrug.
For det andet ventes antallet af husdyrbesætninger at falde
dramatisk i de kommende år, og samtidig forventes bedriftsstørrelserne at
stige
næsten tilsvarende dramatisk. Ifølge nøgletal for udviklingen i dansk
landbrug
er antallet af kvæg- og svinebesætninger faldet med mere end 6.000 fra ca.
23.000 i 2000 til ca. 17.000 i 2004. Ifølge Dansk Landbrug vil denne
udvikling
fortsætte fremover, således at vi i 2015 kun ventes at have ca. 7.000 kvæg-
og
svinebesætninger. Det betyder, at en stor del af de danske husdyr i disse år
skifter adresse. Men det betyder også, at landbrugsbedrifter i stadig højere
grad skal sammenlignes med industrivirksomheder, og forslagsstillerne ser det
derfor som en naturlig følge, at landbruget reguleres på samme måde som
virksomheder.
For det tredje er der på nuværende tidspunkt lange
sagsbehandlingstider i amterne for godkendelse af husdyrbrug med VVM-pligt.
Nogle ansøgninger kan være under sagsbehandling i 4 til 5 år. Denne situation
er ikke rimelig for et af Danmarks væsentlige erhverv. Derfor er der hurtigst
muligt behov for en politisk afklaring af regelsættet, så der kan komme en
smidigere sagsbehandling, når opgaven fra den 1. januar 2007 overflyttes fra
amterne
til kommunerne.
Forslagsstillerne er opmærksomme på, at Miljøministeriet for
tiden arbejder med nye regler for miljøgodkendelser i landbruget. Da
reguleringen alene vil omfatte fremtidige udvidelser og ikke den nuværende
produktion,
vil den kommende regulering af fremtidige produktioner ikke være
tilstrækkelig
i forhold til den nuværende belastning, som jo er hovedproblemet.
For at imødekomme ovenstående problemer fremsætter
forslagsstillerne følgende forslag om individuelle miljøgodkendelser, der
indbefatter grænser for nitrat, fosfor og ammoniak, hensynet til den samlede
belastning lokalt, krav om anvendelse af ny teknologi, hensyntagen til naboer
m.fl. samt udarbejdelse af naturplaner og grønne regnskaber.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1. Individuelle miljøgodkendelser
Alle landbrug over
30 ha
eller 42 dyreenheder (DE) skal reguleres som al anden industri med
individuelle
8-årige miljøgodkendelser. Kravet om individuel miljøgodkendelse af den
enkelte
landbrugsbedrift tilfører miljøreguleringen af landbruget en tiltrængt
dimension: hensynet til og belastningen af det lokale miljø og den lokale
natur. Det vil skabe en mere effektiv reduktion af landbrugets belastning,
hvor
det betyder mest for naturen. I miljøgodkendelserne skal der tages hensyn til
følgende:
Grænser for udslip af nitrat, fosfor og
ammoniak – både til vand og til luft
Der skal fastsættes konkrete krav til det maksimale stoftab fra
bedriften, det vil sige, at godkendelsen skal indeholde specifikke krav til
belastning med nitrat, fosfor og ammoniak. Kravene fastsættes bl.a. ud fra,
hvor mange næringsstoffer eventuelle sårbare naturtyper og vandressourcer i
området kan tåle. Denne regulering er i overensstemmelse med
vandrammedirektivets krav om operationelle målsætninger.
Hensynet til den samlede belastning lokalt
under naturens tålegrænser (kumulative effekter)
Miljøgodkendelsens krav til landbrugets belastning skal bygge
på det kumulative princip i de situationer, hvor flere bedrifter påvirker den
regionale
natur. Det medfører, at miljøreguleringen tager hensyn til, hvad den lokale
natur kan tåle, og at udgangspunktet for miljøgodkendelsen er den samlede
belastning af et område fra alle kilder. En landmands ønske om at udvide
eller
ændre sin bedrift skal således vurderes i forhold til den samlede
miljøbelastning fra alle bedrifter i lokalområdet og øvrige kilder såsom
bilisme og energiproduktion. Heri skal også medtages eventuelle gylleaftaler,
salg via entreprenører og leverancer til gylleafbrændingsanlæg. Konsekvensen
kan blive, at selv om en bedrift isoleret set overholder miljøkravene, kan en
ansøgning om udvidelse eller ændring afvises, hvis den samlede belastning i
området er større end den lokale naturs tålegrænser.
Krav om anvendelse af ny teknologi (BAT)
Der skal i forbindelse med miljøgodkendelserne stilles krav om
anvendelse af den bedst tilgængelige teknik (BAT). Det vil sige, at ansøgeren
får lejlighed til at redegøre for mulighederne for at indrette produktionen
mere miljømæssigt forsvarligt eksempelvis ved at substituere særlig skadelige
stoffer med mindre skadelige stoffer. En grundig og regelmæssig gennemgang af
en bedrifts miljøbelastning vil på denne måde føre til en mere miljøvenlig og
mere ressourceoptimal produktion. Erfaringer med miljøgodkendelser af
industrivirksomheder
tyder på, at en individuel regulering tilskynder udviklingen af ny teknologi
og
mere miljørigtige produktionsmetoder; ny teknologi udvikles kun, hvis der er
vilje til at investere i den.
Hensyntagen til naboer, for så vidt angår
lugtgener m.v.
Af hensyn til naboer, turister og andre, der færdes i nærheden
af husdyrbrug, tages de nuværende afstandskrav på
100 m
fra naboer og
300 m
fra landsbyer op til revision,
således at der for visse typer af særlig lugtbelastende husdyrbrug må ske en
fordobling af afstandskravet til henholdsvis
200 m
og
600 m
for nye anlæg og udvidelser af
eksisterende bedrifter. Hertil kommer krav om reduktion af lugtgener ved
udnyttelse af ny teknologi.
Udarbejdelse af naturplaner for ejendommen
I forbindelse med miljøgodkendelsen gennemgås ejendommens naturarealer,
og der udformes en naturplan, som fastsætter konkrete retningslinjer for
forbedring, bevarelse eller genopretning af naturen på ejendommen.
Naturplanen
skal tage udgangspunkt i områdets naturkvalitetsplanlægning og både fastlægge
landmandens indsats for at indfri disse målsætninger og medvirke til at sikre
skabelse af ny natur.
Naturplanen skal således omfatte en beskrivelse af bedriftens
naturarealer og en stillingtagen til forvaltningen af disse. Til naturarealer
henregnes: beskyttede naturområder under naturbeskyttelseslovens § 3, andre
levesteder for vilde dyr og planter (dvs. andre biotoper som for eksempel
læhegn og markskel), kulturhistoriske værdier, brakarealer, sprøjtefrie
randzoner og områder, hvor der foregår miljøvenlig drift (MVJ). Hertil kommer
en beskrivelse af eventuelle større naturområder, der ligger nær ved
bedriftens
egne arealer.
Dokumentation af overholdelse af
miljøgodkendelse via et grønt regnskab fra landmanden
For at sikre at miljøgodkendelserne overholdes, pålægges alle
landmænd at udarbejde grønne regnskaber.
I dag kan landmanden frivilligt udarbejde et grønt regnskab,
hvis han ønsker at få tilskud for at drive en særlig miljøbevidst produktion.
I
2002 udarbejdede 227 landmænd grønne regnskaber, hvilket svarer til 0,45 pct.
af alle bedrifter i Danmark. I 2003 udarbejdede 369 landmænd grønne
regnskaber,
hvilket svarer til 0,76 pct. af alle samlede bedrifter. Og i 2004 udarbejdede
549 landmænd grønne regnskaber, hvilket svarer til 1,20 pct. af alle samlede
bedrifter. Den udvikling går ikke hurtigt nok, selv om der via
tilskudsordninger
er sikret et incitament til landmændene.
Forslagsstillerne mener derfor, at denne ordning skal indføres
for alle landmænd. Forslagsstillerne mener, at miljøvenligt landbrug ikke
blot
skal være en mulighed – det skal være en pligt.
På nuværende tidspunkt følger de grønne regnskaber
regnskabsåret, hvilket også skal være tilfældet ved en tvungen ordning. Også
hvad
angår kontrol, vil man følge den hidtidige ordnings forskrifter. Til forskel
fra den nuværende ordning vil udarbejdelsen af grønne regnskaber dog ikke
længere udløse et tilskud til landmanden, eftersom dette nu vil
være lovpligtigt.
Ad 2. Naturgenopretning
Ud over de fremadrettede initiativer for at begrænse
forureningen skal der sideløbende arbejdes på at genoprette og pleje de
naturområder, der allerede er påvirkede af forureningen fra landbruget. I den
forbindelse skal der udarbejdes en naturgenopretningsplan.
I Rådsforordning om fastlæggelse af fælles regler for den
fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte m.m., artikel 69, gives
der mulighed for at tilbageholde op til 10 pct. af støtten under
enkeltbetalingsordningen
og anden direkte støtte til landmændene med henblik på at yde en ekstra
støtte
til særlige typer landbrug. Denne mulighed har regeringen ikke ønsket at
udnytte – i modsætning til f.eks. Storbritannien.
Imidlertid har
fødevareministeren i sit svar på spørgsmål S 2434 af 13. februar 2006 oplyst,
at der med Det Europæiske Råds budgetaftale i december 2005 er skabt mulighed
for, at hvert medlemsland frivilligt kan beslutte at overføre op til 20 pct.
af
den direkte landbrugsstøtte til den enkelte landmand til
landdistriktsprogrammet.
Forslagsstillerne ser en sådan mulig overførsel som en hensigtsmæssig måde at
give et incitament til at drive miljøorienteret landbrug. Ved en overførelse
tager man ikke pengene fra landmændene, men omfordeler pengene til de
landmænd,
der gør en aktiv indsats for naturen. Med beslutningsforslaget pålægges
regeringen derfor at overføre 20 pct. af de direkte landbrugsstøttemidler til
landdistriktsprogrammet.
Skriftlig fremsættelse
Mette Gjerskov
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om individuelle miljøgodkendelser for landbruget og
naturgenopretning.
(Beslutningsforslag nr. B 105).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om nationalparker på havet Retsinformation · 2. april 2011
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning Retsinformation · 26. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning samt ophævelse af landbrugets særstilling i planloven, om mere natur til flere en naturreform for Danmark Retsinformation · 11. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om en ny vandmiljøplan III en ny chance til vandet og naturen Retsinformation · 16. april 2004
- Sag om, hvorvidt at Sagsøgte, Miljø- og Fødevareklagenævnet, tilpligtes at anerkende, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. marts 2018 i sagen om ophævelse af miljøgodkendelse af Havbrug er ugyldig. Domsdatabasen · 24. april 2026
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om reduktion af pesticidforbruget i dansk landbrug Retsinformation · 25. maj 2007