Forslag til folketingsbeslutning om skærpede krav vedrørende miljø, energieffektivitet, sundhed og arbejdsmiljø ved offentlige indkøb
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. oktober 2006 af Steen Gade (SF),
Anne Baastrup (SF),
Anne Grete Holmsgaard (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
skærpede krav vedrørende miljø, energieffektivitet, sundhed og arbejdsmiljø
ved
offentlige indkøb
Folketinget pålægger regeringen at fastsætte ambitiøse krav med
hensyn til miljø, energi, sundhed og arbejdsmiljø til de offentlige indkøb,
herunder skærpede krav, der skal være gældende fra et senere tidspunkt, og
som
kan bidrage til at stimulere udviklingen af ny teknologi, der lever op til de
skærpede krav på en effektiv måde.
Der skal bl.a. fastsættes krav om:
1.
at energieffektiviteten
af alle almindelige elforbrugende apparater, maskiner og it-udstyr øges;
specielt
skal belysning, hårde hvidevarer, pumper og ventilatorer tilhøre de bedste
kategorier, hvilket vil sige A+- og A++-mærkede apparater, hvor en sådan
mærkning findes,
2.
at energieffektivitet
og emissionskrav fra offentlige køretøjer skærpes,
3.
at der ikke må købes
udstyr eller produkter, der indeholder stoffer fra Miljøstyrelsens liste over
uønskede stoffer, herunder bromerede flammehæmmere,
4.
Læs alt
at alle indkøb af
træ skal stamme fra lovlig og bæredygtig hugst,
5.
at rengøringsmidler skal
være miljømærkede eller opfylde tilsvarende krav,
6.
at der anvendes pvc-
og ftalatfrie produkter i sundhedsvæsenet,
7.
at offentlige
køkkener anvender en stigende andel af økologiske produkter.
Kravene skal også gælde for virksomheder, der udfører opgaver
for den offentlige sektor, og skal derfor efterhånden indarbejdes i alle
kontrakter og alt udbudsmateriale.
Kravene skal ligeledes indgå i den planlagte effektivisering af
de statslige indkøb, herunder ligge til grund for de indkøbsaftaler, som
staten
indgår.
Det kan bestemmes, at der i særlige, velbegrundede tilfælde skal
kunne gives dispensation fra kravene.
Miljøministeren skal hvert år give Folketinget en redegørelse
for, hvilke krav der stilles og overvejes stillet.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Den offentlige sektor vil i 2007 købe varer og tjenesteydelser
for ca. 140 mia. kr., svarende til 8 pct. af BNP. Det giver det offentlige
meget store muligheder for at påvirke den private sektor, så denne udvikler
teknologier og produkter af høj standard, når det gælder miljø,
energiforbrug,
sundhed og arbejdsmiljø – teknologier og produkter, som også vil kunne
sælges
til andre og eksporteres og hermed bidrage til at skabe fremtidens job.
Samtidig opnås gevinster, når det gælder miljø, energi, sundhed og
arbejdsmiljø.
Der er naturligvis også andre hensyn at tage, når der købes
ind. Der skal helst være tale om god kvalitet til en fornuftig pris.
Rigsrevisionen har afgivet beretning den 13. maj 2006, jf.
http://www.folketinget.dk/BAGGRUND/statsrev/1305.htm
.
Beretningen viser, at den nuværende regering ikke har gjort nok for at
effektivisere
statens indkøb. Det har finansministeren taget op og på den baggrund stillet
forslag til effektiviseringer, men desværre kun det. Intet tyder på, at
finansministeren har tænkt sig at tage hensyn til miljø m.v. i den nye
indkøbsstrategi.
Grøn indkøbspolitik har ikke været effektiv
Grønne indkøb indgik som en indikator i SR-regeringens strategi
for bæredygtig udvikling, men den blev taget ud, da VK-regeringen reviderede
strategien. Det har dog i en del år været og er stadig på papiret
obligatorisk
for statsinstitutioner at have en grøn indkøbspolitik, men der er ingen
kontrol
med, at det sker. Indtil 2001 var der en delvis opgørelse for statens
vedkommende
i de årlige miljøvurderinger af finansloven, men siden da har der intet
været,
så det er svært at danne sig et overblik.
Der er brug for at stramme op, og når det gælder offentlige
indkøb, er der gode grunde til at fastsætte centrale regler, der eventuelt
kan
suppleres med en særlig grøn indkøbspolitik for de institutioner, hvor dette
er
relevant.
Centralt fastsatte regler er en fordel i
mange tilfælde
Centrale regler har dels den fordel, at man sparer en masse
administrativt arbejde – der er ingen grund til, at mange offentlige
institutioner hver for sig tager stilling til f.eks., hvor energieffektiv en
fotokopimaskine skal være – dels betyder de, at det offentlige kan gå
foran i
bestræbelserne for at skabe et stærkt hjemmemarked for produkter, der lever
op
til høje krav med hensyn til miljø, energi, sundhed og arbejdsmiljø. Det er
nemlig langt nemmere for virksomhederne at overskue end en masse decentrale
beslutninger.
Forslagsstillerne mener, at reglerne bør forhandles med KL og
Danske Regioner, og at de derefter skal gælde for hele den offentlige sektor,
idet kommuner, regioner, selvejende institutioner m.v. skal kompenseres for
eventuelle nettomerudgifter gennem DUT-princippet eller lignende. Ved at give
kommuner og regioner adgang til at deltage i de indkøbsaftaler, staten
forhandler, vil der dog kunne spares store beløb, således at merudgifterne
bliver meget beskedne.
Produkter omfattet af offentlige indkøbsaftaler skal
naturligvis leve op til kravene, således at den enkelte institution har
sikkerhed
for, at den overholder reglerne, når den bruger disse aftaler. Hvis
institutionen køber ind uden om aftalerne, har institutionens ledelse selv
ansvaret for, at reglerne bliver overholdt.
Grønne indkøb kan være billigst
Der skal ikke kun tages hensyn til miljø, energi, sundhed og
arbejdsmiljø, når der købes ind. Forslagsstillerne mener, at der skal tages
hensyn til det hele, også til prisen. Men i mange tilfælde er det mest
økonomiske
faktisk at tage brede hensyn.
Et oplagt eksempel er energiforbruget, hvor det ikke nytter at
købe lidt billigere ind, hvis energiregningen svulmer.
Også når det gælder f.eks. rengøringsmidler, kan det være
billigst i længden at købe produkter uden farlig kemi, fordi man fjerner en
kilde til arbejdsmiljøproblemer. Her er det dog ikke sikkert, at det er
billigst for den enkelte offentlige institution. Omkostningerne ved et
dårligt
arbejdsmiljø findes måske i sundhedsvæsenet eller på førtidspensionskontoen.
Netop det, at nogle fordele tilfalder andre dele af den offentlige sektor
(eller i øvrigt den private sektor), er endnu et argument for at fastsætte
centrale regler.
Der er dog andre tilfælde, hvor f.eks. en miljørigtig løsning
er dyrest. Men også her bør den overvejes, fordi der opnås miljøgevinster
– og
fordi der er et potentiale for udvikling af fremtidens erhvervsliv og job.
Erhvervspolitiske fordele
Generelt er det en fordel også økonomisk at annoncere krav,
herunder skærpelse af krav, i god tid. Det giver virksomhederne mulighed for
og
øget tilskyndelse til at udvikle effektive og billige løsninger, der lever op
til de skærpede krav. Hermed kan man bryde mulige onde cirkler, hvor
politikerne fravælger krav, fordi de er for dyre at opfylde, og virksomheder
undlader billiggørende produktudvikling, fordi de er usikre på, om der er en
efterspørgsel. Det er selvfølgelig en kunst at fastlægge kravene således, at
de
med rimelighed kan opfyldes på det planlagte ikrafttrædelsestidspunkt.
Der vil ikke være nogen sikkerhed for, at det altid er danske
virksomheder, der er bedst og billigst med de produkter, der opfylder de
danske
krav, men generelt vil det være en fordel for danske virksomheder, at de ved,
at der er et hjemmemarked, ligesom hjemmemarkedet for vindmøller skabte et
enormt eksporteventyr.
Ved at satse på produkter, der gavner miljøet, sundheden og
arbejdsmiljøet, og som reducerer forbruget af fossile brændstoffer, er det
offentlige med til at opbygge de markeder, der skal satses på fremover både
af
hensyn til erhvervslivet, beskæftigelsen og eksporten og af hensyn til den
helt
nødvendige grønne omstilling.
Det er fornuftigt at lade det offentlige gå foran, men offentlige
indkøb kan ikke stå alene i en erhvervspolitisk strategi, der satser på at
hjælpe erhvervslivet med at skabe fremtidens job. Der er også brug for støtte
til
forskning, udvikling, uddannelse og skærpede krav til private. Men de
offentlige indkøb kan bruges meget mere strategisk, end det sker i dag. Det
bemærkes, at det offentlige byggeri behandles i et særskilt
beslutningsforslag.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Ad 1
En betydelig del af det offentlige elforbrug går til it-udstyr,
fotokopimaskiner, hårde hvidevarer og andre apparater. Det skal kun være
tilladt at indkøbe energieffektive apparater, og kravene til
energieffektivitet
skal løbende strammes, idet stramningerne annonceres i så god tid som muligt.
Der skal fastsættes regler om, at apparater, hvor det er relevant, går »i
dvale«,
når de ikke bruges i længere tid, og der skal annonceres regler for et
højeste
standby-elforbrug for en række apparattyper.
Når det gælder belysning, skal det offentlige som hovedregel
bruge sparepærer eller anden belysningsteknologi med et lavt energiforbrug.
Ved
indkøb af lamper, armaturer etc. skal det være et krav, at der kan bruges
lavenergipærer. Når det gælder gadebelysning, trafiklys m.v., skal der
ligeledes stilles krav om at benytte energieffektiv belysning ved udskiftning
og nyetablering – i øjeblikket vil det som hovedregel sige
LED-teknologi.
Danmark har ikke virksomheder, der fremstiller LED-teknologi
eller lavenergipærer, men har en position inden for udvikling af lamper og
armaturer. Virksomhederne her vil blive styrket ved etablering af et dansk
hjemmemarked.
En stor del af elforbruget går til pumper og
ventilationssystemer. Når disse skiftes, skal de også leve op til krav om
effektiv brug af el.
Ad 2
Det offentlige ejer mange biler og køber mange transportydelser
fra private firmaer (udliciteret busdrift m.v.). Der skal stilles krav om en
høj energieffektivitet for disse køretøjer. Desuden skal der stilles krav om
begrænsning af emissioner af partikler, NOx
etc. Herunder skal indkøbte
køretøjer som hovedregel leve op til EU’s målsætning om
120 g
CO2
/km. Desuden skal
alle dieselkøretøjer være forsynet med partikelfiltre og SCR-katalysatorer.
Disse krav kan differentieres således, at der stilles skrappere
krav ved kørsel i tætbefolkede områder.
Danmark har ingen bilfabrikanter, men adskillige fabrikanter af
»udstødningssystemer«, herunder partikelfiltre. Disse har en klar interesse i
et styrket hjemmemarked, der kan danne grundlag for eksport.
Ad 3
Miljøstyrelsen har en liste over uønskede stoffer, som Danmark
mener burde forbydes, men som vi ikke ensidigt kan forbyde på grund af
EU’s
regelsæt. Vi har dog mulighed for at sige nej til offentlige indkøb af disse
stoffer, og den mulighed bør vi systematisk benytte os af.
Et eksempel er bromerede flammehæmmere, der bruges i f.eks. pc’er.
De er mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Der
findes
en hel stribe af dem, og de er ikke alle sammen testet lige grundigt, om
overhovedet, men det er et område, hvor forsigtighedsprincippet tilsiger at
forbyde hele striben, især fordi der faktisk er andre metoder til at nedsætte
risikoen for brand i it-udstyr.
For at fremme udviklingen og billiggørelsen af sådant udstyr
foreslås, at der ikke må købes udstyr med bromerede flammehæmmere efter
bestemte datoer, der fastsættes for forskellige typer udstyr. Dér, hvor der i
forvejen er alternativer med højst en mindre merpris, skal kravene gælde med
det samme.
Ad 4
Ulovlig tømmerhugst i bl.a. troperne og Rusland er et
omfattende problem. EU vurderer således, at op mod 50 pct. af det importerede
tropiske træ er fældet ulovligt.
Ikke bare lovligheden af træ er et problem, men også
uhensigtsmæssige fældningsmetoder og overudnyttelse af især regnskovsområder
fører ofte til kraftig erosion og udvaskning af næringsstoffer fra jorden.
Her
er det som oftest lokalbefolkningen, som lider nød på grund af
langtidsvirkningerne
af overudnyttelsen.
For bl.a. at bidrage til opretholdelsen af regnskoven mener
forslagsstillerne at en uvildig tredjepart skal verificere, at produktionen
er såvel
lovlig som bæredygtig. FSC-mærket er et eksempel på en mærkningsordning, som
opfylder disse krav.
Det må i øvrigt forventes, at såvel efterspørgslen efter som
udbuddet af certificeret træ vil stige, bl.a. som følge af, at de danske
statsskove i fremtiden skal FSC-certificeres.
Ad 5
Det offentlige bruger en masse rengøringsmidler, vaskepulver,
opvaskepulver og andre former for husholdningskemikalier. Det skal
fastsættes,
at der kun må købes husholdningskemikalier, der opfylder de krav,
der stilles til at få et produkt svanemærket
eller mærket med EU’s miljømærke, Blomsten. Ud over at være til gavn for
offentligt ansatte og brugerne af den offentlige sektor (f.eks. børn i
pasning)
vil det også kunne øge udbuddet af svanemærkede produkter til glæde for de
private forbrugere.
Ad 6
Det er farligt at ligge på sygehus! Det er en gammel joke, men
den er desværre rigtig, når det gælder slanger, blodposer og andet
plasticudstyr, der ofte er lavet af pvc og indeholder ftalater. Begge dele er
sundhedsfarlige, og pvc’en skaber miljøproblemer.
Der findes alternativer, og det er et marked under udvikling. I
Danmark er flere virksomheder med i front som producenter af ufarlige
plastictyper og tilsætningsstoffer, der igen bruges af danske fabrikanter af
sygehusudstyr.
Derfor bør det fastsættes, at sygehuse, plejehjem,
praktiserende læger og andre senest om 5 år skal benytte sig af ufarlige
plasticprodukter. Hvad det præcis betyder, skal defineres, i hvert fald når
det
gælder store produktgrupper som slanger og blodposer.
Ad 7
Det har vist sig, at det er muligt uden væsentlige
meromkostninger at overgå til en høj grad af økologi i offentlige køkkener.
Det
samme må gælde køkkener med kontrakt med det offentlige. Der bør fastsættes
et
krav om en stigende økologiandel på basis af, hvad der kan leveres af
økologiske produkter. Det vil styrke markedet for økologiske produkter
markant
og dermed bidrage til at nedbringe merprisen for disse produkter og således
sætte en god cirkel i gang.
Skriftlig fremsættelse
Steen Gade
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om skærpede krav vedrørende miljø, energieffektivitet,
sundhed
og arbejdsmiljø ved offentlige indkøb.
(Beslutningsforslag nr. B 21).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af provenuet fra salg af statens CO2-kvoter Retsinformation · 4. april 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning Retsinformation · 8. februar 2007
- 1986 BSF 103 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEGRÆNSNING AF ELFORBRUGET Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til folketingsbeslutning om biobrændstoffer til vejtransport Retsinformation · 17. november 2006
- 1996 BSF 77 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ARBEJDSMILJØUNDERVISNING OG -UDDANNELSE Retsinformation · 10. december 1996
- Forslag til folketingsbeslutning om halvering af energiforbruget i bygninger Retsinformation · 16. april 2004