Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede krav vedrørende miljø, energieffektivitet, sundhed og arbejdsmiljø ved offentlige indkøb

2006/1 BSF 21Beslutningsforslag som fremsatFolketinget27. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 27. oktober 2006 af Steen Gade (SF),

Anne Baastrup (SF),

Anne Grete Holmsgaard (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

skærpede krav vedrørende miljø, energieffektivitet, sundhed og arbejdsmiljø

ved

offentlige indkøb

Folketinget pålægger regeringen at fastsætte ambitiøse krav med

hensyn til miljø, energi, sundhed og arbejdsmiljø til de offentlige indkøb,

herunder skærpede krav, der skal være gældende fra et senere tidspunkt, og

som

kan bidrage til at stimulere udviklingen af ny teknologi, der lever op til de

skærpede krav på en effektiv måde.

Der skal bl.a. fastsættes krav om:

1.

at energieffektiviteten

af alle almindelige elforbrugende apparater, maskiner og it-udstyr øges;

specielt

skal belysning, hårde hvidevarer, pumper og ventilatorer tilhøre de bedste

kategorier, hvilket vil sige A+- og A++-mærkede apparater, hvor en sådan

mærkning findes,

2.

at energieffektivitet

og emissionskrav fra offentlige køretøjer skærpes,

3.

at der ikke må købes

udstyr eller produkter, der indeholder stoffer fra Miljøstyrelsens liste over

uønskede stoffer, herunder bromerede flammehæmmere,

4.

Læs alt

at alle indkøb af

træ skal stamme fra lovlig og bæredygtig hugst,

5.

at rengøringsmidler skal

være miljømærkede eller opfylde tilsvarende krav,

6.

at der anvendes pvc-

og ftalatfrie produkter i sundhedsvæsenet,

7.

at offentlige

køkkener anvender en stigende andel af økologiske produkter.

Kravene skal også gælde for virksomheder, der udfører opgaver

for den offentlige sektor, og skal derfor efterhånden indarbejdes i alle

kontrakter og alt udbudsmateriale.

Kravene skal ligeledes indgå i den planlagte effektivisering af

de statslige indkøb, herunder ligge til grund for de indkøbsaftaler, som

staten

indgår.

Det kan bestemmes, at der i særlige, velbegrundede tilfælde skal

kunne gives dispensation fra kravene.

Miljøministeren skal hvert år give Folketinget en redegørelse

for, hvilke krav der stilles og overvejes stillet.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Den offentlige sektor vil i 2007 købe varer og tjenesteydelser

for ca. 140 mia. kr., svarende til 8 pct. af BNP. Det giver det offentlige

meget store muligheder for at påvirke den private sektor, så denne udvikler

teknologier og produkter af høj standard, når det gælder miljø,

energiforbrug,

sundhed og arbejdsmiljø – teknologier og produkter, som også vil kunne

sælges

til andre og eksporteres og hermed bidrage til at skabe fremtidens job.

Samtidig opnås gevinster, når det gælder miljø, energi, sundhed og

arbejdsmiljø.

Der er naturligvis også andre hensyn at tage, når der købes

ind. Der skal helst være tale om god kvalitet til en fornuftig pris.

Rigsrevisionen har afgivet beretning den 13. maj 2006, jf.

http://www.folketinget.dk/BAGGRUND/statsrev/1305.htm

.

Beretningen viser, at den nuværende regering ikke har gjort nok for at

effektivisere

statens indkøb. Det har finansministeren taget op og på den baggrund stillet

forslag til effektiviseringer, men desværre kun det. Intet tyder på, at

finansministeren har tænkt sig at tage hensyn til miljø m.v. i den nye

indkøbsstrategi.

Grøn indkøbspolitik har ikke været effektiv

Grønne indkøb indgik som en indikator i SR-regeringens strategi

for bæredygtig udvikling, men den blev taget ud, da VK-regeringen reviderede

strategien. Det har dog i en del år været og er stadig på papiret

obligatorisk

for statsinstitutioner at have en grøn indkøbspolitik, men der er ingen

kontrol

med, at det sker. Indtil 2001 var der en delvis opgørelse for statens

vedkommende

i de årlige miljøvurderinger af finansloven, men siden da har der intet

været,

så det er svært at danne sig et overblik.

Der er brug for at stramme op, og når det gælder offentlige

indkøb, er der gode grunde til at fastsætte centrale regler, der eventuelt

kan

suppleres med en særlig grøn indkøbspolitik for de institutioner, hvor dette

er

relevant.

Centralt fastsatte regler er en fordel i

mange tilfælde

Centrale regler har dels den fordel, at man sparer en masse

administrativt arbejde – der er ingen grund til, at mange offentlige

institutioner hver for sig tager stilling til f.eks., hvor energieffektiv en

fotokopimaskine skal være – dels betyder de, at det offentlige kan gå

foran i

bestræbelserne for at skabe et stærkt hjemmemarked for produkter, der lever

op

til høje krav med hensyn til miljø, energi, sundhed og arbejdsmiljø. Det er

nemlig langt nemmere for virksomhederne at overskue end en masse decentrale

beslutninger.

Forslagsstillerne mener, at reglerne bør forhandles med KL og

Danske Regioner, og at de derefter skal gælde for hele den offentlige sektor,

idet kommuner, regioner, selvejende institutioner m.v. skal kompenseres for

eventuelle nettomerudgifter gennem DUT-princippet eller lignende. Ved at give

kommuner og regioner adgang til at deltage i de indkøbsaftaler, staten

forhandler, vil der dog kunne spares store beløb, således at merudgifterne

bliver meget beskedne.

Produkter omfattet af offentlige indkøbsaftaler skal

naturligvis leve op til kravene, således at den enkelte institution har

sikkerhed

for, at den overholder reglerne, når den bruger disse aftaler. Hvis

institutionen køber ind uden om aftalerne, har institutionens ledelse selv

ansvaret for, at reglerne bliver overholdt.

Grønne indkøb kan være billigst

Der skal ikke kun tages hensyn til miljø, energi, sundhed og

arbejdsmiljø, når der købes ind. Forslagsstillerne mener, at der skal tages

hensyn til det hele, også til prisen. Men i mange tilfælde er det mest

økonomiske

faktisk at tage brede hensyn.

Et oplagt eksempel er energiforbruget, hvor det ikke nytter at

købe lidt billigere ind, hvis energiregningen svulmer.

Også når det gælder f.eks. rengøringsmidler, kan det være

billigst i længden at købe produkter uden farlig kemi, fordi man fjerner en

kilde til arbejdsmiljøproblemer. Her er det dog ikke sikkert, at det er

billigst for den enkelte offentlige institution. Omkostningerne ved et

dårligt

arbejdsmiljø findes måske i sundhedsvæsenet eller på førtidspensionskontoen.

Netop det, at nogle fordele tilfalder andre dele af den offentlige sektor

(eller i øvrigt den private sektor), er endnu et argument for at fastsætte

centrale regler.

Der er dog andre tilfælde, hvor f.eks. en miljørigtig løsning

er dyrest. Men også her bør den overvejes, fordi der opnås miljøgevinster

– og

fordi der er et potentiale for udvikling af fremtidens erhvervsliv og job.

Erhvervspolitiske fordele

Generelt er det en fordel også økonomisk at annoncere krav,

herunder skærpelse af krav, i god tid. Det giver virksomhederne mulighed for

og

øget tilskyndelse til at udvikle effektive og billige løsninger, der lever op

til de skærpede krav. Hermed kan man bryde mulige onde cirkler, hvor

politikerne fravælger krav, fordi de er for dyre at opfylde, og virksomheder

undlader billiggørende produktudvikling, fordi de er usikre på, om der er en

efterspørgsel. Det er selvfølgelig en kunst at fastlægge kravene således, at

de

med rimelighed kan opfyldes på det planlagte ikrafttrædelsestidspunkt.

Der vil ikke være nogen sikkerhed for, at det altid er danske

virksomheder, der er bedst og billigst med de produkter, der opfylder de

danske

krav, men generelt vil det være en fordel for danske virksomheder, at de ved,

at der er et hjemmemarked, ligesom hjemmemarkedet for vindmøller skabte et

enormt eksporteventyr.

Ved at satse på produkter, der gavner miljøet, sundheden og

arbejdsmiljøet, og som reducerer forbruget af fossile brændstoffer, er det

offentlige med til at opbygge de markeder, der skal satses på fremover både

af

hensyn til erhvervslivet, beskæftigelsen og eksporten og af hensyn til den

helt

nødvendige grønne omstilling.

Det er fornuftigt at lade det offentlige gå foran, men offentlige

indkøb kan ikke stå alene i en erhvervspolitisk strategi, der satser på at

hjælpe erhvervslivet med at skabe fremtidens job. Der er også brug for støtte

til

forskning, udvikling, uddannelse og skærpede krav til private. Men de

offentlige indkøb kan bruges meget mere strategisk, end det sker i dag. Det

bemærkes, at det offentlige byggeri behandles i et særskilt

beslutningsforslag.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad 1

En betydelig del af det offentlige elforbrug går til it-udstyr,

fotokopimaskiner, hårde hvidevarer og andre apparater. Det skal kun være

tilladt at indkøbe energieffektive apparater, og kravene til

energieffektivitet

skal løbende strammes, idet stramningerne annonceres i så god tid som muligt.

Der skal fastsættes regler om, at apparater, hvor det er relevant, går »i

dvale«,

når de ikke bruges i længere tid, og der skal annonceres regler for et

højeste

standby-elforbrug for en række apparattyper.

Når det gælder belysning, skal det offentlige som hovedregel

bruge sparepærer eller anden belysningsteknologi med et lavt energiforbrug.

Ved

indkøb af lamper, armaturer etc. skal det være et krav, at der kan bruges

lavenergipærer. Når det gælder gadebelysning, trafiklys m.v., skal der

ligeledes stilles krav om at benytte energieffektiv belysning ved udskiftning

og nyetablering – i øjeblikket vil det som hovedregel sige

LED-teknologi.

Danmark har ikke virksomheder, der fremstiller LED-teknologi

eller lavenergipærer, men har en position inden for udvikling af lamper og

armaturer. Virksomhederne her vil blive styrket ved etablering af et dansk

hjemmemarked.

En stor del af elforbruget går til pumper og

ventilationssystemer. Når disse skiftes, skal de også leve op til krav om

effektiv brug af el.

Ad 2

Det offentlige ejer mange biler og køber mange transportydelser

fra private firmaer (udliciteret busdrift m.v.). Der skal stilles krav om en

høj energieffektivitet for disse køretøjer. Desuden skal der stilles krav om

begrænsning af emissioner af partikler, NOx

etc. Herunder skal indkøbte

køretøjer som hovedregel leve op til EU’s målsætning om

120 g

CO2

/km. Desuden skal

alle dieselkøretøjer være forsynet med partikelfiltre og SCR-katalysatorer.

Disse krav kan differentieres således, at der stilles skrappere

krav ved kørsel i tætbefolkede områder.

Danmark har ingen bilfabrikanter, men adskillige fabrikanter af

»udstødningssystemer«, herunder partikelfiltre. Disse har en klar interesse i

et styrket hjemmemarked, der kan danne grundlag for eksport.

Ad 3

Miljøstyrelsen har en liste over uønskede stoffer, som Danmark

mener burde forbydes, men som vi ikke ensidigt kan forbyde på grund af

EU’s

regelsæt. Vi har dog mulighed for at sige nej til offentlige indkøb af disse

stoffer, og den mulighed bør vi systematisk benytte os af.

Et eksempel er bromerede flammehæmmere, der bruges i f.eks. pc’er.

De er mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Der

findes

en hel stribe af dem, og de er ikke alle sammen testet lige grundigt, om

overhovedet, men det er et område, hvor forsigtighedsprincippet tilsiger at

forbyde hele striben, især fordi der faktisk er andre metoder til at nedsætte

risikoen for brand i it-udstyr.

For at fremme udviklingen og billiggørelsen af sådant udstyr

foreslås, at der ikke må købes udstyr med bromerede flammehæmmere efter

bestemte datoer, der fastsættes for forskellige typer udstyr. Dér, hvor der i

forvejen er alternativer med højst en mindre merpris, skal kravene gælde med

det samme.

Ad 4

Ulovlig tømmerhugst i bl.a. troperne og Rusland er et

omfattende problem. EU vurderer således, at op mod 50 pct. af det importerede

tropiske træ er fældet ulovligt.

Ikke bare lovligheden af træ er et problem, men også

uhensigtsmæssige fældningsmetoder og overudnyttelse af især regnskovsområder

fører ofte til kraftig erosion og udvaskning af næringsstoffer fra jorden.

Her

er det som oftest lokalbefolkningen, som lider nød på grund af

langtidsvirkningerne

af overudnyttelsen.

For bl.a. at bidrage til opretholdelsen af regnskoven mener

forslagsstillerne at en uvildig tredjepart skal verificere, at produktionen

er såvel

lovlig som bæredygtig. FSC-mærket er et eksempel på en mærkningsordning, som

opfylder disse krav.

Det må i øvrigt forventes, at såvel efterspørgslen efter som

udbuddet af certificeret træ vil stige, bl.a. som følge af, at de danske

statsskove i fremtiden skal FSC-certificeres.

Ad 5

Det offentlige bruger en masse rengøringsmidler, vaskepulver,

opvaskepulver og andre former for husholdningskemikalier. Det skal

fastsættes,

at der kun må købes husholdningskemikalier, der opfylder de krav,

der stilles til at få et produkt svanemærket

eller mærket med EU’s miljømærke, Blomsten. Ud over at være til gavn for

offentligt ansatte og brugerne af den offentlige sektor (f.eks. børn i

pasning)

vil det også kunne øge udbuddet af svanemærkede produkter til glæde for de

private forbrugere.

Ad 6

Det er farligt at ligge på sygehus! Det er en gammel joke, men

den er desværre rigtig, når det gælder slanger, blodposer og andet

plasticudstyr, der ofte er lavet af pvc og indeholder ftalater. Begge dele er

sundhedsfarlige, og pvc’en skaber miljøproblemer.

Der findes alternativer, og det er et marked under udvikling. I

Danmark er flere virksomheder med i front som producenter af ufarlige

plastictyper og tilsætningsstoffer, der igen bruges af danske fabrikanter af

sygehusudstyr.

Derfor bør det fastsættes, at sygehuse, plejehjem,

praktiserende læger og andre senest om 5 år skal benytte sig af ufarlige

plasticprodukter. Hvad det præcis betyder, skal defineres, i hvert fald når

det

gælder store produktgrupper som slanger og blodposer.

Ad 7

Det har vist sig, at det er muligt uden væsentlige

meromkostninger at overgå til en høj grad af økologi i offentlige køkkener.

Det

samme må gælde køkkener med kontrakt med det offentlige. Der bør fastsættes

et

krav om en stigende økologiandel på basis af, hvad der kan leveres af

økologiske produkter. Det vil styrke markedet for økologiske produkter

markant

og dermed bidrage til at nedbringe merprisen for disse produkter og således

sætte en god cirkel i gang.

Skriftlig fremsættelse

Steen Gade

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om skærpede krav vedrørende miljø, energieffektivitet,

sundhed

og arbejdsmiljø ved offentlige indkøb.

(Beslutningsforslag nr. B 21).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter