1997 LSF 55 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE, LOV OM NATURBESKYTTELSE, LOV OM VANDLØB OG LOV OM PLANLÆGNING(* 1) (JUSTERING AF HARMONIKRAVENE OG GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER I OVERENSSTEMMELSE MED AFTALEN OM VANDMILJØPLAN II)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. juli 1997,
foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 1, nr. 9, ændres »herunder om vilkår
for sådanne placeringer og anvendelse, og« til: »herunder om vilkår
for sådanne placeringer og anvendelse,».
2. I § 7, stk. 1, nr. 10, ændres »udledning til
miljøet.« til: »udledning til miljøet, og«.
3. I § 7, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) anvendelse af husdyrgødning og anden organisk gødning i
jordbruget med henblik på at beskytte vandløb, søer og havet samt grundvandet
mod forurening.«
§ 2
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november
1997, foretages følgende ændringer:
1. § 2 affattes således:
» § 2. Lovens beføjelser skal tillige anvendes med sigte på at
bekæmpe sandflugt og forøge skovarealet samt på at genoprette vådområder, som
skal medvirke til at forbedre vandmiljøet.«
2. § 60, stk. 1, affattes således:
»Miljø- og energiministeren kan ekspropriere ejendom i landzone eller
sommerhusområder, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen
for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme
af lovens formål, herunder til genopretning af vådområder, som skal medvirke
til at forbedre vandmiljøet.«
3. Efter § 60 indsættes som ny paragraf med tilhørende overskrift:
»Genopretning af vådområder med henblik på at forbedre
vandmiljøet
§ 60 a. Miljø- og energiministeren kan med henblik på genopretning
af vådområder, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet, bemyndige
Læs alt
amtsrådet til at udøve de beføjelser, som er tillagt miljø- og
energiministeren i henhold til § 55, stk. 1, nr. 1, § 55, stk. 2 og 3, § 57,
stk. 1, § 59, stk. 1, og § 60, stk. 1 og 3, samt i henhold til § 55, stk. 1,
nr. 3, dog kun for så vidt angår ydelse af tilskud.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om og
retningslinjer for, hvorledes amtsrådets beføjelser skal udøves.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse
efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages til anden
administrativ myndighed, jf. dog § 60, stk. 3.«
§ 3
I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992, som
ændret ved § 1 i lov nr. 402 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:
1. Efter § 46 indsættes i kapitel 9:
» § 46 a. Vandløbsmyndigheden må ikke uden miljø- og
energiministerens forudgående tilladelse godkende ændring eller omlægning af
udpumpningsanlæg med henblik på yderligere grundvandssænkning i
lavbundsområder i landzone eller sommerhusområder.«
§ 4
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997,
foretages følgende ændring:
1. I § 6, stk. 3, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:
»9) beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som
vådområder,».
Nr. 9-13 bliver herefter nr. 10-14.
§ 5
Loven træder i kraft den 15. juli 1998.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse (Miljøloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 625 af
15. juli 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 1, nr. 9, ændres »herunder om vilkår
for sådanne placeringer og anvendelse, og« til: »herunder om vilkår
for sådanne placeringer og anvendelse,».
2. I § 7, stk. 1, nr. 10, ændres »udledning til
miljøet.« til: »udledning til miljøet, og«.
3. I § 7, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) anvendelse af husdyrgødning og anden organisk gødning i
jordbruget med henblik på at beskytte vandløb, søer og havet samt grundvandet
mod forurening.«
§ 2
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november
1997, foretages følgende ændringer:
1. § 2 affattes således:
» § 2. Lovens beføjelser skal tillige anvendes med sigte på at
bekæmpe sandflugt og forøge skovarealet samt på at genoprette vådområder, som
skal medvirke til at forbedre vandmiljøet.«
2. § 60, stk. 1, affattes således:
»Miljø- og energiministeren kan ekspropriere ejendom i landzone eller
sommerhusområder, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen
for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme
af lovens formål, herunder til genopretning af vådområder som skal medvirke
til at forbedre vandmiljøet.«
§ 3
I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992, som
ændret ved § 1 i lov nr. 402 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:
1. Efter § 46 indsættes i kapitel 9:
» § 46 a. Vandløbsmyndigheden må ikke uden miljø- og
energiministerens forudgående tilladelse godkende ændring eller omlægning af
udpumpningsanlæg med henblik på yderligere grundvandssænkning i
lavbundsområder i landzone eller sommerhusområder.«
§ 4
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997,
foretages følgende ændring:
1. I § 6, stk. 3, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:
»9) beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som
vådområder,»
Nr. 9-13 bliver herefter nr. 10-14.
§ 5
Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund
1.1 Vandmiljøplan II
Formålet med lovforslaget er at sikre retsgrundlaget for iværksættelse af
de initiativer til begrænsning af udledning af kvælstof, som er indeholdt i
regeringens aftale med SF, V, K og CD om Vandmiljøplan II af 17. februar 1998
på områder, hvor der ikke i forvejen er det fornødne lovgrundlag.
Vandmiljøplan II (se bilag 1) er en opfølgning af indsatsen for at
forbedre vandmiljøet, som begyndte med vedtagelsen af Vandmiljøplanen i 1987.
Den miljømæssige målsætning i Vandmiljøplan I fastholdes. Nærværende
lovforslag skal medvirke til at nå målet fra 1987 om at reducere markbidraget
med 100.000 tons kvælstof. Lovforslaget skal ligeledes medvirke til at sikre,
at Danmark gennemfører EU's nitratdirektiv, se herom nedenfor pkt. 1.2.
Det er målet i Vandmiljøplan II (VMP II), at nitratudledningen fra
landbrugsarealerne reduceres med yderligere ca. 37.000 tons, jf. VMP
II-aftalens punkt 1. Planens hovedinitiativer omfatter:
- generel reduktion af gødningstilførslen,
- bedre udnyttelse af næringsstofressourcerne,
- øgede bevillinger til naturgenopretning, herunder genopretning af
vådområder, skovrejsning, økologisk landbrug og til anden miljøvenlig
landbrugsdrift.
Det er således centralt i VMP II, at normerne for kvælstoftilførsel sænkes
med 10% fra august 1998. Der er tale om en 10%-reduktion set i forhold til
det driftsøkonomisk optimale niveau, som er grundlaget for den nuværende
norm. Der vil endvidere blive fastsat regler om bøde på forbrug af
kvælstofgødning ud over de sænkede normer.
Kravet til udnyttelse af kvælstofindholdet i husdyrgødningen vil blive
forøget med 10% frem til 2002. På baggrund af den i VMP II-aftalen indeholdte
midtvejsvurdering vil kravet blive sat yderligere op, hvis det er teknisk
muligt, og hvis det er nødvendigt for at nå den forventede reduktion af
udvaskningen.
Derudover indebærer VMP II-aftalen en justering af harmonikravene, og der
indeholdes et krav om, at der på 6% af bedrifternes omdriftsareal sås en
græsefterafgrøde, som etableres i en kornafgrøde om foråret. Sidstnævnte vil
medvirke til, at kvælstof opsamles efter høst og herigennem medvirke til at
dække det kommende års kvælstofbehov.
Endvidere indebærer aftalen, at der skal bruges tæt ved 500 mill. kr.
årligt i seks år til genopretning af 16.000 ha vådområder, 20.000 ha
skovrejsning, til omlægning af 170.000 ha til økologisk jordbrug og til
aftaler om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger på 88.000 ha.
Ved nærværende lovforslag præciseres hjemlen til at justere
harmonikravene, og der sikres hjemmel til at kunne genoprette vådområder i
det omfang, der er forudsat i VMP II-aftalen. Lovforslaget skal endvidere ses
i sammenhæng med de nedenfor nævnte lovforslag, der tillige vedrører
udmøntningen af VMP II-aftalen.
Fødevareministeren fremsætter et lovforslag om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække (L 58), der skal sikre det hjemmelsmæssige grundlag
for VMP II-aftalens foranstaltninger vedrørende henholdsvis skærpede krav til
udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen, krav om 6% græsefterafgrøder og
nedsættelse af normerne for tilførsel af kvælstof, se aftalens pkt. 1 og
bilaget til aftalen, s. 3 og 4.
Skatteministeren fremsætter et lovforslag om afgift af kvælstof indeholdt
i gødninger m.m. (L 67), hvorved der lægges afgift på salg af kvælstofgødning
til anvendelse udenfor det gødningsregnskabspligtige jordbrug, jf. aftalens
pkt. 4.
Miljø- og energiministeren fremsætter samtidig med nærværende lovforslag
et lovforslag om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om
miljøbeskyttelse og lov om planlægning (L 56) hvorved bl.a. sikres det
fornødne lovgrundlag til den del af VMP II-aftalen, der vedrører regionale
foranstaltninger, se hertil bilaget til aftalen, s. 4. Lovforslaget
indeholder således bestemmelser om, at regionplanerne fremover skal indeholde
en udpegning af følsomme indvindingsområder med angivelse af, hvilke typer af
forurening, områderne anses for følsomme overfor, eksempelvis nitrat, og om
fastlæggelse af en prioritering af indsatsområderne. Endvidere indeholder
lovforslaget muligheder for, imod erstatning, enten ved frivillig aftale
eller ved påbud, at gennemføre rådighedsindskrænkninger, herunder
dyrkningsrestriktioner i de områder, hvor der udarbejdes indsatsplaner.
Der henvises i det hele til bemærkningerne til disse lovforslag.
1.2 EU's nitratdirektiv
Der er en nøje sammenhæng imellem den samlede lovpakke til udmøntning af
VMP II-aftalen og EUs nitratdirektiv (Rådets dir. 91/676/EØF). Lovforslaget
udgør således et led i Danmarks implementering af direktivet.
Nitratdirektivet har til formål at nedbringe og forebygge forurening af vand
med nitrater, der stammer fra landbruget. Til sikring heraf er medlemslandene
forpligtet til at etablere handlingsprogrammer, der indeholder bindende
foranstaltninger. En del af foranstaltningerne fremgår direkte af direktivets
bilag. Det gælder bl.a. foranstaltninger til begrænsning af de mængder
kvælstof, der må tilføres jorden i form af husdyrgødning (de såkaldte
harmonikrav). Direktivet forpligter endvidere landene til at fastsætte
nødvendige, supplerende foranstaltninger, hvis det viser sig, at de i bilaget
nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at nå direktivets
målsætninger.
Danmark har gennemført direktivet ved de foranstaltninger til bekæmpelse
af nitratforurening, der var indeholdt i Vandmiljøplanen af 1987 med senere
opfølgninger.
Ved brev af 14. november 1997 modtog regeringen en såkaldt
åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen, hvor det gøres gældende, at Danmark
efter Kommissionens opfattelse ikke overholder nitratdirektivet. Denne
problemstilling blev herefter indarbejdet direkte i den finanslovsaftale
imellem regeringen og SF, V, K og CD, der er det aftalemæssige grundlag for
VMP II-aftalen(* 2). I aftalen hedder det bl.a.: »De nye
foranstaltninger skal sikre, at Danmark fuldt ud kan leve op til EUs
nitratdirektiv«. I VMP II-aftalen (pkt. 2) hedder det endvidere:
»Parterne er enige om, at de i bilaget beskrevne foranstaltninger
indarbejdes i den danske redegørelse for, hvorledes nitratdirektivet
forudsættes opfyldt i Danmark«.
I åbningsskrivelsen anfører Kommissionen bl.a., at de danske regler om
harmonikrav i bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om erhvervsmæssigt
dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer
(husdyrgødningsbekendtgørelsen) ikke er i overensstemmelse med direktivets
krav, at Danmark ikke opfylder direktivets målsætninger, og at der derfor er
behov for supplerende foranstaltninger til bekæmpelse af nitratforurening.
Hvad særligt angår harmonikravene anfører Kommissionen, at
husdyrgødningsbekendtgørelsens harmonikrav ikke er i overensstemmelse med
direktivets tidsplan for nedbringelse af kvælstofmængderne i forbindelse med
udbringning af husdyrgødning, for så vidt angår kvægbrug og brug af typen
»andre husdyrbrug« (andre end svine- og kvægbrug).
Som følge af Kommissionens synspunkter i åbningsskrivelsen er det
indeholdt i VMP II-aftalen (pkt. 5, jf. tabellen i bilaget, sammenholdt med
forudsætningen om, at nitratdirektivet fuldt ud skal overholdes), at
harmonikravene for kvægbrug og brug af typen »andre husdyrbrug«
tidsmæssigt skal bringes i overensstemmelse med direktivets krav, og at
harmonikravene for svinebrug og andre husdyrbrug skal strammes udover
direktivets krav. Endvidere indgår det som led i aftalen (pkt. 5), at
regeringen i overensstemmelse med mulighederne i nitratdirektivet skal
meddele Kommissionen, at man ønsker at anvende andre mængder kvælstof for
kvægbrug end de, der fremgår af direktivet. Der henvises til den detaljerede
gennemgang nedenfor under bemærkningerne til § 1.
I overensstemmelse med VMP II-aftalen gøres der i regeringens besvarelse
af 2. marts 1998 af åbningsskrivelsen detaljeret rede for det samlede antal
initiativer til en styrket indsats mod nitratforurening fra landbruget, der
er indeholdt i aftalen.
2. Hovedpunkterne i lovforslaget
Ændringsforslagene til naturbeskyttelsesloven har til formål at sikre, at
der er den fornødne hjemmel til at ekspropriere fast ejendom i forbindelse
med genopretning af vådområder, der skal medvirke til at forbedre
vandmiljøet, hvis en enkelt eller nogle få lodsejere forhindrer et projekt,
hvortil der i øvrigt er stor lodsejertilslutning.
Formålet med forslag om ændring af planloven er at sikre, at der i
regionplanerne kan udpeges lavbundsarealer, som kan genoprettes som
vådområder.
Forslaget om ændring af vandløbsloven tager sigte på at undgå, at
potentielle vådområder, som følge af yderligere afvanding, forhindres
genoprettet.
På baggrund af præciseringen af hjemmelsbestemmelsen i
miljøbeskyttelseslovens § 7 vil harmonikravene i
husdyrgødningsbekendtgørelsen blive justeret.
Harmonikravet angiver en norm for hvor meget husdyrgødning, der må
udbringes pr. ha pr. år i gennemsnit for hele landbrugsejendommen. Denne norm
beregnes i dyreenheder (DE). Der tages herved udgangspunkt i husdyrenes
gødningsproduktion. Efter de eksisterende regler i
husdyrgødningsbekendtgørelsen svarer en dyreenhed til gødningsproduktionen
fra en malkeko af stor race (uden opdræt), og andre dyrearter sættes i
bekendtgørelsens omregningstabel i forhold hertil ud fra en beregning over
indholdet af kvælstof i dyrenes gødning.
I bekendtgørelsen sondres imellem kvægbrug, svinebrug og brug uden husdyr,
samt andre husdyrbrug. Ved kvægbrug forstås husdyrbrug, hvor mindst 2/3 af
dyreenhederne udgøres af kvæg. Ved svinebrug forstås brug, hvor 2/3 af
dyreenhederne udgøres af svin. Ved andre husdyrbrug forstås husdyrbrug, som
ikke er svinebrug eller kvægbrug. Der kan herunder være tale om fjerkræbrug
og brug med blandede besætninger af kvæg, svin og/eller fjerkræ, hvor ingen
af disse dyrearter hver for sig udgør 2/3 af det samlede antal dyreenheder.
Justeringen af harmonikravene vil indebære, at kvægbrug fra december 1998
som hovedregel skal overholde et harmonikrav på 2,1 DE pr. ha pr. år og fra
december 2002 et krav på 1,7 DE. I december 1998 ændres definitionen på en
dyreenhed for kvæg, således at en dyreenhed på dette tidspunkt defineres som
100 kg kvælstof, hvorved harmonikravet vil svare til henholdsvis 210 kg
kvælstof fra december 1998 og 170 kg kvælstof fra december 2002. Disse krav
relaterer sig til reglerne i nitratdirektivet (direktivets bilag III, stk.
2). Der vil dog i lighed med i dag blive etableret en mulighed for at
udbringe husdyrgødning svarende til et krav på 2,3 DE, såfremt mere end 70%
af udbringningsarealet er dækket med særligt kvælstofoptagende afgrøder.
For svine- og plantebrug, samt for brug af typen »andre
husdyrbrug«, vil harmonikravet frem til december 2002 være uændret i
forhold til den gældende regulering (henholdsvis 2,0 og 1,7 DE). På dette
tidspunkt vil det blive justeret til 1,4 DE. Samtidig vil en dyreenhed fra
december 2002 blive defineret som 100 kg kvælstof for svin og for fjerkræ,
således at der ved et harmonikrav på 1,4 DE for brug af typen »andre
husdyrbrug« højst kan udbringes 140 kg kvælstof. Det bemærkes, at
ændringen af definitionen vedr. kvægbrug, jf. ovenfor, får virkning fra
december 1998 også for kvæg, der står på blandede brug.
3. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
3.1 Genopretning af vådområder
Ændringsforslagene til naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og planloven
kan medvirke til at sikre, at genopretning af vådområder på lavbundsarealer
kan gennemføres i det i VMP II forudsatte omfang. Der henvises til aftalens
tabel, hvoraf fremgår, at udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealer
forudsættes reduceret med 5.600 tons om året gennem genopretning af 16.000 ha
vådområder i perioden 1998-2003.
Genopretningen af større vådområder vil endvidere kunne medføre
landskabelige ændringer samt påvirke kulturmiljøet og det vilde plante- og
dyreliv. Disse påvirkninger vil i de fleste tilfælde skulle vurderes konkret
i forbindelse med de arealregulerende bestemmelser i naturbeskyttelsesloven
og anden lovgivning. Det må derfor som udgangspunkt forudsættes, at
genopretning af vådomåder ikke vil få negative miljømæssige konsekvenser i
disse henseender. Derimod forventes genopretningen af vådområder at kunne få
en betydelig, positiv effekt på det vilde plante- og dyreliv, der er
tilknyttet vådområder. Vådområdernes andel af det dyrkede land er i dette
århundrede faldet fra at udgøre omkring 15-20% af landets areal til i dag at
udgøre omkring 3% af arealet. En lang række dyr og planter, der tidligere var
knyttet til de nu afvandede vådområder, er i dag truede og optaget på den
danske rødliste. Genopretning af vådområder vil kunne medføre en betydelig,
positiv effekt på disse dyr og planter og den biologiske mangfoldighed.
3.2 Justering af harmonikrav
Af tabellen til VMP II-aftalen fremgår det, at effekten ved at justere
harmonikravet i det angivne omfang vil være en reduktion i nitratudledningen
fra landbrugsarealerne på 300 tons årligt.
Harmonikravet hænger reguleringsmæssigt tæt sammen med det skærpede krav
om yderligere 10% udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen og med
nedsættelsen af kvælstofnormen med 10%. For at opnå den højere udnyttelse vil
husdyrgødningen i mange tilfælde skulle spredes på et større areal end de
nuværende harmonikrav tilsiger.
Når kvælstofnormen samtidig sænkes med 10% i gennemsnit kan der i sandede
områder med stor husdyrproduktion være f.eks. svinebedrifter med en
husdyrtæthed på 1,7 DE/ha, der udskiller mere effektivt kvælstof end
afgrødernes behov. Afgrødernes behov kan desuden variere fra år til år.
Hvad særligt angår stramningen af harmonikravet for svinebrug i år 2002
fra 1,7 DE til 1,4 DE vil miljøkonsekvensen blive, at man forhindrer
udbringning af stigende mængder svinegødning pr. ha i forhold til i dag, når
definitionen af en dyreenhed på samme tidspunkt ændres til 100 kg kvælstof.
Hvis man fastholdt et harmonikrav på 1,7 DE ville der være mulighed for en
ekstra kvælstofbelastning på svinebrug i forhold til i dag, idet der med de
nuværende harmonikrav og den nuværende definition af en dyreenhed tilføres
140-156 kg kvælstof/ha.
En stramning af harmonikravet vil tillige have en positiv effekt i forhold
til fosforbelastningen fra landbrugsjorden. Spredes husdyrgødningen på et
større areal, end det er tilfældet i dag, vil overgødskningen med fosfor i
forhold til afgrødernes behov blive reduceret.
4. Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser
4.1 Genopretning af vådområder
Forslaget om ændring af naturbeskyttelsesloven, forslaget om ændring af
vandløbsloven og forslaget om ændring af planloven har i sig selv ingen
erhvervsøkonomiske konsekvenser. Genopretning af vådområder indebærer, at
arealerne i vidt omfang ikke vil kunne anvendes til landbrugsmæssig drift.
Berørte lodsejere vil blive kompenseret som normalt i forbindelse med
naturgenopretningsprojekter ved tilbud om erstatningsjord, udbetaling af
eengangskompensation eller køb af jorden. Den samfundsøkonomiske konsekvens
af den tabte produktionsværdi er ikke opgjort.
4.2 Justering af harmonikrav
Der er sket en udvikling i fodereffektiviteten i husdyrproduktionen
særligt gennem de seneste 10 år, der indebærer, at der udskilles mindre
kvælstof pr. dyreenhed. Det vurderes, at fodereffektiviteten kan forbedres
yderligere for alle driftsgrene. Den mere effektive fodring vurderes som
udgangspunkt ikke at være forbundet med væsentlige erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Tilpasningen til de ændrede harmonikrav kan således ske gennem mere
effektiv proteinfodring. En sådan tilpasning forudsætter dog, at
foderforbedringen sker i de respektive husdyrkategorier som helhed, hvorefter
det reducerede kvælstofindhold i gødningen vil blive afspejlet i
dyreenhedsberegningen i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
De husdyrproducenter, som efter justeringerne ikke har tilstrækkelige
udbringningsarealer, kan individuelt tilpasse sig de skærpede harmonikrav ved
enten at indgå aftaler om udbringning af husdyrgødning på andre
landbrugsbedrifter eller ved at købe eller forpagte landbrugsjord.
I førstnævnte situation vil de økonomiske omkostninger for den leverende
landmand være bestemt af, om husdyrgødningen har en handelsværdi, om
aftageren kun vil modtage husdyrgødning uden omkostninger, eller om aftageren
forlanger en egentlig betaling for at modtage husdyrgødning til
gødskningsformål.
I forbindelse med tilpasning i form af indgåelse af udbringningsaftaler
eller køb/forpagtning af jord vil der endvidere være omkostninger til
transport og udspredning, afhængigt af afstanden til arealerne. Eksempelvis
skønnes det, at omkostningerne ved en afstand på omkring 50 km ligger i
størrelsesordenen 500-1500 kr. pr. dyreenhed, hvortil kommer eventuelle
udgifter i forbindelse med omladning til gyllespreder. Det vurderes, at der i
alle tilfælde kan skaffes udbringningsarealer inden for en afstand på op til
50 km.
Køb af tillægsjord eller forpagtning af jord, således at den pågældende
selv får rådighed over et større areal til udbringning af husdyrgødning, vil
ligeledes være forbundet med visse omkostninger, idet der i nogle områder med
stor dyretæthed kan forekomme meget høje jordpriser.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at husdyrproducenterne kan tilpasse sig
enten ved en mere effektiv fodring for den enkelte husdyrkategori som helhed,
ved indgåelse af aftaler om udbringning af husdyrgødning på andre bedrifter,
ved køb eller forpagtning af jord eller eventuelt ved en kombination af disse
muligheder.
De samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser forbundet med skærpelsen af
harmonikravene i nærværende lovforslag skønnes til maksimalt at være i
størrelsesordenen 30 mio. kr.
4.2.1 Konsekvenser for kvægsektoren
Hvad angår ændringerne for kvægbrug, er der stort set tale om en
videreførelse af den implementering af nitratdirektivet, som blev igangsat
med ændringen af husdyrgødningsbekendtgørelsen i 1996. Ændringerne består
alene i, at de respektive grænser skal overholdes et år tidligere, end efter
de eksisterende regler, og at der ikke vil kunne opnås trinvis lempeligere
harmonikrav på bedrifter, hvor 50-70% af udbringningsarealet udgøres af
særligt kvælstofoptagende afgrøder. I det følgende beskrives konsekvenserne
af ændringen af husdyrgødningsbekendtgørelsen i 1996 og ændringen i
nærværende lovforslag under eet.
Ca. en fjerdedel af kvægbrugene har i dag et areal med grovfoder (roer,
græs og græsefterafgrøder), som udgør 70% eller derover af bedriftens samlede
areal, mens halvdelen af kvægbrugene har et areal med grovfoder, som er over
50% af bedriftens areal. Det lægges til grund, at kvægbrug med
harmoniproblemer siden den seneste ændring af harmonireglerne i 1996 har
været indstillet på at foretage en tilpasning af sædskiftet for at kunne
tilføre husdyrgødning svarende til 2,3 DE/ha. Overgangsperiodens afkortning
fra godt 3 år til godt 2 år vurderes således ikke at have væsentlige
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Kvægsektoren er i færd med at tilpasse sig muligheden for reduktion af
kvælstofudskillelsen pr. dyreenhed som følge af en mere effektiv fodring. Den
gennemsnitlige kvælstofmængde i husdyrgødning fra malkekøer, fastsat som
normtal, er ca. 115 kg kvælstof/DE. Som konsekvens af ændringerne vil der
være behov for yderligere tilpasning. Det vil kræve en længerevarende
omlægning af foderforsyningen samt udvikling af et bedre
fodervurderingssystem. Tilpasningsbehovet vil således afhænge af udviklingen
i forskning og udvikling indenfor fodringspraksis.
Muligheden for at bibeholde 2,3 DE/ha for kvægbedrifter medfører, at det
kun er et begrænset antal kvægbedrifter, der bliver disharmoniske som følge
af ændringerne. Det vurderes, at der er tale om op til 1200 kvægbedrifter og
op til 15.000 kvægdyreenheder.
4.2.2 Konsekvenser for svinesektoren
De forestående stramninger for svinebrug har forskellig effekt for
slagtesvineproduktion og sohold.
For slagtesvin svarer det nuværende krav på 1,7 DE/ha til en tilførsel på
ca. 138 kg kvælstof i henhold til normtallene fra 1997. Stramningen til 140
kg kvælstof i 2002 udgør således reelt ingen stramning.
For sohold svarer det nuværende harmonikrav på 1,7 DE/ha til en tilførsel
på ca. 156 kg kvælstof/ha. Ændringen i 2002 til 140 kg kvælstof udgør således
en stramning på ca. 10%. Det vurderes, at stramningen vil ramme cirka 500
bedrifter med sohold, hvilket vil føre til en forøgelse af antallet af
overskydende dyreenheder på bedrifter med søer på ca. 10-15.000 DE ved den
aktuelle fodringspraksis. Det vurderes imidlertid, at der er mulighed for
væsentlige foderforbedringer inden for soholdet. Selv med en forholdsvis
forsigtig forudsætning om en foderforbedring for sektoren som helhed svarende
til 10% reduktion af kvælstofudskillelsen inden december 2002 vil kravet om
1,4 DE/ha næppe reelt betyde en stramning for soholdet, for så vidt angår
antallet af producerede dyr.
4.2.3 Konsekvenser for andre husdyrbrug ( fjerkræsektoren og blandede
brug)
Ved det gældende harmonikrav på 2,0 DE/ha for brug i kategorien
»andre husdyrbrug« er ca. 800 bedrifter disharmoniske. På disse
bedrifter står ca. 50.000 overskydende dyreenheder. De disharmoniske
bedrifter omfatter bl.a. et antal fjerkræbrug med meget lille
jordtilliggende.
Efter stramningen til 1,4 DE/ha vurderes det, at ca. 650 bedrifter
yderligere vil blive disharmoniske, og at der vil være yderligere ca. 27.000
overskydende dyreenheder.
Herudover vil et antal blandede bedrifter med kvægbesætning kunne blive
disharmoniske som følge af ændringen af definitionen af en dyreenhed til 100
kg N for kvægsektoren.
Ligesom i kvægsektoren og i svinesektoren vil den nuværende produktion,
forstået som antallet af dyr, kunne opretholdes helt eller delvist i det
omfang, der gennemføres en mere effektiv proteinfodring indenfor fjerkræ-,
svine- og kvægsektorerne som helhed.
5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
5.1. Genopretning af vådområder
Som led i aftalen om Vandmiljøplan II afsættes til genopretning af
vådområder i perioden 1999-2003 100 mill. kr. på de årlige finanslove. På
finansloven for 1998 er der allerede afsat 25 mill. kr. Omkostningerne er
baseret på hidtidige erfaringer fra naturgenopretningsprojekter. Hvis
arealmålet på 16.000 ha skal fastholdes, vil det kræve, at de økonomiske
ressourcer reguleres i takt med en eventuel stigning i jordpriserne (bilaget
til aftalen s. 2).
Omkostningerne til administration, jordfordeling, projektering,
overvågning mv. er skønnet til ca. 20 mill. kr. om året. De 20 mill. kr. til
administration m.v. afholdes inden for den afsatte bevilling på i alt 100
mill. kr.
I aftalen om Vandmiljøplan II har parterne forpligtet sig til, i
forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger, at fremskaffe finansiering
af nettomerudgifterne ved planen ved omprioritering indenfor Miljø- og
Energiministeriets og Fødevareministeriets samlede budgetrammer og det
samlede statsbudget.
Det vurderes, at det i alt vil kræve 2 1/2 årsværk i amtskommunerne at
tilvejebringe de regionplantillæg, som jf. landsplandirektivet skal udpege de
lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. Udgiften afholdes
inden for de 20 mill. kr., der er afsat til administration m.v.
Udgifter i forbindelse med evt. ekspropriation afholdes af de på
finansloven afsatte midler til gennemførelse af Vandmiljøplan II.
5.2 Justering af harmonikrav
Lovforslaget har ingen væsentlige økonomiske eller administrative
konsekvenser.
6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at medføre yderligere administrative byrder for
erhvervslivet.
7. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været til høring hos Advokatrådet,
Amtsrådsforeningen,Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks
Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Private
Vandværker, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Dansk Dambrugerforening, Dansk Familielandbrug, Dansk
Industri, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Vandteknisk Forening, De Danske
Landboforeninger, Danske Vandværkers Forening, De Samvirkende Danske
Skovforeninger, Erhvervsministeriet, Frederiksberg Kommune,
Finansministeriet, Forbrugerrådet, Greenpeace, Justitsministeriet,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter,
Landbrugsrådet, Landsforeningen for Danske Svineproducenter, Landsforeningen
Økologisk Jordbrug, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, NOAH,
SiD, Skatteministeriet, Sundhedsministeriet, Verdensnaturfonden, Veterinær-
og Fødevaredirektoratet.
8. Forholdet til EU-retten
Genopretning af vådområder vil ske under overholdelse af Danmarks
EU-retlige forpligtelser, herunder Rådets direktiv af 2. april 1979 om
beskyttelse af vilde fugle (79/409/EØF) - Fuglebeskyttelsesdirektivet - med
senere ændringer og Rådets direktiv af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper
samt vilde dyr og planter (92/43/EØF) - Habitatdirektivet - med senere
ændringer.
Derudover bemærkes, at Vandmiljøplan II samlet set tilsigter at
virkeliggøre den reduktion af markbidraget med 100.000 tons kvælstof, som er
et afgørende led i Danmarks gennemførelse af EUs nitratdirektiv, herunder
også implementeringen af direktivets harmonikrav. Der henvises til afsnit 1.2
ovenfor.
Lovforslaget vil i overensstemmelse med reglerne i nitratdirektivet, og
indholdet i regeringens aftale om vandmiljøplan II, blive fremsendt til
EU-Kommissionen til underretning.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Bestemmelserne konsekvensrettes som følge af indsættelsen af et nyt nummer
i § 7, stk. 1.
Til nr. 3
Med denne bestemmelse præciseres ministerens adgang til at fastsætte
regler, der begrænser tabet af næringsstoffer i forbindelse med
jordbrugsdrift. Der kan herunder ske regulering af den tilladte mængde
husdyrgødning og anden organisk gødning, der kan tilføres jorden, ved
fastsættelse af harmonikrav.
De gældende bestemmelser i miljøbeskyttelseslovens §§ 7, 16 og 19, stk. 5,
udgør det hjemmelsmæssige grundlag for de gældende harmonikrav i
husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Aftalen om VMP II indebærer som anført stramninger af harmonikravet.
Miljø- og energiministeriet finder på den baggrund anledning til at foreslå
hjemmelsgrundlaget præciseret, idet en tilpasning til de ændrede krav efter
omstændighederne vil kunne ramme mere byrdefuldt for den enkelte landmand,
end ved de tidligere administrative stramninger af kravene. Den enkelte
landmand har hidtil typisk kunnet tilpasse sig harmonikravene ved at indgå
økonomisk neutrale aftaler med omkringliggende landmænd om levering af
yderligere husdyrgødning i takt med kravenes stramning, eller landmanden har
kunnet købe eller forpagte tillægsjord. De forestående stramninger vil efter
omstændighederne kunne blive økonomisk mere byrdefulde, idet
strukturudviklingen i dag i visse regioner gør tilpasningen til skærpede
harmonikrav vanskeligere, fordi der i disse regioner allerede inden
stramningerne er en høj dyretæthed. Her vil det kunne blive nødvendigt at
transportere husdyrgødningen i større afstande, hvilket vil gøre
udbringningen dyrere, eller at betale en merpris for køb eller forpagtning af
jord.
Som anført ovenfor pkt. 1.2 forudsætter EUs nitratdirektiv, at der skal
overholdes nærmere angivne krav vedrørende den mængde kvælstof, der udbringes
pr. ha. pr. år i form af husdyrgødning, idet det af bilaget til direktivet
(bilag III, stk. 2) fremgår, at der i første programperiode som udgangspunkt
højst må udbringes husdyrgødning svarende til 210 kg kvælstof og fra anden
programperiode højst 170 kg kvælstof.
Ved den seneste ændring af den eksisterende bekendtgørelse er det derfor
bestemt, at en dyreenhed fra december 1999 defineres som maksimalt 100 kg
kvælstof, i stedet for - som i dag- at svare til gødningsproduktionen fra en
malkeko af stor race. Samtidig med denne ændring blev det bestemt, at
omregningstabellen vil blive ændret for at sikre, at alle typer husdyrbrug
ved et harmonikrav på henholdsvis 2,1 DE og 1,7 DE overholder 210 kg kvælstof
og 170 kg kvælstof.
De eksisterende harmonikrav kan skitseres i denne tabel:
---------------------------------------------------------------------
I dag December 1999 December 2003
---------------------------------------------------------------------
Kvægbrug 1 2,3 DE pr. ha 2,1 DE pr. ha 1,7 DE pr. ha
---------------------------------------------------------------------
Kvægbrug 2 2,3 DE pr. ha 2,3 DE pr. ha 2) 2,3/2,1/1,9 DE
pr. ha 3)
---------------------------------------------------------------------
Svinebrug 4) 1,7 DE pr. ha 1,7 DE pr. ha 1,7 DE pr. ha
---------------------------------------------------------------------
Andre husdyr-
brug 5) 2,0 DE pr. ha 2,0 DE pr. ha 1,7 DE pr. ha
---------------------------------------------------------------------
2) Hvis over 70% af udbringningsarealet udgøres af særligt
kvælstofoptagende afgrødetyper.
3) 2,3 DE hvis over 70% af arealet udgøres af særlige afgrødetyper,
2,1 DE ved 60-70% og 1,9 DE ved 50-60%
4) Incl. brug uden husdyr.
5) Fjerkræbrug og brug med blandede besætninger.
I VMP II er det aftalt, at der skal ske en stramning af harmonikravene til
opnåelse af en reduktion i nitratudledningen fra landbrugsarealerne på 300
tons årligt, herunder også aftalt, at EUs nitratdirektiv vedrørende
harmonikrav skal overholdes. I den ovenfor under pkt. 2 nævnte
åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen anføres det, at de danske regler i
forhold til kvægbrug og brug af typen »andre husdyrbrug« ikke
overholder direktivets frister, således som disse fortolkes af Kommissionen.
Kommissionen gør herved gældende, at grænsen på 210 kg kvælstof skal
overholdes fra december 1998 og grænsen på 170 kg kvælstof skal overholdes
fra december 2002.
Samlet set indebærer VMP II-aftalen (pkt. 5, jf. tabellen i bilaget,
sammenholdt med aftalens forudsætning om, at nitratdirektivet fuldtud skal
overholdes), at harmonikravene skal strammes således:
---------------------------------------------------------------------
December 1998 December 2002
---------------------------------------------------------------------
Kvægbrug 1 2,1 DE pr. ha 1,7 DE pr. ha
---------------------------------------------------------------------
Kvægbrug 2 2,3 DE pr. ha 6) 2,3 DE pr. ha 7)
---------------------------------------------------------------------
Svinebrug 1,7 DE pr. ha 1,4 DE pr. ha
---------------------------------------------------------------------
Andre husdyrbrug 2,0 DE pr. ha 1,4 DE pr. ha
---------------------------------------------------------------------
6) Hvis mindst 70% af udbringningsarealet udgøres af særligt
kvælstofoptagende afgrødetyper.
7) Ditto.
For kvægs vedkommende betyder dette, at kravene om henholdsvis 2,1 DE,
svarende til 210 kg kvælstof/ha, og 1,7 DE, svarende til 170 kg kvælstof/ha,
får virkning for kvægbrugene et år tidligere end efter gældende regler.
Det forudsættes, at der fortsat vil være adgang til at anvende en
undtagelsesmulighed. Det bemærkes hertil, at betingelserne for at bringe den
i anvendelse fortsat vil være et krav om, at mindst 70% af
udbringningsarealet skal være dækket med grovfoder (roer, græs og
efterafgrøder). Med henblik på at forenkle systemet vil den eksisterende
mulighed for en graduering af undtagelsesmuligheden omfattende bedrifter,
hvor 50 -70% af udbringningsarealet er dækket med de nævnte afgrøder, falde
bort.
Undtagelsesmuligheden skal ses i lyset af, at det af VMP II-aftalen
fremgår, at regeringen i besvarelsen af åbningsskrivelsen skal meddele, at
Danmark ønsker at fastsætte andre mængder end de, der umiddelbart følger af
direktivet. I overensstemmelse med direktivets bilag III vil Kommissionen
herefter undersøge begrundelsen for at fravige direktivets harmonikrav,
herunder undersøge om den er i overensstemmelse med de objektive kriterier,
der er anført i direktivet. Behandlingen vil ske efter fremgangsmåden i
direktivet under inddragelse af nitratkomiteen i en komite-procedure.
For svinebrug indebærer ændringen, at harmonikravet ændres i december 2002
fra 1,7 DE til 1,4. Samtidig vil en dyreenhed fra december 2002 blive
defineret som 100 kg kvælstof for svin, således at der ved et harmonikrav på
1,4 DE for svinebrug højst kan udbringes 140 kg kvælstof.
For brug i kategorien »andre husdyrbrug« (fjerkræproduktioner og
blandede bedrifter) indebærer stramningen, for det første at harmonikravet
ændres fra de eksisterende 2,0 DE i december 2002 i stedet for i december
2003. For det andet nedsættes harmonikravet på dette tidspunkt fra 2,0 DE til
1,4 DE i stedet for fra 2,0 DE til 1,7 DE. I december 2002 indføres tillige
for denne type brug reglen om, at en dyreenhed defineres som 100 kg kvælstof,
således at det sikres, at der ved et harmonikrav på 1,4 DE højst udbringes
140 kg kvælstof. Det bemærkes, at ændringen af definitionen af en dyreenhed
for kvæg får virkning fra december 1998 også for kvæg, der står på blandede
brug.
Hvad angår de specifikke konsekvenser for de berørte erhverv, herunder de
relevante tilpasningsmuligheder for de enkelte brugstyper, henvises til den
detaljerede beskrivelse i de almindelige bemærkninger (pkt. 4.2), hvor det
lægges til grund, at tilpasningen i alle tilfælde vil kunne ske ved enten en
mere effektiv fodring for husdyrkategorien som helhed, ved indgåelse af
aftaler om udbringning af overskydende husdyrgødning på andre
landbrugsbedrifter, ved køb eller forpagtning af landbrugsjord eller ved
kombinationer af disse muligheder.
Det er Miljø- og Energiministeriets vurdering, at der ved fastsættelse af
de ovenfor beskrevne skærpede harmonikrav - ligesom ved fastsættelse af de
eksisterende harmonikrav - set i i forhold til grundlovens § 73 er tale om
almindelig erstatningsfri regulering af ejendomsrettens grænser.
Hvad angår sammenhængen imellem nærværende ændring af
miljøbeskyttelsesloven og Fødevareministeriets samtidigt fremsatte lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække bemærkes, at der - uanset
at der på visse områder er sammenfaldende formuleringer - er tale om to
forskellige anvendelsesområder.
Fødevareministeriets lovforslag er en videreførsel af den retstilstand,
der blev etableret ved kongelig resolution af 28. august 1992, jf.
bekendtgørelse nr. 763 af 8. september 1992, hvorved bemyndigelsen i
miljøbeskyttelseslovens § 12, stk. 1, til at fastsætte nærmere regler om
jordens dyrkningsmæssige anvendelse med henblik på at beskytte vandløb, søer
og havet samt grundvandet mod forurening med næringssalte blev overført fra
miljø- og energiministeren til fødevareministeren. Efter lovbemærkningerne
til den overførte bestemmelse var hensigten med bestemmelsen, at der blev
fastsat regler om grønne marker, gødnings- og sædskifteplaner og
gødningsregnskaber (betænkning af 27. maj 1987 over L 244 om ændring af lov
om miljøbeskyttelse m.v.). I overensstemmelse med indholdet af VMP II-aftalen
skal disse regler udbygges, og Fødevareministeriets lovforslag sikrer det
fornødne hjemmelsgrundlag hertil.
Nærværende lovforslag vedrører på sin side reguleringen af de mængder
husdyrgødning og anden organisk gødning, der kan tilføres jorden, herunder
den justering af harmonikravene, som er indeholdt i aftalen om VMP II.
Til § 2
Til nr. 1
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 1 tilsigter loven bl.a. særligt »at
forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for
vilde dyr og planter.....« (§ 1, stk. 2, nr. 2). Ifølge § 60 kan miljø-
og energiministeren ekspropriere ejendom i landzone eller sommerhusområder
under nærmere fastsatte betingelser til fremme af lovens formål.
I overensstemmelse med VMP II-aftalen (bilaget til aftalen, s. 2) foreslås
en tilføjelse til § 2, hvorefter lovens beføjelser tillige skal anvendes med
sigte på at genoprette vådområder, som skal medvirke til at forbedre
vandmiljøet. Ændringen har alene til formål at præcisere, at
naturgenopretning med henblik på at forbedre vandmiljøet også er omfattet af
lovens formålsbestemmelser, og at der følgelig med hjemmel i lovens § 60 også
kan eksproprieres til gennemførelse af sådanne projekter, se herom
bemærkningerne til nr. 2.
Ved genopretning af vådområder forstås genskabelse af den naturlige
hydrologi i større samlede områder, hvilket indebærer, at der over tid
genskabes naturtyper som moser, sumpskove, rørskove, lavvandede søer,
naturlige vandløb og våde bredarealer.
Ændringsforslaget indebærer ikke en ændret afgrænsning af lovens
hovedformål og anvendelsesområde i forhold til miljøbeskyttelseslovgivningen.
Der skal således ved administrationen af loven i øvrigt ikke tages
forureningsbekæmpelseshensyn i videre omfang end hidtil. Områder, der er
omfattet af § 3 om beskyttede naturtyper, berøres som udgangspunkt kun af
intensiveringen af indsatsen for at genoprette vådområder i det omfang, det
vil være til gavn for de beskyttede naturtyper. Udpegningen af potentielle
vådområder vil respektere de danske forpligtelser i henhold til
internationale konventioner og EU-retsakter, herunder
EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet.
Ændringsforslaget indebærer endvidere ikke en ændring af
naturbeskyttelseslovens almindelige tilladelsessystem, og der skal således
indhentes de sædvanlige dispensationer i medfør af loven.
Til nr. 2
Naturbeskyttelseslovens kapitel 8 indeholder regler om naturforvaltning,
herunder en bestemmelse om, at miljø- og energiministeren kan erhverve fast
ejendom. Denne bestemmelse anvendes til at gennemføre bl.a.
naturgenopretningsprojekter, herunder genopretning af vådområder.
Ifølge § 60, stk.1, i kapitel 8 kan miljø- og energiministeren
ekspropriere ejendom i landzone eller sommerhusområder, når det er af
væsentlig betydning at råde over ejendommen for at gennemføre
foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme af lovens formål.
Genopretningen af de 16.000 ha vådområder skal så vidt muligt ske som
frivillige aftaler med lodsejerne. Det er dog i aftalen vedrørende
Vandmiljøplan II forudsat, at der skal kunne eksproprieres med henblik på
genopretning af vådområder, hvis en enkelt eller nogle få lodsejere
forhindrer et projekt, hvortil der i øvrigt er stor lodsejertilslutning.
Ændringsforslaget har til formål at præcisere den nuværende
ekspropriationshjemmel i § 60. Med ændringen i § 60, sammenholdt med den
ovennævnte ændring af formålsbestemmelsen i § 2, sikres det, at der i
overensstemmelse med VMP II-aftalen ikke kan opstå tvivl om, at der i de
nævnte situationer kan eksproprieres i forbindelse med genopretning af
vådområder.
Betingelsen i § 60 om, at foranstaltninger skal ske på grundlag af en
planlægning, vil være opfyldt dermed, at miljø- og energiministeren gennem et
landsplandirektiv sikrer, at de lavbundsarealer, der er potentielt egnede som
vådområder, får status som regionplanlægning.
Til § 3
Til nr. 1
Vandløbslovens kapitel 9 indeholder regler om etablering og drift af
udpumpningsanlæg med digeanlæg til afvanding. Efter reglerne må
udpumpningsanlæg til brug for afvanding ikke etableres eller ændres, herunder
driftsmæssigt, uden vandløbsmyndighedens godkendelse.
I overensstemmelse med indholdet i VMP II-aftalen (bilaget til aftalen, s.
2), tager forslaget til en ny § 46 a sigte på at undgå, at potentielle
vådområder, som følge af yderligere afvanding, forhindres genoprettet.
Forslaget bidrager således til at undgå yderligere nitratudvaskning fra disse
områder.
Vandløbsmyndighederne må ikke uden ministerens samtykke godkende ansøgning
om yderligere grundvandssænkning inden for bestående udpumpningsområder, der
er beliggende i landzone eller sommerhusområde.
Udpumpningsanlæg er typisk etableret i lavbundsområder, der er potentielle
vådområder.
Forslaget indebærer, at vandløbsmyndigheden skal forelægge ansøgninger fra
pumpelag om yderligere grundvandssænkning i bestående udpumpningsområder for
ministeren, der herefter tager stilling til, om forbudet imod yderligere
grundvandssænkning skal opretholdes, eller om ansøgningen kan behandles og
godkendes af vandløbsmyndigheden efter vandløbslovens regler herom.
Ministerens tilladelse til yderligere grundvandssænkning vil således kun
blive meddelt i de tilfælde, hvor yderligere grundvandssænkning inden for et
område ikke hindrer genoprettelse af potentielle vådområder.
Til § 4
Til nr. 1
I overensstemmelse med indholdet i VMP II-aftalen (bilaget til aftalen, s.
4) skal lovforslaget sikre, at der i regionplanerne kan udpeges
lavbundsarealer, som kan genoprettes som vådområder. Ved genopretning af
vådområder forstås genskabelse af den naturlige hydrologi i større samlede
områder, hvilket indebærer, at der over tid genskabes naturtyper som moser,
sumpskove, rørskove, lavvandede søer, naturlige vandløb og våde bredarealer.
Regionplanerne indeholder allerede i dag retningslinier om, at byggeri og
anlæg så vidt muligt skal undgås på lavbundsarealer. Med bestemmelsen sikres
det, at der kan gennemføres en egentlig udpegning af disse arealer på
grundlag af en samlet afvejning af areal- og miljøinteresserne og de
rekreative hensyn i det åbne land.
I VMP II-aftalen indgår bl. a., at 16.000 ha lavbundsareal skal udtages af
landbrugsarealet og genoprettes som vådområder med henblik på reduktion af
kvælstofudvaskningen.
Genopretningen af de 16.000 ha lavbundsområder skal så vidt muligt ske på
grundlag af frivillige aftaler med lodsejerne. For at muliggøre dette vil der
skulle udpeges væsentligt større, potentielt egnede vådområder, som skal
sikres mod byggeri og anlæg, der kan forhindre, at områderne kan genoprettes
som vådområder.
Miljø- og energiministeren vil i et landsplandirektiv, i medfør af
planlovens § 3, stk. 1, pålægge amtskommunerne indenfor en af ministeren
fastsat frist at tilvejebringe regionplantillæg, som efter nærmere fastsatte
kriterier udpeger de lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder
med henblik på den forudsatte reduktion af kvælstofudvaskningen. Direktivet
vil endvidere indeholde forskrifter for amternes og kommunernes
landzoneadministration, som sikrer områderne mod byggeri og anlæg, der kan
forhindre, at de kan genoprettes som vådområder. Miljø- og energiministeren
vil ved den statslige behandling af regionplantillæggene sikre, at de
opfylder intentionerne i aftalen om Vandmiljøplan II.
Til § 5
Loven foreslås at træde i kraft d. 1. juli 1998.
Skriftlig fremsættelse (16. april 1998)
Miljø- og energiministeren ( Svend Auken):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om
naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om planlægning. (Justering af
harmonikravene og genopretning af vådområder i overensstemmelse med aftalen
om vandmiljøplan II).
(Lovforslag nr. L 55).
De to lovforslag er en opfølgning på regeringens aftale med SF, V, K og CD
om Vandmiljøplan II. Lovforslagene skal ses i sammenhæng med forslag til lov
om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, som fremsættes af
fødevareministeren, og forslag til lov om afgift af kvælstof indeholdt i
gødninger m.m., som fremsættes af skatteministeren, som alle er et led i
opfølgningen på opfyldelse af aftalen om Vandmiljøplan II.
Formålet med disse lovforslag er at sikre, at der gennemføres de tiltag,
der er nødvendige for at virkeliggøre en reduktion af markbidraget med
100.000 tons kvælstof, som er et afgørende led i Danmarks implementering af
EU's nitratdirektiv.
Aftalen om Vandmiljøplan II indeholder en bred vifte af forskellige
initiativer bl.a. øgede bevillinger til genopretning af vådområder,
skovrejsning, økologisk landbrug og til anden miljøvenlig landbrugsdrift.
Derudover omfatter planen initiativer til en generel reduktion af
gødningstilførslen, bedre udnyttelse af næringsstofressourcerne gennem krav
om bedre udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen, skærpede harmonikrav og
indførelse af et krav om 6% græsefterafgrøder.
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om
naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om planlægning, som fremsættes af
miljø- og energiministeren, sikrer lovgrundlaget for justering af
harmonikravene og genopretning af vådområder med henblik på at forbedre
vandmiljøet. Ændringen af miljøbeskyttelsesloven indebærer således en
præcisering af miljø- og energiministerens adgang til at regulere landbrugets
tilførsel af næringsstoffer til vandmiljøet. Ændringen vil føre til justering
af harmonikravene som aftalt i Vandmiljøplan II. Samtidig medvirker
lovforslaget til at sikre Danmarks overholdelse af nitratdirektivets krav om
foranstaltninger til begrænsning af de mængder kvælstof, der må tilføres
jorden i form af husdyrgødning.
Det andet lovforslag, som indeholder ændringer af lov om vandforsyning
m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning, skal tilvejebringe det
fornødne hjemmelsmæssige grundlag for at realisere de dele af Vandmiljøplan
II, som vedrører regionale foranstaltninger, der ligeledes er et væsentligt
led i implementeringen af nitratdirektivet.
Idet der i øvrigt henvises til lovforslagene med bemærkninger, anbefales
det til Folketingets velvillige behandling.
Bilag 1
17. februar 1998
Aftale om Vandmiljøplan II
1. Parterne er enige om, at målet med aftalen er at virkeliggøre den
reduktion af markbidraget med 100.000 tons kvælstof, som er et afgørende led
i Danmarks implementering af EU's nitratdirektiv. Udgangspunktet for aftalen
er DMU/DJF's skøn på baggrund af de hidtidige tiltag ved fuld efterlevelse:
Ca. 63.000 tons, hvoraf godt halvdelen allerede er opnået. Der er derfor
enighed om at gennemføre de nødvendige tiltag for at opnå det, der mangler i
at nå målet om de 100.000 tons, det vil sige ca. 37.000 tons. De nødvendige
tiltag er angivet i vedlagte skema med tilhørende bilag. Kvælstof-normen
nedsættes med 10%, d.v.s. at der samlet er tale om et vægtet gennemsnit på
10% for normen. Endelig vil Miljø- og energiministeren og Fødevareministeren
i folketingssamlingen 1998/99 fremlægge en handlingsplan til reduktion af
ammoniakfordampningen fra landbruget. Parterne er stillet frit i forhold til
den kommende handlingsplan. Hvad angår den yderligere satsning på økologisk
jordbrug er parterne enige om, at finansieringen drøftes i forbindelse med de
årlige finanslovsforhandlinger.
2. Parterne er enige om, at de i bilaget beskrevne foranstaltninger
indarbejdes i den danske redegørelse for, hvorledes nitratdirektivet
forudsættes opfyldt i DK.
3. Parterne forpligter sig til at gennemføre en bøde med faste satser på
forbrug af kvælstofgødning udover de fastsatte sænkede gødningsnormer.
Parterne er enig om at sigte mod en sats på 10 kr./kg kvælstof ved en
overgødskning på op til 30 kg kvælstof/ha. Ved overgødskning med mere end 30
kg kvælstof/ha sigtes mod en sats på 20 kr./kg kvælstof. Der skal samtidig
tilvejebringes et grundlag for en skærpet sanktionspraksis, jævnfør notat om
en bødemodel vedrørende jordbrugets anvendelse af gødning.
4. Parterne forpligter sig til at indføre en generel afgift på
kvælstofgødning, således at kun jordbrugere indenfor landbrug, gartneri og
skovbrug, der undergives gødningsplanreguleringer, kan erhverve afgiftsfri
gødning. Afgiften fastsættes til 5 kr./kg kvælstof.
5. Såfremt drøftelserne med EU-kommissionen i forbindelse med den danske
gennemførelse nødvendiggør ændringer, forpligter parterne sig til at foretage
de nødvendige justeringer. For så vidt angår emner, der efter
nitratdirektivet skal behandles i nitratkomiteen, forudsætter endelig
stillingtagen en drøftelse og beslutning i komiteprocedure. Med hensyn til
harmonikravet vil Danmark forhandle med EU-kommissionen om en dispensation
med henblik på at fastsætte krav om 230 kg kvælstof/ha for kvægbrug og 140 kg
kvælstof/ha for øvrige brug. Harmonikravet ændres i overensstemmelse med
nitratdirektivets tidsfrister. Regeringen vil i lyset af den kommende
drøftelse med Kommissionen vende tilbage til parterne.
6. Parterne er enige om, at DMU og DJF efter udløbet af gødningsåret
1999/2000 afgiver en vurdering af, hvorvidt der samlet må forventes en
reduktion af markbidraget på under eller over 100.000 tons med udgangen af år
2003. I vurderingen indgår bl.a. udviklingen i handelsgødningsforbruget som
indikator samt virkningerne af Santer-pakken. Vurderingen skal foreligge
senest 15. september 2000. Regeringen fremlægger på basis heraf en
redegørelse for hvilke initiativer, vurderingen giver anledning til. I den
forbindelse er parterne enige om, at såfremt DMU og DJFs vurdering peger på
en væsentligt anden målopfyldelse i 2003 end forventet må indsatsen på
baggrund af redegørelsen skærpes eller lempes så den forudsatte målopfyldelse
nås, herunder medvirke til den fornødne finansiering.
Hvis udvaskningen fra landbruget udvikler sig som forudsat i aftalen vil
der ikke indenfor aftalens tids- og indholdsmæssige ramme blive tale om at
stille yderligere krav til landbruget for så vidt angår kvælstofudvaskningen.
7. Endelig er parterne enige om, at DMU og DJF på tilsvarende måde efter
afslutningen af gødningsåret 2002/2003 og senest den 15. september 2003
afgiver en vurdering, som behandles som beskrevet under pkt. 6.
8. Vedrørende finansieringen forpligter parterne sig til i forbindelse med
de årlige finanslovsforhandlinger at fremskaffe finansiering til
nettomerudgifter ved Vandmiljøplan II ved omprioritering indenfor Miljø- og
Energiministeriets og Fødevareministeriets samlede budgetrammer og det
samlede statsbudget.
Side 1
Bilag til aftale om Vandmiljøplan II af 17. februar 1998
Tabel. Miljøeffekterne og reduktionen i handelsgødningsforbruget er
vurderet af DMU/DJF. De økonomiske vurderinger er foretaget af SJFI.
---------------------------------------------------------------------
Effekt i Udtag- Erhvervs- Sam- Ekstra Reduk-
2003, ne , økonomi- lede bevil- tion i
mindre area- ske stats- lings- handels-
udvask- ler konse- finan- behov, gødnings-
ning, hek- kven- sielle mill. forbrug,
tons N/år tar ser, omkost- kr. år tons
mill. ninger,
kr./år mill.
kr./år
---------------------------------------------------------------------
Vådområder 5600 16000 100 50 1100
---------------------------------------------------------------------
SFL områder 1900 88000 90 0 10000
---------------------------------------------------------------------
Skovrejsning 1100 20000 120 60 2440
---------------------------------------------------------------------
Bedre foder- 2400 -13600
udnyttelse
---------------------------------------------------------------------
Skærpede 300 30 600
harmonikrav,
2,3/1,4 1)
---------------------------------------------------------------------
Skærpede krav 10600 200 26000
til udnyttelse
af N i husdyr-
gødning,
(5+5+X 2))%
---------------------------------------------------------------------
Økologisk 1700 170000 180 115 4) 17600
jordbrug
---------------------------------------------------------------------
Efteraf- 3000 120000 150 3000
grøder på
yderligere
6% af arealet
---------------------------------------------------------------------
Nedsat N- 10500 112 40000
norm, 10%
---------------------------------------------------------------------
I alt 37100 414000 492 490 225 87140
---------------------------------------------------------------------
Forstærket 26 26
kontrol 3)
---------------------------------------------------------------------
I alt 516 251
---------------------------------------------------------------------
1) Harmonikrav på 1,4 til svinebruget opfyldes i dag af de fleste
fedesvineproducenter. For so- og smågrise- producenter vil dette kunne nås
gennem forbedret fodereffektivitet.
2) Fem procent i gødningsåret 1999/2000, samt yderligere fem procent i
gødningsåret 2001/2002. Ved midtvejsvurderingen for så vidt det er teknisk
gennemførligt sættes udnyttelsesprocenten i 2002/2003 yderligere i vejret for
at nå udvaskningsreduktionen på 10.600 tons i det omfang det ikke er muligt
at nå målet ved blandt andet halmnedmulding, permanent brak og økologisk
jordbrug.
3) De nye initiativer skal følges op af en forstærket kontrolindsats af
Plantedirektoratet svarende til 26 mill. kr. i 1998 samt herefter årlige
ekstraudgifter på 22 mill. kr.
4) Det ekstra bevillingsbehov på 115 mill. kr. årligt til økologi består
af et arealtilskud på 105 mill. kr. årligt og et afsætningsfremmende tilskud
på 10 mill. kr. årligt. Den forudsatte omlægning på 170.000 ha. i perioden
omfatter et i aftalen oprindeligt skøn på 120.000 ha. Hertil er senere
tilføjet et mål på yderligere 50.000 ha. De nævnte 120.000 ha indebærer et
ekstra bevillingsbehov på 55 mill. kr. årligt i forhold til det nuværende
bevillingsniveau, mens de yderligere 50.000 ha indebærer et yderligere
bevillingsbehov på 50 mill. kr. De nævnte tal er gennemsnitsstal. I starten
af omlægningsperioden vil de ekstra bevillingsbehov være forholdsmæssigt
højere.
Side 2
Vådområder til og med år 2003
Prisoverslaget er baseret på hidtidige erfaringer fra
naturgenopretningsprojekter og svarer til omkostningerne ved at gennemføre
Vest Stadil Fjord projektet. Hvis arealmålet skal fastholdes vil det kræve,
at de økonomiske ressourcer reguleres i takt med evt. stigninger i
jordpriserne.
Omkostningsoverslaget er tillagt omkostningerne til administration,
jordfordeling, projektering, løn, overvågning mv.. Disse omkostninger skønnes
til ca. 20 mio. kr. om året.
Det forudsættes, at der kan eksproprieres, i fald en enkelt eller nogle få
lodsejere forhindrer et projekt, der i øvrigt er stor lodsejertilslutning
til. Det forudsættes endvidere, at såfremt justitsministeriet skulle finde at
§ 60 i Naturbeskyttelsesloven ikke giver den tilstrækkelige hjemmel til dette
formål, præciseres § 60 i NBL, således at der tilvejebringes det fornødne
hjemmelsgrundlag.
Det forudsættes, at miljø- og energiministeren, gennem et
landsplandirektiv, udpeger de lavbundsarealer, der er potentielt egnede som
vådområder, og sikrer at de gives en planlægningsmæssig status, der
forhindrer at de kan anvendes på en måde, der umuliggør eller besværliggør
genopretning af vådområder. Det forudsættes endvidere, at såfremt Planloven
ikke giver tilstrækkelig hjemmel til dette formål, tilvejebringes det
nødvendige hjemmelsgrundlag indenfor Planloven. De pågældende arealer udpeges
samtidig til SFL områder.
Der sikres adgang til at regulere mulighederne for at afvande
lavbundsarealer for at undgå at potentielle vådområder af den grund
forhindres genoprettet. Dette gøres ved i indeværende folketingssamling at
ændre i vandløbsloven, således at private og offentlige udpumpningsanlæg (VL
Kapitel 9) ikke kan godkendes ændret (omlagt) i lavbundsområder med henblik
på yderligere grundvandssænkning,
Måltallet på 16.000 ha i 2003 forudsætter at konkurrerende arealanvendelse
ikke intensiveres.
Forudsætningen for den skønnede effekt for kvælstoffjernelse er at
vådområderne etableres som beskrevet i notat nr. 1 og nr. 51.
Fordelingen på ministerieområder afklares efterfølgende.
SFL områder
Indgåelse af aftaler med landmænd i det angivne omfang forudsætter et øget
aktivitetsniveau fra amternes side og en større interesse fra landmændenes
side set i forhold til resultatet af indsatsen i det første år. Der vil være
behov for en fortsat intensiveret informationsindsats, som forventes gradvist
at øge interessen for ordningerne.
Der vil blive gennemført en midtvejsevaluering af udlægningen af
ordningerne til amterne. Såfremt forventningerne i forbindelse med
udlægninger ikke skønnes at blive opfyldt, gennemføres en ændret amtslig
deltagelse i administrationen således, at Bloktilskudsmodellen afløses af
1996-administrationsmodellen.
Hvis foranstaltningerne i ordningen i højere grad koncentreres på
mvj-foranstaltninger med maksimal reduktionseffekt på kvælstofudledningen,
vil effekten af indsatsen blive større pr. hektar, der er omfattet af
ordningen (fra et niveau på gns. 21,5 kg/ha til omkring 30 kg/ha.).
Udgifterne vil imidlertid være gennemsnitligt 3.000 kr. dyrere årligt pr.
hektar ved anvendelse af foranstaltninger, der reducerer kvælstofudledningen
med 20 kg mere pr. hektar end det gennemsnitlige niveau. Der er således ikke
garanti for et positivt nettoresultat inden for det afsatte budget. Der kan
derfor under denne mulighed blive behov for ekstra bevillinger.
Derudover vil det blive overvejet at øge tilskudssatserne for de relevante
foranstaltninger. Dette kræver EU-godkendelse, idet tilskuddet skal dække et
påviseligt omkostningstab ved den pågældende dyrkningsforpligtelse. Med de
nuværende EU-medfinansieringsniveauer ville der blive tale om 100 pct.
national finansiering, og der kan også under denne mulighed blive behov for
ekstra midler.
Skovrejsning
Da omkostningerne er baseret på dagens priser er det for at opnå den
forudsatte effekt nødvendigt at sikre en løbende indeksregulering af
bevillingernes størrelse.
Side 3
Omkostninger til administration er indregnet i bevillingsoverslaget. Det
skønnes, at der vil være øgede administrationsomkostninger på ca. 3 mill. kr.
om året.
Ved opgørelse af bevillingsbehovet på 120 mill. kr. for 25.000 ha
forudsættes at der er tale om privat skovrejsning med tilskud, som kan
igangsættes umiddelbart, idet der er et overskud af interesserede private.
Statslig skovrejsning indebærer udgifter til erhvervelse. Inklusive
erhvervelsesudgifter vil bevillingsbehovet til statslig skovrejsning typisk
øges med mellem 0 og 60% i forhold til den private tilplantning - alt efter
graden af kommunal medfinansiering. Kommunal medfinansiering af bynære,
grundvandsbeskyttende statsskove bliver mere og mere udbredt - typisk med en
medfinansiering på 50% af erhvervelsesudgifterne. Ved kommunal
medfinansiering på 50% er privat skovrejsning og statslig skovrejsning
omtrent lige udgiftskrævende.
Det forudsættes at fordelingen af bevillinger mellem privat og statslig
skovrejsning kan reguleres løbende.
Bedre foderudnyttelse
En sænkning af kornprisen som følge af Santer-pakken og uændret
proteinpris medfører en reducering af den økonomisk optimale proteintildeling
i husdyrbruget.
Regeringen vil arbejde for at udvikle et grønt regnskab for
landbrugsbedrifter, eventuelt i kombination med differentierede harmonikrav,
som kan medvirke til at fremme en effektiv udnyttelse af kvælstof i foderet.
Skærpede harmonikrav
Med hensyn til harmonikravet vil Danmark forhandle med EU-kommissionen om
en dispensation med henblik på at fastsætte krav om 230 kg N/ha for kvægbrug
og 140 kg N/ha for øvrige brug. Regeringen vil i lyset af den kommende
drøftelse med Kommissionen vende tilbage til parterne.
De gældende danske regler om harmonikrav vil blive ændret - om nødvendigt
ved lov.
Skærpede krav til udnyttelse af N i husdyrgødning
Der henvises til fodnote 2 i Tabellen.
Økologisk jordbrug
Det forudsættes, at det økologisk drevne areal stiger med 170.000 ha i alt
frem til år 2003. Der er således tale om væsentlig forøgelse i forhold til
den hidtidige udvikling. Aftalen er baseret på, at der omlægges 20.000 ha om
året svarende til 120.000 ha. Aftalen omfatter endvidere en målsætning om at
omlægge yderligere 50.000 hektar indenfor aftalens tidsramme.
Derudover er udviklingen i den økologiske fødevareproduktion nu nået til
et stadium hvor der er behov for at stimulere udviklingen gennem en
koordineret afsætningsstrategi for de økologiske fødevarer såvel i forhold
til hjemmemarkedet som i forhold til eksport.
Dette indebærer, at der skal sættes øget fokus på udviklingen af en
afsætningsfremmestrategi for de økologiske produkter.
Der er behov for at styrke aktiviteten over for især de små og mellemstore
virksomheder inden for det økologiske produktionsområde.
Et middel til at fremme denne udvikling er at etablere en
rejseholdsordning, der skal bistå de små og mellemstore virksomheder ved at
etablere en afsætningsstrategi for deres økologiske produktion.
Der afsættes 10 mio. kr. over 5 år til afsætningsfremme ved hjælp af en
rejseholdsordning.
Efterafgrøder
Seks procent af basisarealet skal udlægges med en græsefterafgrøde
etableret i en kornafgrøde om foråret, målt som et gennemsnit over en
årrække, og gennemsnittet må aldrig blive under 6%.
Den langsigtede effekt på handelsgødningsforbruget af seks procent
efterafgrøder vil være en nedgang på 3000 ton/år, heri er dog ikke indregnet
ændringer i sædskiftet.
Arealet med efterafgrøder indskrives om foråret i landmandens sædskifte-
og gødningsplan. Plantedirektoratet kan ved kontrolbesøg på bedriften
kontrollere arealet med efterafgrøder på tilsvarende måde, som man
kontrollerer arealet
Side 4
med efterafgrøder under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.
Overtrædelse af ordningen straffes med bøde.
Arealer med efterafgrøder omfatter alene arealer, som er udlagt med en
efterafgrøde og som anvendes til en vårsædsafgrøde det efterfølgende forår.
Dette betyder, at arealer med græsudlæg til græsmarker, græsfrø og brak ikke
medregnes i arealet med efterafgrøder.
Nedsat N-norm med 10 procent af den nuværende norm
N-normen nedsættes med 10%, d.v.s. at der samlet er tale om et vægtet
gennemsnit på 10% for normen. Nedsættelsen iværksættes fra gødningsåret
1998/99.
I forbindelse med de skærpede krav revideres og lovfæstes reglerne om
gødningsregnskaber, hvilket medfører øgede udgifter til kontrol og
administration jævnfør opdateret bilag 100 af 4. februar 1998.
Regionale foranstaltninger
Drikkevandsudvalget har tilkendegivet, at der ud over den generelle
beskyttelse er behov for en yderligere beskyttelse i de områder, der er
særlig følsomme over for nitratforurening.
Endvidere har Kommissionen i åbningsskrivelsen af 14. november 1997 peget
på, at de danske oplysninger til Kommissionen om de danske nitratproblemer og
regeringens hidtidige foranstaltninger til reduktion af nitratforureningen
ikke i tilstrækkelig grad inddrager det regionale aspekt.
Følgende virkemidler skal anvendes:
Regionplanerne skal yderligere indeholde en udpegning af følsomme
indvindingsområder (herunder nitratfølsomme indvindingsområder),
indsatsområder (hvor det findes, at en særlig indsats til beskyttelse af
vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne) samt en
prioritering af indsatsområder. Amterne skal have pligt til senest i
forbindelse med regionplanrevision 2001 at udpege nitratfølsomme
indvindingsområder.
For hvert indsatsområde skal amtsrådet have pligt til at udarbejde en
indsatsplan, der skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for
beskyttelse og retningslinier og tidsplan for myndighedernes indsats til
opnåelse af denne beskyttelse.
Kommuner og amter skal have mulighed for mod erstatning at pålægge
rådighedsindskrænkninger, herunder dyrkningsrestriktioner i nitratfølsomme
indvindingsområder, hvis den eksisterende landbrugsdrift medfører en så høj
belastning af den pågældende ressource, at det er nødvendigt at gribe ind for
at sikre drikkevandsinteresserne. I visse tilfælde kan
rådighedsindskrænkningerne være så omfattende, at en hel eller delvis
overtagelse af ejendommen vil være rimelig. Procedurerne for fastlæggelse af
rådighedsindskrænkninger følger reglerne i lov om offentlige veje. Det samme
gælder erstatningsfastsættelsen, herunder spørgsmålet om hel eller delvis
overtagelse, som således afgøres af taksationsmyndighederne.
Der er enighed om, at der i indeværende folketingssamling tilvejebringes
det nødvendige hjemmelsgrundlag for at gennemføre ovennævnte
foranstaltninger.
Bilag 2
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse (Miljøloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 625 af
15. juli 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 1, nr. 9, ændres »herunder om vilkår
for sådanne placeringer og anvendelse, og« til: »herunder om vilkår
for sådanne placeringer og anvendelse,».
2. I § 7, stk. 1, nr. 10, ændres »udledning til
miljøet.« til: »udledning til miljøet, og«.
3. I § 7, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) anvendelse af husdyrgødning og anden organisk gødning i
jordbruget med henblik på at beskytte vandløb, søer og havet samt grundvandet
mod forurening.«
§ 7. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om
1) forurening fra virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg
og transportmidler,
2) indretning, drift og vedligeholdelse af de virksomheder m.v., der er
nævnt i nr. 1,
3) forurening fra spildevandsanlæg, rensningsanlæg, forbrændingsanstalter
og lossepladser samt indretning, drift og vedligeholdelse af sådanne anlæg,
4) renhedsgraden af og tilsætning af stoffer til brændstoffer, der
anvendes til opvarmning eller drift af transportmidler og maskiner,
5) at bestemte anlæg, maskiner, redskaber og transportmidler skal være af
godkendt type,
6) at anlæg, indretninger eller apparater, herunder måleapparatur, der er
beregnet til anvendelse i forureningsbegrænsende øjemed, skal være af
godkendt type,
7) risikobetonede processer samt oplagring og transport af stoffer med
farlige egenskaber som nævnt i § 2, stk. 2,
8) anmeldelse til tilsynsmyndigheden af virksomhedens eller anlæggets
anvendelse af råvarer, hjælpestoffer og andre materialer samt af udledninger
til vand, jord og luft i forbindelse med virksomhedens eller anlæggets drift,
herunder af frembringelsen af affald,
9) anmeldelse om midlertidig placering og anvendelse af anlæg,
transportmidler, mobile anlæg, maskiner og redskaber, der kan medføre
forurening, herunder om vilkår for sådanne placeringer og anvendelse, og
10) bioteknologisk anvendelse af mikroorganismer, herunder om alle former
for udledning til miljøet.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4. - - -
§ 2
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november
1997, foretages følgende ændringer:
1. § 2 affattes således:
» § 2. Lovens beføjelser skal tillige anvendes med sigte på at
bekæmpe sandflugt og forøge skovarealet samt på at genoprette vådområder, som
skal medvirke til at forbedre vandmiljøet.«
§ 2. Lovens beføjelser skal tillige anvendes med sigte på at
forøge skovarealet og bekæmpe sandflugt.
2. § 60, stk. 1, affattes således:
»Miljø- og energiministeren kan ekspropriere ejendom i landzone eller
sommerhusområder, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen
for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme
af lovens formål, herunder til genopretning af vådområder som skal medvirke
til at forbedre vandmiljøet.«
§ 60. Miljøministeren kan ekspropriere ejendom i landzone eller
sommerhusområder, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen
for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme
af lovens formål.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
§ 3
I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992, som
ændret ved § 1 i lov nr. 402 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:
1. Efter § 46 indsættes i kapitel 9:
» § 46 a. Vandløbsmyndigheden må ikke uden miljø- og
energiministerens forudgående tilladelse godkende ændring eller omlægning af
udpumpningsanlæg med henblik på yderligere grundvandssænkning i
lavbundsområder i landzone eller sommerhusområder.«
§ 4
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997,
foretages følgende ændring:
1. I § 6, stk. 3, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:
»9) beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som
vådområder,»
Nr. 9-13 bliver herefter nr. 10-14.
§ 6. For hver amtskommune skal der foreligge en regionplan. I
Københavns og Frederiksberg Kommuner er kommuneplanen tillige regionplan. En
regionplan skal omfatte en periode på 12 år.
Stk. 2 . Regionplanlægningen må ikke stride mod regler eller
beslutninger efter § 3.
Stk. 3 . Regionplanen skal på grundlag af en samlet vurdering af
udviklingen i amtskommunen indeholde retningslinier for:
1) arealudlæg til byzoner og sommerhusområder,
2) beliggenheden af større offentlige institutioner samt større
trafikanlæg og andre større tekniske anlæg,
3) beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til
forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav,
4) beliggenheden og udformningen af større enkeltanlæg, der må antages at
påvirke miljøet i væsentlig grad,
5) den samlede detailhandelsstruktur, jf. § 6 b,
6) varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og
sikringen af de særlig værdifulde landbrugsområder,
7) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning
er uønsket,
8) varetagelse af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det
åbne land, herunder udpegningen og sikringen af naturområder med særlige
naturbeskyttelsesinteresser,
9) beliggenheden af arealer til fritidsformål,
10) anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre
naturforekomster i jorden,
11) anvendelse og beskyttelsen af vandressourcerne,
12) kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande og
13) realiseringen af regler eller beslutninger efter lovens § 3.
Stk. 4. - - -
Stk. 5. - - -
Stk. 6. - - -
Stk. 7. - - -
Stk. 8. - - -
Stk. 9. - - -
Efter 2. behandling den 19. juni 1998
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. juli 1997,
foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 1, nr. 9, ændres »herunder om vilkår
for sådanne placeringer og anvendelse, og« til: »herunder om vilkår
for sådanne placeringer og anvendelse,».
2. I § 7, stk. 1, nr. 10, ændres »udledning til
miljøet.« til: »udledning til miljøet, og«.
3. I § 7, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) anvendelse af husdyrgødning og anden organisk gødning i
jordbruget med henblik på at beskytte vandløb, søer og havet samt grundvandet
mod forurening.«
§ 2
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november
1997, foretages følgende ændringer:
1. § 2 affattes således:
» § 2. Lovens beføjelser skal tillige anvendes med sigte på at
bekæmpe sandflugt og forøge skovarealet samt på at genoprette vådområder, som
skal medvirke til at forbedre vandmiljøet.«
2. § 60, stk. 1, affattes således:
»Miljø- og energiministeren kan ekspropriere ejendom i landzone eller
sommerhusområder, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen
for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme
af lovens formål, herunder til genopretning af vådområder, som skal medvirke
til at forbedre vandmiljøet.«
3. Efter § 60 indsættes som ny paragraf med tilhørende overskrift:
»Genopretning af vådområder med henblik på at forbedre
vandmiljøet
§ 60 a. Miljø- og energiministeren kan med henblik på genopretning
af vådområder, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet, bemyndige
amtsrådet til at udøve de beføjelser, som er tillagt miljø- og
energiministeren i henhold til § 55, stk. 1, nr. 1, § 55, stk. 2 og 3, § 57,
stk. 1, § 59, stk. 1, og § 60, stk. 1 og 3, samt i henhold til § 55, stk. 1,
nr. 3, dog kun for så vidt angår ydelse af tilskud.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om og
retningslinjer for, hvorledes amtsrådets beføjelser skal udøves.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse
efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages til anden
administrativ myndighed, jf. dog § 60, stk. 3.«
§ 3
I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992, som
ændret ved § 1 i lov nr. 402 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:
1. Efter § 46 indsættes i kapitel 9:
» § 46 a. Vandløbsmyndigheden må ikke uden miljø- og
energiministerens forudgående tilladelse godkende ændring eller omlægning af
udpumpningsanlæg med henblik på yderligere grundvandssænkning i
lavbundsområder i landzone eller sommerhusområder.«
§ 4
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997,
foretages følgende ændring:
1. I § 6, stk. 3, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:
»9) beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som
vådområder,».
Nr. 9-13 bliver herefter nr. 10-14.
§ 5
Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Officielle noter
(* 1) 1) Indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
91/676/EØF om beskyttelse af vand imod forurening forårsaget af nitrater fra
landbruget.
(* 2) Finansloven for 1998: Forhandlingsresultater, Finansministeriet
december 1997, bilag 1.
Lignende dokumenter
- Betænkning over I. Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om planlægning Retsinformation · 15. september 1998
- 1997 BTL 55 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE, LOV OM NATURBESKYTTELSE, LOV OM VANDLØB OG LOV OM PLANLÆGNING (JUSTERING AF HARMONIKRAVENE OG GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER I OVERENSSTEMMELSE MED AFTALEN OM VANDMILJØPLAN II) NR L 55 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 16. juli 1998
- 1997 BTL 56 BETÆNKNING OVER II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VANDFORSYNING M.V., LOV OM MILJØBESKYTTELSE OG LOV OM PLANLÆGNING (BESKYTTELSE AF DRIKKEVANDSRESSOURCER OG VANDFORSYNING) NR L 55 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 16. juli 1998
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om planlægning Retsinformation · 15. september 1998
- Skattestyrelsens opkrævning af yderligere 54.762,05 kr. i kvælstofafgift for klagerens virksomheds udlevering af varerne, ”2-1-2 Hønsegødning”, ”3-1-2… Landsskatteretten · 9. juni 2022
- Vejledning om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder Retsinformation · 23. juli 1998