Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 55 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE, LOV OM NATURBESKYTTELSE, LOV OM VANDLØB OG LOV OM PLANLÆGNING(* 1) (JUSTERING AF HARMONIKRAVENE OG GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER I OVERENSSTEMMELSE MED AFTALEN OM VANDMILJØPLAN II)

1997/2 LSF 55Lovforslag som fremsatFolketinget3. juli 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. juli 1997,

foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, nr. 9, ændres »herunder om vilkår

for sådanne placeringer og anvendelse, og« til: »herunder om vilkår

for sådanne placeringer og anvendelse,».

2. I § 7, stk. 1, nr. 10, ændres »udledning til

miljøet.« til: »udledning til miljøet, og«.

3. I § 7, stk. 1, indsættes som nr. 11:

»11) anvendelse af husdyrgødning og anden organisk gødning i

jordbruget med henblik på at beskytte vandløb, søer og havet samt grundvandet

mod forurening.«

§ 2

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november

1997, foretages følgende ændringer:

1. § 2 affattes således:

» § 2. Lovens beføjelser skal tillige anvendes med sigte på at

bekæmpe sandflugt og forøge skovarealet samt på at genoprette vådområder, som

skal medvirke til at forbedre vandmiljøet.«

2. § 60, stk. 1, affattes således:

»Miljø- og energiministeren kan ekspropriere ejendom i landzone eller

sommerhusområder, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen

for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme

af lovens formål, herunder til genopretning af vådområder, som skal medvirke

til at forbedre vandmiljøet.«

3. Efter § 60 indsættes som ny paragraf med tilhørende overskrift:

»Genopretning af vådområder med henblik på at forbedre

vandmiljøet

§ 60 a. Miljø- og energiministeren kan med henblik på genopretning

af vådområder, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet, bemyndige

Læs alt

amtsrådet til at udøve de beføjelser, som er tillagt miljø- og

energiministeren i henhold til § 55, stk. 1, nr. 1, § 55, stk. 2 og 3, § 57,

stk. 1, § 59, stk. 1, og § 60, stk. 1 og 3, samt i henhold til § 55, stk. 1,

nr. 3, dog kun for så vidt angår ydelse af tilskud.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om og

retningslinjer for, hvorledes amtsrådets beføjelser skal udøves.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse

efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages til anden

administrativ myndighed, jf. dog § 60, stk. 3.«

§ 3

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992, som

ændret ved § 1 i lov nr. 402 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:

1. Efter § 46 indsættes i kapitel 9:

» § 46 a. Vandløbsmyndigheden må ikke uden miljø- og

energiministerens forudgående tilladelse godkende ændring eller omlægning af

udpumpningsanlæg med henblik på yderligere grundvandssænkning i

lavbundsområder i landzone eller sommerhusområder.«

§ 4

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997,

foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 3, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:

»9) beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som

vådområder,».

Nr. 9-13 bliver herefter nr. 10-14.

§ 5

Loven træder i kraft den 15. juli 1998.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse (Miljøloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 625 af

15. juli 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, nr. 9, ændres »herunder om vilkår

for sådanne placeringer og anvendelse, og« til: »herunder om vilkår

for sådanne placeringer og anvendelse,».

2. I § 7, stk. 1, nr. 10, ændres »udledning til

miljøet.« til: »udledning til miljøet, og«.

3. I § 7, stk. 1, indsættes som nr. 11:

»11) anvendelse af husdyrgødning og anden organisk gødning i

jordbruget med henblik på at beskytte vandløb, søer og havet samt grundvandet

mod forurening.«

§ 2

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november

1997, foretages følgende ændringer:

1. § 2 affattes således:

» § 2. Lovens beføjelser skal tillige anvendes med sigte på at

bekæmpe sandflugt og forøge skovarealet samt på at genoprette vådområder, som

skal medvirke til at forbedre vandmiljøet.«

2. § 60, stk. 1, affattes således:

»Miljø- og energiministeren kan ekspropriere ejendom i landzone eller

sommerhusområder, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen

for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme

af lovens formål, herunder til genopretning af vådområder som skal medvirke

til at forbedre vandmiljøet.«

§ 3

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992, som

ændret ved § 1 i lov nr. 402 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:

1. Efter § 46 indsættes i kapitel 9:

» § 46 a. Vandløbsmyndigheden må ikke uden miljø- og

energiministerens forudgående tilladelse godkende ændring eller omlægning af

udpumpningsanlæg med henblik på yderligere grundvandssænkning i

lavbundsområder i landzone eller sommerhusområder.«

§ 4

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997,

foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 3, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:

»9) beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som

vådområder,»

Nr. 9-13 bliver herefter nr. 10-14.

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

1.1 Vandmiljøplan II

Formålet med lovforslaget er at sikre retsgrundlaget for iværksættelse af

de initiativer til begrænsning af udledning af kvælstof, som er indeholdt i

regeringens aftale med SF, V, K og CD om Vandmiljøplan II af 17. februar 1998

på områder, hvor der ikke i forvejen er det fornødne lovgrundlag.

Vandmiljøplan II (se bilag 1) er en opfølgning af indsatsen for at

forbedre vandmiljøet, som begyndte med vedtagelsen af Vandmiljøplanen i 1987.

Den miljømæssige målsætning i Vandmiljøplan I fastholdes. Nærværende

lovforslag skal medvirke til at nå målet fra 1987 om at reducere markbidraget

med 100.000 tons kvælstof. Lovforslaget skal ligeledes medvirke til at sikre,

at Danmark gennemfører EU's nitratdirektiv, se herom nedenfor pkt. 1.2.

Det er målet i Vandmiljøplan II (VMP II), at nitratudledningen fra

landbrugsarealerne reduceres med yderligere ca. 37.000 tons, jf. VMP

II-aftalens punkt 1. Planens hovedinitiativer omfatter:

- generel reduktion af gødningstilførslen,

- bedre udnyttelse af næringsstofressourcerne,

- øgede bevillinger til naturgenopretning, herunder genopretning af

vådområder, skovrejsning, økologisk landbrug og til anden miljøvenlig

landbrugsdrift.

Det er således centralt i VMP II, at normerne for kvælstoftilførsel sænkes

med 10% fra august 1998. Der er tale om en 10%-reduktion set i forhold til

det driftsøkonomisk optimale niveau, som er grundlaget for den nuværende

norm. Der vil endvidere blive fastsat regler om bøde på forbrug af

kvælstofgødning ud over de sænkede normer.

Kravet til udnyttelse af kvælstofindholdet i husdyrgødningen vil blive

forøget med 10% frem til 2002. På baggrund af den i VMP II-aftalen indeholdte

midtvejsvurdering vil kravet blive sat yderligere op, hvis det er teknisk

muligt, og hvis det er nødvendigt for at nå den forventede reduktion af

udvaskningen.

Derudover indebærer VMP II-aftalen en justering af harmonikravene, og der

indeholdes et krav om, at der på 6% af bedrifternes omdriftsareal sås en

græsefterafgrøde, som etableres i en kornafgrøde om foråret. Sidstnævnte vil

medvirke til, at kvælstof opsamles efter høst og herigennem medvirke til at

dække det kommende års kvælstofbehov.

Endvidere indebærer aftalen, at der skal bruges tæt ved 500 mill. kr.

årligt i seks år til genopretning af 16.000 ha vådområder, 20.000 ha

skovrejsning, til omlægning af 170.000 ha til økologisk jordbrug og til

aftaler om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger på 88.000 ha.

Ved nærværende lovforslag præciseres hjemlen til at justere

harmonikravene, og der sikres hjemmel til at kunne genoprette vådområder i

det omfang, der er forudsat i VMP II-aftalen. Lovforslaget skal endvidere ses

i sammenhæng med de nedenfor nævnte lovforslag, der tillige vedrører

udmøntningen af VMP II-aftalen.

Fødevareministeren fremsætter et lovforslag om jordbrugets anvendelse af

gødning og om plantedække (L 58), der skal sikre det hjemmelsmæssige grundlag

for VMP II-aftalens foranstaltninger vedrørende henholdsvis skærpede krav til

udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen, krav om 6% græsefterafgrøder og

nedsættelse af normerne for tilførsel af kvælstof, se aftalens pkt. 1 og

bilaget til aftalen, s. 3 og 4.

Skatteministeren fremsætter et lovforslag om afgift af kvælstof indeholdt

i gødninger m.m. (L 67), hvorved der lægges afgift på salg af kvælstofgødning

til anvendelse udenfor det gødningsregnskabspligtige jordbrug, jf. aftalens

pkt. 4.

Miljø- og energiministeren fremsætter samtidig med nærværende lovforslag

et lovforslag om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om

miljøbeskyttelse og lov om planlægning (L 56) hvorved bl.a. sikres det

fornødne lovgrundlag til den del af VMP II-aftalen, der vedrører regionale

foranstaltninger, se hertil bilaget til aftalen, s. 4. Lovforslaget

indeholder således bestemmelser om, at regionplanerne fremover skal indeholde

en udpegning af følsomme indvindingsområder med angivelse af, hvilke typer af

forurening, områderne anses for følsomme overfor, eksempelvis nitrat, og om

fastlæggelse af en prioritering af indsatsområderne. Endvidere indeholder

lovforslaget muligheder for, imod erstatning, enten ved frivillig aftale

eller ved påbud, at gennemføre rådighedsindskrænkninger, herunder

dyrkningsrestriktioner i de områder, hvor der udarbejdes indsatsplaner.

Der henvises i det hele til bemærkningerne til disse lovforslag.

1.2 EU's nitratdirektiv

Der er en nøje sammenhæng imellem den samlede lovpakke til udmøntning af

VMP II-aftalen og EUs nitratdirektiv (Rådets dir. 91/676/EØF). Lovforslaget

udgør således et led i Danmarks implementering af direktivet.

Nitratdirektivet har til formål at nedbringe og forebygge forurening af vand

med nitrater, der stammer fra landbruget. Til sikring heraf er medlemslandene

forpligtet til at etablere handlingsprogrammer, der indeholder bindende

foranstaltninger. En del af foranstaltningerne fremgår direkte af direktivets

bilag. Det gælder bl.a. foranstaltninger til begrænsning af de mængder

kvælstof, der må tilføres jorden i form af husdyrgødning (de såkaldte

harmonikrav). Direktivet forpligter endvidere landene til at fastsætte

nødvendige, supplerende foranstaltninger, hvis det viser sig, at de i bilaget

nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at nå direktivets

målsætninger.

Danmark har gennemført direktivet ved de foranstaltninger til bekæmpelse

af nitratforurening, der var indeholdt i Vandmiljøplanen af 1987 med senere

opfølgninger.

Ved brev af 14. november 1997 modtog regeringen en såkaldt

åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen, hvor det gøres gældende, at Danmark

efter Kommissionens opfattelse ikke overholder nitratdirektivet. Denne

problemstilling blev herefter indarbejdet direkte i den finanslovsaftale

imellem regeringen og SF, V, K og CD, der er det aftalemæssige grundlag for

VMP II-aftalen(* 2). I aftalen hedder det bl.a.: »De nye

foranstaltninger skal sikre, at Danmark fuldt ud kan leve op til EUs

nitratdirektiv«. I VMP II-aftalen (pkt. 2) hedder det endvidere:

»Parterne er enige om, at de i bilaget beskrevne foranstaltninger

indarbejdes i den danske redegørelse for, hvorledes nitratdirektivet

forudsættes opfyldt i Danmark«.

I åbningsskrivelsen anfører Kommissionen bl.a., at de danske regler om

harmonikrav i bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om erhvervsmæssigt

dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer

(husdyrgødningsbekendtgørelsen) ikke er i overensstemmelse med direktivets

krav, at Danmark ikke opfylder direktivets målsætninger, og at der derfor er

behov for supplerende foranstaltninger til bekæmpelse af nitratforurening.

Hvad særligt angår harmonikravene anfører Kommissionen, at

husdyrgødningsbekendtgørelsens harmonikrav ikke er i overensstemmelse med

direktivets tidsplan for nedbringelse af kvælstofmængderne i forbindelse med

udbringning af husdyrgødning, for så vidt angår kvægbrug og brug af typen

»andre husdyrbrug« (andre end svine- og kvægbrug).

Som følge af Kommissionens synspunkter i åbningsskrivelsen er det

indeholdt i VMP II-aftalen (pkt. 5, jf. tabellen i bilaget, sammenholdt med

forudsætningen om, at nitratdirektivet fuldt ud skal overholdes), at

harmonikravene for kvægbrug og brug af typen »andre husdyrbrug«

tidsmæssigt skal bringes i overensstemmelse med direktivets krav, og at

harmonikravene for svinebrug og andre husdyrbrug skal strammes udover

direktivets krav. Endvidere indgår det som led i aftalen (pkt. 5), at

regeringen i overensstemmelse med mulighederne i nitratdirektivet skal

meddele Kommissionen, at man ønsker at anvende andre mængder kvælstof for

kvægbrug end de, der fremgår af direktivet. Der henvises til den detaljerede

gennemgang nedenfor under bemærkningerne til § 1.

I overensstemmelse med VMP II-aftalen gøres der i regeringens besvarelse

af 2. marts 1998 af åbningsskrivelsen detaljeret rede for det samlede antal

initiativer til en styrket indsats mod nitratforurening fra landbruget, der

er indeholdt i aftalen.

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

Ændringsforslagene til naturbeskyttelsesloven har til formål at sikre, at

der er den fornødne hjemmel til at ekspropriere fast ejendom i forbindelse

med genopretning af vådområder, der skal medvirke til at forbedre

vandmiljøet, hvis en enkelt eller nogle få lodsejere forhindrer et projekt,

hvortil der i øvrigt er stor lodsejertilslutning.

Formålet med forslag om ændring af planloven er at sikre, at der i

regionplanerne kan udpeges lavbundsarealer, som kan genoprettes som

vådområder.

Forslaget om ændring af vandløbsloven tager sigte på at undgå, at

potentielle vådområder, som følge af yderligere afvanding, forhindres

genoprettet.

På baggrund af præciseringen af hjemmelsbestemmelsen i

miljøbeskyttelseslovens § 7 vil harmonikravene i

husdyrgødningsbekendtgørelsen blive justeret.

Harmonikravet angiver en norm for hvor meget husdyrgødning, der må

udbringes pr. ha pr. år i gennemsnit for hele landbrugsejendommen. Denne norm

beregnes i dyreenheder (DE). Der tages herved udgangspunkt i husdyrenes

gødningsproduktion. Efter de eksisterende regler i

husdyrgødningsbekendtgørelsen svarer en dyreenhed til gødningsproduktionen

fra en malkeko af stor race (uden opdræt), og andre dyrearter sættes i

bekendtgørelsens omregningstabel i forhold hertil ud fra en beregning over

indholdet af kvælstof i dyrenes gødning.

I bekendtgørelsen sondres imellem kvægbrug, svinebrug og brug uden husdyr,

samt andre husdyrbrug. Ved kvægbrug forstås husdyrbrug, hvor mindst 2/3 af

dyreenhederne udgøres af kvæg. Ved svinebrug forstås brug, hvor 2/3 af

dyreenhederne udgøres af svin. Ved andre husdyrbrug forstås husdyrbrug, som

ikke er svinebrug eller kvægbrug. Der kan herunder være tale om fjerkræbrug

og brug med blandede besætninger af kvæg, svin og/eller fjerkræ, hvor ingen

af disse dyrearter hver for sig udgør 2/3 af det samlede antal dyreenheder.

Justeringen af harmonikravene vil indebære, at kvægbrug fra december 1998

som hovedregel skal overholde et harmonikrav på 2,1 DE pr. ha pr. år og fra

december 2002 et krav på 1,7 DE. I december 1998 ændres definitionen på en

dyreenhed for kvæg, således at en dyreenhed på dette tidspunkt defineres som

100 kg kvælstof, hvorved harmonikravet vil svare til henholdsvis 210 kg

kvælstof fra december 1998 og 170 kg kvælstof fra december 2002. Disse krav

relaterer sig til reglerne i nitratdirektivet (direktivets bilag III, stk.

2). Der vil dog i lighed med i dag blive etableret en mulighed for at

udbringe husdyrgødning svarende til et krav på 2,3 DE, såfremt mere end 70%

af udbringningsarealet er dækket med særligt kvælstofoptagende afgrøder.

For svine- og plantebrug, samt for brug af typen »andre

husdyrbrug«, vil harmonikravet frem til december 2002 være uændret i

forhold til den gældende regulering (henholdsvis 2,0 og 1,7 DE). På dette

tidspunkt vil det blive justeret til 1,4 DE. Samtidig vil en dyreenhed fra

december 2002 blive defineret som 100 kg kvælstof for svin og for fjerkræ,

således at der ved et harmonikrav på 1,4 DE for brug af typen »andre

husdyrbrug« højst kan udbringes 140 kg kvælstof. Det bemærkes, at

ændringen af definitionen vedr. kvægbrug, jf. ovenfor, får virkning fra

december 1998 også for kvæg, der står på blandede brug.

3. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

3.1 Genopretning af vådområder

Ændringsforslagene til naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og planloven

kan medvirke til at sikre, at genopretning af vådområder på lavbundsarealer

kan gennemføres i det i VMP II forudsatte omfang. Der henvises til aftalens

tabel, hvoraf fremgår, at udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealer

forudsættes reduceret med 5.600 tons om året gennem genopretning af 16.000 ha

vådområder i perioden 1998-2003.

Genopretningen af større vådområder vil endvidere kunne medføre

landskabelige ændringer samt påvirke kulturmiljøet og det vilde plante- og

dyreliv. Disse påvirkninger vil i de fleste tilfælde skulle vurderes konkret

i forbindelse med de arealregulerende bestemmelser i naturbeskyttelsesloven

og anden lovgivning. Det må derfor som udgangspunkt forudsættes, at

genopretning af vådomåder ikke vil få negative miljømæssige konsekvenser i

disse henseender. Derimod forventes genopretningen af vådområder at kunne få

en betydelig, positiv effekt på det vilde plante- og dyreliv, der er

tilknyttet vådområder. Vådområdernes andel af det dyrkede land er i dette

århundrede faldet fra at udgøre omkring 15-20% af landets areal til i dag at

udgøre omkring 3% af arealet. En lang række dyr og planter, der tidligere var

knyttet til de nu afvandede vådområder, er i dag truede og optaget på den

danske rødliste. Genopretning af vådområder vil kunne medføre en betydelig,

positiv effekt på disse dyr og planter og den biologiske mangfoldighed.

3.2 Justering af harmonikrav

Af tabellen til VMP II-aftalen fremgår det, at effekten ved at justere

harmonikravet i det angivne omfang vil være en reduktion i nitratudledningen

fra landbrugsarealerne på 300 tons årligt.

Harmonikravet hænger reguleringsmæssigt tæt sammen med det skærpede krav

om yderligere 10% udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen og med

nedsættelsen af kvælstofnormen med 10%. For at opnå den højere udnyttelse vil

husdyrgødningen i mange tilfælde skulle spredes på et større areal end de

nuværende harmonikrav tilsiger.

Når kvælstofnormen samtidig sænkes med 10% i gennemsnit kan der i sandede

områder med stor husdyrproduktion være f.eks. svinebedrifter med en

husdyrtæthed på 1,7 DE/ha, der udskiller mere effektivt kvælstof end

afgrødernes behov. Afgrødernes behov kan desuden variere fra år til år.

Hvad særligt angår stramningen af harmonikravet for svinebrug i år 2002

fra 1,7 DE til 1,4 DE vil miljøkonsekvensen blive, at man forhindrer

udbringning af stigende mængder svinegødning pr. ha i forhold til i dag, når

definitionen af en dyreenhed på samme tidspunkt ændres til 100 kg kvælstof.

Hvis man fastholdt et harmonikrav på 1,7 DE ville der være mulighed for en

ekstra kvælstofbelastning på svinebrug i forhold til i dag, idet der med de

nuværende harmonikrav og den nuværende definition af en dyreenhed tilføres

140-156 kg kvælstof/ha.

En stramning af harmonikravet vil tillige have en positiv effekt i forhold

til fosforbelastningen fra landbrugsjorden. Spredes husdyrgødningen på et

større areal, end det er tilfældet i dag, vil overgødskningen med fosfor i

forhold til afgrødernes behov blive reduceret.

4. Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser

4.1 Genopretning af vådområder

Forslaget om ændring af naturbeskyttelsesloven, forslaget om ændring af

vandløbsloven og forslaget om ændring af planloven har i sig selv ingen

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Genopretning af vådområder indebærer, at

arealerne i vidt omfang ikke vil kunne anvendes til landbrugsmæssig drift.

Berørte lodsejere vil blive kompenseret som normalt i forbindelse med

naturgenopretningsprojekter ved tilbud om erstatningsjord, udbetaling af

eengangskompensation eller køb af jorden. Den samfundsøkonomiske konsekvens

af den tabte produktionsværdi er ikke opgjort.

4.2 Justering af harmonikrav

Der er sket en udvikling i fodereffektiviteten i husdyrproduktionen

særligt gennem de seneste 10 år, der indebærer, at der udskilles mindre

kvælstof pr. dyreenhed. Det vurderes, at fodereffektiviteten kan forbedres

yderligere for alle driftsgrene. Den mere effektive fodring vurderes som

udgangspunkt ikke at være forbundet med væsentlige erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Tilpasningen til de ændrede harmonikrav kan således ske gennem mere

effektiv proteinfodring. En sådan tilpasning forudsætter dog, at

foderforbedringen sker i de respektive husdyrkategorier som helhed, hvorefter

det reducerede kvælstofindhold i gødningen vil blive afspejlet i

dyreenhedsberegningen i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

De husdyrproducenter, som efter justeringerne ikke har tilstrækkelige

udbringningsarealer, kan individuelt tilpasse sig de skærpede harmonikrav ved

enten at indgå aftaler om udbringning af husdyrgødning på andre

landbrugsbedrifter eller ved at købe eller forpagte landbrugsjord.

I førstnævnte situation vil de økonomiske omkostninger for den leverende

landmand være bestemt af, om husdyrgødningen har en handelsværdi, om

aftageren kun vil modtage husdyrgødning uden omkostninger, eller om aftageren

forlanger en egentlig betaling for at modtage husdyrgødning til

gødskningsformål.

I forbindelse med tilpasning i form af indgåelse af udbringningsaftaler

eller køb/forpagtning af jord vil der endvidere være omkostninger til

transport og udspredning, afhængigt af afstanden til arealerne. Eksempelvis

skønnes det, at omkostningerne ved en afstand på omkring 50 km ligger i

størrelsesordenen 500-1500 kr. pr. dyreenhed, hvortil kommer eventuelle

udgifter i forbindelse med omladning til gyllespreder. Det vurderes, at der i

alle tilfælde kan skaffes udbringningsarealer inden for en afstand på op til

50 km.

Køb af tillægsjord eller forpagtning af jord, således at den pågældende

selv får rådighed over et større areal til udbringning af husdyrgødning, vil

ligeledes være forbundet med visse omkostninger, idet der i nogle områder med

stor dyretæthed kan forekomme meget høje jordpriser.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at husdyrproducenterne kan tilpasse sig

enten ved en mere effektiv fodring for den enkelte husdyrkategori som helhed,

ved indgåelse af aftaler om udbringning af husdyrgødning på andre bedrifter,

ved køb eller forpagtning af jord eller eventuelt ved en kombination af disse

muligheder.

De samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser forbundet med skærpelsen af

harmonikravene i nærværende lovforslag skønnes til maksimalt at være i

størrelsesordenen 30 mio. kr.

4.2.1 Konsekvenser for kvægsektoren

Hvad angår ændringerne for kvægbrug, er der stort set tale om en

videreførelse af den implementering af nitratdirektivet, som blev igangsat

med ændringen af husdyrgødningsbekendtgørelsen i 1996. Ændringerne består

alene i, at de respektive grænser skal overholdes et år tidligere, end efter

de eksisterende regler, og at der ikke vil kunne opnås trinvis lempeligere

harmonikrav på bedrifter, hvor 50-70% af udbringningsarealet udgøres af

særligt kvælstofoptagende afgrøder. I det følgende beskrives konsekvenserne

af ændringen af husdyrgødningsbekendtgørelsen i 1996 og ændringen i

nærværende lovforslag under eet.

Ca. en fjerdedel af kvægbrugene har i dag et areal med grovfoder (roer,

græs og græsefterafgrøder), som udgør 70% eller derover af bedriftens samlede

areal, mens halvdelen af kvægbrugene har et areal med grovfoder, som er over

50% af bedriftens areal. Det lægges til grund, at kvægbrug med

harmoniproblemer siden den seneste ændring af harmonireglerne i 1996 har

været indstillet på at foretage en tilpasning af sædskiftet for at kunne

tilføre husdyrgødning svarende til 2,3 DE/ha. Overgangsperiodens afkortning

fra godt 3 år til godt 2 år vurderes således ikke at have væsentlige

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Kvægsektoren er i færd med at tilpasse sig muligheden for reduktion af

kvælstofudskillelsen pr. dyreenhed som følge af en mere effektiv fodring. Den

gennemsnitlige kvælstofmængde i husdyrgødning fra malkekøer, fastsat som

normtal, er ca. 115 kg kvælstof/DE. Som konsekvens af ændringerne vil der

være behov for yderligere tilpasning. Det vil kræve en længerevarende

omlægning af foderforsyningen samt udvikling af et bedre

fodervurderingssystem. Tilpasningsbehovet vil således afhænge af udviklingen

i forskning og udvikling indenfor fodringspraksis.

Muligheden for at bibeholde 2,3 DE/ha for kvægbedrifter medfører, at det

kun er et begrænset antal kvægbedrifter, der bliver disharmoniske som følge

af ændringerne. Det vurderes, at der er tale om op til 1200 kvægbedrifter og

op til 15.000 kvægdyreenheder.

4.2.2 Konsekvenser for svinesektoren

De forestående stramninger for svinebrug har forskellig effekt for

slagtesvineproduktion og sohold.

For slagtesvin svarer det nuværende krav på 1,7 DE/ha til en tilførsel på

ca. 138 kg kvælstof i henhold til normtallene fra 1997. Stramningen til 140

kg kvælstof i 2002 udgør således reelt ingen stramning.

For sohold svarer det nuværende harmonikrav på 1,7 DE/ha til en tilførsel

på ca. 156 kg kvælstof/ha. Ændringen i 2002 til 140 kg kvælstof udgør således

en stramning på ca. 10%. Det vurderes, at stramningen vil ramme cirka 500

bedrifter med sohold, hvilket vil føre til en forøgelse af antallet af

overskydende dyreenheder på bedrifter med søer på ca. 10-15.000 DE ved den

aktuelle fodringspraksis. Det vurderes imidlertid, at der er mulighed for

væsentlige foderforbedringer inden for soholdet. Selv med en forholdsvis

forsigtig forudsætning om en foderforbedring for sektoren som helhed svarende

til 10% reduktion af kvælstofudskillelsen inden december 2002 vil kravet om

1,4 DE/ha næppe reelt betyde en stramning for soholdet, for så vidt angår

antallet af producerede dyr.

4.2.3 Konsekvenser for andre husdyrbrug ( fjerkræsektoren og blandede

brug)

Ved det gældende harmonikrav på 2,0 DE/ha for brug i kategorien

»andre husdyrbrug« er ca. 800 bedrifter disharmoniske. På disse

bedrifter står ca. 50.000 overskydende dyreenheder. De disharmoniske

bedrifter omfatter bl.a. et antal fjerkræbrug med meget lille

jordtilliggende.

Efter stramningen til 1,4 DE/ha vurderes det, at ca. 650 bedrifter

yderligere vil blive disharmoniske, og at der vil være yderligere ca. 27.000

overskydende dyreenheder.

Herudover vil et antal blandede bedrifter med kvægbesætning kunne blive

disharmoniske som følge af ændringen af definitionen af en dyreenhed til 100

kg N for kvægsektoren.

Ligesom i kvægsektoren og i svinesektoren vil den nuværende produktion,

forstået som antallet af dyr, kunne opretholdes helt eller delvist i det

omfang, der gennemføres en mere effektiv proteinfodring indenfor fjerkræ-,

svine- og kvægsektorerne som helhed.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

5.1. Genopretning af vådområder

Som led i aftalen om Vandmiljøplan II afsættes til genopretning af

vådområder i perioden 1999-2003 100 mill. kr. på de årlige finanslove. På

finansloven for 1998 er der allerede afsat 25 mill. kr. Omkostningerne er

baseret på hidtidige erfaringer fra naturgenopretningsprojekter. Hvis

arealmålet på 16.000 ha skal fastholdes, vil det kræve, at de økonomiske

ressourcer reguleres i takt med en eventuel stigning i jordpriserne (bilaget

til aftalen s. 2).

Omkostningerne til administration, jordfordeling, projektering,

overvågning mv. er skønnet til ca. 20 mill. kr. om året. De 20 mill. kr. til

administration m.v. afholdes inden for den afsatte bevilling på i alt 100

mill. kr.

I aftalen om Vandmiljøplan II har parterne forpligtet sig til, i

forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger, at fremskaffe finansiering

af nettomerudgifterne ved planen ved omprioritering indenfor Miljø- og

Energiministeriets og Fødevareministeriets samlede budgetrammer og det

samlede statsbudget.

Det vurderes, at det i alt vil kræve 2 1/2 årsværk i amtskommunerne at

tilvejebringe de regionplantillæg, som jf. landsplandirektivet skal udpege de

lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. Udgiften afholdes

inden for de 20 mill. kr., der er afsat til administration m.v.

Udgifter i forbindelse med evt. ekspropriation afholdes af de på

finansloven afsatte midler til gennemførelse af Vandmiljøplan II.

5.2 Justering af harmonikrav

Lovforslaget har ingen væsentlige økonomiske eller administrative

konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at medføre yderligere administrative byrder for

erhvervslivet.

7. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været til høring hos Advokatrådet,

Amtsrådsforeningen,Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks

Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Private

Vandværker, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, Danmarks

Sportsfiskerforbund, Dansk Dambrugerforening, Dansk Familielandbrug, Dansk

Industri, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Vandteknisk Forening, De Danske

Landboforeninger, Danske Vandværkers Forening, De Samvirkende Danske

Skovforeninger, Erhvervsministeriet, Frederiksberg Kommune,

Finansministeriet, Forbrugerrådet, Greenpeace, Justitsministeriet,

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter,

Landbrugsrådet, Landsforeningen for Danske Svineproducenter, Landsforeningen

Økologisk Jordbrug, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, NOAH,

SiD, Skatteministeriet, Sundhedsministeriet, Verdensnaturfonden, Veterinær-

og Fødevaredirektoratet.

8. Forholdet til EU-retten

Genopretning af vådområder vil ske under overholdelse af Danmarks

EU-retlige forpligtelser, herunder Rådets direktiv af 2. april 1979 om

beskyttelse af vilde fugle (79/409/EØF) - Fuglebeskyttelsesdirektivet - med

senere ændringer og Rådets direktiv af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper

samt vilde dyr og planter (92/43/EØF) - Habitatdirektivet - med senere

ændringer.

Derudover bemærkes, at Vandmiljøplan II samlet set tilsigter at

virkeliggøre den reduktion af markbidraget med 100.000 tons kvælstof, som er

et afgørende led i Danmarks gennemførelse af EUs nitratdirektiv, herunder

også implementeringen af direktivets harmonikrav. Der henvises til afsnit 1.2

ovenfor.

Lovforslaget vil i overensstemmelse med reglerne i nitratdirektivet, og

indholdet i regeringens aftale om vandmiljøplan II, blive fremsendt til

EU-Kommissionen til underretning.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Bestemmelserne konsekvensrettes som følge af indsættelsen af et nyt nummer

i § 7, stk. 1.

Til nr. 3

Med denne bestemmelse præciseres ministerens adgang til at fastsætte

regler, der begrænser tabet af næringsstoffer i forbindelse med

jordbrugsdrift. Der kan herunder ske regulering af den tilladte mængde

husdyrgødning og anden organisk gødning, der kan tilføres jorden, ved

fastsættelse af harmonikrav.

De gældende bestemmelser i miljøbeskyttelseslovens §§ 7, 16 og 19, stk. 5,

udgør det hjemmelsmæssige grundlag for de gældende harmonikrav i

husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Aftalen om VMP II indebærer som anført stramninger af harmonikravet.

Miljø- og energiministeriet finder på den baggrund anledning til at foreslå

hjemmelsgrundlaget præciseret, idet en tilpasning til de ændrede krav efter

omstændighederne vil kunne ramme mere byrdefuldt for den enkelte landmand,

end ved de tidligere administrative stramninger af kravene. Den enkelte

landmand har hidtil typisk kunnet tilpasse sig harmonikravene ved at indgå

økonomisk neutrale aftaler med omkringliggende landmænd om levering af

yderligere husdyrgødning i takt med kravenes stramning, eller landmanden har

kunnet købe eller forpagte tillægsjord. De forestående stramninger vil efter

omstændighederne kunne blive økonomisk mere byrdefulde, idet

strukturudviklingen i dag i visse regioner gør tilpasningen til skærpede

harmonikrav vanskeligere, fordi der i disse regioner allerede inden

stramningerne er en høj dyretæthed. Her vil det kunne blive nødvendigt at

transportere husdyrgødningen i større afstande, hvilket vil gøre

udbringningen dyrere, eller at betale en merpris for køb eller forpagtning af

jord.

Som anført ovenfor pkt. 1.2 forudsætter EUs nitratdirektiv, at der skal

overholdes nærmere angivne krav vedrørende den mængde kvælstof, der udbringes

pr. ha. pr. år i form af husdyrgødning, idet det af bilaget til direktivet

(bilag III, stk. 2) fremgår, at der i første programperiode som udgangspunkt

højst må udbringes husdyrgødning svarende til 210 kg kvælstof og fra anden

programperiode højst 170 kg kvælstof.

Ved den seneste ændring af den eksisterende bekendtgørelse er det derfor

bestemt, at en dyreenhed fra december 1999 defineres som maksimalt 100 kg

kvælstof, i stedet for - som i dag- at svare til gødningsproduktionen fra en

malkeko af stor race. Samtidig med denne ændring blev det bestemt, at

omregningstabellen vil blive ændret for at sikre, at alle typer husdyrbrug

ved et harmonikrav på henholdsvis 2,1 DE og 1,7 DE overholder 210 kg kvælstof

og 170 kg kvælstof.

De eksisterende harmonikrav kan skitseres i denne tabel:

---------------------------------------------------------------------

I dag December 1999 December 2003

---------------------------------------------------------------------

Kvægbrug 1 2,3 DE pr. ha 2,1 DE pr. ha 1,7 DE pr. ha

---------------------------------------------------------------------

Kvægbrug 2 2,3 DE pr. ha 2,3 DE pr. ha 2) 2,3/2,1/1,9 DE

pr. ha 3)

---------------------------------------------------------------------

Svinebrug 4) 1,7 DE pr. ha 1,7 DE pr. ha 1,7 DE pr. ha

---------------------------------------------------------------------

Andre husdyr-

brug 5) 2,0 DE pr. ha 2,0 DE pr. ha 1,7 DE pr. ha

---------------------------------------------------------------------

2) Hvis over 70% af udbringningsarealet udgøres af særligt

kvælstofoptagende afgrødetyper.

3) 2,3 DE hvis over 70% af arealet udgøres af særlige afgrødetyper,

2,1 DE ved 60-70% og 1,9 DE ved 50-60%

4) Incl. brug uden husdyr.

5) Fjerkræbrug og brug med blandede besætninger.

I VMP II er det aftalt, at der skal ske en stramning af harmonikravene til

opnåelse af en reduktion i nitratudledningen fra landbrugsarealerne på 300

tons årligt, herunder også aftalt, at EUs nitratdirektiv vedrørende

harmonikrav skal overholdes. I den ovenfor under pkt. 2 nævnte

åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen anføres det, at de danske regler i

forhold til kvægbrug og brug af typen »andre husdyrbrug« ikke

overholder direktivets frister, således som disse fortolkes af Kommissionen.

Kommissionen gør herved gældende, at grænsen på 210 kg kvælstof skal

overholdes fra december 1998 og grænsen på 170 kg kvælstof skal overholdes

fra december 2002.

Samlet set indebærer VMP II-aftalen (pkt. 5, jf. tabellen i bilaget,

sammenholdt med aftalens forudsætning om, at nitratdirektivet fuldtud skal

overholdes), at harmonikravene skal strammes således:

---------------------------------------------------------------------

December 1998 December 2002

---------------------------------------------------------------------

Kvægbrug 1 2,1 DE pr. ha 1,7 DE pr. ha

---------------------------------------------------------------------

Kvægbrug 2 2,3 DE pr. ha 6) 2,3 DE pr. ha 7)

---------------------------------------------------------------------

Svinebrug 1,7 DE pr. ha 1,4 DE pr. ha

---------------------------------------------------------------------

Andre husdyrbrug 2,0 DE pr. ha 1,4 DE pr. ha

---------------------------------------------------------------------

6) Hvis mindst 70% af udbringningsarealet udgøres af særligt

kvælstofoptagende afgrødetyper.

7) Ditto.

For kvægs vedkommende betyder dette, at kravene om henholdsvis 2,1 DE,

svarende til 210 kg kvælstof/ha, og 1,7 DE, svarende til 170 kg kvælstof/ha,

får virkning for kvægbrugene et år tidligere end efter gældende regler.

Det forudsættes, at der fortsat vil være adgang til at anvende en

undtagelsesmulighed. Det bemærkes hertil, at betingelserne for at bringe den

i anvendelse fortsat vil være et krav om, at mindst 70% af

udbringningsarealet skal være dækket med grovfoder (roer, græs og

efterafgrøder). Med henblik på at forenkle systemet vil den eksisterende

mulighed for en graduering af undtagelsesmuligheden omfattende bedrifter,

hvor 50 -70% af udbringningsarealet er dækket med de nævnte afgrøder, falde

bort.

Undtagelsesmuligheden skal ses i lyset af, at det af VMP II-aftalen

fremgår, at regeringen i besvarelsen af åbningsskrivelsen skal meddele, at

Danmark ønsker at fastsætte andre mængder end de, der umiddelbart følger af

direktivet. I overensstemmelse med direktivets bilag III vil Kommissionen

herefter undersøge begrundelsen for at fravige direktivets harmonikrav,

herunder undersøge om den er i overensstemmelse med de objektive kriterier,

der er anført i direktivet. Behandlingen vil ske efter fremgangsmåden i

direktivet under inddragelse af nitratkomiteen i en komite-procedure.

For svinebrug indebærer ændringen, at harmonikravet ændres i december 2002

fra 1,7 DE til 1,4. Samtidig vil en dyreenhed fra december 2002 blive

defineret som 100 kg kvælstof for svin, således at der ved et harmonikrav på

1,4 DE for svinebrug højst kan udbringes 140 kg kvælstof.

For brug i kategorien »andre husdyrbrug« (fjerkræproduktioner og

blandede bedrifter) indebærer stramningen, for det første at harmonikravet

ændres fra de eksisterende 2,0 DE i december 2002 i stedet for i december

2003. For det andet nedsættes harmonikravet på dette tidspunkt fra 2,0 DE til

1,4 DE i stedet for fra 2,0 DE til 1,7 DE. I december 2002 indføres tillige

for denne type brug reglen om, at en dyreenhed defineres som 100 kg kvælstof,

således at det sikres, at der ved et harmonikrav på 1,4 DE højst udbringes

140 kg kvælstof. Det bemærkes, at ændringen af definitionen af en dyreenhed

for kvæg får virkning fra december 1998 også for kvæg, der står på blandede

brug.

Hvad angår de specifikke konsekvenser for de berørte erhverv, herunder de

relevante tilpasningsmuligheder for de enkelte brugstyper, henvises til den

detaljerede beskrivelse i de almindelige bemærkninger (pkt. 4.2), hvor det

lægges til grund, at tilpasningen i alle tilfælde vil kunne ske ved enten en

mere effektiv fodring for husdyrkategorien som helhed, ved indgåelse af

aftaler om udbringning af overskydende husdyrgødning på andre

landbrugsbedrifter, ved køb eller forpagtning af landbrugsjord eller ved

kombinationer af disse muligheder.

Det er Miljø- og Energiministeriets vurdering, at der ved fastsættelse af

de ovenfor beskrevne skærpede harmonikrav - ligesom ved fastsættelse af de

eksisterende harmonikrav - set i i forhold til grundlovens § 73 er tale om

almindelig erstatningsfri regulering af ejendomsrettens grænser.

Hvad angår sammenhængen imellem nærværende ændring af

miljøbeskyttelsesloven og Fødevareministeriets samtidigt fremsatte lov om

jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække bemærkes, at der - uanset

at der på visse områder er sammenfaldende formuleringer - er tale om to

forskellige anvendelsesområder.

Fødevareministeriets lovforslag er en videreførsel af den retstilstand,

der blev etableret ved kongelig resolution af 28. august 1992, jf.

bekendtgørelse nr. 763 af 8. september 1992, hvorved bemyndigelsen i

miljøbeskyttelseslovens § 12, stk. 1, til at fastsætte nærmere regler om

jordens dyrkningsmæssige anvendelse med henblik på at beskytte vandløb, søer

og havet samt grundvandet mod forurening med næringssalte blev overført fra

miljø- og energiministeren til fødevareministeren. Efter lovbemærkningerne

til den overførte bestemmelse var hensigten med bestemmelsen, at der blev

fastsat regler om grønne marker, gødnings- og sædskifteplaner og

gødningsregnskaber (betænkning af 27. maj 1987 over L 244 om ændring af lov

om miljøbeskyttelse m.v.). I overensstemmelse med indholdet af VMP II-aftalen

skal disse regler udbygges, og Fødevareministeriets lovforslag sikrer det

fornødne hjemmelsgrundlag hertil.

Nærværende lovforslag vedrører på sin side reguleringen af de mængder

husdyrgødning og anden organisk gødning, der kan tilføres jorden, herunder

den justering af harmonikravene, som er indeholdt i aftalen om VMP II.

Til § 2

Til nr. 1

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 1 tilsigter loven bl.a. særligt »at

forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for

vilde dyr og planter.....« (§ 1, stk. 2, nr. 2). Ifølge § 60 kan miljø-

og energiministeren ekspropriere ejendom i landzone eller sommerhusområder

under nærmere fastsatte betingelser til fremme af lovens formål.

I overensstemmelse med VMP II-aftalen (bilaget til aftalen, s. 2) foreslås

en tilføjelse til § 2, hvorefter lovens beføjelser tillige skal anvendes med

sigte på at genoprette vådområder, som skal medvirke til at forbedre

vandmiljøet. Ændringen har alene til formål at præcisere, at

naturgenopretning med henblik på at forbedre vandmiljøet også er omfattet af

lovens formålsbestemmelser, og at der følgelig med hjemmel i lovens § 60 også

kan eksproprieres til gennemførelse af sådanne projekter, se herom

bemærkningerne til nr. 2.

Ved genopretning af vådområder forstås genskabelse af den naturlige

hydrologi i større samlede områder, hvilket indebærer, at der over tid

genskabes naturtyper som moser, sumpskove, rørskove, lavvandede søer,

naturlige vandløb og våde bredarealer.

Ændringsforslaget indebærer ikke en ændret afgrænsning af lovens

hovedformål og anvendelsesområde i forhold til miljøbeskyttelseslovgivningen.

Der skal således ved administrationen af loven i øvrigt ikke tages

forureningsbekæmpelseshensyn i videre omfang end hidtil. Områder, der er

omfattet af § 3 om beskyttede naturtyper, berøres som udgangspunkt kun af

intensiveringen af indsatsen for at genoprette vådområder i det omfang, det

vil være til gavn for de beskyttede naturtyper. Udpegningen af potentielle

vådområder vil respektere de danske forpligtelser i henhold til

internationale konventioner og EU-retsakter, herunder

EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet.

Ændringsforslaget indebærer endvidere ikke en ændring af

naturbeskyttelseslovens almindelige tilladelsessystem, og der skal således

indhentes de sædvanlige dispensationer i medfør af loven.

Til nr. 2

Naturbeskyttelseslovens kapitel 8 indeholder regler om naturforvaltning,

herunder en bestemmelse om, at miljø- og energiministeren kan erhverve fast

ejendom. Denne bestemmelse anvendes til at gennemføre bl.a.

naturgenopretningsprojekter, herunder genopretning af vådområder.

Ifølge § 60, stk.1, i kapitel 8 kan miljø- og energiministeren

ekspropriere ejendom i landzone eller sommerhusområder, når det er af

væsentlig betydning at råde over ejendommen for at gennemføre

foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme af lovens formål.

Genopretningen af de 16.000 ha vådområder skal så vidt muligt ske som

frivillige aftaler med lodsejerne. Det er dog i aftalen vedrørende

Vandmiljøplan II forudsat, at der skal kunne eksproprieres med henblik på

genopretning af vådområder, hvis en enkelt eller nogle få lodsejere

forhindrer et projekt, hvortil der i øvrigt er stor lodsejertilslutning.

Ændringsforslaget har til formål at præcisere den nuværende

ekspropriationshjemmel i § 60. Med ændringen i § 60, sammenholdt med den

ovennævnte ændring af formålsbestemmelsen i § 2, sikres det, at der i

overensstemmelse med VMP II-aftalen ikke kan opstå tvivl om, at der i de

nævnte situationer kan eksproprieres i forbindelse med genopretning af

vådområder.

Betingelsen i § 60 om, at foranstaltninger skal ske på grundlag af en

planlægning, vil være opfyldt dermed, at miljø- og energiministeren gennem et

landsplandirektiv sikrer, at de lavbundsarealer, der er potentielt egnede som

vådområder, får status som regionplanlægning.

Til § 3

Til nr. 1

Vandløbslovens kapitel 9 indeholder regler om etablering og drift af

udpumpningsanlæg med digeanlæg til afvanding. Efter reglerne må

udpumpningsanlæg til brug for afvanding ikke etableres eller ændres, herunder

driftsmæssigt, uden vandløbsmyndighedens godkendelse.

I overensstemmelse med indholdet i VMP II-aftalen (bilaget til aftalen, s.

2), tager forslaget til en ny § 46 a sigte på at undgå, at potentielle

vådområder, som følge af yderligere afvanding, forhindres genoprettet.

Forslaget bidrager således til at undgå yderligere nitratudvaskning fra disse

områder.

Vandløbsmyndighederne må ikke uden ministerens samtykke godkende ansøgning

om yderligere grundvandssænkning inden for bestående udpumpningsområder, der

er beliggende i landzone eller sommerhusområde.

Udpumpningsanlæg er typisk etableret i lavbundsområder, der er potentielle

vådområder.

Forslaget indebærer, at vandløbsmyndigheden skal forelægge ansøgninger fra

pumpelag om yderligere grundvandssænkning i bestående udpumpningsområder for

ministeren, der herefter tager stilling til, om forbudet imod yderligere

grundvandssænkning skal opretholdes, eller om ansøgningen kan behandles og

godkendes af vandløbsmyndigheden efter vandløbslovens regler herom.

Ministerens tilladelse til yderligere grundvandssænkning vil således kun

blive meddelt i de tilfælde, hvor yderligere grundvandssænkning inden for et

område ikke hindrer genoprettelse af potentielle vådområder.

Til § 4

Til nr. 1

I overensstemmelse med indholdet i VMP II-aftalen (bilaget til aftalen, s.

4) skal lovforslaget sikre, at der i regionplanerne kan udpeges

lavbundsarealer, som kan genoprettes som vådområder. Ved genopretning af

vådområder forstås genskabelse af den naturlige hydrologi i større samlede

områder, hvilket indebærer, at der over tid genskabes naturtyper som moser,

sumpskove, rørskove, lavvandede søer, naturlige vandløb og våde bredarealer.

Regionplanerne indeholder allerede i dag retningslinier om, at byggeri og

anlæg så vidt muligt skal undgås på lavbundsarealer. Med bestemmelsen sikres

det, at der kan gennemføres en egentlig udpegning af disse arealer på

grundlag af en samlet afvejning af areal- og miljøinteresserne og de

rekreative hensyn i det åbne land.

I VMP II-aftalen indgår bl. a., at 16.000 ha lavbundsareal skal udtages af

landbrugsarealet og genoprettes som vådområder med henblik på reduktion af

kvælstofudvaskningen.

Genopretningen af de 16.000 ha lavbundsområder skal så vidt muligt ske på

grundlag af frivillige aftaler med lodsejerne. For at muliggøre dette vil der

skulle udpeges væsentligt større, potentielt egnede vådområder, som skal

sikres mod byggeri og anlæg, der kan forhindre, at områderne kan genoprettes

som vådområder.

Miljø- og energiministeren vil i et landsplandirektiv, i medfør af

planlovens § 3, stk. 1, pålægge amtskommunerne indenfor en af ministeren

fastsat frist at tilvejebringe regionplantillæg, som efter nærmere fastsatte

kriterier udpeger de lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder

med henblik på den forudsatte reduktion af kvælstofudvaskningen. Direktivet

vil endvidere indeholde forskrifter for amternes og kommunernes

landzoneadministration, som sikrer områderne mod byggeri og anlæg, der kan

forhindre, at de kan genoprettes som vådområder. Miljø- og energiministeren

vil ved den statslige behandling af regionplantillæggene sikre, at de

opfylder intentionerne i aftalen om Vandmiljøplan II.

Til § 5

Loven foreslås at træde i kraft d. 1. juli 1998.

Skriftlig fremsættelse (16. april 1998)

Miljø- og energiministeren ( Svend Auken):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om

naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om planlægning. (Justering af

harmonikravene og genopretning af vådområder i overensstemmelse med aftalen

om vandmiljøplan II).

(Lovforslag nr. L 55).

De to lovforslag er en opfølgning på regeringens aftale med SF, V, K og CD

om Vandmiljøplan II. Lovforslagene skal ses i sammenhæng med forslag til lov

om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, som fremsættes af

fødevareministeren, og forslag til lov om afgift af kvælstof indeholdt i

gødninger m.m., som fremsættes af skatteministeren, som alle er et led i

opfølgningen på opfyldelse af aftalen om Vandmiljøplan II.

Formålet med disse lovforslag er at sikre, at der gennemføres de tiltag,

der er nødvendige for at virkeliggøre en reduktion af markbidraget med

100.000 tons kvælstof, som er et afgørende led i Danmarks implementering af

EU's nitratdirektiv.

Aftalen om Vandmiljøplan II indeholder en bred vifte af forskellige

initiativer bl.a. øgede bevillinger til genopretning af vådområder,

skovrejsning, økologisk landbrug og til anden miljøvenlig landbrugsdrift.

Derudover omfatter planen initiativer til en generel reduktion af

gødningstilførslen, bedre udnyttelse af næringsstofressourcerne gennem krav

om bedre udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen, skærpede harmonikrav og

indførelse af et krav om 6% græsefterafgrøder.

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om

naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om planlægning, som fremsættes af

miljø- og energiministeren, sikrer lovgrundlaget for justering af

harmonikravene og genopretning af vådområder med henblik på at forbedre

vandmiljøet. Ændringen af miljøbeskyttelsesloven indebærer således en

præcisering af miljø- og energiministerens adgang til at regulere landbrugets

tilførsel af næringsstoffer til vandmiljøet. Ændringen vil føre til justering

af harmonikravene som aftalt i Vandmiljøplan II. Samtidig medvirker

lovforslaget til at sikre Danmarks overholdelse af nitratdirektivets krav om

foranstaltninger til begrænsning af de mængder kvælstof, der må tilføres

jorden i form af husdyrgødning.

Det andet lovforslag, som indeholder ændringer af lov om vandforsyning

m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning, skal tilvejebringe det

fornødne hjemmelsmæssige grundlag for at realisere de dele af Vandmiljøplan

II, som vedrører regionale foranstaltninger, der ligeledes er et væsentligt

led i implementeringen af nitratdirektivet.

Idet der i øvrigt henvises til lovforslagene med bemærkninger, anbefales

det til Folketingets velvillige behandling.

Bilag 1

17. februar 1998

Aftale om Vandmiljøplan II

1. Parterne er enige om, at målet med aftalen er at virkeliggøre den

reduktion af markbidraget med 100.000 tons kvælstof, som er et afgørende led

i Danmarks implementering af EU's nitratdirektiv. Udgangspunktet for aftalen

er DMU/DJF's skøn på baggrund af de hidtidige tiltag ved fuld efterlevelse:

Ca. 63.000 tons, hvoraf godt halvdelen allerede er opnået. Der er derfor

enighed om at gennemføre de nødvendige tiltag for at opnå det, der mangler i

at nå målet om de 100.000 tons, det vil sige ca. 37.000 tons. De nødvendige

tiltag er angivet i vedlagte skema med tilhørende bilag. Kvælstof-normen

nedsættes med 10%, d.v.s. at der samlet er tale om et vægtet gennemsnit på

10% for normen. Endelig vil Miljø- og energiministeren og Fødevareministeren

i folketingssamlingen 1998/99 fremlægge en handlingsplan til reduktion af

ammoniakfordampningen fra landbruget. Parterne er stillet frit i forhold til

den kommende handlingsplan. Hvad angår den yderligere satsning på økologisk

jordbrug er parterne enige om, at finansieringen drøftes i forbindelse med de

årlige finanslovsforhandlinger.

2. Parterne er enige om, at de i bilaget beskrevne foranstaltninger

indarbejdes i den danske redegørelse for, hvorledes nitratdirektivet

forudsættes opfyldt i DK.

3. Parterne forpligter sig til at gennemføre en bøde med faste satser på

forbrug af kvælstofgødning udover de fastsatte sænkede gødningsnormer.

Parterne er enig om at sigte mod en sats på 10 kr./kg kvælstof ved en

overgødskning på op til 30 kg kvælstof/ha. Ved overgødskning med mere end 30

kg kvælstof/ha sigtes mod en sats på 20 kr./kg kvælstof. Der skal samtidig

tilvejebringes et grundlag for en skærpet sanktionspraksis, jævnfør notat om

en bødemodel vedrørende jordbrugets anvendelse af gødning.

4. Parterne forpligter sig til at indføre en generel afgift på

kvælstofgødning, således at kun jordbrugere indenfor landbrug, gartneri og

skovbrug, der undergives gødningsplanreguleringer, kan erhverve afgiftsfri

gødning. Afgiften fastsættes til 5 kr./kg kvælstof.

5. Såfremt drøftelserne med EU-kommissionen i forbindelse med den danske

gennemførelse nødvendiggør ændringer, forpligter parterne sig til at foretage

de nødvendige justeringer. For så vidt angår emner, der efter

nitratdirektivet skal behandles i nitratkomiteen, forudsætter endelig

stillingtagen en drøftelse og beslutning i komiteprocedure. Med hensyn til

harmonikravet vil Danmark forhandle med EU-kommissionen om en dispensation

med henblik på at fastsætte krav om 230 kg kvælstof/ha for kvægbrug og 140 kg

kvælstof/ha for øvrige brug. Harmonikravet ændres i overensstemmelse med

nitratdirektivets tidsfrister. Regeringen vil i lyset af den kommende

drøftelse med Kommissionen vende tilbage til parterne.

6. Parterne er enige om, at DMU og DJF efter udløbet af gødningsåret

1999/2000 afgiver en vurdering af, hvorvidt der samlet må forventes en

reduktion af markbidraget på under eller over 100.000 tons med udgangen af år

2003. I vurderingen indgår bl.a. udviklingen i handelsgødningsforbruget som

indikator samt virkningerne af Santer-pakken. Vurderingen skal foreligge

senest 15. september 2000. Regeringen fremlægger på basis heraf en

redegørelse for hvilke initiativer, vurderingen giver anledning til. I den

forbindelse er parterne enige om, at såfremt DMU og DJFs vurdering peger på

en væsentligt anden målopfyldelse i 2003 end forventet må indsatsen på

baggrund af redegørelsen skærpes eller lempes så den forudsatte målopfyldelse

nås, herunder medvirke til den fornødne finansiering.

Hvis udvaskningen fra landbruget udvikler sig som forudsat i aftalen vil

der ikke indenfor aftalens tids- og indholdsmæssige ramme blive tale om at

stille yderligere krav til landbruget for så vidt angår kvælstofudvaskningen.

7. Endelig er parterne enige om, at DMU og DJF på tilsvarende måde efter

afslutningen af gødningsåret 2002/2003 og senest den 15. september 2003

afgiver en vurdering, som behandles som beskrevet under pkt. 6.

8. Vedrørende finansieringen forpligter parterne sig til i forbindelse med

de årlige finanslovsforhandlinger at fremskaffe finansiering til

nettomerudgifter ved Vandmiljøplan II ved omprioritering indenfor Miljø- og

Energiministeriets og Fødevareministeriets samlede budgetrammer og det

samlede statsbudget.

Side 1

Bilag til aftale om Vandmiljøplan II af 17. februar 1998

Tabel. Miljøeffekterne og reduktionen i handelsgødningsforbruget er

vurderet af DMU/DJF. De økonomiske vurderinger er foretaget af SJFI.

---------------------------------------------------------------------

Effekt i Udtag- Erhvervs- Sam- Ekstra Reduk-

2003, ne , økonomi- lede bevil- tion i

mindre area- ske stats- lings- handels-

udvask- ler konse- finan- behov, gødnings-

ning, hek- kven- sielle mill. forbrug,

tons N/år tar ser, omkost- kr. år tons

mill. ninger,

kr./år mill.

kr./år

---------------------------------------------------------------------

Vådområder 5600 16000 100 50 1100

---------------------------------------------------------------------

SFL områder 1900 88000 90 0 10000

---------------------------------------------------------------------

Skovrejsning 1100 20000 120 60 2440

---------------------------------------------------------------------

Bedre foder- 2400 -13600

udnyttelse

---------------------------------------------------------------------

Skærpede 300 30 600

harmonikrav,

2,3/1,4 1)

---------------------------------------------------------------------

Skærpede krav 10600 200 26000

til udnyttelse

af N i husdyr-

gødning,

(5+5+X 2))%

---------------------------------------------------------------------

Økologisk 1700 170000 180 115 4) 17600

jordbrug

---------------------------------------------------------------------

Efteraf- 3000 120000 150 3000

grøder på

yderligere

6% af arealet

---------------------------------------------------------------------

Nedsat N- 10500 112 40000

norm, 10%

---------------------------------------------------------------------

I alt 37100 414000 492 490 225 87140

---------------------------------------------------------------------

Forstærket 26 26

kontrol 3)

---------------------------------------------------------------------

I alt 516 251

---------------------------------------------------------------------

1) Harmonikrav på 1,4 til svinebruget opfyldes i dag af de fleste

fedesvineproducenter. For so- og smågrise- producenter vil dette kunne nås

gennem forbedret fodereffektivitet.

2) Fem procent i gødningsåret 1999/2000, samt yderligere fem procent i

gødningsåret 2001/2002. Ved midtvejsvurderingen for så vidt det er teknisk

gennemførligt sættes udnyttelsesprocenten i 2002/2003 yderligere i vejret for

at nå udvaskningsreduktionen på 10.600 tons i det omfang det ikke er muligt

at nå målet ved blandt andet halmnedmulding, permanent brak og økologisk

jordbrug.

3) De nye initiativer skal følges op af en forstærket kontrolindsats af

Plantedirektoratet svarende til 26 mill. kr. i 1998 samt herefter årlige

ekstraudgifter på 22 mill. kr.

4) Det ekstra bevillingsbehov på 115 mill. kr. årligt til økologi består

af et arealtilskud på 105 mill. kr. årligt og et afsætningsfremmende tilskud

på 10 mill. kr. årligt. Den forudsatte omlægning på 170.000 ha. i perioden

omfatter et i aftalen oprindeligt skøn på 120.000 ha. Hertil er senere

tilføjet et mål på yderligere 50.000 ha. De nævnte 120.000 ha indebærer et

ekstra bevillingsbehov på 55 mill. kr. årligt i forhold til det nuværende

bevillingsniveau, mens de yderligere 50.000 ha indebærer et yderligere

bevillingsbehov på 50 mill. kr. De nævnte tal er gennemsnitsstal. I starten

af omlægningsperioden vil de ekstra bevillingsbehov være forholdsmæssigt

højere.

Side 2

Vådområder til og med år 2003

Prisoverslaget er baseret på hidtidige erfaringer fra

naturgenopretningsprojekter og svarer til omkostningerne ved at gennemføre

Vest Stadil Fjord projektet. Hvis arealmålet skal fastholdes vil det kræve,

at de økonomiske ressourcer reguleres i takt med evt. stigninger i

jordpriserne.

Omkostningsoverslaget er tillagt omkostningerne til administration,

jordfordeling, projektering, løn, overvågning mv.. Disse omkostninger skønnes

til ca. 20 mio. kr. om året.

Det forudsættes, at der kan eksproprieres, i fald en enkelt eller nogle få

lodsejere forhindrer et projekt, der i øvrigt er stor lodsejertilslutning

til. Det forudsættes endvidere, at såfremt justitsministeriet skulle finde at

§ 60 i Naturbeskyttelsesloven ikke giver den tilstrækkelige hjemmel til dette

formål, præciseres § 60 i NBL, således at der tilvejebringes det fornødne

hjemmelsgrundlag.

Det forudsættes, at miljø- og energiministeren, gennem et

landsplandirektiv, udpeger de lavbundsarealer, der er potentielt egnede som

vådområder, og sikrer at de gives en planlægningsmæssig status, der

forhindrer at de kan anvendes på en måde, der umuliggør eller besværliggør

genopretning af vådområder. Det forudsættes endvidere, at såfremt Planloven

ikke giver tilstrækkelig hjemmel til dette formål, tilvejebringes det

nødvendige hjemmelsgrundlag indenfor Planloven. De pågældende arealer udpeges

samtidig til SFL områder.

Der sikres adgang til at regulere mulighederne for at afvande

lavbundsarealer for at undgå at potentielle vådområder af den grund

forhindres genoprettet. Dette gøres ved i indeværende folketingssamling at

ændre i vandløbsloven, således at private og offentlige udpumpningsanlæg (VL

Kapitel 9) ikke kan godkendes ændret (omlagt) i lavbundsområder med henblik

på yderligere grundvandssænkning,

Måltallet på 16.000 ha i 2003 forudsætter at konkurrerende arealanvendelse

ikke intensiveres.

Forudsætningen for den skønnede effekt for kvælstoffjernelse er at

vådområderne etableres som beskrevet i notat nr. 1 og nr. 51.

Fordelingen på ministerieområder afklares efterfølgende.

SFL områder

Indgåelse af aftaler med landmænd i det angivne omfang forudsætter et øget

aktivitetsniveau fra amternes side og en større interesse fra landmændenes

side set i forhold til resultatet af indsatsen i det første år. Der vil være

behov for en fortsat intensiveret informationsindsats, som forventes gradvist

at øge interessen for ordningerne.

Der vil blive gennemført en midtvejsevaluering af udlægningen af

ordningerne til amterne. Såfremt forventningerne i forbindelse med

udlægninger ikke skønnes at blive opfyldt, gennemføres en ændret amtslig

deltagelse i administrationen således, at Bloktilskudsmodellen afløses af

1996-administrationsmodellen.

Hvis foranstaltningerne i ordningen i højere grad koncentreres på

mvj-foranstaltninger med maksimal reduktionseffekt på kvælstofudledningen,

vil effekten af indsatsen blive større pr. hektar, der er omfattet af

ordningen (fra et niveau på gns. 21,5 kg/ha til omkring 30 kg/ha.).

Udgifterne vil imidlertid være gennemsnitligt 3.000 kr. dyrere årligt pr.

hektar ved anvendelse af foranstaltninger, der reducerer kvælstofudledningen

med 20 kg mere pr. hektar end det gennemsnitlige niveau. Der er således ikke

garanti for et positivt nettoresultat inden for det afsatte budget. Der kan

derfor under denne mulighed blive behov for ekstra bevillinger.

Derudover vil det blive overvejet at øge tilskudssatserne for de relevante

foranstaltninger. Dette kræver EU-godkendelse, idet tilskuddet skal dække et

påviseligt omkostningstab ved den pågældende dyrkningsforpligtelse. Med de

nuværende EU-medfinansieringsniveauer ville der blive tale om 100 pct.

national finansiering, og der kan også under denne mulighed blive behov for

ekstra midler.

Skovrejsning

Da omkostningerne er baseret på dagens priser er det for at opnå den

forudsatte effekt nødvendigt at sikre en løbende indeksregulering af

bevillingernes størrelse.

Side 3

Omkostninger til administration er indregnet i bevillingsoverslaget. Det

skønnes, at der vil være øgede administrationsomkostninger på ca. 3 mill. kr.

om året.

Ved opgørelse af bevillingsbehovet på 120 mill. kr. for 25.000 ha

forudsættes at der er tale om privat skovrejsning med tilskud, som kan

igangsættes umiddelbart, idet der er et overskud af interesserede private.

Statslig skovrejsning indebærer udgifter til erhvervelse. Inklusive

erhvervelsesudgifter vil bevillingsbehovet til statslig skovrejsning typisk

øges med mellem 0 og 60% i forhold til den private tilplantning - alt efter

graden af kommunal medfinansiering. Kommunal medfinansiering af bynære,

grundvandsbeskyttende statsskove bliver mere og mere udbredt - typisk med en

medfinansiering på 50% af erhvervelsesudgifterne. Ved kommunal

medfinansiering på 50% er privat skovrejsning og statslig skovrejsning

omtrent lige udgiftskrævende.

Det forudsættes at fordelingen af bevillinger mellem privat og statslig

skovrejsning kan reguleres løbende.

Bedre foderudnyttelse

En sænkning af kornprisen som følge af Santer-pakken og uændret

proteinpris medfører en reducering af den økonomisk optimale proteintildeling

i husdyrbruget.

Regeringen vil arbejde for at udvikle et grønt regnskab for

landbrugsbedrifter, eventuelt i kombination med differentierede harmonikrav,

som kan medvirke til at fremme en effektiv udnyttelse af kvælstof i foderet.

Skærpede harmonikrav

Med hensyn til harmonikravet vil Danmark forhandle med EU-kommissionen om

en dispensation med henblik på at fastsætte krav om 230 kg N/ha for kvægbrug

og 140 kg N/ha for øvrige brug. Regeringen vil i lyset af den kommende

drøftelse med Kommissionen vende tilbage til parterne.

De gældende danske regler om harmonikrav vil blive ændret - om nødvendigt

ved lov.

Skærpede krav til udnyttelse af N i husdyrgødning

Der henvises til fodnote 2 i Tabellen.

Økologisk jordbrug

Det forudsættes, at det økologisk drevne areal stiger med 170.000 ha i alt

frem til år 2003. Der er således tale om væsentlig forøgelse i forhold til

den hidtidige udvikling. Aftalen er baseret på, at der omlægges 20.000 ha om

året svarende til 120.000 ha. Aftalen omfatter endvidere en målsætning om at

omlægge yderligere 50.000 hektar indenfor aftalens tidsramme.

Derudover er udviklingen i den økologiske fødevareproduktion nu nået til

et stadium hvor der er behov for at stimulere udviklingen gennem en

koordineret afsætningsstrategi for de økologiske fødevarer såvel i forhold

til hjemmemarkedet som i forhold til eksport.

Dette indebærer, at der skal sættes øget fokus på udviklingen af en

afsætningsfremmestrategi for de økologiske produkter.

Der er behov for at styrke aktiviteten over for især de små og mellemstore

virksomheder inden for det økologiske produktionsområde.

Et middel til at fremme denne udvikling er at etablere en

rejseholdsordning, der skal bistå de små og mellemstore virksomheder ved at

etablere en afsætningsstrategi for deres økologiske produktion.

Der afsættes 10 mio. kr. over 5 år til afsætningsfremme ved hjælp af en

rejseholdsordning.

Efterafgrøder

Seks procent af basisarealet skal udlægges med en græsefterafgrøde

etableret i en kornafgrøde om foråret, målt som et gennemsnit over en

årrække, og gennemsnittet må aldrig blive under 6%.

Den langsigtede effekt på handelsgødningsforbruget af seks procent

efterafgrøder vil være en nedgang på 3000 ton/år, heri er dog ikke indregnet

ændringer i sædskiftet.

Arealet med efterafgrøder indskrives om foråret i landmandens sædskifte-

og gødningsplan. Plantedirektoratet kan ved kontrolbesøg på bedriften

kontrollere arealet med efterafgrøder på tilsvarende måde, som man

kontrollerer arealet

Side 4

med efterafgrøder under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.

Overtrædelse af ordningen straffes med bøde.

Arealer med efterafgrøder omfatter alene arealer, som er udlagt med en

efterafgrøde og som anvendes til en vårsædsafgrøde det efterfølgende forår.

Dette betyder, at arealer med græsudlæg til græsmarker, græsfrø og brak ikke

medregnes i arealet med efterafgrøder.

Nedsat N-norm med 10 procent af den nuværende norm

N-normen nedsættes med 10%, d.v.s. at der samlet er tale om et vægtet

gennemsnit på 10% for normen. Nedsættelsen iværksættes fra gødningsåret

1998/99.

I forbindelse med de skærpede krav revideres og lovfæstes reglerne om

gødningsregnskaber, hvilket medfører øgede udgifter til kontrol og

administration jævnfør opdateret bilag 100 af 4. februar 1998.

Regionale foranstaltninger

Drikkevandsudvalget har tilkendegivet, at der ud over den generelle

beskyttelse er behov for en yderligere beskyttelse i de områder, der er

særlig følsomme over for nitratforurening.

Endvidere har Kommissionen i åbningsskrivelsen af 14. november 1997 peget

på, at de danske oplysninger til Kommissionen om de danske nitratproblemer og

regeringens hidtidige foranstaltninger til reduktion af nitratforureningen

ikke i tilstrækkelig grad inddrager det regionale aspekt.

Følgende virkemidler skal anvendes:

Regionplanerne skal yderligere indeholde en udpegning af følsomme

indvindingsområder (herunder nitratfølsomme indvindingsområder),

indsatsområder (hvor det findes, at en særlig indsats til beskyttelse af

vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne) samt en

prioritering af indsatsområder. Amterne skal have pligt til senest i

forbindelse med regionplanrevision 2001 at udpege nitratfølsomme

indvindingsområder.

For hvert indsatsområde skal amtsrådet have pligt til at udarbejde en

indsatsplan, der skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for

beskyttelse og retningslinier og tidsplan for myndighedernes indsats til

opnåelse af denne beskyttelse.

Kommuner og amter skal have mulighed for mod erstatning at pålægge

rådighedsindskrænkninger, herunder dyrkningsrestriktioner i nitratfølsomme

indvindingsområder, hvis den eksisterende landbrugsdrift medfører en så høj

belastning af den pågældende ressource, at det er nødvendigt at gribe ind for

at sikre drikkevandsinteresserne. I visse tilfælde kan

rådighedsindskrænkningerne være så omfattende, at en hel eller delvis

overtagelse af ejendommen vil være rimelig. Procedurerne for fastlæggelse af

rådighedsindskrænkninger følger reglerne i lov om offentlige veje. Det samme

gælder erstatningsfastsættelsen, herunder spørgsmålet om hel eller delvis

overtagelse, som således afgøres af taksationsmyndighederne.

Der er enighed om, at der i indeværende folketingssamling tilvejebringes

det nødvendige hjemmelsgrundlag for at gennemføre ovennævnte

foranstaltninger.

Bilag 2

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering

af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse (Miljøloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 625 af

15. juli 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, nr. 9, ændres »herunder om vilkår

for sådanne placeringer og anvendelse, og« til: »herunder om vilkår

for sådanne placeringer og anvendelse,».

2. I § 7, stk. 1, nr. 10, ændres »udledning til

miljøet.« til: »udledning til miljøet, og«.

3. I § 7, stk. 1, indsættes som nr. 11:

»11) anvendelse af husdyrgødning og anden organisk gødning i

jordbruget med henblik på at beskytte vandløb, søer og havet samt grundvandet

mod forurening.«

§ 7. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om

1) forurening fra virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg

og transportmidler,

2) indretning, drift og vedligeholdelse af de virksomheder m.v., der er

nævnt i nr. 1,

3) forurening fra spildevandsanlæg, rensningsanlæg, forbrændingsanstalter

og lossepladser samt indretning, drift og vedligeholdelse af sådanne anlæg,

4) renhedsgraden af og tilsætning af stoffer til brændstoffer, der

anvendes til opvarmning eller drift af transportmidler og maskiner,

5) at bestemte anlæg, maskiner, redskaber og transportmidler skal være af

godkendt type,

6) at anlæg, indretninger eller apparater, herunder måleapparatur, der er

beregnet til anvendelse i forureningsbegrænsende øjemed, skal være af

godkendt type,

7) risikobetonede processer samt oplagring og transport af stoffer med

farlige egenskaber som nævnt i § 2, stk. 2,

8) anmeldelse til tilsynsmyndigheden af virksomhedens eller anlæggets

anvendelse af råvarer, hjælpestoffer og andre materialer samt af udledninger

til vand, jord og luft i forbindelse med virksomhedens eller anlæggets drift,

herunder af frembringelsen af affald,

9) anmeldelse om midlertidig placering og anvendelse af anlæg,

transportmidler, mobile anlæg, maskiner og redskaber, der kan medføre

forurening, herunder om vilkår for sådanne placeringer og anvendelse, og

10) bioteknologisk anvendelse af mikroorganismer, herunder om alle former

for udledning til miljøet.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

§ 2

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november

1997, foretages følgende ændringer:

1. § 2 affattes således:

» § 2. Lovens beføjelser skal tillige anvendes med sigte på at

bekæmpe sandflugt og forøge skovarealet samt på at genoprette vådområder, som

skal medvirke til at forbedre vandmiljøet.«

§ 2. Lovens beføjelser skal tillige anvendes med sigte på at

forøge skovarealet og bekæmpe sandflugt.

2. § 60, stk. 1, affattes således:

»Miljø- og energiministeren kan ekspropriere ejendom i landzone eller

sommerhusområder, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen

for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme

af lovens formål, herunder til genopretning af vådområder som skal medvirke

til at forbedre vandmiljøet.«

§ 60. Miljøministeren kan ekspropriere ejendom i landzone eller

sommerhusområder, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen

for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme

af lovens formål.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

§ 3

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992, som

ændret ved § 1 i lov nr. 402 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:

1. Efter § 46 indsættes i kapitel 9:

» § 46 a. Vandløbsmyndigheden må ikke uden miljø- og

energiministerens forudgående tilladelse godkende ændring eller omlægning af

udpumpningsanlæg med henblik på yderligere grundvandssænkning i

lavbundsområder i landzone eller sommerhusområder.«

§ 4

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997,

foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 3, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:

»9) beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som

vådområder,»

Nr. 9-13 bliver herefter nr. 10-14.

§ 6. For hver amtskommune skal der foreligge en regionplan. I

Københavns og Frederiksberg Kommuner er kommuneplanen tillige regionplan. En

regionplan skal omfatte en periode på 12 år.

Stk. 2 . Regionplanlægningen må ikke stride mod regler eller

beslutninger efter § 3.

Stk. 3 . Regionplanen skal på grundlag af en samlet vurdering af

udviklingen i amtskommunen indeholde retningslinier for:

1) arealudlæg til byzoner og sommerhusområder,

2) beliggenheden af større offentlige institutioner samt større

trafikanlæg og andre større tekniske anlæg,

3) beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til

forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav,

4) beliggenheden og udformningen af større enkeltanlæg, der må antages at

påvirke miljøet i væsentlig grad,

5) den samlede detailhandelsstruktur, jf. § 6 b,

6) varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og

sikringen af de særlig værdifulde landbrugsområder,

7) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning

er uønsket,

8) varetagelse af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det

åbne land, herunder udpegningen og sikringen af naturområder med særlige

naturbeskyttelsesinteresser,

9) beliggenheden af arealer til fritidsformål,

10) anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre

naturforekomster i jorden,

11) anvendelse og beskyttelsen af vandressourcerne,

12) kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande og

13) realiseringen af regler eller beslutninger efter lovens § 3.

Stk. 4. - - -

Stk. 5. - - -

Stk. 6. - - -

Stk. 7. - - -

Stk. 8. - - -

Stk. 9. - - -

Efter 2. behandling den 19. juni 1998

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. juli 1997,

foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, nr. 9, ændres »herunder om vilkår

for sådanne placeringer og anvendelse, og« til: »herunder om vilkår

for sådanne placeringer og anvendelse,».

2. I § 7, stk. 1, nr. 10, ændres »udledning til

miljøet.« til: »udledning til miljøet, og«.

3. I § 7, stk. 1, indsættes som nr. 11:

»11) anvendelse af husdyrgødning og anden organisk gødning i

jordbruget med henblik på at beskytte vandløb, søer og havet samt grundvandet

mod forurening.«

§ 2

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november

1997, foretages følgende ændringer:

1. § 2 affattes således:

» § 2. Lovens beføjelser skal tillige anvendes med sigte på at

bekæmpe sandflugt og forøge skovarealet samt på at genoprette vådområder, som

skal medvirke til at forbedre vandmiljøet.«

2. § 60, stk. 1, affattes således:

»Miljø- og energiministeren kan ekspropriere ejendom i landzone eller

sommerhusområder, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen

for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme

af lovens formål, herunder til genopretning af vådområder, som skal medvirke

til at forbedre vandmiljøet.«

3. Efter § 60 indsættes som ny paragraf med tilhørende overskrift:

»Genopretning af vådområder med henblik på at forbedre

vandmiljøet

§ 60 a. Miljø- og energiministeren kan med henblik på genopretning

af vådområder, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet, bemyndige

amtsrådet til at udøve de beføjelser, som er tillagt miljø- og

energiministeren i henhold til § 55, stk. 1, nr. 1, § 55, stk. 2 og 3, § 57,

stk. 1, § 59, stk. 1, og § 60, stk. 1 og 3, samt i henhold til § 55, stk. 1,

nr. 3, dog kun for så vidt angår ydelse af tilskud.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om og

retningslinjer for, hvorledes amtsrådets beføjelser skal udøves.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse

efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages til anden

administrativ myndighed, jf. dog § 60, stk. 3.«

§ 3

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992, som

ændret ved § 1 i lov nr. 402 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:

1. Efter § 46 indsættes i kapitel 9:

» § 46 a. Vandløbsmyndigheden må ikke uden miljø- og

energiministerens forudgående tilladelse godkende ændring eller omlægning af

udpumpningsanlæg med henblik på yderligere grundvandssænkning i

lavbundsområder i landzone eller sommerhusområder.«

§ 4

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997,

foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 3, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:

»9) beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som

vådområder,».

Nr. 9-13 bliver herefter nr. 10-14.

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Officielle noter

(* 1) 1) Indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv

91/676/EØF om beskyttelse af vand imod forurening forårsaget af nitrater fra

landbruget.

(* 2) Finansloven for 1998: Forhandlingsresultater, Finansministeriet

december 1997, bilag 1.

Lignende dokumenter