Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

2006/1 BTL 55Betænkning over lovforslagFolketinget8. december 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 6.

december 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug

[af miljøministeren (Lars Barfoed,

fg.)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 18 ændringsforslag til lovforslaget.

Miljøministeren har stillet ændringsforslag nr. 2, 4 og 15-18.

Socialdemokratiets,

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet

ændringsforslag

nr. 1, 3 og 5-14.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. oktober 2006 og var til 1.

behandling den 9. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og miljøministeren sendte den 28. juni 2006 dette udkast til

udvalget,

j

f. folketingsåret 2005-06,

alm. del – bilag 472.

Den 26. oktober 2006 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar samt et

Læs alt

notat herom til udvalget.

Teknisk gennemgang

Miljøministeren og medarbejdere fra Miljøministeriet foretog

den 8. november 2006 en teknisk gennemgang af lovforslaget for udvalget.

Andre møder

Udvalget holdt den 22. november 2006 et møde med Danmarks

Naturfredningsforening, Dansk Landbrug, Det Økologiske Råd og Kommunernes

Landsforening med henblik på at få præsenteret forskellige synspunkter fra

interessenter i det åbne land. I mødet deltog:

Afdelingsleder Thomas Færgeman og landbrugspolitisk

medarbejder Rikke Lundsgaard, Danmarks Naturfredningsforening,

Erhvervspolitisk konsulent Lidde Bagge og viceformand

Henrik Høegh, Dansk Landbrug,

Landbrugs- og vandpolitisk medarbejder Hans Nielsen, Det

Økologiske Råd, og

Chefkonsulent

Peter Jørgensen, Kommunernes Landsforening.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Lars Andersen, Kværndrup,

Dansk Landbrug,

Det Økologiske Råd og

Landsforeningen for Gylleramte.

Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Landbrug og

Landsforeningen for Gylleramte.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 98 spørgsmål til miljøministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret, bortset fra et, som forventes

besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.

3. Udtalelse fra miljøministeren

Miljøministeren har over for udvalget oplyst følgende:

Landbruget vil med den nye miljøgodkendelsesordning for

husdyrbrug fremover blive reguleret på samme måde som den øvrige industri med

de tilpasninger, der følger af landbrugets arealanvendelse. Med udgangspunkt

i

et ønske om

udvikling

af ny teknologi, færre lugtgener, bedre kontrol, færre administrative byrder

og

skærpede krav til ammoniakemissionerne fra husdyrbrug blev lovforslaget

fremsat

i oktober 2006 og med det mål, at den nye regulering kan træde i kraft fra

den 1.

januar 2007, når kommunerne som følge af kommunalreformen overtager ansvaret

for miljøreguleringen af landbrug.

Jeg er enig med V, DF, KF

og RV om i betænkningen over lovforslaget at tilkendegive følgende:

Kommunernes faglige grundlag for behandlingen

af sager om miljøgodkendelser

Når vand- og naturplanerne foreligger, vil der være tilvejebragt

et endnu mere målrettet og præcist grundlag for kommunerne for at vurdere

husdyrbrugenes belastning af det omgivende miljø med ammoniak, nitrat og

fosfor. I planerne fastsættes de miljømål, der skal opnås i de enkelte vand-

og

naturområder, og de typer af indsatser, der skal gøres for at leve op til

målene.

I tiden, indtil planerne foreligger, inddrager kommunerne al

tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder

den

viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med

udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale

handleplaner,

med henblik på at undgå, at etablering, udvidelse eller ændring af et

husdyrbrug giver anledning til en miljøbelastning, der vil indebære en

væsentlig risiko for, at natur- og miljømålene ikke kan sikres eller

genoprettes

i det pågældende område.

Ændring af lovens overgangsbestemmelser m.h.t.

bygningstekniske anmeldelser

Der er under Folketingets behandling af lovforslaget peget på

bl.a. en problemstilling i relation til lovens overgangsbestemmelser.

Det drejer sig om krav om anmeldelse efter

husdyrgødningsbekendtgørelsen inden den 1. januar 2007.

Der er peget på, at der er en særlig gruppe husdyrbrugere, der

kan komme i klemme, idet de kun mangler den mere bygningstekniske anmeldelse

af

husdyrbruget efter husdyrgødningsbekendtgørelsen for at være på plads med

samtlige godkendelser og tilladelser efter de hidtil gældende regler inden

den

1. januar 2007.

Med henblik på at imødekomme denne gruppe af husdyrbrugere

stilles der et ændringsforslag, hvorefter loven ændres, således at

husdyrbrugeren

indtil den 1. marts 2007 kan foretage anmeldelsen efter de hidtil gældende

regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Med denne ændring gives en mindre fristforlængelse på 2 måneder

i de tilfælde, hvor alle øvrige tilladelser og dispensationer efter plan- og

miljølovgivningen foreligger.

Evaluering af normtal for bedste staldsystem

Ifølge lovforslaget fastsættes – i overensstemmelse med det grundlag,

som er anvendt i forbindelse med det faglige udredningsarbejde – det

generelle

ammoniakreduktionskrav i forhold til bedste staldsystem med normtallene for

2005/06 som fikspunkt. Det er blandt forligsparterne aftalt, at normen for

bedste staldsystem og det generelle ammoniakreduktionskrav for 2009 og frem

skal evalueres i 2008 med henblik på fastsættelse af stigende reduktionskrav

og

en eventuel opdatering af normtallene for bedste staldsystem fra 2009. For så

vidt angår normtallet for bedste staldsystem, fremrykkes evalueringen til

2007.

Der foretages i 2007 en evaluering af normtallene for bedste

staldsystem. Udgangspunktet for evalueringen er spørgsmålet om, hvordan

normgrundlaget kan gøres dynamisk, også set i forhold til forligspartiernes

ønske om, at godkendelsesordningen er teknologidrivende samt miljø- og

omkostningseffektiv.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af miljøministeren stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet

vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til de af miljøministeren

stillede ændringsforslag. Såfremt mindretallets ændringsforslag ikke vedtages

ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3.

behandling.

Mindretallets indstilling skyldes først og fremmest, at lovforslaget

ikke i tilstrækkelig grad vil forbedre beskyttelsesniveauet for den danske

natur; tværtimod vil det kunne føre til et forringet beskyttelsesniveau

lokalt.

Det mener S, SF og EL er helt uacceptabelt i en tid, hvor alle kræfter i

stedet

burde sættes ind for at satse på et højere beskyttelsesniveau overalt i

landet,

ikke mindst i lyset af, at vi i de kommende år står over for gennemførelsen

af

en række skærpede EU-krav.

Beskyttelsesniveauet for nitrat for både grundvand og

overfladevand er utilstrækkeligt, og et resultat af lovforslaget vil være en

yderligere

nitratbelastning af en række nitratfølsomme drikkevandsområder.

Beskyttelsesniveauet

for fosfor er ligeledes utilstrækkeligt, og for få områder er omfattet af

beskyttelse som bufferzoner. På ammoniakområdet ser den stærkt opreklamerede

indsats for at fremme miljøteknologi overhovedet ikke ud til at være

sikret.

Mindretallet noterer sig, at kommunerne i deres

sagsbehandling primært skal regulere ud fra gennemsnitsbetragtninger, når der

er tale om arealer uden for bufferzonerne. Der er ikke taget

højde for de oplysninger, der vil fremkomme ved kortlægningen af den danske

natur i 2009, ej heller for de nye tiltag, der vil blive nødvendige som følge

af de fremtidige EU-krav. Mindretallet har derfor stillet

ændringsforslag

om muligheden for at justere vilkårene for miljøgodkendelserne. Endelig

finder

mindretallet, at en for lille andel af de danske husdyr overhovedet vil

blive omfattet af miljøgodkendelserne.

De tre partier mener, at et system, hvor husdyrbrug skal

reguleres som anden industri med tidsbegrænsede miljøgodkendelser, er

nødvendigt. S og SF har tidligere stillet beslutningsforslag herom i

Folketinget. Mindretallet ønsker desuden forenklede regler og procedurer,

uden

at det går ud over beskyttelsesniveauet. Mindretallet anerkender

samtidig, at der nu udarbejdes regler om begrænsning af lugtgener,

indførelse

af bufferzoner og inddragelse af ammoniakfordampning.

Mindretallet bemærker, at der i forbindelse med udvalgsbehandlingen

af lovforslaget – på grund af tidspres – har

været dårlige muligheder

for at sikre en grundig og seriøs behandling af

lovforslaget. Lovforslaget

burde have været bedre forberedt fra regeringens side, da det blev

fremsat,

specielt i lyset af, at alle i lang tid har vidst, at dette

lovforslag på grund af kommunalreformen skulle træde i kraft den 1. januar

2007.

Ministeren har været i gang med overvejelserne mindst siden medio 2005, men

alligevel blev Folketinget først præsenteret for et lovforslag den 26.

oktober

2006, og en række elementer er først klarlagt meget sent i forløbet. Der er

tale om et meget vigtigt og kompliceret lovforslag, der vil få stor betydning

for den danske natur i mange år fremover. Samtidig får lovforslaget direkte

konsekvenser for en lang række aktører – ikke kun i landbruget, men også

i

administrationerne i kommunerne. Mindretallet finder, at det med den korte

tid

til udvalgsbehandlingen har været endog særdeles vanskeligt at inddrage

relevante aktører på en hensigtsmæssig måde.

Ammoniakreduktionskrav

Lovforslaget opererer med en reduktion af ammoniakemissioner i

forhold til »bedste staldsystem«. Det er som udgangspunkt positivt. Men der

er

valgt et forældet »bedste staldsystem«, hvilket betyder, at kravene til

ammoniakreduktioner i stort omfang vil blive opnået under alle omstændigheder

og dermed ikke er reelle yderligere krav.

Det fremgår af lovforslaget, at det generelle krav om reduktion

af ammoniakemissionerne stilles i forhold til »bedste staldsystem« med

normtallene fra 2005/06 som referenceår. Det betyder, at emissionsfaktoren

for

2005/06 bibeholdes som udgangspunkt for fastlæggelse af reduktionskravet,

selv om

der fremkommer nye normtal i 2006/07. Da miljøkravene efter normtallene for

2005/06 er lavere end efter normtallene for 2006/07, vil husdyrloven efter

mindretallets vurdering ikke fremme anvendelse af miljøteknologi, som ellers

hævdes at være et formål med loven.

Udvalgsbehandlingen har desuden vist, at forudsætningen for

lovforslagets mål om de generelle ammoniakreduktionskrav ikke holder. Det er

mindretallets opfattelse, at 90 pct. af samtlige dyreenheder ikke vil stå på

miljøgodkendte stalde i 2015. Ministeren bekræfter i sit svar på spørgsmål

33,

at kun 40-50 pct. af dyreenhederne vil være omfattet af de generelle

reduktionskrav.

Bedrifter og dyreenheder omfattet af loven

Mindretallet mener ikke, at tilstrækkelig mange husdyrbrug og dyreenheder

bliver omfattet af lovforslaget, fordi lovforslaget alene omfatter bedrifter,

der er nybyggede eller væsentligt renoverede. Lovforslaget bør derfor omfatte

samtlige husdyrbrug over 42 dyreenheder efter en overgangsperiode på 5 år.

Godkendelsesperiode af husdyrbrug på 8 år

Lovforslaget giver en garanti på 8 år for husdyrbrug, der opnår

miljøgodkendelse, hvilket betyder, at der ikke i garantiperioden vil kunne

stilles yderligere krav til husdyrbrugene. For godkendelser, der gives i

årene

2007-2009, giver dette en række problemer. For først i 2009 forventes det

igennem

Natura 2000-planerne og vandplanerne klarlagt, hvad naturen kan tåle af

forurening i form af nitrat, fosfor og ammoniak fra landbruget, uden at

naturen

tager skade. 8-års-garantien kan derfor medføre, at det offentlige vil skulle

ekspropriere eller udbetale erstatninger, hvis der er behov for yderligere

beskyttelse af naturen. I den mellemliggende periode bør der derfor være

mulighed for at justere vilkårene for miljøgodkendelserne.

Beskyttelsesniveauet for nitrat til

drikkevand/grundvand og overfladevand

Det fremgår af udkast til bekendtgørelse om tilladelse og

godkendelse m.v. af husdyrbrug i afsnittet om beskyttelsesniveauet for

nitrat,

at for beskyttelsesniveauet for nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der

endnu ikke er foretaget zonering, kan der i forbindelse med udvidelse af

husdyrproduktionen

ikke tillades nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen

overstiger

50 mg nitrat/l. Dette indebærer, at merbelastning tillades, såfremt

udvaskningen fra rodzonen er mindre end 50 mg nitrat/l i rodzonen, og at der

ikke er krav til reduktion, selv om der er en udvaskning på over 50 mg. Idet

definitionen af et nitratfølsomt drikkevandsområde angives som grundvand med

over 25 mg nitrat/l, vil lovforslaget i sig selv kunne føre til yderligere

nitratbelastning af en række nitratfølsomme drikkevandsområder. Dette finder

mindretallet uacceptabelt.

Beskyttelse af den ammoniakfølsomme natur

Lovforslaget medfører, at en stor del af de særlige naturtyper

ikke opnår den ekstra beskyttelse, der gives i områder omfattet af

bufferzoner.

En stor del af de naturtyper, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3

(bl.a. heder, moser, søer og overdrev), er truet af tilstandsændring som

følge

af nedfald af luftbåret kvælstof, herunder ammoniak fra husdyrbrug. Derfor

bør

også disse områder defineres som bufferzoner.

Beskyttelsesniveau for fosfor

Konsekvensen af lovforslaget vil være, at der over tid vil ske

en fortsat ophobning af fosfor på langt størstedelen af det danske

landbrugsareal. Mindretallet bemærker i den forbindelse, at Danmarks

Jordbrugsforskning

på et Planteavlsmøde i 2006 har understreget, at kun nulbalance kan sikre, at

tabet til vandmiljøet ikke øges.

Imidlertid fremgår det af ministerens besvarelse af spørgsmål

70, at der i mindre følsomme områder alene stilles krav om et maksimalt

fosforoverskud.

Fortsætter ophobningen, vil de arealer, der i dag ikke er

risikoarealer, blive til risikoarealer, idet man kan forvente, at evnen til

binding af opløst fosfor forsvinder, og at mere fosfor bliver tabt ved

erosion

på skrånende arealer og gennem dræn.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker herudover, at hvis

den tidligere SR-regering havde gennemført de fornødne initiativer for at

føre

landbruget mod en forvaltning, der tager tilstrækkeligt hensyn til naturen,

ville det være langt vanskeligere for en nuværende borgerlig regering at

komme

med dette lovforslag og få det vedtaget. Så ville man klart kunne se, at der

var

tale om forringelser i forhold til en god situation. Det er nødvendigt, at

gødningen fra landbruget fordeles bedre og i mindre mængder, at dyrene holdes

i

mindre enheder, og at dyrenes naturlige behov kan opfyldes, hvilket vil

inddrage langt mere friland til alle dyreracer. Naturens tålegrænser for

ammoniak er hyppigt overskredet. Grundvandet har mange steder mere nitrat end

den vejledende grænseværdi, hvilket er en sundhedsgrænseværdi for mennesker,

der endda er højere, end nitratfølsom natur kan tåle at modtage med grundvand

fra f.eks. kildevæld. Dyrkningsjordene har i mange år modtaget omkring

dobbelt

så meget fosfor, som der fraføres, og derfor hober fosforen sig op med

udvaskningsrisiko

til følge. Det har fået den nuværende regering til at indføre regler om, at

dobbelt så meget fosfor som nødvendigt er for meget; men tilførsel af mere

fosfor, end der fraføres, tillades stadig. Det er altså et oplagt problem,

som den

tidligere regering ikke gjorde noget ved. Der er brug for at gøre en stor

indsats. De grønne organisationer er desværre alle enige om, at det

overhovedet

ikke er det, som denne lov gør.

EL betragter ikke det lovforslag, der foreligger, som et

fremskridt, men kan dog finde enkelte områder, som tyder på fremskridt. Men

der

er også områder, hvor der er tale om reelle tilbageskridt.

Hvad der i virkeligheden er langt mere alvorligt, er, at lovforslaget

cementerer den strukturudvikling, som vi har set i dansk landbrug indtil nu:

industrilandbrugets sejrsmarch hen over den danske natur. Den vision, der

ligger bag dette lovforslag, er, at vi skal have et landbrug, som er isoleret

fra naturen, fordi et landbrug, der reguleres efter reglerne i dette

lovforslag,

ikke kan leve i balance med naturen.

Det er det grundlæggende problem. Det virker modsætningsfyldt,

at man på den ene side diskuterer dyrevelfærd med partiernes miljøpolitiske

ordførere i forhold til et industrialiseret landbrug og i den sammenhæng kan

blive enige om, at der eksisterer omfattende problemer. Når dyrevelfærd

diskuteres

med de samme partiers miljøordførere i forhold til det industrialiserede

landbrugs miljøproblemer, henvises ofte til, at spørgsmålet om dyrevelfærd

bør

løses i et andet forum.

Man kan diskutere længe, hvor meget ringere lovforslaget er end

de regler, der gælder nu, men fordi lovforslaget grundlæggende fastholder en

strukturudvikling og gyllestalde, som ikke formår at sikre dyrevelfærd, og en

type gødning, der ikke opbygger en levende og frugtbar jord, er det et meget

dårligt lovforslag.

Efter vores opfattelse er miljøregler også et af de områder,

hvor man kan gennemføre beslutninger, som kan påvirke strukturudviklingen i

det

danske landbrug afgørende. Herved lettes presset på naturen, således at der

ikke bliver bygget mange flere husdyrstalde, som ikke bærer de økologiske

løsninger i sig, og som derfor skal afskrives og udtjenes, før landets

landbrug

for alvor kan lægge om til økologisk drift.

Det er ikke i det danske samfunds interesse, at der kommer

husdyrstalde alle de steder, hvor naturen teoretisk set kan tåle nogle flere

næringsstoffer. Hverken antallet af arbejdspladser eller skatteprovenuet

berettiger

de samfundsmæssige omkostninger til dette formål. Eksportindtægter i sig selv

tilfalder private landmænd og store andelskoncerner og er kun væsentlige for

samfundet,

i den udstrækning en andel af indtægterne bliver betalt i skat, eftersom

valutabalancen ikke er vigtig nu, hvor der hersker et frit marked for valuta.

Danmark får meget store problemer med at overholde

vandrammedirektivet i 2015. Det har miljøministeren svaret på mange gange, og

svarene har altid været nogenlunde præcise, nemlig en anerkendelse af

problemet,

men at problemet vil blive løst – bare på et andet tidspunkt. Problemet

bliver ikke

løst ved dette lovforslag. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. De

8-årige produktionstilladelser, der bliver givet i medfør af lovforslaget, og

som gælder 8 år ud i fremtiden, vil formentlig være med til at forhindre, at

vi

i 2015 kan leve op til de målsætninger

I højere grad end ved den gamle lovgivning peger dette

lovforslag på bufferzoner og konkrete typer »særlig følsomme områder«, hvor

beskyttelsesindsatsen koncentreres, men som derved samtidig er med til at

svække mulighederne for, at anden natur skal tages i betragtning, når

miljøtilladelserne til at forurene med næringsstoffer fra husdyr skal

uddeles.

Der findes anden lovgivning, bl.a. habitatdirektivet, naturbeskyttelsesloven,

miljømålsloven og skovloven, som stadig skal overholdes, men meget natur vil

stå uden beskyttelse mod forurening med gødningsstoffer fra husdyrstalde.

Enhedslisten ønsker, at landbruget skal reguleres på en måde,

så det enkelte landbrug ikke udleder flere gødningsstoffer, end naturen kan

nå

at omsætte, og det kræver, at husdyrene er mere spredt, både i mindre enheder

og bedre fordelt i landet. For ellers bliver ammoniakdampene for kraftige.

Samtidig er det en struktur, der fremmer løsning af andre faktorer, bl.a.

adskillelse af dyrehold af hensyn til at kunne isolere sygdomsudbrud og af

hensyn til at kunne skaffe tilstrækkelig afgræsning i nærheden. For at

gødningsstofferne

ikke siver ned igennem jorden og løber af markerne i store koncentrationer,

kræves det, at der gødes i langt mindre mængder på den enkelte mark. En

reduktion

af gødningsmængden nedsætter udbyttet. Derfor bruger det konventionelle

landbrug ikke mindre gødning, så længe det har for meget gødning ophobet.

Derfor skal antallet af husdyr pr. arealenhed nedsættes, og jorden og

husdyrene

skal forvaltes som en helhed, ikke som planteavl for sig og husdyrbrug for

sig.

Når man løser problemer ved hjælp af teknik, er man nødt til at fokusere på,

om

den gavner hele systemet og ikke bare er hensigtsmæssig i forhold til en

eller

to faktorer. F.eks. skal dyrevelfærden og energiforbruget også altid

tilgodeses

af de tekniske løsninger. Filtre på staldenes udluftningsanlæg eller

ombygning

af gyllesystemer, hvor dyrene stadig ikke har halm at ligge i, er

investeringer,

der er spildt, og ligeledes forlænger disse investeringer den periode, der

går,

før de systemer, der gavner hele vejen rundt, kan indføres.

Et

andet mindretal

i

udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod

ændringsforslagene

og ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin var på tidspunktet

for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(S, SF og EL):

Til § 7

1)

I

stk. 1

udgår

nr. 3-7,

og

i stedet indsættes:

»3)

Heder, som er

omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

4)

Overdrev, som er

omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

5)

Næringsfattige moser,

som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

6)

Ammoniakfølsomme

søer, herunder kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger og brunvandede

søer og vandhuller, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.«

[Alle ammoniakfølsomme naturområder omfattet af

naturbeskyttelseslovens § 3 omfattes af den særlige beskyttelse, der ligger i

bufferzonen]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF, KF og RV)

:

Til § 8

2)

I

stk. 3

ændres ordene »regler om skærpede« til: »andre«.

[Bemyndigelse til at fastsætte andre og ikke blot skærpede

afstandskrav for nærmere specificerede dyrearter]

Til § 10

Af

et

mindretal

(S, SF og EL):

3)

I

stk. 1

ændres »75« til: »42«.

[Grænsen for godkendelsespligt af husdyrbrug ændres]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF, KF og RV)

:

4)

I

stk. 3

ændres »godkendelse af« til: »tilladelse til«.

[Teknisk korrektion]

Af

et

mindretal

(S, SF og EL):

Til § 11

5)

I

stk. 1

ændres »75« til: »42«.

[Grænsen for godkendelsespligt af husdyrbrug ændres]

Ny paragraf

6)

Efter § 21 indsættes som ny

paragraf:

»§ 01.

Kommunalbestyrelsen

skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller en

godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at der ved udbringning af

fosfor tages hensyn til fosfortallet på markniveau.«

[Udbringning af fosfor tager udgangspunkt i fosfortallet på

markniveau]

Ny paragraf

7)

Efter § 21 indsættes som ny

paragraf:

»§ 02.

Kommunalbestyrelsen

skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller en

godkendelse

efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at belastningen med fosfor nedsættes.«

[Kommunalbestyrelsen skal sikre, at fosforbelastningen

nedsættes]

Ny paragraf

8)

Efter § 21 indsættes som ny

paragraf:

»03.

Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter

§

10 eller en godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at der ikke sker

en

merbelastning, hvis udvaskning fra rodzonen overstiger 25 mg nitrat/l.«

[Undgå merbelastning af nitrat, hvis udvaskning fra rodzonen

overstiger 25 mg nitrat/l]

Ny paragraf

9)

Efter § 21 indsættes som ny

paragraf:

»04.

Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter

§

10 eller en godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at belastningen

af

nitrat til søer og fjorde i perioden 2007-09 er i overensstemmelse med de i

regionplanretningslinjerne fastsatte målsætninger for de pågældende

vandområder.«

[Kommunalbestyrelsen skal sikre, at nitratbelastningen til søer

og fjorde i perioden 2007-09 svarer til målsætningerne i

regionplanretningslinjerne]

Til § 27

10)

I

stk. 1

indsættes som

nr. 4:

»4) at der sker en nedsættelse af den samlede fosforbelastning,

jf. § 01.«

[Kommunalbestyrelsen skal fastsætte vilkår, der sikrer, at

fosforbelastningen nedsættes]

Til § 34

11)

I

stk. 3

indsættes som

2. pkt.:

»For så vidt angår reduktion af ammoniak fra stald til lager,

skal den fastsatte procentsats for reduktionen beregnes i forhold til det til

enhver tid seneste normtal for ammoniakemission.«

[Procentreguleringen af ammoniakfordampning beregnes ud fra de

årlige normtal]

Til § 40

12)

Efter stk. 1 indsættes som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 skal

tilsynsmyndigheden dog tage en godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 meddelt i

perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009 op til revurdering

og

om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter den 1. januar 2010 efter § 39,

hvis det er nødvendigt for at opfylde bindende regler eller indsatsplaner og

handleplaner fastsat for at tilgodese opfyldelsen af internationale

forpligtelser.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

[Revision af miljøgodkendelser udstedt i 2007-09 for at nå mål

i indsatsplaner og handleplaner]

Til § 103

13)

I

stk. 1

ændres »jf. dog stk. 3« til: »jf. dog stk. 3 og 4«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 14]

14)

Som

stk. 4

indsættes:

»Stk. 4.

Bestående

husdyrbrug for mere end 75 dyreenheder, der ikke senest den 30. juni 2011 har

en godkendelse efter § 11 eller § 12 eller en godkendelse efter § 33 i lov om

miljøbeskyttelse, skal senest den 31. december 2011 indsende ansøgning om

godkendelse efter denne lov til kommunalbestyrelsen.«

[Husdyrbrug over 75 dyreenheder, som ikke pr. 30. juni 2011 er

miljøgodkendt, pålægges pligt til at indsende ansøgning herom inden den 31.

december 2011]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF, KF og RV):

Til § 104

15)

I

stk. 1

ændres »jf. dog stk. 2 og 3« til: »jf. dog stk. 2-4«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 17]

16)

I

stk. 3

indsættes efter »uden tilladelse« ordene: »eller godkendelse«.

[Teknisk korrektion]

17)

Som

stk. 4

indsættes:

»Stk. 4.

Anmeldelse

efter § 29 i bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006 om erhvervsmæssigt

dyrehold,

husdyrgødning, ensilage m.v., kan dog ske frem til den 1. marts 2007.«

[Frist for byggeteknisk anmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsen]

Til § 105

18)

I

stk. 2

udgår », § 29«.

[Sager om anmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 29

udgår som konsekvens af ændringsforslag nr. 17]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget har til formål at sikre, at alle

ammoniakfølsomme naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3

omfattes

af den særlige beskyttelse, der ligger i bufferzonerne, jf. § 7 og § 21.

Ændringsforslaget angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer i

lovforslaget. Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil

forslagsstillerne til 3. behandling stille ændringsforslag om de nødvendige

konsekvensændringer.

Til nr. 2

Ved en fejl er formuleringen af § 8, stk. 3, ikke blevet

identisk med formuleringen af § 6, stk. 2.

Det er hensigten, at miljøministeren i medfør af de to bestemmelser skal

have bemyndigelse til ikke blot at fastsætte skærpede afstandskrav for

nærmere

specificerede dyrearter, men også andre afstandskrav. Hermed kan det være

såvel

lempeligere afstandskrav samt afstandskrav til andre områder eller anlæg m.v.

end de i § 6, stk. 1, og § 8, stk. 1 og 2, nævnte. Som anført i

bemærkningerne

til § 8, stk. 3, tænkes bestemmelsen anvendt på pelsdyrfarme.

Til nr. 3 og 5

Ændringsforslagene indebærer, at grænsen for godkendelsespligt

indtræder for husdyrbrug for mere end 42 dyreenheder. Ændringsforslagene

angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer i lovforslaget. Hvis

ændringsforslagene vedtages ved 2. behandling, vil forslagsstillerne til 3.

behandling

stille ændringsforslag om de nødvendige konsekvensændringer.

Til nr. 4

Der er tale om teknisk korrektion. § 10 omhandler alene

tilladelse til husdyrbrug.

Til nr. 6

Ændringsforslaget har til hensigt at sikre, at der ved

vurderingen af en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, for så vidt

angår

udbringning af fosfor, tages hensyn til de enkelte markers fosfortal, således

at der ikke alene stilles et gennemsnitligt krav for hele bedriften.

Ændringsforslaget angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer i

lovforslaget. Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil

forslagsstillerne til 3. behandling stille ændringsforslag om de nødvendige

konsekvensændringer.

Til nr. 7 og 10

Ændringsforslagene har til formål at sikre, at

fosforbelastningen nedsættes. Ændringsforslagene angiver alene i hovedtræk de

nødvendige ændringer i lovforslaget. Hvis ændringsforslagene vedtages ved 2.

behandling,

vil forslagsstillerne til 3. behandling stille ændringsforslag om de

nødvendige

konsekvensændringer.

Til nr. 8

Ændringsforslaget har til hensigt at sikre, at der ved

vurderingen af en ansøgning om tilladelse eller godkendelse sikres, at der

ikke

sker en merbelastning, hvis udvaskningen fra rodzonen overstiger 25 mg

nitrat/l. Ændringsforslaget angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer

i

lovforslaget. Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil

forslagsstillerne til 3. behandling stille ændringsforslag om de nødvendige

konsekvensændringer.

Til nr. 9

Ændringsforslaget har til hensigt at sikre, at der ved

vurderingen af en ansøgning om tilladelse eller godkendelse tages højde for,

at

belastningen af nitrat til søer og fjorde i perioden 2007-09 er i

overensstemmelse med de i dag gældende målsætninger i

regionplanretningslinjerne

for de pågældende vandområder.

Regionplanretningslinjerne opretholdes efter nedlæggelsen af

amterne som landsplandirektiver, jf. § 3, stk. 1 eller 2, i lov nr. 571 af

24.

juni 2005 om ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen).

Ændringsforslaget angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer i

lovforslaget.

Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil forslagsstillerne til

3.

behandling stille ændringsforslag om de nødvendige konsekvensændringer.

Til nr. 11

Ændringsforslaget indebærer, at procentreguleringen af

ammoniakfordampning beregnes ud fra de årlige normtal. Ændringsforslaget

angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer i lovforslaget. Hvis

ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil forslagsstillerne til 3.

behandling stille ændringsforslag om de nødvendige konsekvensændringer.

Til nr. 12

Med det foreslåede nye stk. 2 i § 40 fastsættes det, at vilkår

i godkendelser, som er meddelt efter lovforslaget i perioden fra den 1.

januar

2007 til den 31. december 2009, kan revideres inden for den 8-årige

retsbeskyttelsesperiode. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at

arealanvendelsen

bidrager til at nå målene i indsatsplaner og handleplaner, der udarbejdes på

baggrund af kortlægningen i 2009 og øvrig EU-regulering. Ændringsforslaget

angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer i lovforslaget. Hvis

ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil forslagsstillerne til 3.

behandling stille ændringsforslag om de nødvendige konsekvensændringer.

Til nr. 13 og 14

Ændringsforslagene indebærer, at alle eksisterende brug, som

ikke har en godkendelse efter loven eller efter miljøbeskyttelsesloven senest

den 31. juni 2011, får en frist på 6 måneder til at fremsende ansøgning om

godkendelse efter denne lov, således at dette skal være sket senest den 31.

december 2011. Ændringsforslagene angiver alene i hovedtræk de nødvendige

ændringer i lovforslaget. Hvis ændringsforslagene vedtages ved 2. behandling,

vil forslagsstillerne til 3. behandling stille ændringsforslag om de

nødvendige

konsekvensændringer.

Til nr. 15, 17 og 18

Ændringsforslagene indebærer en ændring af lovens

overgangsbestemmelser med hensyn til bygningstekniske anmeldelser efter

husdyrgødningsbekendtgørelsens § 29.

Visse husdyrbrugere kan som følge af lovforslagets

overgangsbestemmelser komme i klemme, idet de kun mangler den mere

bygningstekniske anmeldelse af husdyrbruget efter

husdyrgødningsbekendtgørelsen

for at være på plads med samtlige godkendelser og tilladelser efter de hidtil

gældende regler inden den 1. januar 2007.

Med henblik på at imødekomme denne gruppe af husdyrbrugere

foreslås således, at husdyrbrugeren indtil den 1. marts 2007 kan foretage

anmeldelsen efter de hidtil gældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Med denne ændring gives en mindre fristforlængelse på 2 måneder

i de tilfælde, hvor alle øvrige tilladelser og dispensationer efter plan- og

miljølovgivningen foreligger.

Til nr. 16

Der er tale om teknisk korrektion.

Erling Bonnesen (V)

Birgitte Josefsen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Inger Beinov Støjberg (V)

Eyvind Vesse

lbo (V)

Jørn Dohrmann (DF)

Walter Christophersen (DF)

Christian Wedell-Neergaard (KF)

fmd.

Helle Sjelle (KF)

Ole Vagn Christensen (S)

Torben Hansen (S)

Mette Gjerskov (S)

Martin Lidegaard (RV)

Johs. Poulsen (RV)

Steen Gade (SF)

Per Clausen (EL)

Kuupik Kleist (IA)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 55

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

2

Plancher fra den tekniske gennemgang 8/11-06

3

Rapport vedrørende opsamling af erfaringer med behandling

af sager vedrørende husdyrprojekter efter VVM-reglerne, fra miljøministeren

4

Henvendelse af 14/11-06 fra Dansk Landbrug

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Overheadplancher fra Danmarks Naturfredningsforening i

forbindelse med foretræde 15/11-06

7

Henvendelse af 13/11-06 fra Landsforeningen for

Gylleramte

8

Udkast til vejledning og bekendtgørelser om husdyrbrug,

fra miljøministeren

9

Meddelelse om møde 22/11-06 med Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Landbrug, Det Økologiske Råd og Kommunernes Landsforening

10

Henvendelse af 21/11-06 fra Lars Andersen, Kværndrup

11

Materiale modtaget i forbindelse med foretræde fra Dansk

Landbrug den 22/11-06

12

Henvendelse af 25/11-06 fra Det Økologiske Råd

13

1. udkast til betænkning

14

Ændringsforslag samt udtalelse til betænkning fra

miljøministeren

15

2. udkast til betænkning

16

Henvendelse af 5/12-06 fra Det Økologiske Råd

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 55

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvor mange kg kvælstof pr. kvadratmeter mindre

den generelle reduktion af baggrundsbelastningen med luftbåren ammoniak udgør

som følge af de generelle reduktionskrav til husdyrudvidelser på 15 pct., 20

pct. og 25 pct. i årene 2007, 2008 og 2009 som følge af overdækning af flere

gyllebeholdere, nedfældning af gylle m.v., til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

2

Spm. om sænkning af baggrundsniveauet for luftbåren

ammoniak, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvornår ministeren vil evaluere, om den

forventede nedgang i baggrundsbelastningen med luftbåren ammoniak finder

sted, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om ministeren vil inkludere al den natur, der er

udpeget som kvælstoffølsom i Danmark i lovforslaget, hvis forventningerne til

et fald i baggrundsbelastningen med luftbåren ammoniak ikke indfries, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om det vil øge administrationsbehovet, at en lang

række naturtyper og rødlistearter ikke er beskyttet i lovforslaget mod

overeksponering af ammoniak og nitrat fra udvidelser af husdyrbestanden, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om indhold af Natura 2000-planlægningen,

habitatdirektivet og miljømålsloven, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

7

Spm., om lovforslaget kan bruges til at nedbringe

belastningen med gødningsstoffer i overbelastede naturområder i Danmark, hvor

allerede givne husdyrtilladelser medvirker til at fastholde belastningen, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om den nuværende lovgivning kan bruges til at

nedbringe belastningen med gødningsstoffer i overbelastede naturområder i

Danmark,

hvor allerede givne husdyrtilladelser medvirker til at fastholde

belastningen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm., om lovforslaget kan bruges til at forny allerede

givne husdyrtilladelser, der medvirker til at fastholde belastningen med

gødningsstoffer i overbelastede naturområder i Danmark på en sådan måde, at

tilladelserne ikke længere kan tilbagekaldes af det offentlige, til

miljøministeren,

og ministerens svar herpå

10

Spm. om udgangspunktet for niveauet af den i lovforslaget

§ 25, stk. 2, (bufferzone II) omtalte merdeposition (af ammoniak), til

miljøministeren,

og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvorfor ministeren ikke inkluderer alle

kvælstoffølsomme internationale beskyttelseområder i lovforslagets § 7, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm., om de i lovforslagets § 28 og § 29 omtalte »vilkår,

som kan imødegå denne forøgede forurening og andre væsentlige virkninger på

miljøet« kan være et afslag på miljøgodkendelse, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvorfor heder mindre end

10 ha, som ikke ligger inden for et

internationalt naturbeskyttelsesområde, i lovforslaget mister deres krav på

beskyttelse over for ammoniakdeposition og nitrattilledning, til

miljøministeren,

og ministerens svar herpå

14

Spm. om, hvorfor overdrev mindre end

2,5 ha, som ikke ligger inden for et

internationalt naturbeskyttelsesområde, mister deres krav på beskyttelse over

for ammoniakdeposition og nitrattilledning, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

15

Spm., om lovforslaget giver kommunerne udvidede

beføjelser til at afvise udvidelser af husdyrbesætninger, der overbelaster

naturens tålegrænser i forhold til den nuværende lovgivning, til

miljøministeren,

og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvorfor ministerens liste, der gennem eksempler

skal definere, hvilke typer recipienter der i lovens forstand skal betragtes

som meget sårbare recipienter i forhold til nitrat, ikke foreligger ved

behandlingen

af lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvorfor ammoniakfølsomme skovtyper ikke er

omfattet af lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvor mange af de kvælstoffølsomme naturområder

der ikke vil blive beskyttet mod påvirkning over deres tålegrænse fra

nyetablerede

husdyrbrug gennem lovforslagets § 7, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

19

Spm., om ministeren har lavet beregninger over, hvor

store omkostninger det vil give samfundet at benytte naturbeskyttelseslovens

kapitel

2 a, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm., om flere amters nuværende praksis er at vurdere

belastningen af følsomme naturtyper med ammoniak op til

3.000 meter

væk fra det sted, hvor

der er ansøgt om at etablere nye husdyr, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

21

Spm., om hensyn til nitratfølsomme indvindingsområder kan

give kommunerne mulighed for at give afslag på ansøgninger om

miljøgodkendelse

af husdyrbrug eller kun til at stille skærpede krav, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

22

Spm. om, hvordan et afskæringskriterium på 50 mg N per

liter vand ud af rodzonen i nitratfølsomme vandområder skal sikre

drikkevandet,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om oversendelse af et notat vedrørende forskellen

mellem det endelige lovforslag og det forslag, der blev sendt i høring, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om, at amterne pr. 5. september 2006 er overgået til

at anvende normtal fra 2006 og 2007, når der laves beregning af

ammoniakfordampning

fra husdyrhold, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm., om en landmand, der eksempelvis bygger en

smågrisestald med delspaltegulv, fremover ikke behøver at foretage sig

yderligere for fuldt og helt at opfylde de generelle ammoniakreduktionskrav,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om, hvordan ministerens udtalelser og lovforslagets

beskrivelser af ønsket om at fremme miljøteknologi skal forstås, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om, hvornår de vejledninger og bekendtgørelser, der

udmønter loven, forventes at blive offentliggjort, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

28

Spm. om, hvorvidt det er korrekt, at reduktionskravene

for ammoniak kun gælder for den del af bedriften, der udvides, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm., om det er korrekt, når Danmarks

Naturfredningsforening i sit høringssvar oplyser, at kun 9 pct. af de sårbare

naturområder på Fyn ydes særlig beskyttelse med den nye lov, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm., om det er korrekt, når det i høringssvaret fra

Bornholms Regionskommune anføres, at kun en ganske lille del af de sårbare

naturområder på Bornholm ydes særlig beskyttelse med den nye lov, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om, hvor mange hektar der opnår et højere

beskyttelsesniveau, og hvor mange hektar der opnår et lavere

beskyttelsesniveau i 2010 sammenlignet med 2006, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

32

Spm. om, hvorfor der ikke er taget højde for tilførslen

af fosfor til skrånende landbrugsarealer langs vandløb og søer i det

reviderede lovforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om, hvor mange procent af dyreenhederne der i 2015 forventes

at være underlagt de generelle reduktionskrav til ammoniak, til

miljøministeren,

og ministerens svar herpå

34

Spm., om krav som følge af indsatsplaner og vandplaner i

medfør af miljømålsloven vil være at regne for nye oplysninger eller ny

viden, der giver hjemmel til at ændre vilkårene, til miljøministeren, og

ministerens

svar herpå

35

Spm., om ministeren anser det for at være i

overensstemmelse med kravene i vandramme- og habitatdirektiverne, at vilkår i

8-års-perioden for en miljøgodkendelse ikke kan ændres, til miljøministeren,

og ministerens svar herpå

36

Spm. om, hvordan krav som følge af indsatsplaner og

vandplaner i medfør af miljømålsloven vil kunne imødekommes af bedrifter

mellem

75 dyreenheder og IPPC-grænsen med en 8-årig total retsbeskyttelse, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om omfanget af de erstatningssummer, der samlet set

vil skulle udbetales til husdyrbrug, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

38

Spm. om ministerens begrundelser for at give gruppen af

husdyrbrug mellem 75 dyreenheder og IPPC-grænsen en unik særstatus blandt

alle typer af virksomheder omfattet af miljøgodkendelsespligt efter

miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

39

Spm., om ministeren kan oplyse det forventede omfang af

nye biogasanlæg hhv. gyllesepareringsanlæg i forbindelse med de skærpede

reduktionskrav, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm., om kravene i lovforslaget også kommer til at gælde

biogasanlæg og gyllesepareringsanlæg, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

41

Spm. om, hvor meget fosforoverskuddet som følge af

lovforslaget og vandmiljøplan III-aftalen forventes at være nedbragt i 2009

og i 2015, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om, hvilke beregningsmæssige forudsætninger der gælder

for regeringens forudsætning om, at bestemmelserne om ammoniakbegrænsning vil

føre til fremme af miljøteknologi, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

43

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af

14/11-06 fra Dansk Landbrug, jf. L 55 – bilag 4, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

44

Spm. om ministerens kommentar til de overheadplancher,

Danmarks Naturfredningsforening anvendte i forbindelse med sit foretræde for

udvalget 15/11-06, jf. L 55 – bilag 6, til miljøministeren, og

ministerens

svar herpå

45

Spm., om § 17 giver ministeren hjemmel til at pålægge

kommunalbestyrelserne at tage flere end de i § 23 nævnte hensyn i

godkendelserne,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm., om § 17 indebærer, at ministeren kan fastsætte

regler, der begrænser kommunalbestyrelsernes muligheder for at varetage de

hensyn,

der er angivet i § 23, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm. om, hvorfor det ikke fremgår implicit af § 17, at

ministeren kan fastsætte regler for, hvilke minimumskrav i henhold til § 23

der skal indgå i kommunalbestyrelsernes afgørelser om godkendelse af

husdyrbrug

efter § 11 og § 12, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm. om, hvorfor det ikke fremgår direkte af

lovforslaget, at hjemmelen til ministeren til at fastsætte nærmere regler om

krav til generel reduktion af ammoniakforureningen fra stald og lager i

miljøgodkendelserne ikke omfatter niveauet for BAT, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

49

Spm. om, i hvilket omfang det forventes, at lovforslaget

vil medføre, at slagtesvinestalde vil få krav om installation af

ammoniakrensning

af ventilationsafkastet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm. om, i hvilket omfang det forventes, at lovforslaget

vil medføre, at nye eller renoverede slagtesvinestalde vil få krav om

installation af ammoniakrensning af ventilationsafkastet, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm. om, i hvilket omfang det forventes, at lovforslaget

vil medføre, at eksisterende slagtesvinestalde, som indgår i en

miljøgodkendelse efter den nye lov som følge af en produktionsudvidelse, og

som er omfattet af IPPC-direktivet, vil få krav om installation af

ammoniakrensning

af ventilationsafkastet i de eksisterende stalde, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

52

Spm. om, i hvilket omfang det forventes, at lovforslaget

vil medføre, at eksisterende slagtesvinestalde, som indgår i en

miljøgodkendelse efter den nye lov som følge af en produktionsudvidelse, og

som ikke er omfattet af IPPC-direktivet, vil få krav om installation af

ammoniakrensning

af ventilationsafkastet i de eksisterende stalde, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

53

Spm., om det er korrekt, at Danmark ifølge

IPPC-direktivet er forpligtet til generelt at stille krav om anvendelse af

den bedste tilgængelige teknologi, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

54

Spm. om, hvad der menes med en rimelig frist for at

imødekomme kravet om BAT på eksisterende dele af et anlæg i forbindelse med

godkendelse af nyetablerede dele af anlægget, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

55

Spm. om, hvem der afgør, om en bedrift skal

politianmeldes i tilfælde af overtrædelse af vilkårene i miljøgodkendelsen og

miljølovgivningen i øvrigt, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm. om, hvad ministerens skøn, at 90 pct. af bedrifterne

forventes omfattet af miljøgodkendelser i 2015, er baseret på, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm. om, hvilke krav den eksisterende del af en

husdyrbedrift vil blive mødt med, når der ansøges om en udvidelse, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm., om det vil være at regne som en nyetablering, hvis

en landmand køber en hel husdyrbedrift, og om landmanden vil skulle

imødekomme

15/20/25 pct. reduktionskravet for ammoniak på hele det bestående anlæg, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

59

Spm., om kommunen skal foretage en individuel vurdering

af ammoniakemissionens betydning fra en nyetablering, renovering eller

udvidelse

i forhold til områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 samt fredede

områder, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm., om kommunen i et tænkt eksempel med hjemmel i

lovforslaget vil skulle foretage en konkret vurdering af miljøkonsekvenserne

og tage udgangspunkt i lokal afsætning af ammoniak, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

61

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af

13/11-06 fra Landsforeningen for Gylleramte, jf. L 55 – bilag 7, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm. om ministerens kommentar til artiklen »Når ubekvem

viden vælges fra« fra Aktuel Naturvidenskab nr. 1, februar 2006, til

miljøministeren,

og ministerens svar herpå

63

Spm. om, hvor mange husdyrbrug der har en

miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, og hvor mange af disse

husdyrbrugs miljøgodkendelser der vurderes at skulle fornys i 2007 som følge

af 8-års-reglen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

64

Spm. om, hvor ofte der bliver meddelt miljøgodkendelser

til nye slagtesvinestalde og nye slagtekyllingestalde med krav om anvendelse

af den bedste tilgængelige teknologi (godkendt BAT), til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

65

Spm., om ministeren kan bekræfte, at strukturudviklingen

i husdyrproduktionen forventes at betyde, at antallet af husdyrbedrifter

falder fra ca. 30.000 i 2004 til ca. 18.000 i 2015, og at antallet af

husdyrbrug med over 75 DE falder fra ca. 10.200 i 2004 til ca. 7.000 i 2015,

til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

66

Spm. om antallet af slagtesvinestalde, der er opført i

det seneste års tid, som anvender foderteknologier, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

67

Spm. om, hvor stor forskellen er på ammoniakforureningen

fra »bedste tilgængelige staldsystem minus 15 pct.« for slagtesvinestalde og

ammoniakforureningen fra de slagtesvinestalde, der er opført i det seneste

års tid, og som anvender foderteknologier, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

68

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af

20/11-06 fra Lars Andersen, Kværndrup, jf. L 55 – bilag 10, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

69

Spm. om ministerens kommentar til artikel af 15/11-06 fra

Vejle Amts Folkeblad, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

70

Spm., om fosforbeskyttelsesniveauet kan opfattes således,

at der enten er et uændret niveau for fosforindholdet i jorden, eller at der

sker en ophobning af fosfor i jorden, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

71

Spm. om overensstemmelse med intentionerne i vandmiljøplan

III-aftalen og vandrammedirektivet, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

72

Spm. om, hvorfor regulering af tilførsel af fosfor til

landbrugsjorden i så høj grad gøres afhængig af en enkelt af de faktorer, som

er af betydning for fosfortab, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

73

Spm. om, hvordan en regulering baseret på ekstremt høje

fosfortal kan sikre, at fosfor totalt set ikke tabes fra landbrugsjorden ved

f.eks. erosion af jordbunden fosfor ned over skrånende landbrugsarealer og

gennem drænsystemer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

74

Spm. om, hvorfor tilførsel af fosfor ikke reguleres på en

af de åbenbare risikotyper, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

75

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at reguleringen af

fosfor ikke fremover bliver et »papirprojekt«, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

76

Spm., om det er korrekt, at antagelserne om, at 90 pct.

af husdyrproduktionen står i miljøgodkendte stalde i 2015, er baseret på en

»omsætningstid« på 10 år for anlæg, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

77

Spm., om staldbygninger i analyserne forventes at have en

levetid på 20 år, mens inventar forventes at have en levetid på 10 år, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

78

Spm. om, hvordan estimatet på 90 pct. påvirkes af, at

udskiftning af inventar ikke medfører godkendelsespligt, til miljøministeren,

og ministerens svar herpå

79

Spm., om det er rimeligt at antage, at en staldbygning

opført i 2006 således først vil blive omfattet af miljøgodkendelsespligt i

2026, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

80

Spm., om fundet af de hunlige kønshormoner i gylle, som forskere

fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Danmarks

Jordbrugsforskning (DJF), og Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) har

konstateret, giver ministeren anledning til at revidere reglerne for

udbringning af gylle, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

81

Spm. om, hvor stor en andel af husdyrproduktionen udtrykt

i pct. der vil blive omfattet af de generelle ammoniakreduktionskrav på 15

pct., 20 pct. og minimum 25 pct. i 2015, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

82

Spm. om, hvorledes den andel af husdyrproduktionen, som

omfattes af reduktionskravene på 15 pct., 20 pct. og 25 pct., udtrykt i pct.,

vil udvikle sig for hvert kalenderår 2007-2015, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

83

Spm. om, hvor stor en andel, udtrykt i pct., af de 90

pct. af husdyrproduktionen, som forventes miljøgodkendt i 2015, der vil blive

miljøgodkendt i årene 2007, 2008 og 2009, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

84

Spm., om ministeren vil indhente oplysninger om amternes

praksis angående normtal for ammoniakfordampning, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

85

Spm. om, hvorfor regeringen har foreslået et uaktuelt

normtal for den kommende 3 års-periode, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

86

Spm. om en beregning af effekten på ammoniakudslippet,

hvis udgangspunktet for de vedtagne reduktioner blev ændret til 2006/07, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

87

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der

indebærer, at procentreguleringen af ammoniakfordampning beregnes ud fra de

årlige

normtal, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

88

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af

25/11-06 fra Det Økologiske Råd, jf. L 55 – bilag 12, til

miljøministeren, og

ministerens svar herpå

89

Spm., om det er en del af den politiske aftale bag lovforslaget,

at alle parter samtidig med vedtagelsen af lovforslaget også har tilsluttet

sig vandmiljøplan III, der løber frem til 2015, til miljøministeren, og

ministerens

svar herpå

90

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der

sikrer, at alle husdyrbrug over 75 DE, som ikke er blevet miljøgodkendt i

forbindelse med en udvidelse, renovering eller nyetablering, skal have

indsendt ansøgning om miljøgodkendelse inden 31/12-11, til miljøministeren og

ministerens svar herpå

91

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der

sikrer, at alle husdyrbrug over 42 DE inden for en overgangsperiode på 5 år

skal have en miljøgodkendelse, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

92

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der kan

sikre, at alle ammoniakfølsomme naturområder omfattet af

naturbeskyttelseslovens

§ 3 omfattes af den særlige beskyttelse, der ligger i bufferzonerne, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

93

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der kan

sikre, at miljøgodkendelser udstedt i årene 2007, 2008 og 2009 kan revideres

i 2010 og fremefter, for så vidt angår arealanvendelsen og

anlægsgodkendelsen,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

94

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der kan

sikre, at der ved udbringning af fosfor tages hensyn til de enkelte markers

fosfortal, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

95

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der kan

sikre, at fosforbelastningen nedsættes, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

96

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der

medfører, at der ikke kan tillades merbelastning, såfremt udvaskningen fra

rodzonen overstiger 25 mg nitrat/l, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

97

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der

medfører, at belastningen af nitrat til søer og fjorde i perioden 2007-2009

reguleres, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

98

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 5/12-06

fra Det Økologiske Råd, jf. L 55 – bilag 16, til miljøministeren, og

ministerens

svar herpå

Lignende dokumenter