Betænkning over Forslag til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 6.
december 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug
[af miljøministeren (Lars Barfoed,
fg.)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 18 ændringsforslag til lovforslaget.
Miljøministeren har stillet ændringsforslag nr. 2, 4 og 15-18.
Socialdemokratiets,
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag
nr. 1, 3 og 5-14.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. oktober 2006 og var til 1.
behandling den 9. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og miljøministeren sendte den 28. juni 2006 dette udkast til
udvalget,
j
f. folketingsåret 2005-06,
alm. del – bilag 472.
Den 26. oktober 2006 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar samt et
Læs alt
notat herom til udvalget.
Teknisk gennemgang
Miljøministeren og medarbejdere fra Miljøministeriet foretog
den 8. november 2006 en teknisk gennemgang af lovforslaget for udvalget.
Andre møder
Udvalget holdt den 22. november 2006 et møde med Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Landbrug, Det Økologiske Råd og Kommunernes
Landsforening med henblik på at få præsenteret forskellige synspunkter fra
interessenter i det åbne land. I mødet deltog:
Afdelingsleder Thomas Færgeman og landbrugspolitisk
medarbejder Rikke Lundsgaard, Danmarks Naturfredningsforening,
Erhvervspolitisk konsulent Lidde Bagge og viceformand
Henrik Høegh, Dansk Landbrug,
Landbrugs- og vandpolitisk medarbejder Hans Nielsen, Det
Økologiske Råd, og
Chefkonsulent
Peter Jørgensen, Kommunernes Landsforening.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Lars Andersen, Kværndrup,
Dansk Landbrug,
Det Økologiske Råd og
Landsforeningen for Gylleramte.
Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Landbrug og
Landsforeningen for Gylleramte.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 98 spørgsmål til miljøministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret, bortset fra et, som forventes
besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.
3. Udtalelse fra miljøministeren
Miljøministeren har over for udvalget oplyst følgende:
Landbruget vil med den nye miljøgodkendelsesordning for
husdyrbrug fremover blive reguleret på samme måde som den øvrige industri med
de tilpasninger, der følger af landbrugets arealanvendelse. Med udgangspunkt
i
et ønske om
udvikling
af ny teknologi, færre lugtgener, bedre kontrol, færre administrative byrder
og
skærpede krav til ammoniakemissionerne fra husdyrbrug blev lovforslaget
fremsat
i oktober 2006 og med det mål, at den nye regulering kan træde i kraft fra
den 1.
januar 2007, når kommunerne som følge af kommunalreformen overtager ansvaret
for miljøreguleringen af landbrug.
Jeg er enig med V, DF, KF
og RV om i betænkningen over lovforslaget at tilkendegive følgende:
Kommunernes faglige grundlag for behandlingen
af sager om miljøgodkendelser
Når vand- og naturplanerne foreligger, vil der være tilvejebragt
et endnu mere målrettet og præcist grundlag for kommunerne for at vurdere
husdyrbrugenes belastning af det omgivende miljø med ammoniak, nitrat og
fosfor. I planerne fastsættes de miljømål, der skal opnås i de enkelte vand-
og
naturområder, og de typer af indsatser, der skal gøres for at leve op til
målene.
I tiden, indtil planerne foreligger, inddrager kommunerne al
tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder
den
viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med
udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale
handleplaner,
med henblik på at undgå, at etablering, udvidelse eller ændring af et
husdyrbrug giver anledning til en miljøbelastning, der vil indebære en
væsentlig risiko for, at natur- og miljømålene ikke kan sikres eller
genoprettes
i det pågældende område.
Ændring af lovens overgangsbestemmelser m.h.t.
bygningstekniske anmeldelser
Der er under Folketingets behandling af lovforslaget peget på
bl.a. en problemstilling i relation til lovens overgangsbestemmelser.
Det drejer sig om krav om anmeldelse efter
husdyrgødningsbekendtgørelsen inden den 1. januar 2007.
Der er peget på, at der er en særlig gruppe husdyrbrugere, der
kan komme i klemme, idet de kun mangler den mere bygningstekniske anmeldelse
af
husdyrbruget efter husdyrgødningsbekendtgørelsen for at være på plads med
samtlige godkendelser og tilladelser efter de hidtil gældende regler inden
den
1. januar 2007.
Med henblik på at imødekomme denne gruppe af husdyrbrugere
stilles der et ændringsforslag, hvorefter loven ændres, således at
husdyrbrugeren
indtil den 1. marts 2007 kan foretage anmeldelsen efter de hidtil gældende
regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Med denne ændring gives en mindre fristforlængelse på 2 måneder
i de tilfælde, hvor alle øvrige tilladelser og dispensationer efter plan- og
miljølovgivningen foreligger.
Evaluering af normtal for bedste staldsystem
Ifølge lovforslaget fastsættes – i overensstemmelse med det grundlag,
som er anvendt i forbindelse med det faglige udredningsarbejde – det
generelle
ammoniakreduktionskrav i forhold til bedste staldsystem med normtallene for
2005/06 som fikspunkt. Det er blandt forligsparterne aftalt, at normen for
bedste staldsystem og det generelle ammoniakreduktionskrav for 2009 og frem
skal evalueres i 2008 med henblik på fastsættelse af stigende reduktionskrav
og
en eventuel opdatering af normtallene for bedste staldsystem fra 2009. For så
vidt angår normtallet for bedste staldsystem, fremrykkes evalueringen til
2007.
Der foretages i 2007 en evaluering af normtallene for bedste
staldsystem. Udgangspunktet for evalueringen er spørgsmålet om, hvordan
normgrundlaget kan gøres dynamisk, også set i forhold til forligspartiernes
ønske om, at godkendelsesordningen er teknologidrivende samt miljø- og
omkostningseffektiv.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af miljøministeren stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet
vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til de af miljøministeren
stillede ændringsforslag. Såfremt mindretallets ændringsforslag ikke vedtages
ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3.
behandling.
Mindretallets indstilling skyldes først og fremmest, at lovforslaget
ikke i tilstrækkelig grad vil forbedre beskyttelsesniveauet for den danske
natur; tværtimod vil det kunne føre til et forringet beskyttelsesniveau
lokalt.
Det mener S, SF og EL er helt uacceptabelt i en tid, hvor alle kræfter i
stedet
burde sættes ind for at satse på et højere beskyttelsesniveau overalt i
landet,
ikke mindst i lyset af, at vi i de kommende år står over for gennemførelsen
af
en række skærpede EU-krav.
Beskyttelsesniveauet for nitrat for både grundvand og
overfladevand er utilstrækkeligt, og et resultat af lovforslaget vil være en
yderligere
nitratbelastning af en række nitratfølsomme drikkevandsområder.
Beskyttelsesniveauet
for fosfor er ligeledes utilstrækkeligt, og for få områder er omfattet af
beskyttelse som bufferzoner. På ammoniakområdet ser den stærkt opreklamerede
indsats for at fremme miljøteknologi overhovedet ikke ud til at være
sikret.
Mindretallet noterer sig, at kommunerne i deres
sagsbehandling primært skal regulere ud fra gennemsnitsbetragtninger, når der
er tale om arealer uden for bufferzonerne. Der er ikke taget
højde for de oplysninger, der vil fremkomme ved kortlægningen af den danske
natur i 2009, ej heller for de nye tiltag, der vil blive nødvendige som følge
af de fremtidige EU-krav. Mindretallet har derfor stillet
ændringsforslag
om muligheden for at justere vilkårene for miljøgodkendelserne. Endelig
finder
mindretallet, at en for lille andel af de danske husdyr overhovedet vil
blive omfattet af miljøgodkendelserne.
De tre partier mener, at et system, hvor husdyrbrug skal
reguleres som anden industri med tidsbegrænsede miljøgodkendelser, er
nødvendigt. S og SF har tidligere stillet beslutningsforslag herom i
Folketinget. Mindretallet ønsker desuden forenklede regler og procedurer,
uden
at det går ud over beskyttelsesniveauet. Mindretallet anerkender
samtidig, at der nu udarbejdes regler om begrænsning af lugtgener,
indførelse
af bufferzoner og inddragelse af ammoniakfordampning.
Mindretallet bemærker, at der i forbindelse med udvalgsbehandlingen
af lovforslaget – på grund af tidspres – har
været dårlige muligheder
for at sikre en grundig og seriøs behandling af
lovforslaget. Lovforslaget
burde have været bedre forberedt fra regeringens side, da det blev
fremsat,
specielt i lyset af, at alle i lang tid har vidst, at dette
lovforslag på grund af kommunalreformen skulle træde i kraft den 1. januar
2007.
Ministeren har været i gang med overvejelserne mindst siden medio 2005, men
alligevel blev Folketinget først præsenteret for et lovforslag den 26.
oktober
2006, og en række elementer er først klarlagt meget sent i forløbet. Der er
tale om et meget vigtigt og kompliceret lovforslag, der vil få stor betydning
for den danske natur i mange år fremover. Samtidig får lovforslaget direkte
konsekvenser for en lang række aktører – ikke kun i landbruget, men også
i
administrationerne i kommunerne. Mindretallet finder, at det med den korte
tid
til udvalgsbehandlingen har været endog særdeles vanskeligt at inddrage
relevante aktører på en hensigtsmæssig måde.
Ammoniakreduktionskrav
Lovforslaget opererer med en reduktion af ammoniakemissioner i
forhold til »bedste staldsystem«. Det er som udgangspunkt positivt. Men der
er
valgt et forældet »bedste staldsystem«, hvilket betyder, at kravene til
ammoniakreduktioner i stort omfang vil blive opnået under alle omstændigheder
og dermed ikke er reelle yderligere krav.
Det fremgår af lovforslaget, at det generelle krav om reduktion
af ammoniakemissionerne stilles i forhold til »bedste staldsystem« med
normtallene fra 2005/06 som referenceår. Det betyder, at emissionsfaktoren
for
2005/06 bibeholdes som udgangspunkt for fastlæggelse af reduktionskravet,
selv om
der fremkommer nye normtal i 2006/07. Da miljøkravene efter normtallene for
2005/06 er lavere end efter normtallene for 2006/07, vil husdyrloven efter
mindretallets vurdering ikke fremme anvendelse af miljøteknologi, som ellers
hævdes at være et formål med loven.
Udvalgsbehandlingen har desuden vist, at forudsætningen for
lovforslagets mål om de generelle ammoniakreduktionskrav ikke holder. Det er
mindretallets opfattelse, at 90 pct. af samtlige dyreenheder ikke vil stå på
miljøgodkendte stalde i 2015. Ministeren bekræfter i sit svar på spørgsmål
33,
at kun 40-50 pct. af dyreenhederne vil være omfattet af de generelle
reduktionskrav.
Bedrifter og dyreenheder omfattet af loven
Mindretallet mener ikke, at tilstrækkelig mange husdyrbrug og dyreenheder
bliver omfattet af lovforslaget, fordi lovforslaget alene omfatter bedrifter,
der er nybyggede eller væsentligt renoverede. Lovforslaget bør derfor omfatte
samtlige husdyrbrug over 42 dyreenheder efter en overgangsperiode på 5 år.
Godkendelsesperiode af husdyrbrug på 8 år
Lovforslaget giver en garanti på 8 år for husdyrbrug, der opnår
miljøgodkendelse, hvilket betyder, at der ikke i garantiperioden vil kunne
stilles yderligere krav til husdyrbrugene. For godkendelser, der gives i
årene
2007-2009, giver dette en række problemer. For først i 2009 forventes det
igennem
Natura 2000-planerne og vandplanerne klarlagt, hvad naturen kan tåle af
forurening i form af nitrat, fosfor og ammoniak fra landbruget, uden at
naturen
tager skade. 8-års-garantien kan derfor medføre, at det offentlige vil skulle
ekspropriere eller udbetale erstatninger, hvis der er behov for yderligere
beskyttelse af naturen. I den mellemliggende periode bør der derfor være
mulighed for at justere vilkårene for miljøgodkendelserne.
Beskyttelsesniveauet for nitrat til
drikkevand/grundvand og overfladevand
Det fremgår af udkast til bekendtgørelse om tilladelse og
godkendelse m.v. af husdyrbrug i afsnittet om beskyttelsesniveauet for
nitrat,
at for beskyttelsesniveauet for nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der
endnu ikke er foretaget zonering, kan der i forbindelse med udvidelse af
husdyrproduktionen
ikke tillades nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen
overstiger
50 mg nitrat/l. Dette indebærer, at merbelastning tillades, såfremt
udvaskningen fra rodzonen er mindre end 50 mg nitrat/l i rodzonen, og at der
ikke er krav til reduktion, selv om der er en udvaskning på over 50 mg. Idet
definitionen af et nitratfølsomt drikkevandsområde angives som grundvand med
over 25 mg nitrat/l, vil lovforslaget i sig selv kunne føre til yderligere
nitratbelastning af en række nitratfølsomme drikkevandsområder. Dette finder
mindretallet uacceptabelt.
Beskyttelse af den ammoniakfølsomme natur
Lovforslaget medfører, at en stor del af de særlige naturtyper
ikke opnår den ekstra beskyttelse, der gives i områder omfattet af
bufferzoner.
En stor del af de naturtyper, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3
(bl.a. heder, moser, søer og overdrev), er truet af tilstandsændring som
følge
af nedfald af luftbåret kvælstof, herunder ammoniak fra husdyrbrug. Derfor
bør
også disse områder defineres som bufferzoner.
Beskyttelsesniveau for fosfor
Konsekvensen af lovforslaget vil være, at der over tid vil ske
en fortsat ophobning af fosfor på langt størstedelen af det danske
landbrugsareal. Mindretallet bemærker i den forbindelse, at Danmarks
Jordbrugsforskning
på et Planteavlsmøde i 2006 har understreget, at kun nulbalance kan sikre, at
tabet til vandmiljøet ikke øges.
Imidlertid fremgår det af ministerens besvarelse af spørgsmål
70, at der i mindre følsomme områder alene stilles krav om et maksimalt
fosforoverskud.
Fortsætter ophobningen, vil de arealer, der i dag ikke er
risikoarealer, blive til risikoarealer, idet man kan forvente, at evnen til
binding af opløst fosfor forsvinder, og at mere fosfor bliver tabt ved
erosion
på skrånende arealer og gennem dræn.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker herudover, at hvis
den tidligere SR-regering havde gennemført de fornødne initiativer for at
føre
landbruget mod en forvaltning, der tager tilstrækkeligt hensyn til naturen,
ville det være langt vanskeligere for en nuværende borgerlig regering at
komme
med dette lovforslag og få det vedtaget. Så ville man klart kunne se, at der
var
tale om forringelser i forhold til en god situation. Det er nødvendigt, at
gødningen fra landbruget fordeles bedre og i mindre mængder, at dyrene holdes
i
mindre enheder, og at dyrenes naturlige behov kan opfyldes, hvilket vil
inddrage langt mere friland til alle dyreracer. Naturens tålegrænser for
ammoniak er hyppigt overskredet. Grundvandet har mange steder mere nitrat end
den vejledende grænseværdi, hvilket er en sundhedsgrænseværdi for mennesker,
der endda er højere, end nitratfølsom natur kan tåle at modtage med grundvand
fra f.eks. kildevæld. Dyrkningsjordene har i mange år modtaget omkring
dobbelt
så meget fosfor, som der fraføres, og derfor hober fosforen sig op med
udvaskningsrisiko
til følge. Det har fået den nuværende regering til at indføre regler om, at
dobbelt så meget fosfor som nødvendigt er for meget; men tilførsel af mere
fosfor, end der fraføres, tillades stadig. Det er altså et oplagt problem,
som den
tidligere regering ikke gjorde noget ved. Der er brug for at gøre en stor
indsats. De grønne organisationer er desværre alle enige om, at det
overhovedet
ikke er det, som denne lov gør.
EL betragter ikke det lovforslag, der foreligger, som et
fremskridt, men kan dog finde enkelte områder, som tyder på fremskridt. Men
der
er også områder, hvor der er tale om reelle tilbageskridt.
Hvad der i virkeligheden er langt mere alvorligt, er, at lovforslaget
cementerer den strukturudvikling, som vi har set i dansk landbrug indtil nu:
industrilandbrugets sejrsmarch hen over den danske natur. Den vision, der
ligger bag dette lovforslag, er, at vi skal have et landbrug, som er isoleret
fra naturen, fordi et landbrug, der reguleres efter reglerne i dette
lovforslag,
ikke kan leve i balance med naturen.
Det er det grundlæggende problem. Det virker modsætningsfyldt,
at man på den ene side diskuterer dyrevelfærd med partiernes miljøpolitiske
ordførere i forhold til et industrialiseret landbrug og i den sammenhæng kan
blive enige om, at der eksisterer omfattende problemer. Når dyrevelfærd
diskuteres
med de samme partiers miljøordførere i forhold til det industrialiserede
landbrugs miljøproblemer, henvises ofte til, at spørgsmålet om dyrevelfærd
bør
løses i et andet forum.
Man kan diskutere længe, hvor meget ringere lovforslaget er end
de regler, der gælder nu, men fordi lovforslaget grundlæggende fastholder en
strukturudvikling og gyllestalde, som ikke formår at sikre dyrevelfærd, og en
type gødning, der ikke opbygger en levende og frugtbar jord, er det et meget
dårligt lovforslag.
Efter vores opfattelse er miljøregler også et af de områder,
hvor man kan gennemføre beslutninger, som kan påvirke strukturudviklingen i
det
danske landbrug afgørende. Herved lettes presset på naturen, således at der
ikke bliver bygget mange flere husdyrstalde, som ikke bærer de økologiske
løsninger i sig, og som derfor skal afskrives og udtjenes, før landets
landbrug
for alvor kan lægge om til økologisk drift.
Det er ikke i det danske samfunds interesse, at der kommer
husdyrstalde alle de steder, hvor naturen teoretisk set kan tåle nogle flere
næringsstoffer. Hverken antallet af arbejdspladser eller skatteprovenuet
berettiger
de samfundsmæssige omkostninger til dette formål. Eksportindtægter i sig selv
tilfalder private landmænd og store andelskoncerner og er kun væsentlige for
samfundet,
i den udstrækning en andel af indtægterne bliver betalt i skat, eftersom
valutabalancen ikke er vigtig nu, hvor der hersker et frit marked for valuta.
Danmark får meget store problemer med at overholde
vandrammedirektivet i 2015. Det har miljøministeren svaret på mange gange, og
svarene har altid været nogenlunde præcise, nemlig en anerkendelse af
problemet,
men at problemet vil blive løst – bare på et andet tidspunkt. Problemet
bliver ikke
løst ved dette lovforslag. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. De
8-årige produktionstilladelser, der bliver givet i medfør af lovforslaget, og
som gælder 8 år ud i fremtiden, vil formentlig være med til at forhindre, at
vi
i 2015 kan leve op til de målsætninger
I højere grad end ved den gamle lovgivning peger dette
lovforslag på bufferzoner og konkrete typer »særlig følsomme områder«, hvor
beskyttelsesindsatsen koncentreres, men som derved samtidig er med til at
svække mulighederne for, at anden natur skal tages i betragtning, når
miljøtilladelserne til at forurene med næringsstoffer fra husdyr skal
uddeles.
Der findes anden lovgivning, bl.a. habitatdirektivet, naturbeskyttelsesloven,
miljømålsloven og skovloven, som stadig skal overholdes, men meget natur vil
stå uden beskyttelse mod forurening med gødningsstoffer fra husdyrstalde.
Enhedslisten ønsker, at landbruget skal reguleres på en måde,
så det enkelte landbrug ikke udleder flere gødningsstoffer, end naturen kan
nå
at omsætte, og det kræver, at husdyrene er mere spredt, både i mindre enheder
og bedre fordelt i landet. For ellers bliver ammoniakdampene for kraftige.
Samtidig er det en struktur, der fremmer løsning af andre faktorer, bl.a.
adskillelse af dyrehold af hensyn til at kunne isolere sygdomsudbrud og af
hensyn til at kunne skaffe tilstrækkelig afgræsning i nærheden. For at
gødningsstofferne
ikke siver ned igennem jorden og løber af markerne i store koncentrationer,
kræves det, at der gødes i langt mindre mængder på den enkelte mark. En
reduktion
af gødningsmængden nedsætter udbyttet. Derfor bruger det konventionelle
landbrug ikke mindre gødning, så længe det har for meget gødning ophobet.
Derfor skal antallet af husdyr pr. arealenhed nedsættes, og jorden og
husdyrene
skal forvaltes som en helhed, ikke som planteavl for sig og husdyrbrug for
sig.
Når man løser problemer ved hjælp af teknik, er man nødt til at fokusere på,
om
den gavner hele systemet og ikke bare er hensigtsmæssig i forhold til en
eller
to faktorer. F.eks. skal dyrevelfærden og energiforbruget også altid
tilgodeses
af de tekniske løsninger. Filtre på staldenes udluftningsanlæg eller
ombygning
af gyllesystemer, hvor dyrene stadig ikke har halm at ligge i, er
investeringer,
der er spildt, og ligeledes forlænger disse investeringer den periode, der
går,
før de systemer, der gavner hele vejen rundt, kan indføres.
Et
andet mindretal
i
udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod
ændringsforslagene
og ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(S, SF og EL):
Til § 7
1)
I
stk. 1
udgår
nr. 3-7,
og
i stedet indsættes:
»3)
Heder, som er
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
4)
Overdrev, som er
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
5)
Næringsfattige moser,
som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
6)
Ammoniakfølsomme
søer, herunder kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger og brunvandede
søer og vandhuller, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.«
[Alle ammoniakfølsomme naturområder omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3 omfattes af den særlige beskyttelse, der ligger i
bufferzonen]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF, KF og RV)
:
Til § 8
2)
I
stk. 3
ændres ordene »regler om skærpede« til: »andre«.
[Bemyndigelse til at fastsætte andre og ikke blot skærpede
afstandskrav for nærmere specificerede dyrearter]
Til § 10
Af
et
mindretal
(S, SF og EL):
3)
I
stk. 1
ændres »75« til: »42«.
[Grænsen for godkendelsespligt af husdyrbrug ændres]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF, KF og RV)
:
4)
I
stk. 3
ændres »godkendelse af« til: »tilladelse til«.
[Teknisk korrektion]
Af
et
mindretal
(S, SF og EL):
Til § 11
5)
I
stk. 1
ændres »75« til: »42«.
[Grænsen for godkendelsespligt af husdyrbrug ændres]
Ny paragraf
6)
Efter § 21 indsættes som ny
paragraf:
»§ 01.
Kommunalbestyrelsen
skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller en
godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at der ved udbringning af
fosfor tages hensyn til fosfortallet på markniveau.«
[Udbringning af fosfor tager udgangspunkt i fosfortallet på
markniveau]
Ny paragraf
7)
Efter § 21 indsættes som ny
paragraf:
»§ 02.
Kommunalbestyrelsen
skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller en
godkendelse
efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at belastningen med fosfor nedsættes.«
[Kommunalbestyrelsen skal sikre, at fosforbelastningen
nedsættes]
Ny paragraf
8)
Efter § 21 indsættes som ny
paragraf:
»03.
Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter
§
10 eller en godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at der ikke sker
en
merbelastning, hvis udvaskning fra rodzonen overstiger 25 mg nitrat/l.«
[Undgå merbelastning af nitrat, hvis udvaskning fra rodzonen
overstiger 25 mg nitrat/l]
Ny paragraf
9)
Efter § 21 indsættes som ny
paragraf:
»04.
Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter
§
10 eller en godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at belastningen
af
nitrat til søer og fjorde i perioden 2007-09 er i overensstemmelse med de i
regionplanretningslinjerne fastsatte målsætninger for de pågældende
vandområder.«
[Kommunalbestyrelsen skal sikre, at nitratbelastningen til søer
og fjorde i perioden 2007-09 svarer til målsætningerne i
regionplanretningslinjerne]
Til § 27
10)
I
stk. 1
indsættes som
nr. 4:
»4) at der sker en nedsættelse af den samlede fosforbelastning,
jf. § 01.«
[Kommunalbestyrelsen skal fastsætte vilkår, der sikrer, at
fosforbelastningen nedsættes]
Til § 34
11)
I
stk. 3
indsættes som
2. pkt.:
»For så vidt angår reduktion af ammoniak fra stald til lager,
skal den fastsatte procentsats for reduktionen beregnes i forhold til det til
enhver tid seneste normtal for ammoniakemission.«
[Procentreguleringen af ammoniakfordampning beregnes ud fra de
årlige normtal]
Til § 40
12)
Efter stk. 1 indsættes som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 skal
tilsynsmyndigheden dog tage en godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 meddelt i
perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009 op til revurdering
og
om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter den 1. januar 2010 efter § 39,
hvis det er nødvendigt for at opfylde bindende regler eller indsatsplaner og
handleplaner fastsat for at tilgodese opfyldelsen af internationale
forpligtelser.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
[Revision af miljøgodkendelser udstedt i 2007-09 for at nå mål
i indsatsplaner og handleplaner]
Til § 103
13)
I
stk. 1
ændres »jf. dog stk. 3« til: »jf. dog stk. 3 og 4«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 14]
14)
Som
stk. 4
indsættes:
»Stk. 4.
Bestående
husdyrbrug for mere end 75 dyreenheder, der ikke senest den 30. juni 2011 har
en godkendelse efter § 11 eller § 12 eller en godkendelse efter § 33 i lov om
miljøbeskyttelse, skal senest den 31. december 2011 indsende ansøgning om
godkendelse efter denne lov til kommunalbestyrelsen.«
[Husdyrbrug over 75 dyreenheder, som ikke pr. 30. juni 2011 er
miljøgodkendt, pålægges pligt til at indsende ansøgning herom inden den 31.
december 2011]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF, KF og RV):
Til § 104
15)
I
stk. 1
ændres »jf. dog stk. 2 og 3« til: »jf. dog stk. 2-4«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 17]
16)
I
stk. 3
indsættes efter »uden tilladelse« ordene: »eller godkendelse«.
[Teknisk korrektion]
17)
Som
stk. 4
indsættes:
»Stk. 4.
Anmeldelse
efter § 29 i bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006 om erhvervsmæssigt
dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v., kan dog ske frem til den 1. marts 2007.«
[Frist for byggeteknisk anmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsen]
Til § 105
18)
I
stk. 2
udgår », § 29«.
[Sager om anmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 29
udgår som konsekvens af ændringsforslag nr. 17]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget har til formål at sikre, at alle
ammoniakfølsomme naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3
omfattes
af den særlige beskyttelse, der ligger i bufferzonerne, jf. § 7 og § 21.
Ændringsforslaget angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer i
lovforslaget. Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil
forslagsstillerne til 3. behandling stille ændringsforslag om de nødvendige
konsekvensændringer.
Til nr. 2
Ved en fejl er formuleringen af § 8, stk. 3, ikke blevet
identisk med formuleringen af § 6, stk. 2.
Det er hensigten, at miljøministeren i medfør af de to bestemmelser skal
have bemyndigelse til ikke blot at fastsætte skærpede afstandskrav for
nærmere
specificerede dyrearter, men også andre afstandskrav. Hermed kan det være
såvel
lempeligere afstandskrav samt afstandskrav til andre områder eller anlæg m.v.
end de i § 6, stk. 1, og § 8, stk. 1 og 2, nævnte. Som anført i
bemærkningerne
til § 8, stk. 3, tænkes bestemmelsen anvendt på pelsdyrfarme.
Til nr. 3 og 5
Ændringsforslagene indebærer, at grænsen for godkendelsespligt
indtræder for husdyrbrug for mere end 42 dyreenheder. Ændringsforslagene
angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer i lovforslaget. Hvis
ændringsforslagene vedtages ved 2. behandling, vil forslagsstillerne til 3.
behandling
stille ændringsforslag om de nødvendige konsekvensændringer.
Til nr. 4
Der er tale om teknisk korrektion. § 10 omhandler alene
tilladelse til husdyrbrug.
Til nr. 6
Ændringsforslaget har til hensigt at sikre, at der ved
vurderingen af en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, for så vidt
angår
udbringning af fosfor, tages hensyn til de enkelte markers fosfortal, således
at der ikke alene stilles et gennemsnitligt krav for hele bedriften.
Ændringsforslaget angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer i
lovforslaget. Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil
forslagsstillerne til 3. behandling stille ændringsforslag om de nødvendige
konsekvensændringer.
Til nr. 7 og 10
Ændringsforslagene har til formål at sikre, at
fosforbelastningen nedsættes. Ændringsforslagene angiver alene i hovedtræk de
nødvendige ændringer i lovforslaget. Hvis ændringsforslagene vedtages ved 2.
behandling,
vil forslagsstillerne til 3. behandling stille ændringsforslag om de
nødvendige
konsekvensændringer.
Til nr. 8
Ændringsforslaget har til hensigt at sikre, at der ved
vurderingen af en ansøgning om tilladelse eller godkendelse sikres, at der
ikke
sker en merbelastning, hvis udvaskningen fra rodzonen overstiger 25 mg
nitrat/l. Ændringsforslaget angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer
i
lovforslaget. Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil
forslagsstillerne til 3. behandling stille ændringsforslag om de nødvendige
konsekvensændringer.
Til nr. 9
Ændringsforslaget har til hensigt at sikre, at der ved
vurderingen af en ansøgning om tilladelse eller godkendelse tages højde for,
at
belastningen af nitrat til søer og fjorde i perioden 2007-09 er i
overensstemmelse med de i dag gældende målsætninger i
regionplanretningslinjerne
for de pågældende vandområder.
Regionplanretningslinjerne opretholdes efter nedlæggelsen af
amterne som landsplandirektiver, jf. § 3, stk. 1 eller 2, i lov nr. 571 af
24.
juni 2005 om ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen).
Ændringsforslaget angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer i
lovforslaget.
Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil forslagsstillerne til
3.
behandling stille ændringsforslag om de nødvendige konsekvensændringer.
Til nr. 11
Ændringsforslaget indebærer, at procentreguleringen af
ammoniakfordampning beregnes ud fra de årlige normtal. Ændringsforslaget
angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer i lovforslaget. Hvis
ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil forslagsstillerne til 3.
behandling stille ændringsforslag om de nødvendige konsekvensændringer.
Til nr. 12
Med det foreslåede nye stk. 2 i § 40 fastsættes det, at vilkår
i godkendelser, som er meddelt efter lovforslaget i perioden fra den 1.
januar
2007 til den 31. december 2009, kan revideres inden for den 8-årige
retsbeskyttelsesperiode. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at
arealanvendelsen
bidrager til at nå målene i indsatsplaner og handleplaner, der udarbejdes på
baggrund af kortlægningen i 2009 og øvrig EU-regulering. Ændringsforslaget
angiver alene i hovedtræk de nødvendige ændringer i lovforslaget. Hvis
ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil forslagsstillerne til 3.
behandling stille ændringsforslag om de nødvendige konsekvensændringer.
Til nr. 13 og 14
Ændringsforslagene indebærer, at alle eksisterende brug, som
ikke har en godkendelse efter loven eller efter miljøbeskyttelsesloven senest
den 31. juni 2011, får en frist på 6 måneder til at fremsende ansøgning om
godkendelse efter denne lov, således at dette skal være sket senest den 31.
december 2011. Ændringsforslagene angiver alene i hovedtræk de nødvendige
ændringer i lovforslaget. Hvis ændringsforslagene vedtages ved 2. behandling,
vil forslagsstillerne til 3. behandling stille ændringsforslag om de
nødvendige
konsekvensændringer.
Til nr. 15, 17 og 18
Ændringsforslagene indebærer en ændring af lovens
overgangsbestemmelser med hensyn til bygningstekniske anmeldelser efter
husdyrgødningsbekendtgørelsens § 29.
Visse husdyrbrugere kan som følge af lovforslagets
overgangsbestemmelser komme i klemme, idet de kun mangler den mere
bygningstekniske anmeldelse af husdyrbruget efter
husdyrgødningsbekendtgørelsen
for at være på plads med samtlige godkendelser og tilladelser efter de hidtil
gældende regler inden den 1. januar 2007.
Med henblik på at imødekomme denne gruppe af husdyrbrugere
foreslås således, at husdyrbrugeren indtil den 1. marts 2007 kan foretage
anmeldelsen efter de hidtil gældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Med denne ændring gives en mindre fristforlængelse på 2 måneder
i de tilfælde, hvor alle øvrige tilladelser og dispensationer efter plan- og
miljølovgivningen foreligger.
Til nr. 16
Der er tale om teknisk korrektion.
Erling Bonnesen (V)
Birgitte Josefsen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Inger Beinov Støjberg (V)
Eyvind Vesse
lbo (V)
Jørn Dohrmann (DF)
Walter Christophersen (DF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
fmd.
Helle Sjelle (KF)
Ole Vagn Christensen (S)
Torben Hansen (S)
Mette Gjerskov (S)
Martin Lidegaard (RV)
Johs. Poulsen (RV)
Steen Gade (SF)
Per Clausen (EL)
Kuupik Kleist (IA)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 55
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2
Plancher fra den tekniske gennemgang 8/11-06
3
Rapport vedrørende opsamling af erfaringer med behandling
af sager vedrørende husdyrprojekter efter VVM-reglerne, fra miljøministeren
4
Henvendelse af 14/11-06 fra Dansk Landbrug
5
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
Overheadplancher fra Danmarks Naturfredningsforening i
forbindelse med foretræde 15/11-06
7
Henvendelse af 13/11-06 fra Landsforeningen for
Gylleramte
8
Udkast til vejledning og bekendtgørelser om husdyrbrug,
fra miljøministeren
9
Meddelelse om møde 22/11-06 med Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Landbrug, Det Økologiske Råd og Kommunernes Landsforening
10
Henvendelse af 21/11-06 fra Lars Andersen, Kværndrup
11
Materiale modtaget i forbindelse med foretræde fra Dansk
Landbrug den 22/11-06
12
Henvendelse af 25/11-06 fra Det Økologiske Råd
13
1. udkast til betænkning
14
Ændringsforslag samt udtalelse til betænkning fra
miljøministeren
15
2. udkast til betænkning
16
Henvendelse af 5/12-06 fra Det Økologiske Råd
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 55
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvor mange kg kvælstof pr. kvadratmeter mindre
den generelle reduktion af baggrundsbelastningen med luftbåren ammoniak udgør
som følge af de generelle reduktionskrav til husdyrudvidelser på 15 pct., 20
pct. og 25 pct. i årene 2007, 2008 og 2009 som følge af overdækning af flere
gyllebeholdere, nedfældning af gylle m.v., til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
2
Spm. om sænkning af baggrundsniveauet for luftbåren
ammoniak, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvornår ministeren vil evaluere, om den
forventede nedgang i baggrundsbelastningen med luftbåren ammoniak finder
sted, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm., om ministeren vil inkludere al den natur, der er
udpeget som kvælstoffølsom i Danmark i lovforslaget, hvis forventningerne til
et fald i baggrundsbelastningen med luftbåren ammoniak ikke indfries, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm., om det vil øge administrationsbehovet, at en lang
række naturtyper og rødlistearter ikke er beskyttet i lovforslaget mod
overeksponering af ammoniak og nitrat fra udvidelser af husdyrbestanden, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om indhold af Natura 2000-planlægningen,
habitatdirektivet og miljømålsloven, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
7
Spm., om lovforslaget kan bruges til at nedbringe
belastningen med gødningsstoffer i overbelastede naturområder i Danmark, hvor
allerede givne husdyrtilladelser medvirker til at fastholde belastningen, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm., om den nuværende lovgivning kan bruges til at
nedbringe belastningen med gødningsstoffer i overbelastede naturområder i
Danmark,
hvor allerede givne husdyrtilladelser medvirker til at fastholde
belastningen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm., om lovforslaget kan bruges til at forny allerede
givne husdyrtilladelser, der medvirker til at fastholde belastningen med
gødningsstoffer i overbelastede naturområder i Danmark på en sådan måde, at
tilladelserne ikke længere kan tilbagekaldes af det offentlige, til
miljøministeren,
og ministerens svar herpå
10
Spm. om udgangspunktet for niveauet af den i lovforslaget
§ 25, stk. 2, (bufferzone II) omtalte merdeposition (af ammoniak), til
miljøministeren,
og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvorfor ministeren ikke inkluderer alle
kvælstoffølsomme internationale beskyttelseområder i lovforslagets § 7, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm., om de i lovforslagets § 28 og § 29 omtalte »vilkår,
som kan imødegå denne forøgede forurening og andre væsentlige virkninger på
miljøet« kan være et afslag på miljøgodkendelse, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvorfor heder mindre end
10 ha, som ikke ligger inden for et
internationalt naturbeskyttelsesområde, i lovforslaget mister deres krav på
beskyttelse over for ammoniakdeposition og nitrattilledning, til
miljøministeren,
og ministerens svar herpå
14
Spm. om, hvorfor overdrev mindre end
2,5 ha, som ikke ligger inden for et
internationalt naturbeskyttelsesområde, mister deres krav på beskyttelse over
for ammoniakdeposition og nitrattilledning, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
15
Spm., om lovforslaget giver kommunerne udvidede
beføjelser til at afvise udvidelser af husdyrbesætninger, der overbelaster
naturens tålegrænser i forhold til den nuværende lovgivning, til
miljøministeren,
og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvorfor ministerens liste, der gennem eksempler
skal definere, hvilke typer recipienter der i lovens forstand skal betragtes
som meget sårbare recipienter i forhold til nitrat, ikke foreligger ved
behandlingen
af lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvorfor ammoniakfølsomme skovtyper ikke er
omfattet af lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om, hvor mange af de kvælstoffølsomme naturområder
der ikke vil blive beskyttet mod påvirkning over deres tålegrænse fra
nyetablerede
husdyrbrug gennem lovforslagets § 7, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
19
Spm., om ministeren har lavet beregninger over, hvor
store omkostninger det vil give samfundet at benytte naturbeskyttelseslovens
kapitel
2 a, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm., om flere amters nuværende praksis er at vurdere
belastningen af følsomme naturtyper med ammoniak op til
3.000 meter
væk fra det sted, hvor
der er ansøgt om at etablere nye husdyr, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
21
Spm., om hensyn til nitratfølsomme indvindingsområder kan
give kommunerne mulighed for at give afslag på ansøgninger om
miljøgodkendelse
af husdyrbrug eller kun til at stille skærpede krav, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
22
Spm. om, hvordan et afskæringskriterium på 50 mg N per
liter vand ud af rodzonen i nitratfølsomme vandområder skal sikre
drikkevandet,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om oversendelse af et notat vedrørende forskellen
mellem det endelige lovforslag og det forslag, der blev sendt i høring, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om, at amterne pr. 5. september 2006 er overgået til
at anvende normtal fra 2006 og 2007, når der laves beregning af
ammoniakfordampning
fra husdyrhold, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm., om en landmand, der eksempelvis bygger en
smågrisestald med delspaltegulv, fremover ikke behøver at foretage sig
yderligere for fuldt og helt at opfylde de generelle ammoniakreduktionskrav,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om, hvordan ministerens udtalelser og lovforslagets
beskrivelser af ønsket om at fremme miljøteknologi skal forstås, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om, hvornår de vejledninger og bekendtgørelser, der
udmønter loven, forventes at blive offentliggjort, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
28
Spm. om, hvorvidt det er korrekt, at reduktionskravene
for ammoniak kun gælder for den del af bedriften, der udvides, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm., om det er korrekt, når Danmarks
Naturfredningsforening i sit høringssvar oplyser, at kun 9 pct. af de sårbare
naturområder på Fyn ydes særlig beskyttelse med den nye lov, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm., om det er korrekt, når det i høringssvaret fra
Bornholms Regionskommune anføres, at kun en ganske lille del af de sårbare
naturområder på Bornholm ydes særlig beskyttelse med den nye lov, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om, hvor mange hektar der opnår et højere
beskyttelsesniveau, og hvor mange hektar der opnår et lavere
beskyttelsesniveau i 2010 sammenlignet med 2006, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
32
Spm. om, hvorfor der ikke er taget højde for tilførslen
af fosfor til skrånende landbrugsarealer langs vandløb og søer i det
reviderede lovforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om, hvor mange procent af dyreenhederne der i 2015 forventes
at være underlagt de generelle reduktionskrav til ammoniak, til
miljøministeren,
og ministerens svar herpå
34
Spm., om krav som følge af indsatsplaner og vandplaner i
medfør af miljømålsloven vil være at regne for nye oplysninger eller ny
viden, der giver hjemmel til at ændre vilkårene, til miljøministeren, og
ministerens
svar herpå
35
Spm., om ministeren anser det for at være i
overensstemmelse med kravene i vandramme- og habitatdirektiverne, at vilkår i
8-års-perioden for en miljøgodkendelse ikke kan ændres, til miljøministeren,
og ministerens svar herpå
36
Spm. om, hvordan krav som følge af indsatsplaner og
vandplaner i medfør af miljømålsloven vil kunne imødekommes af bedrifter
mellem
75 dyreenheder og IPPC-grænsen med en 8-årig total retsbeskyttelse, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om omfanget af de erstatningssummer, der samlet set
vil skulle udbetales til husdyrbrug, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
38
Spm. om ministerens begrundelser for at give gruppen af
husdyrbrug mellem 75 dyreenheder og IPPC-grænsen en unik særstatus blandt
alle typer af virksomheder omfattet af miljøgodkendelsespligt efter
miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
39
Spm., om ministeren kan oplyse det forventede omfang af
nye biogasanlæg hhv. gyllesepareringsanlæg i forbindelse med de skærpede
reduktionskrav, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm., om kravene i lovforslaget også kommer til at gælde
biogasanlæg og gyllesepareringsanlæg, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
41
Spm. om, hvor meget fosforoverskuddet som følge af
lovforslaget og vandmiljøplan III-aftalen forventes at være nedbragt i 2009
og i 2015, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om, hvilke beregningsmæssige forudsætninger der gælder
for regeringens forudsætning om, at bestemmelserne om ammoniakbegrænsning vil
føre til fremme af miljøteknologi, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
43
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af
14/11-06 fra Dansk Landbrug, jf. L 55 – bilag 4, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
44
Spm. om ministerens kommentar til de overheadplancher,
Danmarks Naturfredningsforening anvendte i forbindelse med sit foretræde for
udvalget 15/11-06, jf. L 55 – bilag 6, til miljøministeren, og
ministerens
svar herpå
45
Spm., om § 17 giver ministeren hjemmel til at pålægge
kommunalbestyrelserne at tage flere end de i § 23 nævnte hensyn i
godkendelserne,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm., om § 17 indebærer, at ministeren kan fastsætte
regler, der begrænser kommunalbestyrelsernes muligheder for at varetage de
hensyn,
der er angivet i § 23, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. om, hvorfor det ikke fremgår implicit af § 17, at
ministeren kan fastsætte regler for, hvilke minimumskrav i henhold til § 23
der skal indgå i kommunalbestyrelsernes afgørelser om godkendelse af
husdyrbrug
efter § 11 og § 12, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm. om, hvorfor det ikke fremgår direkte af
lovforslaget, at hjemmelen til ministeren til at fastsætte nærmere regler om
krav til generel reduktion af ammoniakforureningen fra stald og lager i
miljøgodkendelserne ikke omfatter niveauet for BAT, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
49
Spm. om, i hvilket omfang det forventes, at lovforslaget
vil medføre, at slagtesvinestalde vil få krav om installation af
ammoniakrensning
af ventilationsafkastet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm. om, i hvilket omfang det forventes, at lovforslaget
vil medføre, at nye eller renoverede slagtesvinestalde vil få krav om
installation af ammoniakrensning af ventilationsafkastet, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
51
Spm. om, i hvilket omfang det forventes, at lovforslaget
vil medføre, at eksisterende slagtesvinestalde, som indgår i en
miljøgodkendelse efter den nye lov som følge af en produktionsudvidelse, og
som er omfattet af IPPC-direktivet, vil få krav om installation af
ammoniakrensning
af ventilationsafkastet i de eksisterende stalde, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
52
Spm. om, i hvilket omfang det forventes, at lovforslaget
vil medføre, at eksisterende slagtesvinestalde, som indgår i en
miljøgodkendelse efter den nye lov som følge af en produktionsudvidelse, og
som ikke er omfattet af IPPC-direktivet, vil få krav om installation af
ammoniakrensning
af ventilationsafkastet i de eksisterende stalde, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
53
Spm., om det er korrekt, at Danmark ifølge
IPPC-direktivet er forpligtet til generelt at stille krav om anvendelse af
den bedste tilgængelige teknologi, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
54
Spm. om, hvad der menes med en rimelig frist for at
imødekomme kravet om BAT på eksisterende dele af et anlæg i forbindelse med
godkendelse af nyetablerede dele af anlægget, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
55
Spm. om, hvem der afgør, om en bedrift skal
politianmeldes i tilfælde af overtrædelse af vilkårene i miljøgodkendelsen og
miljølovgivningen i øvrigt, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm. om, hvad ministerens skøn, at 90 pct. af bedrifterne
forventes omfattet af miljøgodkendelser i 2015, er baseret på, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm. om, hvilke krav den eksisterende del af en
husdyrbedrift vil blive mødt med, når der ansøges om en udvidelse, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm., om det vil være at regne som en nyetablering, hvis
en landmand køber en hel husdyrbedrift, og om landmanden vil skulle
imødekomme
15/20/25 pct. reduktionskravet for ammoniak på hele det bestående anlæg, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
59
Spm., om kommunen skal foretage en individuel vurdering
af ammoniakemissionens betydning fra en nyetablering, renovering eller
udvidelse
i forhold til områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 samt fredede
områder, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
60
Spm., om kommunen i et tænkt eksempel med hjemmel i
lovforslaget vil skulle foretage en konkret vurdering af miljøkonsekvenserne
og tage udgangspunkt i lokal afsætning af ammoniak, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
61
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af
13/11-06 fra Landsforeningen for Gylleramte, jf. L 55 – bilag 7, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
62
Spm. om ministerens kommentar til artiklen »Når ubekvem
viden vælges fra« fra Aktuel Naturvidenskab nr. 1, februar 2006, til
miljøministeren,
og ministerens svar herpå
63
Spm. om, hvor mange husdyrbrug der har en
miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, og hvor mange af disse
husdyrbrugs miljøgodkendelser der vurderes at skulle fornys i 2007 som følge
af 8-års-reglen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
64
Spm. om, hvor ofte der bliver meddelt miljøgodkendelser
til nye slagtesvinestalde og nye slagtekyllingestalde med krav om anvendelse
af den bedste tilgængelige teknologi (godkendt BAT), til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
65
Spm., om ministeren kan bekræfte, at strukturudviklingen
i husdyrproduktionen forventes at betyde, at antallet af husdyrbedrifter
falder fra ca. 30.000 i 2004 til ca. 18.000 i 2015, og at antallet af
husdyrbrug med over 75 DE falder fra ca. 10.200 i 2004 til ca. 7.000 i 2015,
til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
66
Spm. om antallet af slagtesvinestalde, der er opført i
det seneste års tid, som anvender foderteknologier, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
67
Spm. om, hvor stor forskellen er på ammoniakforureningen
fra »bedste tilgængelige staldsystem minus 15 pct.« for slagtesvinestalde og
ammoniakforureningen fra de slagtesvinestalde, der er opført i det seneste
års tid, og som anvender foderteknologier, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
68
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af
20/11-06 fra Lars Andersen, Kværndrup, jf. L 55 – bilag 10, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
69
Spm. om ministerens kommentar til artikel af 15/11-06 fra
Vejle Amts Folkeblad, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
70
Spm., om fosforbeskyttelsesniveauet kan opfattes således,
at der enten er et uændret niveau for fosforindholdet i jorden, eller at der
sker en ophobning af fosfor i jorden, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
71
Spm. om overensstemmelse med intentionerne i vandmiljøplan
III-aftalen og vandrammedirektivet, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
72
Spm. om, hvorfor regulering af tilførsel af fosfor til
landbrugsjorden i så høj grad gøres afhængig af en enkelt af de faktorer, som
er af betydning for fosfortab, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
73
Spm. om, hvordan en regulering baseret på ekstremt høje
fosfortal kan sikre, at fosfor totalt set ikke tabes fra landbrugsjorden ved
f.eks. erosion af jordbunden fosfor ned over skrånende landbrugsarealer og
gennem drænsystemer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
74
Spm. om, hvorfor tilførsel af fosfor ikke reguleres på en
af de åbenbare risikotyper, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
75
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at reguleringen af
fosfor ikke fremover bliver et »papirprojekt«, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
76
Spm., om det er korrekt, at antagelserne om, at 90 pct.
af husdyrproduktionen står i miljøgodkendte stalde i 2015, er baseret på en
»omsætningstid« på 10 år for anlæg, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
77
Spm., om staldbygninger i analyserne forventes at have en
levetid på 20 år, mens inventar forventes at have en levetid på 10 år, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
78
Spm. om, hvordan estimatet på 90 pct. påvirkes af, at
udskiftning af inventar ikke medfører godkendelsespligt, til miljøministeren,
og ministerens svar herpå
79
Spm., om det er rimeligt at antage, at en staldbygning
opført i 2006 således først vil blive omfattet af miljøgodkendelsespligt i
2026, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
80
Spm., om fundet af de hunlige kønshormoner i gylle, som forskere
fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Danmarks
Jordbrugsforskning (DJF), og Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) har
konstateret, giver ministeren anledning til at revidere reglerne for
udbringning af gylle, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
81
Spm. om, hvor stor en andel af husdyrproduktionen udtrykt
i pct. der vil blive omfattet af de generelle ammoniakreduktionskrav på 15
pct., 20 pct. og minimum 25 pct. i 2015, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
82
Spm. om, hvorledes den andel af husdyrproduktionen, som
omfattes af reduktionskravene på 15 pct., 20 pct. og 25 pct., udtrykt i pct.,
vil udvikle sig for hvert kalenderår 2007-2015, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
83
Spm. om, hvor stor en andel, udtrykt i pct., af de 90
pct. af husdyrproduktionen, som forventes miljøgodkendt i 2015, der vil blive
miljøgodkendt i årene 2007, 2008 og 2009, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
84
Spm., om ministeren vil indhente oplysninger om amternes
praksis angående normtal for ammoniakfordampning, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
85
Spm. om, hvorfor regeringen har foreslået et uaktuelt
normtal for den kommende 3 års-periode, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
86
Spm. om en beregning af effekten på ammoniakudslippet,
hvis udgangspunktet for de vedtagne reduktioner blev ændret til 2006/07, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
87
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der
indebærer, at procentreguleringen af ammoniakfordampning beregnes ud fra de
årlige
normtal, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
88
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af
25/11-06 fra Det Økologiske Råd, jf. L 55 – bilag 12, til
miljøministeren, og
ministerens svar herpå
89
Spm., om det er en del af den politiske aftale bag lovforslaget,
at alle parter samtidig med vedtagelsen af lovforslaget også har tilsluttet
sig vandmiljøplan III, der løber frem til 2015, til miljøministeren, og
ministerens
svar herpå
90
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der
sikrer, at alle husdyrbrug over 75 DE, som ikke er blevet miljøgodkendt i
forbindelse med en udvidelse, renovering eller nyetablering, skal have
indsendt ansøgning om miljøgodkendelse inden 31/12-11, til miljøministeren og
ministerens svar herpå
91
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der
sikrer, at alle husdyrbrug over 42 DE inden for en overgangsperiode på 5 år
skal have en miljøgodkendelse, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
92
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der kan
sikre, at alle ammoniakfølsomme naturområder omfattet af
naturbeskyttelseslovens
§ 3 omfattes af den særlige beskyttelse, der ligger i bufferzonerne, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
93
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der kan
sikre, at miljøgodkendelser udstedt i årene 2007, 2008 og 2009 kan revideres
i 2010 og fremefter, for så vidt angår arealanvendelsen og
anlægsgodkendelsen,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
94
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der kan
sikre, at der ved udbringning af fosfor tages hensyn til de enkelte markers
fosfortal, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
95
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der kan
sikre, at fosforbelastningen nedsættes, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
96
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der
medfører, at der ikke kan tillades merbelastning, såfremt udvaskningen fra
rodzonen overstiger 25 mg nitrat/l, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
97
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der
medfører, at belastningen af nitrat til søer og fjorde i perioden 2007-2009
reguleres, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
98
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 5/12-06
fra Det Økologiske Råd, jf. L 55 – bilag 16, til miljøministeren, og
ministerens
svar herpå
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Ændring af regler om miljøgodkendelse m.v.) Retsinformation · 19. februar 2004
- Sag om, hvordan fristen for husdyrbrugs overholdelse af kravet til maksimal totaldeposition af ammoniak skal fastsættes Domsdatabasen · 28. juni 2022
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Ændring af reglerne om udledning af ammoniak og beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, inddragelse af offentligheden m.v.) Retsinformation · 5. februar 2011
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændring af klagenævn og klagebestemmelser i en række love på miljøområdet) Retsinformation · 24. maj 2006
- Betænkning over I. Forslag til lov om Natur- og Miljøklagenævnet (Ændringer som følge af lov om Natur- og Miljøklagenævnet m.v.) Retsinformation · 21. april 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændring af klagenævn og klagebestemmelser i en række love på miljøområdet) Retsinformation · 15. maj 2006