Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Justering af regler om plantedække og efterafgrøder m.v.)

2003/1 BTL 239Betænkning over lovforslagFolketinget28. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri den 26. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse

af gødning og om plantedække

(Justering af regler om

plantedække og efterafgrøder m.v.)

[af fødevareministeren (Mariann Fischer Boel)]

1. Ændringsforslag

Fødevareministeren har stillet 1 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. april 2004 og var til 1.

behandling den 12. maj 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Fødevareudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i

sammenhæng med lovforslag nr. L 238, forslag til lov om afgift af mineralsk

fosfor i foderfosfat, som behandles i Skatteudvalget.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og fødevareministeren sendte den 21. april 2004 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 787. Den 6. maj 2004 sendte

fødevareministeren

de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Læs alt

Et

flertal

i udvalget

(V, DF, KF og KD) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det

stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale

Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at naturen har

talt.

Omfattende iltsvind er næsten en årligt tilbagevendende begivenhed, og

grundvandet, vores fælles drikkevand, er truet. Det er advarselssignaler, som

ansvarlige

politikere og partier ikke kan sidde overhørige.

Derfor er det dybt skuffende, men desværre også forventeligt, at

regeringen ikke alene har lavet en smal aftale om vandmiljøet, men også har

lavet en aftale, som er aldeles utilstrækkelig.

Før 2001 havde Folketinget haft et grønt flertal i en

menneskealder. Det grønne flertals gradvise opbygning af en solid

miljøbeskyttelse svarede helt til forventningerne i langt størstedelen af

befolkningen.

I mange tilfælde lykkedes det også at samle tilsvarende brede miljøpolitiske

flertal i Folketinget.

Vandmiljøplan:

Siden valget i 2001 er det grønne flertal i befolkningen ikke

længere afspejlet i Folketinget. Det har haft store konsekvenser for miljøet.

Det måske mest alvorlige brud på traditionen for samarbejde kom med

regeringens

nej til en forsvarlig vandmiljøplan III.

Dermed blev sluserne åbnet for endnu flere svin, mere

gylleforurening, mere iltsvind, flere døde fjorde og flere ødelagte søer.

Problemet er, at

miljøpolitisk stilstand ikke bare forsinker fremskridt. Mens vi forholder os

passive, sker der en løbende forarmelse af dansk natur. Det er ikke blot en

påstand, men en kendsgerning.

På denne baggrund fremsatte Socialdemokratiet sammen med Det

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 16. april 2004

beslutningsforslag nr. B 191 om en ny vandmiljøplan III – en ny chance

til vandet

og naturen. Beslutningsforslaget

,

som regeringspartierne sammen med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne

desværre ikke støttede, havde nedenstående hovedpunkter:

1.

Reduktion af

udledningen af kvælstof med 20 pct. inden 2010 ved anvendelse af

generelle

virkemidler, eksempelvis efterafgrøder, normnedsættelse/afgifter, bedre

udnyttelse af husdyrgødningen, udtagninger til natur. Derefter arbejdes der

videre med regionale virkemidler, der medfører, at udvaskningerne lever

op

til vandrammedirektivets målsætninger/naturens tålegrænser. Indsatsen for at

nå

de eksisterende kvalitetsmålsætninger skærpes, og udarbejdelsen af vandplaner

og naturplaner for de enkelte områder søges fremskyndet til 2007.

Amterne/regionerne skal have de nødvendige redskaber, således at

vandrammedirektivet kan opfyldes.

2.

Reduktion af

fosforoverskud – målsætning om halvering af fosforoverskud. Der foreslås

en halvering

af landbrugets fosforoverskud i forhold til de 32.700 t P i 2001/2002. Der

skal

gennemføres en reduktion af fosforoverskuddet på 25 pct. frem til 2009. I

perioden fra 2009 til 2015 sker der yderligere en 25-procents-reduktion.

3.

Reduktion af

fosforudledning – 50.000 ha randzoner. Der foreslås gennemført en

målrettet indsats

med hensyn til fosforudledningen. Det foreslås at udlægge op mod 30.000 ha 10

m

dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer frem mod 2009 samt yderligere

20.000 ha frem mod 2015. Randzonerne skal etableres ved frivillig brak langs

søer og vandløb. For at understøtte etableringen af dyrkningsfrie randzoner

ved

placering af brak indføres et MVJ-tillæg til de dyrkningsfrie randzoner, der

etableres langs søer og vandløb. Randzonerne vil dels tilbageholde fosfor fra

de øvrige arealer, dels beskytte brinkerne langs med vandløb og søer, hvorved

udledningen af fosfor herfra reduceres. Der skal ske en styrkelse af

grundlaget

for at nedbringe udledningen af fosfor fra landbrugsarealer ved forskning i

kortlægning af arealer med forhøjet risiko for tab af fosfor samt ved

forskning,

som kan styrke grundlaget for gennemførelsen af EF-direktiverne.

4.

Bekæmpelse af de

skadelige virkninger af ammoniakudledningerne ved indførelse af 300 m

bufferzoner for alle kvælstoffølsomme naturområder, jf. Wilhjelmudvalgets

anbefalinger. I alle nye stalde installeres den nødvendige teknologi til

begrænsning af ammoniak- og lugtproblemer. Bekæmpelse af lugt og

ammoniakfordampning skal ske sideløbende med forbedret dyrevelfærd.

5.

Der bør snarest

gennemføres en overordnet planlægning af det danske land med henblik på, at

ca.

30 pct. af Danmarks areal i 2025 er udlagt til naturområder (§ 3-områder,

skove, vedvarende græsarealer osv.). I dag er dette tal over 15 pct. Der

etableres et langt større areal med våde enge. Omlægningen af EU’s

landbrugsstøtte vil føre til mere fokus på naturstøtte frem for hektarstøtte.

6.

Der indføres »det

kloge svinestop« i Danmark, indtil de regionale målplaner i

vandrammedirektivet

er færdige. Dette gælder i alle egne af landet, hvor det gennemsnitlige antal

DE er over 1,0 pr. ha. Dermed undgår man, at offentlige myndigheder i de

næste

år uddeler tilladelser til udvidelser, som man på et senere tidspunkt skal

købe

tilbage igen.

7.

Økologisk landbrug

styrkes, herunder forskningen i økologisk landbrug og landbrugsprodukter.

Markedsstimulering gennem en markant styrkelse af offentlige indkøb af

økologiske produkter.

8.

Særlig indsats for

at hjælpe kvægbønder, som via køernes græsning bidrager til at vedligeholde

naturen.

Kvælstofudledningerne:

Kvælstofudledningerne til vandmiljøet er hovedansvarlige for

vandmiljøets dårlige tilstand, de omfattende iltsvind og nitratforureningen

af

vores grundvand.

Regeringen endte med en reduktion på 13 pct. på 10 år, hvor det

grønne mindretals seneste udspil under forhandlingerne var 20 pct. på 5 år.

13 pct. er alt for lidt, hvilket også adskillige eksperter har

udtalt bagefter. 13 pct. er også alt for lidt, hvis Danmark overhovedet skal

have nogen chancer for at leve op til vandrammedirektivets målsætninger.

Vandrammedirektivet:

I forhold til vandrammedirektivet er den seneste udvikling med

en »særgruppe« bestående af Dansk Landbrug og Amtsrådsforeningen, der har

lavet

en aftale om at pille miljømålene ud af basisanalysen, også udtryk for en

nedprioritering af arbejdet, og det er første skridt til at ville sænke

miljømålene

såvel for overfladevandet som for danskernes fælles ressource, drikkevandet.

For S, SF, RV og EL er det vigtigt, at målene for tilstanden af

vandmiljøet i åer, søer og fjorde m.m., drikkevandet og det marine miljø

tager

udgangspunkt i det for naturen nødvendige og fremadrettede og ikke i bekvemme

politiske målsætninger. Det er disse partiers pejlemærke både af hensyn til

naturen og vandet og af hensyn til vore efterkommere.

Lovforslaget ser umiddelbart meget tilforladeligt ud, men i

sidste ende er det udtryk for en utilstrækkelig indsats i regeringens

vandmiljøplan og i dette tilfælde på kvælstofområdet. S, SF, RV og EL kan

således ikke støtte lovforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

fødevareministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF, KF, og KD)

:

Til § 1

1)

I den under

nr. 6

foreslåede

§ 22

affattes

stk. 2

og

3

således

:

»Stk. 2.

Oplysninger om

husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og

besætningsnummer

i den afsluttede planperiode, skal senest den følgende 15. oktober

indberettes

til ministeren.

Stk. 3.

Virksomheder,

der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal

indberette

størrelsen af dette lager til ministeren. Indberetningen for den afsluttede

planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den følgende 31. marts.«

[Frafald af fremrykket indberetningsfrist for oplysninger om

overførelser af husdyrgødning og lagre af husdyrgødning m.v.]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter den gennemførte høring af lovforslaget har en nærmere

vurdering af de kontrolmæssige aspekter ved det nye, differentierede

efterafgrødekrav bl.a. vist, at kontrollen mere sikkert kan gennemføres ved

at

fastlægge efterafgrødekravet for den enkelte jordbrugsvirksomhed i et givet

efterår på baggrund af oplysningerne i det seneste gødningsregnskab. Det

foreslås derfor, at kravet om etablering af efterafgrøder fastlægges ud fra

antallet af dyreenheder pr. ha, der opgøres ud fra summen af den mængde

husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning, der

ifølge

det senest indsendte gødningsregnskab er udbragt. Fastlæggelsen af antal

dyreenheder pr. ha vil for husdyrgødning ske efter reglerne i

husdyrgødningsbekendtgørelsen. For anden organisk gødnings vedkommende vil et

indhold på 100 kg kvælstof blive sat lig med 1 dyreenhed. Med den foreslåede

ændring tages der samtidig højde for de bemærkninger om kontrolgrundlaget,

som

Dansk Landbrug har fremført i sit høringssvar til lovforslaget.

Med den ændrede formulering af stk. 2 og 3 frafaldes den

fremrykkede indberetningsfrist således for oplysninger om overførelser af

husdyrgødning m.v. og for oplysninger om lagre af husdyrgødning, forarbejdet

husdyrgødning samt anden organisk gødning. Disse oplysninger afgives i stedet

som en del af gødningsregnskabet senest den følgende 31. marts. Denne frist

svarer for så vidt angår husdyrgødning m.v. til de nugældende regler, mens

den

er ny for så vidt angår slutlagre af anden organisk gødning, da det ikke

tidligere har været tilladt at opbevare denne gødningstype.

Uanset ændringen af lovforslaget vil der fortsat kunne

fortrykkes oplysninger i gødningsregnskabet om mængden af kvælstof og

dyreenheder i den producerede husdyrgødning.

De jordbrugere, der måtte ønske det, kan indberette

oplysningerne om slutlagre og om overførelser af husdyrgødning m.v. samtidig

med indberetningen af husdyroplysninger, som skal finde sted senest den 15.

oktober. I så fald vil slutlagre også kunne fortrykkes for disse jordbrugere.

Endelig vil der hos såvel den, der afgiver, som den, der modtager

husdyrgødning, kunne fortrykkes oplysninger om de overførelser af

husdyrgødning, der er indberettet senest den 15. oktober.

Jens Kirk (V)

nfmd.

Jens Christian Larsen (V)

Inger Støjberg (V)

Henrik Vestergaard (V)

Christian H. Hansen (DF)

fmd.

Jørn Dohrmann (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Carina Christensen (KF)

Mogens Nørgård Pedersen (KD)

Erik Mortensen (S)

Henrik Dam Kristensen (S)

Nicolai Wammen (S)

Ole Vagn Christensen (S)

Ritt Bjerregaard (S)

Kristen Touborg (SF)

Martin Lidegaard (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 239

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Ændringsforslag fra fødevareministeren

4

1. udkast til betænkning

5

2. udkast til betænkning

Lignende dokumenter