Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Justering af regler om plantedække og efterafgrøder m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri den 26. maj 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse
af gødning og om plantedække
(Justering af regler om
plantedække og efterafgrøder m.v.)
[af fødevareministeren (Mariann Fischer Boel)]
1. Ændringsforslag
Fødevareministeren har stillet 1 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. april 2004 og var til 1.
behandling den 12. maj 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til
behandling i Fødevareudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget skal ses i
sammenhæng med lovforslag nr. L 238, forslag til lov om afgift af mineralsk
fosfor i foderfosfat, som behandles i Skatteudvalget.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og fødevareministeren sendte den 21. april 2004 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 787. Den 6. maj 2004 sendte
fødevareministeren
de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Læs alt
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF og KD) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det
stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at naturen har
talt.
Omfattende iltsvind er næsten en årligt tilbagevendende begivenhed, og
grundvandet, vores fælles drikkevand, er truet. Det er advarselssignaler, som
ansvarlige
politikere og partier ikke kan sidde overhørige.
Derfor er det dybt skuffende, men desværre også forventeligt, at
regeringen ikke alene har lavet en smal aftale om vandmiljøet, men også har
lavet en aftale, som er aldeles utilstrækkelig.
Før 2001 havde Folketinget haft et grønt flertal i en
menneskealder. Det grønne flertals gradvise opbygning af en solid
miljøbeskyttelse svarede helt til forventningerne i langt størstedelen af
befolkningen.
I mange tilfælde lykkedes det også at samle tilsvarende brede miljøpolitiske
flertal i Folketinget.
Vandmiljøplan:
Siden valget i 2001 er det grønne flertal i befolkningen ikke
længere afspejlet i Folketinget. Det har haft store konsekvenser for miljøet.
Det måske mest alvorlige brud på traditionen for samarbejde kom med
regeringens
nej til en forsvarlig vandmiljøplan III.
Dermed blev sluserne åbnet for endnu flere svin, mere
gylleforurening, mere iltsvind, flere døde fjorde og flere ødelagte søer.
Problemet er, at
miljøpolitisk stilstand ikke bare forsinker fremskridt. Mens vi forholder os
passive, sker der en løbende forarmelse af dansk natur. Det er ikke blot en
påstand, men en kendsgerning.
På denne baggrund fremsatte Socialdemokratiet sammen med Det
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 16. april 2004
beslutningsforslag nr. B 191 om en ny vandmiljøplan III – en ny chance
til vandet
og naturen. Beslutningsforslaget
,
som regeringspartierne sammen med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne
desværre ikke støttede, havde nedenstående hovedpunkter:
1.
Reduktion af
udledningen af kvælstof med 20 pct. inden 2010 ved anvendelse af
generelle
virkemidler, eksempelvis efterafgrøder, normnedsættelse/afgifter, bedre
udnyttelse af husdyrgødningen, udtagninger til natur. Derefter arbejdes der
videre med regionale virkemidler, der medfører, at udvaskningerne lever
op
til vandrammedirektivets målsætninger/naturens tålegrænser. Indsatsen for at
nå
de eksisterende kvalitetsmålsætninger skærpes, og udarbejdelsen af vandplaner
og naturplaner for de enkelte områder søges fremskyndet til 2007.
Amterne/regionerne skal have de nødvendige redskaber, således at
vandrammedirektivet kan opfyldes.
2.
Reduktion af
fosforoverskud – målsætning om halvering af fosforoverskud. Der foreslås
en halvering
af landbrugets fosforoverskud i forhold til de 32.700 t P i 2001/2002. Der
skal
gennemføres en reduktion af fosforoverskuddet på 25 pct. frem til 2009. I
perioden fra 2009 til 2015 sker der yderligere en 25-procents-reduktion.
3.
Reduktion af
fosforudledning – 50.000 ha randzoner. Der foreslås gennemført en
målrettet indsats
med hensyn til fosforudledningen. Det foreslås at udlægge op mod 30.000 ha 10
m
dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer frem mod 2009 samt yderligere
20.000 ha frem mod 2015. Randzonerne skal etableres ved frivillig brak langs
søer og vandløb. For at understøtte etableringen af dyrkningsfrie randzoner
ved
placering af brak indføres et MVJ-tillæg til de dyrkningsfrie randzoner, der
etableres langs søer og vandløb. Randzonerne vil dels tilbageholde fosfor fra
de øvrige arealer, dels beskytte brinkerne langs med vandløb og søer, hvorved
udledningen af fosfor herfra reduceres. Der skal ske en styrkelse af
grundlaget
for at nedbringe udledningen af fosfor fra landbrugsarealer ved forskning i
kortlægning af arealer med forhøjet risiko for tab af fosfor samt ved
forskning,
som kan styrke grundlaget for gennemførelsen af EF-direktiverne.
4.
Bekæmpelse af de
skadelige virkninger af ammoniakudledningerne ved indførelse af 300 m
bufferzoner for alle kvælstoffølsomme naturområder, jf. Wilhjelmudvalgets
anbefalinger. I alle nye stalde installeres den nødvendige teknologi til
begrænsning af ammoniak- og lugtproblemer. Bekæmpelse af lugt og
ammoniakfordampning skal ske sideløbende med forbedret dyrevelfærd.
5.
Der bør snarest
gennemføres en overordnet planlægning af det danske land med henblik på, at
ca.
30 pct. af Danmarks areal i 2025 er udlagt til naturområder (§ 3-områder,
skove, vedvarende græsarealer osv.). I dag er dette tal over 15 pct. Der
etableres et langt større areal med våde enge. Omlægningen af EU’s
landbrugsstøtte vil føre til mere fokus på naturstøtte frem for hektarstøtte.
6.
Der indføres »det
kloge svinestop« i Danmark, indtil de regionale målplaner i
vandrammedirektivet
er færdige. Dette gælder i alle egne af landet, hvor det gennemsnitlige antal
DE er over 1,0 pr. ha. Dermed undgår man, at offentlige myndigheder i de
næste
år uddeler tilladelser til udvidelser, som man på et senere tidspunkt skal
købe
tilbage igen.
7.
Økologisk landbrug
styrkes, herunder forskningen i økologisk landbrug og landbrugsprodukter.
Markedsstimulering gennem en markant styrkelse af offentlige indkøb af
økologiske produkter.
8.
Særlig indsats for
at hjælpe kvægbønder, som via køernes græsning bidrager til at vedligeholde
naturen.
Kvælstofudledningerne:
Kvælstofudledningerne til vandmiljøet er hovedansvarlige for
vandmiljøets dårlige tilstand, de omfattende iltsvind og nitratforureningen
af
vores grundvand.
Regeringen endte med en reduktion på 13 pct. på 10 år, hvor det
grønne mindretals seneste udspil under forhandlingerne var 20 pct. på 5 år.
13 pct. er alt for lidt, hvilket også adskillige eksperter har
udtalt bagefter. 13 pct. er også alt for lidt, hvis Danmark overhovedet skal
have nogen chancer for at leve op til vandrammedirektivets målsætninger.
Vandrammedirektivet:
I forhold til vandrammedirektivet er den seneste udvikling med
en »særgruppe« bestående af Dansk Landbrug og Amtsrådsforeningen, der har
lavet
en aftale om at pille miljømålene ud af basisanalysen, også udtryk for en
nedprioritering af arbejdet, og det er første skridt til at ville sænke
miljømålene
såvel for overfladevandet som for danskernes fælles ressource, drikkevandet.
For S, SF, RV og EL er det vigtigt, at målene for tilstanden af
vandmiljøet i åer, søer og fjorde m.m., drikkevandet og det marine miljø
tager
udgangspunkt i det for naturen nødvendige og fremadrettede og ikke i bekvemme
politiske målsætninger. Det er disse partiers pejlemærke både af hensyn til
naturen og vandet og af hensyn til vore efterkommere.
Lovforslaget ser umiddelbart meget tilforladeligt ud, men i
sidste ende er det udtryk for en utilstrækkelig indsats i regeringens
vandmiljøplan og i dette tilfælde på kvælstofområdet. S, SF, RV og EL kan
således ikke støtte lovforslaget.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
fødevareministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF, KF, og KD)
:
Til § 1
1)
I den under
nr. 6
foreslåede
§ 22
affattes
stk. 2
og
3
således
:
»Stk. 2.
Oplysninger om
husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og
besætningsnummer
i den afsluttede planperiode, skal senest den følgende 15. oktober
indberettes
til ministeren.
Stk. 3.
Virksomheder,
der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal
indberette
størrelsen af dette lager til ministeren. Indberetningen for den afsluttede
planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den følgende 31. marts.«
[Frafald af fremrykket indberetningsfrist for oplysninger om
overførelser af husdyrgødning og lagre af husdyrgødning m.v.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter den gennemførte høring af lovforslaget har en nærmere
vurdering af de kontrolmæssige aspekter ved det nye, differentierede
efterafgrødekrav bl.a. vist, at kontrollen mere sikkert kan gennemføres ved
at
fastlægge efterafgrødekravet for den enkelte jordbrugsvirksomhed i et givet
efterår på baggrund af oplysningerne i det seneste gødningsregnskab. Det
foreslås derfor, at kravet om etablering af efterafgrøder fastlægges ud fra
antallet af dyreenheder pr. ha, der opgøres ud fra summen af den mængde
husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning, der
ifølge
det senest indsendte gødningsregnskab er udbragt. Fastlæggelsen af antal
dyreenheder pr. ha vil for husdyrgødning ske efter reglerne i
husdyrgødningsbekendtgørelsen. For anden organisk gødnings vedkommende vil et
indhold på 100 kg kvælstof blive sat lig med 1 dyreenhed. Med den foreslåede
ændring tages der samtidig højde for de bemærkninger om kontrolgrundlaget,
som
Dansk Landbrug har fremført i sit høringssvar til lovforslaget.
Med den ændrede formulering af stk. 2 og 3 frafaldes den
fremrykkede indberetningsfrist således for oplysninger om overførelser af
husdyrgødning m.v. og for oplysninger om lagre af husdyrgødning, forarbejdet
husdyrgødning samt anden organisk gødning. Disse oplysninger afgives i stedet
som en del af gødningsregnskabet senest den følgende 31. marts. Denne frist
svarer for så vidt angår husdyrgødning m.v. til de nugældende regler, mens
den
er ny for så vidt angår slutlagre af anden organisk gødning, da det ikke
tidligere har været tilladt at opbevare denne gødningstype.
Uanset ændringen af lovforslaget vil der fortsat kunne
fortrykkes oplysninger i gødningsregnskabet om mængden af kvælstof og
dyreenheder i den producerede husdyrgødning.
De jordbrugere, der måtte ønske det, kan indberette
oplysningerne om slutlagre og om overførelser af husdyrgødning m.v. samtidig
med indberetningen af husdyroplysninger, som skal finde sted senest den 15.
oktober. I så fald vil slutlagre også kunne fortrykkes for disse jordbrugere.
Endelig vil der hos såvel den, der afgiver, som den, der modtager
husdyrgødning, kunne fortrykkes oplysninger om de overførelser af
husdyrgødning, der er indberettet senest den 15. oktober.
Jens Kirk (V)
nfmd.
Jens Christian Larsen (V)
Inger Støjberg (V)
Henrik Vestergaard (V)
Christian H. Hansen (DF)
fmd.
Jørn Dohrmann (DF)
Else Theill Sørensen (KF)
Carina Christensen (KF)
Mogens Nørgård Pedersen (KD)
Erik Mortensen (S)
Henrik Dam Kristensen (S)
Nicolai Wammen (S)
Ole Vagn Christensen (S)
Ritt Bjerregaard (S)
Kristen Touborg (SF)
Martin Lidegaard (RV)
Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 239
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Ændringsforslag fra fødevareministeren
4
1. udkast til betænkning
5
2. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.) Retsinformation · 5. maj 2018
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Dyrkningsrelaterede tiltag m.v.) Retsinformation · 12. december 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Krav om etablering af målrettede efterafgrøder) Retsinformation · 25. marts 2017
- Landsrettens dom stadfæstes Domsdatabasen · 4. juni 2019
- Skriftlig fremsættelse (29. april 2004) - L 239 Retsinformation · 29. april 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Justering af reglerne om plantedække m.v.) Retsinformation · 18. april 2015