Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Anvendelse af forarbejdet husdyrgødning)

2001/2 BTL 144Betænkning over lovforslagFolketinget14. maj 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 3. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

(Anvendelse af forarbejdet husdyrgødning)

[af fødevareministeren

(Mariann Fischer Boel)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. februar 2002 og var til

1. behandling den 14. marts 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt i høring, og fødevareministeren sendte den 9.

januar 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 91. Den 27.

februar 2002 sendte fødevareministeren de indkomne høringssvar

til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra Dansk Familielandbrug og Landboforeningerne samt

Det Økologiske Råd.

Ministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Dansk Familielandbrug og Landboforeningerne

Læs alt

mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 10 spørgsmål til

fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 1

af udvalgets spørgsmål og fødevareministerens svar

herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV og KRF)

indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget tilslutter sig

lovforslagets formål om at fremme anvendelsen af

forarbejdningsanlæg for husdyrgødning. S mener, at

forarbejdningsanlæggene har et klart erhvervs- og miljøpolitisk

sigte for dansk landbrug.

Det er dog afgørende for S at understrege, at

bruddet med det såkaldte arealkrav og dermed udviklingen af stadig

større svinefarme/fabrikker rejser en række problemer, som S

agter af forfølge:

Som det også er påpeget i

høringssvaret fra Friluftsrådet, giver brugen af gylle som

gødning alvorlige lugtgener i nærområderne af

svineproduktioner. Det må antages, at forslaget vil aktualisere

problemerne med lugtgener. S skal derfor i forlængelse af det

spørgsmål, som S har stillet om dette område,

præcisere, at regeringen af hensyn til nærområderne

nøje bør følge udviklingen på dette område.

Det er vigtigt for S, at fødevareministeren kan garantere

nærområderne, at konsekvensen af regeringens lovforslag ikke

bliver forværrede lugtgener.

Bedre mulighed for svineproducenterne til at etablere

større dyrehold aktualiserer også spørgsmålet om

arbejdsmiljøforhold for ansatte i landbruget. Svaret på

spørgsmål 7, jf. L 144 bilag 9, bekræfter partiets

bekymring over arbejdsmiljøforholdene i landbruget. De sidste 15

år er der hvert år gennemsnitlig anmeldt 12 dødsulykker og

en række alvorlige arbejdsulykker. S skal derfor opfordre

fødevareministeren til at tage de nødvendige initiativer,

så konsekvensen af forslaget om større enheder ikke bliver

værre arbejdsmiljøforhold for landbrugets ansatte.

Endelig er det partiets opfattelse, at lovforslaget

rejser et principielt spørgsmål om de miljøkrav, der skal

stilles til husdyrproduktioner på mere end 250 DE. S har i behandlingen

af lovforslaget forsøgt at få beskrevet forskellen mellem de

miljøkrav, der i dag stilles til etablering af henholdsvis

virksomheder og landbrug på mere end 250 DE. Af svarene på

spørgsmålene fremgår det, at det administrativt ikke er

muligt at sammenligne miljøkravene eller præcisere forskellene.

Fødevareministeren anfører dog i svaret på

spørgsmål 10, jf. L 144 bilag 15, at det i forbindelse med de

dispensationer, der som konsekvens af lovforslaget skal gives fra

landbrugslovens arealkrav, vil blive vurderet, om »ansøgende virksomhed skal VVM-vurderes og/eller

miljøgodkendes« . S mener, at konsekvensen

af lovforslaget skal være, at de husdyrproduktioner, som nu vil

kræve dispensation fra landbrugslovens arealkrav, for fremtiden skal

miljøgodkendes og dermed sidestilles med traditionel virksomhedsdrift.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

Jens Kirk (V)

nfmd.

Jens Christian Larsen (V)

Inger Støjberg (V) Henrik Vestergaard (V)

Christian H. Hansen (DF) fmd.

Jørn Dohrmann (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Carina Christensen (KF) Ole M. Nielsen (KRF)

Erik Mortensen (S) Henrik Dam Kristensen (S)

Nicolai Wammen (S) Ole Vagn Christensen (S)

Ritt Bjerregaard (S) Kristen Touborg (SF)

Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 144

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar fra fødevareministeren

2

Lovforslagets forelæggelse for Økonomi- og

Erhvervsministeriets fokuspanel

3

Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Spm. 1 om tidsubegrænsede dispensationer fra

miljølovgivningens harmonikrav og landbrugslovens arealkrav, til

fødevareministeren

Spm. 2 om konsekvenserne ved tidsubegrænsede dispensationer fra

miljølovgivningens harmonikrav og landbrugslovens arealkrav, til

fødevareministeren

Spm. 3 om konsekvenserne af tidsubegrænsede dispensationer fra

miljølovgivningens harmonikrav og landbrugslovens arealkrav, til

fødevareministeren

5

Spm. 4 om oversendelse af beskrivelse af miljøkrav, til

fødevareministeren

Spm. 5 om den risiko, som er nævnt i bemærkningerne til

lovforslaget, og som relaterer sig til spredning af smitsomme sygdomme, til

fødevareministeren

Spm. 6 om ministerens redegørelse for, hvordan det vil blive

sikret, at lugtgener for naboer til jordbrugsvirksomheder ikke

forværres, til fødevareministeren

Spm. 7 om ministerens redegørelse for status vedrørende

arbejdsmiljøet for ansatte i sektoren, til fødevareministeren

6

Henvendelse af 10/4-02 fra Dansk Familielandbrug og Landboforeningerne

7

Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 10/4-02 fra Dansk Familielandbrug

og Landboforeningerne, til fødevareministeren

8

Svar på spm. 1 om tidsubegrænsede dispensationer fra

miljølovgivningens harmonikrav og landbrugslovens arealkrav, fra

fødevareministeren

Svar på spm. 2 om konsekvenserne ved tidsubegrænsede

dispensationer fra miljølovgivningens harmonikrav og landbrugslovens

arealkrav, fra fødevareministeren

Svar på spm. 3 om konsekvenserne af tidsubegrænsede

dispensationer fra miljølovgivningens harmonikrav og landbrugslovens

arealkrav, fra fødevareministeren

9

Svar på spm. 4 om oversendelse af beskrivelse af miljøkrav,

fra fødevareministeren

Svar på spm. 5 om den risiko, som er nævnt i

bemærkningerne til lovforslaget, og som relaterer sig til spredning af

smitsomme sygdomme, fra fødevareministeren

Svar på Spm. 6 om ministerens redegørelse for, hvordan det

vil blive sikret, at lugtgener for naboer til jordbrugsvirksomheder ikke

forværres, fra fødevareministeren

Svar på spm. 7 om ministerens redegørelse for status

vedrørende arbejdsmiljøet for ansatte i sektoren, fra

fødevareministeren

10

Henvendelse af 17/4-02 fra Det Økologiske Råd

11

Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 17/4-02 fra Det Økologiske

Råd, til fødevareministeren

12

Spm. 10 om uddybning af spørgsmål 4 om miljøkrav, til

fødevareministeren

13

Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 17/4-02 fra Det

Økologiske Råd, fra fødevareministeren

14

Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 10/4-02 fra Dansk

Familielandbrug og Landboforeningerne, fra fødevareministeren

15

Svar på spm. 10 om uddybning af spørgsmål 4 om

miljøkrav, fra fødevareministeren

Bilag 2

1 af udvalgets spørgsmål og

fødevareministerens svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter

ønske fra Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti.

Spørgsmål 8:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. april 2002

fra Dansk Familielandbrug og Landboforeningerne vedrørende kommentarer

til lovforslaget, jf. L 144 bilag 6.

Svar:

Henvendelsen fra landbrugets organisationer

vedrører tre emner, som også var berørt i

organisationernes høringssvar af 1. februar 2002, og som jeg derfor

har været helt opmærksom på i forbindelse med lovforslagets

fremsættelse. Disse tre emner er:

Sammenlægning af 1.- og 2.-års-virkningen af

husdyrgødning og anden organisk gødning.

Mulighed for korrektion af kvælstof for afgrøder

opfodret i egen besætning.

Mulighed for salg af husdyrgødning til ikke registrerede

virksomheder.

Som anført i henvendelsen har jeg drøftet

disse emner ved et møde med repræsentanter for organisationerne

den 5. april 2002.

Den foreslåede sammenlægning af

1.-års-virkningen og eftervirkningen vil være en administrativ

lettelse for både erhvervet og myndighederne, og der forventes for

erhvervets vedkommende besparelser på udgifterne til ekstern

bistand.

Det er imidlertid korrekt, at forenklingen indebærer

bortfald af det merforbrug af kvælstofgødning, der efter de

gældende regler er mulighed for. Det har hidtil været

administrativ praksis, at der på bedrifter, der gødsker med

husdyrgødning m.v., kun skulle medregnes eftervirkning på den

andel af arealet, der i gødningsregnskabet har en kvælstofkvote

på mere end 0. Det har således været muligt i

gødningsregnskabet at reducere eftervirkningen svarende til den andel

af bedriftens arealer, der i det pågældende år har en

0-kvote. Det drejer sig om arealer med brak, ærter, hestebønner,

lucerne, anden bælgsæd og rød- og hvidkløver til

frøproduktion. Dette har været muligt, uanset om der rent

faktisk har været udbragt husdyrgødning på de

pågældende arealer året før.

Jeg har fra Danmarks JordbrugsForskning fået oplyst,

at det betragtes som uhensigtsmæssigt at dyrke bælgsæd

eller etablere brak året efter, at man har tildelt husdyrgødning

på et areal, og at man derfor må formode, at landmanden så

vidt muligt undlader en sådan arealanvendelse.

Også set ud fra en miljømæssig

vurdering er den eksisterende praksis under alle omstændigheder en

forkert vej at følge i forhold til at begrænse udvaskningen, og

dermed kommer den miljøet til skade.

Så selv om denne ordning har eksisteret i en

årrække og ikke har været til drøftelse i VMP II-

sammenhæng, er der altså en række gode grunde til at

sammenlægge 1.-års-virkningen og eftervirkningen. Det vil lette

de administrative byrder og tilmed give en miljømæssig

forbedring.

For en ordens skyld gør jeg opmærksom

på, at der ved mødet med landbrugets organisationer den 5. april

2002 var enighed om, at merforbrugsmuligheden rettelig er beregnet til at

udgøre ca. 1.750 tons N/år.

Det bemærkes, at jeg også over for

organisationerne har gjort opmærksom på, at jeg har noteret mig,

at et mindreforbrug på ca. 1.750 tons N/år bidrager med en

udvaskningsreduktion i størrelsesordenen 440 tons N/år, hvilket

vil indgå i grundlaget for den vurdering af behovet for eventuel

yderligere reduktion af udvaskningen, som skal foretages i forbindelse med

forberedelsen af VMP III.

Landbrugsorganisationernes øvrige ønsker om

ændring af lovforslaget må afvises, idet der er tale om regler,

der er udmøntet som led i Vandmiljøplan II-aftalen.

Formålet med nærværende lovforslag er at skabe det

fornødne grundlag for en fornuftig og nødvendig videreudvikling

af ny teknologi i behandlingen af husdyrgødning og i praktisk muligt

omfang at bidrage til en løbende regelforenkling.

Jeg har forståelse for organisationernes

ønsker og vil sørge for, at disse kommer til at indgå i

det arbejde med forberedelse af Vandmiljøplan III, som jeg sammen med

miljøministeren vil sætte i gang inden længe.

Lignende dokumenter