Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at give kommunerne bedre muligheder for at samarbejde om myndighedsopgaver

2003/1 BSF 118Beslutningsforslag som fremsatFolketinget4. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. februar 2004 af

Mogens Nørgård Pedersen (KD), Bodil Kornbek (KD),

Jann Sjursen (KD) og Tove Videbæk (KD)

Forslag til folketingsbeslutning

om at give kommunerne bedre muligheder for at samarbejde om

myndighedsopgaver

Folketinget pålægger regeringen snarest at fremsætte

lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter,

der giver kommunerne bedre muligheder for at samarbejde om at udføre

myndighedsopgaver efter følgende retningslinjer:

1.

Muligheden for

kommunalt samarbejde på myndighedsområder skal udvides til følgende områder:

kontanthjælp, aktivering af kontanthjælpsmodtagere, miljø, byudvikling og

boliger samt kommunalt redningsberedskab.

2.

Den kommune, der

fremover skal udføre myndighedsopgaven, skal have krav på at få de nødvendige

oplysninger fra den kommune, der bestiller myndighedsopgaven, og fra andre

offentlige myndigheder og private.

3.

Den kommune, der

bestiller myndighedsopgaven, skal have mulighed for at få de nødvendige

oplysninger i tilfælde af, at den igen vil varetage myndighedsopgaven.

4.

Klagebehandlingen

skal fortsat varetages af hjemkommunen, medmindre andet fremgår af den

eksisterende lov.

5.

Myndighedsopgaverne

Læs alt

omhandlet af dette forslag må ikke overføres til et kommunalt fællesskab.

Bemærkninger til forslaget

En række mindre kommuner har for nylig stillet forslag om

at give kommunerne bedre mulighed for at samarbejde om at udføre

myndighedsopgaver. Det betyder, at en kommune skal kunne overlade

myndighedsopgaver til en anden kommune, så medarbejdere fra én kommune kan

træffe afgørelser, der vedrører borgere i en anden kommune.

Forslagsstillerne er enige i dette forslag, der vil give de

mindre kommuner bedre muligheder for at få udført specialiserede opgaver på

en

billigere og bedre måde end i dag. Derved kan det undgås, at de små kommuner

bliver presset til kommunesammenlægninger.

Forslagsstillerne finder det vigtigt, at borgernes

retssikkerhed sikres, også på de myndighedsområder, der lægges ud til en

anden

kommune. Dette sikres ved, at det fortsat er hjemkommunen, der har det

endelige

ansvar for, at opgaverne bliver udført ordentligt, og at en eventuel klage

over

sagsbehandlingen skal rettes til hjemkommunen.

Kommunerne har allerede i dag mulighed for at samarbejde om

myndighedsopgaver på integrationsområdet og på skatteområdet.

Forslagsstillerne

finder, at det også må være muligt for kommunerne at samarbejde om andre

myndighedsområder. Derfor foreslås, at antallet af områder, hvor kommunerne

kan

samarbejde på myndighedsområder, udvides med kontanthjælp, aktivering af

kontanthjælpsmodtagere, miljø, byudvikling og boliger samt kommunalt

redningsberedskab.

Når kommuner samarbejder om myndighedsopgaver, kræver det,

at der aftales regler, som giver den kommune, der bestiller en opgave,

rådighed

over de nødvendige ressourcer hos personalet i en anden kommune eller i det

kommunale samarbejde til at kunne løse den bestilte opgave.

Definition af driftsopgaver og myndighedsopgaver

En kommunes opgaver kan opdeles i driftsopgaver og

myndighedsopgaver.

Driftsopgaver er opgaver, der især vedrører selve

udførelsen af en konkret opgave, f.eks. kantinedrift, rengøring og

affaldshåndtering.

Myndighedsopgaver er først og fremmest opgaver, der består

i at regulere de enkelte borgeres retsforhold gennem udstedelse af konkrete

forvaltningsakter, typisk i form af meddelelse af forbud, påbud og

tilladelser.

Også når kommunen udarbejder generelle retsakter, f.eks. regulativer og

planer,

der vedrører alle borgere, er der tale om myndighedsopgaver (»Kommunal-,

forvaltnings- og personaleretlige problemstillinger i forbindelse med

kommunale

samarbejder«, Kommunernes Landsforening 2000). F.eks. er afgørelser om

kontanthjælp, udstedelse af byggetilladelser og meddelelse af forbud, påbud

og

tilladelser på miljøområdet eksempler på myndighedsopgaver.

Beskrivelse af gældende ret

Ifølge styrelseslovens § 60 skal aftaler om samarbejde

mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende

kommunalbestyrelsers beføjelser, godkendes af tilsynsmyndigheden, medmindre

andet særligt er hjemlet i lovgivningen.

Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at

kommunalbestyrelsernes beføjelser ikke indskrænkes i et omfang, der betyder,

at

man bryder med grundprincippet om, at kommunalbestyrelsen er den kompetente

og

ansvarlige myndighed for alle kommunens anliggender. § 60 i styrelsesloven

sætter nogle grænser for, hvor stor en del af

kommunens opgaver der må uddelegeres til andre kommuner eller kommunale

fællesskaber.

Driftsopgaver kan kommunerne uddelegere til andre kommuner,

til kommunale fællesskaber eller til private. Når en driftsopgave kan

udliciteres til private, kan den også overføres til et kommunalt samarbejde.

Uddelegering af myndighedsopgaver kræver derimod en

udtrykkelig lovhjemmel, ellers er det ikke lovligt. I dag findes der en sådan

lovhjemmel på skatteområdet og på integrationsområdet.

Kommunale samarbejder på skatteområdet og på

integrationsområdet

Det har siden 1999 været tilladt for kommuner at samarbejde

på personligningsområdet. Det fremgår af skattestyrelseslovens § 1 A, stk. 1,

at to eller flere kommuner med skatteministerens godkendelse kan udpege en

person, der er ansat i en af kommunerne til at have det øverste ansvar for

den

kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde vedrørende alle eller grupper af

skattepligtige

i de pågældende kommuner.

Fra den 1. januar 2003 kan kommunerne endvidere samarbejde

om klagesagsbehandling på ligningsområdet. Fra 2003 kan kommunale

fællesskaber

stå for samarbejdet mellem kommunale skatteforvaltninger. Kommunale

fællesskaber er selvstændige enheder adskilt fra kommunerne.

Endvidere er der fra den 1. januar 2003 gennemført øgede

muligheder for kommunerne til at samarbejde med andre kommuner på

integrationsområdet.

Det fremgår af integrationslovens § 5, stk. 2, at

kommunalbestyrelsen efter aftale kan bemyndige en anden kommunalbestyrelse

til

helt eller delvis at forestå opgaver vedrørende introduktionsprogrammer for

udlændinge, udbetaling af introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde

samt

samordning af den almindelige integrationsindsats, som varetages af

kommunalbestyrelsen.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad 1

På en del områder er nogle kommuner for små til at udføre

opgaverne tilstrækkelig effektivt. Ved at der gives kommunerne mulighed for

at

samarbejde om myndighedsopgaver på disse områder, kommer der en større

volumen

i opgaverne, hvilket vil give kommunerne mulighed for at udføre opgaverne

billigere og bedre.

Ad 2 og 3

Efter forvaltningslovens § 28, stk. 1, må oplysninger om

enkeltpersoners private forhold som udgangspunkt ikke videregives til en

anden

offentlig myndighed. Dette gælder ikke, hvis det følger af anden lov, at

oplysninger må videregives.

I persondataloven opstilles endvidere en række regler for

behandling af personoplysninger, som foretages ved hjælp at elektronisk

databehandling, og for ikkeelektronisk behandling af personoplysninger, der

vil

blive indeholdt i et register.

Det fremgår dog af bemærkningerne til § 2 i

persondataloven, at loven ikke finder anvendelse, hvis reglerne om behandling

af personoplysninger i anden lovgivning giver den registrerede en dårligere

retsstilling, såfremt dette er tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod

direktivet om behandling af personoplysninger.

Der er derfor behov for at regulere, hvilke regler der skal

gælde for udveksling af personoplysninger mellem kommuner, der samarbejder om

udførelse af myndighedsopgaver. I den forbindelse er det vigtigt, at den

kommune, der skal udføre opgaven, får de nødvendige oplysninger til brug for

sagsbehandlingen, og at den kommune, der bestiller opgaven, får mulighed for

at

få informationer tilbage, hvis den senere selv vil udføre opgaven.

Ad 4

Når en kommune overlader udførelsen af en myndighedsopgave

til en anden kommune eller til et kommunalt samarbejde, vil det fortsat være

borgerens hjemkommune, der har det overordnede ansvar for den pågældende

myndighedsopgave. Klage over myndighedens afgørelse vil også skulle behandles

af hjemkommunen, undtagen hvor andet er bestemt i den eksisterende

lovgivning.

Ad 5

Den i 1996 nedsatte opgavekommission anbefalede øget brug

af uformelle samarbejder mellem kommunerne, mens den var kritisk over for

øget

brug af mere forpligtende mellemkommunale samarbejder såsom aktieselskaber

eller mellemkommunale fællesskaber. Mere formelle mellemkommunale

fællesskaber

rejser visse demokratiske problemstillinger, giver en mere uklar

ansvarsfordeling mellem forvaltningsniveauerne og giver en mindre overskuelig

struktur for borgerne. Det kan f.eks. være et problem, at det er vanskeligt

for

vælgerne at placere et politisk ansvar, hvis samarbejdsorganet ikke er valgt

af

befolkningen, men er udpeget af politikere.

I det uformelle samarbejde er kommunalbestyrelsen enten

direkte repræsenteret i det besluttende organ eller via kommunens hierarkiske

system. Dermed har kommunalbestyrelsen også det direkte ansvar og kan direkte

stilles til ansvar over for vælgerne. I det mere formelle mellemkommunale

fællesskab er medlemmer af de besluttende organer udpeget af

kommunalbestyrelsen, men er ikke nødvendigvis medlemmer af

kommunalbestyrelsen.

Skriftlig fremsættelse

Mogens Nørgård

Pedersen

(KD):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om at give kommunerne bedre muligheder for at samarbejde

om myndighedsopgaver.

(Beslutningsforslag nr. B 118).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter