Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af det lokale demokrati
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 18. november 2004 af
Mogens Nørgård Pedersen (KD), Bodil Kornbek (KD),
Jann Sjursen (KD) og Tove Videbæk (KD)
Forslag til folketingsbeslutning
om
styrkelse af det lokale demokrati
Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte de nødvendige
lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter
med
henblik på at forbedre det lokale demokrati på følgende måder:
1)
Antallet af
kommunalbestyrelsesmedlemmer skal fastsættes til ét medlem pr. 1.000
indbyggere,
dog højst 36 medlemmer. I kommuner med under 20.000 indbyggere og i
Københavns
Kommune skal medlemstallet fastlægges som hidtil.
2)
Ideen med lokaludvalg
i kommunerne skal revitaliseres på følgende måde:
Kommunalbestyrelsen skal
kunne bestemme, at lokaludvalgene kan arbejde med alle kommunale
politikområder
inden for lokalområdet.
I
kommuner med over 30.000 indbyggere skal det være obligatorisk for
kommunalbestyrelsen at afholde valg til
lokaludvalg, hvis der i lokalområdet er mindst 10
pct. af de stemmeberettigede, der har
fremsat ønske herom. Et lokalområde defineres som et
Læs alt
område, der før strukturreformen har
været en selvstændig kommune, men som bliver en del
af en større kommune. Lokaludvalgene skal
tillægges en bred rådgivende indflydelse på
kommunalbestyrelsernes
beslutninger i lokalområdet.
3)
Borgmestre, der ikke nyder
kommunalbestyrelsens tillid, skal kunne væltes af et flertal i
kommunalbestyrelsen på mindst 2/3.
4)
Der skal afholdes kommunale folkeafstemninger,
hvis mindst 10 pct. af de stemmeberettigede
borgere i kommunen kræver det.
5)
Ændringerne
gennemføres senest samtidig med vedtagelsen af den nye strukturreform.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Regeringen har vedtaget en strukturreform sammen med Dansk
Folkeparti, der efter forslagsstillernes opfattelse ventes at føre til
forringelse af det lokale demokrati. Når kommuner lægges sammen, vil færre
personer være engageret i lokal politik, og de lokale politikere vil have en
mindre berøringsflade med borgerne.
Det fremgår af Strukturkommissionens Hovedbetænkning s. 190, at
i kommuner med 7.500-9.999 indbyggere har 35 pct. af borgerne kontaktet en
kommunalpolitiker. Hvis kommunestørrelsen øges til over 100.000 indbyggere,
er
det kun 14 pct. af borgerne, der har kontaktet en kommunalpolitiker.
Når store kommuner lægges sammen med små kommuner, vil
befolkningen i de små kommuner have så få stemmer i forhold til de store
kommuner, at de kun i begrænset omfang bliver repræsenteret i de nye
kommunalbestyrelser.
Sammenlægning af kommuner vil også føre til, at de store partier
som Socialdemokraterne og Venstre bliver styrket, mens der bliver valgt færre
kommunalpolitikere fra de mindre partier og fra lokallisterne. Det nævner
professor i forvaltning Peter Bogason den 8. januar 2004 i Berlingske
Tidende.
Det fremgår endvidere af Strukturkommissionens Hovedbetænkning
s. 152-153, at stemmeprocenten til kommunalvalg falder med stigende
kommunestørrelser. En forøgelse af kommunestørrelsen fra 10.000 til 50.000
indbyggere forventes at ville føre til et fald i valgdeltagelsen på 3,6
procentpoint.
Kristendemokraterne er på den baggrund bekymret for, hvordan det
vil gå med det lokale demokrati, efter strukturreformen er gennemført. Der er
derfor behov for at styrke det lokale demokrati. I særlig grad er der behov
for
at forbedre lokaldemokratiet i de små kommuner, som lægges sammen som led i
kommunalreformen.
Strukturreformen og kommunalt demokrati
Det fremgår af strukturaftalen, at »forligspartierne er enige om
at undersøge mulighederne for, at strukturreformen kan danne afsæt for en
styrkelse af det lokale demokrati gennem en øget borgerdeltagelse. Der
iværksættes derfor i samarbejde med repræsentanter for kommunerne,
landsbyforeninger
og andre repræsentanter for foreningslivet et arbejde om, hvordan der kan
gives
mulighed for bedre inddragelse af borgere og brugere i de lokale
beslutninger.
Det skal i den forbindelse undersøges nærmere, om
brugerbestyrelser kan gives mere kompetence. Det skal desuden undersøges, om
reglerne om nedsættelse af lokalråd giver de nødvendige muligheder for
inddragelse af lokalområderne i de nye større kommuner.«
Det fremgår af aftalen om strukturreformen fra juni 2004, at
antallet af medlemmer af kommunalbestyrelsen for de nye sammenlagte kommuner
fastsættes efter ønske fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, der indgår i
sammenlægningen. Antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer skal være et ulige
antal mellem 25-31.
I tilfælde af uenighed fastsættes medlemstallet til mellem 25-31
for kommunalbestyrelsens første funktionsperiode efter følgende fordeling:
25 medlemmer i kommuner med 20-40.000
indbyggere.
27 medlemmer i kommuner med 40-60.000
indbyggere.
29 medlemmer i kommuner med 60-80.000
indbyggere.
31 medlemmer i kommuner med mere end
80.000 indbyggere.
Med virkning fra den 1. januar 2010 fastsættes antallet af
kommunalbestyrelsesmedlemmer til et ulige antal mellem 19 og 31, i København
dog højst 55 medlemmer.
For kommuner med under 20.000 indbyggere kan medlemstallet
fastsættes som hidtil.
Beskrivelse af lokaludvalg
Et lokaludvalg er et politisk organ med beslutningsret for et
afgrænset geografisk område inden for en kommune.
Den kommunale styrelseslov § 65 d giver kommunalbestyrelsen
mulighed for at nedsætte lokaludvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer inden for
lovens rammer, hvilke opgaver der kan henlægges til et lokaludvalg. Derudover
er der mulighed for, at et antal observatører kan deltage i lokaludvalgets
møder.
Fordelen ved brug af lokaludvalg er, at man får styrket
nærdemokratiet og modvirker sektortankegangen. I brugerbestyrelser drejer det
sig om at fremme brugernes egne interesser. Et lokaludvalg tager i højere
grad
stilling til sagerne ud fra et lokalt helhedssyn, idet lokaludvalget har
ansvaret for flere opgaver inden for et lokalområde.
Økonomiske
konsekvenser
Udvidelsen af antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer vil medføre
merudgifter for kommunerne, fordi kommunalbestyrelserne skal have vederlag,
transportudgifter m.v. dækket. Kommunerne skal kompenseres for disse
merudgifter.
Det er vanskeligt at vurdere de økonomiske konsekvenser af forslaget, fordi
det
afhænger af, hvor mange kommuner der vil være efter strukturreformen.
Derudover vil kommunernes pligt til at oprette lokaludvalg, se
punkt 2c, medføre merudgifter. Det er vanskeligt at vurdere, hvor meget det
koster.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Ad 1)
Det foreslås, at antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer skal
fastsættes til et medlem pr. 1.000 indbyggere, dog højst 36 medlemmer. I
kommuner med under 20.000 indbyggere og i Københavns Kommune skal
medlemstallet
fastlægges som hidtil.
Efter de gældende regler er det kommunernes eget valg, hvor
mange medlemmer, der skal være i kommunalbestyrelsen, hvis de holder sig
inden
for lovens rammer, der ligger fra 9 til højst 31. Københavns Kommune må dog
have op til 55 medlemmer.
Ad 2)
Det foreslås, at lokaludvalgene i øget omfang inddrages i det
kommunale demokrati.
Forslag
2a) har til hensigt at fjerne begrænsningerne for, hvilke kommunale
politikområder lokalrådene kan beskæftige sig med. Efter de gældende regler i
§
65 d i den kommunale styrelseslov kan lokalrådene især arbejde med
lokalplaner,
lokal trafik, støjulemper ved fritidsaktiviteter, visse sager vedrørende
forurening, opgaver vedrørende folkeskolen og opgaver vedrørende dagtilbud
til
børn.
Forslag
2b) forpligter kommunalbestyrelsen i kommuner med over 30.000 indbyggere til
at
afholde
valg til lokaludvalg, hvis
der i lokalområdet er mindst 10 pct. af de stemmeberettigede, der har fremsat
ønske derom. Et lokalområde defineres som et område, der før strukturreformen
har været en selvstændig kommune, men som bliver en del af en større kommune.
Lokaludvalgene skal tillægges en bred rådgivende indflydelse på
kommunalbestyrelsernes beslutninger i lokalområdet
Ad
3)
Det
foreslås, at borgmestre, der ikke nyder kommunalbestyrelsens tillid, skal
kunne
væltes af et flertal i kommunalbestyrelsen på mindst 2/3.
Forslaget
har til hensigt at sikre, at en borgmester kan væltes, hvis vedkommende
mister
opbakningen fra brede dele af kommunalbestyrelsen. Til gengæld er det ikke
hensigten, at en borgmester, der er valgt med et smalt flertal, skal kunne
afsættes, fordi få personer i kommunalbestyrelsen, f.eks. af politiske
årsager,
ønsker borgmesteren væltet.
Ad
4)
Der
skal afholdes kommunale folkeafstemninger, hvis mindst 10 pct. af de
stemmeberettigede borgere i kommunen kræver det.
I
dag er der mulighed for at indføre vejledende folkeafstemninger i kommunerne,
men initiativet skal komme fra et flertal i kommunalbestyrelsen. Formålet med
forslaget er at udvide kredsen af personer, der kan begære, at sager sendes
til
folkeafstemning.
Tilsynsrådet skal påse, at kommunalbestyrelsen retter sig efter
en kommunal folkeafstemning. Hvis ikke folkeafstemningen respekteres af
kommunalbestyrelsen,
kan Tilsynsrådet gribe ind med dagbøder til kommunalbestyrelsen.
Skriftlig fremsættelse
Mogens Nørgård Pedersen
(KD):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om styrkelse af det lokale demokrati.
(Beslutningsforslag nr. B 52).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af prostitutionskunder og forbud mod køb af seksuelle ydelser for udsendte i statens tjeneste Retsinformation · 16. marts 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om en forbedret social og helhedsorienteret indsats over for prostitution Retsinformation · 20. november 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelses- og bevillingsnævn Retsinformation · 16. april 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om at sikre lønmodtagerne minimumsrettigheder på arbejdsmarkedet Retsinformation · 20. november 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om fleksibel børnepasning Retsinformation · 4. maj 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af 24-års-reglen Retsinformation · 19. november 2004