Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af det lokale demokrati

2004/1 BSF 52Beslutningsforslag som fremsatFolketinget18. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 18. november 2004 af

Mogens Nørgård Pedersen (KD), Bodil Kornbek (KD),

Jann Sjursen (KD) og Tove Videbæk (KD)

Forslag til folketingsbeslutning

om

styrkelse af det lokale demokrati

Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte de nødvendige

lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter

med

henblik på at forbedre det lokale demokrati på følgende måder:

1)

Antallet af

kommunalbestyrelsesmedlemmer skal fastsættes til ét medlem pr. 1.000

indbyggere,

dog højst 36 medlemmer. I kommuner med under 20.000 indbyggere og i

Københavns

Kommune skal medlemstallet fastlægges som hidtil.

2)

Ideen med lokaludvalg

i kommunerne skal revitaliseres på følgende måde:

Kommunalbestyrelsen skal

kunne bestemme, at lokaludvalgene kan arbejde med alle kommunale

politikområder

inden for lokalområdet.

I

kommuner med over 30.000 indbyggere skal det være obligatorisk for

kommunalbestyrelsen at afholde valg til

lokaludvalg, hvis der i lokalområdet er mindst 10

pct. af de stemmeberettigede, der har

fremsat ønske herom. Et lokalområde defineres som et

Læs alt

område, der før strukturreformen har

været en selvstændig kommune, men som bliver en del

af en større kommune. Lokaludvalgene skal

tillægges en bred rådgivende indflydelse på

kommunalbestyrelsernes

beslutninger i lokalområdet.

3)

Borgmestre, der ikke nyder

kommunalbestyrelsens tillid, skal kunne væltes af et flertal i

kommunalbestyrelsen på mindst 2/3.

4)

Der skal afholdes kommunale folkeafstemninger,

hvis mindst 10 pct. af de stemmeberettigede

borgere i kommunen kræver det.

5)

Ændringerne

gennemføres senest samtidig med vedtagelsen af den nye strukturreform.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund

Regeringen har vedtaget en strukturreform sammen med Dansk

Folkeparti, der efter forslagsstillernes opfattelse ventes at føre til

forringelse af det lokale demokrati. Når kommuner lægges sammen, vil færre

personer være engageret i lokal politik, og de lokale politikere vil have en

mindre berøringsflade med borgerne.

Det fremgår af Strukturkommissionens Hovedbetænkning s. 190, at

i kommuner med 7.500-9.999 indbyggere har 35 pct. af borgerne kontaktet en

kommunalpolitiker. Hvis kommunestørrelsen øges til over 100.000 indbyggere,

er

det kun 14 pct. af borgerne, der har kontaktet en kommunalpolitiker.

Når store kommuner lægges sammen med små kommuner, vil

befolkningen i de små kommuner have så få stemmer i forhold til de store

kommuner, at de kun i begrænset omfang bliver repræsenteret i de nye

kommunalbestyrelser.

Sammenlægning af kommuner vil også føre til, at de store partier

som Socialdemokraterne og Venstre bliver styrket, mens der bliver valgt færre

kommunalpolitikere fra de mindre partier og fra lokallisterne. Det nævner

professor i forvaltning Peter Bogason den 8. januar 2004 i Berlingske

Tidende.

Det fremgår endvidere af Strukturkommissionens Hovedbetænkning

s. 152-153, at stemmeprocenten til kommunalvalg falder med stigende

kommunestørrelser. En forøgelse af kommunestørrelsen fra 10.000 til 50.000

indbyggere forventes at ville føre til et fald i valgdeltagelsen på 3,6

procentpoint.

Kristendemokraterne er på den baggrund bekymret for, hvordan det

vil gå med det lokale demokrati, efter strukturreformen er gennemført. Der er

derfor behov for at styrke det lokale demokrati. I særlig grad er der behov

for

at forbedre lokaldemokratiet i de små kommuner, som lægges sammen som led i

kommunalreformen.

Strukturreformen og kommunalt demokrati

Det fremgår af strukturaftalen, at »forligspartierne er enige om

at undersøge mulighederne for, at strukturreformen kan danne afsæt for en

styrkelse af det lokale demokrati gennem en øget borgerdeltagelse. Der

iværksættes derfor i samarbejde med repræsentanter for kommunerne,

landsbyforeninger

og andre repræsentanter for foreningslivet et arbejde om, hvordan der kan

gives

mulighed for bedre inddragelse af borgere og brugere i de lokale

beslutninger.

Det skal i den forbindelse undersøges nærmere, om

brugerbestyrelser kan gives mere kompetence. Det skal desuden undersøges, om

reglerne om nedsættelse af lokalråd giver de nødvendige muligheder for

inddragelse af lokalområderne i de nye større kommuner.«

Det fremgår af aftalen om strukturreformen fra juni 2004, at

antallet af medlemmer af kommunalbestyrelsen for de nye sammenlagte kommuner

fastsættes efter ønske fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, der indgår i

sammenlægningen. Antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer skal være et ulige

antal mellem 25-31.

I tilfælde af uenighed fastsættes medlemstallet til mellem 25-31

for kommunalbestyrelsens første funktionsperiode efter følgende fordeling:

25 medlemmer i kommuner med 20-40.000

indbyggere.

27 medlemmer i kommuner med 40-60.000

indbyggere.

29 medlemmer i kommuner med 60-80.000

indbyggere.

31 medlemmer i kommuner med mere end

80.000 indbyggere.

Med virkning fra den 1. januar 2010 fastsættes antallet af

kommunalbestyrelsesmedlemmer til et ulige antal mellem 19 og 31, i København

dog højst 55 medlemmer.

For kommuner med under 20.000 indbyggere kan medlemstallet

fastsættes som hidtil.

Beskrivelse af lokaludvalg

Et lokaludvalg er et politisk organ med beslutningsret for et

afgrænset geografisk område inden for en kommune.

Den kommunale styrelseslov § 65 d giver kommunalbestyrelsen

mulighed for at nedsætte lokaludvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer inden for

lovens rammer, hvilke opgaver der kan henlægges til et lokaludvalg. Derudover

er der mulighed for, at et antal observatører kan deltage i lokaludvalgets

møder.

Fordelen ved brug af lokaludvalg er, at man får styrket

nærdemokratiet og modvirker sektortankegangen. I brugerbestyrelser drejer det

sig om at fremme brugernes egne interesser. Et lokaludvalg tager i højere

grad

stilling til sagerne ud fra et lokalt helhedssyn, idet lokaludvalget har

ansvaret for flere opgaver inden for et lokalområde.

Økonomiske

konsekvenser

Udvidelsen af antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer vil medføre

merudgifter for kommunerne, fordi kommunalbestyrelserne skal have vederlag,

transportudgifter m.v. dækket. Kommunerne skal kompenseres for disse

merudgifter.

Det er vanskeligt at vurdere de økonomiske konsekvenser af forslaget, fordi

det

afhænger af, hvor mange kommuner der vil være efter strukturreformen.

Derudover vil kommunernes pligt til at oprette lokaludvalg, se

punkt 2c, medføre merudgifter. Det er vanskeligt at vurdere, hvor meget det

koster.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad 1)

Det foreslås, at antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer skal

fastsættes til et medlem pr. 1.000 indbyggere, dog højst 36 medlemmer. I

kommuner med under 20.000 indbyggere og i Københavns Kommune skal

medlemstallet

fastlægges som hidtil.

Efter de gældende regler er det kommunernes eget valg, hvor

mange medlemmer, der skal være i kommunalbestyrelsen, hvis de holder sig

inden

for lovens rammer, der ligger fra 9 til højst 31. Københavns Kommune må dog

have op til 55 medlemmer.

Ad 2)

Det foreslås, at lokaludvalgene i øget omfang inddrages i det

kommunale demokrati.

Forslag

2a) har til hensigt at fjerne begrænsningerne for, hvilke kommunale

politikområder lokalrådene kan beskæftige sig med. Efter de gældende regler i

§

65 d i den kommunale styrelseslov kan lokalrådene især arbejde med

lokalplaner,

lokal trafik, støjulemper ved fritidsaktiviteter, visse sager vedrørende

forurening, opgaver vedrørende folkeskolen og opgaver vedrørende dagtilbud

til

børn.

Forslag

2b) forpligter kommunalbestyrelsen i kommuner med over 30.000 indbyggere til

at

afholde

valg til lokaludvalg, hvis

der i lokalområdet er mindst 10 pct. af de stemmeberettigede, der har fremsat

ønske derom. Et lokalområde defineres som et område, der før strukturreformen

har været en selvstændig kommune, men som bliver en del af en større kommune.

Lokaludvalgene skal tillægges en bred rådgivende indflydelse på

kommunalbestyrelsernes beslutninger i lokalområdet

Ad

3)

Det

foreslås, at borgmestre, der ikke nyder kommunalbestyrelsens tillid, skal

kunne

væltes af et flertal i kommunalbestyrelsen på mindst 2/3.

Forslaget

har til hensigt at sikre, at en borgmester kan væltes, hvis vedkommende

mister

opbakningen fra brede dele af kommunalbestyrelsen. Til gengæld er det ikke

hensigten, at en borgmester, der er valgt med et smalt flertal, skal kunne

afsættes, fordi få personer i kommunalbestyrelsen, f.eks. af politiske

årsager,

ønsker borgmesteren væltet.

Ad

4)

Der

skal afholdes kommunale folkeafstemninger, hvis mindst 10 pct. af de

stemmeberettigede borgere i kommunen kræver det.

I

dag er der mulighed for at indføre vejledende folkeafstemninger i kommunerne,

men initiativet skal komme fra et flertal i kommunalbestyrelsen. Formålet med

forslaget er at udvide kredsen af personer, der kan begære, at sager sendes

til

folkeafstemning.

Tilsynsrådet skal påse, at kommunalbestyrelsen retter sig efter

en kommunal folkeafstemning. Hvis ikke folkeafstemningen respekteres af

kommunalbestyrelsen,

kan Tilsynsrådet gribe ind med dagbøder til kommunalbestyrelsen.

Skriftlig fremsættelse

Mogens Nørgård Pedersen

(KD):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om styrkelse af det lokale demokrati.

(Beslutningsforslag nr. B 52).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter