Forslag til folketingsbeslutning om at overføre den civile registrering fra folkekirken til kommunerne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 22. oktober 2004 af Jann Sjursen (KD),
Bodil Kornbek (KD),
Mogens Nørgård Pedersen (KD) og Tove
;Videbæk (KD)
Forslag til folketingsbeslutning
om
at overføre den civile registrering fra folkekirken til
kommunerne
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte de nødvendige
lovforslag og foretage ændringer i administrative forskrifter m.v. i denne
folketingssamling med henblik på at overføre den civile registrering af
fødsler
og dødsfald fra folkekirken til kommunerne.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med forslaget
Formålet med forslaget er at flytte registreringen af fødsler og
dødsfald fra folkekirken til de kommunale myndigheder, jf. den sønderjyske
model. Kristendemokraterne ønsker ikke med forslaget at ændre på det
grundlæggende forhold mellem stat og kirke, sådan som det er formuleret i
grundloven.
Baggrund for forslaget
Kristendemokraterne har tidligere fremsat forslag om nedsættelse
af en kommission med henblik på at omlægge statens økonomiske støtte til
folkekirken og undersøge den civile registrering, jf. først
beslutningsforslag
nr. B 80 fra folketingsåret 1999-2000, jf. Folketingstidende, forhandlingerne
side 4852 og tillæg A side 4984 og 4989, og sidst beslutningsforslag nr. B
115
fra folketingsåret 2002-2003, jf. Folketingstidende, forhandlingerne side
7707
Læs alt
og tillæg A side 6141 og 6136.
I dag afholder folkekirken af egne midler (herunder den
kirkelige ligning) udgifterne til en række almene samfundsfunktioner –
bl.a.
personregistrering.
I et svar til Folketingets Kirkeudvalg siger Kirkeministeren
(KIU, B 115 - bilag 4, folketingsåret 2002-03), at folkekirken ikke vil få
flere udgifter ved en total civil registrering i kommunalt regi, selv om der
skal føres et eget medlemsregister for folkekirken
.
Forslagsstillerne er klar over, at det, der vil være økonomisk
godt for kirken – nemlig at blive fri for civilregistreringen - ikke
nødvendigvis
er en økonomisk fordel for resten af samfundet. Forslagsstillerne finder det
vigtigt, at folkekirken får mulighed for at koncentrere sig om dens egentlige
opgaver. Selv om der er gode historiske grunde til den nuværende
civilregistrering, er det forslagsstillernes opfattelse, at det er mere
naturligt,
at denne opgave udføres kommunalt. Endelig bør Danmark ikke krænke personer
med
anden trosopfattelse eller overbevisning ved at kræve, at de lader sig
registrere i den danske folkekirke.
Grundlovens § 4 fastslår: »Den evangelisk-lutherske kirke er den
danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.«
Den grundlæggende civilregistrering i Danmark sker ved
anmeldelse til folkekirkens ministerialbøger bortset fra i Sønderjylland,
hvor
civilregistrene også efter genforeningen blev bevaret som det retlige
grundlag
for folkeregistreringen (på det punkt er »Kongeågrænsen« aldrig blevet
ophævet).
Efter dansk retsopfattelse anses tilførsler til folkekirkens
ministerialbøger om fødsler, navngivelse og dødsfald for gyldigt bevis for,
at
de tilførte begivenheder har fundet sted. Folkekirkens ministerialbøger
varetager således civilregistreringen i Danmark i henhold til gældende
lovgivning. Attester efter ministerialbøgerne anses derfor for retsgyldig
dokumentation for fødsel, forældreforhold, navn og dødsfald. Folkekirkens
ministerialbøger er samtidig et kirkeligt register, hvilket tilsvarende
gælder
for de anerkendte trossamfunds ministerialbøger. Vielser, der finder sted i
folkekirken, herunder i folkekirken i Sønderjylland, eller i de anerkendte
trossamfund, har borgerlig retsvirkning, og registrering herom i
ministerialbøgerne er retsgyldigt bevis på stedfundne handlinger. Ved dåb i
folkekirken eller i de anerkendte trossamfund uden for Sønderjylland sker den
borgerlige navngivelse ved dåben, forudsat at navngivelse ikke i forvejen har
fundet sted ved anmeldelse.
Kirkebøgerne er offentlige registre over personer, der er født
og døde her i landet (bortset fra den sønderjyske landsdel). Endvidere
indeholder kirkebøgerne oplysninger om udførte kirkelige handlinger: dåb,
konfirmation, vielse og begravelse. I fødsels- og dåbsregistrene kan der
senere
indføjes oplysninger om ændring af familieretlig stilling m.v., f.eks. om
adoption og navneforandring.
Valgmenighedspræster fører kirkebog over de kirkelige handlinger
efter de regler, der gælder for førelse af folkekirkens ministerialbøger. De
tolv anerkendte trossamfunds præster har pligt til at føre ministerialbøger i
overensstemmelse med de af ministeriet til enhver tid fastsatte bestemmelser.
Reglerne
er i alt væsentligt de samme for alle trossamfundene.
I forbindelse med oprettelsen af det centrale personregister
(CPR), hvis indhold af persondata bl.a. skal tilvejebringes ved
indberetninger
fra ministerialbogsførerne fra folkekirken om stedfundne fødselsanmeldelser,
blev det ved lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse af fødsler og dødsfald
bestemt,
at alle fødsler, der finder sted her i landet eller om bord i skibe eller
luftfartøjer, hvis første ankomststed derefter er en dansk havn eller
lufthavn,
skal anmeldes til folkekirkens ministerialbøger. I den sønderjyske landsdel
sker anmeldelsen som hidtil til det stedlige personregister. Også børn af
forældre, der tilhører et anerkendt trossamfund uden for folkekirken, skal
herefter registreres i folkekirkens ministerialbøger, og det påhviler
ministerialbogsførerne inden for de andre anerkendte trossamfund straks at
videresende modtagne fødselsanmeldelser til folkekirkens
ministerialbogsfører,
bilagt de attester m.v., som er fulgt med anmeldelsen. Ligeledes skal alle
jordemoderanmeldelser straks videresendes til folkekirkens
ministerialbogsfører.
Kristendemokraterne ønsker af principielle grunde at stille det
spørgsmål, om det i et samfund med ikke alene adskillige kristne frikirker,
men
også adskillige ikkekristne trossamfund, er rimeligt og naturligt, at et
trossamfund står for hele den grundlæggende civilregistrering. Dertil kommer,
at det er unaturligt, at der i Danmark er en forskellig civilregistrering
nord
og syd for Kongeåen. Derfor foreslår Kristendemokraterne, at Folketinget
fjerner
civilregistreringen fra folkekirken og overfører den til de kommunale
myndigheder.
På den måde vil »den sønderjyske model« komme til at gælde i hele landet.
Danmark er så vidt vides det eneste land i verden, hvor den
civile registrering foretages af en kirke eller bestemt trosretning. Den
danske
ordning betyder, at personer med muslimsk, katolsk, baptistisk eller anden
trosretning
eller overbevisning kan føle sig ubehageligt til mode eller ligefrem krænkede
over at skulle anmelde fødsler og dødsfald til et trossamfund, de ikke
tilhører.
I begyndelsen af 2004 har en gruppe danske katolikker ifølge Ritzaus Bureau
den
23. marts 2004 anlagt to sager mod den danske stat, fordi de mener, den
danske
folkekirkeordning vedrørende civilregistrering er diskriminerende på en række
områder.
Ifølge en artikel fra Kristeligt Dagblad den 27. marts 2003
svarer 53 pct. af præsterne i den danske folkekirke, at de ønsker, at
civilregistreringen skal overgå til staten. Ifølge den på dette tidspunkt
fungerende
formand for Præsteforeningen, Helle Christiansen, hænger præsternes ønske
sammen med, at de ønsker at prioritere de arbejdsopgaver, de er uddannet til.
Det vil sige forkyndelse, sjælesorg og undervisning.
Skriftlig fremsættelse
Jann Sjursen
(KD):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om at overføre den civile registrering fra folkekirken
til
kommunerne.
(Beslutningsforslag nr. B 32).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission med henblik på at omlægge statens økonomiske støtte til folkekirken og undersøge den civile registrering Retsinformation · 18. marts 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en tidskonto, der giver børnefamilierne mulighed for at nedsætte deres arbejdstid Retsinformation · 21. november 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om en forbedret social og helhedsorienteret indsats over for prostitution Retsinformation · 20. november 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre sundhedsbehandling for asylansøgere Retsinformation · 17. december 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse af selvmordsforsøg ved forbud mod salg af større pakker svag smertestillende medicin i håndkøb Retsinformation · 17. december 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om at give kommunerne bedre muligheder for at samarbejde om myndighedsopgaver Retsinformation · 4. februar 2004