Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at overføre den civile registrering fra folkekirken til kommunerne

2004/1 BSF 32Beslutningsforslag som fremsatFolketinget27. oktober 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 22. oktober 2004 af Jann Sjursen (KD),

Bodil Kornbek (KD),

Mogens Nørgård Pedersen (KD) og Tove

;Videbæk (KD)

Forslag til folketingsbeslutning

om

at overføre den civile registrering fra folkekirken til

kommunerne

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte de nødvendige

lovforslag og foretage ændringer i administrative forskrifter m.v. i denne

folketingssamling med henblik på at overføre den civile registrering af

fødsler

og dødsfald fra folkekirken til kommunerne.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med forslaget

Formålet med forslaget er at flytte registreringen af fødsler og

dødsfald fra folkekirken til de kommunale myndigheder, jf. den sønderjyske

model. Kristendemokraterne ønsker ikke med forslaget at ændre på det

grundlæggende forhold mellem stat og kirke, sådan som det er formuleret i

grundloven.

Baggrund for forslaget

Kristendemokraterne har tidligere fremsat forslag om nedsættelse

af en kommission med henblik på at omlægge statens økonomiske støtte til

folkekirken og undersøge den civile registrering, jf. først

beslutningsforslag

nr. B 80 fra folketingsåret 1999-2000, jf. Folketingstidende, forhandlingerne

side 4852 og tillæg A side 4984 og 4989, og sidst beslutningsforslag nr. B

115

fra folketingsåret 2002-2003, jf. Folketingstidende, forhandlingerne side

7707

Læs alt

og tillæg A side 6141 og 6136.

I dag afholder folkekirken af egne midler (herunder den

kirkelige ligning) udgifterne til en række almene samfundsfunktioner –

bl.a.

personregistrering.

I et svar til Folketingets Kirkeudvalg siger Kirkeministeren

(KIU, B 115 - bilag 4, folketingsåret 2002-03), at folkekirken ikke vil få

flere udgifter ved en total civil registrering i kommunalt regi, selv om der

skal føres et eget medlemsregister for folkekirken

.

Forslagsstillerne er klar over, at det, der vil være økonomisk

godt for kirken – nemlig at blive fri for civilregistreringen - ikke

nødvendigvis

er en økonomisk fordel for resten af samfundet. Forslagsstillerne finder det

vigtigt, at folkekirken får mulighed for at koncentrere sig om dens egentlige

opgaver. Selv om der er gode historiske grunde til den nuværende

civilregistrering, er det forslagsstillernes opfattelse, at det er mere

naturligt,

at denne opgave udføres kommunalt. Endelig bør Danmark ikke krænke personer

med

anden trosopfattelse eller overbevisning ved at kræve, at de lader sig

registrere i den danske folkekirke.

Grundlovens § 4 fastslår: »Den evangelisk-lutherske kirke er den

danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.«

Den grundlæggende civilregistrering i Danmark sker ved

anmeldelse til folkekirkens ministerialbøger bortset fra i Sønderjylland,

hvor

civilregistrene også efter genforeningen blev bevaret som det retlige

grundlag

for folkeregistreringen (på det punkt er »Kongeågrænsen« aldrig blevet

ophævet).

Efter dansk retsopfattelse anses tilførsler til folkekirkens

ministerialbøger om fødsler, navngivelse og dødsfald for gyldigt bevis for,

at

de tilførte begivenheder har fundet sted. Folkekirkens ministerialbøger

varetager således civilregistreringen i Danmark i henhold til gældende

lovgivning. Attester efter ministerialbøgerne anses derfor for retsgyldig

dokumentation for fødsel, forældreforhold, navn og dødsfald. Folkekirkens

ministerialbøger er samtidig et kirkeligt register, hvilket tilsvarende

gælder

for de anerkendte trossamfunds ministerialbøger. Vielser, der finder sted i

folkekirken, herunder i folkekirken i Sønderjylland, eller i de anerkendte

trossamfund, har borgerlig retsvirkning, og registrering herom i

ministerialbøgerne er retsgyldigt bevis på stedfundne handlinger. Ved dåb i

folkekirken eller i de anerkendte trossamfund uden for Sønderjylland sker den

borgerlige navngivelse ved dåben, forudsat at navngivelse ikke i forvejen har

fundet sted ved anmeldelse.

Kirkebøgerne er offentlige registre over personer, der er født

og døde her i landet (bortset fra den sønderjyske landsdel). Endvidere

indeholder kirkebøgerne oplysninger om udførte kirkelige handlinger: dåb,

konfirmation, vielse og begravelse. I fødsels- og dåbsregistrene kan der

senere

indføjes oplysninger om ændring af familieretlig stilling m.v., f.eks. om

adoption og navneforandring.

Valgmenighedspræster fører kirkebog over de kirkelige handlinger

efter de regler, der gælder for førelse af folkekirkens ministerialbøger. De

tolv anerkendte trossamfunds præster har pligt til at føre ministerialbøger i

overensstemmelse med de af ministeriet til enhver tid fastsatte bestemmelser.

Reglerne

er i alt væsentligt de samme for alle trossamfundene.

I forbindelse med oprettelsen af det centrale personregister

(CPR), hvis indhold af persondata bl.a. skal tilvejebringes ved

indberetninger

fra ministerialbogsførerne fra folkekirken om stedfundne fødselsanmeldelser,

blev det ved lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse af fødsler og dødsfald

bestemt,

at alle fødsler, der finder sted her i landet eller om bord i skibe eller

luftfartøjer, hvis første ankomststed derefter er en dansk havn eller

lufthavn,

skal anmeldes til folkekirkens ministerialbøger. I den sønderjyske landsdel

sker anmeldelsen som hidtil til det stedlige personregister. Også børn af

forældre, der tilhører et anerkendt trossamfund uden for folkekirken, skal

herefter registreres i folkekirkens ministerialbøger, og det påhviler

ministerialbogsførerne inden for de andre anerkendte trossamfund straks at

videresende modtagne fødselsanmeldelser til folkekirkens

ministerialbogsfører,

bilagt de attester m.v., som er fulgt med anmeldelsen. Ligeledes skal alle

jordemoderanmeldelser straks videresendes til folkekirkens

ministerialbogsfører.

Kristendemokraterne ønsker af principielle grunde at stille det

spørgsmål, om det i et samfund med ikke alene adskillige kristne frikirker,

men

også adskillige ikkekristne trossamfund, er rimeligt og naturligt, at et

trossamfund står for hele den grundlæggende civilregistrering. Dertil kommer,

at det er unaturligt, at der i Danmark er en forskellig civilregistrering

nord

og syd for Kongeåen. Derfor foreslår Kristendemokraterne, at Folketinget

fjerner

civilregistreringen fra folkekirken og overfører den til de kommunale

myndigheder.

På den måde vil »den sønderjyske model« komme til at gælde i hele landet.

Danmark er så vidt vides det eneste land i verden, hvor den

civile registrering foretages af en kirke eller bestemt trosretning. Den

danske

ordning betyder, at personer med muslimsk, katolsk, baptistisk eller anden

trosretning

eller overbevisning kan føle sig ubehageligt til mode eller ligefrem krænkede

over at skulle anmelde fødsler og dødsfald til et trossamfund, de ikke

tilhører.

I begyndelsen af 2004 har en gruppe danske katolikker ifølge Ritzaus Bureau

den

23. marts 2004 anlagt to sager mod den danske stat, fordi de mener, den

danske

folkekirkeordning vedrørende civilregistrering er diskriminerende på en række

områder.

Ifølge en artikel fra Kristeligt Dagblad den 27. marts 2003

svarer 53 pct. af præsterne i den danske folkekirke, at de ønsker, at

civilregistreringen skal overgå til staten. Ifølge den på dette tidspunkt

fungerende

formand for Præsteforeningen, Helle Christiansen, hænger præsternes ønske

sammen med, at de ønsker at prioritere de arbejdsopgaver, de er uddannet til.

Det vil sige forkyndelse, sjælesorg og undervisning.

Skriftlig fremsættelse

Jann Sjursen

(KD):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om at overføre den civile registrering fra folkekirken

til

kommunerne.

(Beslutningsforslag nr. B 32).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter