Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelses- og bevillingsnævn

2003/1 BSF 189Beslutningsforslag som fremsatFolketinget16. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. april 2004 af Jann Sjursen (KD),

Bodil Kornbek (KD),

Mogens Nørgård Pedersen (KD) og Tove

;Videbæk (KD)

Forslag til folketingsbeslutning

om forebyggelses- og bevillingsnævn

Folketinget opfordrer regeringen til i næste folketingsår at

fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i

bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter med henblik

på

at oprette kombinerede forebyggelses- og bevillingsnævn i alle landets

kommuner

efter følgende overordnede retningslinjer:

–

Nævnets overordnede

formål er at gøre en aktiv indsats for at forebygge alkoholmisbrug og

følgerne

heraf.

–

Nævnet skal både tage

sig af forebyggende og bevillingsmæssige opgaver på alkoholområdet.

–

Nævnet skal bestå af

et antal faste medlemmer, herunder for eksempel politimesteren,

udvalgsformændene for kommunens social- og sundhedsudvalg og andre relevante

udvalg samt en eller flere personer med forebyggelsesfaglig kompetence.

–

Nævnet skal desuden

have et antal ad hoc-medlemmer, som bør repræsentere restaurationsbranchen,

tjenerorganisationerne, afholdsbevægelsen, arbejdsmarkedets parter, de

Læs alt

praktiserende læger, amtets alkoholkonsulent, de frivillige

alkoholmisbrugsbekæmpende organisationer og eventuelle ungdomsrepræsentanter.

–

Små kommuner skal have

mulighed for at gå sammen om et fælles nævn.

Bemærkninger til forslaget

1. Formålet med beslutningsforslaget

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre den bedst

mulige sammenhæng mellem forebyggelsen af alkoholmisbrug og udstedelsen af

alkoholbevillinger. Dette skal ske ved, at alle kommuner indfører kombinerede

forebyggelses- og bevillingsnævn, som aktivt skal være med til at forhindre

alkoholmisbrug og følgerne heraf, herunder værtshusvold, samlivsvold og vold

i

forbindelse med idrætsarrangementer m.m.

2. Baggrunden for beslutningsforslaget

2.1. Indledning

Danske unge drikker meget alkohol, og de gør det meget

tidligt i forhold til deres jævnaldrende i Europa. Det er ikke alene et

problem

for barnets eller den unges sundhed, hvilket socialministeren rammende

påpegede

under en forespørgselsdebat i Folketinget den 11. december 2003 om de unges

alkoholforbrug (F 19). Det kan let medføre andre problemer, for eksempel at

den

unge under stor alkoholpåvirkning let bliver involveret i alvorlige sager som

hærværk, drukneulykker, voldssager, seksuelt misbrug og kriminalitet.

Indenrigs- og sundhedsministeren oplyste desuden under samme debat, at cirka

en

halv million danskere drikker mere end de anbefalede 21 genstande om ugen for

mænd og 14 for kvinder. Omkring 200.000 er decideret alkoholafhængige,

alkohol

koster mindst 2.500 danskere livet om året, og det koster samfundet omkring

10

mia. kr. om året.

Indenrigs- og sundhedsministeren understregede endvidere,

at regeringen og Folketinget har et ansvar for at sikre de rigtige rammer for

at styrke en sund alkoholkultur.

Forslagsstillerne er enige i, at der er behov for at sikre

de rigtige rammer for at styrke en sund alkoholkultur i Danmark, og at det er

vigtigt at forebygge især de unges misbrug af alkohol på grund af både de

kortsigtede og de langsigtede konsekvenser af deres misbrug.

Politimesterforeningen har allerede i 1998 anbefalet, at

der bliver strammet kraftigt op på bevillingsreglerne, og at bevillingsnævn

gøres obligatoriske i alle kommuner (»Alkohol- og narkokontrol« – en

rapport

fra Politimesterforeningens arbejdsgruppe vedrørende politiets indsats på

beværterområdet).

Sidst i 2002 kom desuden publikationen »Den offentlige

indsats på alkoholområdet« (også kaldet Kornumrapporten), som var udarbejdet

af

en arbejdsgruppe nedsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i fællesskab med

Amtsrådsforeningen. I rapporten anbefaler arbejdsgruppen blandt andet, at det

gøres lovpligtigt at oprette bevillingsnævn i alle kommuner med et diskotek

(side 60). Gennem et bevillingsnævn kan kommunerne »udvikle et samarbejde med

repræsentanter for branchen, hvor der for eksempel vedtages en fælles kodeks

for at undgå hård udskænkning, dvs. slagtilbud som: drik to øl, betal for en,

happy hour m.v. Der kan gennemføres kurser for beværterpersonalet i ansvarlig

udskænkning, og der kan vedtages forholdsregler for at sikre, at der ikke

bliver udskænket til unge under 18 år« (side 45 f.). Det bliver understreget,

at der er et »behov for sammenhæng mellem den forebyggende indsats, herunder

regulering af tilgængeligheden af alkohol, den tidlige intervention,

behandling

og efterbehandling i amter og kommuner« (side 53). Arbejdsgruppen skriver

blandt andet om kommunernes indsatsmuligheder, at de har »mulighed for at

forholde sig målrettet til tilgængeligheden af alkohol i kommunen gennem

styring af omfanget af alkoholbevillinger og gennem fratagelse af

bevillinger«

(side 45). »Navnlig i forhold til alkoholforbruget hos de unge har kommunen

muligheder for at forholde sig målrettet til de festmiljøer, hvor de unge

færdes. Det kan for eksempel dreje sig om de fester, som sportsklubber

arrangerer for gennem ølsalg til de unge at kunne finansiere sportstilbudet

til

de unge i kommunen. Kommunen har her mulighed for at stille betingelser til

sportsklubberne for at modtage kommunalt tilskud« (side 45).

En anden rapport har beskrevet kommunernes indsats på

området anno 2001 – nemlig undersøgelsen »Alkoholproblemer – En

kortlægning af

kommunernes indsats« fra Videnscenter om Alkohol. Undersøgelsen viser et

nedslående resultat:

–

Knap 80 pct. af

kommunerne har ikke gennemført en undersøgelse af den lokale

alkoholproblematik.

–

Mere end 60 pct. af

kommunerne har ikke udpeget en bestemt person eller gruppe, der er ansvarlig

for at koordinere arbejdet med alkoholindsatsen i kommunen.

Ikast Kommune har som den første kommune nedsat et

forebyggelses- og bevillingsnævn med henblik på øget koordinering og

regulering

af alkoholområdet. Nævnet fik til opgave at tage initiativ til en

handlingsplan

på alkoholområdet, som blandt andet gik ud på at udvikle strukturer og

metoder

til forebyggelse og komme med forslag til misbrugsforebyggende

foranstaltninger

på lokalt plan. Center for Rusmiddelforskning offentliggør en evaluering af

projektet inden sommeren 2004.

3. Eksisterende regler vedrørende bevillingsnævn og

alkoholbevillinger

Det er kommunalbestyrelsen, som ifølge lov om hotel- og

restaurationsvirksomhed m.v. (restaurationsloven) § 10, stk. 2, udsteder

alkoholbevillinger efter forhandling med politiet. Kommunen kan selv

bestemme,

om der til behandling af disse sager skal nedsættes et bevillingsnævn (§ 10,

stk. 3), der i så fald skal bestå af politimesteren og indtil seks andre

medlemmer. Man kan godt være medlem af bevillingsnævnet, selv om man ikke er

medlem

af kommunalbestyrelsen. Der er specielle regler for bevillingsnævnet for

København. Et bevillingsnævns afslag kan indbringes for kommunalbestyrelsen,

jf. restaurationslovens § 10, stk. 4.

Bevillingsmyndigheden skal ved afgørelsen af, om

alkoholbevilling vil kunne gives, iagttage samfundsmæssige,

ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn, jf.

restaurationslovens § 12, stk. 1.

Det er politiet og ikke bevillingsnævnet eller

kommunalbestyrelsen, der tager sig af lejlighedstilladelser, jf.

restaurationslovens § 22.

En alkoholbevilling eller lejlighedstilladelse kan gives på

nærmere angivne vilkår, jf. restaurationslovens § 10, stk. 2, sidste punktum,

og § 22, stk. 1.

4. Beslutningsforslagets indhold

Forslagsstillerne ønsker obligatoriske forebyggelses- og

bevillingsnævn i alle landets kommuner, da der er behov for i langt højere

grad

at koordinere den lokale indsats imod alkoholmisbrug. Små kommuner skal kunne

samarbejde om opgaven. Nævnet skal som noget nyt have som overordnet formål

at

gøre en aktiv indsats for at forhindre alkoholmisbrug og følgerne heraf. Det

skal i modsætning til de eksisterende bevillingsnævn både tage sig af

forebyggende og bevillingsmæssige opgaver på området. Derfor er det

væsentligt,

at der blandt nævnets faste medlemmer sikres den nødvendige

forebyggelsesfaglige kompetence. Dette kan for eksempel ske ved at gøre

kommunens alkoholkonsulent til fast medlem. Forslagsstillerne mener, at det

bør

være op til den enkelte kommune, hvordan den vil sikre et nævn med den

nødvendige faglige viden om forebyggelse.

Nævnets forebyggende opgaver kan være:

–

at sikre information

til de politiske beslutningstagere, social- og sundhedsvæsenets personale og

andre interessenter om udviklingen på alkoholområdet, således at der skabes

grundlag for debatter i kommunalbestyrelsen om alkoholpolitiske holdninger og

politikker,

–

at fungere som

tværfagligt samarbejdsorgan på alkoholområdet mellem arbejdsmarkedet,

undervisningsområdet, kulturområdet, sundhedsområdet, socialområdet, politiet

og de frivillige organisationer,

–

at iværksætte

informationskampagner imod alkoholmisbrug,

–

at træffe

forholdsregler imod »hård udskænkning« og lignende.

Nævnets bevillingsmæssige opgaver kan være:

–

at udstede

alkoholbevillinger til restaurationsvirksomheder, herunder med vilkår, under

hensyntagen til kommunens handlingsplan på alkoholområdet,

–

at udstede

lejlighedstilladelser, herunder med vilkår, til afholdelse af enkeltstående

arrangementer.

Forslagsstillerne mener, det bør sikres, at politiet har de

nødvendige ressourcer til at kontrollere, at der ikke udskænkes alkohol til

unge under 18 år, og at indehaverne af alkoholbevillinger overholder

lovgivningen i øvrigt og de betingelser, som er knyttet til bevillingen. Det

er

forslagsstillernes opfattelse, at dette ikke er tilfældet i dag. Et eksempel

er

Løkkens problemer i sommeren 2003 vedrørende unges »pub crawl«, hvor der ikke

blev grebet ind på trods af, at der blev serveret alkohol til unge under 18

år.

5. Beslutningsforslagets økonomiske konsekvenser

Forslagsstillerne ser sig ikke i stand til at vurdere de

økonomiske konsekvenser af forslaget. Der vil dog helt åbenlyst være

merudgifter forbundet med forslagets vedtagelse, primært til større nævn og

deres udvidede arbejdsområde.

Skriftlig fremsættelse

Jann Sjursen

(KD):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om forebyggelses- og bevillingsnævn.

(Beslutningsforslag nr. B 189).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter