Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelses- og bevillingsnævn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. april 2004 af Jann Sjursen (KD),
Bodil Kornbek (KD),
Mogens Nørgård Pedersen (KD) og Tove
;Videbæk (KD)
Forslag til folketingsbeslutning
om forebyggelses- og bevillingsnævn
Folketinget opfordrer regeringen til i næste folketingsår at
fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i
bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter med henblik
på
at oprette kombinerede forebyggelses- og bevillingsnævn i alle landets
kommuner
efter følgende overordnede retningslinjer:
–
Nævnets overordnede
formål er at gøre en aktiv indsats for at forebygge alkoholmisbrug og
følgerne
heraf.
–
Nævnet skal både tage
sig af forebyggende og bevillingsmæssige opgaver på alkoholområdet.
–
Nævnet skal bestå af
et antal faste medlemmer, herunder for eksempel politimesteren,
udvalgsformændene for kommunens social- og sundhedsudvalg og andre relevante
udvalg samt en eller flere personer med forebyggelsesfaglig kompetence.
–
Nævnet skal desuden
have et antal ad hoc-medlemmer, som bør repræsentere restaurationsbranchen,
tjenerorganisationerne, afholdsbevægelsen, arbejdsmarkedets parter, de
Læs alt
praktiserende læger, amtets alkoholkonsulent, de frivillige
alkoholmisbrugsbekæmpende organisationer og eventuelle ungdomsrepræsentanter.
–
Små kommuner skal have
mulighed for at gå sammen om et fælles nævn.
Bemærkninger til forslaget
1. Formålet med beslutningsforslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at sikre den bedst
mulige sammenhæng mellem forebyggelsen af alkoholmisbrug og udstedelsen af
alkoholbevillinger. Dette skal ske ved, at alle kommuner indfører kombinerede
forebyggelses- og bevillingsnævn, som aktivt skal være med til at forhindre
alkoholmisbrug og følgerne heraf, herunder værtshusvold, samlivsvold og vold
i
forbindelse med idrætsarrangementer m.m.
2. Baggrunden for beslutningsforslaget
2.1. Indledning
Danske unge drikker meget alkohol, og de gør det meget
tidligt i forhold til deres jævnaldrende i Europa. Det er ikke alene et
problem
for barnets eller den unges sundhed, hvilket socialministeren rammende
påpegede
under en forespørgselsdebat i Folketinget den 11. december 2003 om de unges
alkoholforbrug (F 19). Det kan let medføre andre problemer, for eksempel at
den
unge under stor alkoholpåvirkning let bliver involveret i alvorlige sager som
hærværk, drukneulykker, voldssager, seksuelt misbrug og kriminalitet.
Indenrigs- og sundhedsministeren oplyste desuden under samme debat, at cirka
en
halv million danskere drikker mere end de anbefalede 21 genstande om ugen for
mænd og 14 for kvinder. Omkring 200.000 er decideret alkoholafhængige,
alkohol
koster mindst 2.500 danskere livet om året, og det koster samfundet omkring
10
mia. kr. om året.
Indenrigs- og sundhedsministeren understregede endvidere,
at regeringen og Folketinget har et ansvar for at sikre de rigtige rammer for
at styrke en sund alkoholkultur.
Forslagsstillerne er enige i, at der er behov for at sikre
de rigtige rammer for at styrke en sund alkoholkultur i Danmark, og at det er
vigtigt at forebygge især de unges misbrug af alkohol på grund af både de
kortsigtede og de langsigtede konsekvenser af deres misbrug.
Politimesterforeningen har allerede i 1998 anbefalet, at
der bliver strammet kraftigt op på bevillingsreglerne, og at bevillingsnævn
gøres obligatoriske i alle kommuner (»Alkohol- og narkokontrol« – en
rapport
fra Politimesterforeningens arbejdsgruppe vedrørende politiets indsats på
beværterområdet).
Sidst i 2002 kom desuden publikationen »Den offentlige
indsats på alkoholområdet« (også kaldet Kornumrapporten), som var udarbejdet
af
en arbejdsgruppe nedsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i fællesskab med
Amtsrådsforeningen. I rapporten anbefaler arbejdsgruppen blandt andet, at det
gøres lovpligtigt at oprette bevillingsnævn i alle kommuner med et diskotek
(side 60). Gennem et bevillingsnævn kan kommunerne »udvikle et samarbejde med
repræsentanter for branchen, hvor der for eksempel vedtages en fælles kodeks
for at undgå hård udskænkning, dvs. slagtilbud som: drik to øl, betal for en,
happy hour m.v. Der kan gennemføres kurser for beværterpersonalet i ansvarlig
udskænkning, og der kan vedtages forholdsregler for at sikre, at der ikke
bliver udskænket til unge under 18 år« (side 45 f.). Det bliver understreget,
at der er et »behov for sammenhæng mellem den forebyggende indsats, herunder
regulering af tilgængeligheden af alkohol, den tidlige intervention,
behandling
og efterbehandling i amter og kommuner« (side 53). Arbejdsgruppen skriver
blandt andet om kommunernes indsatsmuligheder, at de har »mulighed for at
forholde sig målrettet til tilgængeligheden af alkohol i kommunen gennem
styring af omfanget af alkoholbevillinger og gennem fratagelse af
bevillinger«
(side 45). »Navnlig i forhold til alkoholforbruget hos de unge har kommunen
muligheder for at forholde sig målrettet til de festmiljøer, hvor de unge
færdes. Det kan for eksempel dreje sig om de fester, som sportsklubber
arrangerer for gennem ølsalg til de unge at kunne finansiere sportstilbudet
til
de unge i kommunen. Kommunen har her mulighed for at stille betingelser til
sportsklubberne for at modtage kommunalt tilskud« (side 45).
En anden rapport har beskrevet kommunernes indsats på
området anno 2001 – nemlig undersøgelsen »Alkoholproblemer – En
kortlægning af
kommunernes indsats« fra Videnscenter om Alkohol. Undersøgelsen viser et
nedslående resultat:
–
Knap 80 pct. af
kommunerne har ikke gennemført en undersøgelse af den lokale
alkoholproblematik.
–
Mere end 60 pct. af
kommunerne har ikke udpeget en bestemt person eller gruppe, der er ansvarlig
for at koordinere arbejdet med alkoholindsatsen i kommunen.
Ikast Kommune har som den første kommune nedsat et
forebyggelses- og bevillingsnævn med henblik på øget koordinering og
regulering
af alkoholområdet. Nævnet fik til opgave at tage initiativ til en
handlingsplan
på alkoholområdet, som blandt andet gik ud på at udvikle strukturer og
metoder
til forebyggelse og komme med forslag til misbrugsforebyggende
foranstaltninger
på lokalt plan. Center for Rusmiddelforskning offentliggør en evaluering af
projektet inden sommeren 2004.
3. Eksisterende regler vedrørende bevillingsnævn og
alkoholbevillinger
Det er kommunalbestyrelsen, som ifølge lov om hotel- og
restaurationsvirksomhed m.v. (restaurationsloven) § 10, stk. 2, udsteder
alkoholbevillinger efter forhandling med politiet. Kommunen kan selv
bestemme,
om der til behandling af disse sager skal nedsættes et bevillingsnævn (§ 10,
stk. 3), der i så fald skal bestå af politimesteren og indtil seks andre
medlemmer. Man kan godt være medlem af bevillingsnævnet, selv om man ikke er
medlem
af kommunalbestyrelsen. Der er specielle regler for bevillingsnævnet for
København. Et bevillingsnævns afslag kan indbringes for kommunalbestyrelsen,
jf. restaurationslovens § 10, stk. 4.
Bevillingsmyndigheden skal ved afgørelsen af, om
alkoholbevilling vil kunne gives, iagttage samfundsmæssige,
ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn, jf.
restaurationslovens § 12, stk. 1.
Det er politiet og ikke bevillingsnævnet eller
kommunalbestyrelsen, der tager sig af lejlighedstilladelser, jf.
restaurationslovens § 22.
En alkoholbevilling eller lejlighedstilladelse kan gives på
nærmere angivne vilkår, jf. restaurationslovens § 10, stk. 2, sidste punktum,
og § 22, stk. 1.
4. Beslutningsforslagets indhold
Forslagsstillerne ønsker obligatoriske forebyggelses- og
bevillingsnævn i alle landets kommuner, da der er behov for i langt højere
grad
at koordinere den lokale indsats imod alkoholmisbrug. Små kommuner skal kunne
samarbejde om opgaven. Nævnet skal som noget nyt have som overordnet formål
at
gøre en aktiv indsats for at forhindre alkoholmisbrug og følgerne heraf. Det
skal i modsætning til de eksisterende bevillingsnævn både tage sig af
forebyggende og bevillingsmæssige opgaver på området. Derfor er det
væsentligt,
at der blandt nævnets faste medlemmer sikres den nødvendige
forebyggelsesfaglige kompetence. Dette kan for eksempel ske ved at gøre
kommunens alkoholkonsulent til fast medlem. Forslagsstillerne mener, at det
bør
være op til den enkelte kommune, hvordan den vil sikre et nævn med den
nødvendige faglige viden om forebyggelse.
Nævnets forebyggende opgaver kan være:
–
at sikre information
til de politiske beslutningstagere, social- og sundhedsvæsenets personale og
andre interessenter om udviklingen på alkoholområdet, således at der skabes
grundlag for debatter i kommunalbestyrelsen om alkoholpolitiske holdninger og
politikker,
–
at fungere som
tværfagligt samarbejdsorgan på alkoholområdet mellem arbejdsmarkedet,
undervisningsområdet, kulturområdet, sundhedsområdet, socialområdet, politiet
og de frivillige organisationer,
–
at iværksætte
informationskampagner imod alkoholmisbrug,
–
at træffe
forholdsregler imod »hård udskænkning« og lignende.
Nævnets bevillingsmæssige opgaver kan være:
–
at udstede
alkoholbevillinger til restaurationsvirksomheder, herunder med vilkår, under
hensyntagen til kommunens handlingsplan på alkoholområdet,
–
at udstede
lejlighedstilladelser, herunder med vilkår, til afholdelse af enkeltstående
arrangementer.
Forslagsstillerne mener, det bør sikres, at politiet har de
nødvendige ressourcer til at kontrollere, at der ikke udskænkes alkohol til
unge under 18 år, og at indehaverne af alkoholbevillinger overholder
lovgivningen i øvrigt og de betingelser, som er knyttet til bevillingen. Det
er
forslagsstillernes opfattelse, at dette ikke er tilfældet i dag. Et eksempel
er
Løkkens problemer i sommeren 2003 vedrørende unges »pub crawl«, hvor der ikke
blev grebet ind på trods af, at der blev serveret alkohol til unge under 18
år.
5. Beslutningsforslagets økonomiske konsekvenser
Forslagsstillerne ser sig ikke i stand til at vurdere de
økonomiske konsekvenser af forslaget. Der vil dog helt åbenlyst være
merudgifter forbundet med forslagets vedtagelse, primært til større nævn og
deres udvidede arbejdsområde.
Skriftlig fremsættelse
Jann Sjursen
(KD):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om forebyggelses- og bevillingsnævn.
(Beslutningsforslag nr. B 189).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse af selvmordsforsøg ved forbud mod salg af større pakker svag smertestillende medicin i håndkøb Retsinformation · 17. december 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om en forbedret social og helhedsorienteret indsats over for prostitution Retsinformation · 20. november 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om fleksibel børnepasning Retsinformation · 4. maj 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af 24-års-reglen Retsinformation · 19. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en udviklingskommission Retsinformation · 28. januar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om pligt til at indføre en familiepolitik på arbejdspladser Retsinformation · 27. oktober 2004