Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om bedre sundhedsbehandling for asylansøgere

2004/1 BSF 102Beslutningsforslag som fremsatFolketinget17. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 17. december 2004 af

Bodil Kornbek (KD), Mogens Nørgård Pedersen (KD),

Jann Sjursen (KD) og Tove Videbæk (KD)

Forslag til folketingsbeslutning

om

bedre sundhedsbehandling for asylansøgere

Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte de

nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative

forskrifter med henblik på at forbedre asylansøgeres sundhedsforhold på

følgende områder:

Alle

asylansøgere, der behandles i sundhedsvæsenet, skal registreres på et særligt

identifikationsnummer, så der kan gives en samlet beskrivelse af

asylansøgeres

sygdomsforhold og behandlingsforløb på tilsvarende måde, som gælder for

personer, der er omfattet af sygesikringen.

Sagsbehandlingen

i Udlændingestyrelsen vedrørende kautioner om sundhedsbehandling skal

forbedres,

og ventetiden nedsættes, ved at ansætte mere lægefagligt og tandlægefagligt

personale

til at vurdere ansøgningerne.

Udlændingestyrelsen

skal ansætte en børnesagkyndig konsulent, der skal rådgive i sager om

asylsøgende

børns sundhed og trivsel.

Asylansøgere,

der søger om humanitær opholdstilladelse, skal kunne få udarbejdet en

helbredserklæring

uden selv at skulle betale for det.

Læs alt

Det

skal fremgå direkte af udlændingeloven, at integrationsministeren udarbejder

retnings-linjer for asylansøgeres adgang til sundhedsydelser.

Bemærkninger til forslaget

Formål

Formålet med beslutningsforslaget er at forbedre asylansøgeres

sundhedsforhold. Uanset om en asylansøger får asyl i Danmark eller ej, finder

forslagsstillerne det vigtigt, at asylansøgerens sundhedstilstand ikke

forringes, men helst forbedres, mens vedkommende er i Danmark.

Dette kræver, at der skaffes en bedre viden om asylansøgernes

sundhed, især hvad angår den enkelte asylansøger. Den forbedrede viden om

asylansøgeres sundhed kan bruges til at give læger og øvrigt

sundhedspersonale

bedre indblik i den enkelte asylansøgers sygdomsforløb, hvilket vil forbedre

den konkrete behandling.

Den ene del af beslutningsforslaget har til hensigt at forbedre

kendskabet til asylansøgernes sundhed. Dette sker ved, at alle asylansøgere,

der behandles i sundhedsvæsenet, skal registreres på et særligt

identifikationsnummer, så der kan gives en samlet beskrivelse af

asylansøgeres

sygdomsforhold og behandlingsforløb på tilsvarende måde, som det sker for

personer, der er omfattet af sygesikringen. I dag har læger og andet

sundhedspersonale ikke mulighed for at få det fornødne overblik over en

asylansøgeres sygdomsforhold og behandlingsforløb, fordi der ikke gennemføres

en samlet registrering af asylansøgerens eventuelle sygdomsforløb på tværs af

sygehuse og amter. Det betyder, dels at der ikke er sikkerhed for, at

asylansøgeren får den bedste behandling, dels at der bruges unødvendige

midler

til undersøgelser og behandling.

Den anden del af beslutningsforslaget har til hensigt at

forbedre myndighedernes sagsbehandling, i relation til asylansøgeres sundhed.

Det sker ved at ansætte mere lægefagligt og tandlægefagligt personale i

Udlændingestyrelsen, der bl.a. skal tage stilling til ansøgninger om

kautioner

til sundhedsbehandling. Med de nuværende ressourcer i Udlændingestyrelsen på

det sundhedsfaglige område er der risiko for, at der ikke er tilstrækkelig

tid

til at foretage en lægelig vurdering, før der gives tilladelse til den videre

sundhedsbehandling af asylansøgere. Det foreslås endvidere, at

Udlændingestyrelsen

ansætter en børnesagkyndig konsulent, der skal rådgive om asylsøgende børns

sundhed

og trivsel. Det er hensigten, at børns sundhedsforhold i øget omfang

inddrages

ved Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger om asyl og om humanitær

opholdstilladelse.

Desuden foreslås det at give bedre informationer ved

Integrationsministeriets behandling af sager om humanitær opholdstilladelse,

ved at asylansøgere, der søger om humanitær opholdstilladelse, skal kunne få

udarbejdet en helbredserklæring uden selv at skulle betale for det.

Regler for asylansøgeres sundhedsbehandling

Indkvarteringsoperatørerne, dvs. Dansk Røde Kors,

Beredskabsstyrelsen og visse kommuner, kan gennemføre visse

sundhedsbehandlinger

svarende til de opgaver, de praktiserende læger udfører i forbindelse med

personer, der er omfattet af sygesikringen. Hvis en asylansøger har behov for

særlig behandling, skal centerledelsen søge om kaution for udgiften til

behandlingen i Udlændingestyrelsen.

Det fremgår af udlændingelovens §

42 a, at en udlænding, der opholder sig

her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, får

udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af

Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller

udlændingen

udrejser eller udsendes.

Det fremgår af § 9 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling

og fødselshjælp (af 20. juni 2003), at en person, der ikke har bopæl i

landet,

har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp i opholdsamtet i tilfælde af

ulykke, pludselig opstået sygdom, fødsel m.v. eller pludselig forværring af

kronisk lidelse. Hjælpen ydes på samme vilkår som til personer med bopæl her

i

landet under ophold i en anden amtskommune eller bopælsamtskommune.

Udlændingestyrelsen har udarbejdet retningslinjer, der uddyber,

hvilken sundhedsmæssig behandling asylansøgere skal have. Disse

retningslinjer

betyder, at asylansøgere kan få behandling, der er nødvendig, uopsættelig og

smertelindrende. En nødvendig behandling betyder en behandling, der ikke er

kosmetisk eller forebyggende. Ved vurderingen af, om en behandling er

uopsættelig, indgår, om behandlingen skal iværksættes nu, eller om

behandlingen

kan vente, til der er sket en afklaring af, om asylansøgeren har fået

opholdstilladelse i Danmark. I spørgsmålet om uopsættelighed indgår også en

overvejelse af, om asylansøgeren har levet med forholdet gennem en årrække.

Endelig

skal behandlingen som udgangspunkt være smertelindrende, medmindre der er

tale

om en sygdom, der ikke udløser smerter.

Udviklingen i antallet af kautionsansøgninger

Udviklingen i antallet af kautionsansøgninger fremgår af svaret

på et § 20-spørgsmål fra

Bodil

Kornbek

til integrationsministeren. Det fremgår, at antallet

af kautionsansøgninger er steget fra 2000 til 2002, men at de er faldet igen

i

2003. Hvis antallet af kautionsansøgninger sættes i forhold til antallet af

asylansøgere, er antallet af kautionsansøgninger pr. asylansøger steget i

perioden fra

2000 til 2003.

Tabel 1:Antallet af kautionsansøgninger om sundhedsbehandling

absolut og relativt i forhold til antalasylansøgere.

2000

2001

2002

2003

Kautionsansøgning

3.589

4.986

5.257

4.243

Antal asylansøgere

12.200

12.512

6.068

4.593

Kautionsansøgning pr. asylansøger

0,29

0,40

0,87

1,08

Kilde: Udlændingestyrelsen, jf. S 1260 fra Folketingssamlingen

2003-04 og egne beregninger

Også asylansøgere, der har søgt om asyl i tidligere år, vil søge

om kaution til sygdomsbehandling, idet der kan være asylansøgere, der har

fået

asyl året før, som endnu ikke har fået afsluttet sin sag, og som derfor

stadig væk

skal søge om kaution til sygdomsbehandling.

Når antallet af kautionsansøgninger sættes i forhold til

antallet af asylansøgere, ses det af tabellen, at antallet af

kautionsansøgninger

pr. asylansøger har været kraftigt stigende fra 2000 til 2003. Tallene

forstærker formodningen om, at asylansøgere er blevet mere syge fra 2000 til

2003.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes, at forslaget koster omkring 3 mio. kr. i direkte omkostninger

at gennemføre.

Beslutningsforslaget ændrer ikke umiddelbart på de

retningslinier, der gælder for behandling af asylansøgere. Men hensigten med

forslaget er at sikre, at lægefaglige kriterier i stigende grad indgår ved

Udlændingestyrelsens sagsbehandling af ansøgninger om kautioner til

behandling.

Forslaget om, at alle asylansøgere, der behandles i sundhedsvæsenet, skal

registreres på et særligt identifika-tionsnummer, ventes at give læger og

øvrigt sundhedspersonale bedre mulighed for at behandle asylansøgere.

Det kan ikke afvises, at især den forbedrede registrering af

asylansøgernes behandling i sundhedsvæsenet og forbedringen af

sagsbehandlingen

i forbindelse med kautionsansøgninger kan føre til merudgifter, men det er

vanskeligt at vurdere merudgifternes omfang. Udgiften på de 3 mio. kr.

forventes at fordele sig på:

Mere lægefagligt og tandlæge fagligt personale; 4

fuldtidsmedarbejdere af 500.000 kr.= 2,0 mio. kr.

Der ansættes en børnefaglig konsulent; 1 fuldtidsmedarbejder af

500.000 kr. =

0,5 mio. kr.

Helbredserklæring i forbindelse med humanitær opholdstilladelse =

0,5 mio. kr.

I alt 3,0 mio. kr.

Forslaget om registrering af asylansøgere, der behandles i

sundhedsvæsenet på et særligt identifikationsnummer, vurderes ikke at medføre

merudgifter.

Bemærkninger til de enkelte punkter i forslaget

Ad 1.

Problemstillingen vedrørende indførelse af en fælles praksis

mellem amterne, så en asylansøger bliver journaliseret på samme

identifikationsnummer, uanset hvilket sygehus vedkommende har været i

behandling på, er belyst i et svar på det § 20-spørgsmål, som

Bodil Kornbek

stillede den 12/2-2004

til indenrigs- og sundhedsministeren. Ministeren svarede, at spørgsmålet har

været genstand for overvejelser i sundhedsvæsenet i længere tid, idet man

også der

har et stort ønske om at finde en løsning vedrørende erstatningspersonnummer

for patienter, der ikke har et dansk cpr-nr. Ministeren afviser at indføre

erstatningspersonnumre inden for cpr-systemet af sikkerhedsmæssige årsager,

og

fordi det ifølge ministeren vil være meget dyrt. Ministeren mener også, at

det

vil være meget uheldigt, hvis en person uden fast ophold i Danmark får et

erstatningspersonnummer, der kan forveksles med et almindeligt personnummer.

Til sidst svarer ministeren, at en entydig tildeling af

erstatningspersonnumre

så vidt muligt skal indgå i den modernisering og omlægning af

Landspatientregisteret,

som planlægges gennemført i 2006.

Ad 2.

Som ansvarlig for det lægefaglige og tandlægefaglige arbejde i

forbindelse med ansøgningerne har Udlændingestyrelsen ansat en lægefaglig

konsulent ca. 10 timer om ugen, og en tandlægefaglig konsulent ca. 5 timer om

ugen.

Ad 3.

Det er hensigten, at den børnesagkyndige medarbejder skal stå

for udredning og planlægning af de forhold, der spiller en rolle for

asylsøgende børns sundhed, hvilket især omfatter følgende forhold:

Screening af børns psykiske og fysiske sundhed.

Opfølgning for at sikre, at børnene får den fornødne

udvikling og omsorg bl.a. med

hensyn til skolegang, mulighed for kontakt til børn uden

for centrene og hurtig hjælp til de

familier, der udviser begyndende omsorgssvigt.

Deltagelse i behandling af kautionsansøgninger på dette

område.

Ad 4.

Ved ansøgning om humanitær opholdstilladelse vil det være

nødvendigt for asylansøgeren at få en helbredserklæring fra lægen. Allerede i

dag kan asylansøgeren få udleveret sin journal, som kan sendes til

Integrationsministeriet og indgå som baggrund for en ansøgning om humanitær

opholdstilladelse. Journalen er dog formuleret i lægesprog og kan derfor være

vanskelig at forstå for en lægmand. Det kan der rådes bod på, ved at

Integrationsministeriet som baggrund for at kunne behandle en ansøgning om

humanitær opholdstilladelse får tilsendt en erklæring over asylansøgerens

helbred. I dag skal asylansøgeren selv betale for erklæringen, hvis ikke

lægen

vil afgive attesten uden honorar.

Beslutningsforslaget har til hensigt at løse dette problem, ved

at asylansøgere, der søger om humanitær opholdstilladelse, skal kunne få

udarbejdet en helbredserklæring uden selv at skulle betale for det.

Ad 5)

Efter de nuværende regler fastsættes retningslinjerne for

asylansøgeres adgang til sundhedsydelser

på embedsniveau af Udlændingestyrelsen. Det foreslås, at

integrationsministeren

skal udarbejde retningslinjer for asylansøgeres adgang til sundhedsydelser.

Derved synliggøres ministerens ansvar inden for området. Det vil desuden være

lettere at tage en politisk diskussion af nogle standarder, som ministeren

har

fremsat, frem for nogle standarder, der er fastsat på embedsmandsniveau.

Skriftlig fremsættelse

Bodil Kornbek

(KD):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om bedre sundhedsbehandling for asylansøgere .

(Beslutningsforslag nr. B 102).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter