Forslag til folketingsbeslutning om bedre sundhedsbehandling for asylansøgere
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 17. december 2004 af
Bodil Kornbek (KD), Mogens Nørgård Pedersen (KD),
Jann Sjursen (KD) og Tove Videbæk (KD)
Forslag til folketingsbeslutning
om
bedre sundhedsbehandling for asylansøgere
Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte de
nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative
forskrifter med henblik på at forbedre asylansøgeres sundhedsforhold på
følgende områder:
Alle
asylansøgere, der behandles i sundhedsvæsenet, skal registreres på et særligt
identifikationsnummer, så der kan gives en samlet beskrivelse af
asylansøgeres
sygdomsforhold og behandlingsforløb på tilsvarende måde, som gælder for
personer, der er omfattet af sygesikringen.
Sagsbehandlingen
i Udlændingestyrelsen vedrørende kautioner om sundhedsbehandling skal
forbedres,
og ventetiden nedsættes, ved at ansætte mere lægefagligt og tandlægefagligt
personale
til at vurdere ansøgningerne.
Udlændingestyrelsen
skal ansætte en børnesagkyndig konsulent, der skal rådgive i sager om
asylsøgende
børns sundhed og trivsel.
Asylansøgere,
der søger om humanitær opholdstilladelse, skal kunne få udarbejdet en
helbredserklæring
uden selv at skulle betale for det.
Læs alt
Det
skal fremgå direkte af udlændingeloven, at integrationsministeren udarbejder
retnings-linjer for asylansøgeres adgang til sundhedsydelser.
Bemærkninger til forslaget
Formål
Formålet med beslutningsforslaget er at forbedre asylansøgeres
sundhedsforhold. Uanset om en asylansøger får asyl i Danmark eller ej, finder
forslagsstillerne det vigtigt, at asylansøgerens sundhedstilstand ikke
forringes, men helst forbedres, mens vedkommende er i Danmark.
Dette kræver, at der skaffes en bedre viden om asylansøgernes
sundhed, især hvad angår den enkelte asylansøger. Den forbedrede viden om
asylansøgeres sundhed kan bruges til at give læger og øvrigt
sundhedspersonale
bedre indblik i den enkelte asylansøgers sygdomsforløb, hvilket vil forbedre
den konkrete behandling.
Den ene del af beslutningsforslaget har til hensigt at forbedre
kendskabet til asylansøgernes sundhed. Dette sker ved, at alle asylansøgere,
der behandles i sundhedsvæsenet, skal registreres på et særligt
identifikationsnummer, så der kan gives en samlet beskrivelse af
asylansøgeres
sygdomsforhold og behandlingsforløb på tilsvarende måde, som det sker for
personer, der er omfattet af sygesikringen. I dag har læger og andet
sundhedspersonale ikke mulighed for at få det fornødne overblik over en
asylansøgeres sygdomsforhold og behandlingsforløb, fordi der ikke gennemføres
en samlet registrering af asylansøgerens eventuelle sygdomsforløb på tværs af
sygehuse og amter. Det betyder, dels at der ikke er sikkerhed for, at
asylansøgeren får den bedste behandling, dels at der bruges unødvendige
midler
til undersøgelser og behandling.
Den anden del af beslutningsforslaget har til hensigt at
forbedre myndighedernes sagsbehandling, i relation til asylansøgeres sundhed.
Det sker ved at ansætte mere lægefagligt og tandlægefagligt personale i
Udlændingestyrelsen, der bl.a. skal tage stilling til ansøgninger om
kautioner
til sundhedsbehandling. Med de nuværende ressourcer i Udlændingestyrelsen på
det sundhedsfaglige område er der risiko for, at der ikke er tilstrækkelig
tid
til at foretage en lægelig vurdering, før der gives tilladelse til den videre
sundhedsbehandling af asylansøgere. Det foreslås endvidere, at
Udlændingestyrelsen
ansætter en børnesagkyndig konsulent, der skal rådgive om asylsøgende børns
sundhed
og trivsel. Det er hensigten, at børns sundhedsforhold i øget omfang
inddrages
ved Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger om asyl og om humanitær
opholdstilladelse.
Desuden foreslås det at give bedre informationer ved
Integrationsministeriets behandling af sager om humanitær opholdstilladelse,
ved at asylansøgere, der søger om humanitær opholdstilladelse, skal kunne få
udarbejdet en helbredserklæring uden selv at skulle betale for det.
Regler for asylansøgeres sundhedsbehandling
Indkvarteringsoperatørerne, dvs. Dansk Røde Kors,
Beredskabsstyrelsen og visse kommuner, kan gennemføre visse
sundhedsbehandlinger
svarende til de opgaver, de praktiserende læger udfører i forbindelse med
personer, der er omfattet af sygesikringen. Hvis en asylansøger har behov for
særlig behandling, skal centerledelsen søge om kaution for udgiften til
behandlingen i Udlændingestyrelsen.
Det fremgår af udlændingelovens §
42 a, at en udlænding, der opholder sig
her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, får
udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af
Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller
udlændingen
udrejser eller udsendes.
Det fremgår af § 9 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling
og fødselshjælp (af 20. juni 2003), at en person, der ikke har bopæl i
landet,
har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp i opholdsamtet i tilfælde af
ulykke, pludselig opstået sygdom, fødsel m.v. eller pludselig forværring af
kronisk lidelse. Hjælpen ydes på samme vilkår som til personer med bopæl her
i
landet under ophold i en anden amtskommune eller bopælsamtskommune.
Udlændingestyrelsen har udarbejdet retningslinjer, der uddyber,
hvilken sundhedsmæssig behandling asylansøgere skal have. Disse
retningslinjer
betyder, at asylansøgere kan få behandling, der er nødvendig, uopsættelig og
smertelindrende. En nødvendig behandling betyder en behandling, der ikke er
kosmetisk eller forebyggende. Ved vurderingen af, om en behandling er
uopsættelig, indgår, om behandlingen skal iværksættes nu, eller om
behandlingen
kan vente, til der er sket en afklaring af, om asylansøgeren har fået
opholdstilladelse i Danmark. I spørgsmålet om uopsættelighed indgår også en
overvejelse af, om asylansøgeren har levet med forholdet gennem en årrække.
Endelig
skal behandlingen som udgangspunkt være smertelindrende, medmindre der er
tale
om en sygdom, der ikke udløser smerter.
Udviklingen i antallet af kautionsansøgninger
Udviklingen i antallet af kautionsansøgninger fremgår af svaret
på et § 20-spørgsmål fra
Bodil
Kornbek
til integrationsministeren. Det fremgår, at antallet
af kautionsansøgninger er steget fra 2000 til 2002, men at de er faldet igen
i
2003. Hvis antallet af kautionsansøgninger sættes i forhold til antallet af
asylansøgere, er antallet af kautionsansøgninger pr. asylansøger steget i
perioden fra
2000 til 2003.
Tabel 1:Antallet af kautionsansøgninger om sundhedsbehandling
absolut og relativt i forhold til antalasylansøgere.
2000
2001
2002
2003
Kautionsansøgning
3.589
4.986
5.257
4.243
Antal asylansøgere
12.200
12.512
6.068
4.593
Kautionsansøgning pr. asylansøger
0,29
0,40
0,87
1,08
Kilde: Udlændingestyrelsen, jf. S 1260 fra Folketingssamlingen
2003-04 og egne beregninger
Også asylansøgere, der har søgt om asyl i tidligere år, vil søge
om kaution til sygdomsbehandling, idet der kan være asylansøgere, der har
fået
asyl året før, som endnu ikke har fået afsluttet sin sag, og som derfor
stadig væk
skal søge om kaution til sygdomsbehandling.
Når antallet af kautionsansøgninger sættes i forhold til
antallet af asylansøgere, ses det af tabellen, at antallet af
kautionsansøgninger
pr. asylansøger har været kraftigt stigende fra 2000 til 2003. Tallene
forstærker formodningen om, at asylansøgere er blevet mere syge fra 2000 til
2003.
Økonomiske konsekvenser
Det vurderes, at forslaget koster omkring 3 mio. kr. i direkte omkostninger
at gennemføre.
Beslutningsforslaget ændrer ikke umiddelbart på de
retningslinier, der gælder for behandling af asylansøgere. Men hensigten med
forslaget er at sikre, at lægefaglige kriterier i stigende grad indgår ved
Udlændingestyrelsens sagsbehandling af ansøgninger om kautioner til
behandling.
Forslaget om, at alle asylansøgere, der behandles i sundhedsvæsenet, skal
registreres på et særligt identifika-tionsnummer, ventes at give læger og
øvrigt sundhedspersonale bedre mulighed for at behandle asylansøgere.
Det kan ikke afvises, at især den forbedrede registrering af
asylansøgernes behandling i sundhedsvæsenet og forbedringen af
sagsbehandlingen
i forbindelse med kautionsansøgninger kan føre til merudgifter, men det er
vanskeligt at vurdere merudgifternes omfang. Udgiften på de 3 mio. kr.
forventes at fordele sig på:
Mere lægefagligt og tandlæge fagligt personale; 4
fuldtidsmedarbejdere af 500.000 kr.= 2,0 mio. kr.
Der ansættes en børnefaglig konsulent; 1 fuldtidsmedarbejder af
500.000 kr. =
0,5 mio. kr.
Helbredserklæring i forbindelse med humanitær opholdstilladelse =
0,5 mio. kr.
I alt 3,0 mio. kr.
Forslaget om registrering af asylansøgere, der behandles i
sundhedsvæsenet på et særligt identifikationsnummer, vurderes ikke at medføre
merudgifter.
Bemærkninger til de enkelte punkter i forslaget
Ad 1.
Problemstillingen vedrørende indførelse af en fælles praksis
mellem amterne, så en asylansøger bliver journaliseret på samme
identifikationsnummer, uanset hvilket sygehus vedkommende har været i
behandling på, er belyst i et svar på det § 20-spørgsmål, som
Bodil Kornbek
stillede den 12/2-2004
til indenrigs- og sundhedsministeren. Ministeren svarede, at spørgsmålet har
været genstand for overvejelser i sundhedsvæsenet i længere tid, idet man
også der
har et stort ønske om at finde en løsning vedrørende erstatningspersonnummer
for patienter, der ikke har et dansk cpr-nr. Ministeren afviser at indføre
erstatningspersonnumre inden for cpr-systemet af sikkerhedsmæssige årsager,
og
fordi det ifølge ministeren vil være meget dyrt. Ministeren mener også, at
det
vil være meget uheldigt, hvis en person uden fast ophold i Danmark får et
erstatningspersonnummer, der kan forveksles med et almindeligt personnummer.
Til sidst svarer ministeren, at en entydig tildeling af
erstatningspersonnumre
så vidt muligt skal indgå i den modernisering og omlægning af
Landspatientregisteret,
som planlægges gennemført i 2006.
Ad 2.
Som ansvarlig for det lægefaglige og tandlægefaglige arbejde i
forbindelse med ansøgningerne har Udlændingestyrelsen ansat en lægefaglig
konsulent ca. 10 timer om ugen, og en tandlægefaglig konsulent ca. 5 timer om
ugen.
Ad 3.
Det er hensigten, at den børnesagkyndige medarbejder skal stå
for udredning og planlægning af de forhold, der spiller en rolle for
asylsøgende børns sundhed, hvilket især omfatter følgende forhold:
Screening af børns psykiske og fysiske sundhed.
Opfølgning for at sikre, at børnene får den fornødne
udvikling og omsorg bl.a. med
hensyn til skolegang, mulighed for kontakt til børn uden
for centrene og hurtig hjælp til de
familier, der udviser begyndende omsorgssvigt.
Deltagelse i behandling af kautionsansøgninger på dette
område.
Ad 4.
Ved ansøgning om humanitær opholdstilladelse vil det være
nødvendigt for asylansøgeren at få en helbredserklæring fra lægen. Allerede i
dag kan asylansøgeren få udleveret sin journal, som kan sendes til
Integrationsministeriet og indgå som baggrund for en ansøgning om humanitær
opholdstilladelse. Journalen er dog formuleret i lægesprog og kan derfor være
vanskelig at forstå for en lægmand. Det kan der rådes bod på, ved at
Integrationsministeriet som baggrund for at kunne behandle en ansøgning om
humanitær opholdstilladelse får tilsendt en erklæring over asylansøgerens
helbred. I dag skal asylansøgeren selv betale for erklæringen, hvis ikke
lægen
vil afgive attesten uden honorar.
Beslutningsforslaget har til hensigt at løse dette problem, ved
at asylansøgere, der søger om humanitær opholdstilladelse, skal kunne få
udarbejdet en helbredserklæring uden selv at skulle betale for det.
Ad 5)
Efter de nuværende regler fastsættes retningslinjerne for
asylansøgeres adgang til sundhedsydelser
på embedsniveau af Udlændingestyrelsen. Det foreslås, at
integrationsministeren
skal udarbejde retningslinjer for asylansøgeres adgang til sundhedsydelser.
Derved synliggøres ministerens ansvar inden for området. Det vil desuden være
lettere at tage en politisk diskussion af nogle standarder, som ministeren
har
fremsat, frem for nogle standarder, der er fastsat på embedsmandsniveau.
Skriftlig fremsættelse
Bodil Kornbek
(KD):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om bedre sundhedsbehandling for asylansøgere .
(Beslutningsforslag nr. B 102).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af levevilkårene for asylansøgere Retsinformation · 9. februar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om fleksibel børnepasning Retsinformation · 4. maj 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om en forbedret social og helhedsorienteret indsats over for prostitution Retsinformation · 20. november 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af 24-års-reglen Retsinformation · 19. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af prostitutionskunder og forbud mod køb af seksuelle ydelser for udsendte i statens tjeneste Retsinformation · 16. marts 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om pligt til at indføre en familiepolitik på arbejdspladser Retsinformation · 27. oktober 2004