Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om svangerskabsafbrydelse og lov om sterilisation og kastration
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 15. maj 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om svangerskabsafbrydelse og lov om sterilisation og
kastration
(Fosterreduktion,
svangerskabsafbrydelse på privathospitaler og ophævelse af bopælskrav)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Ændringsforslag
Der er af Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget stillet 1
ændringsforslag til lovforslaget. Der er af Kristeligt Folkepartis medlem af
udvalget stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. marts 2003 og var til 1.
behandling den 3. april 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til
behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring. Dette udkast er den 29. januar 2003 omdelt i udvalget, jf. alm. del
–
bilag 636. Den 13. marts 2003 sendte justitsministeren de indkomne
høringssvar
samt et notat herom til udvalget.
Henvendelse
Udvalget har modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Det Etiske
Råd. Justitsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige
Læs alt
henvendelse.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 15 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og
justitsministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkning.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
mindretal
i
udvalget (S, DF og RV) indstiller lovforslag til
vedtagelse
med det af Kristeligt Folkeparti stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af SF stillede
ændringsforslag.
Socialdemokraterne hilser det velkomment, at der med
lovforslaget opnås klare regler for fosterreduktion. Hermed bliver det klart,
at både udgangspunkt og det praktiske indgreb er et andet end ved abort.
Derfor
kan SF’s betænkningsbidrag undre, idet lovforslaget udtrykkelig
fastslår, at
fosterreduktion ikke kan komme på tale alene med baggrund i, at
flerfoldsgraviditeter medfører økonomiske og praktiske udfordringer, men
derimod at indgrebet skal være begrundet sundhedsfagligt af hensyn til
fostrene
eller moderens tilstand.
Socialdemokraterne kan støtte Kristelig Folkepartis
ændringsforslag, idet det ligger helt i tråd med Folketingets vedtagelse nr.
V
105 af 15. maj 2003, som socialdemokraterne ligeledes støttede. Det er dog
væsentligt for socialdemokraterne endnu en gang at understrege, at abort og
forsterreduktion er to vidt forskellige ting, og at ændringsforslaget således
har størst relevans i forbindelse med aborter.
Dansk Folkeparti finder, at det er nødvendigt med en retlig
lovregulering, når der foretages fosterreduktioner, idet der i dag kun
eksisterer retningslinjer på området.
Fosterreduktioner bør kun foretages, når det bygger på en
lægefaglig begrundelse om indgreb inden 12. svangerskabsuge på baggrund af
eventuelle risici for kvindens liv eller helbred. Det samme bør være gældende
for fostrene, såfremt det viser sig, at børnene på grund af for tidlige
fødsler
vil blive født med alvorlige skader eller ikke er levedygtige.
Dansk Folkeparti mener, at der er en god balance mellem den
foreslåede retlige lovgivning og de eksisterende retningslinjer fra
Sundhedsstyrelsen.
Dansk Folkeparti finder desuden, at tilbuddet om, at private
hospitaler og klinikker ved lovens ikrafttrædelse kan indgå på linje med
offentlige sygehuse, når der skal foretages svangerskabsafbrydelser inden
udløbet af 12. svangerskabsuge, er en hensigtsmæssig udvidelse af tilbuddet
til
borgerne.
Et
andet mindretal
i
udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret
. Mindretallet vil stemme imod de stillede
ændringsforslag.
Venstre og Det Konservative Folkeparti stemmer imod det af
Kristeligt Folkeparti stillede ændringsforslag, idet der henvises til
justitsministerens besvarelse af spørgsmål 4, jf. L 184 – bilag 9
(optrykt som
bilag til betænkningen).
Et
tredje mindretal
i
udvalget (SF) indstiller lovforslag til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Uanset om man kan støtte adgangen til at få foretaget
fosterreduktion eller ej, finder Socialistisk Folkeparti det af helt
afgørende
betydning at sikre, at de økonomiske og praktiske problemer forbundet med
flerbørnsfødsler ikke får afgørende betydning for de kommende
flerbørnsforældres beslutning, når de står over for at skulle afgøre
spørgsmålet om, hvorvidt de skal få foretaget fosterreduktion eller ej.
Socialistisk Folkeparti finder, at den gældende lovgivning ikke på
tilstrækkelig vis støtter familier ved flerbørnsfødsler. Socialistisk
Folkeparti foreslår på denne baggrund, at støtten på dette område forbedres
med
hensyn til såvel økonomisk som praktisk bistand.
Socialistisk Folkeparti opfordrer for det første regeringen til
i starten af næste folketingsår at fremsætte forslag om ændring af
børnetilskudsloven, med henblik på at støtten ved flerbørnsfødsler pr. 1.
januar 2004 hæves. Efter børnetilskudsloven ydes i dag et særligt
flerbørnstilskud fra det offentlige, indtil børnene er 7 år.
Flerbørnstilskuddet ydes med 6.646 kr. årligt pr. barn.
Socialistisk Folkeparti opfordrer for det andet regeringen til i
starten af næste folketingsår at fremsætte forslag om ændring af serviceloven
med henblik på, at der pr. 1. januar 2004 indføres nye regler om kommunernes
støtte til praktisk hjælp i forbindelse med flerbørnsfødsler. Efter de
gældende
bestemmelser i serviceloven vil det forhold, at flerbørnsfamilier i en
periode
har brug for hjælp i det daglige, typisk ikke i sig selv være tilstrækkeligt
til, at kommunerne er forpligtet til at imødekomme en anmodning om praktisk
hjælp, og der er ikke i den sociale lovgivning hjemmel til generelt at
pålægge
kommunerne at yde praktisk bistand i forbindelse med flerbørnsfødsler.
Socialistisk Folkeparti forslår, at der f.eks. indsættes en bestemmelse i
serviceloven, som pålægger kommunalbestyrelsen pligt til at tilbyde hjælp
eller
støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet til personer, som i
forbindelse med flerbørnsfødsler midlertidigt har problemer med selv at
udføre
sådanne opgaver.
Et
fjerde mindretal
i
udvalget (EL og KRF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Kristeligt Folkeparti ønsker som regeringen en retlig regulering
af fosterreduktion, men partiet savner en parallel indsats med hensyn til at
forebygge, at kvinder overhovedet bliver sat i en situation, hvor de skal
træffe beslutning om et indgreb, der i bedste fald fjerner et ønskebarn og i
værste fald betyder, at alle fostre dør. Dette kan for eksempel ske ved
opsætning af 1 æg i stedet for 3. Det kan også ske ved, at samfundet giver
bedre muligheder for støtte til flerlingefamilierne i tiden efter fødslen,
hvor
de har underskud på såvel tidskonto som bankkonto.
Kristeligt Folkeparti har stillet et ændringsforslag, der skal
støtte kvinder, der overvejer provokeret abort eller fosterreduktion, fordi
deres foster har fået konstateret en alvorlig legemlig eller sjælelig
lidelse.
Forslaget er blandt andet stillet på baggrund af Folketingets vedtagelse nr.
V
105 om fosterdiagnostik den 15. maj 2003, men er også motiveret af
Landsforeningen LEV’s høringssvar til lovforslaget. LEV udtrykker stor
betænkelighed ved frasortering af fostre med en alvorlig legemlig eller
sjælelig lidelse, fordi landsforeningens målgrupper af udviklingshæmmede for
det meste opnår en god livskvalitet, hvor lidelse ikke præger dagliglivet.
Alligevel bliver der altid givet tilladelse til provokeret abort, hvis
fosteret
har en kromosomfejl.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
et
mindretal
(KRF), tiltrådt af et
flertal
(S, DF, SF, RV og EL):
1)
Efter nr. 13 indsættes som nyt
nummer:
»
01.
I
§ 8
indsættes
efter stk. 4, som bliver stk. 5, som nyt stykke:
»
Stk. 6.
Fremsættes der anmodning om svangerskabsafbrydelse
begrundet i omstændigheder som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, eller
fosterreduktion begrundet i omstændigheder som nævnt i § 3 a, stk. 3, skal
kvinden tilbydes oplysning om muligheden for supplerende oplysning og
rådgivning hos relevante handicaporganisationer m.v.
««
[Tilbud om oplysning om muligheden for supplerende oplysninger
og rådgivning hos relevante handicaporganisationer m.v.]
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(EL og KRF):
2)
I den under
nr. 15
foreslåede affattelse af
§
10, stk. 1,
udgår ordene
»
efter
udløbet af 12. svangerskabsuge
«.
[Forslaget om at tillade private hospitaler og klinikker at
foretage svangerskabsafbrydelse, når dette sker inden udløbet af den 12.
svangerskabsuge, udgår]
Bemærkninger
Til nr. 1
Folketinget har den 15. maj 2003 vedtaget at styrke samarbejdet
med handicaporganisationerne i forbindelse med rådgivning af gravide før og
efter fosterdiagnostik (vedtagelse nr. V 105). Ændringsforslaget følger op på
denne vedtagelse.
Efter ændringsforslaget vil alle kvinder, der har fået at vide,
at de venter et barn med sygdom eller handicap, skulle tilbydes information
om
relevante handicaporganisationer. Formålet med forslaget er at sikre at
kvinder, der venter et barn med en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse,
ikke alene får en sundhedsfaglig rådgivning men også bliver opmærksom på
organisationer m.v., hvor de har mulighed for at få supplerende information
og
rådgivning. Mange forældre er bekymrede for, om de kan klare at leve med et
handicappet barn, hvilket liv barnet vil få, og om der er gode nok muligheder
for at få hjælp fra det offentlige. Sådanne spørgsmål vedrører ikke alene
diagnosen og de lægelige vurderinger eller oplysning om lovgivningen. Mange
gravide vil derfor kunne føle sig bedre hjulpet til at træffe deres eget
–
velinformerede – valg vedrørende abort/fosterreduktion eller fødsel,
hvis de
kan tale med forældre eller andre med førstehåndskendskab til livet med et
handicappet barn. Sundhedsstyrelsen har oplyst (svaret på spørgsmål 8, jf. L
184 – bilag 9), at forældre, der venter et handicappet barn altid skal
have
information om de eksisterende samfundsmæssige støtteforanstaltninger. En
sådan
oplysning kan give en ren objektiv oplysning om lovgivningens
støttemuligheder,
men den beskriver ikke, hvordan det opleves i praksis af forældrene til syge
eller handicappede børn.
Sundhedsstyrelsen har oplyst (svaret på spørgsmål 4, jf. L 184 –
bilag 9), at den pågældende afdeling efter lov om patienters retsstilling har
pligt til at give oplysning om patient- og forældreforeninger m.v., i
det omfang man har dem, hvis kvinden
ønsker oplysning om det. Efter ændringsforslaget skal afdelingerne altid give
kvinden tilbud om den information, der er relevant i det enkelte tilfælde.
Det
er væsentligt, at kvinder ikke selv skal bede om oplysning, da de i forvejen
er
i en følelsesmæssigt belastet situation, når de har fået at vide, at de
venter
et barn med sygdom eller handicap. I den forbindelse skal det understreges,
at
det ikke er meningen, at kvinden skal have en formel lægelig henvisning til
rådgivning hos de pågældende organisationer.
Til nr. 2
I lovforslaget foreslås, at § 10, stk. 1, ændres således, at
private hospitaler og klinikker får mulighed for at foretage
svangerskabsafbrydelse, når dette sker inden udløbet af den 12.
svangerskabsuge.
Med ændringsforslaget foreslås, at denne del af lovforslaget
udgår, således at svangerskabsafbrydelse fortsat kun må foretages af læger på
amtskommunale, Bornholms Kommunes og Hovedstadens Sygehusfællesskabs
sygehuse.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Inge Dahl-Sørensen (V)
Birthe Rønn Hornbech (V)
nfmd.
Karsten Nonbo (V)
Freddy Dam (V)
Per Dalgaard (DF)
Peter Skaarup (DF)
Helge Adam Møller (KF)
Lars Barfoed (KF)
Jann Sjursen (KRF)
Frode Sørensen (S)
Lissa Mathiasen (S)
Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S)
Sandy Brinck (S)
Anne Baastrup (SF)
fmd.
Elisabeth Arnold (RV)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 184
Bilagsnr.
Titel
1
Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra
justitsministeren
2
Spm. 1, om adgangen til fosterreduktion giver mulighed
for kønssortering, og hvordan det ved lovforslaget er sikret, at der ikke kan
foretages kønssortering ved fosterreduktion, til justitsministeren
3
Tidsplan for udvalgets arbejde med lovforslaget.
4
Spm. 2 om mulighed for fosterreduktion i tilfælde af
Turners eller Downs syndrom, til justitsministeren
Spm. 3 om, hvorledes information/rådgivning ved abort vil
ske på de private sygehuse, til justitsministeren
5
Spm. 4 om lovteknisk bistand til ændringsforslag, der
giver mulighed for oplysning om patient- og forældreforeninger, til
justitsministeren
6
Spm. 5 om frasortering ved fosterreduktion, hvis det
forøger levechancerne for det andet foster, til justitsministeren
Spm. 6, om par har mulighed for at bestemme, hvor mange
æg der skal udtages, hvor mange æg der skal befrugtes, og hvor mange af disse
der skal sættes op i livmoderen, til justitsministeren
Spm. 7 om afvisning af par, der ønsker kunstig
befrugtning, til justitsministeren
Spm. 8 om rådgivning til forældre, der venter et
handicappet barn, til justitsministeren
Spm. 9 om, hvordan man i dag forsøger at begrænse
antallet af flerfoldsgraviditeter, til justitsministeren
Spm. 10 om yderligere muligheder for at begrænse antallet
af flerfoldsgraviditeter, til justitsministeren
Spm. 11 om sikring af indlevende og uvildig rådgivning på
private hospitaler, til justitsministeren
Spm. 12, om kvinder uden bopæl i Danmark får samme ret
til rådgivning, til justitsministeren
Spm. 13 om tilladelse til provokeret abort eller
fosterreduktion ved kromosomfejl, til justitsministeren
Spm. 14 om hjælp til familier i anledning af
flerbørnsfødsel og i årene derefter, til justitsministeren
7
Udbybende note med Det Etiske Råds anbefaling om opdeling
af lov om svangerskabsafbrydelse i to, fra Det Etiske Råd
8
Spm. 15 om kommentar til uddybende note med Det Etiske
Råds anbefaling, til justitsministeren
9
Svar på spm. 1, om adgangen til fosterreduktion giver
mulighed for kønssortering, og hvordan det ved lovforslaget er sikret, at der
ikke kan foretages kønssortering ved fosterreduktion, fra justitsministeren
Svar på spm. 2 om mulighed for fosterreduktion i tilfælde
af Turners eller Downs syndrom, fra justitsministeren
Svar på spm. 3 om, hvorledes information/rådgivning ved
abort vil ske på de private sygehuse, fra justitsministeren
Svar på spm. 4 om lovteknisk bistand til ændringsforslag,
der giver mulighed for oplysning om patient- og forældreforeninger, fra
justitsministeren
Svar på spm. 5 om frasortering ved fosterreduktion, hvis
det forøger levechancerne for det andet foster, fra justitsministeren
Svar på spm. 6, om par har mulighed for at bestemme, hvor
mange æg der skal udtages, hvor mange æg der skal befrugtes, og hvor mange af
disse der skal sættes op i livmoderen, fra justitsministeren
Svar på spm. 7 om afvisning af par, der ønsker kunstig
befrugtning, fra justitsministeren
Svar på spm. 8 om rådgivning til forældre, der venter et
handicappet barn, fra justitsministeren
Svar på spm. 9 om, hvordan man i dag forsøger at begrænse
antallet af flerfoldsgraviditeter, fra justitsministeren
Svar på spm. 10 om yderligere muligheder for at begrænse
antallet af flerfoldsgraviditeter, fra justitsministeren
Svar på spm. 11 om sikring af indlevende og uvildig
rådgivning på private hospitaler, fra justitsministeren
Svar på spm. 12, om kvinder uden bopæl i Danmark får
samme ret til rådgivning, fra justitsministeren
Svar på spm. 13 om tilladelse til provokeret abort eller
fosterreduktion ved kromosomfejl, fra justitsministeren
Svar på spm. 14 om hjælp til familier i anledning af
flerbørnsfødsel og i årene derefter, fra justitsministeren
Svar på spm. 15 om kommentar til uddybende note med Det
Etiske Råds anbefaling, fra justitsministeren
10
Forventet betænkningsafgivelse for lovforslaget
11
1. udkast til betænkning
12
2. udkast til betænkning
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og
dennes besvarelse heraf
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske af V og KF.
Spørgsmål nr. 4:
»
Ministeren bedes yde
lovteknisk bistand til et ændringsforslag, der skal give en kvinde, der
venter
et barn med en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, ret til at blive
oplyst om de patient- og forældreforeninger m.v., hvor kvinden kan få
supplerende oplysning og rådgivning om barnets lidelse.
«
Svar:
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der med
et sådant ændringsforslag ønskes at pålægge myndighederne en pligt til at
give
kvinden oplysning om muligheden for supplerende oplysning og rådgivning hos
relevante patient- og forældreforeninger.
Den nærmere udformning af en bestemmelse som den skitserede vil
afhænge af, hvilke foreninger m.v. tilbuddet om rådgivning skal omfatte.
Bestemmelsen ville kunne indsættes som stk. 6 i lovens § 8 (der
bl.a. vedrører vejledning af kvinder, der ønsker svangerskabsafbrydelse eller
fosterreduktion) og ville f.eks. kunne affattes således:
»
Stk. 6.
Fremsættes der anmodning om svangerskabsafbrydelse
begrundet i omstændigheder som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, eller
fosterreduktion begrundet i omstændigheder som nævnt i § 3 a, stk. 3, skal
der
gives kvinden oplysning om muligheden for supplerende oplysning og rådgivning
hos relevante patient- og forældreforeninger m.v.
«
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som har oplyst
følgende:
»
Sundhedsstyrelsen
oplyser (jf. Lov om patienters retsstilling, § 7 stk. 1), at såfremt en
kvinde
under den beskrevne forudsætning ønsker oplysning om patient- og
forældreforeninger m.v., vil den pågældende afdeling skulle give sådanne
oplysninger, i det omfang man har dem. Så vidt Sundhedsstyrelsen er
orienteret,
er sædvanlig praksis den, at muligheden omtales, men at det er op til kvinden
at tage stilling til, om hun ønsker yderligere oplyst. Det er
Sundhedsstyrelsens opfattelse, at det ikke vil være hensigtsmæssigt ved lov
at
forpligte lægerne til at
»
henvise
«
alle de pågældende – uanset fremsat ønske
herom – til foreninger, der repræsenterer bestemte interesser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal i den forbindelse betone
vigtigheden af, at den gravide og hendes partner træffer deres valg på
baggrund
af en tilstrækkelig kvalificeret og neutral information om den lidelse, det
kommende barn måtte have.
«
Regeringen kan på denne baggrund ikke støtte et sådant
ændringsforslag.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om svangerskabsafbrydelse og lov om sterilisation og kastration (Fosterreduktion, svangerskabsafbrydelse på privathospitaler og ophævelse af bopælskrav) Retsinformation · 13. marts 2003
- Skriftlig fremsættelse (12. marts 2003) - L 184 Retsinformation · 12. marts 2003
- Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.) Retsinformation · 31. januar 2025
- Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort) Retsinformation · 31. januar 2025
- Forslag til Sundhedsloven Retsinformation · 20. juni 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. Retsinformation · 16. maj 2000