Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (12. marts 2003) - L 184

2002/1 SF. L 184Skriftlig fremsættelse af lovforslagJustitsministeriet12. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (12. marts 2003)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af lov om svangerskabsafbrydelse og lov om sterilisation og

kastration

(Fosterreduktion, svangerskabsafbrydelse på privathospitaler og ophævelse af

bopælskrav).

(Lovforslag nr. L 184).

Forslaget har for det første til formål at indføre en retlig

regulering af foretagelsen af fosterreduktioner.

Foretagelsen af fosterreduktioner har hidtil ikke været

lovreguleret, men Sundhedsstyrelsen har udsendt retningslinjer for, hvornår

fosterreduktion bør tilbydes, baseret på principperne bag lov om

svangerskabsafbrydelse og lægeloven.

Det Etiske Råd afgav i oktober 2000 en redegørelse om de

etiske spørgsmål ved flerfoldsgraviditeter og fosterreduktion.

I overensstemmelse med Det Etiske Råds vurdering bygger

lovforslaget på den opfattelse, at fosterreduktion og svangerskabsafbrydelse

ud

fra en etisk synsvinkel må vurderes principielt forskelligt. Mens kvinden ved

svangerskabsafbrydelse betragter svangerskabet og moderskabet som

uønsket,

er svangerskabet og moderskabet ønsket af kvinden ved fosterreduktion.

Adgangen

til at foretage fosterreduktion bør derfor reguleres med udgangspunkt i, at

der

ved fosterreduktion ikke er tale om at afslutte et svangerskab, men om at

bevare det og på grundlag af en lægefaglig vurdering forhøje chancerne for,

Læs alt

at

svangerskabet gennemføres sikkert for kvinden og så mange af fostrene som

muligt.

Lovforslaget bygger således på det princip, at foster~reduktion

kun bør kunne foretages, hvis der foreligger en medicinsk begrundelse for

indgrebet. Der bør således efter regeringens opfattelse ikke være fri adgang

til at få foretaget fosterreduktion inden udløbet af 12. svangerskabsuge,

sådan

som det er tilfældet med hensyn til svangerskabsafbrydelse.

Et flerfoldssvangerskab indebærer en væsentligt øget risiko

for spontan abort af alle fostre eller for, at fødslen finder sted så meget

for

tidligt, at fostrene enten ikke er levedygtige, eller at de får meget

alvorlige

handicaps. Endvidere indebærer et flerfoldssvangerskab en øget belastning for

kvinden, som i nogle tilfælde kan medføre fare for hendes liv eller alvorlig

forringelse af hendes helbred.

Det foreslås derfor, at fosterreduktion skal kunne

foretages, hvis indgrebet væsentligt formindsker en risiko for, at kvinden

spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for

tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig

eller

sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for kvindens liv, eller at kvindens

helbred vil blive væsentligt forringet.

De risici, der på nuværende tidspunkt er forbundet med

trillingesvangerskaber, indebærer, at betingelserne for at foretage

fosterreduktion efter de nævnte kriterier i dag vil være opfyldt i alle

tilfælde, hvor kvinden er gravid med tre eller flere fostre. I modsætning

hertil vil et tvillingesvangerskab normalt ikke indebære sådanne risici, at

betingelserne for at foretage fosterreduktion er opfyldt, medmindre der

foreligger særlige forhold i det konkrete tilfælde, der indebærer en øget

risiko.

Efter 12. svangerskabsuge vil fosterreduktion efter

forslaget som hovedregel kun kunne foretages med tilladelse fra

abortsamrådet.

Efter forslaget vil foster~reduktion endvidere kunne

foretages med tilladelse fra abortsamrådet, hvis der f.eks. er konstateret en

alvorlig misdannelse ved et af fo~strene.

Lovforslaget har endvidere til formål at tillade private

hospitaler og klinikker at foretage svangerskabsafbrydelse inden udløbet af

12.

svangerskabsuge.

Efter de gældende regler i lov om svangerskabsafbrydelse må

svangerskabsafbrydelse kun foretages på et offentligt sygehus.

Efter Sundhedsstyrelsens vurdering er der ikke længere nogen

sundhedsfaglig begrundelse for at opretholde et krav om, at

svangerskabsafbrydelse før udløbet af 12. svangerskabsuge kun må foretages på

et offentligt sygehus. Derimod vil det være vanskeligt at sikre, at

privathospitaler og private klinikker, der ønsker at tilbyde at foretage

svangerskabsafbrydelse, har den fornødne ekspertise og det nødvendige udstyr

til på forsvarlig vis at foretage svangerskabsafbrydelser efter udløbet af

12.

svangerskabsuge. Det samme gælder efter Sundhedsstyrelsens vurdering for

fosterreduktioner.

Svangerskabsafbrydelse efter udløbet af 12. svangerskabsuge

og fosterreduktion vil på denne baggrund fortsat kun kunne foretages på et

offentligt sygehus.

Som følge af, at privathospitaler efter forslaget får adgang

til at foretage svangerskabsafbrydelse, vil det på grund af de EU-retlige

regler om fri bevægelighed af tjenesteydelser være nødvendigt at ophæve

lovens

krav om, at kvinden skal have bopæl i Danmark. Også bopælskravet i

sterilisationsloven foreslås ophævet.

Justitsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger, der

gør det muligt at vurdere, hvor mange udenlandske kvinder der eventuelt vil

benytte muligheden for at få foretaget abort under et ophold i Danmark.

Det vil imidlertid som udgangspunkt fortsat kun være

personer med bopæl i Danmark, der har ret til at få foretaget de nævnte

indgreb

gratis på et offentligt sygehus, mens personer fra udlandet selv må betale

udgifterne ved indgrebet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende

bemærkninger, skal jeg hermed anbe~fale lovforslaget til det Høje Tings

velvillige behandling.

Lignende dokumenter