Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.

1999/1 BTL 183Betænkning over lovforslagFolketinget16. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget

den 10. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og

forskning m.v.

(Opbevaringstid for nedfrosne æg)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller

mundtlige henvendelser fra:

Christensen, Eva Zola og Charlotte Obel, Roskilde,

Harck, Erik Friis, Hillerød,

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske og

Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse.

Der er af nogle mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Det bemærkes, at en del af disse

ændringsforslag har en sådan karakter, at der, hvis de vedtages,

bør stilles ændringsforslag til 3. behandling til titlen med

henblik på, at undertitlen bliver dækkende for indholdet af

lovforslaget.

Herefter indstiller et mindretal

(Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse

med de under nr. 2, 13, 22, 27 og 32 stillede ændringsforslag, idet

nogle af disse medlemmer af udvalget dog vil redegøre for deres

stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling, ligesom

nogle medlemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe vil stemme

Læs alt

anderledes til visse af ændringsforslagene.

Et andet mindretal (Venstres medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet under

nr. 4 og de under nr. 1, 12, 17, 28 og 33 stillede ændringsforslag.

Venstres medlemmer stemmer individuelt både til lovforslaget og til de

stillede ændringsforslag. Venstres folketingsgruppe støtter

lovforslaget om, at opbevaringstiden for nedfrosne æg udvides fra 2 til

4 år. Enkelte medlemmer vil dog stemme imod lovforslaget. Venstre

finder det bemærkelsesværdigt, at mange af de stillede

ændringsforslag til lovforslaget har større betydning og

rækkevidde end selve lovforslaget, og at det bliver

ændringsforslagenes skæbne, der bliver afgørende for,

hvordan flertallet i Venstres gruppe vil stemme ved 3. behandling.

Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det

af mindretallet under nr. 12 og de under nr. 1, 4, 5, 10, 17, 25 og 28

stillede ændringsforslag, idet det bemærkes, at medlemmerne af

den konservative folketingsgruppe stemmer individuelt.

Et fjerde mindretal (Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling. Mindretallet, der oplyser, at folketingsgruppen vil stemme

individuelt, vil redegøre for sin stilling til de stillede

ændringsforslag ved 2. behandling.

Et femte mindretal (Dansk Folkepartis medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1,

4, 5, 6, 10, 12, 17, 23, 25, 28 og 33 stillede ændringsforslag, idet

mindretallet oplyser, at folketingsgruppen stemmer individuelt.

Et sjette mindretal (Centrum-Demokraternes medlem

af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af

mindretallet under nr. 2, 8, 13, 22, 27 og 32 stillede ændringsforslag,

idet mindretallet vil redegøre for sin stilling til det under nr. 12

stillede ændringsforslag ved 2. behandling. Mindretallet oplyser, at

Centrum-Demokraternes folketingsgruppe stemmer individuelt. Formålet

med de af mindretallet stillede ændringsforslag er at annullere de

ændringer, der blev vedtaget i folketingsåret 1996-97 i

forbindelse med behandlingen af L 5, forslag til lov om kunstig befrugtning i

forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., og

som indebar restriktioner i forhold til, hvem der kunne få kunstig

befrugtning. Mindretallet ønsker derigennem at fastholde et

grundlæggende princip om, at man lovgiver om, hvilke behandlinger der

skal tilbydes, men ikke om, hvem der kan få dem tilbudt.

Ændringsforslag nr. 2, 13, 22, 27 og 32 er identiske

med de ændringer, der blev foreslået i L 53 (forslag til lov om

ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig

behandling, diagnostik og forskning m.v.) i folketingsåret 1997-98.

Lov om kunstig befrugtning regulerer de aktiviteter,

læger må foretage i forbindelse med, at graviditet søges

opnået på anden måde end ved samleje mellem en kvinde og en

mand. Det sidste omhandler først og fremmest kunstig befrugtning uden

for kvindens krop i form af den såkaldte reagensglasbefrugtning

(IVF-behandling) og mikroinsemination. Også brug af donorsæd er

omfattet af loven.

I lovens § 3 er det fastsat, at læger kun må

tilbyde kunstig befrugtning til kvinder, som er gift, eller som lever sammen

med en mand i et ægteskabslignende forhold. Bestemmelsen var ikke

medtaget i sundhedsministerens oprindelige lovforslag, men kom til under

Folketingets behandling. Lovens § 6 fastsætter en aldersgrænse

for den kvinde, der ønsker behandling, på 45 år.

Forbudet mod lægers behandling af enlige kvinder og

lesbiske par forekommer ikke særlig velbegrundet og virker

diskriminerende over for en bestemt gruppe mennesker, ligesom forbudet

medfører en række absurde konsekvenser.

I forbindelse med vedtagelsen af forbudet blev der

argumenteret med, at det må antages at være barnets tarv at have

både en far og en mor. Der er imidlertid omfattende dokumentation for,

at børn trives fortrinligt i familier, hvor forældrene er

homoseksuelle. Der henvises til den sammenfatning af forskning herom, som

fremgår af L 5 - bilag 105 i forbindelse med behandlingen af

lovforslaget i Sundhedsudvalget i folketingsåret 1996-97.

Forbudet mod lægers behandling af enlige kvinder og

lesbiske par med kunstig befrugtning indeholder desuden en række

absurde konsekvenser. Medens IVF-behandling kun må udføres af

læger eller under en læges ansvar, er dette ikke tilfældet

for insemination med brug af donorsæd. Alle kan i princippet tilbyde

denne behandling. Det er derfor absurd, at det er forbudt for læger,

som må formodes at have særlige gode kvalifikationer for at give

en sådan behandling under betryggende forhold, at udføre denne

behandling på enlige kvinder eller kvinder, der lever i et lesbisk

parforhold. Konsekvensen kan være, at de nævnte persongrupper

enten tvinges til udlandet eller ud på det grå og mere

ukontrollerede marked med stor risiko for f.eks. at få overført

HIV-smitte. Endvidere er det muligt at rekvirere sæd fra udenlandske

sædbanker via Internettet, så forbudet i realiteten kun rammer de

kvinder, der har brug for lægelig behandling, hvor almindelig

insemination ikke er tilstrækkelig.

Den fastsatte aldersgrænse for kvinden i lovens § 6

findes urimelig og bør erstattes af den begrænsning, der

følger af fuldstændigt ophør af reproduktionsevnen af

naturlige samt aldersbetingede årsager.

Et syvende mindretal (Det Radikale Venstres medlem

af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet

oplyser, at Det Radikale Venstres folketingsgruppe er fritstillet med hensyn

til stillingtagen til de stillede ændringsforslag.

Et ottende mindretal (Enhedslistens medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil

redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2.

behandling.

Et niende mindretal (Kristeligt Folkepartis

medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af

mindretallet under nr. 1, 3, 5-7, 9-11, 14-21, 23-26, 28-31 og 33 stillede

ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (V,

KF og DF):

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

01. I § 1, stk.

1, udgår »jf. dog §

18,«.«

Af et mindretal (CD), tiltrådt af et mindretal (S

og RV):

2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

02. § 3

ophæves.«

Af et mindretal (KRF):

3) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

03. § 3 affattes

således:

»

§ 3. Kunstig

befrugtning må kun tilbydes kvinder, som har været gift i 3

år. Ægteskabet skal fortsat bestå ved behandlingens

påbegyndelse, jf. § 23, stk.1.««

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF og

DF):

4) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

04. I § 3

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»

Stk. 2. Hvis den

behandlende læge får mistanke om, at en kvinde, der modtager

behandling for ufrivillig barnløshed, har et misbrug af alkohol eller

narkotiske stoffer, eller har en formodning om, at forældrene ikke er i

stand til at yde barnet den nødvendige omsorg, kan den behandlende

læge anmode adoptionssamrådet om en vurdering af parrets egnethed

som kommende forældre. ««

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (KF og

DF):

5) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

05. Efter § 3

indsættes som ny paragraf:

»

§ 3 a. Kunstig

befrugtning må kun tilbydes par, når det efter en lægelig

vurdering skønnes at være usandsynligt, at parret kan opnå

graviditet ad naturlig vej, herunder efter tilrådet operation eller

behandling.««

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal

(DF):

6) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

06. Efter § 3

indsættes som ny paragraf:

»

§ 3 b. Par, der

ønsker kunstig befrugtning, skal godkendes.

Stk. 2. Godkendelse skal ske på grundlag af en

vurdering af parrets helbredsmæssige og sociale situation samt

tidligere straffelovsovertrædelser.

Stk. 3. Behandling af sager efter stk. 1 henlægges

til de i § 25 a i adoptionsloven nævnte samråd. Et samråds

afgørelser kan indbringes for adoptionsnævnet, jf. § 25 b i

adoptionsloven.

Stk. 4. Sundhedsministeren fastsætter nærmere

regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-3.««

Af et mindretal (KRF):

7) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

07. I § 5

ændres »eller« til: »og«, og »partner« ændres til: »ægtefælle«.«

Af et mindretal (CD):

8) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

08. § 6 affattes

således:

»

§ 6. Kunstig

befrugtning må ikke finde sted i de tilfælde, hvor årsagen

til en kvindes eller en mands ufrugtbarhed med sikkerhed kan tilskrives

fuldstændigt ophør af reproduktionsevnen af naturlige og

aldersbetingede årsager.««

Af et mindretal (KRF):

9) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

09. § 7 affattes

således:

»

§ 7. Der må

ikke foretages genetisk undersøgelse af et befrugtet æg eller et

fosteranlæg.««

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (KF og

DF):

10) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»010

. Efter § 11

indsættes i kapitel 2 som ny paragraf:

»

§ 11 a. Hvis en

kvinde har udviklet mere end én ægblære (follikel), skal

der afstås fra videre behandling med henblik på etablering af

graviditet ved hjælp af kunstig befrugtning.

Stk. 2. Der må ikke oplægges mere end 1

befrugtet æg for hver behandlingscyklus.««

Af et mindretal (KRF):

11) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»0

11. § 14

ophæves.«

Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (V og

DF):

12) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»0

12. § 14, stk.

1, affattes således:

»

Donation af æg med det

formål at opnå graviditet hos en anden kvinde er tilladt.««

Af et mindretal (CD), tiltrådt af et mindretal (S og

RV):

13) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

013. § 14, stk.

2, affattes således:

»

Stk. 2. Kunstig

befrugtning med æg doneret af en anden kvinde må ikke finde sted,

hvis den donerende kvindes identitet på forhånd er kendt af den

modtagende kvinde eller af det modtagende par, ligesom den modtagende kvinde

eller det modtagende par ikke på forhånd må bestemme donors

identitet.««

Af et mindretal (KRF):

14) Nr. 1 affattes således:

»1.

§ 15 affattes således:

»

§ 15. Nedfrysning

af menneskelige æg må ikke finde sted.

Stk. 2. Der må ikke befrugtes flere æg ad

gangen, end der påtænkes oplagt i kvinden.««

15) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»014. I § 16 indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»

Stk. 2. Det er ikke

tilladt at bringe ubefrugtede eller befrugtede menneskelige æg,

fosteranlæg eller menneskelig donorsæd, der er udtaget i

udlandet, med ind i landet. ««

16) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

015. I § 17, stk. 1

og 2, udgår »donation,«.«

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (V, KF

og DF):

17) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

016. § 18

affattes således:

»

§ 18. Kunstig

befrugtning med sæd må kun tilbydes af personer, der er

læger eller under en læges ansvar.««

Af et mindretal (KRF):

18) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

017. Efter § 18

indsættes som ny paragraf:

»

§ 18 a. Kunstig

befrugtning ved brug af sædcelleinjektion (ICSI) er ikke tilladt.««

19) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

018. I § 19

udgår »eller

samleverens«.«

20) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

019. I § 20, stk. 1

og 2, udgår »donation,«, og

»donorsæd« ændres til: »sæd« .«

21) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

020. I § 23, stk.

1, udgår »eller

partner«.«

Af et mindretal (CD), tiltrådt af et mindretal (S og

RV):

22) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

021. § 23, stk. 1,

1. pkt., affattes således:

»

Før

behandling med kunstig befrugtning indledes, skal der indhentes skriftligt

samtykke til behandlingen fra kvinden og tillige fra dennes eventuelle

ægtefælle eller partner.««

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal

(DF):

23) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

022. I § 23, stk.

2, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»

Sundhedsstyrelsen udarbejder skriftligt

informationsmateriale.««

Af et mindretal (KRF):

24) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

023. § 23, stk. 3,

ophæves.«

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (KF og

DF):

25) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

024. Efter § 23

indsættes som ny paragraf:

»

§ 23 a.

Fosterreduktion ved flerfold graviditet efter kunstig befrugtning kan ske, i

det omfang indgrebet er nødvendigt for at afværge alvorlig fare

for kvindens liv eller helbred og denne fare er udelukkende eller ganske

overvejende lægeligt begrundet.

Stk. 2. Kvinden skal forud for indgrebet vejledes af en

læge om indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt om den

risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet.

Stk. 3. En kvinde, der er blevet flerfold gravid efter

kunstig befrugtning, skal gøres opmærksom på, at hun ved

henvendelse til amtskommunen (kommunen) kan få vejledning om de

foreliggende muligheder for støtte til gennemførelse af

svangerskabet og for støtte efter børnenes fødsel, jf.

lov om svangerskabsafbrydelse § 8, stk. 2.««

Af et mindretal (KRF):

26) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

025. § 24

ophæves.«

Af et mindretal (CD), tiltrådt af et mindretal (S og

RV):

27)

Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

026. I § 24

ændres »at et par« til: »at en kvinde eller et par«.«

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (V, KF

og DF):

28) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

027. Efter kapitel 6

indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 6 a

Betaling for kunstig befrugtning

§ 24 b.

Sundhedsministeren fastsætter regler om betaling

for kunstig befrugtning ved en amtskommunes sygehusvæsen med henblik

på en højere grad af økonomisk ligestilling mellem

behandling for barnløshed og adoption.««

Af et mindretal (KRF):

29) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

028. § 25

affattes således:

»

§ 25.

Biomedicinske forsøg på befrugtede æg, fosteranlæg

eller kønsceller må ikke finde sted.««

30) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

029. § 26, 2.

pkt., ophæves.«

31) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

030. § 27

ophæves.«

Af et mindretal (CD), tiltrådt af et mindretal (S og

RV):

32) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

031. I § 29, stk.

2, ændres »og det

par« til: »og den kvinde eller det par«.«

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (V og

DF):

33) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

032. § 30, stk. 5,

affattes således:

»

Stk. 5.

Sundhedsministeren fremsætter forslag til revision af loven i

folketingsåret 2002-03.««

Bemærkninger

Til nr. 1 og 17

Formålet med forslagene er, at det ikke

længere skal være tilladt for personer, der ikke er læger

eller under en læges ansvar, at tilbyde insemination. Bestemmelsen er

blandt andet begrundet i hensynet til overholdelsen af intentionen i lovens §

3, hvorefter enlige og lesbiske samlevere ikke har adgang til kunstig

befrugtning. § 3 omfatter kun insemination som befrugtningsmetode, hvis

inseminationen foretages af en person, der er læge eller under en

læges ansvar. Endvidere giver udbydere af insemination uden for lovens

område problemer med hensyn til kontrol med donorsæd, herunder

hensynet til geografisk spredning, antal børn efter samme donor og

risiko for (arvelige) sygdomme.

Til nr. 2

Det foreslås, at bestemmelsen om, at læger kun

må tilbyde behandling med kunstig befrugtning til kvinder, som enten er

gift, eller som lever sammen med en mand i et ægteskabslignende

forhold, ophæves. Herefter kan læger behandle enlige kvinder med

kunstig befrugtning, såfremt de i øvrigt opfylder lovens

betingelser.

Til nr. 3, 7, 19 og 21

Efter ændringsforslag nr. 3 skal det kun være

ægtepar, der kan få kunstig befrugtning. Endvidere skal

ægteskabet have bestået i 3 år og fortsat bestå,

når behandlingen påbegyndes. Forslaget er stillet for at sikre en

høj grad af stabilitet i kvindens og mandens forhold af hensyn til det

kommende barns bedste, jf. FN s børnekonvention artikel 3. Samfundet

har en forpligtelse til at sikre børn en så god og tryg

opvækst som muligt, når vi med samfundets hjælp på

kunstig vis griber ind i den naturlige menneskelige skabelsesproces og er med

til at skabe liv.

De under nr. 7, 19 og 21 nævnte ændringer er

konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 3,

således at det af andre steder i lovteksten fremgår, at samlevere

ikke kan få kunstig befrugtning.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget ønsker

forslagsstillerne, at den behandlende læge får mulighed for at

henvise et par til godkendelse i adoptionssamrådet. Baggrunden herfor

er, at der er beskevet tilfælde, hvor den behandlende læge var i

tvivl om, hvorvidt de kommende forældre virkelig var i stand til at yde

barnet den nødvendige omsorg, og hvor barnet er blevet tvangsfjernet

umiddelbart efter fødslen.

Til nr. 5

Forslaget skal sikre, at kunstig befrugtning kun tilbydes

par, hvor det må anses for umuligt, at der kan etableres graviditet ved

samleje mellem kvinden og manden. Hvis en operation eller behandling m.v. kan

muliggøre graviditet ad naturlig vej, kan parret ikke få adgang

til kunstig befrugtning.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget indføres en

godkendelsesordning for par, der ønsker kunstig befrugtning, ligesom

adoptanter i dag skal godkendes.

Forslaget skal primært sikre, at misbrugere,

seksuelle krænkere med flere så vidt muligt ikke får adgang

til kunstig befrugtning. Undersøgelse af

straffelovsovertrædelser er medtaget for at kunne have en vis sikkerhed

for, at personer dømt for eksempelvis vold eller seksuelle overgreb

mod børn ikke kan få kunstig befrugtning.

Forslaget vil også kunne sikre overholdelsen af

lovens § 3, hvorefter enlige kvinder ikke kan få kunstig befrugtning.

Det har i praksis vist sig vanskeligt for den behandlende læge at sikre

overholdelsen af lovens § 3. Godkendelsesordningen fritager lægerne for

dette ansvar, og lægger det over til den særlige

godkendelsesmyndighed.

Adoptionssamrådene tillægges

godkendelseskompetencen, idet disse i forvejen beskæftiger sig med

godkendelse af kommende forældre. Sundhedsministeren bemyndiges til at

udarbejde regler for, hvilke krav der med udgangspunkt i kravene til

adoptanter skal stilles til par, der ønsker kunstig befrugtning. En

fuldstændig overførelse af kravene fra adoptionsområdet er

ikke tilsigtet, da det ikke er alle krav, der findes anvendelige, for

så vidt angår kunstig befrugtning. Dette skyldes den principielle

forskel på de to områder, nemlig at der ved adoption allerede

findes et barn, som ikke er adoptanternes biologiske barn. Mange giverlande

på adoptionsområdet stiller endvidere særlige betingelser

til de kommende forældre. Ved kunstig eller assisteret befrugtning

forholder det sig anderledes. Her er der tale om forældrenes eget eller

delvis eget biologiske barn. Ved assisteret befrugtning er der tale om, at

parret har brug for samfundets hjælp til at skabe

ønskebørnene. Når vi som samfund ønsker at stille

denne teknik til rådighed og hjælpe mennesker, der ikke ved egen

hjælp kan få børn, bør vi som samfund også

tage stilling til, hvem der skal kunne nyde godt af denne teknik ud fra

hensynet til barnets bedste, jf. FN s børnekonvention artikel 3.

Til nr. 8

Det foreslås, at lovens aldersgrænse på

45 år ophæves.

Til nr. 9

Med ændringsforslaget afskaffes muligheden for at

undersøge befrugtede æg og fosteranlæg for alvorlige

arvelige sygdomme eller væsentlige kromosomabnormiteter

(ægsortering), jf. lovens § 7. Kunstig befrugtning må ikke som i

dag fungere som et grundlag for skjult arvehygiejne, hvor mennesker ikke

tillægges værdi i kraft af deres eksistens, men på grund af

deres evner og egenskaber. Det er i dag op til lægerne og de

bioteknologiske landvindinger at udfylde standarderne »alvorlig arvelig sygdom« og »væsentlig kromosomabnormitet« ofte i kombination med ønsker fra kommende

forældre om raske og normale børn. Endvidere skal udvidelser i

antallet af sygdomme og kromosomabnormiteter, som befrugtede æg og

fosteranlæg undersøges for, ikke godkendes efter den

særlige godkendelsesprocedure i lovens § 21. Bestemmelsen omfatter

udelukkende nye behandlings- og diagnosticeringsmetoder.

Til nr. 10

Forslaget tilsigter at undgå flerfold graviditeter

og fosterreduktion. I dag anbefales det at afstå fra videre behandling

med henblik på etablering af graviditet, hvis kvinden har udviklet mere

end to follikler (maksimum fem modne follikler). Dette indebærer en

risiko for flerfold graviditet, som kan føre til fosterreduktion. Det

foreslås derfor, at der uanset den nedsatte graviditetsmulighed kun

etableres graviditet, hvor kvinden har udviklet én follikel. Med samme

begrundelse foreslås det, at der kun må oplægges ét

befrugtet æg per behandlingscyklus. I dag anbefales det, at der

højst oplægges tre befrugtede æg. Den svenske

Socialstyrelse har for nylig anbefalet, at der kun oplægges ét

æg ved kunstig befrugtning for at undgå flerfold graviditet, der

kan indebære en større sygdoms- og dødelighedsrisiko hos

de ofte for tidligt fødte børn.

Til nr. 11, 16, 20, 24 og 26

Forslagene afskaffer muligheden for donation af æg

og sæd. Donation fører til en uhensigtsmæssig opsplitning

af forældreskabet, som bør undgås ikke mindst af hensyn

til barnet.

Til nr. 12

Ændringsforslaget ligestiller donation af æg

med donation af sæd, således at der hermed åbnes mulighed

for, at alle kvinder kan donere æg med det formål at opnå

graviditet hos en anden kvinde. Forslagsstillerne har hidtil været imod

denne mulighed, men er nu, efter at der er indført mere

skånsomme metoder, der ikke sygeliggør de donerende kvinder,

åbne over for denne mulighed.

Til nr. 13, 22, 27 og 32

De foreslåede ændringer af § 14, stk. 2, § 23,

stk. 1, § 24 og § 29, stk. 2, er alle konsekvensrettelser som følge af

den foreslåede ophævelse af § 3.

Til nr. 14 og 30

Det bør hverken være tilladt at nedfryse

ubefrugtede eller befrugtede æg, da det er udtryk for en

tingsliggørelse af menneskeligt liv. Dette syn på mennesket

(også det spirende) reducerer mennesket til et reservedelslager, et

objekt, der ikke har krav på samme etiske hensyn som andre mennesker.

Derfor bør der heller ikke frembringes flere befrugtede æg, end

der skal oplægges i kvinden.

Til nr. 15

Ændringsforslaget vil indføre et importforbud

som modsvar til forbudet mod eksport af befrugtede og ubefrugtede

menneskelige æg, der er udtaget her i landet med henblik på

kunstig befrugtning eller forskning, jf. lovens § 16. I forhold til § 16 er

der i forslaget medtaget et forbud mod import af menneskelig donorsæd,

der er udtaget i udlandet. Donorsæd er blandt andet medtaget i dette

forslag for bedre at kunne sikre, at lovens § 3 bliver overholdt, og for at

sikre en bedre kontrol med sæden. Det er vigtigt med kontrol af donor

og dennes sæd for at undgå videregivelse af sygdomme, herunder

også arvelige, for at undgå for lille geografisk spredning af

børn fra donor, for at sikre at, donor kun bliver genetisk far til et

begrænset antal børn, og for at sikre, at der tages hensyn til

et kommende barns fremtoningspræg.

Til nr. 18

Ændringsforslaget afskaffer den metode, der

anvendes, når mandens sædkvalitet er for dårlig til, at

befrugtning kan ske på normal vis. Det er endnu ikke blevet

påvist, at dårlig sædkvalitet ikke er arvelig. Endvidere

indebærer metoden en mulighed for kønsvalg, der ikke er tilladt,

medmindre det sker for at undgå en alvorlig arvelig kønsbundet

sygdom, jf. lovens § 8.

Til nr. 23

Efter ændringsforslaget er det Sundhedsstyrelsen og

ikke de enkelte klinikker, der udarbejder det skriftlige materiale, der skal

danne grundlag for parrets informerede samtykke. Kravet er indført for

at sikre et mere ensartet grundlag for samtykket. Dette gælder for

eksempel information om behandlingens effektivitet og risici, risiko ved

hormonbehandling og risiko for flerfold graviditet m.v.

Ændringsforslaget medfører ikke, at klinikkerne skal afholde sig

fra at give information, der vedrører den konkrete klinik og dens

praksis (ud over, hvad der er fastsat af Sundhedsstyrelsen).

Til nr. 25

Med ændringsforslaget lovfæstes der

betingelser for fosterreduktion, der indtil nu kun har været fastsat

vejledende retningslinjer for. Det anses for mere hensigtsmæssigt, at

betingelser for fosterreduktion fremgår direkte af loven, idet der er

tale om et alvorligt indgreb, hvor liv bringes til afslutning. Desuden

indebærer indgrebet en betydelig risiko for såvel fostre som

moderen.

Efter forslaget kan der foretages reduktion i antallet af

fostre, i det omfang indgrebet er begrundet i nødretlige hensyn til

kvinden, som beskrevet i bestemmelsens stk. 1.

Forslaget giver endvidere kvinder, der ønsker

fosterreduktion ved flerfold graviditet efter kunstig befrugtning, ret til

samme information og vejledning, som abortsøgende er sikret efter § 8

i lov om svangerskabsafbrydelse.

Til nr. 28

Formålet med ændringsforslagene er at

indføre brugerbetaling for kunstig befrugtning. Formålet med

brugerbetalingen er at tilskynde flere par til at vælge adoption frem

for kunstig befrugtning. Der er mange børn i verden, der trænger

til en familie. Barnløshed er ikke en sygdom i gængs forstand,

idet nogle mennesker vælger kunstig befrugtning, mens andre enten

vælger at forblive barnløse eller adopterer. Personer, der er

syge, har ikke samme valgmulighed.

Til nr. 29 og 31

Ændringsforslagene afskaffer hjemlen til

forsøg på befrugtede æg, fosteranlæg og

kønsceller.

Til nr. 33

Ændringsforslaget skal sikre, at Folketinget

får anledning til at tage stilling til den bioteknologiske udvikling

på området. Det er væsentligt, at Folketinget tager

stilling til de udvidede muligheder, før en uønsket udvikling

bliver uafvendelig. Ellers bliver det de nye muligheder, patientønsker

og lægerne, der afgør, hvad der er etisk acceptabelt.

Lovrevisionen sikrer endvidere en bred debat i medierne og høring af

organisationer, myndigheder og Det Etiske Råd.

Lone Møller (S)

nfmd.

Hanne Andersen (S) Dorte Bennedsen (S)

Anne-Marie Meldgaard (S) Sandy Brinck (S)

Anni Svanholt (SF)

Yvonne Herløv Andersen (CD) fmd.

Inger Marie Bruun-Vierø (RV)

Frank Aaen (EL) Jørgen Winther (V)

Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V)

Gyda Kongsted (V) Henriette Kjær (KF)

Knud Erik Kirkegaard (KF) Birthe Skaarup (DF)

Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Lignende dokumenter