Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget
den 10. maj 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og
forskning m.v.
(Opbevaringstid for nedfrosne æg)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller
mundtlige henvendelser fra:
Christensen, Eva Zola og Charlotte Obel, Roskilde,
Harck, Erik Friis, Hillerød,
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske og
Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse.
Der er af nogle mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Det bemærkes, at en del af disse
ændringsforslag har en sådan karakter, at der, hvis de vedtages,
bør stilles ændringsforslag til 3. behandling til titlen med
henblik på, at undertitlen bliver dækkende for indholdet af
lovforslaget.
Herefter indstiller et mindretal
(Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse
med de under nr. 2, 13, 22, 27 og 32 stillede ændringsforslag, idet
nogle af disse medlemmer af udvalget dog vil redegøre for deres
stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling, ligesom
nogle medlemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe vil stemme
Læs alt
anderledes til visse af ændringsforslagene.
Et andet mindretal (Venstres medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet under
nr. 4 og de under nr. 1, 12, 17, 28 og 33 stillede ændringsforslag.
Venstres medlemmer stemmer individuelt både til lovforslaget og til de
stillede ændringsforslag. Venstres folketingsgruppe støtter
lovforslaget om, at opbevaringstiden for nedfrosne æg udvides fra 2 til
4 år. Enkelte medlemmer vil dog stemme imod lovforslaget. Venstre
finder det bemærkelsesværdigt, at mange af de stillede
ændringsforslag til lovforslaget har større betydning og
rækkevidde end selve lovforslaget, og at det bliver
ændringsforslagenes skæbne, der bliver afgørende for,
hvordan flertallet i Venstres gruppe vil stemme ved 3. behandling.
Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det
af mindretallet under nr. 12 og de under nr. 1, 4, 5, 10, 17, 25 og 28
stillede ændringsforslag, idet det bemærkes, at medlemmerne af
den konservative folketingsgruppe stemmer individuelt.
Et fjerde mindretal (Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling. Mindretallet, der oplyser, at folketingsgruppen vil stemme
individuelt, vil redegøre for sin stilling til de stillede
ændringsforslag ved 2. behandling.
Et femte mindretal (Dansk Folkepartis medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1,
4, 5, 6, 10, 12, 17, 23, 25, 28 og 33 stillede ændringsforslag, idet
mindretallet oplyser, at folketingsgruppen stemmer individuelt.
Et sjette mindretal (Centrum-Demokraternes medlem
af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
mindretallet under nr. 2, 8, 13, 22, 27 og 32 stillede ændringsforslag,
idet mindretallet vil redegøre for sin stilling til det under nr. 12
stillede ændringsforslag ved 2. behandling. Mindretallet oplyser, at
Centrum-Demokraternes folketingsgruppe stemmer individuelt. Formålet
med de af mindretallet stillede ændringsforslag er at annullere de
ændringer, der blev vedtaget i folketingsåret 1996-97 i
forbindelse med behandlingen af L 5, forslag til lov om kunstig befrugtning i
forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., og
som indebar restriktioner i forhold til, hvem der kunne få kunstig
befrugtning. Mindretallet ønsker derigennem at fastholde et
grundlæggende princip om, at man lovgiver om, hvilke behandlinger der
skal tilbydes, men ikke om, hvem der kan få dem tilbudt.
Ændringsforslag nr. 2, 13, 22, 27 og 32 er identiske
med de ændringer, der blev foreslået i L 53 (forslag til lov om
ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig
behandling, diagnostik og forskning m.v.) i folketingsåret 1997-98.
Lov om kunstig befrugtning regulerer de aktiviteter,
læger må foretage i forbindelse med, at graviditet søges
opnået på anden måde end ved samleje mellem en kvinde og en
mand. Det sidste omhandler først og fremmest kunstig befrugtning uden
for kvindens krop i form af den såkaldte reagensglasbefrugtning
(IVF-behandling) og mikroinsemination. Også brug af donorsæd er
omfattet af loven.
I lovens § 3 er det fastsat, at læger kun må
tilbyde kunstig befrugtning til kvinder, som er gift, eller som lever sammen
med en mand i et ægteskabslignende forhold. Bestemmelsen var ikke
medtaget i sundhedsministerens oprindelige lovforslag, men kom til under
Folketingets behandling. Lovens § 6 fastsætter en aldersgrænse
for den kvinde, der ønsker behandling, på 45 år.
Forbudet mod lægers behandling af enlige kvinder og
lesbiske par forekommer ikke særlig velbegrundet og virker
diskriminerende over for en bestemt gruppe mennesker, ligesom forbudet
medfører en række absurde konsekvenser.
I forbindelse med vedtagelsen af forbudet blev der
argumenteret med, at det må antages at være barnets tarv at have
både en far og en mor. Der er imidlertid omfattende dokumentation for,
at børn trives fortrinligt i familier, hvor forældrene er
homoseksuelle. Der henvises til den sammenfatning af forskning herom, som
fremgår af L 5 - bilag 105 i forbindelse med behandlingen af
lovforslaget i Sundhedsudvalget i folketingsåret 1996-97.
Forbudet mod lægers behandling af enlige kvinder og
lesbiske par med kunstig befrugtning indeholder desuden en række
absurde konsekvenser. Medens IVF-behandling kun må udføres af
læger eller under en læges ansvar, er dette ikke tilfældet
for insemination med brug af donorsæd. Alle kan i princippet tilbyde
denne behandling. Det er derfor absurd, at det er forbudt for læger,
som må formodes at have særlige gode kvalifikationer for at give
en sådan behandling under betryggende forhold, at udføre denne
behandling på enlige kvinder eller kvinder, der lever i et lesbisk
parforhold. Konsekvensen kan være, at de nævnte persongrupper
enten tvinges til udlandet eller ud på det grå og mere
ukontrollerede marked med stor risiko for f.eks. at få overført
HIV-smitte. Endvidere er det muligt at rekvirere sæd fra udenlandske
sædbanker via Internettet, så forbudet i realiteten kun rammer de
kvinder, der har brug for lægelig behandling, hvor almindelig
insemination ikke er tilstrækkelig.
Den fastsatte aldersgrænse for kvinden i lovens § 6
findes urimelig og bør erstattes af den begrænsning, der
følger af fuldstændigt ophør af reproduktionsevnen af
naturlige samt aldersbetingede årsager.
Et syvende mindretal (Det Radikale Venstres medlem
af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet
oplyser, at Det Radikale Venstres folketingsgruppe er fritstillet med hensyn
til stillingtagen til de stillede ændringsforslag.
Et ottende mindretal (Enhedslistens medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil
redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2.
behandling.
Et niende mindretal (Kristeligt Folkepartis
medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
mindretallet under nr. 1, 3, 5-7, 9-11, 14-21, 23-26, 28-31 og 33 stillede
ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (V,
KF og DF):
1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
01. I § 1, stk.
1, udgår »jf. dog §
18,«.«
Af et mindretal (CD), tiltrådt af et mindretal (S
og RV):
2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
02. § 3
ophæves.«
Af et mindretal (KRF):
3) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
03. § 3 affattes
således:
»
§ 3. Kunstig
befrugtning må kun tilbydes kvinder, som har været gift i 3
år. Ægteskabet skal fortsat bestå ved behandlingens
påbegyndelse, jf. § 23, stk.1.««
Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF og
DF):
4) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
04. I § 3
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»
Stk. 2. Hvis den
behandlende læge får mistanke om, at en kvinde, der modtager
behandling for ufrivillig barnløshed, har et misbrug af alkohol eller
narkotiske stoffer, eller har en formodning om, at forældrene ikke er i
stand til at yde barnet den nødvendige omsorg, kan den behandlende
læge anmode adoptionssamrådet om en vurdering af parrets egnethed
som kommende forældre. ««
Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (KF og
DF):
5) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
05. Efter § 3
indsættes som ny paragraf:
»
§ 3 a. Kunstig
befrugtning må kun tilbydes par, når det efter en lægelig
vurdering skønnes at være usandsynligt, at parret kan opnå
graviditet ad naturlig vej, herunder efter tilrådet operation eller
behandling.««
Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal
(DF):
6) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
06. Efter § 3
indsættes som ny paragraf:
»
§ 3 b. Par, der
ønsker kunstig befrugtning, skal godkendes.
Stk. 2. Godkendelse skal ske på grundlag af en
vurdering af parrets helbredsmæssige og sociale situation samt
tidligere straffelovsovertrædelser.
Stk. 3. Behandling af sager efter stk. 1 henlægges
til de i § 25 a i adoptionsloven nævnte samråd. Et samråds
afgørelser kan indbringes for adoptionsnævnet, jf. § 25 b i
adoptionsloven.
Stk. 4. Sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-3.««
Af et mindretal (KRF):
7) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
07. I § 5
ændres »eller« til: »og«, og »partner« ændres til: »ægtefælle«.«
Af et mindretal (CD):
8) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
08. § 6 affattes
således:
»
§ 6. Kunstig
befrugtning må ikke finde sted i de tilfælde, hvor årsagen
til en kvindes eller en mands ufrugtbarhed med sikkerhed kan tilskrives
fuldstændigt ophør af reproduktionsevnen af naturlige og
aldersbetingede årsager.««
Af et mindretal (KRF):
9) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
09. § 7 affattes
således:
»
§ 7. Der må
ikke foretages genetisk undersøgelse af et befrugtet æg eller et
fosteranlæg.««
Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (KF og
DF):
10) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»010
. Efter § 11
indsættes i kapitel 2 som ny paragraf:
»
§ 11 a. Hvis en
kvinde har udviklet mere end én ægblære (follikel), skal
der afstås fra videre behandling med henblik på etablering af
graviditet ved hjælp af kunstig befrugtning.
Stk. 2. Der må ikke oplægges mere end 1
befrugtet æg for hver behandlingscyklus.««
Af et mindretal (KRF):
11) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»0
11. § 14
ophæves.«
Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (V og
DF):
12) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»0
12. § 14, stk.
1, affattes således:
»
Donation af æg med det
formål at opnå graviditet hos en anden kvinde er tilladt.««
Af et mindretal (CD), tiltrådt af et mindretal (S og
RV):
13) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
013. § 14, stk.
2, affattes således:
»
Stk. 2. Kunstig
befrugtning med æg doneret af en anden kvinde må ikke finde sted,
hvis den donerende kvindes identitet på forhånd er kendt af den
modtagende kvinde eller af det modtagende par, ligesom den modtagende kvinde
eller det modtagende par ikke på forhånd må bestemme donors
identitet.««
Af et mindretal (KRF):
14) Nr. 1 affattes således:
»1.
§ 15 affattes således:
»
§ 15. Nedfrysning
af menneskelige æg må ikke finde sted.
Stk. 2. Der må ikke befrugtes flere æg ad
gangen, end der påtænkes oplagt i kvinden.««
15) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»014. I § 16 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»
Stk. 2. Det er ikke
tilladt at bringe ubefrugtede eller befrugtede menneskelige æg,
fosteranlæg eller menneskelig donorsæd, der er udtaget i
udlandet, med ind i landet. ««
16) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
015. I § 17, stk. 1
og 2, udgår »donation,«.«
Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (V, KF
og DF):
17) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
016. § 18
affattes således:
»
§ 18. Kunstig
befrugtning med sæd må kun tilbydes af personer, der er
læger eller under en læges ansvar.««
Af et mindretal (KRF):
18) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
017. Efter § 18
indsættes som ny paragraf:
»
§ 18 a. Kunstig
befrugtning ved brug af sædcelleinjektion (ICSI) er ikke tilladt.««
19) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
018. I § 19
udgår »eller
samleverens«.«
20) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
019. I § 20, stk. 1
og 2, udgår »donation,«, og
»donorsæd« ændres til: »sæd« .«
21) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
020. I § 23, stk.
1, udgår »eller
partner«.«
Af et mindretal (CD), tiltrådt af et mindretal (S og
RV):
22) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
021. § 23, stk. 1,
1. pkt., affattes således:
»
Før
behandling med kunstig befrugtning indledes, skal der indhentes skriftligt
samtykke til behandlingen fra kvinden og tillige fra dennes eventuelle
ægtefælle eller partner.««
Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal
(DF):
23) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
022. I § 23, stk.
2, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»
Sundhedsstyrelsen udarbejder skriftligt
informationsmateriale.««
Af et mindretal (KRF):
24) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
023. § 23, stk. 3,
ophæves.«
Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (KF og
DF):
25) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
024. Efter § 23
indsættes som ny paragraf:
»
§ 23 a.
Fosterreduktion ved flerfold graviditet efter kunstig befrugtning kan ske, i
det omfang indgrebet er nødvendigt for at afværge alvorlig fare
for kvindens liv eller helbred og denne fare er udelukkende eller ganske
overvejende lægeligt begrundet.
Stk. 2. Kvinden skal forud for indgrebet vejledes af en
læge om indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt om den
risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet.
Stk. 3. En kvinde, der er blevet flerfold gravid efter
kunstig befrugtning, skal gøres opmærksom på, at hun ved
henvendelse til amtskommunen (kommunen) kan få vejledning om de
foreliggende muligheder for støtte til gennemførelse af
svangerskabet og for støtte efter børnenes fødsel, jf.
lov om svangerskabsafbrydelse § 8, stk. 2.««
Af et mindretal (KRF):
26) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
025. § 24
ophæves.«
Af et mindretal (CD), tiltrådt af et mindretal (S og
RV):
27)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
026. I § 24
ændres »at et par« til: »at en kvinde eller et par«.«
Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (V, KF
og DF):
28) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
027. Efter kapitel 6
indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 6 a
Betaling for kunstig befrugtning
§ 24 b.
Sundhedsministeren fastsætter regler om betaling
for kunstig befrugtning ved en amtskommunes sygehusvæsen med henblik
på en højere grad af økonomisk ligestilling mellem
behandling for barnløshed og adoption.««
Af et mindretal (KRF):
29) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
028. § 25
affattes således:
»
§ 25.
Biomedicinske forsøg på befrugtede æg, fosteranlæg
eller kønsceller må ikke finde sted.««
30) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
029. § 26, 2.
pkt., ophæves.«
31) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
030. § 27
ophæves.«
Af et mindretal (CD), tiltrådt af et mindretal (S og
RV):
32) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
031. I § 29, stk.
2, ændres »og det
par« til: »og den kvinde eller det par«.«
Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (V og
DF):
33) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
032. § 30, stk. 5,
affattes således:
»
Stk. 5.
Sundhedsministeren fremsætter forslag til revision af loven i
folketingsåret 2002-03.««
Bemærkninger
Til nr. 1 og 17
Formålet med forslagene er, at det ikke
længere skal være tilladt for personer, der ikke er læger
eller under en læges ansvar, at tilbyde insemination. Bestemmelsen er
blandt andet begrundet i hensynet til overholdelsen af intentionen i lovens §
3, hvorefter enlige og lesbiske samlevere ikke har adgang til kunstig
befrugtning. § 3 omfatter kun insemination som befrugtningsmetode, hvis
inseminationen foretages af en person, der er læge eller under en
læges ansvar. Endvidere giver udbydere af insemination uden for lovens
område problemer med hensyn til kontrol med donorsæd, herunder
hensynet til geografisk spredning, antal børn efter samme donor og
risiko for (arvelige) sygdomme.
Til nr. 2
Det foreslås, at bestemmelsen om, at læger kun
må tilbyde behandling med kunstig befrugtning til kvinder, som enten er
gift, eller som lever sammen med en mand i et ægteskabslignende
forhold, ophæves. Herefter kan læger behandle enlige kvinder med
kunstig befrugtning, såfremt de i øvrigt opfylder lovens
betingelser.
Til nr. 3, 7, 19 og 21
Efter ændringsforslag nr. 3 skal det kun være
ægtepar, der kan få kunstig befrugtning. Endvidere skal
ægteskabet have bestået i 3 år og fortsat bestå,
når behandlingen påbegyndes. Forslaget er stillet for at sikre en
høj grad af stabilitet i kvindens og mandens forhold af hensyn til det
kommende barns bedste, jf. FN s børnekonvention artikel 3. Samfundet
har en forpligtelse til at sikre børn en så god og tryg
opvækst som muligt, når vi med samfundets hjælp på
kunstig vis griber ind i den naturlige menneskelige skabelsesproces og er med
til at skabe liv.
De under nr. 7, 19 og 21 nævnte ændringer er
konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 3,
således at det af andre steder i lovteksten fremgår, at samlevere
ikke kan få kunstig befrugtning.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget ønsker
forslagsstillerne, at den behandlende læge får mulighed for at
henvise et par til godkendelse i adoptionssamrådet. Baggrunden herfor
er, at der er beskevet tilfælde, hvor den behandlende læge var i
tvivl om, hvorvidt de kommende forældre virkelig var i stand til at yde
barnet den nødvendige omsorg, og hvor barnet er blevet tvangsfjernet
umiddelbart efter fødslen.
Til nr. 5
Forslaget skal sikre, at kunstig befrugtning kun tilbydes
par, hvor det må anses for umuligt, at der kan etableres graviditet ved
samleje mellem kvinden og manden. Hvis en operation eller behandling m.v. kan
muliggøre graviditet ad naturlig vej, kan parret ikke få adgang
til kunstig befrugtning.
Til nr. 6
Med ændringsforslaget indføres en
godkendelsesordning for par, der ønsker kunstig befrugtning, ligesom
adoptanter i dag skal godkendes.
Forslaget skal primært sikre, at misbrugere,
seksuelle krænkere med flere så vidt muligt ikke får adgang
til kunstig befrugtning. Undersøgelse af
straffelovsovertrædelser er medtaget for at kunne have en vis sikkerhed
for, at personer dømt for eksempelvis vold eller seksuelle overgreb
mod børn ikke kan få kunstig befrugtning.
Forslaget vil også kunne sikre overholdelsen af
lovens § 3, hvorefter enlige kvinder ikke kan få kunstig befrugtning.
Det har i praksis vist sig vanskeligt for den behandlende læge at sikre
overholdelsen af lovens § 3. Godkendelsesordningen fritager lægerne for
dette ansvar, og lægger det over til den særlige
godkendelsesmyndighed.
Adoptionssamrådene tillægges
godkendelseskompetencen, idet disse i forvejen beskæftiger sig med
godkendelse af kommende forældre. Sundhedsministeren bemyndiges til at
udarbejde regler for, hvilke krav der med udgangspunkt i kravene til
adoptanter skal stilles til par, der ønsker kunstig befrugtning. En
fuldstændig overførelse af kravene fra adoptionsområdet er
ikke tilsigtet, da det ikke er alle krav, der findes anvendelige, for
så vidt angår kunstig befrugtning. Dette skyldes den principielle
forskel på de to områder, nemlig at der ved adoption allerede
findes et barn, som ikke er adoptanternes biologiske barn. Mange giverlande
på adoptionsområdet stiller endvidere særlige betingelser
til de kommende forældre. Ved kunstig eller assisteret befrugtning
forholder det sig anderledes. Her er der tale om forældrenes eget eller
delvis eget biologiske barn. Ved assisteret befrugtning er der tale om, at
parret har brug for samfundets hjælp til at skabe
ønskebørnene. Når vi som samfund ønsker at stille
denne teknik til rådighed og hjælpe mennesker, der ikke ved egen
hjælp kan få børn, bør vi som samfund også
tage stilling til, hvem der skal kunne nyde godt af denne teknik ud fra
hensynet til barnets bedste, jf. FN s børnekonvention artikel 3.
Til nr. 8
Det foreslås, at lovens aldersgrænse på
45 år ophæves.
Til nr. 9
Med ændringsforslaget afskaffes muligheden for at
undersøge befrugtede æg og fosteranlæg for alvorlige
arvelige sygdomme eller væsentlige kromosomabnormiteter
(ægsortering), jf. lovens § 7. Kunstig befrugtning må ikke som i
dag fungere som et grundlag for skjult arvehygiejne, hvor mennesker ikke
tillægges værdi i kraft af deres eksistens, men på grund af
deres evner og egenskaber. Det er i dag op til lægerne og de
bioteknologiske landvindinger at udfylde standarderne »alvorlig arvelig sygdom« og »væsentlig kromosomabnormitet« ofte i kombination med ønsker fra kommende
forældre om raske og normale børn. Endvidere skal udvidelser i
antallet af sygdomme og kromosomabnormiteter, som befrugtede æg og
fosteranlæg undersøges for, ikke godkendes efter den
særlige godkendelsesprocedure i lovens § 21. Bestemmelsen omfatter
udelukkende nye behandlings- og diagnosticeringsmetoder.
Til nr. 10
Forslaget tilsigter at undgå flerfold graviditeter
og fosterreduktion. I dag anbefales det at afstå fra videre behandling
med henblik på etablering af graviditet, hvis kvinden har udviklet mere
end to follikler (maksimum fem modne follikler). Dette indebærer en
risiko for flerfold graviditet, som kan føre til fosterreduktion. Det
foreslås derfor, at der uanset den nedsatte graviditetsmulighed kun
etableres graviditet, hvor kvinden har udviklet én follikel. Med samme
begrundelse foreslås det, at der kun må oplægges ét
befrugtet æg per behandlingscyklus. I dag anbefales det, at der
højst oplægges tre befrugtede æg. Den svenske
Socialstyrelse har for nylig anbefalet, at der kun oplægges ét
æg ved kunstig befrugtning for at undgå flerfold graviditet, der
kan indebære en større sygdoms- og dødelighedsrisiko hos
de ofte for tidligt fødte børn.
Til nr. 11, 16, 20, 24 og 26
Forslagene afskaffer muligheden for donation af æg
og sæd. Donation fører til en uhensigtsmæssig opsplitning
af forældreskabet, som bør undgås ikke mindst af hensyn
til barnet.
Til nr. 12
Ændringsforslaget ligestiller donation af æg
med donation af sæd, således at der hermed åbnes mulighed
for, at alle kvinder kan donere æg med det formål at opnå
graviditet hos en anden kvinde. Forslagsstillerne har hidtil været imod
denne mulighed, men er nu, efter at der er indført mere
skånsomme metoder, der ikke sygeliggør de donerende kvinder,
åbne over for denne mulighed.
Til nr. 13, 22, 27 og 32
De foreslåede ændringer af § 14, stk. 2, § 23,
stk. 1, § 24 og § 29, stk. 2, er alle konsekvensrettelser som følge af
den foreslåede ophævelse af § 3.
Til nr. 14 og 30
Det bør hverken være tilladt at nedfryse
ubefrugtede eller befrugtede æg, da det er udtryk for en
tingsliggørelse af menneskeligt liv. Dette syn på mennesket
(også det spirende) reducerer mennesket til et reservedelslager, et
objekt, der ikke har krav på samme etiske hensyn som andre mennesker.
Derfor bør der heller ikke frembringes flere befrugtede æg, end
der skal oplægges i kvinden.
Til nr. 15
Ændringsforslaget vil indføre et importforbud
som modsvar til forbudet mod eksport af befrugtede og ubefrugtede
menneskelige æg, der er udtaget her i landet med henblik på
kunstig befrugtning eller forskning, jf. lovens § 16. I forhold til § 16 er
der i forslaget medtaget et forbud mod import af menneskelig donorsæd,
der er udtaget i udlandet. Donorsæd er blandt andet medtaget i dette
forslag for bedre at kunne sikre, at lovens § 3 bliver overholdt, og for at
sikre en bedre kontrol med sæden. Det er vigtigt med kontrol af donor
og dennes sæd for at undgå videregivelse af sygdomme, herunder
også arvelige, for at undgå for lille geografisk spredning af
børn fra donor, for at sikre at, donor kun bliver genetisk far til et
begrænset antal børn, og for at sikre, at der tages hensyn til
et kommende barns fremtoningspræg.
Til nr. 18
Ændringsforslaget afskaffer den metode, der
anvendes, når mandens sædkvalitet er for dårlig til, at
befrugtning kan ske på normal vis. Det er endnu ikke blevet
påvist, at dårlig sædkvalitet ikke er arvelig. Endvidere
indebærer metoden en mulighed for kønsvalg, der ikke er tilladt,
medmindre det sker for at undgå en alvorlig arvelig kønsbundet
sygdom, jf. lovens § 8.
Til nr. 23
Efter ændringsforslaget er det Sundhedsstyrelsen og
ikke de enkelte klinikker, der udarbejder det skriftlige materiale, der skal
danne grundlag for parrets informerede samtykke. Kravet er indført for
at sikre et mere ensartet grundlag for samtykket. Dette gælder for
eksempel information om behandlingens effektivitet og risici, risiko ved
hormonbehandling og risiko for flerfold graviditet m.v.
Ændringsforslaget medfører ikke, at klinikkerne skal afholde sig
fra at give information, der vedrører den konkrete klinik og dens
praksis (ud over, hvad der er fastsat af Sundhedsstyrelsen).
Til nr. 25
Med ændringsforslaget lovfæstes der
betingelser for fosterreduktion, der indtil nu kun har været fastsat
vejledende retningslinjer for. Det anses for mere hensigtsmæssigt, at
betingelser for fosterreduktion fremgår direkte af loven, idet der er
tale om et alvorligt indgreb, hvor liv bringes til afslutning. Desuden
indebærer indgrebet en betydelig risiko for såvel fostre som
moderen.
Efter forslaget kan der foretages reduktion i antallet af
fostre, i det omfang indgrebet er begrundet i nødretlige hensyn til
kvinden, som beskrevet i bestemmelsens stk. 1.
Forslaget giver endvidere kvinder, der ønsker
fosterreduktion ved flerfold graviditet efter kunstig befrugtning, ret til
samme information og vejledning, som abortsøgende er sikret efter § 8
i lov om svangerskabsafbrydelse.
Til nr. 28
Formålet med ændringsforslagene er at
indføre brugerbetaling for kunstig befrugtning. Formålet med
brugerbetalingen er at tilskynde flere par til at vælge adoption frem
for kunstig befrugtning. Der er mange børn i verden, der trænger
til en familie. Barnløshed er ikke en sygdom i gængs forstand,
idet nogle mennesker vælger kunstig befrugtning, mens andre enten
vælger at forblive barnløse eller adopterer. Personer, der er
syge, har ikke samme valgmulighed.
Til nr. 29 og 31
Ændringsforslagene afskaffer hjemlen til
forsøg på befrugtede æg, fosteranlæg og
kønsceller.
Til nr. 33
Ændringsforslaget skal sikre, at Folketinget
får anledning til at tage stilling til den bioteknologiske udvikling
på området. Det er væsentligt, at Folketinget tager
stilling til de udvidede muligheder, før en uønsket udvikling
bliver uafvendelig. Ellers bliver det de nye muligheder, patientønsker
og lægerne, der afgør, hvad der er etisk acceptabelt.
Lovrevisionen sikrer endvidere en bred debat i medierne og høring af
organisationer, myndigheder og Det Etiske Råd.
Lone Møller (S)
nfmd.
Hanne Andersen (S) Dorte Bennedsen (S)
Anne-Marie Meldgaard (S) Sandy Brinck (S)
Anni Svanholt (SF)
Yvonne Herløv Andersen (CD) fmd.
Inger Marie Bruun-Vierø (RV)
Frank Aaen (EL) Jørgen Winther (V)
Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V)
Gyda Kongsted (V) Henriette Kjær (KF)
Knud Erik Kirkegaard (KF) Birthe Skaarup (DF)
Tove Videbæk (KRF)
Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Omfanget af behandling på de regionale sygehuse, vurdering af forældreuegnethed, lempelse af ægdonationsreglerne og forlængelse af opbevaringstiden for nedfrosne æg) Retsinformation · 13. juli 2006
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Omfanget af behandling på de regionale sygehuse, vurdering af forældreuegnethed, lempelse af ægdonationsreglerne og forlængelse af opbevaringstiden for nedfrosne æg) Retsinformation · 12. juli 2006
- Bindende svar – 1. Er spørger fritaget for moms vedrørende behandlinger, som består i, at der sker kunstig befrugtning af æg, der udtages fra kvindens… Landsskatteretten · 7. januar 2014
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Adgang til kunstig befrugtning og opsætning af nedfrosne æg på offentlige sygehuse forbeholdes kvinder, der er gift eller lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold). Retsinformation · 12. juni 2007
- 1996 BTL 5 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KUNSTIG BEFRUGTNING I FORBINDELSE MED LÆGELIG BEHANDLING, DIAGNOSTIK OG FORSKNING M.V. NR L 5 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 13. august 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod tilbud om insemination, hvis behandlingen ikke foretages af personer, der er læger eller under en læges ansvar Retsinformation · 12. marts 2002