Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats for at sikre børn mod påvirkninger fra farlige stoffer

2002/1 BSF 157Beslutningsforslag som fremsatFolketinget22. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 22. april 2003 af Nicolai Wammen (S),

Svend Auken (S), Inger Bierbaum (S),

Pernille Blach Hansen (S),

Torben Hansen (S) og Helge Mortensen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om en skærpet indsats for at sikre børn mod påvirkninger fra

farlige stoffer

Folketinget opfordrer regeringen til at gøre en aktiv

indsats for at forhindre, at børn udsættes for påvirkning fra farlige

stoffer.

Herunder opfordres regeringen til:

1.

At arbejde for et

forbud på EU- eller nationalt niveau mod alle ftalater i alt børnelegetøj.

2.

At arbejde for en

ændring af EU’s legetøjsdirektiv, så grænseværdierne for tungmetaller i

legetøj

fastsættes efter totalindhold og ikke efter indholdet af opløselige

tungmetaller. Hvis det ikke er muligt at få bedre regler igennem på

EU-niveau,

må Danmark gå foran med nationale regler.

3.

At iværksætte en

opprioriteret forskningsindsats rettet mod børns og gravides følsomhed over

for

farlige stoffer, herunder hormonforstyrrende stoffer bl.a. ftalater,

brommerede

flammehæmmere og dioxiner. Samt at iværksætte en undersøgelse af forekomsten

af

Læs alt

brommerede flammehæmmere i danske kvinders brystmælk.

Bemærkninger til forslaget

Dette beslutningsforslag er en del af Socialdemokratiets

udspil på miljø- og sundhedsområdet:

»

Miljø

og sundhed dit og mit liv

«.

Ad 1

Der er mange eksempler på, at børn reagerer på påvirkninger

fra hormonlignende stoffer.

Krop og adfærd er styret af hormoner. En fin balance mellem

de forskellige hormoner afgør, om mennesket fungerer rigtigt, og forskubbes

balancen, vil kroppen reagere. Alt efter køn og alder er der store forskelle

i

kønshormoner.

Helt nye rapporter fra Puerto Rico peger på brystudvikling

hos børn på helt ned til under 2 år, som har været eksponeret for stoffer med

hormonforstyrrende effekter (WHO Document: WHO/PCS/EDC/02.2

»

Global Assesment of the State of the Science

of Endocrine Disruptors

«).

Børn er specielle, fordi deres egne kønshormoner før

puberteten er ekstremt lave, og børn påvirkes ved selv meget små stigninger i

østrogen.

Selv om der på mange områder er for lidt viden om

kemikaliers hormonforstyrrende effekter, er det nødvendigt, at der skrides

til

handling på de områder, hvor der allerede i dag kendes eller er mistanke om

negativ påvirkning af børns sundhed fra farlige stoffer.

Et af de stoffer, som efterhånden er velkendt for at have

en negativ påvirkning af børnenes sundhed, er ftalater (blødgørere). Ftalater

er et kemisk fremstillet plastblødgørende materiale, som anvendes i legetøj

og

mange andre produkter. Ftalater frigøres fra legetøjet, når børn sutter på

det

eller bider i det og kan forårsage skader på lever, nyrer og testikler.

Blødgørere er under mistanke for at:

nedsætte evnen til at

få børn (risiko for blandt andet testikelskader),

have hormonlignende

virkning,

have langtidseffekter

på organismer i vandmiljøet, og herunder

er nogle ftalater

kræftfremkaldende.

Der er i dag forbud mod at sælge legetøj med blødgørere til

børn under 3 år. Men der findes stadig ftalater i blødt plastlegetøj beregnet

til større børn. Blødgørere findes især i bløde legeting som dukker, badedyr,

bolde, badebassiner og svømmevinger m.v. I barnevogne kan der være indtræk af

blød pvc, ligesom de bløde regnslag til barnevogne kan være af pvc. Samtidig

er

en række ftalater undtaget fra det eksisterende forbud til trods for, at de

mistænkes for at have hormonforstyrrende effekter.

Der er udviklet alternativer til blød pvc-plast, blandt

andet EVA-plast, som ikke indeholder blødgørere.

Socialdemokratiet ønsker i forlængelse heraf, at den danske

regering arbejder for et EU-forbud, der gælder alle ftalater i alt legetøj

også til børn over 3 år. Såfremt regeringen ikke kan få tilslutning til

vedtagelse af fælles EU-regler, skal der vedtages et nationalt forbud i

stedet.

Ad 2

Legetøj indeholder ofte tungmetaller, som blandt andet

bruges til at farve legetøj med. Tungmetaller er miljøgifte, som børn er

særlig

følsomme over for.

»

Legetøjsreglerne

«

sætter kun grænser for afgivelse

af tungmetaller, hvilket betyder, at

der ikke er nogen samlet grænse for indhold af eksempelvis sundheds- og

miljøskadelige tungmetaller. Udsivningsreglerne betyder konkret, at der

måles,

hvor meget tungmetal der afgives, hvis et barn sutter på eller sluger

legetøjet. Man tester, hvor meget tungmetal der kan sive ud i en

syreopløsning,

og indbygger en sikkerhedsfaktor, før man ser, om de afgivne mængder

tungmetal

overstiger grænseværdierne.

Men det er ikke nok at se på afgivelse

.

I andre produkter regulerer man det samlede indhold af

tungmetaller. Man kan nemlig ikke altid forudse, hvordan tungmetallerne

frigives. Der er således eksempler på stærkt blyholdigt legetøj, hvor der ved

slid frigives blyholdigt støv selv om grænsen for afgivelse ikke

overskrides.

Der er altså stærkt behov for at sikre bedre regler for

indhold af blandt andet tungmetaller i legetøj. Regeringen bør således

arbejde

for at få ændret legetøjsdirektivet, så grænseværdierne fastsættes efter

totalindholdet af tungmetaller i legetøj.

Hvis det ikke er muligt at få bedre regler igennem på

EU-niveau, må Danmark gå foran med nationale regler.

Danmark har nationale regler for forekomsten af bly,

cadmium og kviksølv, der er fastsat ud fra miljøhensyn, og det er således

oplagt at udvide disse nationale regler til også at omfatte legetøj. Det er

helt uholdbart, at totalindholdet af tungmetaller i legetøj kan være mellem

10

og 100 gange højere end det totalindhold, der må forekomme i emballage. Og

der

kan være 25 gange så meget kviksølv i legetøj, som der tillades i f.eks. en

loftsmaling. Regeringen må tage konkrete skridt til at komme ud af den

uholdbare situation, at der er slappere regler for tungmetaller i legetøjet

end

i andre produkter.

Ad 3

Allerede i dag er det kendt, at kemikalier og andre farlige

stoffer kan påvirke natur og mennesker meget voldsomt. Det gælder i forhold

til

kræft, hormonforstyrrelser, allergi og en lang række andre sygdomme.

Samtidig tyder meget på, at især gravide og børn er særlig

følsomme. Eksempelvis viste en omfattende

undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og Det Europæiske

Miljøagentur (EEA) i foråret 2002, at 40 pct. af alle sygdomme, der skyldes

miljømæssige forhold, rammer børn under 5 år (European Environment Agency and

WHO Regional Office for Europe, Childrens Health and Environment,

En~vironmental

Issue Report No 29, 2002).

Eksponering fra kemiske stoffer, for eksempel

hormonforstyrrende ftalater i kosmetik under graviditeten, mistænkes for at

kunne medføre spontan abort og for at have skadelige effekter, som eventuelt

først ses hos barnet senere i opvæksten. Bekymringen for ftalater bunder i,

at

flere forskere har påvist reproduktionsskader hos dyreunger, når gravide

forsøgsdyr udsættes for dem. De observerede effekter er misdannelse af

hanners

kønsorganer, manglende nedstigning af testiklerne i pungen og små og dårligt

udviklede testikler. I befolkningen ses tilsvarende misdannelser, og f.eks.

misdannet penis og manglende nedstigning af testiklerne i pungen synes at

forekomme hyppigere. Dårlig sædkvalitet kan også skyldes dårlig udvikling af

testiklerne i fostertilværelsen.

Set i dette lys mener Socialdemokratiet, at der er behov

for særlig fokus på en bedre beskyttelse af børn og gravide mod farlige

stoffer.

Det er dybt problematisk, at der findes så begrænset viden

om sammenhængen mellem sygdomme hos børn, aborter m.v. og eksponeringen fra

kemiske stoffer, som tilfældet er i dag. Det er derfor afgørende, at der her

og

nu iværksættes en stærkere forskningsindsats på området for at få kastet lys

over, hvilke initiativer der kan tages, for eksempel i form af særlig lave

grænseværdier,

for at sikre børn og gravide bedre imod påvirkninger fra skadelige stoffer.

Herunder bør det også prioriteres at iværksætte forskning, der ser på

kombinationseffekterne ved farlige stoffer.

Socialdemokratiet vil samtidig opfordre regeringen til at

iværksætte en undersøgelse af forekomsten af brommerede flammehæmmere i

danske

kvinders brystmælk.

Skriftlig fremsættelse

Nicolai Wammen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om en skærpet indsats for at sikre børn mod påvirkninger

fra farlige stoffer.

(Beslutningsforslag nr. B 157).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter