Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats for at sikre børn mod påvirkninger fra farlige stoffer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 22. april 2003 af Nicolai Wammen (S),
Svend Auken (S), Inger Bierbaum (S),
Pernille Blach Hansen (S),
Torben Hansen (S) og Helge Mortensen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om en skærpet indsats for at sikre børn mod påvirkninger fra
farlige stoffer
Folketinget opfordrer regeringen til at gøre en aktiv
indsats for at forhindre, at børn udsættes for påvirkning fra farlige
stoffer.
Herunder opfordres regeringen til:
1.
At arbejde for et
forbud på EU- eller nationalt niveau mod alle ftalater i alt børnelegetøj.
2.
At arbejde for en
ændring af EU’s legetøjsdirektiv, så grænseværdierne for tungmetaller i
legetøj
fastsættes efter totalindhold og ikke efter indholdet af opløselige
tungmetaller. Hvis det ikke er muligt at få bedre regler igennem på
EU-niveau,
må Danmark gå foran med nationale regler.
3.
At iværksætte en
opprioriteret forskningsindsats rettet mod børns og gravides følsomhed over
for
farlige stoffer, herunder hormonforstyrrende stoffer bl.a. ftalater,
brommerede
flammehæmmere og dioxiner. Samt at iværksætte en undersøgelse af forekomsten
af
Læs alt
brommerede flammehæmmere i danske kvinders brystmælk.
Bemærkninger til forslaget
Dette beslutningsforslag er en del af Socialdemokratiets
udspil på miljø- og sundhedsområdet:
»
Miljø
og sundhed dit og mit liv
«.
Ad 1
Der er mange eksempler på, at børn reagerer på påvirkninger
fra hormonlignende stoffer.
Krop og adfærd er styret af hormoner. En fin balance mellem
de forskellige hormoner afgør, om mennesket fungerer rigtigt, og forskubbes
balancen, vil kroppen reagere. Alt efter køn og alder er der store forskelle
i
kønshormoner.
Helt nye rapporter fra Puerto Rico peger på brystudvikling
hos børn på helt ned til under 2 år, som har været eksponeret for stoffer med
hormonforstyrrende effekter (WHO Document: WHO/PCS/EDC/02.2
»
Global Assesment of the State of the Science
of Endocrine Disruptors
«).
Børn er specielle, fordi deres egne kønshormoner før
puberteten er ekstremt lave, og børn påvirkes ved selv meget små stigninger i
østrogen.
Selv om der på mange områder er for lidt viden om
kemikaliers hormonforstyrrende effekter, er det nødvendigt, at der skrides
til
handling på de områder, hvor der allerede i dag kendes eller er mistanke om
negativ påvirkning af børns sundhed fra farlige stoffer.
Et af de stoffer, som efterhånden er velkendt for at have
en negativ påvirkning af børnenes sundhed, er ftalater (blødgørere). Ftalater
er et kemisk fremstillet plastblødgørende materiale, som anvendes i legetøj
og
mange andre produkter. Ftalater frigøres fra legetøjet, når børn sutter på
det
eller bider i det og kan forårsage skader på lever, nyrer og testikler.
Blødgørere er under mistanke for at:
nedsætte evnen til at
få børn (risiko for blandt andet testikelskader),
have hormonlignende
virkning,
have langtidseffekter
på organismer i vandmiljøet, og herunder
er nogle ftalater
kræftfremkaldende.
Der er i dag forbud mod at sælge legetøj med blødgørere til
børn under 3 år. Men der findes stadig ftalater i blødt plastlegetøj beregnet
til større børn. Blødgørere findes især i bløde legeting som dukker, badedyr,
bolde, badebassiner og svømmevinger m.v. I barnevogne kan der være indtræk af
blød pvc, ligesom de bløde regnslag til barnevogne kan være af pvc. Samtidig
er
en række ftalater undtaget fra det eksisterende forbud til trods for, at de
mistænkes for at have hormonforstyrrende effekter.
Der er udviklet alternativer til blød pvc-plast, blandt
andet EVA-plast, som ikke indeholder blødgørere.
Socialdemokratiet ønsker i forlængelse heraf, at den danske
regering arbejder for et EU-forbud, der gælder alle ftalater i alt legetøj
også til børn over 3 år. Såfremt regeringen ikke kan få tilslutning til
vedtagelse af fælles EU-regler, skal der vedtages et nationalt forbud i
stedet.
Ad 2
Legetøj indeholder ofte tungmetaller, som blandt andet
bruges til at farve legetøj med. Tungmetaller er miljøgifte, som børn er
særlig
følsomme over for.
»
Legetøjsreglerne
«
sætter kun grænser for afgivelse
af tungmetaller, hvilket betyder, at
der ikke er nogen samlet grænse for indhold af eksempelvis sundheds- og
miljøskadelige tungmetaller. Udsivningsreglerne betyder konkret, at der
måles,
hvor meget tungmetal der afgives, hvis et barn sutter på eller sluger
legetøjet. Man tester, hvor meget tungmetal der kan sive ud i en
syreopløsning,
og indbygger en sikkerhedsfaktor, før man ser, om de afgivne mængder
tungmetal
overstiger grænseværdierne.
Men det er ikke nok at se på afgivelse
.
I andre produkter regulerer man det samlede indhold af
tungmetaller. Man kan nemlig ikke altid forudse, hvordan tungmetallerne
frigives. Der er således eksempler på stærkt blyholdigt legetøj, hvor der ved
slid frigives blyholdigt støv selv om grænsen for afgivelse ikke
overskrides.
Der er altså stærkt behov for at sikre bedre regler for
indhold af blandt andet tungmetaller i legetøj. Regeringen bør således
arbejde
for at få ændret legetøjsdirektivet, så grænseværdierne fastsættes efter
totalindholdet af tungmetaller i legetøj.
Hvis det ikke er muligt at få bedre regler igennem på
EU-niveau, må Danmark gå foran med nationale regler.
Danmark har nationale regler for forekomsten af bly,
cadmium og kviksølv, der er fastsat ud fra miljøhensyn, og det er således
oplagt at udvide disse nationale regler til også at omfatte legetøj. Det er
helt uholdbart, at totalindholdet af tungmetaller i legetøj kan være mellem
10
og 100 gange højere end det totalindhold, der må forekomme i emballage. Og
der
kan være 25 gange så meget kviksølv i legetøj, som der tillades i f.eks. en
loftsmaling. Regeringen må tage konkrete skridt til at komme ud af den
uholdbare situation, at der er slappere regler for tungmetaller i legetøjet
end
i andre produkter.
Ad 3
Allerede i dag er det kendt, at kemikalier og andre farlige
stoffer kan påvirke natur og mennesker meget voldsomt. Det gælder i forhold
til
kræft, hormonforstyrrelser, allergi og en lang række andre sygdomme.
Samtidig tyder meget på, at især gravide og børn er særlig
følsomme. Eksempelvis viste en omfattende
undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og Det Europæiske
Miljøagentur (EEA) i foråret 2002, at 40 pct. af alle sygdomme, der skyldes
miljømæssige forhold, rammer børn under 5 år (European Environment Agency and
WHO Regional Office for Europe, Childrens Health and Environment,
En~vironmental
Issue Report No 29, 2002).
Eksponering fra kemiske stoffer, for eksempel
hormonforstyrrende ftalater i kosmetik under graviditeten, mistænkes for at
kunne medføre spontan abort og for at have skadelige effekter, som eventuelt
først ses hos barnet senere i opvæksten. Bekymringen for ftalater bunder i,
at
flere forskere har påvist reproduktionsskader hos dyreunger, når gravide
forsøgsdyr udsættes for dem. De observerede effekter er misdannelse af
hanners
kønsorganer, manglende nedstigning af testiklerne i pungen og små og dårligt
udviklede testikler. I befolkningen ses tilsvarende misdannelser, og f.eks.
misdannet penis og manglende nedstigning af testiklerne i pungen synes at
forekomme hyppigere. Dårlig sædkvalitet kan også skyldes dårlig udvikling af
testiklerne i fostertilværelsen.
Set i dette lys mener Socialdemokratiet, at der er behov
for særlig fokus på en bedre beskyttelse af børn og gravide mod farlige
stoffer.
Det er dybt problematisk, at der findes så begrænset viden
om sammenhængen mellem sygdomme hos børn, aborter m.v. og eksponeringen fra
kemiske stoffer, som tilfældet er i dag. Det er derfor afgørende, at der her
og
nu iværksættes en stærkere forskningsindsats på området for at få kastet lys
over, hvilke initiativer der kan tages, for eksempel i form af særlig lave
grænseværdier,
for at sikre børn og gravide bedre imod påvirkninger fra skadelige stoffer.
Herunder bør det også prioriteres at iværksætte forskning, der ser på
kombinationseffekterne ved farlige stoffer.
Socialdemokratiet vil samtidig opfordre regeringen til at
iværksætte en undersøgelse af forekomsten af brommerede flammehæmmere i
danske
kvinders brystmælk.
Skriftlig fremsættelse
Nicolai Wammen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en skærpet indsats for at sikre børn mod påvirkninger
fra farlige stoffer.
(Beslutningsforslag nr. B 157).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats mod hormonforstyrrende stoffer Retsinformation · 30. marts 2007
- Kendelse afsagt af Rettens præsident den 15. maj 2013. — Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-Kommissionen. EU-domme · 15. maj 2013
- Forslag til folketingsbeslutning om krav om obligatoriske indholdslister for legetøj Retsinformation · 21. november 2018
- Kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 19. december 2013. — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland. EU-domme · 19. december 2013
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod ftalaterne DEHP, DBP, BBP og DIBP Retsinformation · 21. november 2015
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud og grønne afgifter som redskaber i indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer Retsinformation · 6. april 2005