Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om klassificering og udfasning af og forbud mod farlige stoffer samt om styrkelse af informationsindsatsen

2002/1 BSF 155Beslutningsforslag som fremsatFolketinget22. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 22. april 2003 af Nicolai Wammen (S),

Svend Auken (S), Inger Bierbaum (S),

Pernille Blach Hansen (S),

Torben Hansen (S) og Helge Mortensen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om klassificering og udfasning af og forbud mod farlige

stoffer

samt om styrkelse af informationsindsatsen

Folketinget opfordrer regeringen til at lægge en mere

offensiv linje i forhold til klassificering og udfasning af og forbud mod

farlige stoffer samt til at styrke informationsindsatsen vedrørende farlige

stoffer.

Derfor opfordres regeringen til:

1.

At arbejde for

etableringen af et EU-regelsæt, der stiller krav om, at der for alle kemiske

stoffer – såvel nye som gamle – skal foreligge oplysninger om

farlighed inden

for 5 år. Ansvaret for fremskaffelse af sådanne oplysninger skal påhvile

producenten. Hvis ikke oplysninger foreligger, skal stoffet ikke kunne

markedsføres.

2.

At arbejde for, at

computerberegninger anerkendes som en gyldig metode til at vurdere et stofs

farlighed.

3.

At fremsætte forslag

på nordisk og EU-plan om, at svane- og blomstmærkede produkter ikke må

indeholde farlige stoffer, herunder stoffer med hormonforstyrrende og/eller

særlig allergifremkaldende effekter, samt sikre, at produkter indeholdende

Læs alt

stoffer, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer,

mærkes

med advarselspåtegnelser.

Bemærkninger til forslaget

Ad 1

Kemikalieområdet er på mange måder ukendt land både for

borgere og myndigheder. Der findes ingen eksakte opgørelser over antallet af

industrielt fremstillede kemikalier, hverken i EU eller i Danmark. Det er

helt

afgørende, at der arbejdes for, at området bliver mere gennemskueligt, og at

de

sundhedsskadelige effekter af brugen af kemikalier kommer frem i lyset. I

dette

arbejde spiller EU en afgørende rolle, fordi den danske kemikalielovgivning i

meget vid udstrækning er underlagt EU’s regler. Det er derfor helt

afgørende,

at Danmark prioriterer kemikalieområdet meget højt og skaber en klar, skarp

og

konsekvent national profil i EU-sammenhæng.

Der er en betydelig mangel på viden om effekterne af de

mange kemiske stoffer, som man møder i hverdagen. Som status er i dag, er det

kun stoffer, som er markedsført efter 1981, der er undersøgt for miljø- og

sundhedsskadelige effekter.

Eksisterende stoffer markedsført før 1981 er ikke

omfattet af et systematisk undersøgelsessystem. Der er således godt 100.000

kemikalier, som kan markedsføres frit, og hvor man ikke kender noget til

eventuelt sundhedsskadelige effekter. Dette bør der naturligvis rettes op på

hurtigst muligt.

Socialdemokratiet opfordrer således regeringen til at

arbejde for, at der for alle kemiske stoffer – såvel nye som gamle

– skal

foreligge oplysninger om farlighed inden for 5 år. Hvis dette ikke er

tilfældet, skal stoffet ikke kunne markedsføres. Det må være producenternes

ansvar at sørge for, at sådanne oplysninger foreligger.

Ad 2

Hvis myndighederne i dag ønsker at indføre begrænsninger i

markedsføringen af et uønsket stof, som mistænkes for at være farligt, er

dette

noget nær en umulig opgave. I EU-lovgivningen stilles der krav om meget

omfattende videnskabelige beviser for sundheds- og miljømæssige risici, før

markedsføringsbegrænsninger kan indføres. Fremskaffelse af disse beviser er

en

tung og meget langsommelig proces, og der er således en betydelig risiko for,

at

farlige stoffer kan få lov at gøre stor skade, inden denne proces er

tilendebragt. Det er helt afgørende for Socialdemokratiet, at myndighederne

får

en langt bedre adgang til hurtigt og konsekvent at sætte begrænsninger for

markedsføringen af et stof, der mistænkes for at være farligt. Ligesom det

overordnet er vigtigt, at der hurtigt skabes et langt større overblik over de

forskellige stoffers farlighed, end der findes i dag.

Hvis forsigtighedsprincippet skal efterleves, nytter det

ikke at skulle vente på detaljerede risikovurderinger af alle de farlige

stoffer, før der sættes ind med anvendelsesbegrænsninger, herunder eventuelle

forbud. Man ved i mange tilfælde på trods af de manglende risikovurderinger,

at

man har at gøre med stoffer, som er kræftfremkaldende, svært nedbrydelige,

bioakkumulerende, fosterbeskadigende, allergifremkaldende, farlige for

vandmiljøet, hormonforstyrrende osv.

Der findes i dag computerprogrammer, som med stor sikkerhed

kan fastslå, om et stof er farligt. Disse beregninger er dog, som det ser ud

i

dag, ikke anerkendte i EU i forhold til at opstille forbud eller

begrænsninger

i anvendelsen. Danmark skal i EU-regi arbejde aktivt for, at

computerberegningerne bliver anerkendt som

»bevismateriale

«

. En anden hensigt med Socialdemokratiets

forslag om øget anvendelse af computerberegninger er, at antallet af

dyreforsøg

hermed kan begrænses til et minimum.

Miljøstyrelsen har offentliggjort såkaldte vejledende

fareklassificeringer på 20.624 kemiske stoffer baseret på computervurderinger

af de omkring 47.000 entydige stoffer på EINECS-listen.

Af de 20.624 stoffer skal 9.538 klassificeres som

»akut dødelig ved indtagelse

«

, 9.668 som

»allergifremkaldende

ved hudkontakt

«

, 1.678 som

»skader arveanlæggene

«

, 642 som

»kræftfremkaldende

«

og 8.730 som

»farlige

i vandmiljøet

«

.

Det er tankevækkende, at næsten halvdelen af de stoffer,

som Miljøstyrelsen således har kunnet regne på, kommer ud med én eller flere

farlige egenskaber.

Samtidig kan tilføjes, at den systematiske vurdering af nye

stoffer efter 1981 har afsløret, at omkring 70 pct. af stofferne skal

klassificeres som farlige.

Resultaterne fra Miljøstyrelsens QSAR-vurderinger og

kendsgerningerne fra den nævnte vurdering af nye stoffer taler sit eget

tydelige sprog: Det vil være helt uforsvarligt både over for miljøet og

menneskets fortsatte sundhed at køre videre med de traditionelle

risikovurderinger, hvor man skal vide alt om stofferne, før der gøres noget.

Der findes så mange tusinde farlige kemiske stoffer, at vi har pligt til at

bruge forsigtighedsprincippet til at få dem ud af markedet hurtigst muligt.

De

farligste først efter en målrettet tidsplan.

Det er på denne baggrund, at Socialdemokratiet opfordrer

regeringen til at presse på for anerkendelse af computerberegninger i

vurderingen af et stofs farlighed.

Ad 3

Hver dag påvirkes menneskers sundhedstilstand i større

eller mindre grad af det miljø, der omgiver os. Dette er ikke en påvirkning,

som man selv vælger, og i mange tilfælde kan man heller ikke selv som borger

stille ret meget op over for den. Der er dog trods alt en række tilfælde,

hvor

det er muligt selv at træffe nogle valg og fravalg, som mindsker de negative

miljøpåvirkninger. Men det kræver, at man er ordentligt klædt på til at tage

stilling til, hvilke påvirkninger man vil acceptere at udsætte sig selv for.

Informationsindsatsen er således meget central. Det er dog samtidig

afgørende,

at denne informationsindsats tilrettelægges, så vejen til de nødvendige

oplysninger er gennemskuelig, let at gå til og uafhængig af

erhvervsinteresser.

Det er således vigtigt at sikre, at alle borgere får

mulighed for at sige fra over for produkter, som indeholder farlige stoffer,

ligesom alle borgere skal have mulighed for at vælge produkter til, som er

miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Socialdemokratiet foreslår derfor en

styrket informationsindsats i relation til miljømærkerne. Det er ganske

enkelt

ikke acceptabelt, at forbrugerne kan købe et produkt i den tro, at det er

særlig miljøvenligt, og samtidig risikere, at produktet indeholder stoffer,

der

er skadelige for sundheden.

Herudover skal produkter, som indeholder stoffer optegnet

på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer derfor mærkes med en

advarselspåtegnelse, hvoraf det fremgår, hvilken sundhedsskadelig effekt,

produktet risikerer at have (i lighed med mærkningen af cigaretpakker).

Mærkningsindsatsen skal ses som en midlertidig

foranstaltning, indtil de uønskede stoffer er endeligt udfasede.

Skriftlig fremsættelse

Nicolai Wammen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om klassificering og udfasning af og forbud mod farlige

stoffer samt om styrkelse af informationsindsatsen.

(Beslutningsforslag nr. B 155).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter