Forslag til folketingsbeslutning om klassificering og udfasning af og forbud mod farlige stoffer samt om styrkelse af informationsindsatsen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 22. april 2003 af Nicolai Wammen (S),
Svend Auken (S), Inger Bierbaum (S),
Pernille Blach Hansen (S),
Torben Hansen (S) og Helge Mortensen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om klassificering og udfasning af og forbud mod farlige
stoffer
samt om styrkelse af informationsindsatsen
Folketinget opfordrer regeringen til at lægge en mere
offensiv linje i forhold til klassificering og udfasning af og forbud mod
farlige stoffer samt til at styrke informationsindsatsen vedrørende farlige
stoffer.
Derfor opfordres regeringen til:
1.
At arbejde for
etableringen af et EU-regelsæt, der stiller krav om, at der for alle kemiske
stoffer – såvel nye som gamle – skal foreligge oplysninger om
farlighed inden
for 5 år. Ansvaret for fremskaffelse af sådanne oplysninger skal påhvile
producenten. Hvis ikke oplysninger foreligger, skal stoffet ikke kunne
markedsføres.
2.
At arbejde for, at
computerberegninger anerkendes som en gyldig metode til at vurdere et stofs
farlighed.
3.
At fremsætte forslag
på nordisk og EU-plan om, at svane- og blomstmærkede produkter ikke må
indeholde farlige stoffer, herunder stoffer med hormonforstyrrende og/eller
særlig allergifremkaldende effekter, samt sikre, at produkter indeholdende
Læs alt
stoffer, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer,
mærkes
med advarselspåtegnelser.
Bemærkninger til forslaget
Ad 1
Kemikalieområdet er på mange måder ukendt land både for
borgere og myndigheder. Der findes ingen eksakte opgørelser over antallet af
industrielt fremstillede kemikalier, hverken i EU eller i Danmark. Det er
helt
afgørende, at der arbejdes for, at området bliver mere gennemskueligt, og at
de
sundhedsskadelige effekter af brugen af kemikalier kommer frem i lyset. I
dette
arbejde spiller EU en afgørende rolle, fordi den danske kemikalielovgivning i
meget vid udstrækning er underlagt EU’s regler. Det er derfor helt
afgørende,
at Danmark prioriterer kemikalieområdet meget højt og skaber en klar, skarp
og
konsekvent national profil i EU-sammenhæng.
Der er en betydelig mangel på viden om effekterne af de
mange kemiske stoffer, som man møder i hverdagen. Som status er i dag, er det
kun stoffer, som er markedsført efter 1981, der er undersøgt for miljø- og
sundhedsskadelige effekter.
Eksisterende stoffer markedsført før 1981 er ikke
omfattet af et systematisk undersøgelsessystem. Der er således godt 100.000
kemikalier, som kan markedsføres frit, og hvor man ikke kender noget til
eventuelt sundhedsskadelige effekter. Dette bør der naturligvis rettes op på
hurtigst muligt.
Socialdemokratiet opfordrer således regeringen til at
arbejde for, at der for alle kemiske stoffer – såvel nye som gamle
– skal
foreligge oplysninger om farlighed inden for 5 år. Hvis dette ikke er
tilfældet, skal stoffet ikke kunne markedsføres. Det må være producenternes
ansvar at sørge for, at sådanne oplysninger foreligger.
Ad 2
Hvis myndighederne i dag ønsker at indføre begrænsninger i
markedsføringen af et uønsket stof, som mistænkes for at være farligt, er
dette
noget nær en umulig opgave. I EU-lovgivningen stilles der krav om meget
omfattende videnskabelige beviser for sundheds- og miljømæssige risici, før
markedsføringsbegrænsninger kan indføres. Fremskaffelse af disse beviser er
en
tung og meget langsommelig proces, og der er således en betydelig risiko for,
at
farlige stoffer kan få lov at gøre stor skade, inden denne proces er
tilendebragt. Det er helt afgørende for Socialdemokratiet, at myndighederne
får
en langt bedre adgang til hurtigt og konsekvent at sætte begrænsninger for
markedsføringen af et stof, der mistænkes for at være farligt. Ligesom det
overordnet er vigtigt, at der hurtigt skabes et langt større overblik over de
forskellige stoffers farlighed, end der findes i dag.
Hvis forsigtighedsprincippet skal efterleves, nytter det
ikke at skulle vente på detaljerede risikovurderinger af alle de farlige
stoffer, før der sættes ind med anvendelsesbegrænsninger, herunder eventuelle
forbud. Man ved i mange tilfælde på trods af de manglende risikovurderinger,
at
man har at gøre med stoffer, som er kræftfremkaldende, svært nedbrydelige,
bioakkumulerende, fosterbeskadigende, allergifremkaldende, farlige for
vandmiljøet, hormonforstyrrende osv.
Der findes i dag computerprogrammer, som med stor sikkerhed
kan fastslå, om et stof er farligt. Disse beregninger er dog, som det ser ud
i
dag, ikke anerkendte i EU i forhold til at opstille forbud eller
begrænsninger
i anvendelsen. Danmark skal i EU-regi arbejde aktivt for, at
computerberegningerne bliver anerkendt som
»bevismateriale
«
. En anden hensigt med Socialdemokratiets
forslag om øget anvendelse af computerberegninger er, at antallet af
dyreforsøg
hermed kan begrænses til et minimum.
Miljøstyrelsen har offentliggjort såkaldte vejledende
fareklassificeringer på 20.624 kemiske stoffer baseret på computervurderinger
af de omkring 47.000 entydige stoffer på EINECS-listen.
Af de 20.624 stoffer skal 9.538 klassificeres som
»akut dødelig ved indtagelse
«
, 9.668 som
»allergifremkaldende
ved hudkontakt
«
, 1.678 som
»skader arveanlæggene
«
, 642 som
»kræftfremkaldende
«
og 8.730 som
»farlige
i vandmiljøet
«
.
Det er tankevækkende, at næsten halvdelen af de stoffer,
som Miljøstyrelsen således har kunnet regne på, kommer ud med én eller flere
farlige egenskaber.
Samtidig kan tilføjes, at den systematiske vurdering af nye
stoffer efter 1981 har afsløret, at omkring 70 pct. af stofferne skal
klassificeres som farlige.
Resultaterne fra Miljøstyrelsens QSAR-vurderinger og
kendsgerningerne fra den nævnte vurdering af nye stoffer taler sit eget
tydelige sprog: Det vil være helt uforsvarligt både over for miljøet og
menneskets fortsatte sundhed at køre videre med de traditionelle
risikovurderinger, hvor man skal vide alt om stofferne, før der gøres noget.
Der findes så mange tusinde farlige kemiske stoffer, at vi har pligt til at
bruge forsigtighedsprincippet til at få dem ud af markedet hurtigst muligt.
De
farligste først efter en målrettet tidsplan.
Det er på denne baggrund, at Socialdemokratiet opfordrer
regeringen til at presse på for anerkendelse af computerberegninger i
vurderingen af et stofs farlighed.
Ad 3
Hver dag påvirkes menneskers sundhedstilstand i større
eller mindre grad af det miljø, der omgiver os. Dette er ikke en påvirkning,
som man selv vælger, og i mange tilfælde kan man heller ikke selv som borger
stille ret meget op over for den. Der er dog trods alt en række tilfælde,
hvor
det er muligt selv at træffe nogle valg og fravalg, som mindsker de negative
miljøpåvirkninger. Men det kræver, at man er ordentligt klædt på til at tage
stilling til, hvilke påvirkninger man vil acceptere at udsætte sig selv for.
Informationsindsatsen er således meget central. Det er dog samtidig
afgørende,
at denne informationsindsats tilrettelægges, så vejen til de nødvendige
oplysninger er gennemskuelig, let at gå til og uafhængig af
erhvervsinteresser.
Det er således vigtigt at sikre, at alle borgere får
mulighed for at sige fra over for produkter, som indeholder farlige stoffer,
ligesom alle borgere skal have mulighed for at vælge produkter til, som er
miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Socialdemokratiet foreslår derfor en
styrket informationsindsats i relation til miljømærkerne. Det er ganske
enkelt
ikke acceptabelt, at forbrugerne kan købe et produkt i den tro, at det er
særlig miljøvenligt, og samtidig risikere, at produktet indeholder stoffer,
der
er skadelige for sundheden.
Herudover skal produkter, som indeholder stoffer optegnet
på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer derfor mærkes med en
advarselspåtegnelse, hvoraf det fremgår, hvilken sundhedsskadelig effekt,
produktet risikerer at have (i lighed med mærkningen af cigaretpakker).
Mærkningsindsatsen skal ses som en midlertidig
foranstaltning, indtil de uønskede stoffer er endeligt udfasede.
Skriftlig fremsættelse
Nicolai Wammen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om klassificering og udfasning af og forbud mod farlige
stoffer samt om styrkelse af informationsindsatsen.
(Beslutningsforslag nr. B 155).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om hormonforstyrrende stoffer Retsinformation · 22. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats for at sikre børn mod påvirkninger fra farlige stoffer Retsinformation · 22. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Den Grønne Fond Retsinformation · 8. februar 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Vandfonden Retsinformation · 24. januar 2002
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod handel med og anvendelse af pesticiderne glyphosat og terbuthylazin Retsinformation · 26. maj 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning samt ophævelse af landbrugets særstilling i planloven, om mere natur til flere en naturreform for Danmark Retsinformation · 11. april 2003