Forslag til folketingsbeslutning om udfasning af sundheds- og miljøfarlige kemikalier i dagligvarer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. april 2001 af
Søren Kolstrup (EL) og Jette Gottlieb
;(EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om udfasning af sundheds- og miljøfarlige kemikalier
i dagligvarer
Folketinget opfordrer regeringen til at
iværksætte en udfasning af stoffer, som de danske myndigheder
mistænker for at være kræftfremkaldende,
arveanlægsskadende, forplantningsskadende, hormonforstyrrende,
allergifremkaldende eller nerveskadende, samt af stoffer, der er svært
nedbrydelige (persistente) og bioakkumulerbare, så disse ikke
forekommer i nyproducerede danske varer.
1. Der skal udarbejdes en konkret målsætningsplan for
udfasning af de forskellige stofgrupper efter svensk model.
2. Der skal udarbejdes en strategi, der opstiller årlige
mål og virkemidler for dette arbejde, herunder som en første
målsætning udfasning af ovennævnte stoffer i danske
produkter, som mennesker kommer i direkte fysisk berøring med.
3. Der skal gennemføres et umiddelbart indgreb, der sigter
på inden udgangen af 2001 at udfase de ovennævnte stoffer i
danske produkter, som markedsføres til børn og gravide
kvinder.
Bemærkninger til forslaget
Udfasningen af farlige kemikalier er i
praksis aldrig kommet i gang i EU-regi, og intet tyder på, at vi
står foran et gennembrud. Tilsyneladende har kemikalieindustrien alt
for let ved at blokere for reelle indgreb i beslutningsprocesserne i
EU-regi.
Denne problemstilling er senest erkendt i en rapport
Læs alt
udarbejdet af en arbejdsgruppe under Teknologirådet:
»Industriens brug af kemikalier
oplæg til strategisk sporskifte i den politiske indsats« (Teknologirådets rapporter
10 - december 2000). I rapporten anbefales det, at vi parallelt med
bestræbelserne på en international indsats bør tage
initiativ til en national indsats. Den 21. februar 2001 afholdt
Teknologirådet på baggrund af rapporten en konference med titlen
»En ny kemikaliepolitik
- på sporet af en grøn industri?«
Af pressemeddelelsen for rapporten, jf.
Miljø- og Planlægningsudvalget, alm. del bilag 471, fremgik
bl.a.:
»
Der er
behov for et opgør med det hidtidige spor i den politiske indsats over
for industriens brug af kemikalier. Et spor som betyder, at der kan gå
100.000 år før vi kender alle kemikaliers effekt på
menneskers sundhed og på miljøet. Genvejen til resultater er at
tale til virksomhedernes økonomiske fornuft, vurderer en arbejdsgruppe
under Teknologirådet i en ny handlingsplan.
Den nuværende vej er utopi. I dag vurderes samtlige
kemiske stoffer ét for ét, men det er helt
utilstrækkeligt til at begrænse industriens brug af kemikalier.
Politikerne må i stedet skabe rammerne for, at virksomheder opnår
konkurrencefordele ved at stoppe brugen af miljø- og sundhedsskadelige
stoffer. Miljøproblemerne skal begrænses ved kilden.
«
»
Et centralt budskab i handlingsplanen
er at skabe gennemsigtighed på markedet og informere om produkternes
indhold af kemikalier og derved bringe markedskræfterne i spil.
Politikerne må både rette søgelyset mod den enkelte
virksomheds produktionsproces og produkter, og mod virksomheden som en del af
et større netværk. Virksomhedens beslutninger bliver i stadig
højere grad til i et samspil med kunder, leverandører, medier
og andre interessenter, og det skal udnyttes.
En af flere konkrete veje, som arbejdsgruppen peger
på, er at forpligte miljøtunge virksomheder til at lave
grønne regnskaber, der oplyser om virksomhedens brug af miljø-
og sundhedsskadelige stoffer. En ny lov om grønne regnskaber bliver
færdigbehandlet i Folketinget efter nytår, men loven ventes ikke
at kræve, at regnskaberne informerer om virksomhedernes brug af
kemikalier. En ny EU-kemikaliestrategi er også på trapperne.
Spørgsmålet er, om den europæiske strategi vil styrke det
nødvendige sporskifte.
«
Som det rigtigt anføres, afviste et
flertal i Folketinget at indføre de nævnte krav ved behandlingen
af lovforslag nr. L 9 - lov om grønne regnskaber, idet
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF afviste Enhedslistens
ændringsforslag, der kunne sikre kravet om information om
virksomhedernes brug af kemikalier.
Tilsvarende afviste samtlige partier i maj 2000 et forslag
fra Enhedslisten (lovforslag nr. L 217 folketingsåret 1999-2000) om
at synliggøre brugen af uønskede kemikalier i dagligvarer via
en deklaration på varerne. Dette lovforslag er genfremsat som L187 i
indeværende folketingsår.
Denne afvisning af at gøre noget nationalt har man
ikke i Sverige. Her har man som Teknologirådets arbejdsgruppe erkendt,
at befolkningen ikke længere kan afvente EU-tiltag på
området. Regeringen har derfor fremlagt et forslag til en ny svensk
kemikaliepolitik, der kombinerer en indsats for fælles EU-tiltag med en
række nationale tiltag.
Miljø- og energiminister Svend Auken har orienteret
Miljø- og Planlægningsudvalget om den svenske regerings udspil,
og ministeren betegner i sin præsentation de svenske mål som
»ambitiøse, men
fornuftige«, jf. alm.
del - bilag 815. Ministeren oplyser endvidere, at det er den danske strategi,
at vi så hurtigt som muligt skal få overblik over de tusindvis af
kemiske stoffer, så vi kan finde frem til de farligste og hurtigt
få dem udfaset. Ministeren henviser endvidere til EU-Kommissionens
hvidbog om en ny EU-kemikaliepolitik, jf. (MPU) alm. del bilag 839, og
håber, at den vil kunne anvendes som »et vigtigt værktøj og
væsentligt bidrag til fundamentet for fremtidens kemikaliepolitik og
dermed det beskyttelsesniveau, vi ønsker for os selv og vores
børn.«
Ministeren lægger sig hermed op ad en uændret
fortsættelse af den hidtidige fiaskoindsats. Kommissionens hvidbog
omkring kemikaliestrategien har med rette været stærkt kritiseret
for at være alt for uambitiøs. Hovedvægten i
kemikaliestrategien er fortsat bestræbelser på registrering og
alene en meget begrænset indsats for at udfase de sundhedsfarlige
stoffer, og strategien undtager helt en indsats vedrørende de
svært nedbrydelige og bioakkumulerende stoffer.
Nu er situationen den, at Danmark skal tage stilling til,
om vi fortsat alene skal læne os op ad det, der bliver resultatet af EU
s hvidbog, eller om vi som Sverige skal iværksætte en række
nationale tiltag parallelt hermed. Enhedslisten foreslår det
sidste.
Ministeren åbner endvidere i sin præsentation
af det svenske udspil for, at Danmark kan indlede et samarbejde med
miljøprogressive lande om en fælles styrket indsats i EU. Et
sådant samarbejde kan imidlertid også bruges med henblik på
en styrket national indsats gennem idé-, viden- og
erfaringsudveksling.
Det er på denne baggrund, at Enhedslisten nu igen
prøver at få Folketingets partier til at tage et medansvar for,
at der sker noget på kemikalieområdet. Ikke som modtræk til
en EU-indsats, men som et nationalt medspil.
I dag findes på markedet en stribe af produkter med
uønsket kemi, og omfanget er i stigning. Den uønskede kemi er
overalt omkring os, herunder også i dagligvarer, som vi lejlighedsvis
kommer i berøring med, f.eks. maling, lim, plast, trykfarver og
smøremidler.
Andre varer kommer vi som forbrugere i direkte
berøring med dagligt, og mange af disse indeholder også
uønsket kemi. Det er produkter som tøj,
rengøringsmidler, vaskepulver og produkter til personlig pleje
såsom neglelak, shampoo, hårlotion, aftershave, barberskum,
cremer, læbestift og deodorant. Men også meget legetøj til
børn indeholder uønsket kemi, f.eks. er blød plast og
børnesminke fremhævet som eksempler herpå.
Den senere forskning har endvidere kraftigt antydet, at
fostre er ekstremt følsomme over for en række uønskede
kemikalier, ikke mindst de hormonforstyrrende, hvor vi taler om
mængder, der ligger langt under de niveauer, som i dag bruges som
grænseværdier, fordi disse grænseværdier er baseret
på vurderinger af, hvad voksne mennesker kan tåle. Derfor er der
behov for en særlig skrap indsats over for beskyttelse af fostre.
Enhedslisten ønsker ikke blot, at der indgås
frivillige aftaler med de berørte brancheforeninger, men at der
etableres et direkte forbud, hvad angår de ovennævnte stoffers
anvendelse i nye produkter. Frivillige aftaler kan naturligvis have en
effekt, men erfaringerne viser, at mange producenter og forhandlere i praksis
er ligeglade. Således kan læses følgende pressemeddelelse
fra februar 2001 på internetadressen www.greeninfor.dk:
»
Grøn Information kontaktede i november sidste år
forhandlere af hobbymaterialer og bad dem oplyse om hvilke produkter, de
sælger til børneinstitutioner. Ni forhandlere indsendte
oplysninger om i alt 12 forskellige ansigtssminker. Grøn Information
har derefter på baggrund af de lovpligtige indholdsdeklarationer
undersøgt indholdet af kemiske stoffer i ansigtssminkerne.
Undersøgelsen viste at:
Seks sminkesæt indeholdt meget miljøbelastende stoffer
Tre sminkesæt indeholdt farvestoffer, der ikke findes på
EU listen over godkendte farvestoffer
Tre sminkesæt havde en ulovlig indholdsdeklaration
Tre sminkesæt indeholdt stoffer, der er mistænkt for at
være hormonforstyrrende.
Det er tredje år, at Grøn Information
undersøger markedet for fastelavns- og ansigtssminker og det er
tredje år, at informationscentret finder produkter, der ikke overholder
lovgivningen.
«
Dette afspejler meget godt værdien af
de frivillige aftaler.
Der lægges med beslutningsforslaget op til en
tre-leddet beslutning. Dels beslutning om en tidsbestemt
målsætning for udfasning, dels en konkret plan for udfasning af
produkter, som mennesker er i direkte berøring med, og endelig en
umiddelbar udfasning af uønskede stoffer i produkter til børn
og gravide.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad punkt 1
Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen skal
udarbejde en national strategi, der benytter det svenske udspil som
model.
I (MPU) alm. del bilag 815 redegøres
nærmere for den svenske regerings udspil, som indeholder en række
delmål, herunder følgende:
»
Delmål 3: Nyproducerede varer skal så vidt muligt
være:
uden kræftfremkaldende, arveanlægsskadende og
forplantningsskadende stoffer inden 2007 såfremt varerne sælges
til forbrugerne
uden nye organiske stoffer som er persistente og bioakkumulerbare,
så hurtigt som muligt dog senest år 2005
uden øvrige organiske stoffer som er meget persistente og
meget bioakkumulerbare senest 2010
uden øvrige organiske stoffer som er persistente og
bioakkumulerbare senest 2015
uden kviksølv fra år 2003 samt uden cadmium og bly
senest 2010.
Derudover skal der senest 2005 opstilles en strategi for
udfasning af hormonforstyrrende, allergifremkaldende og nerveskadende
stoffer.
Delmålet skal nås ved opstilling af EU-regler,
som forbyder anvendelsen af kemiske stoffer omfattet af delmål 3.
Indtil EU-reglerne er på plads, bør retningslinierne i
delmålet være vejledende over for nationale virksomheder.
Delmål 4: Sundheds- og miljørisici ved
fremstilling og anvendelse af kemiske stoffer skal løbende reduceres
frem mod 2010 i henhold til indikatorer og nøgletal fastlagt af de
berørte myndigheder. Ud over opstilling af indikatorer og
nøgletal skal delmålet nås ved at virksomheder inden for
EU får større ansvar for risikovurdering og -håndtering.
Forsigtighedsprincippet og produktvalgsprincippet (substitutionsprincippet)
skal være vejledende.
Delmål 5: Senest år 2010 skal de
berørte myndigheder have udviklet sundheds- og miljørelaterede
retningsværdier (kvalitetskriterier) for mindst 100 udvalgte kemiske
stoffer, som ikke er omfattet af delmål 3. Sigtet med delmålet
er, at retningsværdierne med tiden bliver til
miljøkvalitetsnormer, som dermed gøres juridisk
bindende
«.
Ad punkt 2
Dette punkt i beslutningsforslaget indebærer, at
regeringen omsætter målsætningerne til konkrete handlinger
gennem udarbejdelse af konkrete årlige mål og virkemidler for
dette arbejde.
Som den første umiddelbare målsætning
fastlægges en konkret plan for udfasning af uønskede kemikalier
i den gruppe af dansk producerede produkter, som mennesker kommer i direkte
fysisk berøring med. Der tænkes her f.eks. på tøj,
kosmetik, sæbe og vaskepulver.
I dag indeholder disse produkter en lang række af de
stoffer, som optræder på Miljøstyrelsens liste over
uønskede stoffer.
Med beslutningsforslaget sikres ikke, at importerede varer
er fri for disse kemikalier, men forbrugerne gives med en selvstændig
dansk produktionsstrategi en reel mulighed for at tilvælge produkter
uden uønskede kemikalier.
Samtidig gives dansk industri en række fortrin
på eksportmarkederne, hvor der er tilsvarende eksempler på, at
skærpede miljøkrav til danske produkter på sigt har en
positiv effekt for eksporten.
Ad punkt 3
Med det sidste punkt i beslutningsforslaget
pålægges regeringen at gennemføre en umiddelbar udfasning
af uønskede kemikalier i den særlige produktgruppe, der er
specielt rettet mod børn og gravide kvinder. Forslagsstillerne finder
de mange forsøg på at opstille nye strategier og nye mål
for utroværdige, hvis man ikke inden for den allernærmeste
fremtid har vilje til at etablere en »helle« for børn og gravide kvinder.
Synspunktet indebærer, at babysalver, babycremer m.v. som det
første skal befries for uønskede kemikalier, som måske i
dag er en af de største farer for nuværende og kommende
børns liv.
Der påvises den ene gang efter den anden eksempler
på produkter rettet mod børn, som indeholder kemikalier, der er
begrundet mistanke om har allergifremkaldende eller andre sundhedsskadelige
effekter. Enhver usikkerhed skal komme de små til gode.
Med stadig større styrke advares ligeledes mod de
hormonforstyrrende stoffers virkning på fostre, som er ekstremt
følsomme over for disse stoffer i mængder, der ligger
væsentligt under de grænseværdier, som normalt
accepteres.
Disse advarsler har ikke hidtil givet sig udslag i det
højt besungne forsigtighedsprincip, som mange bekender sig til, men
ikke lever op til i praksis. Med beslutningsforslaget ønskes
forsigtighedsprincippet taget alvorligt.
Skriftlig fremsættelse
Søren Kolstrup
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om udfasning af
sundheds- og miljøfarlige kemikalier i dagligvarer.
(Beslutningsforslag nr. B 173).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om produktsikkerhed Retsinformation · 2. marts 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod og afvikling af brugen af bromerede flammehæmmere Retsinformation · 12. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om hormonforstyrrende stoffer Retsinformation · 22. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om klassificering og udfasning af og forbud mod farlige stoffer samt om styrkelse af informationsindsatsen Retsinformation · 22. april 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktsikkerhed Retsinformation · 26. maj 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter Retsinformation · 4. februar 1999