Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om udfasning af sundheds- og miljøfarlige kemikalier i dagligvarer

2000/1 BSF 173Beslutningsforslag som fremsatFolketinget3. april 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. april 2001 af

Søren Kolstrup (EL) og Jette Gottlieb

;(EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om udfasning af sundheds- og miljøfarlige kemikalier

i dagligvarer

Folketinget opfordrer regeringen til at

iværksætte en udfasning af stoffer, som de danske myndigheder

mistænker for at være kræftfremkaldende,

arveanlægsskadende, forplantningsskadende, hormonforstyrrende,

allergifremkaldende eller nerveskadende, samt af stoffer, der er svært

nedbrydelige (persistente) og bioakkumulerbare, så disse ikke

forekommer i nyproducerede danske varer.

1. Der skal udarbejdes en konkret målsætningsplan for

udfasning af de forskellige stofgrupper efter svensk model.

2. Der skal udarbejdes en strategi, der opstiller årlige

mål og virkemidler for dette arbejde, herunder som en første

målsætning udfasning af ovennævnte stoffer i danske

produkter, som mennesker kommer i direkte fysisk berøring med.

3. Der skal gennemføres et umiddelbart indgreb, der sigter

på inden udgangen af 2001 at udfase de ovennævnte stoffer i

danske produkter, som markedsføres til børn og gravide

kvinder.

Bemærkninger til forslaget

Udfasningen af farlige kemikalier er i

praksis aldrig kommet i gang i EU-regi, og intet tyder på, at vi

står foran et gennembrud. Tilsyneladende har kemikalieindustrien alt

for let ved at blokere for reelle indgreb i beslutningsprocesserne i

EU-regi.

Denne problemstilling er senest erkendt i en rapport

Læs alt

udarbejdet af en arbejdsgruppe under Teknologirådet:

»Industriens brug af kemikalier

oplæg til strategisk sporskifte i den politiske indsats« (Teknologirådets rapporter

10 - december 2000). I rapporten anbefales det, at vi parallelt med

bestræbelserne på en international indsats bør tage

initiativ til en national indsats. Den 21. februar 2001 afholdt

Teknologirådet på baggrund af rapporten en konference med titlen

»En ny kemikaliepolitik

- på sporet af en grøn industri?«

Af pressemeddelelsen for rapporten, jf.

Miljø- og Planlægningsudvalget, alm. del bilag 471, fremgik

bl.a.:

»

Der er

behov for et opgør med det hidtidige spor i den politiske indsats over

for industriens brug af kemikalier. Et spor som betyder, at der kan gå

100.000 år før vi kender alle kemikaliers effekt på

menneskers sundhed og på miljøet. Genvejen til resultater er at

tale til virksomhedernes økonomiske fornuft, vurderer en arbejdsgruppe

under Teknologirådet i en ny handlingsplan.

Den nuværende vej er utopi. I dag vurderes samtlige

kemiske stoffer ét for ét, men det er helt

utilstrækkeligt til at begrænse industriens brug af kemikalier.

Politikerne må i stedet skabe rammerne for, at virksomheder opnår

konkurrencefordele ved at stoppe brugen af miljø- og sundhedsskadelige

stoffer. Miljøproblemerne skal begrænses ved kilden.

«

»

Et centralt budskab i handlingsplanen

er at skabe gennemsigtighed på markedet og informere om produkternes

indhold af kemikalier og derved bringe markedskræfterne i spil.

Politikerne må både rette søgelyset mod den enkelte

virksomheds produktionsproces og produkter, og mod virksomheden som en del af

et større netværk. Virksomhedens beslutninger bliver i stadig

højere grad til i et samspil med kunder, leverandører, medier

og andre interessenter, og det skal udnyttes.

En af flere konkrete veje, som arbejdsgruppen peger

på, er at forpligte miljøtunge virksomheder til at lave

grønne regnskaber, der oplyser om virksomhedens brug af miljø-

og sundhedsskadelige stoffer. En ny lov om grønne regnskaber bliver

færdigbehandlet i Folketinget efter nytår, men loven ventes ikke

at kræve, at regnskaberne informerer om virksomhedernes brug af

kemikalier. En ny EU-kemikaliestrategi er også på trapperne.

Spørgsmålet er, om den europæiske strategi vil styrke det

nødvendige sporskifte.

«

Som det rigtigt anføres, afviste et

flertal i Folketinget at indføre de nævnte krav ved behandlingen

af lovforslag nr. L 9 - lov om grønne regnskaber, idet

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF afviste Enhedslistens

ændringsforslag, der kunne sikre kravet om information om

virksomhedernes brug af kemikalier.

Tilsvarende afviste samtlige partier i maj 2000 et forslag

fra Enhedslisten (lovforslag nr. L 217 folketingsåret 1999-2000) om

at synliggøre brugen af uønskede kemikalier i dagligvarer via

en deklaration på varerne. Dette lovforslag er genfremsat som L187 i

indeværende folketingsår.

Denne afvisning af at gøre noget nationalt har man

ikke i Sverige. Her har man som Teknologirådets arbejdsgruppe erkendt,

at befolkningen ikke længere kan afvente EU-tiltag på

området. Regeringen har derfor fremlagt et forslag til en ny svensk

kemikaliepolitik, der kombinerer en indsats for fælles EU-tiltag med en

række nationale tiltag.

Miljø- og energiminister Svend Auken har orienteret

Miljø- og Planlægningsudvalget om den svenske regerings udspil,

og ministeren betegner i sin præsentation de svenske mål som

»ambitiøse, men

fornuftige«, jf. alm.

del - bilag 815. Ministeren oplyser endvidere, at det er den danske strategi,

at vi så hurtigt som muligt skal få overblik over de tusindvis af

kemiske stoffer, så vi kan finde frem til de farligste og hurtigt

få dem udfaset. Ministeren henviser endvidere til EU-Kommissionens

hvidbog om en ny EU-kemikaliepolitik, jf. (MPU) alm. del bilag 839, og

håber, at den vil kunne anvendes som »et vigtigt værktøj og

væsentligt bidrag til fundamentet for fremtidens kemikaliepolitik og

dermed det beskyttelsesniveau, vi ønsker for os selv og vores

børn.«

Ministeren lægger sig hermed op ad en uændret

fortsættelse af den hidtidige fiaskoindsats. Kommissionens hvidbog

omkring kemikaliestrategien har med rette været stærkt kritiseret

for at være alt for uambitiøs. Hovedvægten i

kemikaliestrategien er fortsat bestræbelser på registrering og

alene en meget begrænset indsats for at udfase de sundhedsfarlige

stoffer, og strategien undtager helt en indsats vedrørende de

svært nedbrydelige og bioakkumulerende stoffer.

Nu er situationen den, at Danmark skal tage stilling til,

om vi fortsat alene skal læne os op ad det, der bliver resultatet af EU

s hvidbog, eller om vi som Sverige skal iværksætte en række

nationale tiltag parallelt hermed. Enhedslisten foreslår det

sidste.

Ministeren åbner endvidere i sin præsentation

af det svenske udspil for, at Danmark kan indlede et samarbejde med

miljøprogressive lande om en fælles styrket indsats i EU. Et

sådant samarbejde kan imidlertid også bruges med henblik på

en styrket national indsats gennem idé-, viden- og

erfaringsudveksling.

Det er på denne baggrund, at Enhedslisten nu igen

prøver at få Folketingets partier til at tage et medansvar for,

at der sker noget på kemikalieområdet. Ikke som modtræk til

en EU-indsats, men som et nationalt medspil.

I dag findes på markedet en stribe af produkter med

uønsket kemi, og omfanget er i stigning. Den uønskede kemi er

overalt omkring os, herunder også i dagligvarer, som vi lejlighedsvis

kommer i berøring med, f.eks. maling, lim, plast, trykfarver og

smøremidler.

Andre varer kommer vi som forbrugere i direkte

berøring med dagligt, og mange af disse indeholder også

uønsket kemi. Det er produkter som tøj,

rengøringsmidler, vaskepulver og produkter til personlig pleje

såsom neglelak, shampoo, hårlotion, aftershave, barberskum,

cremer, læbestift og deodorant. Men også meget legetøj til

børn indeholder uønsket kemi, f.eks. er blød plast og

børnesminke fremhævet som eksempler herpå.

Den senere forskning har endvidere kraftigt antydet, at

fostre er ekstremt følsomme over for en række uønskede

kemikalier, ikke mindst de hormonforstyrrende, hvor vi taler om

mængder, der ligger langt under de niveauer, som i dag bruges som

grænseværdier, fordi disse grænseværdier er baseret

på vurderinger af, hvad voksne mennesker kan tåle. Derfor er der

behov for en særlig skrap indsats over for beskyttelse af fostre.

Enhedslisten ønsker ikke blot, at der indgås

frivillige aftaler med de berørte brancheforeninger, men at der

etableres et direkte forbud, hvad angår de ovennævnte stoffers

anvendelse i nye produkter. Frivillige aftaler kan naturligvis have en

effekt, men erfaringerne viser, at mange producenter og forhandlere i praksis

er ligeglade. Således kan læses følgende pressemeddelelse

fra februar 2001 på internetadressen www.greeninfor.dk:

»

Grøn Information kontaktede i november sidste år

forhandlere af hobbymaterialer og bad dem oplyse om hvilke produkter, de

sælger til børneinstitutioner. Ni forhandlere indsendte

oplysninger om i alt 12 forskellige ansigtssminker. Grøn Information

har derefter på baggrund af de lovpligtige indholdsdeklarationer

undersøgt indholdet af kemiske stoffer i ansigtssminkerne.

Undersøgelsen viste at:

Seks sminkesæt indeholdt meget miljøbelastende stoffer

Tre sminkesæt indeholdt farvestoffer, der ikke findes på

EU listen over godkendte farvestoffer

Tre sminkesæt havde en ulovlig indholdsdeklaration

Tre sminkesæt indeholdt stoffer, der er mistænkt for at

være hormonforstyrrende.

Det er tredje år, at Grøn Information

undersøger markedet for fastelavns- og ansigtssminker og det er

tredje år, at informationscentret finder produkter, der ikke overholder

lovgivningen.

«

Dette afspejler meget godt værdien af

de frivillige aftaler.

Der lægges med beslutningsforslaget op til en

tre-leddet beslutning. Dels beslutning om en tidsbestemt

målsætning for udfasning, dels en konkret plan for udfasning af

produkter, som mennesker er i direkte berøring med, og endelig en

umiddelbar udfasning af uønskede stoffer i produkter til børn

og gravide.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad punkt 1

Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen skal

udarbejde en national strategi, der benytter det svenske udspil som

model.

I (MPU) alm. del bilag 815 redegøres

nærmere for den svenske regerings udspil, som indeholder en række

delmål, herunder følgende:

»

Delmål 3: Nyproducerede varer skal så vidt muligt

være:

uden kræftfremkaldende, arveanlægsskadende og

forplantningsskadende stoffer inden 2007 såfremt varerne sælges

til forbrugerne

uden nye organiske stoffer som er persistente og bioakkumulerbare,

så hurtigt som muligt dog senest år 2005

uden øvrige organiske stoffer som er meget persistente og

meget bioakkumulerbare senest 2010

uden øvrige organiske stoffer som er persistente og

bioakkumulerbare senest 2015

uden kviksølv fra år 2003 samt uden cadmium og bly

senest 2010.

Derudover skal der senest 2005 opstilles en strategi for

udfasning af hormonforstyrrende, allergifremkaldende og nerveskadende

stoffer.

Delmålet skal nås ved opstilling af EU-regler,

som forbyder anvendelsen af kemiske stoffer omfattet af delmål 3.

Indtil EU-reglerne er på plads, bør retningslinierne i

delmålet være vejledende over for nationale virksomheder.

Delmål 4: Sundheds- og miljørisici ved

fremstilling og anvendelse af kemiske stoffer skal løbende reduceres

frem mod 2010 i henhold til indikatorer og nøgletal fastlagt af de

berørte myndigheder. Ud over opstilling af indikatorer og

nøgletal skal delmålet nås ved at virksomheder inden for

EU får større ansvar for risikovurdering og -håndtering.

Forsigtighedsprincippet og produktvalgsprincippet (substitutionsprincippet)

skal være vejledende.

Delmål 5: Senest år 2010 skal de

berørte myndigheder have udviklet sundheds- og miljørelaterede

retningsværdier (kvalitetskriterier) for mindst 100 udvalgte kemiske

stoffer, som ikke er omfattet af delmål 3. Sigtet med delmålet

er, at retningsværdierne med tiden bliver til

miljøkvalitetsnormer, som dermed gøres juridisk

bindende

«.

Ad punkt 2

Dette punkt i beslutningsforslaget indebærer, at

regeringen omsætter målsætningerne til konkrete handlinger

gennem udarbejdelse af konkrete årlige mål og virkemidler for

dette arbejde.

Som den første umiddelbare målsætning

fastlægges en konkret plan for udfasning af uønskede kemikalier

i den gruppe af dansk producerede produkter, som mennesker kommer i direkte

fysisk berøring med. Der tænkes her f.eks. på tøj,

kosmetik, sæbe og vaskepulver.

I dag indeholder disse produkter en lang række af de

stoffer, som optræder på Miljøstyrelsens liste over

uønskede stoffer.

Med beslutningsforslaget sikres ikke, at importerede varer

er fri for disse kemikalier, men forbrugerne gives med en selvstændig

dansk produktionsstrategi en reel mulighed for at tilvælge produkter

uden uønskede kemikalier.

Samtidig gives dansk industri en række fortrin

på eksportmarkederne, hvor der er tilsvarende eksempler på, at

skærpede miljøkrav til danske produkter på sigt har en

positiv effekt for eksporten.

Ad punkt 3

Med det sidste punkt i beslutningsforslaget

pålægges regeringen at gennemføre en umiddelbar udfasning

af uønskede kemikalier i den særlige produktgruppe, der er

specielt rettet mod børn og gravide kvinder. Forslagsstillerne finder

de mange forsøg på at opstille nye strategier og nye mål

for utroværdige, hvis man ikke inden for den allernærmeste

fremtid har vilje til at etablere en »helle« for børn og gravide kvinder.

Synspunktet indebærer, at babysalver, babycremer m.v. som det

første skal befries for uønskede kemikalier, som måske i

dag er en af de største farer for nuværende og kommende

børns liv.

Der påvises den ene gang efter den anden eksempler

på produkter rettet mod børn, som indeholder kemikalier, der er

begrundet mistanke om har allergifremkaldende eller andre sundhedsskadelige

effekter. Enhver usikkerhed skal komme de små til gode.

Med stadig større styrke advares ligeledes mod de

hormonforstyrrende stoffers virkning på fostre, som er ekstremt

følsomme over for disse stoffer i mængder, der ligger

væsentligt under de grænseværdier, som normalt

accepteres.

Disse advarsler har ikke hidtil givet sig udslag i det

højt besungne forsigtighedsprincip, som mange bekender sig til, men

ikke lever op til i praksis. Med beslutningsforslaget ønskes

forsigtighedsprincippet taget alvorligt.

Skriftlig fremsættelse

Søren Kolstrup

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om udfasning af

sundheds- og miljøfarlige kemikalier i dagligvarer.

(Beslutningsforslag nr. B 173).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter