Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om forbud og grønne afgifter som redskaber i indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer

2004/2 BSF 61Beslutningsforslag som fremsatFolketinget6. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. april 2005 af

Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Charlotte Fischer (RV), Marianne Jelved (RV) og

Martin Lidegaard (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om

forbud og grønne afgifter som redskaber i indsatsen mod

hormonforstyrrende stoffer

Folketinget opfordrer regeringen til at tage

de nødvendige initiativer, bl.a. således

1)

at den eksisterende

afgift på ftalater fordobles,

2)

at der udarbejdes en

plan for afvikling af ftalater og andre hormonforstyrrende stoffer i

kosmetik,

hudplejeprodukter, hygiejneprodukter og parfume,

3)

at miljøministeren

udarbejder en redegørelse for, hvorledes afgiftsinstrumentet kan bruges til

at

afvikle brugen af hormonforstyrrende stoffer, f.eks. i kosmetik,

4)

at brugen af

hormonforstyrrende stoffer som denatureringsmiddel (f.eks. i parfume) og som

fyldstof forbydes,

5)

at der udarbejdes en

plan for afvikling af ftalater og andre hormonforstyrrende stoffer i

fødevareemballager

Læs alt

og medicinsk udstyr inden for de næste tre år,

6)

at det sikres, at

offentlige indkøb ikke omfatter produkter, som indeholder hormonforstyrrende

stoffer eller potentielt hormonforstyrrende stoffer,

7)

at bevillingerne til

forskning i sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og miljø- og

sundhedsproblemer samt i renere teknologi øges markant,

8)

at bevillingen til

forbrugerinformation og mærkning øges med 10 mio. kr. årligt, bl.a. til

forstærkning

af arbejdet i Informationscenter Miljø og Sundhed samt Forbrugerrådet, og til

at samarbejdet med de folkeoplysende organisationer opprioriteres,

9)

at der afsættes 25 mio.

kr. til genopretning af miljøkontrollen, herunder kontrollen med farlige

kemikalier,

og

10)

at Danmark intensiverer

sin indsats i arbejdet med at få de hormonforstyrrende stoffer ind under

EU’s

autorisationsordning (REACH) og sin indsats for at påvirke arbejdet i

EU’s

videnskabelige komiteer, således at

dansk

viden

omsættes til international viden.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund for forslaget

I dag har Danmark verdensrekord i forekomsten af testikelkræft.

Hver ottende kvinde kan regne med at få brystkræft. Stadig flere drenge fødes

med deforme kønsorganer. Unge mænds sædkvalitet er ofte så dårlig, at de ikke

vil kunne blive biologiske fædre. Mange undersøgelser tyder på, at disse

sygdomme

hænger sammen med forekomsten af hormonforstyrrende stoffer i miljøet. Det

drejer sig om stoffer, som virker som det kvindelige kønshormon østrogen

eller

som det mandlige kønshormon testosteron. Andre påvirker

skjoldbruskkirtelhormonet tyroxin, der styrer væksten.

Generelt gælder det for disse stoffer, at den menneskelige

hormonbalance påvirkes negativt. Da mange funktioner – f.eks.

reproduktion,

vækst og psykisk udvikling – styres af hormonbalancen, må enhver

hormonpåvirkning betragtes som potentielt farlig for den enkelte, men også

for

dennes efterkommere. Der kan være tale om irreversible påvirkninger.

Stofferne forekommer i vidt forskellige produkter som

læbestifter, shampooer, cremer, bilplejemidler, konserveringsdåser,

undervognsbelægninger, legetøj, lampeskærme, blodposer osv.

Med hensyn til effekter på miljøet er der påvist en sammenhæng

mellem udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og kønsforstyrrelser hos

dyr.

Der er set tvekønnethed, nedsat formeringsevne og immundefekter hos

vildtlevende dyr i områder, hvor der er forurening med store koncentrationer

af

hormonforstyrrende stoffer. Virkninger er set på bl.a. havsnegle, fisk, fugle

og pattedyr. En undersøgelse fra Østjylland viste, at 26 pct. af

skallerne

i forskellige spildevandsbelastede vandløb havde tvekønnede træk.

Med begrebet hormonforstyrrende stoffer refereres der i dette

beslutningsforslag til de stoffer, som af EU er vurderet som enten

hormonforstyrrende eller potentielt hormonforstyrrende, og som produceres i

mængder over 1000 t

.

Desuden

refereres der til en række stoffer, som produceres i mængder under 1000 t.

Det

er ikke muligt at lave en udtømmende liste over disse stoffer, men det drejer

sig blandt andet om parabener og syntetiske muskforbindelser.

Ad 1

Det Radikale Venstre ønsker at fordoble afgiften på alle

blødgørere – de såkaldte ftalater, som er mistænkt for at forringe

forplantningsevnen og at føre til hormonrelaterede sygdomme som f.eks.

brystkræft og testikelkræft. Baggrunden for forslaget er, at der i dag findes

gode alternativer til blødgørerne. Danisco har eksempelvis udviklet et

ufarligt

alternativ til de nuværende blødgørere. Alternativerne bruges blot ikke i

tilstrækkeligt omfang. En fordobling af afgiften på produkter, der er

omfattet

af pvc-afgiftsloven (lov nr. 954 af 20. december 1999 om afgift af

polyvinylklorid og ftalater), vil føre til, at producenterne vil se sig om

efter alternativer til de farlige ftalater

.

En fordobling af afgiften vil betyde et provenu på ca. 45 mio.

kr. Pengene skal bruges til at nedbringe skatten på arbejde.

Det er sund fornuft at sænke skatten på det menneskelige arbejde

og øge afgiften på de kemikalier, som er farlige for både mennesker og natur.

Ad 2, 3 og 4

En væsentlig kilde til påvirkning af den menneskelige organisme

med hormonforstyrrende stoffer kommer fra kosmetikprodukter og hudpleje- og

hygiejneprodukter.

De stoffer i kosmetik, som bl.a. er mistænkt for at være

hormonforstyrrende, er:

Visse

parabener

,

der bruges som konserveringsstoffer,

visse

ftalater

,

der anvendes som denatureringsmidler og

parfumestoffer, såsom visse

syntetiske muskforbindelser.

Parabener

: Når det gælder hormonforstyrrende effekter af

parabener, peger de videnskabelige undersøgelser i flere retninger. In

vitro-forsøg viser, at to af parabenerne,

isobutyl

- og

butylparaben

,

er hormonforstyrrende.

Propylparaben

er muligvis også

hormonforstyrrende. De sidste to af de mest anvendte parabener, æ

tyl

- og

metylparaben

,

har ikke

udvist samme hormonforstyrrende effekter, som de tre andre parabener.

Ftalater

:

Ftalater,

som anvendes i kosmetik, er:

DEP, dietylftalat: anvendes som

denatureringsmiddel i alkohol i kosmetik,

DMP, dimetylftalat: anvendes som

denatureringsmiddel i alkohol i kosmetik,

DBP, dibutylftalat har været anvendt i neglelak

og hårspray.

Syntetiske muskforbindelser

:

Greenpeace har netop

offentliggjort en undersøgelse af 36 tilfældigt udvalgte parfumer. Næsten

alle

parfumerne viste sig at indeholde syntetiske muskforbindelser, der er

mistænkt

for at være hormonforstyrrende. Desuden indeholdt flere af parfumerne DEP,

der

i kroppen omdannes til MEP. MEP er under mistanke for at påvirke dna i sæd.

Forskere anbefaler, at

gravide, ammende og børn skal undgå produkterne. Ftalaterne fra parfumerne

optages

gennem huden og går ud i blodbanen og/eller i brystmælken hos ammende.

Med udgangspunkt i

forsigtighedsprincippet skal der udarbejdes en samlet plan for afvikling af

alle

hormonforstyrrende stoffer (herunder potentielt hormonforstyrrende stoffer) i

kosmetikprodukter m.fl. Redskaberne hertil er: markante afgifter, frivillige

aftaler med store indkøbskæder og producenter og forsøg med nationale forbud

i

forhold til de stoffer, hvor man fra dansk side vurderer at have

tilstrækkeligt

bevis for stoffernes skadelige virkning. Et udgangspunkt kunne f.eks. være at

sige, at alle stoffer, som optages i ammende mødres brystmælk, forbydes ud

fra

en forsigtighedsbetragtning.

Ad 5

Det Radikale Venstre foreslår endvidere, at der udarbejdes en

plan, som sigter på at få ftalater og andre hormonforstyrrende stoffer ud af

emballager til fødevarer i løbet af de næste 3 år. Der findes i dag

emballager,

som ikke indeholder blødgørere.

Idet vi ved, at ftalater i fødevarer optages i den menneskelige

organisme, er det oplagt at sikre et totalt forbud mod anvendelse af

blødgørere

i film og andre emballager til fødevarer. I dag er det sådan, at

forudsætningen

for at kunne bruge Fødevareministeriets kvalitetsmærke er, at emballagerne

ikke

indeholder blødgørere. Det samme burde gælde al emballage til fødevarer.

I det omfang de fælles EU-regler forhindrer et sådant forbud, må

gennemførelsen sikres gennem afgifter, aftaler og forhandling i EU. Danmark

vil

stå stærkt ved disse forhandlinger, idet der findes erstatningsstoffer, og

fordi blødgørerne udgør en trussel mod både sundheden og miljøet.

En lignende plan bør udarbejdes for medicinsk udstyr, f.eks.

blodposer.

Ad 6

Det offentlige indkøber hvert år for 105,6 mia. kr. varer. Den

offentlige indkøbspolitik kan således bruges til at styre produktudviklingen

i

den rigtige retning. Dette redskab skal bringes i anvendelse i forhold til de

hormonforstyrrende stoffer.

Ad 7

Samtidig er det nødvendigt at øge bevillingerne til forskning i

sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og miljø- og

sundhedsproblemer.

Ligeledes skal der afsættes ekstra midler til at forske i renere teknologi.

De

ekstra midler skal afsættes som en del af en samlet plan for udviklingen i

forskningsbevillingerne til 1 pct. af BNI, som Det Radikale Venstre vil

foreslå.

De nuværende åremålsbegrænsede puljeordninger til forskning i

hormonforstyrrende stoffer bør gøres permanente for at sikre kontinuiteten i

forskningen.

Ad 8

Det mindste, forbrugerne kan kræve, er at få ren besked – i form

af varedeklarationer og mærkningsordninger. Derfor bør dette arbejde

opprioriteres med udgivelse af klare forslag til, hvad forbrugerne trygt kan

købe. Informationscenter Miljø og Sundhed er i den sammenhæng en stor hjælp,

men området behøver langt flere ressourcer, hvis der skal kunne hentes

information om alle produktgrupper. Ligeledes er det oplagt at inddrage de

folkeoplysende organisationer i arbejdet. Det Radikale Venstre foreslår, at

der

afsættes 10 mio. kr. årligt til styrkelse af informationsindsatsen. På

baggrund

af den igangsatte evaluering af arbejdet i Informationscenter Miljø og

Sundhed

skal der tages stilling til videreførelsen af centerets arbejde.

Ad 9

Endelig er det vores krav, at bl.a. kemikalieenheden i

Miljøministeriet og miljøkontrollen i Danmarks Miljøundersøgelser

opprioriteres

efter regeringens besparelser. Forudsætningen for at kunne kontrollere, om

industrien overholder lovgivningen, er, at der er medarbejdere til at

foretage

kontrollen, f.eks. af indholdet af ftalater i legetøj og kosmetik. Kontrollen

blev alene fra 2003 til 2004 reduceret med 9 årsværk. Ligeledes blev

kemikaliekontrollen i Danmarks Miljøundersøgelser reduceret med 20 pct. i

2002

og med yderligere 40 pct. fra 2004 til 2007. Til denne opprioritering ønskes

afsat 25 mio. kr.

Ad 10

Indsatsen mod de hormonforstyrrende stoffer skal også udkæmpes i

EU. For øjeblikket er der tvivl om, hvorvidt de hormonforstyrrende stoffer

bliver omfattet af den nye autorisationsordning for kemikalier (REACH).

Danmark

skal arbejde aktivt på at skaffe sig alliancepartnere i kampen for, at de

hormonforstyrrende stoffer omfattes. Ligeledes må Danmark sørge for at gøre

sin

stemme og indflydelse gældende i alle internationale komiteer og organer, som

har betydning for den internationale holdning til disse stoffer. Det kræver

først og fremmest ressourcer i de ansvarlige ministerier og styrelser. Disse

er

i de senere år blevet beskåret kraftigt.

Skriftlig fremsættelse

Elsebeth

Gerner Nielsen

(RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om forbud og grønne afgifter som redskaber i indsatsen

mod

hormonforstyrrende stoffer.

(Beslutningsforslag nr. B 61).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Jf.

EU’s liste over 118 stoffer, der anses for at være hormonforstyrrende

eller

potentielt hormonforstyrrende,

http://www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/kemi/01110400.htm.

Jf. EU’s liste over 118

stoffer, der anses for at være hormonforstyrrende eller potentielt

hormonforstyrrende,

http://www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/kemi/01110400.htm.

2

Jf. oversigt over afgiftssatser,

http://www.skat.dk/tal_statistik//satser_og_beloeb/227.html?rel.

Lignende dokumenter