Forslag til folketingsbeslutning om forbud og grønne afgifter som redskaber i indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. april 2005 af
Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Charlotte Fischer (RV), Marianne Jelved (RV) og
Martin Lidegaard (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om
forbud og grønne afgifter som redskaber i indsatsen mod
hormonforstyrrende stoffer
Folketinget opfordrer regeringen til at tage
de nødvendige initiativer, bl.a. således
1)
at den eksisterende
afgift på ftalater fordobles,
2)
at der udarbejdes en
plan for afvikling af ftalater og andre hormonforstyrrende stoffer i
kosmetik,
hudplejeprodukter, hygiejneprodukter og parfume,
3)
at miljøministeren
udarbejder en redegørelse for, hvorledes afgiftsinstrumentet kan bruges til
at
afvikle brugen af hormonforstyrrende stoffer, f.eks. i kosmetik,
4)
at brugen af
hormonforstyrrende stoffer som denatureringsmiddel (f.eks. i parfume) og som
fyldstof forbydes,
5)
at der udarbejdes en
plan for afvikling af ftalater og andre hormonforstyrrende stoffer i
fødevareemballager
Læs alt
og medicinsk udstyr inden for de næste tre år,
6)
at det sikres, at
offentlige indkøb ikke omfatter produkter, som indeholder hormonforstyrrende
stoffer eller potentielt hormonforstyrrende stoffer,
7)
at bevillingerne til
forskning i sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og miljø- og
sundhedsproblemer samt i renere teknologi øges markant,
8)
at bevillingen til
forbrugerinformation og mærkning øges med 10 mio. kr. årligt, bl.a. til
forstærkning
af arbejdet i Informationscenter Miljø og Sundhed samt Forbrugerrådet, og til
at samarbejdet med de folkeoplysende organisationer opprioriteres,
9)
at der afsættes 25 mio.
kr. til genopretning af miljøkontrollen, herunder kontrollen med farlige
kemikalier,
og
10)
at Danmark intensiverer
sin indsats i arbejdet med at få de hormonforstyrrende stoffer ind under
EU’s
autorisationsordning (REACH) og sin indsats for at påvirke arbejdet i
EU’s
videnskabelige komiteer, således at
dansk
viden
omsættes til international viden.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for forslaget
I dag har Danmark verdensrekord i forekomsten af testikelkræft.
Hver ottende kvinde kan regne med at få brystkræft. Stadig flere drenge fødes
med deforme kønsorganer. Unge mænds sædkvalitet er ofte så dårlig, at de ikke
vil kunne blive biologiske fædre. Mange undersøgelser tyder på, at disse
sygdomme
hænger sammen med forekomsten af hormonforstyrrende stoffer i miljøet. Det
drejer sig om stoffer, som virker som det kvindelige kønshormon østrogen
eller
som det mandlige kønshormon testosteron. Andre påvirker
skjoldbruskkirtelhormonet tyroxin, der styrer væksten.
Generelt gælder det for disse stoffer, at den menneskelige
hormonbalance påvirkes negativt. Da mange funktioner – f.eks.
reproduktion,
vækst og psykisk udvikling – styres af hormonbalancen, må enhver
hormonpåvirkning betragtes som potentielt farlig for den enkelte, men også
for
dennes efterkommere. Der kan være tale om irreversible påvirkninger.
Stofferne forekommer i vidt forskellige produkter som
læbestifter, shampooer, cremer, bilplejemidler, konserveringsdåser,
undervognsbelægninger, legetøj, lampeskærme, blodposer osv.
Med hensyn til effekter på miljøet er der påvist en sammenhæng
mellem udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og kønsforstyrrelser hos
dyr.
Der er set tvekønnethed, nedsat formeringsevne og immundefekter hos
vildtlevende dyr i områder, hvor der er forurening med store koncentrationer
af
hormonforstyrrende stoffer. Virkninger er set på bl.a. havsnegle, fisk, fugle
og pattedyr. En undersøgelse fra Østjylland viste, at 26 pct. af
skallerne
i forskellige spildevandsbelastede vandløb havde tvekønnede træk.
Med begrebet hormonforstyrrende stoffer refereres der i dette
beslutningsforslag til de stoffer, som af EU er vurderet som enten
hormonforstyrrende eller potentielt hormonforstyrrende, og som produceres i
mængder over 1000 t
.
Desuden
refereres der til en række stoffer, som produceres i mængder under 1000 t.
Det
er ikke muligt at lave en udtømmende liste over disse stoffer, men det drejer
sig blandt andet om parabener og syntetiske muskforbindelser.
Ad 1
Det Radikale Venstre ønsker at fordoble afgiften på alle
blødgørere – de såkaldte ftalater, som er mistænkt for at forringe
forplantningsevnen og at føre til hormonrelaterede sygdomme som f.eks.
brystkræft og testikelkræft. Baggrunden for forslaget er, at der i dag findes
gode alternativer til blødgørerne. Danisco har eksempelvis udviklet et
ufarligt
alternativ til de nuværende blødgørere. Alternativerne bruges blot ikke i
tilstrækkeligt omfang. En fordobling af afgiften på produkter, der er
omfattet
af pvc-afgiftsloven (lov nr. 954 af 20. december 1999 om afgift af
polyvinylklorid og ftalater), vil føre til, at producenterne vil se sig om
efter alternativer til de farlige ftalater
.
En fordobling af afgiften vil betyde et provenu på ca. 45 mio.
kr. Pengene skal bruges til at nedbringe skatten på arbejde.
Det er sund fornuft at sænke skatten på det menneskelige arbejde
og øge afgiften på de kemikalier, som er farlige for både mennesker og natur.
Ad 2, 3 og 4
En væsentlig kilde til påvirkning af den menneskelige organisme
med hormonforstyrrende stoffer kommer fra kosmetikprodukter og hudpleje- og
hygiejneprodukter.
De stoffer i kosmetik, som bl.a. er mistænkt for at være
hormonforstyrrende, er:
Visse
parabener
,
der bruges som konserveringsstoffer,
visse
ftalater
,
der anvendes som denatureringsmidler og
parfumestoffer, såsom visse
syntetiske muskforbindelser.
Parabener
: Når det gælder hormonforstyrrende effekter af
parabener, peger de videnskabelige undersøgelser i flere retninger. In
vitro-forsøg viser, at to af parabenerne,
isobutyl
- og
butylparaben
,
er hormonforstyrrende.
Propylparaben
er muligvis også
hormonforstyrrende. De sidste to af de mest anvendte parabener, æ
tyl
- og
metylparaben
,
har ikke
udvist samme hormonforstyrrende effekter, som de tre andre parabener.
Ftalater
:
Ftalater,
som anvendes i kosmetik, er:
DEP, dietylftalat: anvendes som
denatureringsmiddel i alkohol i kosmetik,
DMP, dimetylftalat: anvendes som
denatureringsmiddel i alkohol i kosmetik,
DBP, dibutylftalat har været anvendt i neglelak
og hårspray.
Syntetiske muskforbindelser
:
Greenpeace har netop
offentliggjort en undersøgelse af 36 tilfældigt udvalgte parfumer. Næsten
alle
parfumerne viste sig at indeholde syntetiske muskforbindelser, der er
mistænkt
for at være hormonforstyrrende. Desuden indeholdt flere af parfumerne DEP,
der
i kroppen omdannes til MEP. MEP er under mistanke for at påvirke dna i sæd.
Forskere anbefaler, at
gravide, ammende og børn skal undgå produkterne. Ftalaterne fra parfumerne
optages
gennem huden og går ud i blodbanen og/eller i brystmælken hos ammende.
Med udgangspunkt i
forsigtighedsprincippet skal der udarbejdes en samlet plan for afvikling af
alle
hormonforstyrrende stoffer (herunder potentielt hormonforstyrrende stoffer) i
kosmetikprodukter m.fl. Redskaberne hertil er: markante afgifter, frivillige
aftaler med store indkøbskæder og producenter og forsøg med nationale forbud
i
forhold til de stoffer, hvor man fra dansk side vurderer at have
tilstrækkeligt
bevis for stoffernes skadelige virkning. Et udgangspunkt kunne f.eks. være at
sige, at alle stoffer, som optages i ammende mødres brystmælk, forbydes ud
fra
en forsigtighedsbetragtning.
Ad 5
Det Radikale Venstre foreslår endvidere, at der udarbejdes en
plan, som sigter på at få ftalater og andre hormonforstyrrende stoffer ud af
emballager til fødevarer i løbet af de næste 3 år. Der findes i dag
emballager,
som ikke indeholder blødgørere.
Idet vi ved, at ftalater i fødevarer optages i den menneskelige
organisme, er det oplagt at sikre et totalt forbud mod anvendelse af
blødgørere
i film og andre emballager til fødevarer. I dag er det sådan, at
forudsætningen
for at kunne bruge Fødevareministeriets kvalitetsmærke er, at emballagerne
ikke
indeholder blødgørere. Det samme burde gælde al emballage til fødevarer.
I det omfang de fælles EU-regler forhindrer et sådant forbud, må
gennemførelsen sikres gennem afgifter, aftaler og forhandling i EU. Danmark
vil
stå stærkt ved disse forhandlinger, idet der findes erstatningsstoffer, og
fordi blødgørerne udgør en trussel mod både sundheden og miljøet.
En lignende plan bør udarbejdes for medicinsk udstyr, f.eks.
blodposer.
Ad 6
Det offentlige indkøber hvert år for 105,6 mia. kr. varer. Den
offentlige indkøbspolitik kan således bruges til at styre produktudviklingen
i
den rigtige retning. Dette redskab skal bringes i anvendelse i forhold til de
hormonforstyrrende stoffer.
Ad 7
Samtidig er det nødvendigt at øge bevillingerne til forskning i
sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og miljø- og
sundhedsproblemer.
Ligeledes skal der afsættes ekstra midler til at forske i renere teknologi.
De
ekstra midler skal afsættes som en del af en samlet plan for udviklingen i
forskningsbevillingerne til 1 pct. af BNI, som Det Radikale Venstre vil
foreslå.
De nuværende åremålsbegrænsede puljeordninger til forskning i
hormonforstyrrende stoffer bør gøres permanente for at sikre kontinuiteten i
forskningen.
Ad 8
Det mindste, forbrugerne kan kræve, er at få ren besked – i form
af varedeklarationer og mærkningsordninger. Derfor bør dette arbejde
opprioriteres med udgivelse af klare forslag til, hvad forbrugerne trygt kan
købe. Informationscenter Miljø og Sundhed er i den sammenhæng en stor hjælp,
men området behøver langt flere ressourcer, hvis der skal kunne hentes
information om alle produktgrupper. Ligeledes er det oplagt at inddrage de
folkeoplysende organisationer i arbejdet. Det Radikale Venstre foreslår, at
der
afsættes 10 mio. kr. årligt til styrkelse af informationsindsatsen. På
baggrund
af den igangsatte evaluering af arbejdet i Informationscenter Miljø og
Sundhed
skal der tages stilling til videreførelsen af centerets arbejde.
Ad 9
Endelig er det vores krav, at bl.a. kemikalieenheden i
Miljøministeriet og miljøkontrollen i Danmarks Miljøundersøgelser
opprioriteres
efter regeringens besparelser. Forudsætningen for at kunne kontrollere, om
industrien overholder lovgivningen, er, at der er medarbejdere til at
foretage
kontrollen, f.eks. af indholdet af ftalater i legetøj og kosmetik. Kontrollen
blev alene fra 2003 til 2004 reduceret med 9 årsværk. Ligeledes blev
kemikaliekontrollen i Danmarks Miljøundersøgelser reduceret med 20 pct. i
2002
og med yderligere 40 pct. fra 2004 til 2007. Til denne opprioritering ønskes
afsat 25 mio. kr.
Ad 10
Indsatsen mod de hormonforstyrrende stoffer skal også udkæmpes i
EU. For øjeblikket er der tvivl om, hvorvidt de hormonforstyrrende stoffer
bliver omfattet af den nye autorisationsordning for kemikalier (REACH).
Danmark
skal arbejde aktivt på at skaffe sig alliancepartnere i kampen for, at de
hormonforstyrrende stoffer omfattes. Ligeledes må Danmark sørge for at gøre
sin
stemme og indflydelse gældende i alle internationale komiteer og organer, som
har betydning for den internationale holdning til disse stoffer. Det kræver
først og fremmest ressourcer i de ansvarlige ministerier og styrelser. Disse
er
i de senere år blevet beskåret kraftigt.
Skriftlig fremsættelse
Elsebeth
Gerner Nielsen
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om forbud og grønne afgifter som redskaber i indsatsen
mod
hormonforstyrrende stoffer.
(Beslutningsforslag nr. B 61).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Jf.
EU’s liste over 118 stoffer, der anses for at være hormonforstyrrende
eller
potentielt hormonforstyrrende,
http://www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/kemi/01110400.htm.
Jf. EU’s liste over 118
stoffer, der anses for at være hormonforstyrrende eller potentielt
hormonforstyrrende,
http://www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/kemi/01110400.htm.
2
Jf. oversigt over afgiftssatser,
http://www.skat.dk/tal_statistik//satser_og_beloeb/227.html?rel.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats mod hormonforstyrrende stoffer Retsinformation · 30. marts 2007
- Beretning om Hormonforstyrrende stoffer Retsinformation · 9. oktober 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod parabener i kosmetik til børn Retsinformation · 6. november 2009
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod parabener i kosmetik til børn Retsinformation · 30. april 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats for at sikre børn mod påvirkninger fra farlige stoffer Retsinformation · 22. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om krav om obligatoriske indholdslister for legetøj Retsinformation · 21. november 2018