Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats mod hormonforstyrrende stoffer

2006/1 BSF 147Beslutningsforslag som fremsatFolketinget30. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. marts 2007 af

Elsebeth Gerner Nielsen (RV),

Marianne Jelved (RV) og Johs. Poulsen (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om

en styrket indsats mod hormonforstyrrende stoffer

Folketinget opfordrer regeringen til at tage de nødvendige

initiativer, således at

1.

der indføres et

nationalt forbud mod ftalater i skolemateriale og andre produkter til børn

med

udgangspunkt i de samme begrundelser som i forbuddet mod ftalater i legetøj,

2.

stoffet bisfenol-A i

bl.a. legetøj og sutteflasker udfases gennem frivillige aftaler med

producenterne,

3.

der udarbejdes en

plan for udfasning af hormonforstyrrende stoffer i kosmetik,

hudplejeprodukter,

hygiejneprodukter og parfume inden for 5 år,

4.

der udarbejdes en

redegørelse for, hvorledes afgiftssystemet kan bruges aktivt i forbindelse

med

en udfasning af hormonforstyrrende stoffer i kosmetik, hudplejeprodukter,

hygiejneprodukter og parfume,

5.

polyvinylklorid

Læs alt

(pvc) og ftalater i

medicin og i medicinsk udstyr på bl.a. hospitaler udfases,

6.

der indføres en

indkøbspolitik med krav om, at offentlige indkøb, så vidt det er muligt, ikke

omfatter produkter, som indeholder hormonforstyrrende stoffer,

7.

bevillingen til

forskning i sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og miljø- og

sundhedsproblemerne og i hormonforstyrrende stoffers samspilseffekter øges

og

8.

den eksisterende

afgift på

polyvinylklorid (pvc) og

ftalater

hæves til et niveau, som vil få producenterne til at bruge mere miljø- og

sundhedsvenlige løsninger, hvis sådanne findes.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige

bemærkninger

Baggrund for beslutningsforslaget

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af

beslutningsforslag nr. B 61 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling, om forbud

og grønne afgifter som redskaber i indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer,

se

Folketingstidende, 2004-05, 2. samling, forhandlingerne side3402 og tillæg A

side

6789 og 6793.

I dag har Danmark verdensrekord i forekomsten af testikelkræft

1) . Hver

niende kvinde kan regne med at få brystkræft)

2) . Stadig flere

drenge fødes med deforme kønsorganer)

3) . Unge danske mænds

sædkvalitet er

meget dårlig; 20-40 pct. har nedsat sædkvalitet ifølge nye internationale

referencer)

4) . Mange undersøgelser

tyder på, at

disse sygdomme er miljøbetingede, og deres stigende forekomst kan hænge

sammen

med udbredt forekomst af hormonforstyrrende stoffer i kost, kosmetik,

indeklima

og en række forbrugerprodukter som bl.a. ftalatholdigt legetøj

5) .

Det drejer sig især om stoffer, som virker som det kvindelige kønshormon

østrogen

eller som det mandlige kønshormon testosteron

6) . Andre stoffer

påvirker skjoldbruskkirtelhormonet tyroxin, der styrer hjernens udvikling og

væksten.

Generelt gælder det for disse stoffer, at de påvirker den

menneskelige hormonbalance negativt, især under

forsterudviklingen3),,,. Da mange funktioner, f.eks. reproduktion,

vækst og psykisk udvikling, styres af hormonbalancen, må enhver

hormonpåvirkning betragtes som potentielt farlig for den enkelte og også for

dennes efterkommere. Der kan være tale om irreversible påvirkninger, som kan

true vores efterkommeres evne til at få børn9),.

Med begrebet hormonforstyrrende stoffer refereres der i dette

beslutningsforslag til de stoffer, som af EU er vurderet som enten

hormonforstyrrende eller potentielt hormonforstyrrende, og som produceres i

mængder over 1.000 t pr. år

. Desuden refereres der til en række

stoffer, som produceres i mængder under 1.000 t pr. år. Det er ikke muligt at

lave en udtømmende liste over disse stoffer, men det drejer sig bl.a. om

parabener

og syntetiske muskforbindelser.

Stofferne forekommer i vidt forskellige produkter som

læbestifter, lægemidler, shampoo, cremer, bilplejemidler, konserveringsdåser,

undervognsbelægninger, legetøj, lampeskærme, blodposer, fugemasser osv.

Forslaget om EU’s nye kemikalielov, REACH, og den danske

kemikaliehandlingsplan fra 2005 er små skridt i den rigtige retning. Der er

dog

stadig langt til en situation, hvor hormonforstyrrende stoffer er udfaset fra

selv de mest almindelige produkter og materialer, som vi omgiver os med i

hverdagen. En række hormonforstyrrende stoffer er blevet forbudt i legetøj

til

børn. Men legetøj er ikke de eneste produkter, børn er i berøring med, og

børn

er heller ikke den eneste gruppe, der kan tage skade af kontakt med

hormonforstyrrende stoffer. Med dette beslutningsforslag ønsker

forslagsstillerne

således at forstærke den generelle indsats mod de hormonforstyrrende stoffer.

Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte punkter

Ad 1

Siden den 1. april 1999 har det været forbudt at sælge legetøj

og småbørnsartikler med ftalater til 0-3-årige. Ftalaterne DEHP, DBP og BBP

bliver fra april 2007 forbudt at bruge i legetøj til børn op til 14 år.

Baggrunden

er, at man i EU vurderer, at disse tre ftalattyper er særlig skadelige, idet

de

kan virke hormonforstyrrende, skade forplantningsevnen og skade børn i

fosterstadiet.

Skoleudstyr som tasker, viskelædere og penalhuse tilhører ikke

kategorien af legetøj eller småbørnsartikler. Det betyder, at de ikke er

omfattet af de nye regler. Derfor foreslår Det Radikale Venstre, at Danmark

indfører et nationalt forbud mod anvendelse af DEHP, DBP og BBP i alle

produkter, som sælges til børn eller forventes at blive anvendt af børn. Det

nationale forbud skal bruges som løftestang til at få gennemført et forbud i

regi af EU.

Ad 2

Bisfenol-A er blandt de 40 mest producerede industrikemikalier

i verden. Undersøgelser har påvist, at stoffet kan forøge væksten af allerede

induceret brystkræft, øge vægten af prostata, reducere sædkvaliteten og

fremskynde unge pigers pubertet. I

nogle lande har politikerne allerede taget konsekvensen. F.eks. vedtog

byrådet

i San Francisco i juni 2006 et forbud mod produktion og salg af bisfenol-A i

produkter til børn under 3 år. EU har netop offentliggjort en ny

risikovurdering af bisfenol-A. Denne lægger ikke op til en skærpelse af

indsatsen mod kemikaliet.

Derfor foreslås det,

at der

hurtigst muligt tages initiativ til at udfase stoffet bisfenol-A i bl.a.

legetøj og sutteflasker gennem frivillige aftaler med producenterne. Dette

bør

ske med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet. Hvorfor løbe risikoen og

f.eks.

bruge sutteflasker med bisfenol-A, når der findes et udmærket alternativ?

Ad 3 og 4

En væsentlig kilde til påvirkning af den menneskelige organisme

med hormonforstyrrende stoffer er kosmetikprodukter samt hudpleje- og

hygiejneprodukter. Stofferne kan optages gennem huden og fortsætter ud i

blodbanen. Hvis en kvinde er gravid, vil fosteret derfor også optage

stofferne

via navlestrengen, og et barn, der ammes, vil optage dem gennem brystmælk.

Miljøstyrelsen igangsatte i 2006 en kampagne for at få gravide,

ammende kvinder og børn til at undgå produkterne med hormonforstyrrende

stoffer. Forslagsstillerne mener, at regeringen med baggrund i

forsigtighedsprincippet

bør gå endnu videre end blot at informere om, at de hormonforstyrrende

stoffer

er miljø- og sundhedsskadelige. Forslagsstillerne foreslår, at der udarbejdes

en plan for, hvorledes de hormonforstyrrende stoffer kan afvikles i kosmetik,

hudplejeprodukter, hygiejneprodukter og parfume inden for 5 år. I den

forbindelse

bør den i kemikalieforligets aftalte undersøgelse af brugen af afgifter

fremskyndes. Det Radikale Venstre ønsker at pålægge kosmetik og hudpleje- og

hygiejneprodukter, som indeholder hormonforstyrrende stoffer, så høje

afgifter,

at der er maksimalt incitament til ikke at bruge dem. Det er f.eks.

fuldstændig

uacceptabelt, at der bruges kemikalier med hormonforstyrrende virkning som

denatureringsmiddel i parfume, alene fordi det er det billigste.

Ad 5

Ftalater og pvc er stadig udbredt i udstyr til medicinsk brug

på danske hospitaler. Hormonforstyrrende stoffer i sådanne produkter kan være

problematiske, fordi patienter ofte er i direkte kontakt med produkterne

gennem

længere tid. Patienter med svækket immunforsvar samt børn og nyfødte er

særlig

udsatte over for eksponeringen af hormonforstyrrende stoffer. På trods af, at

der gennem en årrække har været øget opmærksomhed på problemet, eksisterer

der

stadig træghed i systemet over for en ændret indkøbspolitik.

Der eksisterer i dag tilgængelige konvertible alternativer til

ftalat- og pvc-holdige produkter, hvilket Miljømærkning Danmarks (tidligere

Miljømærkesekretariatets) arbejde for at svanemærke dialyseposer og

infusionssæt

er et bevis på.

Forslagsstillerne foreslår, at der arbejdes

målrettet frem mod en udfasning af ftalater og pvc i medicinsk udstyr på de

danske hospitaler i løbet af 3 år. En dansk udfasning af ftalater og pvc i

sygehusudstyr skal supplere en styrket indsats for et forbud på europæisk

niveau.

En række lægemidler indeholder i dag hormonforstyrrende ftalater

som f.eks. dibutylftalater (DBP). Ftalaterne er ikke en del af det virksomme

stof i lægemidlerne, men blot et hjælpemiddel/fyldstof og bør derfor udfases.

Ved indtag af bestemte lægemidler kan grænseværdierne for ftalater overstiges

med helt op til 2.000 pct. om dagen for en patient. Dette kan påvirke

hormonbalancen hos patienten, og i tilfælde af graviditet kan fosterets

naturlige udvikling forstyrres. Forslagsstillerne ønsker, at der arbejdes på

et

fælles EU-forbud, men i den mellemliggende periode skal der indgås frivillige

aftaler med medicinalindustrien for at sætte gang i en udfasning af

stofferne.

Hvis det ikke får en umiddelbar effekt, er det nødvendigt med et nationalt

forbud.

Ad 6

Den offentlige sektor i Danmark indkøber årligt for mere end 100

mia. kr. og er dermed en væsentlig aktør på markedet. Den position betyder,

at

offentlige virksomheder er i stand til at stille grønne krav til deres

indkøb.

Regeringen har iværksat en kampagne for at hjælpe kommunerne i forbindelse

med

deres grønne indkøb. Indsatsen mangler imidlertid fokus på indkøb af

produkter

og materialer med hormonforstyrrende stoffer og er ikke ambitiøs nok.

Forslagsstillerne mener, at der er behov for en restriktiv grøn

indkøbspolitik

med krav om, at offentlige indkøb, så vidt det er muligt, ikke omfatter

produkter, som indeholder hormonforstyrrende eller potentielt

hormonforstyrrende stoffer.

I første omgang foreslås, at staten går foran og indretter sin

indkøbspolitik, således at der ikke købes produkter indeholdende

hormonforstyrrende

stoffer, hvis der findes et alternativ.

Ad 7

EU’s nye kemikalielov, REACH, vil i de kommende år sikre ny

viden om mange kemiske stoffer. REACH sikrer dog ikke i nødvendigt omfang

øget

viden om konsekvenserne af bl.a. de hormonforstyrrende stoffers

samspilseffekter.

Forslagsstillerne ønsker, at forskningen på området styrkes, og at Danmark

påtager sig et større internationalt ansvar i afdækningen af de

hormonforstyrrende stoffers virkning. I forbindelse med velfærdsforliget er

der

afsat ekstra penge til forskning i bl.a. alternativer til de

hormonforstyrrende

stoffer. Forslagsstillerne ønsker, at også forskningen i virkningen af de

hormonforstyrrende stoffer øges betragteligt.

Ad 8

I dag opkræver staten efter pvc-afgiftsloven afgift af visse varer

med pvc, herunder varer med indhold af ftalater. Skatteprovenuet i

forbindelse med afgiften forventes af Skatteministeriet at blive knap 50

mio. kr. i 2007.

Afgiften øger i sagens natur virksomhedernes omkostninger under

produktionen og dermed varens pris. Almindelig priskonkurrence giver

virksomheden tilskyndelse til at finde erstatningsmaterialer uden

sundhedsmæssige

og miljømæssige bivirkninger. Skattestoppets loft

over afgifterne i kroner og øre betyder imidlertid, at værdien og derved

betydningen af pvc-afgifterne langsomt udhules over tid. Samtidig

bremser

skattestoppet for en eventuel afgiftsomlægning, som kan øge virksomhedernes

incitament til at mindske sundhedsrisikoen ved deres produkter.

Forslagsstillerne ønsker derfor, at den eksisterende afgift på pvc og

ftalater

justeres til et niveau, der svarer til, at afgiften havde fulgt den generelle

prisudvikling. Det vil betyde, at afgiften vil være ca. 10 pct. over det

nuværende niveau i 2007. Efter det radikale skatteforslag bør det ekstra

afgiftsprovenu ved ophævelsen af skattestoppet gå til en lettelse af skatten

på

arbejdsindkomst. Desuden ønsker forslagsstillerne en beregning af, hvor meget

afgiften skal hæves, for at der skabes et maksimalt incitament til

substitution

til ftalatfrie og pvc-frie produkter. Det er nødvendigt at se på hver af de

varegrupper,

der i dag er omfattet af loven. Som tidligere redegjort for ønsker

forslagsstillerne endvidere at udvide antallet af varegrupper, der er belagt

med afgift.

Med hensyn til finansiering af beslutningsforslaget henvises

til Det Radikale Venstres finanslovsforslag 2007 samt til ændringsforslag nr.

616 til forslaget til finanslov for finansåret 2007.

Skriftlig fremsættelse

Elsebeth Gerner Nielsen

(RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om en styrket indsats mod hormonforstyrrende stoffer.

(Beslutningsforslag nr. B 147).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

1)

Rajpert-De Meyts, E.: Developmental model for the pathogenesis of testicular

carcinoma in situ: genetic and environmental aspects.

Human Reproduction Update

12, 303-323 (2006).

2)

Kræftens

Bekæmpelse, håndbog om brystkræft.

3)

Boisen,

K. A.

et al.

: Difference in

prevalence of congenital cryptorchidism in infants between two Nordic

countries.

Lancet

363, 1264-1269

(2004).

4)

Jørgensen, N., Asklund, C., Carlsen, E., & Skakkebæk, N. E.: Coordinated

European investigations of semen quality: Results from studies of

Scandinavian

young men is a matter of concern.

Int J

Androl

29, 54-61 (2006).

5)

Schettler, T.: Human exposure to phthalates via consumer products.

Int J Androl

29, 134-139 (2006).

6)

Toppari,

J. et al

.:

Male reproductive health

and environmental xenoestrogens.

Environmental

Health Perspectives Supplements,,

104, S 104

(1996).

http://www.ehponline.org/members/1996/Suppl-4/toppari.html

.

Lignende dokumenter