Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats mod hormonforstyrrende stoffer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. marts 2007 af
Elsebeth Gerner Nielsen (RV),
Marianne Jelved (RV) og Johs. Poulsen (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om
en styrket indsats mod hormonforstyrrende stoffer
Folketinget opfordrer regeringen til at tage de nødvendige
initiativer, således at
1.
der indføres et
nationalt forbud mod ftalater i skolemateriale og andre produkter til børn
med
udgangspunkt i de samme begrundelser som i forbuddet mod ftalater i legetøj,
2.
stoffet bisfenol-A i
bl.a. legetøj og sutteflasker udfases gennem frivillige aftaler med
producenterne,
3.
der udarbejdes en
plan for udfasning af hormonforstyrrende stoffer i kosmetik,
hudplejeprodukter,
hygiejneprodukter og parfume inden for 5 år,
4.
der udarbejdes en
redegørelse for, hvorledes afgiftssystemet kan bruges aktivt i forbindelse
med
en udfasning af hormonforstyrrende stoffer i kosmetik, hudplejeprodukter,
hygiejneprodukter og parfume,
5.
polyvinylklorid
Læs alt
(pvc) og ftalater i
medicin og i medicinsk udstyr på bl.a. hospitaler udfases,
6.
der indføres en
indkøbspolitik med krav om, at offentlige indkøb, så vidt det er muligt, ikke
omfatter produkter, som indeholder hormonforstyrrende stoffer,
7.
bevillingen til
forskning i sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og miljø- og
sundhedsproblemerne og i hormonforstyrrende stoffers samspilseffekter øges
og
8.
den eksisterende
afgift på
polyvinylklorid (pvc) og
ftalater
hæves til et niveau, som vil få producenterne til at bruge mere miljø- og
sundhedsvenlige løsninger, hvis sådanne findes.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige
bemærkninger
Baggrund for beslutningsforslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 61 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling, om forbud
og grønne afgifter som redskaber i indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer,
se
Folketingstidende, 2004-05, 2. samling, forhandlingerne side3402 og tillæg A
side
6789 og 6793.
I dag har Danmark verdensrekord i forekomsten af testikelkræft
1) . Hver
niende kvinde kan regne med at få brystkræft)
2) . Stadig flere
drenge fødes med deforme kønsorganer)
3) . Unge danske mænds
sædkvalitet er
meget dårlig; 20-40 pct. har nedsat sædkvalitet ifølge nye internationale
referencer)
4) . Mange undersøgelser
tyder på, at
disse sygdomme er miljøbetingede, og deres stigende forekomst kan hænge
sammen
med udbredt forekomst af hormonforstyrrende stoffer i kost, kosmetik,
indeklima
og en række forbrugerprodukter som bl.a. ftalatholdigt legetøj
5) .
Det drejer sig især om stoffer, som virker som det kvindelige kønshormon
østrogen
eller som det mandlige kønshormon testosteron
6) . Andre stoffer
påvirker skjoldbruskkirtelhormonet tyroxin, der styrer hjernens udvikling og
væksten.
Generelt gælder det for disse stoffer, at de påvirker den
menneskelige hormonbalance negativt, især under
forsterudviklingen3),,,. Da mange funktioner, f.eks. reproduktion,
vækst og psykisk udvikling, styres af hormonbalancen, må enhver
hormonpåvirkning betragtes som potentielt farlig for den enkelte og også for
dennes efterkommere. Der kan være tale om irreversible påvirkninger, som kan
true vores efterkommeres evne til at få børn9),.
Med begrebet hormonforstyrrende stoffer refereres der i dette
beslutningsforslag til de stoffer, som af EU er vurderet som enten
hormonforstyrrende eller potentielt hormonforstyrrende, og som produceres i
mængder over 1.000 t pr. år
. Desuden refereres der til en række
stoffer, som produceres i mængder under 1.000 t pr. år. Det er ikke muligt at
lave en udtømmende liste over disse stoffer, men det drejer sig bl.a. om
parabener
og syntetiske muskforbindelser.
Stofferne forekommer i vidt forskellige produkter som
læbestifter, lægemidler, shampoo, cremer, bilplejemidler, konserveringsdåser,
undervognsbelægninger, legetøj, lampeskærme, blodposer, fugemasser osv.
Forslaget om EU’s nye kemikalielov, REACH, og den danske
kemikaliehandlingsplan fra 2005 er små skridt i den rigtige retning. Der er
dog
stadig langt til en situation, hvor hormonforstyrrende stoffer er udfaset fra
selv de mest almindelige produkter og materialer, som vi omgiver os med i
hverdagen. En række hormonforstyrrende stoffer er blevet forbudt i legetøj
til
børn. Men legetøj er ikke de eneste produkter, børn er i berøring med, og
børn
er heller ikke den eneste gruppe, der kan tage skade af kontakt med
hormonforstyrrende stoffer. Med dette beslutningsforslag ønsker
forslagsstillerne
således at forstærke den generelle indsats mod de hormonforstyrrende stoffer.
Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte punkter
Ad 1
Siden den 1. april 1999 har det været forbudt at sælge legetøj
og småbørnsartikler med ftalater til 0-3-årige. Ftalaterne DEHP, DBP og BBP
bliver fra april 2007 forbudt at bruge i legetøj til børn op til 14 år.
Baggrunden
er, at man i EU vurderer, at disse tre ftalattyper er særlig skadelige, idet
de
kan virke hormonforstyrrende, skade forplantningsevnen og skade børn i
fosterstadiet.
Skoleudstyr som tasker, viskelædere og penalhuse tilhører ikke
kategorien af legetøj eller småbørnsartikler. Det betyder, at de ikke er
omfattet af de nye regler. Derfor foreslår Det Radikale Venstre, at Danmark
indfører et nationalt forbud mod anvendelse af DEHP, DBP og BBP i alle
produkter, som sælges til børn eller forventes at blive anvendt af børn. Det
nationale forbud skal bruges som løftestang til at få gennemført et forbud i
regi af EU.
Ad 2
Bisfenol-A er blandt de 40 mest producerede industrikemikalier
i verden. Undersøgelser har påvist, at stoffet kan forøge væksten af allerede
induceret brystkræft, øge vægten af prostata, reducere sædkvaliteten og
fremskynde unge pigers pubertet. I
nogle lande har politikerne allerede taget konsekvensen. F.eks. vedtog
byrådet
i San Francisco i juni 2006 et forbud mod produktion og salg af bisfenol-A i
produkter til børn under 3 år. EU har netop offentliggjort en ny
risikovurdering af bisfenol-A. Denne lægger ikke op til en skærpelse af
indsatsen mod kemikaliet.
Derfor foreslås det,
at der
hurtigst muligt tages initiativ til at udfase stoffet bisfenol-A i bl.a.
legetøj og sutteflasker gennem frivillige aftaler med producenterne. Dette
bør
ske med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet. Hvorfor løbe risikoen og
f.eks.
bruge sutteflasker med bisfenol-A, når der findes et udmærket alternativ?
Ad 3 og 4
En væsentlig kilde til påvirkning af den menneskelige organisme
med hormonforstyrrende stoffer er kosmetikprodukter samt hudpleje- og
hygiejneprodukter. Stofferne kan optages gennem huden og fortsætter ud i
blodbanen. Hvis en kvinde er gravid, vil fosteret derfor også optage
stofferne
via navlestrengen, og et barn, der ammes, vil optage dem gennem brystmælk.
Miljøstyrelsen igangsatte i 2006 en kampagne for at få gravide,
ammende kvinder og børn til at undgå produkterne med hormonforstyrrende
stoffer. Forslagsstillerne mener, at regeringen med baggrund i
forsigtighedsprincippet
bør gå endnu videre end blot at informere om, at de hormonforstyrrende
stoffer
er miljø- og sundhedsskadelige. Forslagsstillerne foreslår, at der udarbejdes
en plan for, hvorledes de hormonforstyrrende stoffer kan afvikles i kosmetik,
hudplejeprodukter, hygiejneprodukter og parfume inden for 5 år. I den
forbindelse
bør den i kemikalieforligets aftalte undersøgelse af brugen af afgifter
fremskyndes. Det Radikale Venstre ønsker at pålægge kosmetik og hudpleje- og
hygiejneprodukter, som indeholder hormonforstyrrende stoffer, så høje
afgifter,
at der er maksimalt incitament til ikke at bruge dem. Det er f.eks.
fuldstændig
uacceptabelt, at der bruges kemikalier med hormonforstyrrende virkning som
denatureringsmiddel i parfume, alene fordi det er det billigste.
Ad 5
Ftalater og pvc er stadig udbredt i udstyr til medicinsk brug
på danske hospitaler. Hormonforstyrrende stoffer i sådanne produkter kan være
problematiske, fordi patienter ofte er i direkte kontakt med produkterne
gennem
længere tid. Patienter med svækket immunforsvar samt børn og nyfødte er
særlig
udsatte over for eksponeringen af hormonforstyrrende stoffer. På trods af, at
der gennem en årrække har været øget opmærksomhed på problemet, eksisterer
der
stadig træghed i systemet over for en ændret indkøbspolitik.
Der eksisterer i dag tilgængelige konvertible alternativer til
ftalat- og pvc-holdige produkter, hvilket Miljømærkning Danmarks (tidligere
Miljømærkesekretariatets) arbejde for at svanemærke dialyseposer og
infusionssæt
er et bevis på.
Forslagsstillerne foreslår, at der arbejdes
målrettet frem mod en udfasning af ftalater og pvc i medicinsk udstyr på de
danske hospitaler i løbet af 3 år. En dansk udfasning af ftalater og pvc i
sygehusudstyr skal supplere en styrket indsats for et forbud på europæisk
niveau.
En række lægemidler indeholder i dag hormonforstyrrende ftalater
som f.eks. dibutylftalater (DBP). Ftalaterne er ikke en del af det virksomme
stof i lægemidlerne, men blot et hjælpemiddel/fyldstof og bør derfor udfases.
Ved indtag af bestemte lægemidler kan grænseværdierne for ftalater overstiges
med helt op til 2.000 pct. om dagen for en patient. Dette kan påvirke
hormonbalancen hos patienten, og i tilfælde af graviditet kan fosterets
naturlige udvikling forstyrres. Forslagsstillerne ønsker, at der arbejdes på
et
fælles EU-forbud, men i den mellemliggende periode skal der indgås frivillige
aftaler med medicinalindustrien for at sætte gang i en udfasning af
stofferne.
Hvis det ikke får en umiddelbar effekt, er det nødvendigt med et nationalt
forbud.
Ad 6
Den offentlige sektor i Danmark indkøber årligt for mere end 100
mia. kr. og er dermed en væsentlig aktør på markedet. Den position betyder,
at
offentlige virksomheder er i stand til at stille grønne krav til deres
indkøb.
Regeringen har iværksat en kampagne for at hjælpe kommunerne i forbindelse
med
deres grønne indkøb. Indsatsen mangler imidlertid fokus på indkøb af
produkter
og materialer med hormonforstyrrende stoffer og er ikke ambitiøs nok.
Forslagsstillerne mener, at der er behov for en restriktiv grøn
indkøbspolitik
med krav om, at offentlige indkøb, så vidt det er muligt, ikke omfatter
produkter, som indeholder hormonforstyrrende eller potentielt
hormonforstyrrende stoffer.
I første omgang foreslås, at staten går foran og indretter sin
indkøbspolitik, således at der ikke købes produkter indeholdende
hormonforstyrrende
stoffer, hvis der findes et alternativ.
Ad 7
EU’s nye kemikalielov, REACH, vil i de kommende år sikre ny
viden om mange kemiske stoffer. REACH sikrer dog ikke i nødvendigt omfang
øget
viden om konsekvenserne af bl.a. de hormonforstyrrende stoffers
samspilseffekter.
Forslagsstillerne ønsker, at forskningen på området styrkes, og at Danmark
påtager sig et større internationalt ansvar i afdækningen af de
hormonforstyrrende stoffers virkning. I forbindelse med velfærdsforliget er
der
afsat ekstra penge til forskning i bl.a. alternativer til de
hormonforstyrrende
stoffer. Forslagsstillerne ønsker, at også forskningen i virkningen af de
hormonforstyrrende stoffer øges betragteligt.
Ad 8
I dag opkræver staten efter pvc-afgiftsloven afgift af visse varer
med pvc, herunder varer med indhold af ftalater. Skatteprovenuet i
forbindelse med afgiften forventes af Skatteministeriet at blive knap 50
mio. kr. i 2007.
Afgiften øger i sagens natur virksomhedernes omkostninger under
produktionen og dermed varens pris. Almindelig priskonkurrence giver
virksomheden tilskyndelse til at finde erstatningsmaterialer uden
sundhedsmæssige
og miljømæssige bivirkninger. Skattestoppets loft
over afgifterne i kroner og øre betyder imidlertid, at værdien og derved
betydningen af pvc-afgifterne langsomt udhules over tid. Samtidig
bremser
skattestoppet for en eventuel afgiftsomlægning, som kan øge virksomhedernes
incitament til at mindske sundhedsrisikoen ved deres produkter.
Forslagsstillerne ønsker derfor, at den eksisterende afgift på pvc og
ftalater
justeres til et niveau, der svarer til, at afgiften havde fulgt den generelle
prisudvikling. Det vil betyde, at afgiften vil være ca. 10 pct. over det
nuværende niveau i 2007. Efter det radikale skatteforslag bør det ekstra
afgiftsprovenu ved ophævelsen af skattestoppet gå til en lettelse af skatten
på
arbejdsindkomst. Desuden ønsker forslagsstillerne en beregning af, hvor meget
afgiften skal hæves, for at der skabes et maksimalt incitament til
substitution
til ftalatfrie og pvc-frie produkter. Det er nødvendigt at se på hver af de
varegrupper,
der i dag er omfattet af loven. Som tidligere redegjort for ønsker
forslagsstillerne endvidere at udvide antallet af varegrupper, der er belagt
med afgift.
Med hensyn til finansiering af beslutningsforslaget henvises
til Det Radikale Venstres finanslovsforslag 2007 samt til ændringsforslag nr.
616 til forslaget til finanslov for finansåret 2007.
Skriftlig fremsættelse
Elsebeth Gerner Nielsen
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en styrket indsats mod hormonforstyrrende stoffer.
(Beslutningsforslag nr. B 147).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
1)
Rajpert-De Meyts, E.: Developmental model for the pathogenesis of testicular
carcinoma in situ: genetic and environmental aspects.
Human Reproduction Update
12, 303-323 (2006).
2)
Kræftens
Bekæmpelse, håndbog om brystkræft.
3)
Boisen,
K. A.
et al.
: Difference in
prevalence of congenital cryptorchidism in infants between two Nordic
countries.
Lancet
363, 1264-1269
(2004).
4)
Jørgensen, N., Asklund, C., Carlsen, E., & Skakkebæk, N. E.: Coordinated
European investigations of semen quality: Results from studies of
Scandinavian
young men is a matter of concern.
Int J
Androl
29, 54-61 (2006).
5)
Schettler, T.: Human exposure to phthalates via consumer products.
Int J Androl
29, 134-139 (2006).
6)
Toppari,
J. et al
.:
Male reproductive health
and environmental xenoestrogens.
Environmental
Health Perspectives Supplements,,
104, S 104
(1996).
http://www.ehponline.org/members/1996/Suppl-4/toppari.html
.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud og grønne afgifter som redskaber i indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer Retsinformation · 6. april 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bisfenol-A Retsinformation · 19. februar 2009
- Beretning om Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bisfenol-A Retsinformation · 28. september 2013
- Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats for at sikre børn mod påvirkninger fra farlige stoffer Retsinformation · 22. april 2003
- Skriftlig fremsættelse (20. november 2015) - B 37, B 38, B 39, B 40 og B 41 Retsinformation · 21. november 2015
- Forslag til folketingsbeslutning om krav om obligatoriske indholdslister for legetøj Retsinformation · 21. november 2018