Forslag til folketingsbeslutning om bedre økonomiske forhold for skolefritidsordninger på friskoler og private grundskoler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 17. januar 2002 af
Bodil Kornbek (KRF), Ole M. Nielsen (KRF),
Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)
Forslag til folketingsbeslutning
om bedre økonomiske forhold for
skolefritidsordninger på friskoler og private grundskoler
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte de
fornødne lovforslag og foretage de fornødne ændringer i
bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter
for at sikre, at det statslige tilskud til elever i skolefritidsordninger i
friskoler og private grundskoler snarest øges med 25 pct. i forhold
til det hidtidige niveau. Forslaget skal skabe mulighed for bedre forhold for
skolefritidsordningerne i friskolerne og i de private grundskoler.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er med få
ændringer en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 81,
folketingsåret 1999-2000 (se Folketingstidende 1999-2000,
forhandlingerne side 4866, tillæg A side 4990 og 4992 og tillæg B
side 1491) og beslutningsforslag nr. B 172, folketingsåret 2000-01 (se
Folketingstidende 2000-01, forhandlingerne side 8622, tillæg A side
6861 og 6863). Det seneste beslutningsforslag blev fremsat af Kristeligt
Folkeparti sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti
og Frank Dahlgaard (UP), men blev ikke vedtaget.
En stadig større del af de danske børn
går på en friskole eller en privat grundskole, og mange af dem
fortsætter efter skoletid i den lokale skolefritidsordning (SFO). Men
friskolerne og de private grundskolers muligheder for at tilbyde ordninger,
der kvalitetsmæssigt tilnærmelsesvis er på samme niveau som
de kommunale SFO er, udhules, fordi de private SFO ers økonomiske
forhold er uforholdsmæssigt ringere end de kommunale. Talmateriale fra
Læs alt
friskolerne om normeringer m.v. bekræfter dette.
Det ved lov fastsatte offentlige tilskud til SFO er
på friskoler og private grundskoler lå i 2001 på 6.955 kr.
pr. elev (jf. FL 2001), mens de kommunale nettodriftsudgifter til en elev
på en kommunal SFO er omkring 20.000 kr.
Det blev muligt for de private skoler at opnå
tilskud til SFO i 1992. Tilskuddets størrelse skulle ifølge
lovgivningen fastsættes gennem forhandling mellem Kommunernes
Landsforening og ministeren. Resultatet blev en takst, der allerede dengang
reelt ikke udgjorde 75 pct. af de tilsvarende udgifter pr. barn i de
kommunale SFO er, en andel, som driftstilskuddet til friskolerne og de
private grundskoler sædvanligvis udgør pr. barn. Dette skyldtes,
at der blev anvendt en beregningsmetode, der gav et skævvridende
resultat.
Siden er antallet af kommunale SFO er steget, mens
antallet af kommunale daginstitutionstilbud er faldet. Væksten i de
kommunale SFO er er bl.a. finansieret af nedlæggelsen af
daginstitutionspladser, hvortil elever i folkeskolen, i friskoler og i de
private grundskoler må antages at have haft lige
adgangsvilkår.
Det uændrede ved lov fastsatte tilskud til SFO er,
friskoler og private grundskoler sammenholdt med et øget pres på
ordningerne, bl.a. fordi antallet af kommunale daginstitutionstilbud er
reduceret betragteligt, medfører et utilfredsstillende kvalitetsniveau
på disse SFO er.
Friskoler og private grundskoler burde i princippet have
samme vilkår for driften af SFO er som offentlige skoler. Det
offentlige har en forpligtelse til at sikre pasningstilbud på rimelige
og lige vilkår til børn både i de kommunale SFO er og i de
private SFO er.
Hvis et frit skolevalg fortsat skal være en reel
mulighed, og friskoler og private grundskoler skal være et reelt
alternativ til de kommunale skoler, skal der gives de SFO er, der er
tilknyttet friskoler og private grundskoler, et økonomisk løft,
således at de kan tilbyde forsvarlige SFO-ordninger.
I betragtning af denne udvikling bør det ved lov
fastsatte offentlige tilskud til de private SFO er forhøjes med et
rimeligt beløb, som her foreslås til 25 pct.
Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser af forslaget kan
beregnes til 39,1 mio. kr. Til grund for denne beregning er lagt, at der i
FFL 2002, jf. lovforslag nr. L 1, folketingsåret 2001-02, 1. samling,
er budgetteret med 21.900 elever i friskoler og private grundskoler og et
tilskud pr. elev på 7.143 kr., i alt 156,4 mio. kr. En
forhøjelse af tilskuddet med 25 pct. svarende til 8.929 kr. som her
foreslået vil øge den samlede budgetterede udgift til ca. 195,5
mio. kr., hvilket vil udgøre en merudgift på 39,1 mio. kr.
Skriftlig fremsættelse
Bodil Kornbek
(KRF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om bedre
økonomiske forhold for skolefritidsordninger på friskoler og
private grundskoler.
(Beslutningsforslag nr. B 55).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en miljølov for børn i daginstitutioner Retsinformation · 11. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om mere offentlig støtte til skolefritidsordninger i private skoler Retsinformation · 3. april 2001
- Beretning over I. Forslag til folketingsbeslutning om bedre økonomiske forhold for skolefritidsordninger på friskoler og private grundskoler Retsinformation · 3. oktober 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af starthjælpen og introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau Retsinformation · 28. februar 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af faglige organisationers konfliktret over for virksomheder med overenskomst Retsinformation · 12. marts 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om konsekvent anvendelse af muligheden for at indføre positiv særbehandling af kvinder og mænd, hvor den kønsmæssige fordeling er skæv m.v. Retsinformation · 3. april 2003