Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af faglige organisationers konfliktret over for virksomheder med overenskomst

2001/2 BSF 83Beslutningsforslag som fremsatFolketinget12. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 12. marts 2002 af

Ole M. Nielsen (KRF), Bodil Kornbek (KRF),

Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om begrænsning af faglige organisationers konfliktret

over for virksomheder med overenskomst

Regeringen pålægges inden den 1. november 2002

at fremsætte lovforslag, der begrænser faglige organisationers

konfliktret over for arbejdsgivere med overenskomst således, at der kun

skal være konfliktret, når der foreligger meget stærke

grunde, der taler for oprettelse af en ny overenskomst, f.eks. hvis den

eksisterende overenskomst ikke i det væsentlige svarer til

branchens.

Det skal præciseres, at overenskomster mellem

landsdækkende arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer anses

som udtryk for et acceptabelt brancheniveau.

Forslaget skal gælde, hvor der ikke er

hovedaftalemæssige bindinger mellem virksomheden og den konfliktende

faglige organisation.

Bemærkninger til forslaget

Igennem mange år har faglige

organisationer frit kunne iværksætte konflikt for at opnå

overenskomst med en virksomhed, de ikke har hovedaftalemæssige

bindinger med. Det sker, selv om virksomheden allerede er

overenskomstdækket for det konfliktramte arbejde, f.eks. i kraft af

medlemskab af en arbejdsgiverforening, men med en konkurrerende faglig

organisation, der står uden for de traditionelle hovedorganisationer. I

mange tilfælde har virksomheden været overenskomstdækket i

mange år forud for konflikten, og medarbejderne har allerede

tilfredsstillende løn- og ansættelsesforhold. Alligevel kan en

Læs alt

virksomhed blive udsat for en ødelæggende konflikt, hvor

arbejdsgiveren risikerer konkurs for sin virksomhed, og hvor

lønmodtagerne risikerer at miste deres job.

Den nuværende retstilstand på det nævnte

område betyder, at de faglige organisationer har en meget

vidtgående konfliktret og især sympatikonfliktret. Der stilles

ikke krav om, at organisationen skal have medlemmer på den

konfliktramte virksomhed for at forfølge et lovligt fagligt

formål. Det har heller ingen betydning, at virksomheden allerede har

overenskomst for det samme arbejde. Arbejdsrettens praksis viser, at der

alene lægges vægt på, om en faglig organisation

repræsenterer et betydeligt antal medlemmer på landsbasis, og om

de involverede fagforeninger er inden for eller uden for samme

hovedorganisation.

Hvis den konkurrerende faglige organisation er inden for

samme hovedorganisation, har den alene konfliktret, hvis meget stærke

grunde taler for det i den konkrete situation. Dette princip har

Arbejdsretten senest fastslået i en dom af 9. december 1999. Sagen

omhandlede udlicitering af nogle offentlige busruter. Den offentlige

buskørsel var dækket af en overenskomst med Forbundet af

Offentligt Ansatte. Det private selskab Liniebus, som overtog busruterne

havde imidlertid overenskomst med SiD. Til støtte for en konfliktret

henviste FOA til, at man reelt blot søgte at forsvare etablerede

positioner i et allerede etableret overenskomstforhold.

Arbejdsretten fandt imidlertid ikke, at forbundet havde

løftet bevisbyrden for de fornødne stærke grunde til at

anerkende en konfliktret.

Arbejdsretten udtalte:

»

Det er en

arbejdsretlig grundsætning, at et fagforbund ikke lovligt kan etablere

konflikt over for en arbejdsgiver med henblik på at opnå

overenskomst om et arbejdsområde, der allerede er dækket af en

overenskomst med et andet forbund, når de konkurrerende organisationer

begge er medlemmer af Landsorganisationen i Danmark. En fravigelse fra denne

grundsætning må i hvert fald kræve meget stærke

grunde. Arbejdsretten finder, at indklagede ikke har påvist, at der af

hensyn til de ansatte er et sådant særligt behov, at dette kan

begrunde en fravigelse fra den nævnte grundsætning. Det kan

heller ikke anses som en særlig omstændighed, der kan føre

til accept af en konfliktret til bevarelse af det gamle

overenskomstområde, at udviklingen i lovgivningen har medført,

at transportområder, der hidtil traditionelt var anset som offentlige,

ved udlicitering er overgået til privat drift med den følge, at

et overenskomstområde, der historisk har henhørt under Forbundet

af Offentligt ansatte gradvis er blevet udhulet.«

Arbejdsrettens dom bygger på det

synspunkt, at der kun vil være konfliktret i det tilfælde, hvor

der af hensyn til de ansatte er et sådant særligt behov. Det er

ikke i sig selv nok, at den faglige organisation har langt hovedparten af

medlemmerne på det specifikke område, og at et betydeligt antal

medlemmer er beskæftiget med området i almindelighed.

Arbejdsretten har her knyttet en konfliktret sammen med særlige behov

til de ansatte.

Det er bemærkelsesværdigt, at der i

retspraksis er meget stor forskel på en faglig organisations

konfliktret afhængigt af, om en arbejdsgiver på forhånd har

en overenskomst med et forbund inden for eller uden for samme

hovedorganisation. Denne forskel i retstilstanden for en virksomhed, der er

overenskomstdækket, er ikke rimelig og ikke i overensstemmelse med

retsprincipperne i et moderne samfund. Det kan ikke være virksomhedens

problem, at to faglige organisationer strides om at organisere og

overenskomstdække det samme arbejde. Endvidere bør hensynet til

arbejdsgiverens interesse i at undgå dobbeltoverenskomster også

have en betydning i forhold til virksomheder, der har tegnet overenskomst med

en faglig organisation uden for de traditionelle hovedorganisationer.

Formålet med forslaget til regulering af faglige

organisationers konfliktret over for de enkelte arbejdsgivere er at

ligestille virksomheder, så konfliktretten er uafhængig af, om

den faglige organisation er medlem af samme hovedorganisation. Konfliktret

bør således i alle tilfælde være betinget af, at der

foreligger

»meget

stærke grunde «,

som Arbejdsretten har fastslået i sin retspraksis, når det

gælder faglige organisationer inden for samme hovedorganisation.

På denne måde opnår alle virksomheder den samme

retstilstand.

Forslaget til regulering af konfliktretten omfatter alene

de situationer, hvor en virksomhed allerede er overenskomstdækket med

løn- og ansættelsesvilkår, der i det væsentlige

svarer til branchens.

Spørgsmålet om faglige organisationers

konfliktret over for de enkelte arbejdsgivere, der allerede er

overenskomstdækket, men som ikke har en hovedaftalemæssig binding

i forhold til den konfliktende faglige organisation, kan alene løses

ved en lovregulering, idet disse konflikter er karakteriseret ved, at

konfliktens parter ikke er underlagt overenskomstmæssige bindinger i

forvejen. Der eksisterer derfor ikke formelle regler for konflikter af denne

karakter.

En lovgivning på dette område vil ikke bryde

ind i nuværende aftaler på arbejdsmarkedet og vil derfor heller

ikke være et brud med den danske aftalemodel. Tværtimod baserer

forslaget sig på det kriterium

»meget stærke grunde«, som er udviklet inden for det

fagretlige system.

Skriftlig fremsættelse

Ole M. Nielsen

(KRF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning

af faglige organisationers konfliktret over for virksomheder med

overenskomst.

(Beslutningsforslag nr. B 83).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter