Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af faglige organisationers konfliktret over for virksomheder med overenskomst
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 12. marts 2002 af
Ole M. Nielsen (KRF), Bodil Kornbek (KRF),
Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)
Forslag til folketingsbeslutning
om begrænsning af faglige organisationers konfliktret
over for virksomheder med overenskomst
Regeringen pålægges inden den 1. november 2002
at fremsætte lovforslag, der begrænser faglige organisationers
konfliktret over for arbejdsgivere med overenskomst således, at der kun
skal være konfliktret, når der foreligger meget stærke
grunde, der taler for oprettelse af en ny overenskomst, f.eks. hvis den
eksisterende overenskomst ikke i det væsentlige svarer til
branchens.
Det skal præciseres, at overenskomster mellem
landsdækkende arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer anses
som udtryk for et acceptabelt brancheniveau.
Forslaget skal gælde, hvor der ikke er
hovedaftalemæssige bindinger mellem virksomheden og den konfliktende
faglige organisation.
Bemærkninger til forslaget
Igennem mange år har faglige
organisationer frit kunne iværksætte konflikt for at opnå
overenskomst med en virksomhed, de ikke har hovedaftalemæssige
bindinger med. Det sker, selv om virksomheden allerede er
overenskomstdækket for det konfliktramte arbejde, f.eks. i kraft af
medlemskab af en arbejdsgiverforening, men med en konkurrerende faglig
organisation, der står uden for de traditionelle hovedorganisationer. I
mange tilfælde har virksomheden været overenskomstdækket i
mange år forud for konflikten, og medarbejderne har allerede
tilfredsstillende løn- og ansættelsesforhold. Alligevel kan en
Læs alt
virksomhed blive udsat for en ødelæggende konflikt, hvor
arbejdsgiveren risikerer konkurs for sin virksomhed, og hvor
lønmodtagerne risikerer at miste deres job.
Den nuværende retstilstand på det nævnte
område betyder, at de faglige organisationer har en meget
vidtgående konfliktret og især sympatikonfliktret. Der stilles
ikke krav om, at organisationen skal have medlemmer på den
konfliktramte virksomhed for at forfølge et lovligt fagligt
formål. Det har heller ingen betydning, at virksomheden allerede har
overenskomst for det samme arbejde. Arbejdsrettens praksis viser, at der
alene lægges vægt på, om en faglig organisation
repræsenterer et betydeligt antal medlemmer på landsbasis, og om
de involverede fagforeninger er inden for eller uden for samme
hovedorganisation.
Hvis den konkurrerende faglige organisation er inden for
samme hovedorganisation, har den alene konfliktret, hvis meget stærke
grunde taler for det i den konkrete situation. Dette princip har
Arbejdsretten senest fastslået i en dom af 9. december 1999. Sagen
omhandlede udlicitering af nogle offentlige busruter. Den offentlige
buskørsel var dækket af en overenskomst med Forbundet af
Offentligt Ansatte. Det private selskab Liniebus, som overtog busruterne
havde imidlertid overenskomst med SiD. Til støtte for en konfliktret
henviste FOA til, at man reelt blot søgte at forsvare etablerede
positioner i et allerede etableret overenskomstforhold.
Arbejdsretten fandt imidlertid ikke, at forbundet havde
løftet bevisbyrden for de fornødne stærke grunde til at
anerkende en konfliktret.
Arbejdsretten udtalte:
»
Det er en
arbejdsretlig grundsætning, at et fagforbund ikke lovligt kan etablere
konflikt over for en arbejdsgiver med henblik på at opnå
overenskomst om et arbejdsområde, der allerede er dækket af en
overenskomst med et andet forbund, når de konkurrerende organisationer
begge er medlemmer af Landsorganisationen i Danmark. En fravigelse fra denne
grundsætning må i hvert fald kræve meget stærke
grunde. Arbejdsretten finder, at indklagede ikke har påvist, at der af
hensyn til de ansatte er et sådant særligt behov, at dette kan
begrunde en fravigelse fra den nævnte grundsætning. Det kan
heller ikke anses som en særlig omstændighed, der kan føre
til accept af en konfliktret til bevarelse af det gamle
overenskomstområde, at udviklingen i lovgivningen har medført,
at transportområder, der hidtil traditionelt var anset som offentlige,
ved udlicitering er overgået til privat drift med den følge, at
et overenskomstområde, der historisk har henhørt under Forbundet
af Offentligt ansatte gradvis er blevet udhulet.«
Arbejdsrettens dom bygger på det
synspunkt, at der kun vil være konfliktret i det tilfælde, hvor
der af hensyn til de ansatte er et sådant særligt behov. Det er
ikke i sig selv nok, at den faglige organisation har langt hovedparten af
medlemmerne på det specifikke område, og at et betydeligt antal
medlemmer er beskæftiget med området i almindelighed.
Arbejdsretten har her knyttet en konfliktret sammen med særlige behov
til de ansatte.
Det er bemærkelsesværdigt, at der i
retspraksis er meget stor forskel på en faglig organisations
konfliktret afhængigt af, om en arbejdsgiver på forhånd har
en overenskomst med et forbund inden for eller uden for samme
hovedorganisation. Denne forskel i retstilstanden for en virksomhed, der er
overenskomstdækket, er ikke rimelig og ikke i overensstemmelse med
retsprincipperne i et moderne samfund. Det kan ikke være virksomhedens
problem, at to faglige organisationer strides om at organisere og
overenskomstdække det samme arbejde. Endvidere bør hensynet til
arbejdsgiverens interesse i at undgå dobbeltoverenskomster også
have en betydning i forhold til virksomheder, der har tegnet overenskomst med
en faglig organisation uden for de traditionelle hovedorganisationer.
Formålet med forslaget til regulering af faglige
organisationers konfliktret over for de enkelte arbejdsgivere er at
ligestille virksomheder, så konfliktretten er uafhængig af, om
den faglige organisation er medlem af samme hovedorganisation. Konfliktret
bør således i alle tilfælde være betinget af, at der
foreligger
»meget
stærke grunde «,
som Arbejdsretten har fastslået i sin retspraksis, når det
gælder faglige organisationer inden for samme hovedorganisation.
På denne måde opnår alle virksomheder den samme
retstilstand.
Forslaget til regulering af konfliktretten omfatter alene
de situationer, hvor en virksomhed allerede er overenskomstdækket med
løn- og ansættelsesvilkår, der i det væsentlige
svarer til branchens.
Spørgsmålet om faglige organisationers
konfliktret over for de enkelte arbejdsgivere, der allerede er
overenskomstdækket, men som ikke har en hovedaftalemæssig binding
i forhold til den konfliktende faglige organisation, kan alene løses
ved en lovregulering, idet disse konflikter er karakteriseret ved, at
konfliktens parter ikke er underlagt overenskomstmæssige bindinger i
forvejen. Der eksisterer derfor ikke formelle regler for konflikter af denne
karakter.
En lovgivning på dette område vil ikke bryde
ind i nuværende aftaler på arbejdsmarkedet og vil derfor heller
ikke være et brud med den danske aftalemodel. Tværtimod baserer
forslaget sig på det kriterium
»meget stærke grunde«, som er udviklet inden for det
fagretlige system.
Skriftlig fremsættelse
Ole M. Nielsen
(KRF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning
af faglige organisationers konfliktret over for virksomheder med
overenskomst.
(Beslutningsforslag nr. B 83).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af faglige organisationers konfliktret over for virksomheder med overenskomst Retsinformation · 23. maj 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om udjævning af forskellen mellem pars udgifter til kunstig befrugtning og til adoption Retsinformation · 26. februar 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af adgangen for fysisk og psykisk handicappede til selv at vælge hjemmehjælper Retsinformation · 6. december 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af kompetenceopsparingsordninger for arbejdstagere Retsinformation · 24. januar 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af starthjælpen og introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau Retsinformation · 28. februar 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre økonomiske forhold for skolefritidsordninger på friskoler og private grundskoler Retsinformation · 17. januar 2002