Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om konsekvent anvendelse af muligheden for at indføre positiv særbehandling af kvinder og mænd, hvor den kønsmæssige fordeling er skæv m.v.

2002/1 BSF 123Beslutningsforslag som fremsatFolketinget3. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. marts 2003 af Bodil Kornbek (KRF),

Mogens Nørgaard Pedersen (KRF),

Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om konsekvent anvendelse af muligheden for at indføre positiv

særbehandling af kvinder og mænd, hvor den kønsmæssige

fordeling er skæv m.v.

Folketinget opfordrer ministeren for ligestilling til

snarest at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne

ændringer

i administrative forskrifter for at forbedre den kønsmæssige fordeling af

ansatte i staten og i offentlige udvalg og kommissioner m.v. efter følgende

retningslinjer:

Ministeren for

ligestilling skal benytte bemyndigelsen i lov om ligebehandling af mænd og

kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. § 13, stk. 3, til at

indføre

regler for positiv særbehandling i staten inden for fag, hvor fordelingen af

mænd og kvinder er skæv, og indføre målsætninger for, hvornår en mere ligelig

kønsfordeling skal være gennemført.

Hvis den kønsmæssige

sammensætning i offentlige udvalg, kommissioner og lignende ikke er ligelig,

skal ministeren for ligestilling anmode ressortministrene om en begrundelse

og,

hvis denne begrundelse ikke er tilfredsstillende, bede om en fornyet

sammensætning

af udvalget.

Ministeren for

ligestilling anmodes om en gang årligt at rapportere om, hvorledes den

positive

Læs alt

særbehandling er gennemført, og i hvilket omfang ministeren har arbejdet for

at

sikre en mere ligelig sammensætning af udvalg, kommissioner og lignende.

Bemærkninger til forslaget

Det står ikke særlig godt til med ligestillingen i staten.

Det fremgår af publikationen »Statslige ligestillingsinitiativer 2001«, der

viser, at andelen af kvindelige ledere udgør 22 pct. i år 2000. Dette skal

ses

i forhold til, at kvinder udgør 39 pct. af de ansatte i staten. Derimod er

mere

end 65 pct. af HK’ere i staten kvinder. Det fremgår endvidere, at

kvinders

repræsentation i offentlige udvalg og kommissioner er faldet fra 44 pct. i

2000

og 2001 til 35 pct. i 2002.

Forslagsstillerne finder det vigtigt, at alle personer

uanset køn får lige muligheder, rettigheder og pligter i samfundet. Store

skævheder i fordelingen af mænd og kvinder i forskellige job kan være udtryk

for, at der eksisterer strukturelle barrierer, der hindrer den enkelte mand

og

den enkelte kvinde i at have det arbejde, de ønsker. Kulturen på en

arbejdsplads kan f.eks. være med til at bevare et kønsopdelt arbejdsmarked.

En mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i

lederstillinger sikrer, at både mænds og kvinders evner og kvaliteter i

højere

grad bliver udnyttet, hvilket også vil være til gavn for arbejdsgiveren.

På den baggrund mener forslagsstillerne, at der er behov

for at indføre positiv særbehandling, så det køn, der er kraftigt

underrepræsenteret, bliver positivt særbehandlet ved ansættelse af nye

medarbejdere. Det betyder, at hvis der er mindst to ansøgere af begge køn,

der

er lige kvalificerede, skal der vælges en ansøger fra det underrepræsenterede

køn. I den forbindelse skal ministeren for ligestilling opstille konkrete

målsætninger for, hvornår en mere ligelig kønsmæssig fordeling af ansatte i

staten skal være gennemført. Forslaget indebærer dog ikke, at der indføres

kvoter, hvor en fast andel af de ansatte skal være kvinder eller mænd.

Det er en udbredt misforståelse, at positiv særbehandling

kun er til gavn for kvinderne. Den gavner også mændene. Det daværende

Ligestillingsråd har behandlet 60 dispensationssager om positiv særbehandling

fra 1990 til 1998. Heraf har halvdelen af dispensationerne været til gavn for

mænd og halvdelen været til gavn for kvinder.

Forslagsstillerne finder endvidere, at regeringen har gjort

for lidt for at sikre en mere ligelig kønsmæssig sammensætning af offentlige

udvalg og kommissioner m.v. Ifølge ligestillingsloven kan ministeren for

ligestilling ved en skæv kønsmæssig sammensætning i offentlige udvalg m.v.

anmode ressortministrene om en begrundelse for den kønsmæssige skævhed og i

særlige tilfælde anmode om en fornyet sammensætning af udvalget. Det fremgår

af

ministeren for ligestillings svar på spørgsmål S 2003 fra folketingsåret

2002-03, at ministeren kun i to tilfælde har drøftet et ulige sammensat

udvalg

med sine ministerkollegaer. Kun i et tilfælde har det ført til en ændret

sammensætning af udvalget. Forslagsstillerne ønsker, at ministeren for

ligestilling

konsekvent skal bruge denne mulighed i lovgivningen.

Positiv særbehandling i ligebehandlingsloven

Det fremgår af ligebehandlingslovens § 1, at

forskelsbehandling på grund af køn ikke må finde sted. Ifølge

ligebehandlingslovens § 13, stk. 2 kan den enkelte ressortminister tillade

konkrete foranstaltninger, der fraviger ligebehandlingsprincippet for at

fremme

lige muligheder for mænd og kvinder.

Ifølge ligebehandlingslovens § 13, stk. 3, kan ministeren

for ligestilling endvidere fastsætte generelle regler for, i hvilke tilfælde

der kan indføres foranstaltninger til fremme af lige muligheder for mænd og

kvinder, uden at det kræver tilladelse fra ressortministeren. Ministeren for

ligestilling har ikke indført sådanne regler.

Kønssammensætning i offentlige udvalg,

kommissioner og lignende

Ifølge § 10 i ligestillingsloven skal ressortministeren

indberette den påtænkte kønssammensætning af udvalg m.v. til ministeren for

ligestilling, inden beskikkelse kan finde sted.

Hvis den påtænkte sammensætning ikke er ligelig, kan

ministeren for ligestilling rette henvendelse til ressortministeren og anmode

om en begrundelse og i særlige tilfælde anmode om en fornyet sammensætning af

udvalget.

Det fremgår af forarbejderne til lov om ligestilling af

kvinder og mænd fra 2000, at bestemmelsen omfatter statslige udvalg m.v. med

væsentlige samfundsrelevante opgaver og udvalg m.v. nedsat i henhold til lov.

Derimod falder udvalg med arbejdsopgaver af udelukkende administrativ og

teknisk karakter uden for loven. Undtaget er også tværministerielle

arbejdsgrupper, hvor medlemmerne udpeges på baggrund af deres særlige

funktion

i ministeriet eller styrelsen. (L 193 fra folketingsåret 1999-2000).

Positiv særbehandling og EU

Det fremgår af EU’s ligestillingsdirektiv (Rådets direktiv

1976/207/EØF), at der ikke må diskrimineres på baggrund af køn, men at der

åbnes for positiv særbehandling, hvis det fremmer lige muligheder for mænd og

kvinder. En række retssager ved EF-Domstolen har ført til en nærmere

fortolkning af bestemmelserne.

Badecksagen (år 2000) er fra delstaten Hessen og gik på, om

det var muligt at give kvinder fortrinsstilling ved besættelse af stillinger

inden for det offentlige, hvis de var lige så kvalificerede som de mandlige

ansøgere. Formålet med bestemmelserne var at rette op på kvinders manglende

repræsentation inden for en række job i det offentlige, så kvinder i

fremtiden

kunne udgøre 50 pct. af de ansatte inden for den pågældende jobkategori.

EF-Domstolen accepterede reglerne om positiv særbehandling under forudsætning

af, at kvinderne ikke havde en automatisk fortrinsstilling, men alene havde

en

fortrinsstilling, hvis de fagligt og i andre henseender var lige så

kvalificerede som de mandlige ansøgere.

En anden sag, Fogelqvistsagen (år 2000), fra Sverige gik ud

på, om det med henvisning til reglerne om positiv særbehandling var muligt at

vælge en kvinde ved besættelse af en offentlig stilling, selv om hun trods

tilstrækkelige kvalifikationer ikke var lige så kvalificeret som andre,

mandlige ansøgere. Lisbeth Fogelqvist blev udnævnt til professor, selv om hun

ifølge det videnskabelige udvalg ved universitetet ikke havde samme høje

kvalifikationer som en mandlig ansøger. EF-Domstolen udtalte, at en sådan

positiv særbehandling ikke var i overensstemmelse med fællesskabsretten.

Afgørelsen blev begrundet med, at de svenske regler giver automatisk

fortrinsstilling til kvinder. Det udelukker, at udvælgelsen sker ud fra en

objektiv vurdering af alle ansøgeres særlige forhold. Domstolen afgjorde

dermed, at svensk lovgivning strider mod Rådets direktiv om gennemførelse af

princippet om ligebehandling af mænd og kvinder.

Sammenfattende konkluderer Europa-Kommissionen, at en

ordning, hvor kvinder automatisk får en fortrinsstilling, stort set altid vil

være i strid med EF-retten. Alligevel er det muligt at gennemføre positiv

særbehandling, hvis der er tale om en reel udligning af eksisterende

uligheder,

og at gennemføre objektive ansættelsesvurderinger, der tager hensyn til alle

forhold.

Skriftlig fremsættelse

Bodil Kornbek

(KRF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om konsekvent anvendelse af muligheden for at indføre

positiv særbehandling af kvinder og mænd, hvor den kønsmæssige fordeling er

skæv m.v.

(Beslutningsforslag nr. B 123).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter