Forslag til folketingsbeslutning om konsekvent anvendelse af muligheden for at indføre positiv særbehandling af kvinder og mænd, hvor den kønsmæssige fordeling er skæv m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. marts 2003 af Bodil Kornbek (KRF),
Mogens Nørgaard Pedersen (KRF),
Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)
Forslag til folketingsbeslutning
om konsekvent anvendelse af muligheden for at indføre positiv
særbehandling af kvinder og mænd, hvor den kønsmæssige
fordeling er skæv m.v.
Folketinget opfordrer ministeren for ligestilling til
snarest at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne
ændringer
i administrative forskrifter for at forbedre den kønsmæssige fordeling af
ansatte i staten og i offentlige udvalg og kommissioner m.v. efter følgende
retningslinjer:
Ministeren for
ligestilling skal benytte bemyndigelsen i lov om ligebehandling af mænd og
kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. § 13, stk. 3, til at
indføre
regler for positiv særbehandling i staten inden for fag, hvor fordelingen af
mænd og kvinder er skæv, og indføre målsætninger for, hvornår en mere ligelig
kønsfordeling skal være gennemført.
Hvis den kønsmæssige
sammensætning i offentlige udvalg, kommissioner og lignende ikke er ligelig,
skal ministeren for ligestilling anmode ressortministrene om en begrundelse
og,
hvis denne begrundelse ikke er tilfredsstillende, bede om en fornyet
sammensætning
af udvalget.
Ministeren for
ligestilling anmodes om en gang årligt at rapportere om, hvorledes den
positive
Læs alt
særbehandling er gennemført, og i hvilket omfang ministeren har arbejdet for
at
sikre en mere ligelig sammensætning af udvalg, kommissioner og lignende.
Bemærkninger til forslaget
Det står ikke særlig godt til med ligestillingen i staten.
Det fremgår af publikationen »Statslige ligestillingsinitiativer 2001«, der
viser, at andelen af kvindelige ledere udgør 22 pct. i år 2000. Dette skal
ses
i forhold til, at kvinder udgør 39 pct. af de ansatte i staten. Derimod er
mere
end 65 pct. af HK’ere i staten kvinder. Det fremgår endvidere, at
kvinders
repræsentation i offentlige udvalg og kommissioner er faldet fra 44 pct. i
2000
og 2001 til 35 pct. i 2002.
Forslagsstillerne finder det vigtigt, at alle personer
uanset køn får lige muligheder, rettigheder og pligter i samfundet. Store
skævheder i fordelingen af mænd og kvinder i forskellige job kan være udtryk
for, at der eksisterer strukturelle barrierer, der hindrer den enkelte mand
og
den enkelte kvinde i at have det arbejde, de ønsker. Kulturen på en
arbejdsplads kan f.eks. være med til at bevare et kønsopdelt arbejdsmarked.
En mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i
lederstillinger sikrer, at både mænds og kvinders evner og kvaliteter i
højere
grad bliver udnyttet, hvilket også vil være til gavn for arbejdsgiveren.
På den baggrund mener forslagsstillerne, at der er behov
for at indføre positiv særbehandling, så det køn, der er kraftigt
underrepræsenteret, bliver positivt særbehandlet ved ansættelse af nye
medarbejdere. Det betyder, at hvis der er mindst to ansøgere af begge køn,
der
er lige kvalificerede, skal der vælges en ansøger fra det underrepræsenterede
køn. I den forbindelse skal ministeren for ligestilling opstille konkrete
målsætninger for, hvornår en mere ligelig kønsmæssig fordeling af ansatte i
staten skal være gennemført. Forslaget indebærer dog ikke, at der indføres
kvoter, hvor en fast andel af de ansatte skal være kvinder eller mænd.
Det er en udbredt misforståelse, at positiv særbehandling
kun er til gavn for kvinderne. Den gavner også mændene. Det daværende
Ligestillingsråd har behandlet 60 dispensationssager om positiv særbehandling
fra 1990 til 1998. Heraf har halvdelen af dispensationerne været til gavn for
mænd og halvdelen været til gavn for kvinder.
Forslagsstillerne finder endvidere, at regeringen har gjort
for lidt for at sikre en mere ligelig kønsmæssig sammensætning af offentlige
udvalg og kommissioner m.v. Ifølge ligestillingsloven kan ministeren for
ligestilling ved en skæv kønsmæssig sammensætning i offentlige udvalg m.v.
anmode ressortministrene om en begrundelse for den kønsmæssige skævhed og i
særlige tilfælde anmode om en fornyet sammensætning af udvalget. Det fremgår
af
ministeren for ligestillings svar på spørgsmål S 2003 fra folketingsåret
2002-03, at ministeren kun i to tilfælde har drøftet et ulige sammensat
udvalg
med sine ministerkollegaer. Kun i et tilfælde har det ført til en ændret
sammensætning af udvalget. Forslagsstillerne ønsker, at ministeren for
ligestilling
konsekvent skal bruge denne mulighed i lovgivningen.
Positiv særbehandling i ligebehandlingsloven
Det fremgår af ligebehandlingslovens § 1, at
forskelsbehandling på grund af køn ikke må finde sted. Ifølge
ligebehandlingslovens § 13, stk. 2 kan den enkelte ressortminister tillade
konkrete foranstaltninger, der fraviger ligebehandlingsprincippet for at
fremme
lige muligheder for mænd og kvinder.
Ifølge ligebehandlingslovens § 13, stk. 3, kan ministeren
for ligestilling endvidere fastsætte generelle regler for, i hvilke tilfælde
der kan indføres foranstaltninger til fremme af lige muligheder for mænd og
kvinder, uden at det kræver tilladelse fra ressortministeren. Ministeren for
ligestilling har ikke indført sådanne regler.
Kønssammensætning i offentlige udvalg,
kommissioner og lignende
Ifølge § 10 i ligestillingsloven skal ressortministeren
indberette den påtænkte kønssammensætning af udvalg m.v. til ministeren for
ligestilling, inden beskikkelse kan finde sted.
Hvis den påtænkte sammensætning ikke er ligelig, kan
ministeren for ligestilling rette henvendelse til ressortministeren og anmode
om en begrundelse og i særlige tilfælde anmode om en fornyet sammensætning af
udvalget.
Det fremgår af forarbejderne til lov om ligestilling af
kvinder og mænd fra 2000, at bestemmelsen omfatter statslige udvalg m.v. med
væsentlige samfundsrelevante opgaver og udvalg m.v. nedsat i henhold til lov.
Derimod falder udvalg med arbejdsopgaver af udelukkende administrativ og
teknisk karakter uden for loven. Undtaget er også tværministerielle
arbejdsgrupper, hvor medlemmerne udpeges på baggrund af deres særlige
funktion
i ministeriet eller styrelsen. (L 193 fra folketingsåret 1999-2000).
Positiv særbehandling og EU
Det fremgår af EU’s ligestillingsdirektiv (Rådets direktiv
1976/207/EØF), at der ikke må diskrimineres på baggrund af køn, men at der
åbnes for positiv særbehandling, hvis det fremmer lige muligheder for mænd og
kvinder. En række retssager ved EF-Domstolen har ført til en nærmere
fortolkning af bestemmelserne.
Badecksagen (år 2000) er fra delstaten Hessen og gik på, om
det var muligt at give kvinder fortrinsstilling ved besættelse af stillinger
inden for det offentlige, hvis de var lige så kvalificerede som de mandlige
ansøgere. Formålet med bestemmelserne var at rette op på kvinders manglende
repræsentation inden for en række job i det offentlige, så kvinder i
fremtiden
kunne udgøre 50 pct. af de ansatte inden for den pågældende jobkategori.
EF-Domstolen accepterede reglerne om positiv særbehandling under forudsætning
af, at kvinderne ikke havde en automatisk fortrinsstilling, men alene havde
en
fortrinsstilling, hvis de fagligt og i andre henseender var lige så
kvalificerede som de mandlige ansøgere.
En anden sag, Fogelqvistsagen (år 2000), fra Sverige gik ud
på, om det med henvisning til reglerne om positiv særbehandling var muligt at
vælge en kvinde ved besættelse af en offentlig stilling, selv om hun trods
tilstrækkelige kvalifikationer ikke var lige så kvalificeret som andre,
mandlige ansøgere. Lisbeth Fogelqvist blev udnævnt til professor, selv om hun
ifølge det videnskabelige udvalg ved universitetet ikke havde samme høje
kvalifikationer som en mandlig ansøger. EF-Domstolen udtalte, at en sådan
positiv særbehandling ikke var i overensstemmelse med fællesskabsretten.
Afgørelsen blev begrundet med, at de svenske regler giver automatisk
fortrinsstilling til kvinder. Det udelukker, at udvælgelsen sker ud fra en
objektiv vurdering af alle ansøgeres særlige forhold. Domstolen afgjorde
dermed, at svensk lovgivning strider mod Rådets direktiv om gennemførelse af
princippet om ligebehandling af mænd og kvinder.
Sammenfattende konkluderer Europa-Kommissionen, at en
ordning, hvor kvinder automatisk får en fortrinsstilling, stort set altid vil
være i strid med EF-retten. Alligevel er det muligt at gennemføre positiv
særbehandling, hvis der er tale om en reel udligning af eksisterende
uligheder,
og at gennemføre objektive ansættelsesvurderinger, der tager hensyn til alle
forhold.
Skriftlig fremsættelse
Bodil Kornbek
(KRF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om konsekvent anvendelse af muligheden for at indføre
positiv særbehandling af kvinder og mænd, hvor den kønsmæssige fordeling er
skæv m.v.
(Beslutningsforslag nr. B 123).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om konsekvent anvendelse af muligheden for at indføre positiv særbehandling af kvinder og mænd, hvor den kønsmæssige fordeling er skæv m.v. Retsinformation · 21. maj 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om styrkede muligheder for at gennemføre positiv særbehandling Retsinformation · 7. maj 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ligestilling af kvinder og mænd Retsinformation · 21. juni 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om en forsøgsordning med mere ligelig kønsrepræsentation i bestyrelser Retsinformation · 23. februar 2022
- »Aktiv rekruttering« af mænd eller kvinder til stillinger, hvor det pågældende køn er underrepræsenteret Retsinformation · 21. februar 2019
- Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en obligatorisk ligestillingsvurdering af de årlige finanslovsforslag Retsinformation · 2. marts 2022