Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af starthjælpen og introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. februar 2003 af
Bodil Kornbek (KRF), Mogens Nørgård Pedersen (KRF),
Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forhøjelse af starthjælpen og
introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau
Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. januar
2004 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de
fornødne ændringer i administrative forskrifter med henblik
på at forhøje starthjælpen, introduktionsydelsen og den
tilknyttede ydelse under virksomhedspraktik for personer, der har opholdt sig
i Danmark fra den 1. juli 2002, så disse ydelser svarer til den
kontanthjælpsydelse, som personer i samme sociale situation, der har
haft ophold i Danmark i 7 år, kan få.
Bemærkninger til forslaget
I 2002 vedtog Folketinget regler om, at kun
personer, der har haft ophold i Danmark i mindst 7 år i løbet af
de seneste 8 år, har ret til kontanthjælp, jf. lov nr. 361 af 6.
juni 2002 (lovforslag nr. L 126, folketingsåret 2001-02, 2. samling,
Folketingets forhandlinger side 3951, 7088 og 7850, till. A side 4092 og
4124, till. B side 1358 og 1649 og till. C side 668). Indtil opholdskravet er
opfyldt, gives der en reduceret ydelse, den såkaldte starthjælp.
Starthjælpen får virkning for personer, der har fået ophold
i Danmark fra den 1. juli 2002 og fremover.
Forslagsstillerne finder, at den lave starthjælp er
uværdig for de mennesker, samfundet har givet lovlig opholdstilladelse
i Danmark, og det er småligt, at et rigt samfund som det danske ikke
kan give en ordentlig ydelse, der svarer til, hvad danskere på
overførselsindkomst sædvanligvis får. Forslagsstillerne
mener, at kontanthjælpen er en passende ydelse, også for
Læs alt
personer, der ikke har boet i Danmark i 7 år i løbet af de
seneste 8 år.
For en familie med to børn udgør
starthjælpen brutto kun halvdelen af, hvad en tilsvarende dansk familie
kan få på kontanthjælp. Med det udgiftsniveau, vi har i
Danmark, herunder de høje boligudgifter, er det meget vanskeligt for
en flygtningefamilie at få privatøkonomien til at hænge
sammen. Dertil kommer, at nyankomne flygtninge har særlig store
udgifter i forbindelse med etablering i det danske samfund.
Starthjælpen fører til, at flygtninge og
deres familier bliver klientgjorte, og det er ydmygende for dem, at de skal
gå til kommunen for at søge om den nødvendige
hjælp, selv ved meget små anskaffelser. I stedet for at
frigøre flygtninge fra det sociale system gøres de helt
afhængige af det.
Starthjælpen fører til, at mennesker bliver
isoleret fra samfundet, når de ikke har råd til de allermest
basale fornødenheder. Derved modvirker starthjælpen
integrationen.
Starthjælpen fører ikke til, at flere kommer
i arbejde. Hvis lavere ydelser til personer på
overførselsindkomster fører til, at flere kommer i arbejde,
burde regeringen sætte ydelserne ned på alle
overførselsindkomster til personer, der er i stand til at arbejde. Det
er regeringen dog ikke villig til, hvilket understreger, at det vigtigste
motiv for at indføre starthjælpen ikke var at få flere i
arbejde.
Det har hidtil været et bredt anerkendt princip i
arbejdsmarkedspolitikken, at det primære middel til at undgå, at
folk fastholdes på overførselsindkomster, er at
håndhæve en stram rådighedsforpligtelse og ikke at forarme
folk ved at give dem meget lave ydelser. Forslagsstillerne finder også,
at man burde fastholde dette princip i forhold til flygtninge.
Forslagsstillerne finder det særlig urimeligt, at
flygtninge kun kan få den lave starthjælp, mens de er omfattet af
introduktionsprogrammet med danskundervisning og aktivering, fordi de i den
periode i praksis ikke har muligheder for supplerende beskæftigelse.
Erfaringerne fra nedsættelsen af
introduktionsydelsen i 1999 viser, at den havde en yderst begrænset
effekt på beskæftigelsen. Det fremgår af
Indenrigsministeriets evaluering af integrationsindsatsen, at kun 4 pct. af
flygtningene var kommet i ordinært arbejde i august 1999. Heraf var de
fleste på deltid.
Den tidligere regering valgte da også den 1. februar
2000 at hæve introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau
på baggrund af meget dårlige erfaringer med ydelsen.
Desværre valgte den nuværende regering at sidde disse erfaringer
overhørig. I stedet indførte den en starthjælp, der er
endnu lavere, end den introduktionsydelse, der blev afskaffet.
Generelt skal spørgsmålet om, hvem der skal
have adgang til Danmark, reguleres i udlændingelovgivningen. Når
udlændinge har fået opholdstilladelse i Danmark, skal de
også have ordentlige vilkår, der står i et rimeligt forhold
til den levestandard, vi har i Danmark.
Personer over 60 år, der ikke har ret til
folkepension som følge af optjeningsreglerne i pensionsloven, er
også omfattet af de gældende regler om starthjælp. Det
samme gælder personer under revalidering, der ikke opfylder
opholdskravet. For denne gruppe er starthjælpen ekstra urimelig, fordi
de personer kun har begrænsede muligheder for at tjene penge ved siden
af starthjælpen. Også personer, der ikke opfylder opholdskravet,
og som er i virksomhedspraktik, får en ydelse svarende til
starthjælpen.
Forslagsstillerne finder, at disse personer skal have ret
til ydelser, der svarer til dem, der gælder for personer, som opfylder
opholdskravet. Forslagsstillerne finder dog, at personer over 60 år,
der ikke har ret til folkepension som følge af optjeningsreglerne i
pensionsloven, skal have den ydelse, de var berettiget til, før
indførelse af starthjælpen.
Forskel mellem den månedlige bruttoydelse ved
starthjælp og kontanthjælp 2003
Starthjælp
Kontanthjælp
Forskel
Par med 2 børn
10.916
21.718
-10.802
Enlig med 1 barn
6.583
10.859
-4.276
Par uden børn
8.732
16.344
-7.612
Enlig uden børn
5.266
8.172
-2.906
Økonomiske konsekvenser af forslaget
Forslaget vil koste 195 mio. kr. i 2003-priser, som
forslagsstillerne vil foreslå finansieret krone for krone i deres
kommende finanslovudspil for 2004.
Skriftlig fremsættelse
Bodil Kornbek
(KRF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse
af starthjælpen og introduktionsydelsen til
kontanthjælpsniveau
(Beslutningsforslag nr. B 99).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af starthjælpen og introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau Retsinformation · 21. maj 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af levevilkårene for asylansøgere Retsinformation · 9. februar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af et statsligt tilsyn til kontrol af, at prismærkningsloven overholdes Retsinformation · 26. februar 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om tilskud til godkendelses- og kvalitetssikringsordninger inden for vedvarende energi Retsinformation · 21. marts 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre økonomiske forhold for skolefritidsordninger på friskoler og private grundskoler Retsinformation · 17. januar 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om en styrkelse af den lindrende (palliative) indsats for døende Retsinformation · 9. oktober 2003