Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af starthjælpen og introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau

2002/1 BSF 99Beslutningsforslag som fremsatFolketinget28. februar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. februar 2003 af

Bodil Kornbek (KRF), Mogens Nørgård Pedersen (KRF),

Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forhøjelse af starthjælpen og

introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau

Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. januar

2004 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de

fornødne ændringer i administrative forskrifter med henblik

på at forhøje starthjælpen, introduktionsydelsen og den

tilknyttede ydelse under virksomhedspraktik for personer, der har opholdt sig

i Danmark fra den 1. juli 2002, så disse ydelser svarer til den

kontanthjælpsydelse, som personer i samme sociale situation, der har

haft ophold i Danmark i 7 år, kan få.

Bemærkninger til forslaget

I 2002 vedtog Folketinget regler om, at kun

personer, der har haft ophold i Danmark i mindst 7 år i løbet af

de seneste 8 år, har ret til kontanthjælp, jf. lov nr. 361 af 6.

juni 2002 (lovforslag nr. L 126, folketingsåret 2001-02, 2. samling,

Folketingets forhandlinger side 3951, 7088 og 7850, till. A side 4092 og

4124, till. B side 1358 og 1649 og till. C side 668). Indtil opholdskravet er

opfyldt, gives der en reduceret ydelse, den såkaldte starthjælp.

Starthjælpen får virkning for personer, der har fået ophold

i Danmark fra den 1. juli 2002 og fremover.

Forslagsstillerne finder, at den lave starthjælp er

uværdig for de mennesker, samfundet har givet lovlig opholdstilladelse

i Danmark, og det er småligt, at et rigt samfund som det danske ikke

kan give en ordentlig ydelse, der svarer til, hvad danskere på

overførselsindkomst sædvanligvis får. Forslagsstillerne

mener, at kontanthjælpen er en passende ydelse, også for

Læs alt

personer, der ikke har boet i Danmark i 7 år i løbet af de

seneste 8 år.

For en familie med to børn udgør

starthjælpen brutto kun halvdelen af, hvad en tilsvarende dansk familie

kan få på kontanthjælp. Med det udgiftsniveau, vi har i

Danmark, herunder de høje boligudgifter, er det meget vanskeligt for

en flygtningefamilie at få privatøkonomien til at hænge

sammen. Dertil kommer, at nyankomne flygtninge har særlig store

udgifter i forbindelse med etablering i det danske samfund.

Starthjælpen fører til, at flygtninge og

deres familier bliver klientgjorte, og det er ydmygende for dem, at de skal

gå til kommunen for at søge om den nødvendige

hjælp, selv ved meget små anskaffelser. I stedet for at

frigøre flygtninge fra det sociale system gøres de helt

afhængige af det.

Starthjælpen fører til, at mennesker bliver

isoleret fra samfundet, når de ikke har råd til de allermest

basale fornødenheder. Derved modvirker starthjælpen

integrationen.

Starthjælpen fører ikke til, at flere kommer

i arbejde. Hvis lavere ydelser til personer på

overførselsindkomster fører til, at flere kommer i arbejde,

burde regeringen sætte ydelserne ned på alle

overførselsindkomster til personer, der er i stand til at arbejde. Det

er regeringen dog ikke villig til, hvilket understreger, at det vigtigste

motiv for at indføre starthjælpen ikke var at få flere i

arbejde.

Det har hidtil været et bredt anerkendt princip i

arbejdsmarkedspolitikken, at det primære middel til at undgå, at

folk fastholdes på overførselsindkomster, er at

håndhæve en stram rådighedsforpligtelse og ikke at forarme

folk ved at give dem meget lave ydelser. Forslagsstillerne finder også,

at man burde fastholde dette princip i forhold til flygtninge.

Forslagsstillerne finder det særlig urimeligt, at

flygtninge kun kan få den lave starthjælp, mens de er omfattet af

introduktionsprogrammet med danskundervisning og aktivering, fordi de i den

periode i praksis ikke har muligheder for supplerende beskæftigelse.

Erfaringerne fra nedsættelsen af

introduktionsydelsen i 1999 viser, at den havde en yderst begrænset

effekt på beskæftigelsen. Det fremgår af

Indenrigsministeriets evaluering af integrationsindsatsen, at kun 4 pct. af

flygtningene var kommet i ordinært arbejde i august 1999. Heraf var de

fleste på deltid.

Den tidligere regering valgte da også den 1. februar

2000 at hæve introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau

på baggrund af meget dårlige erfaringer med ydelsen.

Desværre valgte den nuværende regering at sidde disse erfaringer

overhørig. I stedet indførte den en starthjælp, der er

endnu lavere, end den introduktionsydelse, der blev afskaffet.

Generelt skal spørgsmålet om, hvem der skal

have adgang til Danmark, reguleres i udlændingelovgivningen. Når

udlændinge har fået opholdstilladelse i Danmark, skal de

også have ordentlige vilkår, der står i et rimeligt forhold

til den levestandard, vi har i Danmark.

Personer over 60 år, der ikke har ret til

folkepension som følge af optjeningsreglerne i pensionsloven, er

også omfattet af de gældende regler om starthjælp. Det

samme gælder personer under revalidering, der ikke opfylder

opholdskravet. For denne gruppe er starthjælpen ekstra urimelig, fordi

de personer kun har begrænsede muligheder for at tjene penge ved siden

af starthjælpen. Også personer, der ikke opfylder opholdskravet,

og som er i virksomhedspraktik, får en ydelse svarende til

starthjælpen.

Forslagsstillerne finder, at disse personer skal have ret

til ydelser, der svarer til dem, der gælder for personer, som opfylder

opholdskravet. Forslagsstillerne finder dog, at personer over 60 år,

der ikke har ret til folkepension som følge af optjeningsreglerne i

pensionsloven, skal have den ydelse, de var berettiget til, før

indførelse af starthjælpen.

Forskel mellem den månedlige bruttoydelse ved

starthjælp og kontanthjælp 2003

Starthjælp

Kontanthjælp

Forskel

Par med 2 børn

10.916

21.718

-10.802

Enlig med 1 barn

6.583

10.859

-4.276

Par uden børn

8.732

16.344

-7.612

Enlig uden børn

5.266

8.172

-2.906

Økonomiske konsekvenser af forslaget

Forslaget vil koste 195 mio. kr. i 2003-priser, som

forslagsstillerne vil foreslå finansieret krone for krone i deres

kommende finanslovudspil for 2004.

Skriftlig fremsættelse

Bodil Kornbek

(KRF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse

af starthjælpen og introduktionsydelsen til

kontanthjælpsniveau

(Beslutningsforslag nr. B 99).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter