Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en miljølov for børn i daginstitutioner

2002/1 BSF 151Beslutningsforslag som fremsatFolketinget11. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. april 2003 af Tove Videbæk (KRF),

Bodil Kornbek (KRF),

Mogens Nørgaard Pedersen (KRF) og Jann

;Sjursen (KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en miljølov for børn i daginstitutioner

Folketinget pålægger regeringen i folketingsåret 2003-04 at

fremsætte forslag til en miljølov for børn i førskolealderen efter følgende

retningslinjer:

1)

Der indføres

minimumsstandarder for børns psykiske og fysiske sundhed og udvikling ved

pasning i daginstitutioner. Minimumsstandarderne skal blandt andet fastsætte

regler for støjniveau, antal børn pr. voksen, antal kvadratmeter pr. barn,

sikkerhed, udetid, stilletid og rammer for udviklingsaktiviteter.

2)

Der sikres et

uvildigt tilsyn med overholdelse af lovgivningen.

3)

Loven træder i kraft

fem år efter vedtagelsen.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med forslaget

Forslagsstillerne ønsker en lov, der sikrer børn i

førskolealderen psykisk og fysisk sundhed i daginstitutioner. Dette skal ske

ved indførelse af minimumsstandarder for støjniveau, antal børn pr. voksen,

antal kvadratmeter pr. barn, sikkerhed (for eksempel røgalarmer i soverum),

ude- og stilletid og udviklingsaktiviteter. Det er forslagsstillernes

opfattelse, at mindstekrav til kvaliteten i daginstitutioner vil forbedre

danske børns trivsel og udvikling. Kommunerne skal have den nødvendige tid

Læs alt

til

at indrette sig og træffe de fornødne økonomiske dispositioner. Derfor skal

loven først træde i kraft fem år efter dens vedtagelse.

Der er et særlig påtrængende behov for en miljølov for

børn, fordi der i disse år fokuseres meget på en tilpasning af

daginstitutionerne m.v. i forhold til det faldende børnetal frem for fokus

på

en styrkelse af kvaliteten. Det fremgår blandt andet af publikationen

»

Udfordringer og muligheder den kommunale

økonomi frem mod 2010

«, udgivet

af

Finansministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i maj

2002.

Socialministeriets KID-projekt er i den forbindelse en håndsrækning til

kvaliteten på området. Men når kommunerne er trængt økonomisk og der ikke er

bindende krav til børns miljø i daginstitutionerne, så er det begrænset, hvad

der kommer ud af forslag fra dette gode projekt.

Børn er mindst lige så beskyttelsesværdige som voksne

arbejdstagere. Alligevel er det i dag kun de voksnes arbejdsmiljø, der er

beskyttet. Forholdene i daginstitutionerne bør beskytte børnenes fysiske og

psykiske sundhed og udvikling. Ikke alene er danske børn i daginstitutioner

ofte syge. Deres ordforråd halter også efter, og mange børn får

stemmeproblemer

af for meget støj i institutionerne. Børn har behov for, at de voksne tager

ansvaret for deres opvækstvilkår på en effektiv måde, så børnene reelt får

bedre udviklingsmuligheder.

Det er nødvendigt at tage støjproblemer alvorligt i

daginstitutionerne. Ifølge Socialforskningsinstituttet har 16 pct. af den

danske befolkning over 18 år problemer med hørelsen i en sådan grad, at de

har

visse eller store vanskeligheder med at følge med i en samtale, når flere

personer er samlet (

»

Når hørelsen

svigter

«

af Thomas Clausen, SFI 2003,

side 19). Mulighed for at lege udenfor er en god måde at reducere det samlede

støjniveau i daginstitutionen. Alligevel er det ikke alle børn, der har

legepladser i tilknytning til deres institution.

De voksne, der er ansat i daginstitutionerne, er beskyttet

af arbejdsmiljølovgivningen, som Arbejdstilsynet fører tilsyn med. Der er

fastsat regler for, hvor meget støj voksne må udsættes for. Arbejdstilsynet

konstaterede i januar 2003, at personalet i 234 daginstitutioner havde store

problemer med støj, dårlig luftkvalitet, kulde og træk m.v. Arbejdstilsynet

udtalte i den forbindelse, at meget tyder på, at de arbejdsmiljøansvarlige

ikke

lever op til deres ansvar (Arbejdstilsynets pressemeddelelse af 22. januar

2003

på

www.at.dk) .

Ud

Ud af 234 institutioner var der støjproblemer i de 94. I børnehøjde vil de

samme støjgener være endnu værre, ligesom der for børnene vil være endnu

flere

støjproblemer end målt for de voksne, simpelthen fordi børnene er i den

højde,

hvor støjen i en daginstitution som regel kommer fra nemlig børnene selv.

For reelt at sikre børn mod et dårligt psykisk og fysisk

miljø ønsker forslagsstillerne minimumsstandarder for, hvad man må udsætte

børn

for på centrale områder inden for dagpasning. I dag er det kommunerne, der

fastlægger niveauet i daginstitutionerne, og det er også kommunerne, der

fører

tilsyn med børnenes forhold i de samme institutioner. Forslagsstillerne

ønsker

et uvildigt tilsyn med kvaliteten i daginstitutionerne. Det giver ikke

mening,

at det er samme myndighed, der både kontrollerer børns miljø i

daginstitutionerne og tager stilling til det økonomiske grundlag for

forbedringer i daginstitutionerne. Forslagsstillerne lægger med dette forslag

ikke op til en ændring af embedslægers og andres specielle tilsyn på området.

Effekter af dagpasning

Socialforskningsinstituttet (SFI) har for Børne- og

Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) undersøgt de få internationale og

danske forskningsresultater om, hvad dagpasning betyder for børn. (Effekter

af

dagpasning en redegørelse for nationale og internationale

forskningsresultater. Arbejdspapir 18:2002

«

udarbejdet af Anne-Dorthe Hestbæk og Mogens Nygaard Christoffersen.)

90 pct. af de 3-5-årige i Danmark går i en eller anden form

for dagpasning. Alligevel er der ifølge SFI ikke gennemført en eneste

repræsentativ

undersøgelse, der grundigt over tid kan dokumentere betydningen for børn af

forskelle i dagpasningens tilrettelæggelse og kvalitet. De udenlandske

undersøgelser viser imidlertid, at det er kvaliteten og ikke typen af

dagpasning, der spiller den store rolle. Pasning med for eksempel

velkvalificeret personale og god normering i førskolealderen kan styrke

kompetencer, som børn kan få gavn af i skolen og igen senere i livet ved

uddannelsesvalg, erhverv, selvforsørgelsesgrad m.v. Dårlige normeringer,

store

børnegrupper, for lidt plads og ringe pædagogisk kompetence hos personalet

har

omvendt negativ indflydelse på børnenes udviklingsmuligheder ifølge de

udenlandske undersøgelser. SFI’s undersøgelse viser, at der er entydige

indikationer på, at lav normering og stor gruppestørrelse har en negativ

betydning for blandt andet børns stressniveau og sproglige udvikling (side

22).

Sygeligheden er stigende, jo flere børn der bliver passet

sammen. Pladsforholdene er i den forbindelse af væsentlig betydning for

sygeligheden

blandt vuggestuebørn. Det er beregnet, at antallet af sygedage mindskes med

omkring 10 pct. for hver kvadratmenter pr. barn grupperumsarealet bliver

øget.

Mange børn i grupperummene, trange forhold og et utilstrækkeligt luftskifte

udgør en effektiv smittespredning. Sygefraværet bliver i øvrigt mindsket, jo

mere børn er ude (side 25).

I arbejdspapiret fra SFI refereres til en undersøgelse (DTI

Byggeri, 1998; Ingemansson Technology, 1998) der viser, at støjniveauet i

perioder er af en sådan karakter, at Arbejdstilsynet ville have påbudt

beskyttelsesforanstaltninger, hvis man havde anvendt samme regler, som gælder

for arbejdspladser for voksne. Undersøgelsen omfattede støj, koncentration af

CO

2

(kuldioxid), rumtemperatur og relativ luftfugtighed. Den viste,

at niveauet for den gennemsnitlige støjbelastning i vuggestuerne krævede

høreværn. Det var oven i købet påkrævet med høreværn efter Arbejdstilsynets

regler for syv pct. af vuggestuerne, to pct. af børnehaverne og i 17 pct. af

skolefritidsordningerne. For omkring en fjerdedel af vuggestuerne, næsten

halvdelen af børnehaverne og en tredjedel af skolefritidsordningerne blev

grænserne for kuldioxidkoncentrationen overskredet, ligesom den relative

luftfugtighed blev overskredet for omkring hver femte børnehave og hver

tiende

skolefritidsordning. I alt er det kun 43 pct. af de danske vuggestuer, 22

pct.

af børnehaverne og 15 pct. af skolefritidsordningerne, der overholder

normerne

for både støjniveau, koncentration af kuldioxid og den relative

luftfugtighed.

Børnetætheden (antallet af børn pr. kvadratmeter) er afgørende for

støjniveauet. Er der mindre end tre kvadratmeter pr. barn, reduceres børnenes

grovmotoriske aktivitet, der er mindre gruppeleg, og man kan i en vis

udstrækning observere en mere aggressiv adfærd (side 26-27).

Skriftlig fremsættelse

Tove Videbæk

(KRF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om en miljølov for børn i daginstitutioner.

(Beslutningsforslag nr. B 151).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter