Forslag til folketingsbeslutning om en miljølov for børn i daginstitutioner
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. april 2003 af Tove Videbæk (KRF),
Bodil Kornbek (KRF),
Mogens Nørgaard Pedersen (KRF) og Jann
;Sjursen (KRF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en miljølov for børn i daginstitutioner
Folketinget pålægger regeringen i folketingsåret 2003-04 at
fremsætte forslag til en miljølov for børn i førskolealderen efter følgende
retningslinjer:
1)
Der indføres
minimumsstandarder for børns psykiske og fysiske sundhed og udvikling ved
pasning i daginstitutioner. Minimumsstandarderne skal blandt andet fastsætte
regler for støjniveau, antal børn pr. voksen, antal kvadratmeter pr. barn,
sikkerhed, udetid, stilletid og rammer for udviklingsaktiviteter.
2)
Der sikres et
uvildigt tilsyn med overholdelse af lovgivningen.
3)
Loven træder i kraft
fem år efter vedtagelsen.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med forslaget
Forslagsstillerne ønsker en lov, der sikrer børn i
førskolealderen psykisk og fysisk sundhed i daginstitutioner. Dette skal ske
ved indførelse af minimumsstandarder for støjniveau, antal børn pr. voksen,
antal kvadratmeter pr. barn, sikkerhed (for eksempel røgalarmer i soverum),
ude- og stilletid og udviklingsaktiviteter. Det er forslagsstillernes
opfattelse, at mindstekrav til kvaliteten i daginstitutioner vil forbedre
danske børns trivsel og udvikling. Kommunerne skal have den nødvendige tid
Læs alt
til
at indrette sig og træffe de fornødne økonomiske dispositioner. Derfor skal
loven først træde i kraft fem år efter dens vedtagelse.
Der er et særlig påtrængende behov for en miljølov for
børn, fordi der i disse år fokuseres meget på en tilpasning af
daginstitutionerne m.v. i forhold til det faldende børnetal frem for fokus
på
en styrkelse af kvaliteten. Det fremgår blandt andet af publikationen
»
Udfordringer og muligheder den kommunale
økonomi frem mod 2010
«, udgivet
af
Finansministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i maj
2002.
Socialministeriets KID-projekt er i den forbindelse en håndsrækning til
kvaliteten på området. Men når kommunerne er trængt økonomisk og der ikke er
bindende krav til børns miljø i daginstitutionerne, så er det begrænset, hvad
der kommer ud af forslag fra dette gode projekt.
Børn er mindst lige så beskyttelsesværdige som voksne
arbejdstagere. Alligevel er det i dag kun de voksnes arbejdsmiljø, der er
beskyttet. Forholdene i daginstitutionerne bør beskytte børnenes fysiske og
psykiske sundhed og udvikling. Ikke alene er danske børn i daginstitutioner
ofte syge. Deres ordforråd halter også efter, og mange børn får
stemmeproblemer
af for meget støj i institutionerne. Børn har behov for, at de voksne tager
ansvaret for deres opvækstvilkår på en effektiv måde, så børnene reelt får
bedre udviklingsmuligheder.
Det er nødvendigt at tage støjproblemer alvorligt i
daginstitutionerne. Ifølge Socialforskningsinstituttet har 16 pct. af den
danske befolkning over 18 år problemer med hørelsen i en sådan grad, at de
har
visse eller store vanskeligheder med at følge med i en samtale, når flere
personer er samlet (
»
Når hørelsen
svigter
«
af Thomas Clausen, SFI 2003,
side 19). Mulighed for at lege udenfor er en god måde at reducere det samlede
støjniveau i daginstitutionen. Alligevel er det ikke alle børn, der har
legepladser i tilknytning til deres institution.
De voksne, der er ansat i daginstitutionerne, er beskyttet
af arbejdsmiljølovgivningen, som Arbejdstilsynet fører tilsyn med. Der er
fastsat regler for, hvor meget støj voksne må udsættes for. Arbejdstilsynet
konstaterede i januar 2003, at personalet i 234 daginstitutioner havde store
problemer med støj, dårlig luftkvalitet, kulde og træk m.v. Arbejdstilsynet
udtalte i den forbindelse, at meget tyder på, at de arbejdsmiljøansvarlige
ikke
lever op til deres ansvar (Arbejdstilsynets pressemeddelelse af 22. januar
2003
på
www.at.dk) .
Ud
Ud af 234 institutioner var der støjproblemer i de 94. I børnehøjde vil de
samme støjgener være endnu værre, ligesom der for børnene vil være endnu
flere
støjproblemer end målt for de voksne, simpelthen fordi børnene er i den
højde,
hvor støjen i en daginstitution som regel kommer fra nemlig børnene selv.
For reelt at sikre børn mod et dårligt psykisk og fysisk
miljø ønsker forslagsstillerne minimumsstandarder for, hvad man må udsætte
børn
for på centrale områder inden for dagpasning. I dag er det kommunerne, der
fastlægger niveauet i daginstitutionerne, og det er også kommunerne, der
fører
tilsyn med børnenes forhold i de samme institutioner. Forslagsstillerne
ønsker
et uvildigt tilsyn med kvaliteten i daginstitutionerne. Det giver ikke
mening,
at det er samme myndighed, der både kontrollerer børns miljø i
daginstitutionerne og tager stilling til det økonomiske grundlag for
forbedringer i daginstitutionerne. Forslagsstillerne lægger med dette forslag
ikke op til en ændring af embedslægers og andres specielle tilsyn på området.
Effekter af dagpasning
Socialforskningsinstituttet (SFI) har for Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) undersøgt de få internationale og
danske forskningsresultater om, hvad dagpasning betyder for børn. (Effekter
af
dagpasning en redegørelse for nationale og internationale
forskningsresultater. Arbejdspapir 18:2002
«
udarbejdet af Anne-Dorthe Hestbæk og Mogens Nygaard Christoffersen.)
90 pct. af de 3-5-årige i Danmark går i en eller anden form
for dagpasning. Alligevel er der ifølge SFI ikke gennemført en eneste
repræsentativ
undersøgelse, der grundigt over tid kan dokumentere betydningen for børn af
forskelle i dagpasningens tilrettelæggelse og kvalitet. De udenlandske
undersøgelser viser imidlertid, at det er kvaliteten og ikke typen af
dagpasning, der spiller den store rolle. Pasning med for eksempel
velkvalificeret personale og god normering i førskolealderen kan styrke
kompetencer, som børn kan få gavn af i skolen og igen senere i livet ved
uddannelsesvalg, erhverv, selvforsørgelsesgrad m.v. Dårlige normeringer,
store
børnegrupper, for lidt plads og ringe pædagogisk kompetence hos personalet
har
omvendt negativ indflydelse på børnenes udviklingsmuligheder ifølge de
udenlandske undersøgelser. SFI’s undersøgelse viser, at der er entydige
indikationer på, at lav normering og stor gruppestørrelse har en negativ
betydning for blandt andet børns stressniveau og sproglige udvikling (side
22).
Sygeligheden er stigende, jo flere børn der bliver passet
sammen. Pladsforholdene er i den forbindelse af væsentlig betydning for
sygeligheden
blandt vuggestuebørn. Det er beregnet, at antallet af sygedage mindskes med
omkring 10 pct. for hver kvadratmenter pr. barn grupperumsarealet bliver
øget.
Mange børn i grupperummene, trange forhold og et utilstrækkeligt luftskifte
udgør en effektiv smittespredning. Sygefraværet bliver i øvrigt mindsket, jo
mere børn er ude (side 25).
I arbejdspapiret fra SFI refereres til en undersøgelse (DTI
Byggeri, 1998; Ingemansson Technology, 1998) der viser, at støjniveauet i
perioder er af en sådan karakter, at Arbejdstilsynet ville have påbudt
beskyttelsesforanstaltninger, hvis man havde anvendt samme regler, som gælder
for arbejdspladser for voksne. Undersøgelsen omfattede støj, koncentration af
CO
2
(kuldioxid), rumtemperatur og relativ luftfugtighed. Den viste,
at niveauet for den gennemsnitlige støjbelastning i vuggestuerne krævede
høreværn. Det var oven i købet påkrævet med høreværn efter Arbejdstilsynets
regler for syv pct. af vuggestuerne, to pct. af børnehaverne og i 17 pct. af
skolefritidsordningerne. For omkring en fjerdedel af vuggestuerne, næsten
halvdelen af børnehaverne og en tredjedel af skolefritidsordningerne blev
grænserne for kuldioxidkoncentrationen overskredet, ligesom den relative
luftfugtighed blev overskredet for omkring hver femte børnehave og hver
tiende
skolefritidsordning. I alt er det kun 43 pct. af de danske vuggestuer, 22
pct.
af børnehaverne og 15 pct. af skolefritidsordningerne, der overholder
normerne
for både støjniveau, koncentration af kuldioxid og den relative
luftfugtighed.
Børnetætheden (antallet af børn pr. kvadratmeter) er afgørende for
støjniveauet. Er der mindre end tre kvadratmeter pr. barn, reduceres børnenes
grovmotoriske aktivitet, der er mindre gruppeleg, og man kan i en vis
udstrækning observere en mere aggressiv adfærd (side 26-27).
Skriftlig fremsættelse
Tove Videbæk
(KRF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en miljølov for børn i daginstitutioner.
(Beslutningsforslag nr. B 151).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en miljølov for børn (sikkerhed og sundhed for børn i daginstitutioner m.v.) Retsinformation · 22. oktober 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om en miljølov for børn sikkerhed og sundhed for børn i daginstitutioner m.v. Retsinformation · 24. februar 2005
- 1997 BSF 4 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN MILJØLOV FOR BØRN (SIKKERHED OG SUNDHED FOR BØRN I DAGINSTITUTIONER M.V.) Retsinformation · 9. oktober 1997
- 1997 BSF 9 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN MILJØLOV FOR BØRN (SIKKERHED OG SUNDHED FOR BØRN I DAGINSTITUTIONER M.V.) Retsinformation · 31. marts 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om 1 års barselorlov Retsinformation · 6. december 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af starthjælpen og introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau Retsinformation · 28. februar 2003