Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter

1998/1 LSF 179Lovforslag som fremsatFolketinget4. februar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. februar 1999 af Søren Kolstrup (EL)

og Jette Gottlieb (EL)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kemiske stoffer

og produkter

(Anmeldelse og mærkning af produkter med

uønskede kemiske stoffer samt pligt til indberetning ved mistanke om

sundheds- eller miljøskadelig effekt)

§ 1

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21

af 16. januar 1996, som ændret ved lov nr. 424 af 10. juni 1997 og lov

nr. 431 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1.

I § 3 indsættes som nye stykker:

»Stk. 4.

Ved uønskede kemiske stoffer forstås de

stoffer og stofgrupper, som har eller mistænkes for at have en

sundhedsfarlig eller miljøskadelig effekt. Miljø- og

energiministeren udarbejder en effektliste over stoffer og stofgrupper, som

på grund af toksikologiske og/eller økotoksikologiske effekter

anses for uønskede.

Stk. 5.

Ved produkter indeholdende uønskede kemiske

stoffer forstås alle produkter, som forhandles til såvel privat

som til erhvervsmæssig brug, og som indeholder et eller flere af de

stoffer, som er anført på miljø- og energiministerens

effektliste, jf. stk. 4.«

2.

I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt

Læs alt

stykke:

»Stk. 3.

Produkter indeholdende uønskede kemiske

stoffer skal, forinden de bringes i omsætning, deklareres i

overensstemmelse med reglerne herom i lov om produktsikkerhed.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

3.

I § 10, stk. 4, der bliver stk. 5,

ændres »stk. 3« to steder til: »stk. 4«.

4.

Efter § 15 indsættes i kapitel 3:

»§ 16.

Ved markedsføring i Danmark af produkter

indeholdende uønskede kemiske stoffer, jf. § 3, stk. 4 og 5,

skal der ske anmeldelse til Registret for Produkter indeholdende

Uønskede Kemiske Stoffer, jf. stk. 2, af produktets handelsnavn,

producent/importør samt indhold af uønskede kemiske stoffer

efter regler fastsat af miljø- og energiministeren.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren opretter et register

for produkter indeholdende uønskede kemiske stoffer, som skal

1) varetage den administrative opgave tilknyttet anmeldelsen af

produkter med uønskede kemiske stoffer,

2) rådgive Folketinget om begrænsningen af uønskede

kemiske stoffer samt

3) varetage en offentlig tilgængelig informationsdatabase med

relevante oplysninger om produkter og deres indhold af uønskede

kemiske stoffer og om den statistiske udvikling på

området.

Stk. 3.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om, at anmelderen af et produkt indeholdende uønskede kemiske

stoffer skal betale et gebyr, som skal anvendes til hel eller delvis

dækning af omkostningerne forbundet med de opgaver, som Registret for

Produkter indeholdende Uønskede Kemiske Stoffer skal varetage, samt

til dækning af omkostninger forbundet med de nærmere

undersøgelser, jf. § 17, stk. 3.

§ 17.

Enhver forhandler af produkter indeholdende

uønskede kemiske stoffer skal til det i § 16 omhandlede register

indberette henvendelser begrundet i mistanke om sundhedsfarlig eller

miljøskadelig effekt af solgte produkters anvendelse, opbevaring eller

bortskaffelse efter regler fastsat af miljø- og energiministeren.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren offentliggør

løbende, herunder i elektronisk form, en brugervenlig oversigt over

produkter, hvor der er sket indberetning i henhold til stk. 1, med

relevante oplysninger om den indberettede mistanke.

Stk. 3.

Miljø- og energiministeren foretager en

nærmere undersøgelse af de indberettede produkter og

iværksætter, hvis undersøgelsen giver anledning hertil, de

fornødne anvendelsesbegrænsende foranstaltninger i medfør

af lovens kapitel 6.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Kemien breder sig til stadig flere daglige produktgrupper

trods en generel opfattelse af det modsatte. Der er formentlig en klar

sammenhæng mellem de voksende allergitilfælde blandt børn

og mængden af kemikalier, men også stoffer, som er under mistanke

for at være kræftfremkaldende, reproduktionsskadende og

hjerneskadende, optræder i vore dagligvarer.

Det drejer sig eksempelvis om vaskemidler, sæbe,

kosmetik, maling og smøreolier.

Miljøstyrelsen udarbejdede i 1996 en liste over

alle de kemiske stoffer, som ifølge Produktregistret er i omløb

i Danmark, og som har en eller flere af disse uønskede effekter, jf.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 1/1997: Effektlisten 1997.

Listen er efterfølgende blevet samkørt med en

mængdeliste, og ud af det er kommet en fællesliste med ca. 100

kemiske stoffer, som er kendetegnet ved at medføre en eller flere af

de uønskede effekter, og hvor stoffet anvendes i en mængde

på over 100 tons i Danmark.

Før Danmark underlagde sig det indre marked i EU,

var det muligt nationalt at forbyde stoffer, som man ud fra et

forsigtighedsprincip ikke ønskede i omløb i Danmark. Mistanken

om en eller flere uønskede effekter kunne i sig selv medføre et

forbud.

Med gennemførelsen af det indre marked i EU er

denne mulighed voldsomt indskrænket. Nu skal et forbud enten

gennemføres på EU-niveau eller ved, at Danmark kan

fremføre videnskabelige beviser for, at stoffet er til særlig

fare for den danske befolkning eller det danske miljø.

Dette har i praksis ført til en ændret

politik, hvor direkte indgreb i form af f.eks. forbud i stigende grad

forsøges erstattet af frivillige aftaler med industrien.

Enhedslisten anser et internationalt samarbejde om at

begrænse udbredelsen af uønskede kemikalier for overordentlig

vigtigt, men kan også se, at arbejdet hermed i EU stort set er

gået i stå.

Enhedslisten ønsker med dette forslag at

nyttiggøre Miljøstyrelsens arbejde med at udpege

problemstofferne ved at indføre en række krav knyttet til

produkter, hvor disse stoffer anvendes. Sigtet er at begrænse deres

anvendelse og udbredelse mest muligt samt at reducere antallet af disse

stoffer og antallet af produkter, hvori de indgår.

Lovforslaget skal således ses som et ønske om

nationalt at stramme grebet om de uønskede kemikalier i dagligdagen.

Det kan ikke forsvares at afvente, at EU får sat gang i den

internationale indsats mod de uønskede kemikalier.

Lovforslaget indeholder bestemmelser om oprettelse af et

Register over Produkter indeholdende Uønskede Kemiske Stoffer.

Uønskede kemiske stoffer defineres i lovforslaget som værende de

stoffer, som på grund af betænkelige toksikologiske eller

økotoksikologiske effekter er opført på Miljø- og

Energiministeriets effektliste . Lovforslaget indfører krav om

anmeldelse til registret af produkter, der indeholder uønskede kemiske

stoffer.

Endvidere sikrer forslaget, at forbrugere, som får

mistanke om uønskede sundheds- eller miljømæssige

effekter, bliver taget alvorligt, ved at der indføres en

indberetningspligt for forhandlerne om sådanne fremførte

mistanker vedrørende de pågældende produkter, samt at

myndighederne viderebehandler sådanne mistanker på en betryggende

og informativ måde og griber restriktivt ind, hvor der er tale om

begrundet mistanke.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der indsættes en definition af, hvad der

forstås ved »uønskede kemiske stoffer«, idet der henvises til en

af miljø- og energiministeren udarbejdet effektliste, som er en

oversigt over stoffer og stofgrupper, der betegnes som værende

betænkelige på grund af toksikologiske og/eller

økotoksikologiske effekter. Det forudsættes, at listen er

identisk med den i Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 1/1997

indeholdte effektliste, og at denne effektliste løbende opdateres.

Sigtet med at indføre listen i selve lovgivningen

er at fremme forsigtighedsprincippet i salget af produkter til den danske

befolkning.

Der indsættes en definition af, hvad der

forstås ved »produkter indeholdende uønskede kemiske stoffer«,

idet det præciseres, at alle produkter, som forhandles til såvel

privat som til erhvervsmæssig brug, og som indeholder et eller flere af

de stoffer, som er anført på Miljøstyrelsens effektliste,

omfattes af denne betegnelse.

Dette har som konsekvens, at en lang række

dagligvarer, der indeholder disse uønskede kemikalier, fremover skal

anmeldes, hvilket vil have såvel en synliggørende som en

forebyggende effekt, hvis samlede formål er at få producenterne

til at fjerne disse uønskede kemiske stoffer fra deres produkter.

Til nr. 2

Bestemmelsen foreskriver deklarering i henhold til lov om

produktsikkerhed som en betingelse for markedsføring af produkter, der

indeholder uønskede kemiske stoffer. Der henvises herom til det

samtidig hermed fremsatte lovforslag L 181.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvensrettelse.

Til nr. 4

Til § 16

Forslaget indebærer, at såfremt der

ønskes markedsført et produkt indeholdende uønskede

kemiske stoffer, skal der ske anmeldelse herom til et register for produkter

indeholdende uønskede kemiske stoffer. Anmeldelsen skal indeholde

oplysninger om produktets handelsnavn og producent/importør samt

oplyse det præcise indhold af de pågældende uønskede

kemiske stoffer efter regler fastsat af miljø- og

energiministeren.

Forslaget indebærer endvidere, at der oprettes et

nyt produktregister, som ikke alene skal varetage den udvidede anmeldelse af

produkter og de hertil knyttede administrative opgaver, men som også

skal oprette en offentlig tilgængelig informationsdatabase med

relevante oplysninger om produkter og deres indhold af uønskede

kemiske stoffer samt om den statistiske udvikling på området.

Endvidere skal der til registret knyttes et rådgivende organ, som

på linje med Teknologirådet får til opgave at rådgive

Folketinget om tiltag med henblik på begrænsning af brugen af

uønskede kemiske stoffer. Organet skal sammensættes, så

det afspejler arbejdernes og forbrugernes interesser.

Det nye register for produkter indeholdende

uønskede kemiske stoffer indebærer således en radikal

omlægning og styrkelse af det nuværende Produktregister med

henblik på at gøre dette organ til en central medspiller i den

nationale indsats for at begrænse udbredelsen og brugen af

uønskede kemikalier i danskernes dagligdag.

Endelig indebærer forslaget, at miljø- og

energiministeren i tilknytning til anmeldelser kan opkræve et gebyr,

som skal anvendes til hel eller delvis dækning af omkostningerne

forbundet med det nye produktregister og de hertil knyttede opgaver. Gebyret

kan endvidere anvendes til dækning af omkostninger forbundet med de

undersøgelser, som foreslås gennemført i forslagets

§ 17, stk. 3.

Til § 17

Borgernes mulighed for i dag at bidrage til at stoppe

produkter, som viser sig at være betænkelige, eller som aldrig

burde være endt på markedet, er yderst begrænset. Det viser

flere konkrete sager, hvor Scin Cap-sagen nok er den mest omtalte. Trods

advarsler fra flere sider blev talrige mennesker med hudlidelsen psoriasis

udsat for produktet Scin Cap, der indeholdt ulovlige stoffer, som bevirkede,

at brugerne efter et stykke tid fik endnu større gener end før

brugen.

Først da medierne tog sagen op, erkendte

myndighederne, at der var et problem. Under sagen blev det oplyst, at flere

apoteker selv havde stoppet salget, længe før myndighederne greb

ind, på grund af mistanke til produktet.

En tilsvarende sag er Rentolin-sagen, hvor der gik

adskillige år uden indgreb fra myndighederne, selv om folk måtte

flytte fra hus og hjem, fordi lakken Rentolin blev markedsført til

indendørs brug.

Sagerne illustrerer, at der er behov for i langt

højere grad end i dag at koble brugerne på myndighedernes

varslingssystem, hvad angår produkter med uønskede effekter. Med

den stigende kemi i dagligvarerne vokser dette behov, fordi myndighederne

ikke i praksis gennemfører en sikker kontrol med alle de varer, der

kastes på markedet.

Med forslaget indføres der en pligt for forhandlere

til at indberette til myndighederne, såfremt de via en kunde

gøres opmærksom på en mistanke om sundhedsfarlig eller

miljøskadelig effekt stammende fra produkter, der er solgt via

forhandleren/butikken. Der kan være tale om effekter, som

vedrører produktets anvendelse såvel som opbevaring eller

bortskaffelse.

Miljø- og energiministeren fastsætter de

nærmere regler for indberetningen, idet denne bør ske på

en systematisk måde for at sikre, at oplysningerne kan anvendes og

videreformidles.

Med forslaget udelukkes ikke, at denne indberetningspligt

kan udvides til at omfatte en generel mulighed for borgerne til at foretage

indberetninger af mistanker til produkter direkte til myndighederne.

Det primære formål med indberetningerne er at

offentliggøre disse for på denne måde at forebygge

markedsføring af sundhedsfarlige og miljøskadelige

produkter.

Derfor foreslås det, at miljø- og

energiministeren via Registret for Produkter indeholdende Uønskede

Kemiske Stoffer løbende offentliggør en brugervenlig oversigt

over produkter, hvor der er sket indberetning, og at denne indeholder alle

relevante oplysninger om den indberettede mistanke. Det forudsættes, at

offentliggørelsen sker løbende over Internettet.

Forbrugerorganisationer og forhandlere kan udnytte denne

oversigt i deres informationsaktiviteter og deres indkøbspolitik.

Et modargument mod denne ucensurerede videreformidling af

mistanker kunne være, at den ansporer til misbrug i form af

»useriøse kampagner« mellem konkurrenter. Imidlertid vil denne faktor

netop anspore producenter og forhandlere til at kunne dokumentere indholdet i

deres produkter, hvilket vil være til fordel for dem, der »har rent mel

i posen.«

Endelig foreslås det, at ministeren skal tage

initiativ til en nærmere undersøgelse af produkter, hvor

indberetninger giver anledning til en begrundet mistanke om, at der kan

være problemer med et givet produkt.

Såfremt denne undersøgelse viser, at

mistanken er begrundet, skal ministeren gribe ind over for produktet i

overensstemmelse med lovens kapitel 6.

Styrken i at kombinere den offentlige mistanke med de

konkrete undersøgelser er, at mange offentlige ressourcer til

undersøgelser formentlig helt kan undgås, såfremt der

viser sig et mønster i de indberettede mistanker. En producent eller

forhandler vil da ofte frivilligt trække sit produkt fra markedet,

inden det bliver nødvendigt at gennemføre konkrete

undersøgelser heraf.

Til § 2

Den foreslåede ikrafttrædelsesdato, den 1.

januar 2000, giver tid til etablering af de administrative procedurer,

herunder oprettelsen af det nye produktregister, samt til udarbejdelse af de

nødvendige administrative forskrifter.

Skriftlig fremsættelse

Søren Kolstrup

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om kemiske

stoffer og produkter. (Anmeldelse og mærkning af produkter med

uønskede kemiske stoffer samt pligt til indberetning ved mistanke om

sundheds- eller miljøskadelig effekt).

(Lovforslag nr. L 179).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21

af 16. januar 1996, som ændret ved lov nr. 424 af 10. juni 1997 og lov

nr. 431 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

§ 3.

Ved kemiske stoffer forstås grundstoffer og deres

forbindelser, således som de forekommer naturligt eller industrielt

fremstillet.

1.

I § 3 indsættes som nye stykker:

Stk. 2.

Ved kemiske produkter forstås såvel

opløsninger som faste, flydende eller luftformige blandinger af to

eller flere kemiske stoffer.

Stk. 3.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere regler for, hvad der forstås ved kemiske stoffer og

produkter.

»Stk. 4.

Ved uønskede kemiske stoffer forstås de

stoffer og stofgrupper, som har eller mistænkes for at have en

sundhedsfarlig eller miljøskadelig effekt. Miljø- og

energiministeren udarbejder en effektliste over stoffer og stofgrupper, som

på grund af toksikologiske og/eller økotoksikologiske effekter

anses for uønskede.

Stk. 5.

Ved produkter indeholdende uønskede kemiske

stoffer forstås alle produkter, som forhandles til såvel privat

som til erhvervsmæssig brug, og som indeholder et eller flere af de

stoffer, som er anført på miljø- og energiministerens

effektliste, jf. stk. 4.«

§ 10.

Enhver producent eller importør af et kemisk stof

eller produkt skal, ud over de oplysninger, der er nævnt i § 38 d,

skaffe sig de oplysninger om sammensætning, egenskaber og virkninger,

som er nødvendige for at vurdere, hvilke foranstaltninger der skal

træffes for at forebygge sundheds- og miljøskader, som kan

hidrøre fra stoffet eller produktet. Producenten eller

importøren skal sørge for, at forhandlere og brugere i

fornødent omfang får kendskab til stoffets eller produktets

egenskaber og virkninger og til eventuelle sikkerhedsforanstaltninger.

2.

I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

Stk. 2.

Enhver forhandler eller bruger af et kemisk stof eller

produkt skal følge de anvisninger, der måtte være givet

for forsvarlig omgang med eller anvendelse af stoffet eller produktet.

»Stk. 3.

Produkter indeholdende uønskede kemiske

stoffer skal, forinden de bringes i omsætning, deklareres i

overensstemmelse med reglerne herom i lov om produktsikkerhed.«

Stk. 3.

Et kemisk stof eller produkt må ikke

sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede

brugerne med hensyn til stoffets eller produktets anvendelse eller med hensyn

til den risiko, der kan være forbundet med stoffet eller

produktet.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 4.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere regler om det i stk. 3 nævnte forbud mod vildledende

markedsføring, herunder om, at bestemte udsagn eller angivelser anses

for vildledende, og at bestemte oplysninger skal gives i forbindelse med

markedsføring af et stof eller produkt. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om, at varer, der er omfattet af denne lov, skal

være omfattet af det i stk. 3 nævnte forbud.

3.

I § 10, stk. 4, der bliver stk. 5,

ændres »stk. 3« to steder til: »stk. 4«.

4.

Efter § 15 indsættes i kapitel 3:

»§ 16.

Ved markedsføring i Danmark af produkter

indeholdende uønskede kemiske stoffer, jf. § 3, stk. 4 og 5,

skal der ske anmeldelse til Registret for Produkter indeholdende

Uønskede Kemiske Stoffer, jf. stk. 2, af produktets handelsnavn,

producent/importør samt indhold af uønskede kemiske stoffer

efter regler fastsat af miljø- og energiministeren.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren opretter et register

for produkter indeholdende uønskede kemiske stoffer, som skal

1) varetage den administrative opgave tilknyttet anmeldelsen af

produkter med uønskede kemiske stoffer,

2) rådgive Folketinget om begrænsningen af uønskede

kemiske stoffer samt

3) varetage en offentlig tilgængelig informationsdatabase med

relevante oplysninger om produkter og deres indhold af uønskede

kemiske stoffer og om den statistiske udvikling på området.

Stk. 3.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om, at anmelderen af et produkt indeholdende uønskede kemiske

stoffer skal betale et gebyr, som skal anvendes til hel eller delvis

dækning af omkostningerne forbundet med de opgaver, som Registret for

Produkter indeholdende Uønskede Kemiske Stoffer skal varetage, samt

til dækning af omkostninger forbundet med de nærmere

undersøgelser, jf. § 17, stk. 3.

§ 17.

Enhver forhandler af produkter indeholdende

uønskede kemiske stoffer skal til det i § 16 omhandlede register

indberette henvendelser begrundet i mistanke om sundhedsfarlig eller

miljøskadelig effekt af solgte produkters anvendelse, opbevaring eller

bortskaffelse efter regler fastsat af miljø- og energiministeren.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren offentliggør

løbende, herunder i elektronisk form, en brugervenlig oversigt over

produkter, hvor der er sket indberetning i henhold til stk. 1, med

relevante oplysninger om den indberettede mistanke.

Stk. 3.

Miljø- og energiministeren foretager en

nærmere undersøgelse af de indberettede produkter og

iværksætter, hvis undersøgelsen giver anledning hertil, de

fornødne anvendelsesbegrænsende foranstaltninger i medfør

af lovens kapitel 6.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Lignende dokumenter