Forslag til Lov om ændring af lov om produktsikkerhed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. marts 2001 af
Søren Kolstrup (EL) og Jette Gottlieb
;(EL)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
produktsikkerhed
(Deklarering af produkter, der indeholder kemiske stoffer
med sundhedsfarlig eller miljøskadelig effekt, samt indberetningspligt
ved mistanke om produkters sundheds- eller miljøskadelige effekt)
§ 1
I lov nr. 364 af 18. maj 1994 om produktsikkerhed foretages
følgende ændringer:
1.
§ 9, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Indeholder produktet stoffer eller stofgrupper, som er
optaget på miljø- og energiministerens effektliste over
produkter med sundhedsfarlig eller miljøskadelig effekt, jf. § 3, stk.
4, i lov om kemiske stoffer og produkter, skal produktet deklareres herom.
Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere
retningslinjer for deklarationens indhold og udformning.«
2.
I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Såfremt foranstaltninger efter stk. 1-3 ikke er
tilstrækkelige, påhviler det producenten og distributøren
inden for rammerne af deres virksomhed at trække produktet tilbage fra
markedet.«
§ 2
Læs alt
Loven træder i kraft den 1. oktober 2001.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en genfremsættelse i forenklet
udgave af lovforslag nr. L 181 fra folketingssamlingen 1998-99, jf.
tillæg A s. 4136 og 4139 samt FF s. 4930, samt af L 217 af 2. marts
2000.
Ved 1. behandling af lovforslag L 181 den 25. marts 1999
tilsluttede erhvervsministeren sig fuldt ud lovforslagets
målsætning, men afviste det alligevel under henvisning til, at
»en
ensidig dansk mærkningspligt på dette område let vil kunne
blive opfattet som en ulovlig handelshindring i forhold til EU-reguleringen,
som fastsætter mærkningsregler for disse stoffer og produkter. Da
der er tale om en totalharmoniserende regulering, vil en
traktatkrænkelsessag let kunne blive en realitet, hvis vi ensidigt
indfører krav til deklaration af stoffer inden for dette
område.«
Ved 1. behandling af lovforslag L 217 den 22.
marts 2000 anførte miljø- og energiminister Svend Auken, at han
kunne tilslutte sig intentionerne bag forslaget,
»men jeg synes, vi
skal overveje konsekvenserne, inden vi indfører et sådant
krav.«
Videre hed det, at »mærkningen af miljø- og
sundhedsskadelige kemiske produkter er et område, som allerede er
dækket af totalharmoniserede direktiver. «
Om samarbejdet via EU udtalte ministeren, at
»diskussionen bare i løbet af de sidste 2 år i det
europæiske samarbejde er fuldstændig vendt. Der er langt
større konsensus mellem landene om, at der skal gøres mere, at
man i forbindelse med revurdering af de eksisterende stoffer skal fremskynde
arbejdet.. «.
Endelig foreslår ministeren i
tilknytning til forslaget om deklaration, at
»vi giver os lidt bedre tid til at
behandle dette spørgsmål i forbindelse med den beretning, jeg
håber vi kan afgive i udvalget omkring opfølgningen af
kemikaliestrategien, at vi giver os lidt bedre tid til at diskutere det her
igennem, for det er ikke et helt nemt farvand at sejle i.«
Denne tænkepause må nu være
ved at være overstået, og vi kan stadig konstatere, at der
hverken fra EU eller fra regeringen er kommet nogle tiltag, som trækker
i retning af Enhedslistens forslag. Dette til trods for, at behovet for og
kravet om, at forbrugerne får mulighed for at fravælge
uønsket kemi er voksende og markant.
I februar 2001 afholdt Teknologirådet på basis
af en ny rapport om kemikaliestrategien en konference på
Christiansborg. Budskabet herfra var tydeligt et krav om, at vi ikke kan
blive ved med at afvente, at noget sker på EU-plan. Der blev peget
på behovet for et sporskifte, som betyder indførelse af en
national indsats parallelt med de internationale forhandlinger og
drøftelser.
Et at de klare ønsker var en tydeliggørelse
af den uønskede kemi i dagligdagen.
Enhedslisten genfremsætter derfor dette forslag med
henblik på, at Folketinget får mulighed for endnu en gang at
drøfte, hvor partierne står i forhold til at indføre
deklaration på vore dagligvarer for uønsket kemi. Som ved den
sidste behandling er Enhedslisten naturligvis også denne gang
åben over for selv beskedne tiltag, som kun delvis imødekommer
det samlede forslag.
Endvidere mangler der stadig dokumentation for, at
forslaget om deklaration strider mod EU-retten. Når dette ikke kan
fremskaffes, må det tolkes således, at der hersker nogen
usikkerhed herom, hvilket taler for en prøvelse heraf.
Ved forespørgselsdebatten om F 38 afholdt 7.
april 1999 om den fremlagte strategi for en styrket indsats på
kemikalieområdet og om opfølgningen herpå blev vedtaget en
vedtagelse (V 55) med følgende ordlyd:
»En styrket indsats på kemikalieområdet
tillægges afgørende vægt. Folketinget har i
forlængelse af vedtagelsen af D 49 den 30. januar 1997 noteret sig, at
regeringen nu har fremlagt en strategi for en styrket indsats på
kemikalieområdet. På den baggrund opfordrer Folketinget
miljø- og energiministeren til
i den kommende samling at fremlægge konkrete udspil til
opfølgning af strategien og
at uddybe elementer i strategien, f.eks. i form af offentlige
konferencer og temahøringer.«
Regeringen har stadig ikke fremsat nogle forslag, som
tilgodeser intentionerne med nærværende forslag, hvilket
ligeledes ligger til grund for genfremsættelsen. De følgende
bemærkninger er et optryk af bemærkningerne fra det tidligere
fremsatte lovforslag L 217.
Uønsket kemi i dagligvarer
Når en dansk forbruger i dag går på
indkøb og køber vaskepulver, shampoo, håndsæbe,
kosmetik, maling, smøreolier etc., har forbrugeren ingen mulighed for
at fravælge produkter med uønskede kemikalier, dvs. kemikalier,
som er betænkelige på grund af toksikologiske og/eller
økotoksikologiske effekter.
F.eks. kan der i maling og lak i dag - jf.
Miljøstyrelsens debatoplæg »Status og perspektiver for
kemikalieområdet« fra 1996 - være følgende uønskede
kemikalier med angivelse af begrundelsen for, at stoffet er opført
på listen over uønskede kemikalier:
Stof
uønsket effekt (på)
Alkylphenolethoxylater
vandmiljø
3-amino-methyl-3,5,5-trimethylcyclohexylamin
allergi, miljøfarligt
Azo-farvestoffer
kræft, vandmiljø
Benzo(a)pyren
kræft
Benzen
kræft, kronisk giftigt
2,2-bis(p-(2,3-epoxypropoxy)phenyl)-propan
allergi, vandmiljø
Bisfenol-A-diglycidyl-ether
allergi
2,2-Bisfenol-F-diglycidyl-ether
vandmiljø
Metallisk bly og blyforbindelser
kræft, reproduktionstoksicitet, neurotoksisk,
akkumulerer, miljøfarligt
Butan, der indeholder butadien
kræft
2-Butanonoxim
allergi
Chlorparaffiner
vandmiljø
Chrom-forbindelser
kræft, allergi, akut giftighed,
miljøfarligt
C.I. Pigment Blue 60
vandmiljø
C.I. Pigment Red 88
vandmiljø
Colophonium
allergi
Creosot-forbindelser
kræft, vandmiljø
4,4 -Di-amino-di-phenyl-methan
kræft, allergi, kronisk giftigt,
miljøfarligt
Diethylen-triamin
allergi
2,4-Diisocyanat-toluen
akut giftighed, allergi
2,6-Diisocyanat-toluen
akut giftighed, allergi
Ethylglycol
reproduktionstoksicitet
Ethylglycolacetat
reproduktionstoksicitet
Formaldehyd
akut giftighed, kræft, allergi
Methylglycol
reproduktionstoksicitet
Methylmethacrylat
allergi
Mineralsk terpentin med benzen
kræft
Naphta-, herunder råolieforbindelser, med
benzen
kræft
Ligroine med benzen
kræft
Organiske tinforbindelser
vandmiljø
Phenol
akut giftighed
Phthalater
vandmiljø (reproduktionstoksicitet)
Stenkulstjære
kræft
Tetrachlorethylen
kræft, miljøfarligt
Vaselin, oxideret råolie
kræft
Zineb
allergi
Miljøstyrelsens oversigt over omfanget
af uønskede kemikalier i kosmetik omfatter en lang række
af de samme stoffer, som kan findes i den ovennævnte oversigt over
maling og lak.
I vaske- og rengøringsmidler, som
udgør den største produktgruppe blandt dagligvarer, kan
ifølge Miljøstyrelsen findes følgende uønskede
kemikalier:
Stof
uønsket effekt (på)
Alkylphenol-ethoxylater
vandmiljø, affaldskredsløb
Chrom-forbindelser
kræft, allergi, akut giftighed, miljøfarligt,
affaldskredsløb
Solventnaphta (råolie), der indeholder
benzen
kræft
Overfladeaktive stoffer, f.eks. lineære
alkyl-benzensulfonater (LAS)
vandmiljø, affaldskredsløb
Tetrachlorethylen
kræft, miljøfarligt
De danske forbrugere har i dag ingen mulighed
for at fravælge produkter, som indeholder sådanne sundhedsfarlige
eller miljøskadelige kemiske stoffer. Forbrugeren har derfor ingen
mulighed for som på fødevareområdet at agere som
politisk forbruger og fravælge kemien og øge
efterspørgslen på dagligvarer uden uønsket kemi.
Derfor er der behov for at indføre pligt til
deklaration af de uønskede kemiske stoffer, som er indeholdt i de
varer, vi køber dagligt. En sådan pligt vil automatisk
medføre en nedsættelse i indholdet af disse uønskede
kemikalier, som alene finder så massiv anvendelse, fordi det kan
foregå i hemmelighed over for kunden.
En deklarationspligt vil bringe alle de uønskede
stoffer frem i lyset og bidrage til den helt nødvendige reduktion i
spredningen af kræftfremkaldende, reproduktionsskadende,
allergifremmende, hjerneskadende samt miljøskadende stoffer i
danskernes dagligdag.
Et modargument vil være, at forbrugerne i forvejen
drukner i forskellige mærkeordninger, og at der ikke skal bidrages
yderligere til forvirringen. Enhedslisten ser meget gerne, at der bliver
reduceret i omfanget af mærkeordninger, idet hovedparten af de anvendte
mærker i dag ikke har noget reelt indhold. Derimod er det vor
opfattelse, at de objektive varedeklarationer nyder stor anseelse blandt en
stor gruppe forbrugere, og at der er et stort behov for og
efterspørgsel efter en udvidelse af objektiv information.
Det fremgår af forslaget, at det overlades til
miljø- og energiministeren at fastlægge de nærmere regler
for, hvorledes der skal deklareres med de uønskede kemikalier.
Enhedslisten anser det ikke for praktisk muligt at anføre de enkelte
uønskede kemikalier med begrundelse for, hvorfor de optræder
på listen over uønskede kemikalier dertil kan deklarationen
blive alt for omfattende til overhovedet at kunne være på varen
(medmindre der kun er tale om et enkelt eller to). I stedet kunne
deklarationen bestå i et lille skema, hvoraf det fremgår, hvor
mange forskellige kemikalier produktet indeholder inden for hver
»katagori«.
En deklaration for et kosmetikprodukt kunne hermed se
således ud:
Indhold af uønskede kemikalier:
Kræftfremkaldende stoffer:
2
Reproduktionsskadende stoffer:
1
Allergifremkaldende stoffer:
3
Giftige stoffer:
1
Miljøskadende stoffer:
2
Forbrugernes reaktion på en sådan
deklaration er til at forudse og vil formentlig have væsentlig
større effekt på udviklingen af mindre sundheds- og
miljømæssigt betænkelige hudcremer end årtiers kamp
for at forbyde bare enkelte af de pågældende stoffer på
EU-plan.
Da mange produkter kun vil indeholde et enkelt
problematisk stof, kan en mere forenklet deklaration for en hudcreme med et
allergifremkaldende stof fra listen over uønskede kemikalier f.eks.
være »Indeholder allergifremkaldende stoffer«.
Enhedslisten er dog også åben over for en
afprøvning af den omvendte deklaration, idet dagligvareprodukter uden
nogen af de uønskede kemikalier fra effektlisten kunne få lov at
påføre teksten »Indeholder ingen uønskede
kemikalier«.
Det helt centrale for forslagsstillerne er imidlertid, at
forbrugerne får en reel mulighed for at fravælge produkter, som
indeholder kemiske stoffer, der af myndighederne opfattes som
uønskede, og som der er et politisk ønske om at få
udfaset brugen af. Måden at deklarere på positivt eller
negativt er Enhedslisten åbne over for.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lovforslaget indfører et obligatorisk krav om, at
alle produkter, som indeholder et eller flere af de stoffer, der
optræder på den af miljø- og energiministeren udarbejdede
effektliste over stoffer og stofgrupper, som er sundheds- eller
miljømæssigt betænkelige, skal deklareres herom.
Miljø- og energiministeren gives bemyndigelse til
ved administrative forskrifter at udstede regler om deklarationens udformning
og præcise indhold.
Til nr. 2
Bestemmelsen medfører, at producenter, der ikke
overholder deklarationskravet, bliver forpligtet til at trække
produktet tilbage fra markedet.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den
1. oktober 2001.
Skriftlig fremsættelse
Søren Kolstrup
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
produktsikkerhed. (Deklarering af produkter, der indeholder kemiske stoffer
med sundhedsfarlig eller miljøskadelig effekt, samt indberetningspligt
ved mistanke om produkters sundheds- eller miljøskadelige effekt).
(Lovforslag nr. L 187).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 364 af 18. maj 1994 om produktsikkerhed foretages
følgende ændringer:
§ 9.
§ 9.
Stk. 3. Såfremt foranstaltninger efter stk. 1 og 2
ikke er tilstrækkelige, påhviler det producenten og
distributøren inden for rammerne af deres virksomhed at trække
produktet tilbage fra markedet.
Stk. 3. Indeholder produktet stoffer eller stofgrupper,
som er optaget på miljø- og energiministerens effektliste over
produkter med sundhedsfarlig eller miljøskadelig effekt, jf.
kemikalielovens § 3, stk. 4, skal produktet deklareres herom. Miljø-
og energiministeren fastsætter nærmere retningslinjer for
deklarationens indhold og udformning.
Stk. 4. Såfremt foranstaltninger efter stk. 1-3
ikke er tilstrækkelige, påhviler det producenten og
distributøren inden for rammerne af deres virksomhed at trække
produktet tilbage fra markedet.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter Retsinformation · 4. februar 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktsikkerhed Retsinformation · 26. maj 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse Retsinformation · 4. februar 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om udfasning af sundheds- og miljøfarlige kemikalier i dagligvarer Retsinformation · 3. april 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter (Anmeldelse og mærkning af produkter med uønskede kemiske stoffer samt bedre mulighed for forbrugerne for indberetning ved mistanke om sundheds- eller miljøskadelig effekt) Retsinformation · 13. maj 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse Retsinformation · 13. marts 2001