Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om produktsikkerhed

2000/1 LSF 187Lovforslag som fremsatFolketinget16. marts 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. marts 2001 af

Søren Kolstrup (EL) og Jette Gottlieb

;(EL)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

produktsikkerhed

(Deklarering af produkter, der indeholder kemiske stoffer

med sundhedsfarlig eller miljøskadelig effekt, samt indberetningspligt

ved mistanke om produkters sundheds- eller miljøskadelige effekt)

§ 1

I lov nr. 364 af 18. maj 1994 om produktsikkerhed foretages

følgende ændringer:

1.

§ 9, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Indeholder produktet stoffer eller stofgrupper, som er

optaget på miljø- og energiministerens effektliste over

produkter med sundhedsfarlig eller miljøskadelig effekt, jf. § 3, stk.

4, i lov om kemiske stoffer og produkter, skal produktet deklareres herom.

Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere

retningslinjer for deklarationens indhold og udformning.«

2.

I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Såfremt foranstaltninger efter stk. 1-3 ikke er

tilstrækkelige, påhviler det producenten og distributøren

inden for rammerne af deres virksomhed at trække produktet tilbage fra

markedet.«

§ 2

Læs alt

Loven træder i kraft den 1. oktober 2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en genfremsættelse i forenklet

udgave af lovforslag nr. L 181 fra folketingssamlingen 1998-99, jf.

tillæg A s. 4136 og 4139 samt FF s. 4930, samt af L 217 af 2. marts

2000.

Ved 1. behandling af lovforslag L 181 den 25. marts 1999

tilsluttede erhvervsministeren sig fuldt ud lovforslagets

målsætning, men afviste det alligevel under henvisning til, at

»en

ensidig dansk mærkningspligt på dette område let vil kunne

blive opfattet som en ulovlig handelshindring i forhold til EU-reguleringen,

som fastsætter mærkningsregler for disse stoffer og produkter. Da

der er tale om en totalharmoniserende regulering, vil en

traktatkrænkelsessag let kunne blive en realitet, hvis vi ensidigt

indfører krav til deklaration af stoffer inden for dette

område.«

Ved 1. behandling af lovforslag L 217 den 22.

marts 2000 anførte miljø- og energiminister Svend Auken, at han

kunne tilslutte sig intentionerne bag forslaget,

»men jeg synes, vi

skal overveje konsekvenserne, inden vi indfører et sådant

krav.«

Videre hed det, at »mærkningen af miljø- og

sundhedsskadelige kemiske produkter er et område, som allerede er

dækket af totalharmoniserede direktiver. «

Om samarbejdet via EU udtalte ministeren, at

»diskussionen bare i løbet af de sidste 2 år i det

europæiske samarbejde er fuldstændig vendt. Der er langt

større konsensus mellem landene om, at der skal gøres mere, at

man i forbindelse med revurdering af de eksisterende stoffer skal fremskynde

arbejdet.. «.

Endelig foreslår ministeren i

tilknytning til forslaget om deklaration, at

»vi giver os lidt bedre tid til at

behandle dette spørgsmål i forbindelse med den beretning, jeg

håber vi kan afgive i udvalget omkring opfølgningen af

kemikaliestrategien, at vi giver os lidt bedre tid til at diskutere det her

igennem, for det er ikke et helt nemt farvand at sejle i.«

Denne tænkepause må nu være

ved at være overstået, og vi kan stadig konstatere, at der

hverken fra EU eller fra regeringen er kommet nogle tiltag, som trækker

i retning af Enhedslistens forslag. Dette til trods for, at behovet for og

kravet om, at forbrugerne får mulighed for at fravælge

uønsket kemi er voksende og markant.

I februar 2001 afholdt Teknologirådet på basis

af en ny rapport om kemikaliestrategien en konference på

Christiansborg. Budskabet herfra var tydeligt et krav om, at vi ikke kan

blive ved med at afvente, at noget sker på EU-plan. Der blev peget

på behovet for et sporskifte, som betyder indførelse af en

national indsats parallelt med de internationale forhandlinger og

drøftelser.

Et at de klare ønsker var en tydeliggørelse

af den uønskede kemi i dagligdagen.

Enhedslisten genfremsætter derfor dette forslag med

henblik på, at Folketinget får mulighed for endnu en gang at

drøfte, hvor partierne står i forhold til at indføre

deklaration på vore dagligvarer for uønsket kemi. Som ved den

sidste behandling er Enhedslisten naturligvis også denne gang

åben over for selv beskedne tiltag, som kun delvis imødekommer

det samlede forslag.

Endvidere mangler der stadig dokumentation for, at

forslaget om deklaration strider mod EU-retten. Når dette ikke kan

fremskaffes, må det tolkes således, at der hersker nogen

usikkerhed herom, hvilket taler for en prøvelse heraf.

Ved forespørgselsdebatten om F 38 afholdt 7.

april 1999 om den fremlagte strategi for en styrket indsats på

kemikalieområdet og om opfølgningen herpå blev vedtaget en

vedtagelse (V 55) med følgende ordlyd:

»En styrket indsats på kemikalieområdet

tillægges afgørende vægt. Folketinget har i

forlængelse af vedtagelsen af D 49 den 30. januar 1997 noteret sig, at

regeringen nu har fremlagt en strategi for en styrket indsats på

kemikalieområdet. På den baggrund opfordrer Folketinget

miljø- og energiministeren til

i den kommende samling at fremlægge konkrete udspil til

opfølgning af strategien og

at uddybe elementer i strategien, f.eks. i form af offentlige

konferencer og temahøringer.«

Regeringen har stadig ikke fremsat nogle forslag, som

tilgodeser intentionerne med nærværende forslag, hvilket

ligeledes ligger til grund for genfremsættelsen. De følgende

bemærkninger er et optryk af bemærkningerne fra det tidligere

fremsatte lovforslag L 217.

Uønsket kemi i dagligvarer

Når en dansk forbruger i dag går på

indkøb og køber vaskepulver, shampoo, håndsæbe,

kosmetik, maling, smøreolier etc., har forbrugeren ingen mulighed for

at fravælge produkter med uønskede kemikalier, dvs. kemikalier,

som er betænkelige på grund af toksikologiske og/eller

økotoksikologiske effekter.

F.eks. kan der i maling og lak i dag - jf.

Miljøstyrelsens debatoplæg »Status og perspektiver for

kemikalieområdet« fra 1996 - være følgende uønskede

kemikalier med angivelse af begrundelsen for, at stoffet er opført

på listen over uønskede kemikalier:

Stof

uønsket effekt (på)

Alkylphenolethoxylater

vandmiljø

3-amino-methyl-3,5,5-trimethylcyclohexylamin

allergi, miljøfarligt

Azo-farvestoffer

kræft, vandmiljø

Benzo(a)pyren

kræft

Benzen

kræft, kronisk giftigt

2,2-bis(p-(2,3-epoxypropoxy)phenyl)-propan

allergi, vandmiljø

Bisfenol-A-diglycidyl-ether

allergi

2,2-Bisfenol-F-diglycidyl-ether

vandmiljø

Metallisk bly og blyforbindelser

kræft, reproduktionstoksicitet, neurotoksisk,

akkumulerer, miljøfarligt

Butan, der indeholder butadien

kræft

2-Butanonoxim

allergi

Chlorparaffiner

vandmiljø

Chrom-forbindelser

kræft, allergi, akut giftighed,

miljøfarligt

C.I. Pigment Blue 60

vandmiljø

C.I. Pigment Red 88

vandmiljø

Colophonium

allergi

Creosot-forbindelser

kræft, vandmiljø

4,4 -Di-amino-di-phenyl-methan

kræft, allergi, kronisk giftigt,

miljøfarligt

Diethylen-triamin

allergi

2,4-Diisocyanat-toluen

akut giftighed, allergi

2,6-Diisocyanat-toluen

akut giftighed, allergi

Ethylglycol

reproduktionstoksicitet

Ethylglycolacetat

reproduktionstoksicitet

Formaldehyd

akut giftighed, kræft, allergi

Methylglycol

reproduktionstoksicitet

Methylmethacrylat

allergi

Mineralsk terpentin med benzen

kræft

Naphta-, herunder råolieforbindelser, med

benzen

kræft

Ligroine med benzen

kræft

Organiske tinforbindelser

vandmiljø

Phenol

akut giftighed

Phthalater

vandmiljø (reproduktionstoksicitet)

Stenkulstjære

kræft

Tetrachlorethylen

kræft, miljøfarligt

Vaselin, oxideret råolie

kræft

Zineb

allergi

Miljøstyrelsens oversigt over omfanget

af uønskede kemikalier i kosmetik omfatter en lang række

af de samme stoffer, som kan findes i den ovennævnte oversigt over

maling og lak.

I vaske- og rengøringsmidler, som

udgør den største produktgruppe blandt dagligvarer, kan

ifølge Miljøstyrelsen findes følgende uønskede

kemikalier:

Stof

uønsket effekt (på)

Alkylphenol-ethoxylater

vandmiljø, affaldskredsløb

Chrom-forbindelser

kræft, allergi, akut giftighed, miljøfarligt,

affaldskredsløb

Solventnaphta (råolie), der indeholder

benzen

kræft

Overfladeaktive stoffer, f.eks. lineære

alkyl-benzensulfonater (LAS)

vandmiljø, affaldskredsløb

Tetrachlorethylen

kræft, miljøfarligt

De danske forbrugere har i dag ingen mulighed

for at fravælge produkter, som indeholder sådanne sundhedsfarlige

eller miljøskadelige kemiske stoffer. Forbrugeren har derfor ingen

mulighed for som på fødevareområdet at agere som

politisk forbruger og fravælge kemien og øge

efterspørgslen på dagligvarer uden uønsket kemi.

Derfor er der behov for at indføre pligt til

deklaration af de uønskede kemiske stoffer, som er indeholdt i de

varer, vi køber dagligt. En sådan pligt vil automatisk

medføre en nedsættelse i indholdet af disse uønskede

kemikalier, som alene finder så massiv anvendelse, fordi det kan

foregå i hemmelighed over for kunden.

En deklarationspligt vil bringe alle de uønskede

stoffer frem i lyset og bidrage til den helt nødvendige reduktion i

spredningen af kræftfremkaldende, reproduktionsskadende,

allergifremmende, hjerneskadende samt miljøskadende stoffer i

danskernes dagligdag.

Et modargument vil være, at forbrugerne i forvejen

drukner i forskellige mærkeordninger, og at der ikke skal bidrages

yderligere til forvirringen. Enhedslisten ser meget gerne, at der bliver

reduceret i omfanget af mærkeordninger, idet hovedparten af de anvendte

mærker i dag ikke har noget reelt indhold. Derimod er det vor

opfattelse, at de objektive varedeklarationer nyder stor anseelse blandt en

stor gruppe forbrugere, og at der er et stort behov for og

efterspørgsel efter en udvidelse af objektiv information.

Det fremgår af forslaget, at det overlades til

miljø- og energiministeren at fastlægge de nærmere regler

for, hvorledes der skal deklareres med de uønskede kemikalier.

Enhedslisten anser det ikke for praktisk muligt at anføre de enkelte

uønskede kemikalier med begrundelse for, hvorfor de optræder

på listen over uønskede kemikalier dertil kan deklarationen

blive alt for omfattende til overhovedet at kunne være på varen

(medmindre der kun er tale om et enkelt eller to). I stedet kunne

deklarationen bestå i et lille skema, hvoraf det fremgår, hvor

mange forskellige kemikalier produktet indeholder inden for hver

»katagori«.

En deklaration for et kosmetikprodukt kunne hermed se

således ud:

Indhold af uønskede kemikalier:

Kræftfremkaldende stoffer:

2

Reproduktionsskadende stoffer:

1

Allergifremkaldende stoffer:

3

Giftige stoffer:

1

Miljøskadende stoffer:

2

Forbrugernes reaktion på en sådan

deklaration er til at forudse og vil formentlig have væsentlig

større effekt på udviklingen af mindre sundheds- og

miljømæssigt betænkelige hudcremer end årtiers kamp

for at forbyde bare enkelte af de pågældende stoffer på

EU-plan.

Da mange produkter kun vil indeholde et enkelt

problematisk stof, kan en mere forenklet deklaration for en hudcreme med et

allergifremkaldende stof fra listen over uønskede kemikalier f.eks.

være »Indeholder allergifremkaldende stoffer«.

Enhedslisten er dog også åben over for en

afprøvning af den omvendte deklaration, idet dagligvareprodukter uden

nogen af de uønskede kemikalier fra effektlisten kunne få lov at

påføre teksten »Indeholder ingen uønskede

kemikalier«.

Det helt centrale for forslagsstillerne er imidlertid, at

forbrugerne får en reel mulighed for at fravælge produkter, som

indeholder kemiske stoffer, der af myndighederne opfattes som

uønskede, og som der er et politisk ønske om at få

udfaset brugen af. Måden at deklarere på positivt eller

negativt er Enhedslisten åbne over for.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovforslaget indfører et obligatorisk krav om, at

alle produkter, som indeholder et eller flere af de stoffer, der

optræder på den af miljø- og energiministeren udarbejdede

effektliste over stoffer og stofgrupper, som er sundheds- eller

miljømæssigt betænkelige, skal deklareres herom.

Miljø- og energiministeren gives bemyndigelse til

ved administrative forskrifter at udstede regler om deklarationens udformning

og præcise indhold.

Til nr. 2

Bestemmelsen medfører, at producenter, der ikke

overholder deklarationskravet, bliver forpligtet til at trække

produktet tilbage fra markedet.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den

1. oktober 2001.

Skriftlig fremsættelse

Søren Kolstrup

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om

produktsikkerhed. (Deklarering af produkter, der indeholder kemiske stoffer

med sundhedsfarlig eller miljøskadelig effekt, samt indberetningspligt

ved mistanke om produkters sundheds- eller miljøskadelige effekt).

(Lovforslag nr. L 187).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 364 af 18. maj 1994 om produktsikkerhed foretages

følgende ændringer:

§ 9.

§ 9.

Stk. 3. Såfremt foranstaltninger efter stk. 1 og 2

ikke er tilstrækkelige, påhviler det producenten og

distributøren inden for rammerne af deres virksomhed at trække

produktet tilbage fra markedet.

Stk. 3. Indeholder produktet stoffer eller stofgrupper,

som er optaget på miljø- og energiministerens effektliste over

produkter med sundhedsfarlig eller miljøskadelig effekt, jf.

kemikalielovens § 3, stk. 4, skal produktet deklareres herom. Miljø-

og energiministeren fastsætter nærmere retningslinjer for

deklarationens indhold og udformning.

Stk. 4. Såfremt foranstaltninger efter stk. 1-3

ikke er tilstrækkelige, påhviler det producenten og

distributøren inden for rammerne af deres virksomhed at trække

produktet tilbage fra markedet.

Lignende dokumenter