Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og
Planlægningsudvalget den 28. februar 2001
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse
(Udarbejdelse af grønt regnskab)
[Af miljø- og energiministeren (Svend Auken)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 5 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2000 og var til 1. behandling den
27. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 13 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt
i høring, og miljø- og energiministeren sendte den 26. juni
2000 dette udkast til udvalget, jf. (1999-2000) alm. del bilag 1416. Den 5.
oktober 2000 sendte miljø- og energiministeren de indkomne
høringssvar og den 24. oktober 2000 et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig
henvendelse fra Dansk Management Råd.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 38 spørgsmål til miljø- og
energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Udtalelse fra miljø- og energiministeren
Læs alt
Miljø- og energiministeren har over for udvalget oplyst
følgende:
Oplysninger om produkternes miljøegenskaber
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til på længere sigt at
fastsætte regler om, at regnskaberne skal indeholde oplysninger om
produkternes miljøegenskaber. Før denne bemyndigelse eventuelt
udmøntes, skal Dialogforummet for grønne regnskaber
drøfte og afdække mulighederne for at medtage sådanne
oplysninger i de grønne regnskaber. I forbindelse med en senere
udmøntning vil udvalget blive orienteret om udkast til
bekendtgørelse.
Koncerner
Ministeren har bekræftet, at bemyndigelsen i den foreslåede §
35 a, stk. 1, tænkes anvendt til at fastsætte regler om, at en
virksomhed/koncern kan udarbejde et samlet grønt regnskab, som
dækker flere produktionssteder, på betingelse af, at der i
regnskabet sker en særskilt rapportering for hvert enkelt
produktionssted. Med en sådan regel tages der både hensyn til
virksomhedernes ønsker om at kunne udarbejde koncernregnskaber og til
naboernes behov for at kunne genfinde oplysninger om den enkelte virksomhed.
Dette vil blive præciseret i den kommende bekendtgørelse.
Indsendelse af grønne regnskaber og tilsynsmyndighedens
udtalelse
Ministeren har under henvisning til § 35 a, stk. 2, oplyst, at det
grønne regnskab skal udarbejdes for samme periode, som gælder
for det finansielle årsregnskab i henhold til årsregnskabsloven.
Ministeren har over for udvalget tilkendegivet, at proceduren for indsendelse
af det grønne regnskab og tilsynsmyndighedens udtalelse vil blive
drøftet nærmere med de berørte parter, og at det ved
udmøntningen af reglerne skal sikres, at virksomhederne får
mulighed for at kommentere tilsynsmyndighedens forslag til udtalelse og
eventuelt justere det grønne regnskab inden virksomheden sender
regnskabet og den endelige udtalelse videre til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. I den forbindelse vil det blive sikret, at
forvaltningslovens regler om partshøring bringes i anvendelse.
Virksomhedstyper
I forbindelse med udarbejdelsen af den kommende bekendtgørelse om
grønne regnskaber og den dertil hørende reviderede liste over
grønt regnskabspligtige virksomheder er ministeren rede til på
forslag fra Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen at vurdere
mulighederne for at udbrede den undtagelse fra regnskabspligten, som i dag
gælder for visse virksomheder med 20 eller færre ansatte, til
andre kategorier af virksomheder, som ikke er IPPC-virksomheder.
Landbrug
Ministeren har over for udvalget oplyst, at det ikke er planen at udvide
regnskabspligten til at gælde husdyrbrug på nuværende
tidspunkt. Grønne regnskaber for landbruget skal især ses i
sammenhæng med de kommende drøftelser i forbindelse med
midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II samt det indledte tekniske
udredningarbejde mellem landboforeningerne, Amtsrådsforeningen,
Kommunernes Landsforening, Fødevareministeriet og Miljø- og
Energiministeriet vedrørende landbrugets regulering. Der er indtil nu
arbejdet med fase 1 og 2 i udviklingen af grønne regnskaber for
landbruget, hvor sidstnævnte bl.a. omfatter udviklingen af referencetal
for næringsstofoverskud. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at
gøre grønne regnskaber lovpligtige heller ikke for landbrug
med over 250 dyreenheder før der er en række erfaringer, som
gør det muligt at vurdere, på hvilken måde
implementeringen af de grønne regnskaber for landbrugsbedrifter kan
gøre størst gavn med henblik på at øge
miljø- og naturbeskyttelsen og forenkle reguleringen af
landbruget.
Miljørapporteringsinitiativer
Ministeren har oplyst, at andre virksomhedstyper f.eks. inden for
detailhandel og den finansielle sektor hvis organisering og ydelser ikke
umiddelbart falder ind under konceptet for grønne regnskaber i dette
lovforslag, blandt andet vil kunne finde retningslinjer for
bæredygtighedsregnskaber i det internationale initiativ Global
Reporting Initiative, som støttes af blandt andet UNEP. En yderligere
hjælp til inspiration for virksomhederne findes hos det Internationale
Handelskammer (ICC), som har opstillet et charter for bæredygtig
udvikling med 16 principper for miljømæssig ledelse i
såvel organisationen som af produkterne og ydelserne. Endvidere
opstiller FN med The Global Compact 9 principper for god
virksomhedsledelse.
I dansk sammenhæng indeholder det fremsatte lovforslag om
årsregnskab perspektiver for, at alle virksomheder, der aflægger
årsregnskab, herunder virksomheder i den finansielle sektor og
detailhandelen, skal redegøre for miljøforhold, i det omfang
det hører med til at give et retvisende billede af virksomheden.
Endelig er der med støtte fra tilskudsordningen til fremme af
miljøstyring i små og mellemstore virksomheder gennemført
projekter, hvor der er udviklet værktøjer og
uddannelsesmateriale til miljøledelse i detailhandelen og i den
finansielle sektor. I evalueringen af tilskudsordningen, som forventes
afsluttet den 31. maj 2001, indgår en evaluering af udbredelsen af
miljøledelse i forskellige sektorer. På baggrund af resultatet
af evalueringen vil Dialogforummet blive bedt om at drøfte og komme
med oplæg til yderligere initiativer for at fremme
miljørapportering og miljøledelse i de to sektorer.
Forurenende stoffer
Efter de gældende regler skal virksomhederne oplyse om
væsentligt forbrug og udledning af forurenende stoffer. Forbrug og
udledning af stoffer, som er opført på listen over
uønskede stoffer, bør blive betragtet som væsentligt.
Ministeren har bekræftet, at dette vil blive præciseret i den
kommende vejledning om grønne regnskaber.
Det er en betingelse for at blive miljøgodkendt, at virksomheden
har udnyttet potentielle muligheder for at substituere særligt
skadelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer.
Ministeren har tilkendegivet, at virksomhederne ifølge den
kommende vejledning bør redegøre for deres
substitutionsovervejelser.
Ministeren har oplyst, at han vil bede Dialogforummet drøfte og
komme med oplæg til, hvordan virksomhederne i relation til
grønne regnskaber kan tilskyndes til øget brug af
miljømærker. Ligeledes vil Dialogforummet blive bedt om at
drøfte og komme med oplæg til, hvordan virksomhederne kan
inspireres til at give prioritet til at følge udviklingen i og
implementere den bedste tilgængelige teknik.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et andet mindretal i udvalget (V, KF og CD) vil ved 3. behandling
af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil
stemme imod de stillede ændringsforslag.
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Centrum-Demokraterne kan se en
lang række positive sider ved en fornuftig anvendelse af grønne
regnskaber, og principielt kunne en udbygning af lovgivningen rumme positive
elementer til gavn for miljøet. Det er positivt, hvis lovforslaget i
det små kan medvirke til, at de samme miljøoplysninger ikke som
i nuværende omfang skal indberettes flere gange, hvorved de
administrative byrder kan lettes.
Desværre indeholder lovforslaget også en lang række
bemyndigelser til ministeren, som det ikke er fuldt afklaret, hvad kan
føre til. F.eks. indeholder lovforslagets § 35 a, stk. 1, en
bemyndigelse, som giver ministeren mulighed for at udvide listen over
regnskabspligtige virksomheder (hvilket i øvrigt fremgår af
ministerens svar på spørgsmål 25). Det er ikke
tilfredsstillende, at lovforslaget ikke indeholder en klar afgrænsning
af ministerens bemyndigelser.
Lovforslaget pålægger erhvervslivet endnu en økonomisk
byrde som følge af det administrative arbejde, udarbejdelsen af
grønne regnskaber vil betyde, uden til fulde at forenkle andre steder.
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Centrum-Demokraterne føler sig
ikke overbeviste om, at det i bemærkningerne nævnte beløb
i tilstrækkelig grad indfanger alle omkostninger, og er under alle
omstændigheder overbeviste om, at disse byrder sammen med den
nærmest uendelige række af andre afgifter, skatter og
bureaukratiske regler vil få væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser.
Et af de grundlæggende problemer ved lovforslaget er den
unødvendige brug af påbud og tvang. Lovgivningen bør
på et sådant område spille en sekundær rolle, da det
er oplagt, at frivillige aftaler indgået med de berørte
virksomheder ikke bare ville betyde større fleksibilitet, men
også bedre motivation og en langt større
miljømæssig effekt. Det havde været bedre at gå
frivillighedens vej i stedet for at forcere en udvikling med påbud og
mistro til erhvervslivet også til den altovervejende del af
erhvervslivet, der rent faktisk overholder miljølovgivningen til
fulde.
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Centrum-Demokraterne kan på
baggrund af disse væsentlige problemer ikke støtte lovforslaget.
Miljø- og energiministeren har imidlertid nu præciseret, at det
ikke på nuværende tidspunkt er planen at pålægge
landbruget krav om grønne regnskaber, og tilkendegivet, at han
nærmere vil vurdere konsekvenserne af en inddragelse af virksomheder
med under 20 ansatte, som vil betyde en helt unødig ekstra
økonomisk omkostning for små virksomheder.
På denne baggrund vil Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Centrum-Demokraterne stemme hverken for eller imod lovforslaget og blot
understrege, at man ikke vil afvise den miljømæssige værdi
af en hensigtsmæssig brug af grønne regnskaber, men at
lovforslaget samtidig indeholder en række uklare bemyndigelser til
ministeren og er udtryk for en unødvendig anvendelse af
lovgivningsmæssig tvang over for erhvervsvirksomheder, som derigennem
pålægges omkostninger til skade for hele samfundet. De samme
miljøforbedringer kunne med store fordele opnås ad
frivillighedens vej.
Et tredje mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de stillede
ændringsforslag.
Dansk Folkeparti kan ikke tilslutte sig lovforslaget, der på ingen
områder medfører en minimering af tilsynsmyndigheden, og som
medfører yderligere administrativ forøgelse og dermed
også indbefatter økonomiske byrder for erhvervslivet.
Et fjerde mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Enhedslisten er grundlæggende positiv over for grønne
regnskaber som et af flere instrumenter, der kan benyttes til at få
virksomhederne til at tage større miljøhensyn.
Det foreliggende lovforslag har nogle positive elementer, men er skuffende
uambitiøst i forhold til, hvad en revision burde lægge op
til.
Således fremgik det på Teknologirådets høring den
21. februar 2001: »En ny
kemikaliepolitik på sporet af en grøn industri« , at en opstramning af kravene til de
grønne regnskaber kan indgå i bestræbelserne for at fremme
udfasning af uønskede kemikalier.
Et andet område er virksomhedernes faktiske tiltag for at
gennemføre substitution, det vil sige omstilling af produktionen,
så der benyttes mindre miljøskadelige stoffer eller metoder. I
tilknytning til behandlingen af L 161 i folketingsåret 1998-99
(implementeringen af IPPC-direktivet) tilkendegav ministeren, at
grønne regnskaber kunne udnyttes på en sådan måde,
at man fik en dynamisk dialog mellem virksomhederne og tilsynsmyndighederne,
herunder vedrørende muligheden for substitution. Dette er blevet til,
at virksomhederne skal redegøre for deres overvejelser om
substitution, og det kommer der næppe mange substitutioner ud af.
Enhedslisten har derfor stillet en række ændringsforslag, som
samlet vil give de grønne regnskaber det løft, som Enhedslisten
anser for nødvendigt, for at regnskaberne får den ønskede
effekt på virksomhedernes miljøpolitik og samspil med
såvel myndigheder som befolkning herom.
Ændringsforslagene vil sikre
- at loven præciserer de konkrete minimumskrav til, hvad de
grønne regnskaber skal indeholde suppleret med en bemyndigelse til, at
ministeren kan indføre yderligere krav, en præcisering af,
hvilke aktører der skal indgå i det foreslåede
dialogforum, og at der heri indgår miljøorganisationer,
fagforbund og fagfolk med ekspertise i grønne regnskaber m.m. fra
f.eks. DTU og RUC,
- at loven præciserer, at substitutionsområdet skal
indarbejdes i de grønne regnskaber, og opstiller krav til rapportering
herom,
- at loven udvider antallet af virksomheder, der skal omfattes af
kravet om grønne regnskaber, herunder at alle IPPC-virksomheder
omfattes, samt at virksomheder, som i deres produktion anvender en ikke
ubetydelig mængde af stoffer fra listen over uønskede kemikalier
i det omfang sådanne virksomheder ikke allerede er omfattet af
ordningen sættes på listen, samt at tidspunktet for,
hvornår dette træder i kraft, fremgår af
bemærkningerne om det nødvendige forberedende arbejde,
- at virksomhedernes transportforbrug skal medtages i de grønne
regnskaber, og at det af bemærkningerne fremgår, at det
indføres, når et kriteriesæt herfor er klart, på
basis af drøftelser herom i dialogforummet,
- at virksomhederne fremover skal aflægge regnskab for
virksomhedens forbrug af uønskede kemikalier fra effektlisten og
udviklingen heri over år, samt
- at samtlige klager, som virksomheden eller myndighederne modtager,
omtales i regnskabet suppleret med kommentarer, der belyser, hvad der er sket
med klagen, og om den har haft nogen effekt på virksomhedens
driftsforhold.
Et femte mindretal i udvalget (KRF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de under nr. 2-5 stillede ændringsforslag.
Kristeligt Folkeparti vil stemme imod det under nr. 1 stillede
ændringsforslag.
Kristeligt Folkeparti kan tilslutte sig regeringens lovforslag om
udarbejdelse af grønne regnskaber.
Kristeligt Folkeparti finder behov for at erstatte lovforslagets
bemyndigelser til ministeren til at fastsætte indholdet af de
grønne regnskaber med en konkret specifikation af indholdet af de
grønne regnskaber. Det skal bl.a. præciseres, at virksomhederne
skal rapportere om forbrug og udledning af stoffer, som står på
listen over uønskede stoffer. Kristeligt Folkeparti kan også
tilslutte sig Enhedslistens ændringsforslag om bl.a. at
præcisere, hvad et grønt regnskab skal indeholde af oplysninger
om virksomhedens arbejde med at substituere skadelige stoffer med mindre
skadelige stoffer samt oplysninger om klager over virksomheden.
En øget inddragelse af Dialogforum for grønne regnskaber i
udviklingen af de grønne regnskaber, herunder i udvikling af de
grønne regnskaber til bæredygtighedsregnskaber samt en udvidelse
af kredsen af medlemmer i Dialogforum, kan Kristeligt Folkeparti også
tilslutte sig.
Derimod er Kristeligt Folkeparti imod et ændringsforslag om at give
ministeren bemyndigelse til at lade andre virksomhedstyper end
listevirksomhederne være omfattet af forslaget. Såfremt kredsen
af virksomhedstyper, der er omfattet af grønne regnskaber skal
udvides, må Folketinget i givet fald vedtage, hvilke typer der skal
være omfattet. Kristeligt Folkeparti finder heller ikke, at
regnskabspligten skal udvides til at omfatte husdyrbrug, idet Kristeligt
Folkeparti finder, at der i anden sammenhæng arbejdes med informationer
om husdyrbrugs miljøforhold.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (EL):
1)
I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 35 a, stk. 1,
ændres i 1. pkt. »listevirksomheder« til: »nærmere
bestemte virksomhedstyper«.
[Omfattede virksomheder]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal
(KRF):
2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §
35 a, stk. 1, udgår 2. pkt.
[Bemyndigelse flyttes]
3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §
35 a indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»
Stk. 2. Et
grønt regnskab skal som minimum indeholde
oplysninger om virksomheden og dens miljøgodkendelser,
det væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer,
de væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer m.v.,
som indgår i produktionsprocesserne,
de væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer m.v.,
som udledes til luft, vand og jord,
de væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer m.v.,
som indgår i de produkter, som virksomheden producerer,
de væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer m.v.,
som indgår i virksomhedens affald,
oplysninger om virksomhedens affaldshåndtering,
et resumé af virksomhedens egenkontrol,
en redegørelse for, hvad virksomheden har gjort for at
afhjælpe og forebygge eventuelle
vilkårs-overtrædelser,
oplysninger om samtlige klager, som virksomheden eller tilsynsmyndigheden
har modtaget, suppleret med virksomhedens kommentarer hertil, herunder
hvordan klagen er blevet behandlet, og om klagerne har haft effekt på
virksomhedens driftsforhold,
oplysninger om, hvorvidt virksomheden har en miljøpolitik, og i
givet fald en redegørelse for miljøpolitikken, de
væsentligste miljømål, samt hvilke konkrete resultater der
er opnået,
oplysninger om virksomhedens substitutionsovervejelser,
en beskrivelse af, om, og i givet fald hvordan, virksomheden stiller
miljøkrav til sine underleverandører,
oplysninger om udviklingen i virksomhedens miljøforhold gennem de
sidste 5 år samt
en redegørelse for, hvordan medarbejderne inddrages i
virksomhedens miljøarbejde generelt.
Stk. 3. Ministeren fastsætter de nærmere krav
til indholdet af de grønne regnskaber og kan fastsætte
yderligere krav udover de i stk. 2 fastsatte. Ministeren kan herudover
fastsætte regler om det grønne regnskabs udarbejdelse og
form.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 4-9.
[Minimumskrav til grønne regnskaber]
4) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §
35 a, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »og 2« til: »- 4«.
[Konsekvensændring]
5) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §
35 a indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 9, som nyt
stykke:
»
Stk. 10. Ministeren
nedsætter et udvalg (Dialogforum for grønne regnskaber), der har
til formål at rådgive ministeren om den fortsatte videreudvikling
af de grønne regnskaber. Udvalget består af
Miljøstyrelsen og en række medlemmer, der skal
repræsentere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, erhvervsvirksomheder,
forbrugere, arbejdstagere, miljøorganisationer samt relevante
højere læreanstalter.«
[Dialogforummets sammensætning]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget giver mulighed for, at regnskabspligten kan
udvides med flere virksomhedstyper i forhold de gældende regler.
Forslagsstillerne forudsætter, at regnskabspligten udvides med
IPPC-virksomheder, det vil sige virksomheder omfattet af Rådets
direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og
bekæmpelse af forurening, samt virksomheder, som i deres produktion
anvender en ikke ubetydelig mængde af de stoffer, der er optaget
på den til enhver tid gældende liste over uønskede
stoffer. Det forudsættes, at regnskabspligten får virkning for
disse virksomhedstyper for regnskaber, der vedrører regnskabsår,
der begynder den 1. juli 2001 eller senere, jf. lovforslagets § 2.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget udgår den foreslåede bestemmelse
om, at ministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om det
grønne regnskabs udarbejdelse, form og indhold, af stk. 1. Med
ændringsforslag nr. 3 flyttes bestemmelsen til et nyt stk. 3.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget præciserer loven de konkrete
minimumskrav til indholdet af de grønne regnskaber, suppleret med en
bemyndigelse til, at ministeren kan indføre yderligere krav til
indholdet samt til regnskabets form og udarbejdelse.
Konsekvensen af ændringsforslaget er, at de hidtil gældende
krav til indholdet er sammenskrevet med de nye krav, som lovforslaget
lægger op til, og suppleret med krav om oplysninger om substitution
samt yderligere oplysninger om klager over virksomheden.
Det forudsættes, at ministeren udnytter bemyndigelsen i det
foreslåede stk. 3 til at indføre et krav om, at de grønne
regnskaber skal indeholde oplysninger om virksomhedens transportforbrug,
når der er udviklet et kriteriesæt herfor på basis af
drøftelser herom i Dialogforummet. Det forudsættes endvidere, at
ethvert forbrug af stoffer optaget på den til enhver tid
gældende effektliste er at betragte som væsentligt og dermed
omfattet af oplysningspligten.
Til nr. 4
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af to
nye stykker.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget præciseres det, hvilke aktører
der skal indgå i det foreslåede dialogforum. Det
forudsættes, at følgende myndigheder, landsdækkende
organisationer, foreninger m.v. vil blive opfordret til at deltage i
udvalget: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Direktoratet for Arbejdstilsynet,
Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune, Dansk Industri, Landbrugsraadet, Danmarks
Naturfredningsforening, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Ingeniørforeningen i Danmark, Landsorganisationen i
Danmark, Dakofa, Green Network samt repræsentanter for relevante
højere læreanstalter.
Ændringsforslaget er ikke til hinder for, at udvalget fra emne til
emne kan suppleres med relevante adhoc-medlemmer, der vil kunne bidrage til
belysning af de enkelte emner.
Martin Glerup (S)
Pernille Blach Hansen (S) Inger Bierbaum (S)
Lis Greibe (S) Niels Bloch Jespersen (S)
Jørn Jespersen (SF)
fmd.
Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV)
Søren Kolstrup (EL)
Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V)
Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V)
Henriette Kjær (KF) nfmd.
Eva Møller (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i
udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 9
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar
2
Høringsnotat
3
Henvendelse fra Dansk Management Råd
4
Spm. 1 om kommentar til henvendelse fra Dansk Management Råd, til
miljø- og energiministeren
5
Spm. 2 om præcisering af minimumskrav til de grønne
regnskaber, til miljø- og energiministeren
Spm. 3 om tidspunktet for offentliggørelse af regnskaberne i
forhold til gældende praksis, til miljø- og energiminsteren
Spm. 4 om, hvilke aktører der skal indgå i det
foreslåede dialogforum, til miljø- og energiministeren
Spm. 5 om, hvorledes den amerikanske ordning for grønne regnskaber
offentliggøres, til miljø- og energiministeren
Spm. 6 om at sikre, at lovændringen følges op med konkrete
initiativer, til miljø- og energiministeren
Spm. 7 om præcisering af substitutionsområdet, til
miljø- og energiministeren
Spm. 8 om forslagets formulering vedrørende bl.a. virksomheders
miljøprofil, til miljø- og energiministeren
Spm. 9 om at udvide antallet af virksomheder, der skal omfattes af kravet
om grønne regnskaber, til miljø- og energiministeren
Spm. 10 om virksomhedernes transportforbrug, til miljø- og
energiministeren
Spm. 11 om, at virksomhederne skal aflægge regnskab for brugen af
uønskede kemikalier, til miljø- og energiministeren
Spm. 12 om, at klager, som virksomheden modtager, omtales i regnskabet,
til miljø- og energiministeren
Spm. 13 om ansvaret for, at virksomhederne udarbejder gørnne
regnskaber, til miljø- og energiministeren
6
Spm. 14 om præcisering af, hvad lovforslagets bemyndigelser skal
bruges til, til miljø- og energiministeren
Spm. 15 om begrundelsen for at pålægge små virksomheder
regnskabspligt, til miljø- og energiministeren
Spm. 16 om, hvorvidt virksomheder med under 20 ansatte undtages fra
regnskabspligten, til miljø- og energiministeren
Spm. 17 om kommentar til høringssvaret fra Danfoss, til
miljø- og energiministeren
Spm. 18 om oplysning om vilkårsovertrædelser i det
grønne regnskab, til miljø- og energiministeren
Spm. 19 om mulighederne for virksomheder for at skaffe oplysninger om
miljøkrav, til miljø- og energiministeren
Spm. 20 om tidsfrist for tilsynsmyndighedernes udtalelse, til
miljø- og energiministeren
Spm. 21 om overensstemmelse med forvaltningsretlige principper, til
miljø- og energiministeren
Spm. 22 om sikring af, at tilsynsmyndighedens udtalelse ikke udvikles til
godkendelse af det grønne regnskab, til miljø- og
energiministeren
Spm. 23 om ensartede kriterier, til miljø- og energiministeren
Spm. 24 om bekræftelse af, at landbruget ikke er omfattet af
lovforslaget, til miljø- og energiministeren
Spm. 25 om bekræftelse af, at landbruget ikke senere skal omfattes
af pligt til at udarbejde et grønt regnskab, til miljø- og
energiministeren
7
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse fra Dansk Management
Råd, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 2 om præcisering af minimumskrav til de
grønne regnskaber, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 3 om tidspunktet for offentliggørelse af
regnskaberne i forhold til gældende praksis, fra miljø- og
energiministeren
Svar på spm. 4 om, hvilke aktører der skal indgå i det
foreslåede dialogforum, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 5 om, hvorledes den amerikanske ordning for
grønne regnskaber offentliggøres, fra miljø- og
energiministeren
Svar på spm. 6 om at sikre, at lovændringen følges op
med konkrete initiativer, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 7 om præcisering af substitutionsområdet,
fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 8 om forslagets formulering vedrørende bl.a.
virksomheders miljøprofil, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 9 om at udvide antallet af virksomheder, der skal
omfattes af kravet om grønne regnskaber, fra miljø- og
energiministeren
Svar på spm. 10 om virksomhedernes transportforbrug, fra
miljø- og energiministeren
Svar på spm. 11 om, at virksomhederne skal aflægge regnskab
for brugen af uønskede kemikalier, fra miljø- og
energiministeren
Svar på spm. 12 om, at klager, som virksomheden modtager, omtales i
regnskabet, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 13 om ansvaret for, at virksomhederne udarbejder
grønne regnskaber, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 14 om præcisering af, hvad lovforslagets
bemyndigelser skal bruges til, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 15 om begrundelsen for at pålægge små
virksomheder regnskabspligt, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 16 om, hvorvidt virksomheder med under 20 ansatte
undtages fra regnskabspligten, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 17 om kommentar til høringssvaret fra Danfoss,
fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 18 om oplysning om vilkårsovertrædelser i
det grønne regnskab, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 19 om mulighederne for virksomheder for at skaffe
oplysninger om miljøkrav, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 20 om tidsfrist for tilsynsmyndighedernes udtalelse,
fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 21 om overensstemmelse med forvaltningsretlige
principper, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 22 om sikring af, at tilsynsmyndighedens udtalelse ikke
udvikles til godkendelse af det grønne regnskab, fra miljø- og
energiministeren
Svar på spm. 23 om ensartede kriterier, fra miljø- og
energiministeren
Svar på spm. 24 om bekræftelse af, at landbruget ikke er
omfattet af lovforslaget, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 25 om bekræftelse af, at landbruget ikke senere
skal omfattes af pligt til at udarbejde et grønt regnskab, fra
miljø- og energiministeren
8
Spm. 26 om, hvorfor finansielle virksomheder og store
detailhandelsvirksomheder ikke er omfattet af pligten til at udarbejde
grønne regnskaber, til miljø- og energiministeren
Spm. 27 om de grønne regnskabers tilgængelighed på
Internettet, til miljø- og energiministeren
Spm. 28 om de grønne regnskabers bidrag til etablering af dynamisk
miljøpolitik i virksomhederne, til miljø- og energiministeren
Spm. 29 om en miljørevision af de grønne regnskaber, som kan
påpege hidtil oversete miljøforbedringer, til miljø- og
energiministeren
9
Spm. 30 om, at drøftelserne om udvikling af grønne
regnskaber skal foregå i det nedsatte dialogforum, til miljø- og
energiministeren
Spm. 31 om præcisering af håndtering af uenighed mellem
tilsynsmyndighed og virksomhed om udtalelsen, til miljø- og
energiministeren
Spm. 32 om, hvorvidt det grønne regnskab på sigt delvis kan
erstatte en ansøgning om miljøgodkendelse, til miljø- og
energiministeren
Spm. 33 om præcisering af kravet om virksomhedens oplysning om
forebyggelse af evt. vilkårsovertrædelser, til miljø- og
energiministeren
Spm. 34 om hvem, der skal have plads i det foreslåede dialogforum,
til miljø- og energiministeren
Spm. 35, om ministeren vil arbejde på at få
rapporteringspligten harmoniseret i EU, til miljø- og energiministeren
10
Svar på spm. 26 om, hvorfor finansielle virksomheder og store
detailhandelsvirksomheder ikke er omfattet af pligten til at udarbejde
grønne regnskaber, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 27 om de grønne regnskabers tilgængelighed
på Internettet, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 28 om de grønne regnskabers bidrag til
etablering af dynamisk miljøpolitik i virksomhederne, fra
miljø- og energiministeren
Svar på spm. 29 om en miljørevision af de grønne
regnskaber, som kan påpege hidtil oversete miljøforbedringer,
fra miljø- og energiministeren
11
Svar på spm. 30 om, at drøftelserne om udvikling af
grønne regnskaber skal foregå i det nedsatte dialogforum, fra
miljø- og energiministeren
Svar på spm. 31 om præcisering af håndtering af uenighed
mellem tilsynsmyndighed og virksomhed om udtalelsen, fra miljø- og
energiministeren
Svar på spm. 32 om, hvorvidt det grønne regnskab på
sigt delvis kan erstatte en ansøgning om miljøgodkendelse, fra
miljø- og energiministeren
Svar på spm. 33 om præcisering af kravet om virksomhedens
oplysning om forebyggelse af evt. vilkårsovertrædelser, fra
miljø- og energiministeren
Svar på spm. 34 om, hvem der skal have plads i det foreslåede
dialogforum, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 35, om ministeren vil arbejde på at få
rapporteringspligten harmoniseret i EU, fra miljø- og energiministeren
12
Spm. 36 om udvidelse af dialogforummet, til miljø- og
energiministeren
Spm. 37, om dialogforummet skal drøfte en udvidelse af det
grønne regnskab til et bæredygtighedsregnskab, til miljø-
og energiministeren
13
Svar på spm. 36 om udvidelse af dialogforummet, fra miljø- og
energiministeren
Svar på spm. 37, om dialogforummet skal drøfte en udvidelse
af det grønne regnskab til et bæredygtighedsregnskab, fra
miljø- og energiministeren
14
Betænkningsbidrag fra miljø- og energiministeren
15
Spm. 38 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til
miljø- og energiministeren
16
Svar på spm. 38 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljø- og energiministeren
17
Betænkningsbidrag fra miljø- og energiministeren
18
Udkast til betænkning
19
Betænkning afgivet den 28. februar 2001
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udarbejdelse af grønt regnskab m.v.) Retsinformation · 4. marts 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Certificering m.v. af mæglere og formidlere af affaldshandler over grænserne) Retsinformation · 12. april 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om forurenet jord Retsinformation · 6. juli 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og ændring af jordkøbsloven Retsinformation · 27. juni 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love (Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse) Retsinformation · 15. maj 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Implementering af servicedirektivet og anerkendelsesdirektivet på Miljøministeriets område) Retsinformation · 5. december 2009