Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

2000/1 BTL 9Betænkning over lovforslagFolketinget13. marts 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og

Planlægningsudvalget den 28. februar 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse

(Udarbejdelse af grønt regnskab)

[Af miljø- og energiministeren (Svend Auken)]

1. Ændringsforslag

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 5 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2000 og var til 1. behandling den

27. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til

behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 13 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt

i høring, og miljø- og energiministeren sendte den 26. juni

2000 dette udkast til udvalget, jf. (1999-2000) alm. del bilag 1416. Den 5.

oktober 2000 sendte miljø- og energiministeren de indkomne

høringssvar og den 24. oktober 2000 et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig

henvendelse fra Dansk Management Råd.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 38 spørgsmål til miljø- og

energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Udtalelse fra miljø- og energiministeren

Læs alt

Miljø- og energiministeren har over for udvalget oplyst

følgende:

Oplysninger om produkternes miljøegenskaber

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til på længere sigt at

fastsætte regler om, at regnskaberne skal indeholde oplysninger om

produkternes miljøegenskaber. Før denne bemyndigelse eventuelt

udmøntes, skal Dialogforummet for grønne regnskaber

drøfte og afdække mulighederne for at medtage sådanne

oplysninger i de grønne regnskaber. I forbindelse med en senere

udmøntning vil udvalget blive orienteret om udkast til

bekendtgørelse.

Koncerner

Ministeren har bekræftet, at bemyndigelsen i den foreslåede §

35 a, stk. 1, tænkes anvendt til at fastsætte regler om, at en

virksomhed/koncern kan udarbejde et samlet grønt regnskab, som

dækker flere produktionssteder, på betingelse af, at der i

regnskabet sker en særskilt rapportering for hvert enkelt

produktionssted. Med en sådan regel tages der både hensyn til

virksomhedernes ønsker om at kunne udarbejde koncernregnskaber og til

naboernes behov for at kunne genfinde oplysninger om den enkelte virksomhed.

Dette vil blive præciseret i den kommende bekendtgørelse.

Indsendelse af grønne regnskaber og tilsynsmyndighedens

udtalelse

Ministeren har under henvisning til § 35 a, stk. 2, oplyst, at det

grønne regnskab skal udarbejdes for samme periode, som gælder

for det finansielle årsregnskab i henhold til årsregnskabsloven.

Ministeren har over for udvalget tilkendegivet, at proceduren for indsendelse

af det grønne regnskab og tilsynsmyndighedens udtalelse vil blive

drøftet nærmere med de berørte parter, og at det ved

udmøntningen af reglerne skal sikres, at virksomhederne får

mulighed for at kommentere tilsynsmyndighedens forslag til udtalelse og

eventuelt justere det grønne regnskab inden virksomheden sender

regnskabet og den endelige udtalelse videre til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. I den forbindelse vil det blive sikret, at

forvaltningslovens regler om partshøring bringes i anvendelse.

Virksomhedstyper

I forbindelse med udarbejdelsen af den kommende bekendtgørelse om

grønne regnskaber og den dertil hørende reviderede liste over

grønt regnskabspligtige virksomheder er ministeren rede til på

forslag fra Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen at vurdere

mulighederne for at udbrede den undtagelse fra regnskabspligten, som i dag

gælder for visse virksomheder med 20 eller færre ansatte, til

andre kategorier af virksomheder, som ikke er IPPC-virksomheder.

Landbrug

Ministeren har over for udvalget oplyst, at det ikke er planen at udvide

regnskabspligten til at gælde husdyrbrug på nuværende

tidspunkt. Grønne regnskaber for landbruget skal især ses i

sammenhæng med de kommende drøftelser i forbindelse med

midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II samt det indledte tekniske

udredningarbejde mellem landboforeningerne, Amtsrådsforeningen,

Kommunernes Landsforening, Fødevareministeriet og Miljø- og

Energiministeriet vedrørende landbrugets regulering. Der er indtil nu

arbejdet med fase 1 og 2 i udviklingen af grønne regnskaber for

landbruget, hvor sidstnævnte bl.a. omfatter udviklingen af referencetal

for næringsstofoverskud. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at

gøre grønne regnskaber lovpligtige heller ikke for landbrug

med over 250 dyreenheder før der er en række erfaringer, som

gør det muligt at vurdere, på hvilken måde

implementeringen af de grønne regnskaber for landbrugsbedrifter kan

gøre størst gavn med henblik på at øge

miljø- og naturbeskyttelsen og forenkle reguleringen af

landbruget.

Miljørapporteringsinitiativer

Ministeren har oplyst, at andre virksomhedstyper f.eks. inden for

detailhandel og den finansielle sektor hvis organisering og ydelser ikke

umiddelbart falder ind under konceptet for grønne regnskaber i dette

lovforslag, blandt andet vil kunne finde retningslinjer for

bæredygtighedsregnskaber i det internationale initiativ Global

Reporting Initiative, som støttes af blandt andet UNEP. En yderligere

hjælp til inspiration for virksomhederne findes hos det Internationale

Handelskammer (ICC), som har opstillet et charter for bæredygtig

udvikling med 16 principper for miljømæssig ledelse i

såvel organisationen som af produkterne og ydelserne. Endvidere

opstiller FN med The Global Compact 9 principper for god

virksomhedsledelse.

I dansk sammenhæng indeholder det fremsatte lovforslag om

årsregnskab perspektiver for, at alle virksomheder, der aflægger

årsregnskab, herunder virksomheder i den finansielle sektor og

detailhandelen, skal redegøre for miljøforhold, i det omfang

det hører med til at give et retvisende billede af virksomheden.

Endelig er der med støtte fra tilskudsordningen til fremme af

miljøstyring i små og mellemstore virksomheder gennemført

projekter, hvor der er udviklet værktøjer og

uddannelsesmateriale til miljøledelse i detailhandelen og i den

finansielle sektor. I evalueringen af tilskudsordningen, som forventes

afsluttet den 31. maj 2001, indgår en evaluering af udbredelsen af

miljøledelse i forskellige sektorer. På baggrund af resultatet

af evalueringen vil Dialogforummet blive bedt om at drøfte og komme

med oplæg til yderligere initiativer for at fremme

miljørapportering og miljøledelse i de to sektorer.

Forurenende stoffer

Efter de gældende regler skal virksomhederne oplyse om

væsentligt forbrug og udledning af forurenende stoffer. Forbrug og

udledning af stoffer, som er opført på listen over

uønskede stoffer, bør blive betragtet som væsentligt.

Ministeren har bekræftet, at dette vil blive præciseret i den

kommende vejledning om grønne regnskaber.

Det er en betingelse for at blive miljøgodkendt, at virksomheden

har udnyttet potentielle muligheder for at substituere særligt

skadelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer.

Ministeren har tilkendegivet, at virksomhederne ifølge den

kommende vejledning bør redegøre for deres

substitutionsovervejelser.

Ministeren har oplyst, at han vil bede Dialogforummet drøfte og

komme med oplæg til, hvordan virksomhederne i relation til

grønne regnskaber kan tilskyndes til øget brug af

miljømærker. Ligeledes vil Dialogforummet blive bedt om at

drøfte og komme med oplæg til, hvordan virksomhederne kan

inspireres til at give prioritet til at følge udviklingen i og

implementere den bedste tilgængelige teknik.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (V, KF og CD) vil ved 3. behandling

af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil

stemme imod de stillede ændringsforslag.

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Centrum-Demokraterne kan se en

lang række positive sider ved en fornuftig anvendelse af grønne

regnskaber, og principielt kunne en udbygning af lovgivningen rumme positive

elementer til gavn for miljøet. Det er positivt, hvis lovforslaget i

det små kan medvirke til, at de samme miljøoplysninger ikke som

i nuværende omfang skal indberettes flere gange, hvorved de

administrative byrder kan lettes.

Desværre indeholder lovforslaget også en lang række

bemyndigelser til ministeren, som det ikke er fuldt afklaret, hvad kan

føre til. F.eks. indeholder lovforslagets § 35 a, stk. 1, en

bemyndigelse, som giver ministeren mulighed for at udvide listen over

regnskabspligtige virksomheder (hvilket i øvrigt fremgår af

ministerens svar på spørgsmål 25). Det er ikke

tilfredsstillende, at lovforslaget ikke indeholder en klar afgrænsning

af ministerens bemyndigelser.

Lovforslaget pålægger erhvervslivet endnu en økonomisk

byrde som følge af det administrative arbejde, udarbejdelsen af

grønne regnskaber vil betyde, uden til fulde at forenkle andre steder.

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Centrum-Demokraterne føler sig

ikke overbeviste om, at det i bemærkningerne nævnte beløb

i tilstrækkelig grad indfanger alle omkostninger, og er under alle

omstændigheder overbeviste om, at disse byrder sammen med den

nærmest uendelige række af andre afgifter, skatter og

bureaukratiske regler vil få væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Et af de grundlæggende problemer ved lovforslaget er den

unødvendige brug af påbud og tvang. Lovgivningen bør

på et sådant område spille en sekundær rolle, da det

er oplagt, at frivillige aftaler indgået med de berørte

virksomheder ikke bare ville betyde større fleksibilitet, men

også bedre motivation og en langt større

miljømæssig effekt. Det havde været bedre at gå

frivillighedens vej i stedet for at forcere en udvikling med påbud og

mistro til erhvervslivet også til den altovervejende del af

erhvervslivet, der rent faktisk overholder miljølovgivningen til

fulde.

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Centrum-Demokraterne kan på

baggrund af disse væsentlige problemer ikke støtte lovforslaget.

Miljø- og energiministeren har imidlertid nu præciseret, at det

ikke på nuværende tidspunkt er planen at pålægge

landbruget krav om grønne regnskaber, og tilkendegivet, at han

nærmere vil vurdere konsekvenserne af en inddragelse af virksomheder

med under 20 ansatte, som vil betyde en helt unødig ekstra

økonomisk omkostning for små virksomheder.

På denne baggrund vil Venstre, Det Konservative Folkeparti og

Centrum-Demokraterne stemme hverken for eller imod lovforslaget og blot

understrege, at man ikke vil afvise den miljømæssige værdi

af en hensigtsmæssig brug af grønne regnskaber, men at

lovforslaget samtidig indeholder en række uklare bemyndigelser til

ministeren og er udtryk for en unødvendig anvendelse af

lovgivningsmæssig tvang over for erhvervsvirksomheder, som derigennem

pålægges omkostninger til skade for hele samfundet. De samme

miljøforbedringer kunne med store fordele opnås ad

frivillighedens vej.

Et tredje mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de stillede

ændringsforslag.

Dansk Folkeparti kan ikke tilslutte sig lovforslaget, der på ingen

områder medfører en minimering af tilsynsmyndigheden, og som

medfører yderligere administrativ forøgelse og dermed

også indbefatter økonomiske byrder for erhvervslivet.

Et fjerde mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten er grundlæggende positiv over for grønne

regnskaber som et af flere instrumenter, der kan benyttes til at få

virksomhederne til at tage større miljøhensyn.

Det foreliggende lovforslag har nogle positive elementer, men er skuffende

uambitiøst i forhold til, hvad en revision burde lægge op

til.

Således fremgik det på Teknologirådets høring den

21. februar 2001: »En ny

kemikaliepolitik på sporet af en grøn industri« , at en opstramning af kravene til de

grønne regnskaber kan indgå i bestræbelserne for at fremme

udfasning af uønskede kemikalier.

Et andet område er virksomhedernes faktiske tiltag for at

gennemføre substitution, det vil sige omstilling af produktionen,

så der benyttes mindre miljøskadelige stoffer eller metoder. I

tilknytning til behandlingen af L 161 i folketingsåret 1998-99

(implementeringen af IPPC-direktivet) tilkendegav ministeren, at

grønne regnskaber kunne udnyttes på en sådan måde,

at man fik en dynamisk dialog mellem virksomhederne og tilsynsmyndighederne,

herunder vedrørende muligheden for substitution. Dette er blevet til,

at virksomhederne skal redegøre for deres overvejelser om

substitution, og det kommer der næppe mange substitutioner ud af.

Enhedslisten har derfor stillet en række ændringsforslag, som

samlet vil give de grønne regnskaber det løft, som Enhedslisten

anser for nødvendigt, for at regnskaberne får den ønskede

effekt på virksomhedernes miljøpolitik og samspil med

såvel myndigheder som befolkning herom.

Ændringsforslagene vil sikre

- at loven præciserer de konkrete minimumskrav til, hvad de

grønne regnskaber skal indeholde suppleret med en bemyndigelse til, at

ministeren kan indføre yderligere krav, en præcisering af,

hvilke aktører der skal indgå i det foreslåede

dialogforum, og at der heri indgår miljøorganisationer,

fagforbund og fagfolk med ekspertise i grønne regnskaber m.m. fra

f.eks. DTU og RUC,

- at loven præciserer, at substitutionsområdet skal

indarbejdes i de grønne regnskaber, og opstiller krav til rapportering

herom,

- at loven udvider antallet af virksomheder, der skal omfattes af

kravet om grønne regnskaber, herunder at alle IPPC-virksomheder

omfattes, samt at virksomheder, som i deres produktion anvender en ikke

ubetydelig mængde af stoffer fra listen over uønskede kemikalier

i det omfang sådanne virksomheder ikke allerede er omfattet af

ordningen sættes på listen, samt at tidspunktet for,

hvornår dette træder i kraft, fremgår af

bemærkningerne om det nødvendige forberedende arbejde,

- at virksomhedernes transportforbrug skal medtages i de grønne

regnskaber, og at det af bemærkningerne fremgår, at det

indføres, når et kriteriesæt herfor er klart, på

basis af drøftelser herom i dialogforummet,

- at virksomhederne fremover skal aflægge regnskab for

virksomhedens forbrug af uønskede kemikalier fra effektlisten og

udviklingen heri over år, samt

- at samtlige klager, som virksomheden eller myndighederne modtager,

omtales i regnskabet suppleret med kommentarer, der belyser, hvad der er sket

med klagen, og om den har haft nogen effekt på virksomhedens

driftsforhold.

Et femte mindretal i udvalget (KRF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse med de under nr. 2-5 stillede ændringsforslag.

Kristeligt Folkeparti vil stemme imod det under nr. 1 stillede

ændringsforslag.

Kristeligt Folkeparti kan tilslutte sig regeringens lovforslag om

udarbejdelse af grønne regnskaber.

Kristeligt Folkeparti finder behov for at erstatte lovforslagets

bemyndigelser til ministeren til at fastsætte indholdet af de

grønne regnskaber med en konkret specifikation af indholdet af de

grønne regnskaber. Det skal bl.a. præciseres, at virksomhederne

skal rapportere om forbrug og udledning af stoffer, som står på

listen over uønskede stoffer. Kristeligt Folkeparti kan også

tilslutte sig Enhedslistens ændringsforslag om bl.a. at

præcisere, hvad et grønt regnskab skal indeholde af oplysninger

om virksomhedens arbejde med at substituere skadelige stoffer med mindre

skadelige stoffer samt oplysninger om klager over virksomheden.

En øget inddragelse af Dialogforum for grønne regnskaber i

udviklingen af de grønne regnskaber, herunder i udvikling af de

grønne regnskaber til bæredygtighedsregnskaber samt en udvidelse

af kredsen af medlemmer i Dialogforum, kan Kristeligt Folkeparti også

tilslutte sig.

Derimod er Kristeligt Folkeparti imod et ændringsforslag om at give

ministeren bemyndigelse til at lade andre virksomhedstyper end

listevirksomhederne være omfattet af forslaget. Såfremt kredsen

af virksomhedstyper, der er omfattet af grønne regnskaber skal

udvides, må Folketinget i givet fald vedtage, hvilke typer der skal

være omfattet. Kristeligt Folkeparti finder heller ikke, at

regnskabspligten skal udvides til at omfatte husdyrbrug, idet Kristeligt

Folkeparti finder, at der i anden sammenhæng arbejdes med informationer

om husdyrbrugs miljøforhold.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens

afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed

ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL):

1)

I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 35 a, stk. 1,

ændres i 1. pkt. »listevirksomheder« til: »nærmere

bestemte virksomhedstyper«.

[Omfattede virksomheder]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal

(KRF):

2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §

35 a, stk. 1, udgår 2. pkt.

[Bemyndigelse flyttes]

3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §

35 a indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»

Stk. 2. Et

grønt regnskab skal som minimum indeholde

oplysninger om virksomheden og dens miljøgodkendelser,

det væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer,

de væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer m.v.,

som indgår i produktionsprocesserne,

de væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer m.v.,

som udledes til luft, vand og jord,

de væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer m.v.,

som indgår i de produkter, som virksomheden producerer,

de væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer m.v.,

som indgår i virksomhedens affald,

oplysninger om virksomhedens affaldshåndtering,

et resumé af virksomhedens egenkontrol,

en redegørelse for, hvad virksomheden har gjort for at

afhjælpe og forebygge eventuelle

vilkårs-overtrædelser,

oplysninger om samtlige klager, som virksomheden eller tilsynsmyndigheden

har modtaget, suppleret med virksomhedens kommentarer hertil, herunder

hvordan klagen er blevet behandlet, og om klagerne har haft effekt på

virksomhedens driftsforhold,

oplysninger om, hvorvidt virksomheden har en miljøpolitik, og i

givet fald en redegørelse for miljøpolitikken, de

væsentligste miljømål, samt hvilke konkrete resultater der

er opnået,

oplysninger om virksomhedens substitutionsovervejelser,

en beskrivelse af, om, og i givet fald hvordan, virksomheden stiller

miljøkrav til sine underleverandører,

oplysninger om udviklingen i virksomhedens miljøforhold gennem de

sidste 5 år samt

en redegørelse for, hvordan medarbejderne inddrages i

virksomhedens miljøarbejde generelt.

Stk. 3. Ministeren fastsætter de nærmere krav

til indholdet af de grønne regnskaber og kan fastsætte

yderligere krav udover de i stk. 2 fastsatte. Ministeren kan herudover

fastsætte regler om det grønne regnskabs udarbejdelse og

form.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 4-9.

[Minimumskrav til grønne regnskaber]

4) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §

35 a, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »og 2« til: »- 4«.

[Konsekvensændring]

5) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §

35 a indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 9, som nyt

stykke:

»

Stk. 10. Ministeren

nedsætter et udvalg (Dialogforum for grønne regnskaber), der har

til formål at rådgive ministeren om den fortsatte videreudvikling

af de grønne regnskaber. Udvalget består af

Miljøstyrelsen og en række medlemmer, der skal

repræsentere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, erhvervsvirksomheder,

forbrugere, arbejdstagere, miljøorganisationer samt relevante

højere læreanstalter.«

[Dialogforummets sammensætning]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget giver mulighed for, at regnskabspligten kan

udvides med flere virksomhedstyper i forhold de gældende regler.

Forslagsstillerne forudsætter, at regnskabspligten udvides med

IPPC-virksomheder, det vil sige virksomheder omfattet af Rådets

direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og

bekæmpelse af forurening, samt virksomheder, som i deres produktion

anvender en ikke ubetydelig mængde af de stoffer, der er optaget

på den til enhver tid gældende liste over uønskede

stoffer. Det forudsættes, at regnskabspligten får virkning for

disse virksomhedstyper for regnskaber, der vedrører regnskabsår,

der begynder den 1. juli 2001 eller senere, jf. lovforslagets § 2.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget udgår den foreslåede bestemmelse

om, at ministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om det

grønne regnskabs udarbejdelse, form og indhold, af stk. 1. Med

ændringsforslag nr. 3 flyttes bestemmelsen til et nyt stk. 3.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget præciserer loven de konkrete

minimumskrav til indholdet af de grønne regnskaber, suppleret med en

bemyndigelse til, at ministeren kan indføre yderligere krav til

indholdet samt til regnskabets form og udarbejdelse.

Konsekvensen af ændringsforslaget er, at de hidtil gældende

krav til indholdet er sammenskrevet med de nye krav, som lovforslaget

lægger op til, og suppleret med krav om oplysninger om substitution

samt yderligere oplysninger om klager over virksomheden.

Det forudsættes, at ministeren udnytter bemyndigelsen i det

foreslåede stk. 3 til at indføre et krav om, at de grønne

regnskaber skal indeholde oplysninger om virksomhedens transportforbrug,

når der er udviklet et kriteriesæt herfor på basis af

drøftelser herom i Dialogforummet. Det forudsættes endvidere, at

ethvert forbrug af stoffer optaget på den til enhver tid

gældende effektliste er at betragte som væsentligt og dermed

omfattet af oplysningspligten.

Til nr. 4

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af to

nye stykker.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget præciseres det, hvilke aktører

der skal indgå i det foreslåede dialogforum. Det

forudsættes, at følgende myndigheder, landsdækkende

organisationer, foreninger m.v. vil blive opfordret til at deltage i

udvalget: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Direktoratet for Arbejdstilsynet,

Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns

Kommune, Frederiksberg Kommune, Dansk Industri, Landbrugsraadet, Danmarks

Naturfredningsforening, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Ingeniørforeningen i Danmark, Landsorganisationen i

Danmark, Dakofa, Green Network samt repræsentanter for relevante

højere læreanstalter.

Ændringsforslaget er ikke til hinder for, at udvalget fra emne til

emne kan suppleres med relevante adhoc-medlemmer, der vil kunne bidrage til

belysning af de enkelte emner.

Martin Glerup (S)

Pernille Blach Hansen (S) Inger Bierbaum (S)

Lis Greibe (S) Niels Bloch Jespersen (S)

Jørn Jespersen (SF)

fmd.

Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV)

Søren Kolstrup (EL)

Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V)

Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V)

Henriette Kjær (KF) nfmd.

Eva Møller (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF)

Ole M. Nielsen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i

udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 9

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar

2

Høringsnotat

3

Henvendelse fra Dansk Management Råd

4

Spm. 1 om kommentar til henvendelse fra Dansk Management Råd, til

miljø- og energiministeren

5

Spm. 2 om præcisering af minimumskrav til de grønne

regnskaber, til miljø- og energiministeren

Spm. 3 om tidspunktet for offentliggørelse af regnskaberne i

forhold til gældende praksis, til miljø- og energiminsteren

Spm. 4 om, hvilke aktører der skal indgå i det

foreslåede dialogforum, til miljø- og energiministeren

Spm. 5 om, hvorledes den amerikanske ordning for grønne regnskaber

offentliggøres, til miljø- og energiministeren

Spm. 6 om at sikre, at lovændringen følges op med konkrete

initiativer, til miljø- og energiministeren

Spm. 7 om præcisering af substitutionsområdet, til

miljø- og energiministeren

Spm. 8 om forslagets formulering vedrørende bl.a. virksomheders

miljøprofil, til miljø- og energiministeren

Spm. 9 om at udvide antallet af virksomheder, der skal omfattes af kravet

om grønne regnskaber, til miljø- og energiministeren

Spm. 10 om virksomhedernes transportforbrug, til miljø- og

energiministeren

Spm. 11 om, at virksomhederne skal aflægge regnskab for brugen af

uønskede kemikalier, til miljø- og energiministeren

Spm. 12 om, at klager, som virksomheden modtager, omtales i regnskabet,

til miljø- og energiministeren

Spm. 13 om ansvaret for, at virksomhederne udarbejder gørnne

regnskaber, til miljø- og energiministeren

6

Spm. 14 om præcisering af, hvad lovforslagets bemyndigelser skal

bruges til, til miljø- og energiministeren

Spm. 15 om begrundelsen for at pålægge små virksomheder

regnskabspligt, til miljø- og energiministeren

Spm. 16 om, hvorvidt virksomheder med under 20 ansatte undtages fra

regnskabspligten, til miljø- og energiministeren

Spm. 17 om kommentar til høringssvaret fra Danfoss, til

miljø- og energiministeren

Spm. 18 om oplysning om vilkårsovertrædelser i det

grønne regnskab, til miljø- og energiministeren

Spm. 19 om mulighederne for virksomheder for at skaffe oplysninger om

miljøkrav, til miljø- og energiministeren

Spm. 20 om tidsfrist for tilsynsmyndighedernes udtalelse, til

miljø- og energiministeren

Spm. 21 om overensstemmelse med forvaltningsretlige principper, til

miljø- og energiministeren

Spm. 22 om sikring af, at tilsynsmyndighedens udtalelse ikke udvikles til

godkendelse af det grønne regnskab, til miljø- og

energiministeren

Spm. 23 om ensartede kriterier, til miljø- og energiministeren

Spm. 24 om bekræftelse af, at landbruget ikke er omfattet af

lovforslaget, til miljø- og energiministeren

Spm. 25 om bekræftelse af, at landbruget ikke senere skal omfattes

af pligt til at udarbejde et grønt regnskab, til miljø- og

energiministeren

7

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse fra Dansk Management

Råd, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 2 om præcisering af minimumskrav til de

grønne regnskaber, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 3 om tidspunktet for offentliggørelse af

regnskaberne i forhold til gældende praksis, fra miljø- og

energiministeren

Svar på spm. 4 om, hvilke aktører der skal indgå i det

foreslåede dialogforum, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 5 om, hvorledes den amerikanske ordning for

grønne regnskaber offentliggøres, fra miljø- og

energiministeren

Svar på spm. 6 om at sikre, at lovændringen følges op

med konkrete initiativer, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 7 om præcisering af substitutionsområdet,

fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 8 om forslagets formulering vedrørende bl.a.

virksomheders miljøprofil, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 9 om at udvide antallet af virksomheder, der skal

omfattes af kravet om grønne regnskaber, fra miljø- og

energiministeren

Svar på spm. 10 om virksomhedernes transportforbrug, fra

miljø- og energiministeren

Svar på spm. 11 om, at virksomhederne skal aflægge regnskab

for brugen af uønskede kemikalier, fra miljø- og

energiministeren

Svar på spm. 12 om, at klager, som virksomheden modtager, omtales i

regnskabet, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 13 om ansvaret for, at virksomhederne udarbejder

grønne regnskaber, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 14 om præcisering af, hvad lovforslagets

bemyndigelser skal bruges til, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 15 om begrundelsen for at pålægge små

virksomheder regnskabspligt, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 16 om, hvorvidt virksomheder med under 20 ansatte

undtages fra regnskabspligten, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 17 om kommentar til høringssvaret fra Danfoss,

fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 18 om oplysning om vilkårsovertrædelser i

det grønne regnskab, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 19 om mulighederne for virksomheder for at skaffe

oplysninger om miljøkrav, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 20 om tidsfrist for tilsynsmyndighedernes udtalelse,

fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 21 om overensstemmelse med forvaltningsretlige

principper, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 22 om sikring af, at tilsynsmyndighedens udtalelse ikke

udvikles til godkendelse af det grønne regnskab, fra miljø- og

energiministeren

Svar på spm. 23 om ensartede kriterier, fra miljø- og

energiministeren

Svar på spm. 24 om bekræftelse af, at landbruget ikke er

omfattet af lovforslaget, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 25 om bekræftelse af, at landbruget ikke senere

skal omfattes af pligt til at udarbejde et grønt regnskab, fra

miljø- og energiministeren

8

Spm. 26 om, hvorfor finansielle virksomheder og store

detailhandelsvirksomheder ikke er omfattet af pligten til at udarbejde

grønne regnskaber, til miljø- og energiministeren

Spm. 27 om de grønne regnskabers tilgængelighed på

Internettet, til miljø- og energiministeren

Spm. 28 om de grønne regnskabers bidrag til etablering af dynamisk

miljøpolitik i virksomhederne, til miljø- og energiministeren

Spm. 29 om en miljørevision af de grønne regnskaber, som kan

påpege hidtil oversete miljøforbedringer, til miljø- og

energiministeren

9

Spm. 30 om, at drøftelserne om udvikling af grønne

regnskaber skal foregå i det nedsatte dialogforum, til miljø- og

energiministeren

Spm. 31 om præcisering af håndtering af uenighed mellem

tilsynsmyndighed og virksomhed om udtalelsen, til miljø- og

energiministeren

Spm. 32 om, hvorvidt det grønne regnskab på sigt delvis kan

erstatte en ansøgning om miljøgodkendelse, til miljø- og

energiministeren

Spm. 33 om præcisering af kravet om virksomhedens oplysning om

forebyggelse af evt. vilkårsovertrædelser, til miljø- og

energiministeren

Spm. 34 om hvem, der skal have plads i det foreslåede dialogforum,

til miljø- og energiministeren

Spm. 35, om ministeren vil arbejde på at få

rapporteringspligten harmoniseret i EU, til miljø- og energiministeren

10

Svar på spm. 26 om, hvorfor finansielle virksomheder og store

detailhandelsvirksomheder ikke er omfattet af pligten til at udarbejde

grønne regnskaber, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 27 om de grønne regnskabers tilgængelighed

på Internettet, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 28 om de grønne regnskabers bidrag til

etablering af dynamisk miljøpolitik i virksomhederne, fra

miljø- og energiministeren

Svar på spm. 29 om en miljørevision af de grønne

regnskaber, som kan påpege hidtil oversete miljøforbedringer,

fra miljø- og energiministeren

11

Svar på spm. 30 om, at drøftelserne om udvikling af

grønne regnskaber skal foregå i det nedsatte dialogforum, fra

miljø- og energiministeren

Svar på spm. 31 om præcisering af håndtering af uenighed

mellem tilsynsmyndighed og virksomhed om udtalelsen, fra miljø- og

energiministeren

Svar på spm. 32 om, hvorvidt det grønne regnskab på

sigt delvis kan erstatte en ansøgning om miljøgodkendelse, fra

miljø- og energiministeren

Svar på spm. 33 om præcisering af kravet om virksomhedens

oplysning om forebyggelse af evt. vilkårsovertrædelser, fra

miljø- og energiministeren

Svar på spm. 34 om, hvem der skal have plads i det foreslåede

dialogforum, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 35, om ministeren vil arbejde på at få

rapporteringspligten harmoniseret i EU, fra miljø- og energiministeren

12

Spm. 36 om udvidelse af dialogforummet, til miljø- og

energiministeren

Spm. 37, om dialogforummet skal drøfte en udvidelse af det

grønne regnskab til et bæredygtighedsregnskab, til miljø-

og energiministeren

13

Svar på spm. 36 om udvidelse af dialogforummet, fra miljø- og

energiministeren

Svar på spm. 37, om dialogforummet skal drøfte en udvidelse

af det grønne regnskab til et bæredygtighedsregnskab, fra

miljø- og energiministeren

14

Betænkningsbidrag fra miljø- og energiministeren

15

Spm. 38 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til

miljø- og energiministeren

16

Svar på spm. 38 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljø- og energiministeren

17

Betænkningsbidrag fra miljø- og energiministeren

18

Udkast til betænkning

19

Betænkning afgivet den 28. februar 2001

Lignende dokumenter