Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. februar 1999 af Søren Kolstrup (EL)
og Jette Gottlieb (EL)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse
(Gebyr for godkendelse af listevirksomhed samt substitution
af uønskede stoffer som forudsætning for godkendelse af
listevirksomhed)
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af
22. september 1998, som ændret ved lov nr. 907 af 16. december 1998 og
lov nr. 908 af 16. december 1998, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 34 indsættes som nye stykker:
»Stk. 5.
Miljø- og energiministeren fastsætter et
årligt gebyr for godkendelse af listevirksomhed.
Stk. 6.
Gebyret fastsættes i forhold til virksomhedens
omsætning, og gebyret kan nedsættes, såfremt virksomheden,
eller i særlige tilfælde en brancheforening på
virksomhedernes vegne, udarbejder en konkret plan for udfasning af
uønskede kemiske stoffer ved omstilling til renere teknologi, og
såfremt resultaterne herfra kan dokumenteres.«
2.
Efter § 35 a indsættes:
»§ 35 b.
Miljø- og energiministeren fastsætter
Læs alt
regler om, at der som forudsætning for godkendelse af listevirksomhed
stilles krav om, at et stof eller materiale ikke må anvendes, hvis det
indeholder uønskede kemiske stoffer, jf. den af miljø- og
energiministeren fastsatte effektliste, eller i øvrigt kan forringe
sikkerhed eller sundhed, og hvis det kan erstattes af
1) en ændret arbejdsmetode, som minimerer brugen af stoffet eller
materialet eller gør det overflødigt at anvende, eller
2) et stof eller materiale, som er mindre generende at arbejde
med.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren fastsætter
regler om, at der som forudsætning for godkendelse af listevirksomhed
stilles krav om, at der i et samarbejde mellem ansatte og ledelse
gennemføres en løbende vurdering af, om anvendte stoffer og
materialer kan substitueres med henblik på at forbedre
arbejdsforholdene på virksomheden og belastningen af det eksterne
miljø. Der kan heri indgå krav om, at virksomheden i tilknytning
til det grønne regnskab, jf. § 35 a, skal udarbejde et
særligt afsnit, som belyser virksomhedens forbrug af uønskede
kemiske stoffer og produkter samt status for virksomhedens
substitutionsbestræbelser.«
§ 2
Loven træder i kraft den 30. oktober 1999.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
»Fortidens synder« på miljøområdet
kendetegnes til enhver tid ved at være de miljøskadende effekter
af aktiviteter, som mere eller mindre lovligt foregik for nogle år
tilbage. Således foregår der i dag en lang række
produktioner på vilkår, som vi om en årrække vil se
tilbage på som fortidens synder.
Et andet vel indarbejdet begreb er tesen om, at
forureneren skal betale. Desværre er det imidlertid ofte sådan,
at når regningens time nærmer sig, kan virksomheder med nogle
få juridiske armbøjninger slippe for regningen, som så
overlades til det offentlige. Intet tyder på, at det offentlige i
fremtiden vil stå stærkere i denne kamp, tværtimod.
Med det stadig stigende krav om bevisførelse og
stadig stærkere beskyttelse af erhvervslivets interesser frem for
miljøets presses myndighederne til at forlade forsigtighedsprincippet
og ophøre med at gennemføre forbud mod produktionsvilkår,
som alene mistanken burde stoppe. I dag skal der stadig stærkere
videnskabelige beviser på bordet, før et indgreb accepteres. I
praksis gennemføres indgreb i dag helt på industriens
præmisser gennem frivillige aftaler, som måske, måske ikke,
følges af virksomhederne.
Risikoen for, at fortidens synder vil stige i fremtiden,
vokser, fordi problemerne i langt højere grad end tidligere nu af
erhvervslivet kræves dokumenteret, før der kan skrides ind.
Denne udvikling taler for indførelse af en
forsikringsordning blandt de industrier, som med rette kan udpeges som dem,
der kan formodes at producere fortidens synder. En forsikringsordning, hvor
udgiften til fremtidens oprydninger betales af de nuværende industrier,
som nyder godt af manglende indgreb i dag.
Enhedslisten foreslår på denne baggrund
indført et gebyr for en godkendelse af en listevirksomhed knyttet til
virksomhedens omsætning og øremærket til såvel en
forebyggende indsats som til fremtidige oprydninger, hvor det ikke er muligt
at udpege en økonomisk ansvarlig for en given oprydning.
Når forslaget fremlægges som led i en samlet
indsats mod kemien i dagligdagen, er det, fordi forslaget skal ses som et
forsøg på at få virksomhederne til i højere grad at
omlægge deres produktion i mere miljørigtig retning, herunder
gennem substitution af farlige og uønskede kemikalier - f.eks. ved
hjælp af nedsættelse af gebyret, såfremt der udarbejdes
konkrete planer for virksomhedens omstilling væk fra uønskede
kemikalier.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med bestemmelsen indføres der en gebyrbetaling
knyttet til den enkelte forurenende virksomheds opnåelse af en
miljøgodkendelse. Det foreslås, at gebyret opgøres
på årsbasis, og at størrelsen af gebyret som udgangspunkt
er knyttet til virksomhedens omsætning, idet denne afspejler
værdien af godkendelsen for virksomheden.
Gebyrets formål er en slags generel
forsikringsordning for de forurenende virksomheder i Danmark til
dækning af de oprydninger og problemløsninger, der fremover er
behov for grundet den nuværende forurenende industris
produktionsvilkår. Derfor skal gebyrindtægterne
øremærkes til dels via fremme af renere teknologi at forebygge,
at sådanne problemer opstår, dels til konkrete oprydninger m.v.,
hvor det ikke er muligt at få dækket omkostningerne gennem
udpegning af en økonomisk ansvarlig virksomhed eller person.
Da det nuværende danske erhvervsliv i høj
grad bygger på tidligere produktionsvilkår, som har
medført en lang række forureninger, vil en del af beløbet
endvidere kunne anvendes til oprydning efter "fortidens synder",
hvor det ikke er muligt at få dækket omkostningerne gennem
udpegning af en økonomisk ansvarlig virksomhed eller person.
PROM-sagen er et glimrende eksempel herpå.
Det foreslåede § 34, stk. 6, har til
formål at give dansk erhvervsliv et økonomisk incitament til at
fremme omstillingen af deres produktionsvilkår i retning af renere
teknologi og med stadig mindre forbrug af uønskede kemikalier.
Forslaget indebærer, at det årlige gebyr kan nedsættes,
såfremt virksomheden udarbejder en konkret plan for omstilling til
renere teknologi med udfasning af uønskede kemikalier og resultaterne
herfra kan dokumenteres. I særlige tilfælde skal
brancheforeninger kunne indgå tilsvarende aftaler på branchens
vegne.
Til nr. 2
Med bestemmelsen indføres mulighed for, at
myndighederne kan stille både konkrete og generelle krav om udfasning
af uønskede kemikalier i virksomhedens produktion og produkter. For
så vidt angår nærmere definition af uønskede
kemikalier, henvises til det samtidig hermed fremsatte L 179 om ændring
af lov om kemiske stoffer og produkter. Som forudsætning for at
opnå en miljøgodkendelse skal den enkelte virksomhed endvidere
acceptere at udarbejde en årlig rapport om anvendelsen af
uønskede kemikalier i virksomhedens produktion samt en
tilhørende plan for udfasning heraf. Det foreslås, at denne
rapport indarbejdes som en del af virksomhedens grønne regnskab.
Myndighederne skal kunne tage forbehold i forbindelse med
miljøgodkendelsen, så ny viden kan udløse
pålæg om ny eller hurtigere udfasning uafhængigt af,
hvornår godkendelsen planlægges revurderet.
Som forudsætning for at opnå en
miljøgodkendelse skal den enkelte virksomhed endvidere acceptere et
forpligtende samarbejde med virksomhedens ansatte og deres faglige
organisationer om en løbende vurdering af virksomhedens
substitutionsmuligheder med hensyn til at ændre arbejdsmetoder eller
anvendelse af andre stoffer og materialer, som minimerer eller
overflødiggør brugen af farlige stoffer eller stoffer, der i
øvrigt kan forringe sikkerhed eller sundhed på arbejdspladsen.
Dette samarbejde skal endvidere vurdere mulighederne for at mindske
virksomhedens belastning af det ydre miljø.
Til § 2
Lovens ikrafttræden foreslås fastsat til den
30. oktober 1999.
Skriftlig fremsættelse
Søren Kolstrup
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Gebyr for godkendelse af listevirksomhed samt
substitution af uønskede stoffer som forudsætning for
godkendelse af listevirksomhed).
(Lovforslag nr. L 180).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af
22. september 1998, som ændret ved lov nr. 907 af 16. december 1998 og
lov nr. 908 af 16. december 1998, foretages følgende
ændringer:
§ 34.
Godkendelse efter dette kapitel skal fastsætte
vilkår for listevirksomhedens etablering og drift, herunder den
kontrol, som den for virksomheden ansvarlige selv skal foretage.
1.
I § 34 indsættes som nye stykker:
Stk. 2.
Godkendelsesmyndigheden kan nægte godkendelse
eller fastsætte særlige vilkår i godkendelsen, herunder
vilkår om sikkerhedsstillelse efter reglerne i § 39 a,
såfremt ansøgeren, medlemmer af ansøgerens direktion
eller bestyrelse eller andre, der kan øve bestemmende indflydelse
på virksomhedens drift, er omfattet af § 40 a.
Stk. 3.
Spørgsmål om tilladelse til udledning af
spildevand direkte til vandløb, søer eller havet fra en
listevirksomhed behandles samtidig med afgørelsen om godkendelse efter
dette kapitel og indgår i godkendelsen. Vilkår for udledningen af
spildevand behandles efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 4.
Afslag på ansøgning om godkendelse kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed, hvis begrundelsen for
afslaget er, at lokaliseringen af virksomheden det pågældende
sted vil være i strid med bestemmelser i regionplan, kommuneplan eller
lokalplan.
»Stk. 5.
Miljø- og energiministeren fastsætter et
årligt gebyr for godkendelse af listevirksomhed.
Stk. 6.
Gebyret fastsættes i forhold til virksomhedens
omsætning, og gebyret kan nedsættes, såfremt virksomheden,
eller i særlige tilfælde en brancheforening på
virksomhedernes vegne, udarbejder en konkret plan for udfasning af
uønskede kemiske stoffer ved omstilling til renere teknologi, og
såfremt resultaterne herfra kan dokumenteres.«
2.
Efter § 35 a indsættes:
»§ 35 b.
Miljø- og energiministeren fastsætter
regler om, at der som forudsætning for godkendelse af listevirksomhed
stilles krav om, at et stof eller materiale ikke må anvendes, hvis det
indeholder uønskede kemiske stoffer, jf. den af miljø- og
energiministeren fastsatte effektliste, eller i øvrigt kan forringe
sikkerhed eller sundhed, og hvis det kan erstattes af
1) en ændret arbejdsmetode, som minimerer brugen af stoffet eller
materialet eller gør det overflødigt at anvende, eller
2) et stof eller materiale, som er mindre generende at arbejde
med.
Stk. 2.
Miljø- og energiministeren fastsætter
regler om, at der som forudsætning for godkendelse af listevirksomhed
stilles krav om, at der i et samarbejde mellem ansatte og ledelse
gennemføres en løbende vurdering af, om anvendte stoffer og
materialer kan substitueres med henblik på at forbedre
arbejdsforholdene på virksomheden og belastningen af det eksterne
miljø. Der kan heri indgå krav om, at virksomheden i tilknytning
til det grønne regnskab, jf. § 35 a, skal udarbejde et
særligt afsnit, som belyser virksomhedens forbrug af uønskede
kemiske stoffer og produkter samt status for virksomhedens
substitutionsbestræbelser.«
§ 2
Loven træder i kraft den 30. oktober 1999.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse Retsinformation · 18. maj 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø Retsinformation · 9. februar 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om produktsikkerhed Retsinformation · 2. marts 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om udfasning af sundheds- og miljøfarlige kemikalier i dagligvarer Retsinformation · 3. april 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter Retsinformation · 2. marts 2000
- DOMSTOLENS DOM (Ottende Afdeling) 15. december 2011 EU-domme · 15. december 2011