Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

1998/1 LSF 180Lovforslag som fremsatFolketinget4. februar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. februar 1999 af Søren Kolstrup (EL)

og Jette Gottlieb (EL)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse

(Gebyr for godkendelse af listevirksomhed samt substitution

af uønskede stoffer som forudsætning for godkendelse af

listevirksomhed)

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af

22. september 1998, som ændret ved lov nr. 907 af 16. december 1998 og

lov nr. 908 af 16. december 1998, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 34 indsættes som nye stykker:

»Stk. 5.

Miljø- og energiministeren fastsætter et

årligt gebyr for godkendelse af listevirksomhed.

Stk. 6.

Gebyret fastsættes i forhold til virksomhedens

omsætning, og gebyret kan nedsættes, såfremt virksomheden,

eller i særlige tilfælde en brancheforening på

virksomhedernes vegne, udarbejder en konkret plan for udfasning af

uønskede kemiske stoffer ved omstilling til renere teknologi, og

såfremt resultaterne herfra kan dokumenteres.«

2.

Efter § 35 a indsættes:

»§ 35 b.

Miljø- og energiministeren fastsætter

Læs alt

regler om, at der som forudsætning for godkendelse af listevirksomhed

stilles krav om, at et stof eller materiale ikke må anvendes, hvis det

indeholder uønskede kemiske stoffer, jf. den af miljø- og

energiministeren fastsatte effektliste, eller i øvrigt kan forringe

sikkerhed eller sundhed, og hvis det kan erstattes af

1) en ændret arbejdsmetode, som minimerer brugen af stoffet eller

materialet eller gør det overflødigt at anvende, eller

2) et stof eller materiale, som er mindre generende at arbejde

med.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren fastsætter

regler om, at der som forudsætning for godkendelse af listevirksomhed

stilles krav om, at der i et samarbejde mellem ansatte og ledelse

gennemføres en løbende vurdering af, om anvendte stoffer og

materialer kan substitueres med henblik på at forbedre

arbejdsforholdene på virksomheden og belastningen af det eksterne

miljø. Der kan heri indgå krav om, at virksomheden i tilknytning

til det grønne regnskab, jf. § 35 a, skal udarbejde et

særligt afsnit, som belyser virksomhedens forbrug af uønskede

kemiske stoffer og produkter samt status for virksomhedens

substitutionsbestræbelser.«

§ 2

Loven træder i kraft den 30. oktober 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

»Fortidens synder« på miljøområdet

kendetegnes til enhver tid ved at være de miljøskadende effekter

af aktiviteter, som mere eller mindre lovligt foregik for nogle år

tilbage. Således foregår der i dag en lang række

produktioner på vilkår, som vi om en årrække vil se

tilbage på som fortidens synder.

Et andet vel indarbejdet begreb er tesen om, at

forureneren skal betale. Desværre er det imidlertid ofte sådan,

at når regningens time nærmer sig, kan virksomheder med nogle

få juridiske armbøjninger slippe for regningen, som så

overlades til det offentlige. Intet tyder på, at det offentlige i

fremtiden vil stå stærkere i denne kamp, tværtimod.

Med det stadig stigende krav om bevisførelse og

stadig stærkere beskyttelse af erhvervslivets interesser frem for

miljøets presses myndighederne til at forlade forsigtighedsprincippet

og ophøre med at gennemføre forbud mod produktionsvilkår,

som alene mistanken burde stoppe. I dag skal der stadig stærkere

videnskabelige beviser på bordet, før et indgreb accepteres. I

praksis gennemføres indgreb i dag helt på industriens

præmisser gennem frivillige aftaler, som måske, måske ikke,

følges af virksomhederne.

Risikoen for, at fortidens synder vil stige i fremtiden,

vokser, fordi problemerne i langt højere grad end tidligere nu af

erhvervslivet kræves dokumenteret, før der kan skrides ind.

Denne udvikling taler for indførelse af en

forsikringsordning blandt de industrier, som med rette kan udpeges som dem,

der kan formodes at producere fortidens synder. En forsikringsordning, hvor

udgiften til fremtidens oprydninger betales af de nuværende industrier,

som nyder godt af manglende indgreb i dag.

Enhedslisten foreslår på denne baggrund

indført et gebyr for en godkendelse af en listevirksomhed knyttet til

virksomhedens omsætning og øremærket til såvel en

forebyggende indsats som til fremtidige oprydninger, hvor det ikke er muligt

at udpege en økonomisk ansvarlig for en given oprydning.

Når forslaget fremlægges som led i en samlet

indsats mod kemien i dagligdagen, er det, fordi forslaget skal ses som et

forsøg på at få virksomhederne til i højere grad at

omlægge deres produktion i mere miljørigtig retning, herunder

gennem substitution af farlige og uønskede kemikalier - f.eks. ved

hjælp af nedsættelse af gebyret, såfremt der udarbejdes

konkrete planer for virksomhedens omstilling væk fra uønskede

kemikalier.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med bestemmelsen indføres der en gebyrbetaling

knyttet til den enkelte forurenende virksomheds opnåelse af en

miljøgodkendelse. Det foreslås, at gebyret opgøres

på årsbasis, og at størrelsen af gebyret som udgangspunkt

er knyttet til virksomhedens omsætning, idet denne afspejler

værdien af godkendelsen for virksomheden.

Gebyrets formål er en slags generel

forsikringsordning for de forurenende virksomheder i Danmark til

dækning af de oprydninger og problemløsninger, der fremover er

behov for grundet den nuværende forurenende industris

produktionsvilkår. Derfor skal gebyrindtægterne

øremærkes til dels via fremme af renere teknologi at forebygge,

at sådanne problemer opstår, dels til konkrete oprydninger m.v.,

hvor det ikke er muligt at få dækket omkostningerne gennem

udpegning af en økonomisk ansvarlig virksomhed eller person.

Da det nuværende danske erhvervsliv i høj

grad bygger på tidligere produktionsvilkår, som har

medført en lang række forureninger, vil en del af beløbet

endvidere kunne anvendes til oprydning efter "fortidens synder",

hvor det ikke er muligt at få dækket omkostningerne gennem

udpegning af en økonomisk ansvarlig virksomhed eller person.

PROM-sagen er et glimrende eksempel herpå.

Det foreslåede § 34, stk. 6, har til

formål at give dansk erhvervsliv et økonomisk incitament til at

fremme omstillingen af deres produktionsvilkår i retning af renere

teknologi og med stadig mindre forbrug af uønskede kemikalier.

Forslaget indebærer, at det årlige gebyr kan nedsættes,

såfremt virksomheden udarbejder en konkret plan for omstilling til

renere teknologi med udfasning af uønskede kemikalier og resultaterne

herfra kan dokumenteres. I særlige tilfælde skal

brancheforeninger kunne indgå tilsvarende aftaler på branchens

vegne.

Til nr. 2

Med bestemmelsen indføres mulighed for, at

myndighederne kan stille både konkrete og generelle krav om udfasning

af uønskede kemikalier i virksomhedens produktion og produkter. For

så vidt angår nærmere definition af uønskede

kemikalier, henvises til det samtidig hermed fremsatte L 179 om ændring

af lov om kemiske stoffer og produkter. Som forudsætning for at

opnå en miljøgodkendelse skal den enkelte virksomhed endvidere

acceptere at udarbejde en årlig rapport om anvendelsen af

uønskede kemikalier i virksomhedens produktion samt en

tilhørende plan for udfasning heraf. Det foreslås, at denne

rapport indarbejdes som en del af virksomhedens grønne regnskab.

Myndighederne skal kunne tage forbehold i forbindelse med

miljøgodkendelsen, så ny viden kan udløse

pålæg om ny eller hurtigere udfasning uafhængigt af,

hvornår godkendelsen planlægges revurderet.

Som forudsætning for at opnå en

miljøgodkendelse skal den enkelte virksomhed endvidere acceptere et

forpligtende samarbejde med virksomhedens ansatte og deres faglige

organisationer om en løbende vurdering af virksomhedens

substitutionsmuligheder med hensyn til at ændre arbejdsmetoder eller

anvendelse af andre stoffer og materialer, som minimerer eller

overflødiggør brugen af farlige stoffer eller stoffer, der i

øvrigt kan forringe sikkerhed eller sundhed på arbejdspladsen.

Dette samarbejde skal endvidere vurdere mulighederne for at mindske

virksomhedens belastning af det ydre miljø.

Til § 2

Lovens ikrafttræden foreslås fastsat til den

30. oktober 1999.

Skriftlig fremsættelse

Søren Kolstrup

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse. (Gebyr for godkendelse af listevirksomhed samt

substitution af uønskede stoffer som forudsætning for

godkendelse af listevirksomhed).

(Lovforslag nr. L 180).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af

22. september 1998, som ændret ved lov nr. 907 af 16. december 1998 og

lov nr. 908 af 16. december 1998, foretages følgende

ændringer:

§ 34.

Godkendelse efter dette kapitel skal fastsætte

vilkår for listevirksomhedens etablering og drift, herunder den

kontrol, som den for virksomheden ansvarlige selv skal foretage.

1.

I § 34 indsættes som nye stykker:

Stk. 2.

Godkendelsesmyndigheden kan nægte godkendelse

eller fastsætte særlige vilkår i godkendelsen, herunder

vilkår om sikkerhedsstillelse efter reglerne i § 39 a,

såfremt ansøgeren, medlemmer af ansøgerens direktion

eller bestyrelse eller andre, der kan øve bestemmende indflydelse

på virksomhedens drift, er omfattet af § 40 a.

Stk. 3.

Spørgsmål om tilladelse til udledning af

spildevand direkte til vandløb, søer eller havet fra en

listevirksomhed behandles samtidig med afgørelsen om godkendelse efter

dette kapitel og indgår i godkendelsen. Vilkår for udledningen af

spildevand behandles efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 4.

Afslag på ansøgning om godkendelse kan

ikke påklages til anden administrativ myndighed, hvis begrundelsen for

afslaget er, at lokaliseringen af virksomheden det pågældende

sted vil være i strid med bestemmelser i regionplan, kommuneplan eller

lokalplan.

»Stk. 5.

Miljø- og energiministeren fastsætter et

årligt gebyr for godkendelse af listevirksomhed.

Stk. 6.

Gebyret fastsættes i forhold til virksomhedens

omsætning, og gebyret kan nedsættes, såfremt virksomheden,

eller i særlige tilfælde en brancheforening på

virksomhedernes vegne, udarbejder en konkret plan for udfasning af

uønskede kemiske stoffer ved omstilling til renere teknologi, og

såfremt resultaterne herfra kan dokumenteres.«

2.

Efter § 35 a indsættes:

»§ 35 b.

Miljø- og energiministeren fastsætter

regler om, at der som forudsætning for godkendelse af listevirksomhed

stilles krav om, at et stof eller materiale ikke må anvendes, hvis det

indeholder uønskede kemiske stoffer, jf. den af miljø- og

energiministeren fastsatte effektliste, eller i øvrigt kan forringe

sikkerhed eller sundhed, og hvis det kan erstattes af

1) en ændret arbejdsmetode, som minimerer brugen af stoffet eller

materialet eller gør det overflødigt at anvende, eller

2) et stof eller materiale, som er mindre generende at arbejde

med.

Stk. 2.

Miljø- og energiministeren fastsætter

regler om, at der som forudsætning for godkendelse af listevirksomhed

stilles krav om, at der i et samarbejde mellem ansatte og ledelse

gennemføres en løbende vurdering af, om anvendte stoffer og

materialer kan substitueres med henblik på at forbedre

arbejdsforholdene på virksomheden og belastningen af det eksterne

miljø. Der kan heri indgå krav om, at virksomheden i tilknytning

til det grønne regnskab, jf. § 35 a, skal udarbejde et

særligt afsnit, som belyser virksomhedens forbrug af uønskede

kemiske stoffer og produkter samt status for virksomhedens

substitutionsbestræbelser.«

§ 2

Loven træder i kraft den 30. oktober 1999.

Lignende dokumenter