Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Sanktioner, renter, tilbagebetaling m.v.)

1999/1 BTL 161Betænkning over lovforslagFolketinget14. april 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Arbejdsmarkedsudvalget den 12. april 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Sanktioner, renter,

tilbagebetaling m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række

møder og har herunder stillet spørgsmål til

arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Udvalget har haft et møde med professor Gorm

Toftegaard Nielsen, Aarhus Universitet, vedrørende lovforslagets

sanktionsbestemmelser.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse

fra Socialpædagogernes Landsdækkende

Arbejdsløshedskasse.

Der er af arbejdsministeren og af et mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal

(Socialdemokratiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og

Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse

med de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative

Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet stemmer dog for det under nr. 5 stillede

ændringsforslag.

Lovforslaget indeholder flere forskellige elementer, og

mindretallet har derfor foretaget en samlet afvejning i forhold til de

Læs alt

elementer, Venstre og Det Konservative Folkeparti kan støtte, og de

elementer, der ikke kan støttes.

Venstre og Det Konservative Folkeparti kan støtte

indførelsen af regler om forrentning ved forsinket udbetaling af

ydelser fra a-kasserne til medlemmer samt om forrentning af beløb, som

medlemmer har modtaget med urette og derfor skal betale tilbage. Venstre og

Det Konservative Folkeparti kan ligeledes støtte den ændring,

der giver mulighed for dispensation til medlemmer, som på grund af

sygdom hen over 60-års-dagen kan miste muligheden for at overgå

til efterløn.

Vedrørende den del af lovforslaget, der indeholder

lempelser af sanktionerne over for medlemmer, som uberettiget har modtaget

dagpenge eller andre ydelser fra en a-kasse, har Venstre og Det Konservative

Folkeparti følgende bemærkninger:

I 1998 blev der nedsat et udvalg under

Landsarbejdsrådets Arbejdsudvalg med deltagelse af Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsmarkedets parter. Udvalget fik

til opgave at komme med forslag til nye regler eller løsninger, der

kunne imødekomme den fremførte kritik af de eksisterende regler

særligt i forhold til, at svigsslettelse kan få meget

vidtgående følger for det enkelte medlem, f.eks. i relation til

retten til efterløn, samt at sanktionerne rammer ledige medlemmer

hårdest, men kan være uden virkning for et medlem med langvarig

beskæftigelse. Som det også er fremført i lovforslagets

bemærkninger, var der enighed i udvalget om en række overordnede

principper, herunder at muligheden for at slette et medlem for svig som

udgangspunkt bør afskaffes, men at dette ikke bør føre

til generel ændring af sanktionsniveauet. Dette er ikke blevet fulgt,

idet lovforslaget lægger op til generelle lempelser af sanktionerne.

Lovforslaget burde på dette område alene have sikret, at

slettelse af a-kassen for svig som hovedregel blev erstattet af effektive

karantæneregler og kun taget i anvendelse i gentagelsestilfælde.

Herudover burde lovforslaget have sikret, at sanktioner ikke får

urimeligt ulige konsekvenser, afhængig af om man er ledig eller i

beskæftigelse. Det generelle sanktionsniveau bør herudover

fastholdes.

Endelig retter lovforslaget opmærksomheden mod den

tilfældighed, der ligger i reglerne for opgørelse af,

hvornår dagpengeudbetalingen skal standses i forbindelse med

overenskomstkonflikter, ved at a-kassens organisation er afgørende for

opgørelsen afhængig af, om der er tale om centrale eller

decentrale a-kasser. Denne tilfældighed bør ikke løses

ved en central opgørelse på landsplan, som det er

foreslået i lovforslaget. I stedet burde der gælde decentrale

opgørelser, f.eks. opgjort på amtsplan. Dette vil være i

større overensstemmelse med realiteterne på det danske

arbejdsmarked.

Til trods for at der er elementer i dette lovforslag,

mindretallet kan støtte, medfører en samlet afvejning, at

Venstre og Det Konservative Folkeparti ikke kan stemme for lovforslaget.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis og

Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Mindretallet stemmer for lovforslaget, fordi det lemper

enkelte elementer i det urimeligt hårde sanktionssystem over for

a-kassemedlemmer, der bevidst eller ubevidst kommer i konflikt med

dagpengelovgivningen.

Specielt hæfter mindretallet sig ved lempelsen af

reglerne om sletning for svig, af den generelle nedsættelse af

karantænebestemmelserne, af rentetilskrivningen, hvis a-kasserne

udbetaler dagpenge for sent, og af mulighederne for at tage hensyn til

formildende omstændigheder i svigssager.

Men på en række punkter mener mindretallet, at

lovforslaget ikke løser åbenlyse problemer. Derfor har

mindretallet stillet eller tiltrådt de stillede

ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Dansk Folkepartis medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling. Mindretallet stemmer dog for det under nr. 5 stillede

ændringsforslag.

Efter ministerens besvarelse og gennemgang af

høringssvarene finder Dansk Folkeparti, at de foreslåede

ændringer medfører for stor risiko for en stigning i antallet af

sager om svig over for kasserne i forbindelse med udbetaling af dagpenge.

Ændringsforslag

Til §1

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal

(SF):

1) I den under nr. 16 foreslåede affattelse af

§ 86 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»

Stk. 11. I

tilfælde, hvor der er et klart misforhold mellem medlemmets forseelse

og tilbagebetalingsbeløbet, eller i tilfælde, hvor medlemmet

ville have haft ret til et andet forsørgelsesgrundlag i den periode,

hvor medlemmet uretmæssigt fik ydelse fra kassen, kan kassen indstille

til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, at

tilbagebetalingsbeløbet nedsættes forholdsmæssigt.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen afgør på

baggrund af indstillingen, i hvilket omfang tilbagebetalingsbeløbet

skal nedsættes.«

Stk. 11-15 bliver herefter stk. 12-16.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S,

SF, CD, RV, EL og KRF):

2) I den under nr. 18 foreslåede affattelse af

§ 87, stk. 3, 2. pkt., ændres »5

år« til: »2 år«.

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal

(SF):

3) I den under nr. 18 foreslåede affattelse af

§ 87, stk. 4, udgår 2. pkt.

4) I den under nr. 18 foreslåede affattelse af

§ 87 affattes stk. 5 således:

»

Stk. 5. Hvis direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen afgør, at medlemmet har gjort sig

skyldig i svig eller anden forseelse over for kassen, kan direktøren

samtidig pålægge kassen at indstille udbetalinger af ydelser til

medlemmet, bortset fra kursusgodtgørelse, fra

afgørelsestidspunktet.«

Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 2

5) I stk. 1, 2, 4 og 5 ændres »1. april« til: »1. juli«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Der opstår i utallige situationer kraftige

misforhold mellem begåede forseelser og de

tilbagebetalingsbeløb, der kræves af medlemmet, og lovforslaget

tager heller ikke højde for, at mange medlemmer i perioder, hvor de

uretmæssigt har modtaget dagpenge, kan have ret til andet

forsørgelsesgrundlag.

Derfor foreslås, at direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan nedsætte

tilbagebetalingsbeløbet efter indstilling fra kassen.

Til nr. 2

Bemærkninger

Det foreslås at fastholde forældelsesfristen

på 2 år for en idømt karantæne efter de

gældende regler.

Forældelsesfristen på 5 år ifølge

lovforslaget vil kunne indebære, at medlemmer med langvarig stabil

beskæftigelse vil have en karantæne stående i betydelig

længere tid end det ene år, en svigsslettelse udelukker

dagpengeretten efter de gældende regler.

Til nr. 3 og 4

Endelig er det fortsat et stort problem med den manglende

retssikkerhed i sanktionssystemet. Det er fortsat tilfældet, at en

a-kasse i tilfælde af mistanke om svig eller anden forseelse skal

standse udbetalingen af ydelser, før sagen er afgjort. Med andre ord

straffes medlemmet, før vedkommende er dømt. Dette er i

modstrid med almindelige demokratiske retsprincipper.

Til nr. 5

Det foreslås at ændre lovens

ikrafttrædelsesdato fra den 1. april til den 1. juli 2000. Endvidere

foreslås, at virkningstidspunktet for lovforslagets regler om

forrentning af efterbetalings- og tilbagebetalingsbeløb samt de

ændrede regler om sanktion ligeledes ændres fra den 1. april til

den 1. juli 2000.

Ved ændringsforslaget sikres, at de nye

administrative regler kan være udsendt i rimelig tid inden lovens

ikrafttræden, og at a-kasserne får tilstrækkelig tid til at

etablere de nødvendige edb-systemer til brug for renteberegning af

efterbetalings- og tilbagebetalingskrav.

Poul Erik Dyrlund (S)

fmd.

Ole Vagn Christensen (S) Carsten Hansen (S)

Bjarne Laustsen (S) Anne-Marie Meldgaard (S)

Ole Sohn (SF) nfmd. Susanne Clemensen (CD)

Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)

Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V)

Ulla Tørnæs (V) Jens Vibjerg (V)

Knud Erik Kirkegaard (KF)

Pia Christmas-Møller (KF) Mogens Andreasen (DF)

Ole M. Nielsen (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Lignende dokumenter