Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om straffeloven og udlændingeloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. april 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om straffeloven og udlændingeloven
(Kvindelig omskæring)
justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. marts 2003 og var til 1.
behandling den 3. april 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til
behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og justitsministeren sendte den 18. december 2002 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del bilag 453. Den 12. marts 2003 sendte
justitsministeren
indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Somali Relief Association (SORA) og Somaliske
Kvinde Samfund i Danmark (SKS). Justitsministeren har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Somali Relief Association (SORA) og Somaliske Kvinde
Samfund i Danmark (SKS) mundtligt over for udvalget redegjort for deres
holdning til lovforslaget.
Samråd
Læs alt
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til
mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget.
Justitsministerens talepapir til brug for samrådet er optrykt som bilag til
betænkningen.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til justitsministeren, 1
spørgsmål til udenrigsministeren og 1 spørgsmål til udenrigsministeren og
justitsministeren til skriftlig besvarelse. Ministrene har besvaret de
stillede
spørgsmål. Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar
herpå
er optrykt som bilag til betænkningen. Spørgsmålene til udenrigsministeren og
dennes besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.
2. Emner, som udvalget især har beskæftiget
sig med
Den valgte lovgivningsmodel
Retsudvalget har på baggrund af særudtalelsen fra Gorm
Toftegaard Nielsen i Jurisdiktionsudvalgets udtalelse af 25. februar 2003
vedrørende Justitsministeriets udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven (omskæring af kvinder) behandlet den lovtekniske udformning af
lovforslaget. Der henvises i den forbindelse til justitsministerens svar på
spørgsmål 2 og justitsministerens talepapir til samrådet med udvalget den 25.
april 2003 (optrykt som henholdsvis bilag 2 og 3 til betænkningen).
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) bemærker,
at flertallet på denne baggrund kan tilslutte sig den med lovforslaget valgte
lovgivningsmodel.
Et mindretal i udvalget (DF) tager den valgte lovgivningsmodel
til efterretning, idet Dansk Folkeparti bemærker, at Dansk Folkeparti ville
have foretrukket en lovgivningsmodel, som indeholdt i det af Dansk Folkeparti
fremsatte lovforslag nr. L 94 (Forslag til lov om forbud mod omskæring af
kvinder).
Oplysningsindsatsen
Af justitsministerens svar på spørgsmål 3 (L 183 bilag 16)
fremgår bl.a.:
»
Justitsministeriet kan
i øvrigt henvise til pkt. 3.6. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget,
hvoraf fremgår, at regeringen i efteråret 2002 nedsatte en tværministeriel
arbejdsgruppe med henblik på en hurtig undersøgelse af, om den hidtidige
oplysningsindsats
bør forbedres, og om der er behov for at ændre gældende regler og
retningslinjer
om sundhedspersonales og kommunale myndigheders muligheder for at gribe ind,
hvis man bliver bekendt med, at en pige eller ung kvinde risikerer omskæring.
Af arbejdsgruppens rapport fra januar 2003 fremgår, at
arbejdsgruppen finder, at der er behov for målrettet at informere de
forskellige faggrupper om, hvad deres forpligtelser og handlemuligheder efter
den gældende lovgivning er. Her tænkes særligt på pligten til at underrette
de
sociale myndigheder og brugen af sociale foranstaltninger.
Arbejdsgruppen foreslår på den baggrund, at der udarbejdes en
pjece til sundheds-, skole- og øvrigt pædagogisk personale, der opfordrer til
opmærksomhed på området, herunder opmærksomhed om eventuelle konkrete
faresignaler, f.eks. i forbindelse med rejseplaner mv. vedrørende ture til
hjemlandet. Endvidere foreslås en forstærket oplysningsindsats over for
befolkningsgrupper her i landet, som har tradition for omskæring. Formålet
hermed bør være at bistå, styrke og udbygge de eksisterende lokalgrupper og
netværk mod omskæring. Arbejdsgruppen foreslår også, at
Undervisningsministeriets pædagogiske konsulenter for de frie grundskoler
kontakter skoler med somaliske elever og vejleder skolens personale om
temaet.
Endelig anbefales det, at information om omskæring bl.a. lægges på
hjemmesiden
Kvinde Finfo.
Socialministeren har i lyset af arbejdsgruppens anbefalinger
indbudt relevante aktører til en drøftelse om den fremtidige indsats på
området.
«
Udvalget noterer sig de intentioner, som regeringen har
tilkendegivet om en fortsat indsats for at oplyse mennesker, der bor i
Danmark,
om, at omskæring af piger er ulovligt og meget skadelig for barnet og dets
mulighed for en god tilværelse. Udvalget understreger betydningen af en
forstærket målrettet oplysningsindsats på området og opfordrer
justitsministeren til at orientere Retsudvalget om resultatet af drøftelserne
om den fremtidige indsats, når disse er afsluttet.
Lovforslaget retter sig mod handlinger, ikke
bestemte befolkningsgrupper m.v.
Udvalget har endvidere i anledning af foretrædet fra SORA
(Somali Relief Association) og SKS (Somaliske Kvinde Samfund i Danmark)
bemærket sig justitsministerens svar på spørgsmål 5, hvoraf det bl.a.
fremgår,
at lovforslaget ikke er rettet alene mod bestemte befolkningsgrupper eller
mod
personer med en bestemt religiøs overbevisning. Den foreslåede bestemmelse §
245 a i straffeloven omfatter således kvindelig omskæring, uanset hvem der
foretager omskæringen, og den foreslåede ændring af § 7 indebærer, at danske
statsborgere og personer, der er bosat i den danske stat, som overtræder den
foreslåede § 245 a, kan straffes her i landet, selv om den pågældende
handling
ikke er strafbar i det land, hvor handlingen er foretaget.
Udvalget understreger, at det er således er handlingen, som
lovforslaget retter sig mod, og ikke nogle bestemte befolkningsgrupper m.v.
Den internationale indsats
Udvalget bemærker, at udvalget er opmærksom på, at vedtagelsen
af dette lovforslag ikke i sig selv ændrer på forholdene i de lande, hvor
omskæring af piger fortsat finder sted.
Udvalget henviser til Børnekonventionens artikel 24, stk. 3,
hvorefter del~ta~ger~landene skal tage alle effektive og passende
foranstaltninger for at afskaffe traditionsbundne ritualer, som er skadelige
for børns sundhed. Udvalget noterer sig, at konventionens bestemmelse om
»
traditionsbundne ritualer, som er skadelige
for børns sundhed
«
efter
Justitsministeriets opfattelse bl.a. omfatter omskæring af piger, idet
kvinde~lig
omskæring har lemlæstende karakter og ikke i noget tilfælde kan være lægeligt
begrundet. Børnekomiteen, som er oprettet i henhold til Børnekonventionen, og
som er tillagt kompetence til at påse, at medlemsstaterne efterlever deres
forpligtelser i henhold til konventionen, har i bemærkninger og anbefalinger
til deltagerlandenes periodiske rapporter ved flere lejligheder udtrykt sin
dybe bekymring over den praksis vedrørende omskæring af piger, der fortsat
eksisterer i visse deltagerstater. Det må på den baggrund antages, jf.
justitsministerens svar på spørgsmål 4, at der også efter Børnekomiteens
opfattelse gælder en konventionsmæssig forpligtelse for deltagerstaterne til
at
gribe ind over for tilfælde af omskæring af piger.
Udenrigsministerens redegørelse for behandlingen af spørgsmålet
om kvindelig omskæring i FN-regi samt om dansk støtte til internationale
projekter m.v. rettet mod kvindelig omskæring i de lande, hvor omskæring
praktiseres, er optrykt som bilag 4 til betænkningen.
Udvalget opfordrer regeringen til i FN-regi, herunder i
internationale konferencer m.v., i videst muligt omfang at medvirke til at
fremme beslutninger, initiativer m.v., som kan medvirke til at kvindelig
omskæring på internationalt og nationalt plan bekæmpes og udryddes.
Udvalget opfordrer endvidere regeringen til at prioritere støtte
til lokale projekter og kampagner, som med inddragelsen af lokale ngo’er
retter
sig mod kvindelig omskæring bl.a. ved at udbrede kendskabet til
Børnekonventionen og omskæringens virkninger for kvinder og piger.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller
lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Dansk Folkeparti indstiller lovforslaget til vedtagelse med den
bemærkning, at Dansk Folkeparti har arbejdet for dette forbud siden 1996-97.
Det må hilses med glæde, at den politiske modstand, der har været fra S, SF,
RV, EL m.fl., nu er overvundet, så forbuddet omsider kan blive gældende.
Folketinget kunne have valgt at tilslutte sig Dansk Folkepartis
lovforslag nr. L 94, der blev fremsat allerede i november måned 2002.
Desværre
blev lovforslaget forkastet, med den begrundelse at forbuddet skulle indføres
via en særlov som i Norge og Sverige.
Dansk Folkeparti imødekom den kritik og stillede ændringsforslag
til L 94, hvis hovedformål var, at reglerne indsættes i straffeloven, således
at der var fuldstændig identitet mellem Dansk Folkepartis forslag og
regeringens. Beklageligvis foretrak et flertal af Folketingets partier at
afvente regeringens lovforslag nr. L 183, selv om der derved er sket en
forsinkelse.
Det er med stor undren, at Dansk Folkeparti må konstatere, at
justitsministeren har valgt at sende lovforslaget i høring blandt 39
organisationer og foreninger inden fremsættelsen, med den begrundelse at
regeringen ønskede at sikre lovkvaliteten. Dansk Folkeparti mener, at der er
tale om et unødvendigt nøleri, og at det ikke er udtryk for rettidig omhu.
Dansk Folkeparti er enig i, at lovkvaliteten skal sikres, men mener, at
høringsrunden burde have været foretaget sideløbende med fremsættelsen, så
Danmark så hurtigt som muligt kan få en klar lovgivning på området.
Begrundelsen for en udskydelse er ikke tilnærmelsesvis så stærk
som den saglige argumentation, der i årevis er fremført i forhold til dette
lovforslag, bl.a. af herboende somaliske kvinder, der i fuld offentlighed er
stået frem og har fortalt, at omskæringer finder sted blandt herboende
somaliske familier. Sådanne udtalelser viser, at der er et reelt behov for at
fremskynde lovstramningen.
Dansk Folkeparti forventer, at regeringen gennem vejledninger og
instruktion til underordnede myndigheder, bl.a. inden for sundheds- og
skolevæsen, vil sikre, at det meget konsekvent bliver overvåget, at der ikke
sker overtrædelser af forbuddet uden strafopfølgning, ligesom det bør
præciseres, at skolelæger og andre medarbejdere inden for sundhedsområdet
skal
indberette til myndighederne, hvis de får mistanke om lovovertrædelser. Dansk
Folkeparti vil endvidere opfordre til, at regeringen om ca. 2 år evaluerer,
hvordan loven er overholdt.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Inge Dahl-Sørensen (V)
Birthe Rønn Hornbech (V)
nfmd.
Karsten Nonbo (V)
Freddy Dam (V)
Per Dalgaard (DF)
Peter Skaarup (DF)
Helge Adam Møller (KF)
Lars Barfoed (KF)
Jann Sjursen (KRF)
Frode Sørensen (S)
Lissa Mathiasen (S)
Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S)
Sandy Brinck (S)
Anne Baastrup (SF)
fmd.
Elisabeth Arnold (RV)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 183
Bilagsnr.
Titel
1
Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra
justitsministeren
2
Henvendelse af 1/4-03 fra SORA & SKS
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 1/4-03 fra SORA
& SKS, til justitsministeren
4
Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget
5
Spm. 2 om at redegøre nærmere for lovforslagets
udformning, herunder især, hvordan ministeren forholder sig til
mindretalsudtalelsen
fra Gorm Toftegaard Nielsen i Jurisdiktionsudvalgets udtalelse, til
justitsministeren
6
Orientering om rapport fra den tværministerielle
arbejdsgruppe om kvindelig omskæring, januar 2002
7
1. udkast til betænkning
8
2. udkast til betænkning
9
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 1/4-03 fra
SORA & SKS, fra justitsministeren
10
Svar på spm. 2 om at redegøre nærmere for lovforslagets
udformning, herunder især, hvordan ministeren forholder sig til
mindretalsudtalelsen fra Gorm Toftegaard Nielsen i Jurisdiktionsudvalgets
udtalelse, fra justitsministeren
11
Samrådsspm. A om besvarelsen af spørgsmål 2, jf. L 183
bilag 10, til justitsministeren
12
Dokumenter afleveret af SORA & SKS i forbindelse med
foretræde for udvalget den 10/4-03
13
Henvendelse dateret 6/4-03 fra SORA
14
Spm. 3 om kommentar til henvendelser fra SORA & SKS
(bilag 12 og 13), til justitsministeren
15
3. udkast til betænkning
16
Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelser fra SORA
& SKS (bilag 12 og 13), fra justitsministeren
17
Høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder
18
Spm. 4 om, i hvilket omfang spørgsmålet om kvindelig
omskæring har været behandlet i FN-regi, til udenrigsministeren og
justitsministeren
19
Spm. 5 om at præcisere, at lovforslaget ikke er rettet
alene mod bestemte befolkningsgrupper, til justitsministeren
20
Spm. 6 om oplysninger om dansk støtte til internationale
projekter m.v. rettet mod kvindelig omskæring i de lande, hvor omskæring
praktiseres, til udenrigsministeren
21
Ministerens talepapir til samrådet den 25/4-03 om
samrådsspørgsmål A, jf. L 183 bilag 11
22
Svar på spm. 4 om, i hvilket omfang spørgsmålet om
kvindelig omskæring har været behandlet i FN-regi, fra justitsministeren
Svar på spm. 5 om at præcisere, at lovforslaget ikke er
rettet alene mod bestemte befolkningsgrupper, fra justitsministeren
23
Svar på spm. 4 om, i hvilket omfang spørgsmålet om
kvindelig omskæring har været behandlet i FN-regi, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 6 om oplysninger om dansk støtte til
internationale projekter m.v. rettet mod kvindelig omskæring i de lande, hvor
omskæring praktiseres, fra udenrigsministeren
24
4. udkast til betænkning
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og
dennes besvarelse heraf
Spørgsmålet og svar er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål
2:
»
Ministeren bedes
redegøre nærmere for lovforslagets udformning, herunder især hvordan
ministeren
forholder sig til mindretalsudtalelsen fra Gorm Toftegaard Nielsen i
Jurisdiktionsudvalgets udtalelse.
«
Svar:
I sin særudtalelse kritiserer professor Gorm Toftegaard Nielsen
den tekniske udformning af lovforslaget ud fra to hovedsynspunkter:
Med hensyn til forslaget om at indføre en særlig bestemmelse i
straffelovens § 245 a om kvindelig omskæring anfører Gorm Toftegaard
Nielsen, at det er i modstrid med strafferetlig lovgivningstradition at
vedtage
en bestemmelse om kriminalisering af et forhold, der allerede er klart
strafbart efter andre bestemmelser, når lovgiver ikke ønsker at ændre
strafferammen.
I lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 4.3 er der
redegjort for begrundelsen for forslaget om at indføre en særskilt
bestemmelse
om straf for omskæring af piger og unge kvinder. Som det fremgår heraf, er
kvindelig omskæring i dag strafbart efter straffelovens voldsbestemmelser
(§§ 244-246). Hovedformålet med den foreslåede særbestemmelse i § 245 a
er
således ikke en egentlig nykriminalisering, men at sende et klarere signal
til
de berørte befolkningsgrupper her i landet og dermed bl.a. understøtte den
forebyggende oplysningsindsats over for disse grupper.
Den foreslåede bestemmelse afklarer imidlertid også visse
tvivlsspørgsmål, som kunne opstå med hensyn til anvendelsen af de almindelige
voldsbestemmelser. Det gælder navnlig i forbindelse med den mildeste form for
kvindelig omskæring, hvorved slimhindefolden over klitoris fjernes såkaldt
sunnaomskæring hvor det næppe helt kan udelukkes, at der efter
omstændighederne vil kunne være tvivl om, hvorvidt det konkrete forhold skal
henføres under straffelovens § 244 eller § 245, og hvor der
eventuelt
også vil kunne opstå spørgsmål om betydningen af et samtykke til indgrebet,
idet samtykke til et legemsangreb i nogle tilfælde kan medføre, at angrebet
ikke er retsstridigt.
Den foreslåede
bestemmelse er endvidere udformet således, at enhver form for kvindelig
omskæring vil være strafbar med en strafferamme, der svarer til straffelovens
§ 245 om legemsbeskadigelse mv. dvs. fængsel i indtil 6 år og
således,
at de groveste tilfælde ligesom i dag vil kunne være omfattet af
straffelovens
§ 246 med en strafferamme på fængsel i indtil 10 år.
For så vidt angår den mildeste form for kvindelig omskæring, har
Justitsministeriet herved navnlig lagt vægt på, at der efter oplysninger fra
Sundhedsstyrelsen bl.a. på grund af de anatomiske forhold omkring klitoris
vil
være meget betydelig risiko for mere omfattende skader også ved denne form
for
omskæring, og at det næppe forekommer i praksis, at dette indgreb foretages,
uden at der også fjernes en del af klitoris.
Af samme grund samt i øvrigt under hensyn til de alvorlige
skader og andre helbredsmæssige følger, som indgrebet kan have bør der
efter
Justitsministeriets opfattelse ikke kunne gives samtykke til nogen form for
kvindelig omskæring med den virkning, at indgrebet bliver straffrit.
Justitsministeriet har fundet det rigtigst, at dette fastslås i loven, jf.
ordene
»
med eller uden samtykke
«
i den foreslåede bestemmelse.
Gorm Toftegaard Nielsen anfører dernæst, at omskæring, der foretages
i udlandet, allerede efter de gældende regler om straffemyndighed i
straffelovens § 8, nr. 2, kan straffes her i landet, selv om handlingen er
foretaget i et land, hvor kvindelig omskæring ikke er strafbart. Efter Gorm
Toftegaard Nielsens opfattelse er der på den baggrund ikke behov for at
fravige
kravet om dobbelt strafbarhed i straffelovens § 7 i sager om kvindelig
omskæring. Gorm Toftegaard Nielsen foreslår dog, at retstilstanden præciseres
ved i § 8, nr. 2, at tilføje en henvisning til forældres pligt til at
beskytte
deres børn, jf. forældremyndighedslovens regler herom.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.2,
indebærer kravet om dobbelt strafbarhed, at legemsbeskadigelse, som er
foretaget i udlandet, kun kan straffes her i landet, hvis handlingen også er
strafbar i det pågældende land. Det anføres endvidere, at der i den juridiske
litteratur har været rejst spørgsmål om, hvorvidt kvindelig omskæring, som
foretages i et land, hvor det ikke er strafbart, uanset reglen i
straffelovens
§ 7 vil kunne straffes her i landet i medfør af straffelovens § 8,
nr. 2.
Efter denne bestemmelse kan handlinger, som er foretaget i
udlandet, straffes her i landet, uanset hvor gerningsmanden hører hjemme, og
uanset om handlingen er strafbar i det pågældende land, hvis handlingen
»
krænker en forpligtelse, som det ifølge lov
påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet
« .
Bes
Bestemmelsen kan sammenholdes med forældremyndighedslovens § 2,
stk. 2, hvorefter den, som har forældremyndigheden over et barn, har
pligt
til at beskytte barnet mod krænkende behandling.
Der foreligger ikke domstolsafgørelser om spørgsmålet, men som
anført i lovforslagets bemærkninger må det efter Justitsministeriets
opfattelse
anses for tvivlsomt, om straffelovens § 8, nr. 2, kan anvendes ved
omskæringer, der foretages i udlandet.
Gorm Toftegaard Nielsens forslag går som nævnt ud på at fastslå
i straffeloven, at den pligt til at beskytte børn mod krænkende behandling,
som
efter forældremyndighedsloven påhviler forældremyndighedens indehaver, også
gælder, hvis barnet befinder sig i udlandet.
Denne løsning ville imidlertid efter Justitsministeriets
opfattelse ikke skabe den klare retsstilling, som der er behov for navnlig
med
henblik på at understøtte den forbyggende indsats mod kvin~delig omskæring.
En
sådan lovændring, der bygger på den generelle omsorgspligt efter
forældremyndig~hedsloven,
ville indebære en bredere, men samtidig noget ubestemt afgrænsning af dansk
straf~femyndighed, fordi der vil kunne være tvivl om den konkrete rækkevidde
af
omsorgspligten i forskellige situationer.
Hertil kommer, at en bestemmelse om straffemyndighed baseret på
forældremyndighedsloven under alle omstændigheder kun ville kunne anvendes
over
for den omskårne piges forældre, ikke over for andre personer, herunder
familiemedlemmer, der har foretaget omskæringen eller medvirket hertil i
udlandet.
Justitsministeriet har på den anførte baggrund fundet, at
straffelovens § 8, nr. 2, ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for dansk
straffemyndighed i sager om omskæring af piger og unge kvinder.
Jurisdiktionsudvalget, med undtagelse af Gorm Toftegaard Nielsen, har
tilsluttet sig denne opfattelse.
Det er fremhævet i lovforslagets bemærkninger, at der ikke kan
sluttes modsætningsvis fra den foreslåede nye bestemmelse i § 7,
stk. 3, i forhold til bestemmelsen i straffelovens § 8, nr. 2.
Bestemmelsen i § 8, nr. 2, vil således fortsat kunne udgøre grundlaget
for
dansk straffemyndighed i sager om andre overgreb, som herboende forældre
måtte
begå i udlandet mod deres børn.
Bilag 3
Justitsministerens talepapir til brug for besvarelsen
af samrådsspørgsmål A den 25. april 2003
Talepapiret er optrykt efter ønske fra udvalget.
Udkast til tale
til ministeren til brug for besvarelsen af
spørgsmål A (L 183 bilag 11) i samrådet i Folketingets Retsudvalg den 25.
april 2003
Spørgsmål A:
»Ministeren bedes uddybe besvarelsen af spørgsmål nr. 2, jf. L
183 bilag 10.«
Besvarelse:
Ved spørgsmål nr. 2 af 4. april 2003 anmodede Retsudvalget mig
om at redegøre nærmere for lovforslagets udformning, herunder især, hvordan
jeg
forholder mig til den mindretalsudtalelse, som professor Gorm Toftegaard
Nielsen afgav i forbindelse med Jurisdiktionsudvalgets udtalelse om
lovforslaget om kvindelig omskæring.
Jeg har besvaret spørgsmål nr. 2 skriftligt den 8. april, og
Retsudvalget har nu bedt mig uddybe besvarelsen under dette samråd.
Indledningsvis kan jeg sige, at vi i Justitsministeriet har
overvejet den nærmere udformning af lovforslaget meget nøje. Det kommer næppe
bag på de tilstedeværende, for som forløbet i Retsudvalget omkring denne sag
jo
også har vist, er der flere mulige måder at skrue den lovændring sammen på,
som
et bredt flertal finder er nødvendig.
Justitsministeriets overvejelser om de forskellige mulige
løsningsmodeller er anført i punkt 4.2 og 4.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Udvalget har bedt mig om særligt at forholde mig til det
forslag, som professor Gorm Toftegaard Nielsen er kommet med i en
særudtalelse
til Jurisdiktionsudvalgets udtalelse om lovforslaget. Jurisdiktionsudvalgets
udtalelse er optrykt som bilag 1 til lovforslaget, og som det fremgår heraf,
har Jurisdiktionsudvalgets øvrige 11 medlemmer tilsluttet sig, at den
tilsigtede udvidelse af dansk straffemyndighed i forhold til kvindelig
omskæring,
der foretages i lande, hvor det ikke er strafbart, sker ved en ændring af
bestemmelsen i straffelovens § 7 om dobbelt strafbarhed.
Gorm Toftegaard Nielsen er som nævnt fremkommet med en
særudtalelse. I denne særudtalelse kritiserer professor Gorm Toftegaard
Nielsen
den tekniske udformning af lovforslaget ud fra to hovedsynspunkter:
Med hensyn til forslaget om at indføre
en særlig bestemmelse
i straffelovens § 245 a
om kvindelig omskæring skriver Gorm Toftegaard
Nielsen, at det er i modstrid med strafferetlig lovgivningstradition at
vedtage
en bestemmelse om kriminalisering af et forhold, der allerede er klart
strafbart efter andre bestemmelser, når lovgiver ikke ønsker at ændre
strafferammen.
Det har Gorm Toftegaard Nielsen isoleret set ret i, men i dette
tilfælde er der efter min opfattelse en god begrundelse for den valgte model.
Under punkt 4.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger er der redegjort
detaljeret for Justitsministeriets overvejelser herom.
Som det fremgår heraf, er kvindelig omskæring i dag strafbart
efter straffelovens voldsbestemmelser, der findes i §§ 244-246.
Hovedformålet med den foreslåede særbestemmelse i § 245 a er
således ikke en egentlig nykriminalisering. Hovedformålet er derimod at sende
et klarere signal til de berørte befolkningsgrupper her i landet og dermed
bl.a. understøtte den forebyggende oplysningsindsats over for disse grupper.
Men hertil kommer så, at den foreslåede bestemmelse også
afklarer nogle retlige tvivlsspørgsmål, som kunne opstå med hensyn til
anvendelsen af de almindelige voldsbestemmelser. Det gælder især i
forbindelse
med den mildeste form for kvindelig omskæring såkaldt sunnaomskæring hvor
det næppe helt kan udelukkes, at der efter omstændighederne vil kunne være
tvivl om, hvorvidt det konkrete forhold skal henføres under straffelovens
§ 244 eller § 245, og hvor der derfor eventuelt også vil kunne
opstå
spørgsmål om betydningen af et eventuelt samtykke til indgrebet. Samtykke til
et legemsangreb kan jo i nogle tilfælde medføre, at angrebet ikke er
retsstridigt.
Den foreslåede bestemmelse er udformet
sådan, at enhver form for kvindelig omskæring vil være strafbar med en
strafferamme, der svarer til straffelovens § 245 om legemsbeskadigelse
mv.
dvs. fængsel i indtil 6 år og således, at de groveste tilfælde ligesom i
dag vil kunne være omfattet af straffelovens § 246 med en strafferamme
på
fængsel i indtil 10 år.
Den mildeste form for kvindelig omskæring sunna-omskæringen
vil således ikke kunne henføres under den mildere strafferamme i
straffelovens
§ 244. Herved har jeg især lagt vægt på oplysninger fra Sundhedsstyrelsen,
som
siger, at der bl.a. på grund af kvinders anatomiske forhold vil være meget
betydelig risiko for mere omfattende skader også ved denne form for
omskæring.
Ifølge Sundhedsstyrelsen forekommer det næppe i praksis, at sunna-omskæring
foretages, uden at der også fjernes en del af klitoris.
Det er derfor efter min opfattelse vigtigt, at også denne form
for kvindelig omskæring behandles på linje med anden omskæring af piger og
unge
kvinder. Det opnås med den foreslåede særbestemmelse.
Af samme grund og i øvrigt under hensyn til de alvorlige
skader og andre helbredsmæssige følger, som indgrebet kan have bør der
efter
min opfattelse ikke kunne gives samtykke til nogen form for kvindelig
omskæring
med den virkning, at indgrebet bliver straffrit. Jeg har fundet det rigtigst,
at dette fastslås udtrykkeligt i loven. Derfor indeholder den foreslåede
straffebestemmelse ordene
»
med eller
uden samtykke
« .
De forhold, som jeg her har nævnt, og som der også er redegjort
for i bemærkningerne, taler efter min opfattelse for den valgte
lovgivningsmodel, selv om indgrebet altså allerede i dag er strafbart efter
de
gældende bestemmelser om vold og legemsbeskadigelse.
Gorm Toftegaard Nielsens andet kritikpunkt vedrører
jurisdiktionsbestemmelsen. Efter hans opfattelse kan omskæring, der foretages
i
udlandet, allerede
efter de gældende regler om straffemyndighed i
straffelovens § 8, nr. 2, straffes her i landet
, selv om handlingen er
foretaget i et land, hvor kvindelig omskæring ikke er strafbart.
Bestemmelsen i § 8, nr. 2, går ud på, at handlinger, som er
foretaget i udlandet, i visse tilfælde kan straffes her i landet, uanset hvor
gerningsmanden hører hjemme, og uanset om handlingen er strafbar i det
pågældende land. Betingelsen er, at handlingen og nu citerer jeg
bestemmelsen
-
»
krænker en forpligtelse, som det
ifølge lov påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet
« .
Staffelovsbestemmelsen må sammenholdes med
forældremyndighedslovens § 2, stk. 2. Efter denne bestemmelse har
forældremyndighedens indehaver pligt til at beskytte barnet mod krænkende
behandling.
Gorm Toftegaard Nielsen mener, at der på baggrund af disse
bestemmelser slet ikke er behov for at fravige kravet om dobbelt strafbarhed
i sager
om kvindelig omskæring, men han foreslår dog, at retstilstanden alligevel
præciseres ved, at man i straffelovens § 8, nr. 2, tilføjer en udtrykkelig
henvisning til forældrenes pligt efter forældremyndighedsloven til at
beskytte
deres børn.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er det imidlertid
efter Justitsministeriets opfattelse tvivlsomt, om domstolene i en konkret
sag
om kvindelig omskæring i udlandet, ville nå frem til, at der er dansk
straffemyndighed i medfør af straffelovens § 8, nr. 2. Der foreligger ingen
domstolsafgørelser om spørgsmålet.
Den løsning, som Gorm Toftegaard Nielsen anbefaler, lider
desuden efter min opfattelse af den svaghed, at den ikke vil skabe den klare
retsstilling, som der er behov for.
En lovændring, der blot henviser til den generelle omsorgspligt
efter forældremyndig~hedsloven, ville nemlig indebære en bred, men samtidig
ret
ubestemt afgrænsning af dansk straf~femyndighed. Der vil således kunne være
tvivl om den konkrete rækkevidde af omsorgspligten i forskellige situationer.
Den løsningsmodel, som ligger i lovforslaget, går derimod lige
til benet og begrænser sig samtidig til det problem, som lovforslaget tager
sigte på, nemlig kvindelig omskæring. Med lovforslaget fastslås det
udtrykkeligt og klart i loven, at kvindelig omskæring foretaget i udlandet af
herboende personer kan retsforfølges her i landet, uanset om omskæring er
tilladt i det pågældende land.
Hertil kommer det væsentlige forhold, at en bestemmelse om
straffemyndighed, som baseres på forældremyndighedslovens regler, jo kun
ville
kunne anvendes til at straffe den omskårne piges
forældre.
Andre personer, herunder øvrige familiemedlemmer, der har
foretaget omskæringen eller medvirket hertil, ville ikke kunne straffes. En
sådan lovændring ville efter min opfattelse være klart utilstrækkelig.
Hvis det således for eksempel er pigens herboende
bedsteforældre, onkel eller tante, der sørger for at få hende omskåret under
et
besøg i udlandet, bør der efter min opfattelse naturligvis også være mulighed
for at straffe disse familiemedlemmer for deres handlinger.
Det vil der være mulighed for med det forslag, jeg har fremsat,
men ikke, hvis man fulgte Gorm Toftegaard Nielsens forslag.
Samlet set er det min opfattelse, at formålet med dette
lovforslag opnås bedst med den lovtekniske løsning, som Justitsministeriet
har
valgt.
Bilag 4
Udvalgets 2 spørgsmål til udenrigsministeren og
dennes besvarelse heraf
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske af udvalget.
Spørgsmål 4:
Ministrene bedes
redegøre for, i hvilke omfang spørgsmålet om kvindelig omskæring har været
behandlet i FN-regi.
Svar:
Dette spørgsmål behandles til stadighed i FN-regi.
Afskaffelse af kvindelig omskæring har været drøftet på flere
internationale konferencer, herunder Verdenskonferencen om
Menneskerettigheder,
Den Internationale Konference om Befolkning og Udvikling, Den Fjerde
Verdenskvindekonference og de særlige samlinger af FNs generalforsamling om
opfølgning på den Fjerde Verdenskvindekonference og om bekæmpelse af
HIV/AIDS.
Blandt andet i opfølgning heraf drøfter FN’s Generalforsamling
hvert andet år spørgsmålet om kvindelig omskæring som led i behandlingen af
»
traditionelle eller sædvanebetingede skikke,
der har virkninger for kvinders og pigers helbred
« .
Drø
Drøftelserne i FN finder sted på baggrund af en rapport fra generalsekretæren
om de initiativer, der er taget på nationalt og internationalt plan for at
bekæmpe og udrydde kvindelig omskæring.
På den netop afsluttede 59. samling af FNs
Menneskeretskommission vedtoges en resolution om vold mod kvinder, hvori
landene opfordres til at indarbejde oplysninger om foranstaltninger til
afskaffelse af bl.a. kvindelig omskæring i landenes rapporter om opfyldelsen
af
de forskellige mennerettighedskonventioner.
Også på den 47. samling af FN’s Kvindekommission i marts 2003
blev emnet drøftet som led i en paneldiskussion om afskaffelse af alle former
for vold mod kvinder.
Desuden har CEDAW (komiteen til afskaffelse af diskrimination
mod kvinder), vedtaget en generel anbefaling vedrørende kvindelig omskæring.
Spørgsmål 6:
Hvilke oplysninger kan
udenrigsministeren eventuelt efter at have indhentet udtalelser fra andre
ministerier give om dansk støtte til internationale projekter m.v. rettet
mod
kvindelig omskæring i de lande, hvor omskæring praktiseres?
Svar:
Udenrigsministeriet udarbejdede i 1996 retningslinier for,
hvordan Danmark i sine udviklingsaktiviteter kan støtte kampen mod kvindelig
omskæring .
I de senere år har Danmark givet støtte til følgende projekter
rettet mod kvindelig omskæring:
Inter-African Commitee (IAC) mod kvindelig omskæring
har
hovedkvarter i Addis Abeba og nationale komiteer i 26 afrikanske lande. IAC
arbejder bl.a. med kampagner til bekæmpelse af kvindelig omskæring og med at
fremme uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for unge piger samt for
tidligere omskærere. I 2002 modtog IAC 750.000 kr. til bl.a. træning,
information og kommunikation i seks lande: Kenya, Niger, Tanzania, Senegal,
Sudan og Togo.
I
Egypten
har National Council for Childhood and
Motherhood modtaget 3 mio. kr. til et treårigt projekt, der har til formål at
modvirke den pression der udøves på landsbyniveau for at piger bliver
omskåret.
Det skal bl.a. ske ved at udbrede kendskabet til børnekonventionen og til
omskæringens virkninger for pigers fysiske og mentale sundhed samt oplæring
af
lokale NGOer i at bakke op om lokale og regionale aktiviteter til afskaffelse
af omskæring.
I
Burkina
Faso har Danmark siden 1996 støttet
nationalkomiteen til afskaffelse af kvindelig omskæring. For perioden 2003-05
er der ydet 3 mio. kroner til informationskampagner og lokale komiteer i 10
provinser. I
Benin
er der i perioden 1999-2000 ydet 2.1 mio. kr. til den
lokale nationalkomitè til lignende formål.
I det danske bistandsprogram i
Ghana
støttes afskaffelse
af kvindelig omskæring gennem bistanden til sundhedssektoren eller ved at
støtte NGOer, som arbejder for kvinders rettigheder, reproduktiv sundhed,
forebyggelse af HIV/AIDS.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration har oplyst, at de ikke har givet
støtte
til internationale projekter på dette område.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om forbud mod omskæring af kvinder Retsinformation · 11. april 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Dansk straffemyndighed) Retsinformation · 20. maj 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven (Gennemførelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet) Retsinformation · 29. januar 2014
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.) Retsinformation · 16. februar 2017
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), pasloven og ægteskabsloven Retsinformation · 15. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om anvendelsen af visse af De Europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande (Straf for overtrædelse af Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitiske sanktioner mod tredjelande m.v.) Retsinformation · 27. juni 2003