Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om straffeloven og udlændingeloven

2002/1 BTL 183Betænkning over lovforslagFolketinget5. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. april 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om straffeloven og udlændingeloven

(Kvindelig omskæring)

justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. marts 2003 og var til 1.

behandling den 3. april 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og justitsministeren sendte den 18. december 2002 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del bilag 453. Den 12. marts 2003 sendte

justitsministeren

indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra Somali Relief Association (SORA) og Somaliske

Kvinde Samfund i Danmark (SKS). Justitsministeren har over for udvalget

kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Somali Relief Association (SORA) og Somaliske Kvinde

Samfund i Danmark (SKS) mundtligt over for udvalget redegjort for deres

holdning til lovforslaget.

Samråd

Læs alt

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til

mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget.

Justitsministerens talepapir til brug for samrådet er optrykt som bilag til

betænkningen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til justitsministeren, 1

spørgsmål til udenrigsministeren og 1 spørgsmål til udenrigsministeren og

justitsministeren til skriftlig besvarelse. Ministrene har besvaret de

stillede

spørgsmål. Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar

herpå

er optrykt som bilag til betænkningen. Spørgsmålene til udenrigsministeren og

dennes besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

2. Emner, som udvalget især har beskæftiget

sig med

Den valgte lovgivningsmodel

Retsudvalget har på baggrund af særudtalelsen fra Gorm

Toftegaard Nielsen i Jurisdiktionsudvalgets udtalelse af 25. februar 2003

vedrørende Justitsministeriets udkast til forslag til lov om ændring af

straffeloven (omskæring af kvinder) behandlet den lovtekniske udformning af

lovforslaget. Der henvises i den forbindelse til justitsministerens svar på

spørgsmål 2 og justitsministerens talepapir til samrådet med udvalget den 25.

april 2003 (optrykt som henholdsvis bilag 2 og 3 til betænkningen).

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) bemærker,

at flertallet på denne baggrund kan tilslutte sig den med lovforslaget valgte

lovgivningsmodel.

Et mindretal i udvalget (DF) tager den valgte lovgivningsmodel

til efterretning, idet Dansk Folkeparti bemærker, at Dansk Folkeparti ville

have foretrukket en lovgivningsmodel, som indeholdt i det af Dansk Folkeparti

fremsatte lovforslag nr. L 94 (Forslag til lov om forbud mod omskæring af

kvinder).

Oplysningsindsatsen

Af justitsministerens svar på spørgsmål 3 (L 183 bilag 16)

fremgår bl.a.:

»

Justitsministeriet kan

i øvrigt henvise til pkt. 3.6. i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget,

hvoraf fremgår, at regeringen i efteråret 2002 nedsatte en tværministeriel

arbejdsgruppe med henblik på en hurtig undersøgelse af, om den hidtidige

oplysningsindsats

bør forbedres, og om der er behov for at ændre gældende regler og

retningslinjer

om sundhedspersonales og kommunale myndigheders muligheder for at gribe ind,

hvis man bliver bekendt med, at en pige eller ung kvinde risikerer omskæring.

Af arbejdsgruppens rapport fra januar 2003 fremgår, at

arbejdsgruppen finder, at der er behov for målrettet at informere de

forskellige faggrupper om, hvad deres forpligtelser og handlemuligheder efter

den gældende lovgivning er. Her tænkes særligt på pligten til at underrette

de

sociale myndigheder og brugen af sociale foranstaltninger.

Arbejdsgruppen foreslår på den baggrund, at der udarbejdes en

pjece til sundheds-, skole- og øvrigt pædagogisk personale, der opfordrer til

opmærksomhed på området, herunder opmærksomhed om eventuelle konkrete

faresignaler, f.eks. i forbindelse med rejseplaner mv. vedrørende ture til

hjemlandet. Endvidere foreslås en forstærket oplysningsindsats over for

befolkningsgrupper her i landet, som har tradition for omskæring. Formålet

hermed bør være at bistå, styrke og udbygge de eksisterende lokalgrupper og

netværk mod omskæring. Arbejdsgruppen foreslår også, at

Undervisningsministeriets pædagogiske konsulenter for de frie grundskoler

kontakter skoler med somaliske elever og vejleder skolens personale om

temaet.

Endelig anbefales det, at information om omskæring bl.a. lægges på

hjemmesiden

Kvinde Finfo.

Socialministeren har i lyset af arbejdsgruppens anbefalinger

indbudt relevante aktører til en drøftelse om den fremtidige indsats på

området.

«

Udvalget noterer sig de intentioner, som regeringen har

tilkendegivet om en fortsat indsats for at oplyse mennesker, der bor i

Danmark,

om, at omskæring af piger er ulovligt og meget skadelig for barnet og dets

mulighed for en god tilværelse. Udvalget understreger betydningen af en

forstærket målrettet oplysningsindsats på området og opfordrer

justitsministeren til at orientere Retsudvalget om resultatet af drøftelserne

om den fremtidige indsats, når disse er afsluttet.

Lovforslaget retter sig mod handlinger, ikke

bestemte befolkningsgrupper m.v.

Udvalget har endvidere i anledning af foretrædet fra SORA

(Somali Relief Association) og SKS (Somaliske Kvinde Samfund i Danmark)

bemærket sig justitsministerens svar på spørgsmål 5, hvoraf det bl.a.

fremgår,

at lovforslaget ikke er rettet alene mod bestemte befolkningsgrupper eller

mod

personer med en bestemt religiøs overbevisning. Den foreslåede bestemmelse §

245 a i straffeloven omfatter således kvindelig omskæring, uanset hvem der

foretager omskæringen, og den foreslåede ændring af § 7 indebærer, at danske

statsborgere og personer, der er bosat i den danske stat, som overtræder den

foreslåede § 245 a, kan straffes her i landet, selv om den pågældende

handling

ikke er strafbar i det land, hvor handlingen er foretaget.

Udvalget understreger, at det er således er handlingen, som

lovforslaget retter sig mod, og ikke nogle bestemte befolkningsgrupper m.v.

Den internationale indsats

Udvalget bemærker, at udvalget er opmærksom på, at vedtagelsen

af dette lovforslag ikke i sig selv ændrer på forholdene i de lande, hvor

omskæring af piger fortsat finder sted.

Udvalget henviser til Børnekonventionens artikel 24, stk. 3,

hvorefter del~ta~ger~landene skal tage alle effektive og passende

foranstaltninger for at afskaffe traditionsbundne ritualer, som er skadelige

for børns sundhed. Udvalget noterer sig, at konventionens bestemmelse om

»

traditionsbundne ritualer, som er skadelige

for børns sundhed

«

efter

Justitsministeriets opfattelse bl.a. omfatter omskæring af piger, idet

kvinde~lig

omskæring har lemlæstende karakter og ikke i noget tilfælde kan være lægeligt

begrundet. Børnekomiteen, som er oprettet i henhold til Børnekonventionen, og

som er tillagt kompetence til at påse, at medlemsstaterne efterlever deres

forpligtelser i henhold til konventionen, har i bemærkninger og anbefalinger

til deltagerlandenes periodiske rapporter ved flere lejligheder udtrykt sin

dybe bekymring over den praksis vedrørende omskæring af piger, der fortsat

eksisterer i visse deltagerstater. Det må på den baggrund antages, jf.

justitsministerens svar på spørgsmål 4, at der også efter Børnekomiteens

opfattelse gælder en konventionsmæssig forpligtelse for deltagerstaterne til

at

gribe ind over for tilfælde af omskæring af piger.

Udenrigsministerens redegørelse for behandlingen af spørgsmålet

om kvindelig omskæring i FN-regi samt om dansk støtte til internationale

projekter m.v. rettet mod kvindelig omskæring i de lande, hvor omskæring

praktiseres, er optrykt som bilag 4 til betænkningen.

Udvalget opfordrer regeringen til i FN-regi, herunder i

internationale konferencer m.v., i videst muligt omfang at medvirke til at

fremme beslutninger, initiativer m.v., som kan medvirke til at kvindelig

omskæring på internationalt og nationalt plan bekæmpes og udryddes.

Udvalget opfordrer endvidere regeringen til at prioritere støtte

til lokale projekter og kampagner, som med inddragelsen af lokale ngo’er

retter

sig mod kvindelig omskæring bl.a. ved at udbrede kendskabet til

Børnekonventionen og omskæringens virkninger for kvinder og piger.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller

lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Dansk Folkeparti indstiller lovforslaget til vedtagelse med den

bemærkning, at Dansk Folkeparti har arbejdet for dette forbud siden 1996-97.

Det må hilses med glæde, at den politiske modstand, der har været fra S, SF,

RV, EL m.fl., nu er overvundet, så forbuddet omsider kan blive gældende.

Folketinget kunne have valgt at tilslutte sig Dansk Folkepartis

lovforslag nr. L 94, der blev fremsat allerede i november måned 2002.

Desværre

blev lovforslaget forkastet, med den begrundelse at forbuddet skulle indføres

via en særlov som i Norge og Sverige.

Dansk Folkeparti imødekom den kritik og stillede ændringsforslag

til L 94, hvis hovedformål var, at reglerne indsættes i straffeloven, således

at der var fuldstændig identitet mellem Dansk Folkepartis forslag og

regeringens. Beklageligvis foretrak et flertal af Folketingets partier at

afvente regeringens lovforslag nr. L 183, selv om der derved er sket en

forsinkelse.

Det er med stor undren, at Dansk Folkeparti må konstatere, at

justitsministeren har valgt at sende lovforslaget i høring blandt 39

organisationer og foreninger inden fremsættelsen, med den begrundelse at

regeringen ønskede at sikre lovkvaliteten. Dansk Folkeparti mener, at der er

tale om et unødvendigt nøleri, og at det ikke er udtryk for rettidig omhu.

Dansk Folkeparti er enig i, at lovkvaliteten skal sikres, men mener, at

høringsrunden burde have været foretaget sideløbende med fremsættelsen, så

Danmark så hurtigt som muligt kan få en klar lovgivning på området.

Begrundelsen for en udskydelse er ikke tilnærmelsesvis så stærk

som den saglige argumentation, der i årevis er fremført i forhold til dette

lovforslag, bl.a. af herboende somaliske kvinder, der i fuld offentlighed er

stået frem og har fortalt, at omskæringer finder sted blandt herboende

somaliske familier. Sådanne udtalelser viser, at der er et reelt behov for at

fremskynde lovstramningen.

Dansk Folkeparti forventer, at regeringen gennem vejledninger og

instruktion til underordnede myndigheder, bl.a. inden for sundheds- og

skolevæsen, vil sikre, at det meget konsekvent bliver overvåget, at der ikke

sker overtrædelser af forbuddet uden strafopfølgning, ligesom det bør

præciseres, at skolelæger og andre medarbejdere inden for sundhedsområdet

skal

indberette til myndighederne, hvis de får mistanke om lovovertrædelser. Dansk

Folkeparti vil endvidere opfordre til, at regeringen om ca. 2 år evaluerer,

hvordan loven er overholdt.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Inge Dahl-Sørensen (V)

Birthe Rønn Hornbech (V)

nfmd.

Karsten Nonbo (V)

Freddy Dam (V)

Per Dalgaard (DF)

Peter Skaarup (DF)

Helge Adam Møller (KF)

Lars Barfoed (KF)

Jann Sjursen (KRF)

Frode Sørensen (S)

Lissa Mathiasen (S)

Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S)

Sandy Brinck (S)

Anne Baastrup (SF)

fmd.

Elisabeth Arnold (RV)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 183

Bilagsnr.

Titel

1

Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra

justitsministeren

2

Henvendelse af 1/4-03 fra SORA & SKS

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 1/4-03 fra SORA

& SKS, til justitsministeren

4

Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

5

Spm. 2 om at redegøre nærmere for lovforslagets

udformning, herunder især, hvordan ministeren forholder sig til

mindretalsudtalelsen

fra Gorm Toftegaard Nielsen i Jurisdiktionsudvalgets udtalelse, til

justitsministeren

6

Orientering om rapport fra den tværministerielle

arbejdsgruppe om kvindelig omskæring, januar 2002

7

1. udkast til betænkning

8

2. udkast til betænkning

9

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 1/4-03 fra

SORA & SKS, fra justitsministeren

10

Svar på spm. 2 om at redegøre nærmere for lovforslagets

udformning, herunder især, hvordan ministeren forholder sig til

mindretalsudtalelsen fra Gorm Toftegaard Nielsen i Jurisdiktionsudvalgets

udtalelse, fra justitsministeren

11

Samrådsspm. A om besvarelsen af spørgsmål 2, jf. L 183

bilag 10, til justitsministeren

12

Dokumenter afleveret af SORA & SKS i forbindelse med

foretræde for udvalget den 10/4-03

13

Henvendelse dateret 6/4-03 fra SORA

14

Spm. 3 om kommentar til henvendelser fra SORA & SKS

(bilag 12 og 13), til justitsministeren

15

3. udkast til betænkning

16

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelser fra SORA

& SKS (bilag 12 og 13), fra justitsministeren

17

Høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder

18

Spm. 4 om, i hvilket omfang spørgsmålet om kvindelig

omskæring har været behandlet i FN-regi, til udenrigsministeren og

justitsministeren

19

Spm. 5 om at præcisere, at lovforslaget ikke er rettet

alene mod bestemte befolkningsgrupper, til justitsministeren

20

Spm. 6 om oplysninger om dansk støtte til internationale

projekter m.v. rettet mod kvindelig omskæring i de lande, hvor omskæring

praktiseres, til udenrigsministeren

21

Ministerens talepapir til samrådet den 25/4-03 om

samrådsspørgsmål A, jf. L 183 bilag 11

22

Svar på spm. 4 om, i hvilket omfang spørgsmålet om

kvindelig omskæring har været behandlet i FN-regi, fra justitsministeren

Svar på spm. 5 om at præcisere, at lovforslaget ikke er

rettet alene mod bestemte befolkningsgrupper, fra justitsministeren

23

Svar på spm. 4 om, i hvilket omfang spørgsmålet om

kvindelig omskæring har været behandlet i FN-regi, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 6 om oplysninger om dansk støtte til

internationale projekter m.v. rettet mod kvindelig omskæring i de lande, hvor

omskæring praktiseres, fra udenrigsministeren

24

4. udkast til betænkning

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og

dennes besvarelse heraf

Spørgsmålet og svar er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål

2:

»

Ministeren bedes

redegøre nærmere for lovforslagets udformning, herunder især hvordan

ministeren

forholder sig til mindretalsudtalelsen fra Gorm Toftegaard Nielsen i

Jurisdiktionsudvalgets udtalelse.

«

Svar:

I sin særudtalelse kritiserer professor Gorm Toftegaard Nielsen

den tekniske udformning af lovforslaget ud fra to hovedsynspunkter:

Med hensyn til forslaget om at indføre en særlig bestemmelse i

straffelovens § 245 a om kvindelig omskæring anfører Gorm Toftegaard

Nielsen, at det er i modstrid med strafferetlig lovgivningstradition at

vedtage

en bestemmelse om kriminalisering af et forhold, der allerede er klart

strafbart efter andre bestemmelser, når lovgiver ikke ønsker at ændre

strafferammen.

I lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 4.3 er der

redegjort for begrundelsen for forslaget om at indføre en særskilt

bestemmelse

om straf for omskæring af piger og unge kvinder. Som det fremgår heraf, er

kvindelig omskæring i dag strafbart efter straffelovens voldsbestemmelser

(§§ 244-246). Hovedformålet med den foreslåede særbestemmelse i § 245 a

er

således ikke en egentlig nykriminalisering, men at sende et klarere signal

til

de berørte befolkningsgrupper her i landet og dermed bl.a. understøtte den

forebyggende oplysningsindsats over for disse grupper.

Den foreslåede bestemmelse afklarer imidlertid også visse

tvivlsspørgsmål, som kunne opstå med hensyn til anvendelsen af de almindelige

voldsbestemmelser. Det gælder navnlig i forbindelse med den mildeste form for

kvindelig omskæring, hvorved slimhindefolden over klitoris fjernes såkaldt

sunnaomskæring hvor det næppe helt kan udelukkes, at der efter

omstændighederne vil kunne være tvivl om, hvorvidt det konkrete forhold skal

henføres under straffelovens § 244 eller § 245, og hvor der

eventuelt

også vil kunne opstå spørgsmål om betydningen af et samtykke til indgrebet,

idet samtykke til et legemsangreb i nogle tilfælde kan medføre, at angrebet

ikke er retsstridigt.

Den foreslåede

bestemmelse er endvidere udformet således, at enhver form for kvindelig

omskæring vil være strafbar med en strafferamme, der svarer til straffelovens

§ 245 om legemsbeskadigelse mv. dvs. fængsel i indtil 6 år og

således,

at de groveste tilfælde ligesom i dag vil kunne være omfattet af

straffelovens

§ 246 med en strafferamme på fængsel i indtil 10 år.

For så vidt angår den mildeste form for kvindelig omskæring, har

Justitsministeriet herved navnlig lagt vægt på, at der efter oplysninger fra

Sundhedsstyrelsen bl.a. på grund af de anatomiske forhold omkring klitoris

vil

være meget betydelig risiko for mere omfattende skader også ved denne form

for

omskæring, og at det næppe forekommer i praksis, at dette indgreb foretages,

uden at der også fjernes en del af klitoris.

Af samme grund samt i øvrigt under hensyn til de alvorlige

skader og andre helbredsmæssige følger, som indgrebet kan have bør der

efter

Justitsministeriets opfattelse ikke kunne gives samtykke til nogen form for

kvindelig omskæring med den virkning, at indgrebet bliver straffrit.

Justitsministeriet har fundet det rigtigst, at dette fastslås i loven, jf.

ordene

»

med eller uden samtykke

«

i den foreslåede bestemmelse.

Gorm Toftegaard Nielsen anfører dernæst, at omskæring, der foretages

i udlandet, allerede efter de gældende regler om straffemyndighed i

straffelovens § 8, nr. 2, kan straffes her i landet, selv om handlingen er

foretaget i et land, hvor kvindelig omskæring ikke er strafbart. Efter Gorm

Toftegaard Nielsens opfattelse er der på den baggrund ikke behov for at

fravige

kravet om dobbelt strafbarhed i straffelovens § 7 i sager om kvindelig

omskæring. Gorm Toftegaard Nielsen foreslår dog, at retstilstanden præciseres

ved i § 8, nr. 2, at tilføje en henvisning til forældres pligt til at

beskytte

deres børn, jf. forældremyndighedslovens regler herom.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.2,

indebærer kravet om dobbelt strafbarhed, at legemsbeskadigelse, som er

foretaget i udlandet, kun kan straffes her i landet, hvis handlingen også er

strafbar i det pågældende land. Det anføres endvidere, at der i den juridiske

litteratur har været rejst spørgsmål om, hvorvidt kvindelig omskæring, som

foretages i et land, hvor det ikke er strafbart, uanset reglen i

straffelovens

§ 7 vil kunne straffes her i landet i medfør af straffelovens § 8,

nr. 2.

Efter denne bestemmelse kan handlinger, som er foretaget i

udlandet, straffes her i landet, uanset hvor gerningsmanden hører hjemme, og

uanset om handlingen er strafbar i det pågældende land, hvis handlingen

»

krænker en forpligtelse, som det ifølge lov

påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet

« .

Bes

Bestemmelsen kan sammenholdes med forældremyndighedslovens § 2,

stk. 2, hvorefter den, som har forældremyndigheden over et barn, har

pligt

til at beskytte barnet mod krænkende behandling.

Der foreligger ikke domstolsafgørelser om spørgsmålet, men som

anført i lovforslagets bemærkninger må det efter Justitsministeriets

opfattelse

anses for tvivlsomt, om straffelovens § 8, nr. 2, kan anvendes ved

omskæringer, der foretages i udlandet.

Gorm Toftegaard Nielsens forslag går som nævnt ud på at fastslå

i straffeloven, at den pligt til at beskytte børn mod krænkende behandling,

som

efter forældremyndighedsloven påhviler forældremyndighedens indehaver, også

gælder, hvis barnet befinder sig i udlandet.

Denne løsning ville imidlertid efter Justitsministeriets

opfattelse ikke skabe den klare retsstilling, som der er behov for navnlig

med

henblik på at understøtte den forbyggende indsats mod kvin~delig omskæring.

En

sådan lovændring, der bygger på den generelle omsorgspligt efter

forældremyndig~hedsloven,

ville indebære en bredere, men samtidig noget ubestemt afgrænsning af dansk

straf~femyndighed, fordi der vil kunne være tvivl om den konkrete rækkevidde

af

omsorgspligten i forskellige situationer.

Hertil kommer, at en bestemmelse om straffemyndighed baseret på

forældremyndighedsloven under alle omstændigheder kun ville kunne anvendes

over

for den omskårne piges forældre, ikke over for andre personer, herunder

familiemedlemmer, der har foretaget omskæringen eller medvirket hertil i

udlandet.

Justitsministeriet har på den anførte baggrund fundet, at

straffelovens § 8, nr. 2, ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for dansk

straffemyndighed i sager om omskæring af piger og unge kvinder.

Jurisdiktionsudvalget, med undtagelse af Gorm Toftegaard Nielsen, har

tilsluttet sig denne opfattelse.

Det er fremhævet i lovforslagets bemærkninger, at der ikke kan

sluttes modsætningsvis fra den foreslåede nye bestemmelse i § 7,

stk. 3, i forhold til bestemmelsen i straffelovens § 8, nr. 2.

Bestemmelsen i § 8, nr. 2, vil således fortsat kunne udgøre grundlaget

for

dansk straffemyndighed i sager om andre overgreb, som herboende forældre

måtte

begå i udlandet mod deres børn.

Bilag 3

Justitsministerens talepapir til brug for besvarelsen

af samrådsspørgsmål A den 25. april 2003

Talepapiret er optrykt efter ønske fra udvalget.

Udkast til tale

til ministeren til brug for besvarelsen af

spørgsmål A (L 183 bilag 11) i samrådet i Folketingets Retsudvalg den 25.

april 2003

Spørgsmål A:

»Ministeren bedes uddybe besvarelsen af spørgsmål nr. 2, jf. L

183 bilag 10.«

Besvarelse:

Ved spørgsmål nr. 2 af 4. april 2003 anmodede Retsudvalget mig

om at redegøre nærmere for lovforslagets udformning, herunder især, hvordan

jeg

forholder mig til den mindretalsudtalelse, som professor Gorm Toftegaard

Nielsen afgav i forbindelse med Jurisdiktionsudvalgets udtalelse om

lovforslaget om kvindelig omskæring.

Jeg har besvaret spørgsmål nr. 2 skriftligt den 8. april, og

Retsudvalget har nu bedt mig uddybe besvarelsen under dette samråd.

Indledningsvis kan jeg sige, at vi i Justitsministeriet har

overvejet den nærmere udformning af lovforslaget meget nøje. Det kommer næppe

bag på de tilstedeværende, for som forløbet i Retsudvalget omkring denne sag

jo

også har vist, er der flere mulige måder at skrue den lovændring sammen på,

som

et bredt flertal finder er nødvendig.

Justitsministeriets overvejelser om de forskellige mulige

løsningsmodeller er anført i punkt 4.2 og 4.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Udvalget har bedt mig om særligt at forholde mig til det

forslag, som professor Gorm Toftegaard Nielsen er kommet med i en

særudtalelse

til Jurisdiktionsudvalgets udtalelse om lovforslaget. Jurisdiktionsudvalgets

udtalelse er optrykt som bilag 1 til lovforslaget, og som det fremgår heraf,

har Jurisdiktionsudvalgets øvrige 11 medlemmer tilsluttet sig, at den

tilsigtede udvidelse af dansk straffemyndighed i forhold til kvindelig

omskæring,

der foretages i lande, hvor det ikke er strafbart, sker ved en ændring af

bestemmelsen i straffelovens § 7 om dobbelt strafbarhed.

Gorm Toftegaard Nielsen er som nævnt fremkommet med en

særudtalelse. I denne særudtalelse kritiserer professor Gorm Toftegaard

Nielsen

den tekniske udformning af lovforslaget ud fra to hovedsynspunkter:

Med hensyn til forslaget om at indføre

en særlig bestemmelse

i straffelovens § 245 a

om kvindelig omskæring skriver Gorm Toftegaard

Nielsen, at det er i modstrid med strafferetlig lovgivningstradition at

vedtage

en bestemmelse om kriminalisering af et forhold, der allerede er klart

strafbart efter andre bestemmelser, når lovgiver ikke ønsker at ændre

strafferammen.

Det har Gorm Toftegaard Nielsen isoleret set ret i, men i dette

tilfælde er der efter min opfattelse en god begrundelse for den valgte model.

Under punkt 4.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger er der redegjort

detaljeret for Justitsministeriets overvejelser herom.

Som det fremgår heraf, er kvindelig omskæring i dag strafbart

efter straffelovens voldsbestemmelser, der findes i §§ 244-246.

Hovedformålet med den foreslåede særbestemmelse i § 245 a er

således ikke en egentlig nykriminalisering. Hovedformålet er derimod at sende

et klarere signal til de berørte befolkningsgrupper her i landet og dermed

bl.a. understøtte den forebyggende oplysningsindsats over for disse grupper.

Men hertil kommer så, at den foreslåede bestemmelse også

afklarer nogle retlige tvivlsspørgsmål, som kunne opstå med hensyn til

anvendelsen af de almindelige voldsbestemmelser. Det gælder især i

forbindelse

med den mildeste form for kvindelig omskæring såkaldt sunnaomskæring hvor

det næppe helt kan udelukkes, at der efter omstændighederne vil kunne være

tvivl om, hvorvidt det konkrete forhold skal henføres under straffelovens

§ 244 eller § 245, og hvor der derfor eventuelt også vil kunne

opstå

spørgsmål om betydningen af et eventuelt samtykke til indgrebet. Samtykke til

et legemsangreb kan jo i nogle tilfælde medføre, at angrebet ikke er

retsstridigt.

Den foreslåede bestemmelse er udformet

sådan, at enhver form for kvindelig omskæring vil være strafbar med en

strafferamme, der svarer til straffelovens § 245 om legemsbeskadigelse

mv.

dvs. fængsel i indtil 6 år og således, at de groveste tilfælde ligesom i

dag vil kunne være omfattet af straffelovens § 246 med en strafferamme

på

fængsel i indtil 10 år.

Den mildeste form for kvindelig omskæring sunna-omskæringen

vil således ikke kunne henføres under den mildere strafferamme i

straffelovens

§ 244. Herved har jeg især lagt vægt på oplysninger fra Sundhedsstyrelsen,

som

siger, at der bl.a. på grund af kvinders anatomiske forhold vil være meget

betydelig risiko for mere omfattende skader også ved denne form for

omskæring.

Ifølge Sundhedsstyrelsen forekommer det næppe i praksis, at sunna-omskæring

foretages, uden at der også fjernes en del af klitoris.

Det er derfor efter min opfattelse vigtigt, at også denne form

for kvindelig omskæring behandles på linje med anden omskæring af piger og

unge

kvinder. Det opnås med den foreslåede særbestemmelse.

Af samme grund og i øvrigt under hensyn til de alvorlige

skader og andre helbredsmæssige følger, som indgrebet kan have bør der

efter

min opfattelse ikke kunne gives samtykke til nogen form for kvindelig

omskæring

med den virkning, at indgrebet bliver straffrit. Jeg har fundet det rigtigst,

at dette fastslås udtrykkeligt i loven. Derfor indeholder den foreslåede

straffebestemmelse ordene

»

med eller

uden samtykke

« .

De forhold, som jeg her har nævnt, og som der også er redegjort

for i bemærkningerne, taler efter min opfattelse for den valgte

lovgivningsmodel, selv om indgrebet altså allerede i dag er strafbart efter

de

gældende bestemmelser om vold og legemsbeskadigelse.

Gorm Toftegaard Nielsens andet kritikpunkt vedrører

jurisdiktionsbestemmelsen. Efter hans opfattelse kan omskæring, der foretages

i

udlandet, allerede

efter de gældende regler om straffemyndighed i

straffelovens § 8, nr. 2, straffes her i landet

, selv om handlingen er

foretaget i et land, hvor kvindelig omskæring ikke er strafbart.

Bestemmelsen i § 8, nr. 2, går ud på, at handlinger, som er

foretaget i udlandet, i visse tilfælde kan straffes her i landet, uanset hvor

gerningsmanden hører hjemme, og uanset om handlingen er strafbar i det

pågældende land. Betingelsen er, at handlingen og nu citerer jeg

bestemmelsen

-

»

krænker en forpligtelse, som det

ifølge lov påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet

« .

Staffelovsbestemmelsen må sammenholdes med

forældremyndighedslovens § 2, stk. 2. Efter denne bestemmelse har

forældremyndighedens indehaver pligt til at beskytte barnet mod krænkende

behandling.

Gorm Toftegaard Nielsen mener, at der på baggrund af disse

bestemmelser slet ikke er behov for at fravige kravet om dobbelt strafbarhed

i sager

om kvindelig omskæring, men han foreslår dog, at retstilstanden alligevel

præciseres ved, at man i straffelovens § 8, nr. 2, tilføjer en udtrykkelig

henvisning til forældrenes pligt efter forældremyndighedsloven til at

beskytte

deres børn.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er det imidlertid

efter Justitsministeriets opfattelse tvivlsomt, om domstolene i en konkret

sag

om kvindelig omskæring i udlandet, ville nå frem til, at der er dansk

straffemyndighed i medfør af straffelovens § 8, nr. 2. Der foreligger ingen

domstolsafgørelser om spørgsmålet.

Den løsning, som Gorm Toftegaard Nielsen anbefaler, lider

desuden efter min opfattelse af den svaghed, at den ikke vil skabe den klare

retsstilling, som der er behov for.

En lovændring, der blot henviser til den generelle omsorgspligt

efter forældremyndig~hedsloven, ville nemlig indebære en bred, men samtidig

ret

ubestemt afgrænsning af dansk straf~femyndighed. Der vil således kunne være

tvivl om den konkrete rækkevidde af omsorgspligten i forskellige situationer.

Den løsningsmodel, som ligger i lovforslaget, går derimod lige

til benet og begrænser sig samtidig til det problem, som lovforslaget tager

sigte på, nemlig kvindelig omskæring. Med lovforslaget fastslås det

udtrykkeligt og klart i loven, at kvindelig omskæring foretaget i udlandet af

herboende personer kan retsforfølges her i landet, uanset om omskæring er

tilladt i det pågældende land.

Hertil kommer det væsentlige forhold, at en bestemmelse om

straffemyndighed, som baseres på forældremyndighedslovens regler, jo kun

ville

kunne anvendes til at straffe den omskårne piges

forældre.

Andre personer, herunder øvrige familiemedlemmer, der har

foretaget omskæringen eller medvirket hertil, ville ikke kunne straffes. En

sådan lovændring ville efter min opfattelse være klart utilstrækkelig.

Hvis det således for eksempel er pigens herboende

bedsteforældre, onkel eller tante, der sørger for at få hende omskåret under

et

besøg i udlandet, bør der efter min opfattelse naturligvis også være mulighed

for at straffe disse familiemedlemmer for deres handlinger.

Det vil der være mulighed for med det forslag, jeg har fremsat,

men ikke, hvis man fulgte Gorm Toftegaard Nielsens forslag.

Samlet set er det min opfattelse, at formålet med dette

lovforslag opnås bedst med den lovtekniske løsning, som Justitsministeriet

har

valgt.

Bilag 4

Udvalgets 2 spørgsmål til udenrigsministeren og

dennes besvarelse heraf

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske af udvalget.

Spørgsmål 4:

Ministrene bedes

redegøre for, i hvilke omfang spørgsmålet om kvindelig omskæring har været

behandlet i FN-regi.

Svar:

Dette spørgsmål behandles til stadighed i FN-regi.

Afskaffelse af kvindelig omskæring har været drøftet på flere

internationale konferencer, herunder Verdenskonferencen om

Menneskerettigheder,

Den Internationale Konference om Befolkning og Udvikling, Den Fjerde

Verdenskvindekonference og de særlige samlinger af FNs generalforsamling om

opfølgning på den Fjerde Verdenskvindekonference og om bekæmpelse af

HIV/AIDS.

Blandt andet i opfølgning heraf drøfter FN’s Generalforsamling

hvert andet år spørgsmålet om kvindelig omskæring som led i behandlingen af

»

traditionelle eller sædvanebetingede skikke,

der har virkninger for kvinders og pigers helbred

« .

Drø

Drøftelserne i FN finder sted på baggrund af en rapport fra generalsekretæren

om de initiativer, der er taget på nationalt og internationalt plan for at

bekæmpe og udrydde kvindelig omskæring.

På den netop afsluttede 59. samling af FNs

Menneskeretskommission vedtoges en resolution om vold mod kvinder, hvori

landene opfordres til at indarbejde oplysninger om foranstaltninger til

afskaffelse af bl.a. kvindelig omskæring i landenes rapporter om opfyldelsen

af

de forskellige mennerettighedskonventioner.

Også på den 47. samling af FN’s Kvindekommission i marts 2003

blev emnet drøftet som led i en paneldiskussion om afskaffelse af alle former

for vold mod kvinder.

Desuden har CEDAW (komiteen til afskaffelse af diskrimination

mod kvinder), vedtaget en generel anbefaling vedrørende kvindelig omskæring.

Spørgsmål 6:

Hvilke oplysninger kan

udenrigsministeren eventuelt efter at have indhentet udtalelser fra andre

ministerier give om dansk støtte til internationale projekter m.v. rettet

mod

kvindelig omskæring i de lande, hvor omskæring praktiseres?

Svar:

Udenrigsministeriet udarbejdede i 1996 retningslinier for,

hvordan Danmark i sine udviklingsaktiviteter kan støtte kampen mod kvindelig

omskæring .

I de senere år har Danmark givet støtte til følgende projekter

rettet mod kvindelig omskæring:

Inter-African Commitee (IAC) mod kvindelig omskæring

har

hovedkvarter i Addis Abeba og nationale komiteer i 26 afrikanske lande. IAC

arbejder bl.a. med kampagner til bekæmpelse af kvindelig omskæring og med at

fremme uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for unge piger samt for

tidligere omskærere. I 2002 modtog IAC 750.000 kr. til bl.a. træning,

information og kommunikation i seks lande: Kenya, Niger, Tanzania, Senegal,

Sudan og Togo.

I

Egypten

har National Council for Childhood and

Motherhood modtaget 3 mio. kr. til et treårigt projekt, der har til formål at

modvirke den pression der udøves på landsbyniveau for at piger bliver

omskåret.

Det skal bl.a. ske ved at udbrede kendskabet til børnekonventionen og til

omskæringens virkninger for pigers fysiske og mentale sundhed samt oplæring

af

lokale NGOer i at bakke op om lokale og regionale aktiviteter til afskaffelse

af omskæring.

I

Burkina

Faso har Danmark siden 1996 støttet

nationalkomiteen til afskaffelse af kvindelig omskæring. For perioden 2003-05

er der ydet 3 mio. kroner til informationskampagner og lokale komiteer i 10

provinser. I

Benin

er der i perioden 1999-2000 ydet 2.1 mio. kr. til den

lokale nationalkomitè til lignende formål.

I det danske bistandsprogram i

Ghana

støttes afskaffelse

af kvindelig omskæring gennem bistanden til sundhedssektoren eller ved at

støtte NGOer, som arbejder for kvinders rettigheder, reproduktiv sundhed,

forebyggelse af HIV/AIDS.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Ministeriet for

Flygtninge, Indvandrere og Integration har oplyst, at de ikke har givet

støtte

til internationale projekter på dette område.

Lignende dokumenter