Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven. (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. februar 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven.
(Ændring af strafferammer og bestemmelser om
straffastsættelse m.v.)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. november 2003 og var til 1.
behandling den 10. december 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget bygger på Straffelovrådets betænkning nr.
1424/2002 om straffastsættelse og strafferammer. Den 5. december 2003 sendte
justitsministeren høringssvar vedrørende betænkningen samt et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2
skriftlige henvendelser fra Eric
Støttrup Thomsen, Helsingør, og professor, lic.jur. Vagn Greve, Greve.
Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
Læs alt
flertal
i udvalget
(V, S, DF, KF og KD) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Socialdemokratiet bemærker følgende:
I juni 1999 anmodede den daværende SR-regering Straffelovrådet
om at foretage en samlet vurdering af strafferammerne i straffeloven. Efter
flere tilføjelser til udvalgets oprindelige kommissorium fremlagde rådet i
februar 2003 resultatet af sit arbejde.
Betænkningen fra Straffelovrådet er et gedigent stykke arbejde,
hvis indhold Socialdemokratiet i udpræget grad kan støtte.
Straffelovrådet giver en række anbefalinger til ændringer af
strafferammerne, så forholdet mellem de enkelte strafferammer bringes i
balance
efter alvoren i den skade, der forvoldes ved det enkelte angreb.
Socialdemokratiet mener, at sigtet hermed er rigtigt. Straffelovrådets
foreslåede model vil betyde, at den samlede straffelov vil kunne fremstå mere
forståelig og forklarlig, end tilfældet er i dag.
Desværre har regeringen ikke haft vilje til at følge
Straffelovrådets anbefalinger på dette punkt. Det beklager Socialdemokratiet
på
det kraftigste. På trods af enkelte forbedringer af balancen mellem
strafferammerne i straffeloven er hovedresultatet af regeringens lovforslag,
at
straffeloven efterlades ude af balance.
Socialdemokratiet finder det dog positivt, at regeringen har
valgt at følge Straffelovrådets anbefalinger til ændringer af straffens
fastsættelse. Herved skabes der klarhed over, hvilke forhold der ved
straffastsættelsen virker som skærpende og formildende omstændigheder. I den
forbindelse skal Socialdemokratiet fremhæve, at det stadig er at betragte som
en formildende omstændighed, hvis kriminaliteten er begået af unge under 18
år.
Ligeledes skal det fremhæves, at den i lovforslaget foreslåede §
81 indeholder en række skærpende omstændigheder, som Socialdemokratiet
vurderer
vil kunne indfange tendensen til, at kriminalitet i dag ofte er organiseret
og
begås i netværk af flere i forening.
Derimod finder Socialdemokratiet det yderst beklageligt, at
regeringen har valgt ikke at følge Straffelovrådets anbefaling om at gøre
deltagelse i konfliktråd til en formildende omstændighed ved straffens
fastsættelse.
Desværre led konfliktrådene en krank skæbne i VK-regeringens og
Dansk Folkepartis finanslovaftale for 2004. Konfliktrådene fortjener noget
andet. Erfaringerne med den nuværende forsøgsordning er i alle henseender
gode.
Havde regeringen valgt anderledes, ville det have bidraget til en betydelig
modernisering af straffeloven.
Straffelovrådet foreslår, at straffen for grov narkokriminalitet
og groft tyveri hæves. Regeringens lovforslag følger dette, hvilket
Socialdemokratiet finder positivt.
Den grove narkokriminalitet er stigende, både hvad angår
indsmugling til og transitering gennem Danmark. Skaden, der forvoldes ved
narkokriminalitet, er enorm og rammer meget bredt. Med hensyn til groft
tyveri
er der på lignende vis tale om en udvikling, der har taget fart, og hvor de
såkaldte
rambuktyverier ofte kan forbindes med organiserede kriminelle.
Socialdemokratiet finder det nødvendigt ud fra målet om at
tackle denne udvikling at kunne graduere straffen yderligere på begge
områder,
hvilket gør Straffelovrådets forslag til strafskærpelser relevante.
Et lignende behov finder Socialdemokratiet der er for at forhøje
straffen for trusler mod vidner og vold mod tjenestemænd. De seneste år har
der
på begge områder fundet en meget bekymrende udvikling sted. Socialdemokratiet
finder derfor, at lovforslagets mål om at forhøje strafniveauet på de to
områder med en tredjedel er rigtigt og ligger i forlængelse af skærpelsen af
straffen for vold efter § 244, jf. L 118, 2001-02, 2. samling, som
Socialdemokratiet tilsluttede sig.
At unge begår gentagelseskriminalitet er udtryk for et meget
alvorligt problem. Socialdemokratiet mener, at gentagelseskriminaliteten er
fuldstændig uacceptabel og skal virke som en skærpende omstændighed ved
straffens
fastsættelse.
Det positive billede er, at kriminaliteten blandt unge er
faldende. Stadig flere unge holder sig helt væk fra kriminalitet.
Men desværre ser vi en
nyorientering i kriminaliteten, hvor en mindre gruppe af belastede
15-17-årige
unge skiller sig negativt ud i forhold til en ellers positiv udvikling ved at
begå grov vold og massiv berigelseskriminalitet. Regeringens svar på dette
alvorlige problem er fraværende.
Forlaget om skærpelse af straffen for gentagelseskriminalitet,
hvor gentagelsesvirkningen ændres fra 5 til 10 år og kriminalitet begået før
det fyldte 18. år medregnes, vil ikke løse problemet. Samtidig mener
Socialdemokratiet, at forslaget om en generel skærpelse af
gentagelsesvirkningen er helt unødvendig, og at det er yderst tvivlsomt, om
forslaget vil finde anvendelse i praksis.
I
straffeloven findes der en række sidestrafferammer, hvorefter gentagelse af
kriminalitet efter en tidligere dom virker som en særlig skærpende
omstændighed
ved fastsættelsen af straffen i den nye sag, eksempelvis i straffelovens §
247,
som i folketingssamlingen 1993-94 blev ændret af den daværende
socialdemokratiske justitsminister, og hvor straffen i gentagelsestilfælde af
vold kan forhøjes med det halve.
Ordningen
med sidestrafferammer finder sjældent anvendelse, men er rimelig og kan ikke
frakendes en praktisk betydning. Straffen udmåles ganske vist sjældent over
normalstrafferammen, men der forekommer enkelte tilfælde, hvor den forhøjede
sideramme tages i brug. Hvis det i disse tilfælde fastslås, at betingelserne
for at anvende siderammen er opfyldt, kan det få skærpende indflydelse på
straffens fastsættelse inden for normalstrafferammen, der som regel levner
god
plads til noget sådant.
Der er et problem med meget kriminelle 15-17-årige unge.
Alle erfaringer viser, at
gruppen af stærkt kriminelle unge skal håndteres med en bred forebyggende og
sammenhængende indsats. Alligevel glimrer regeringen endnu en gang ved ikke
at
udnytte en oplagt mulighed for at præsentere et fremadrettet og konstruktivt
bud på problemets løsning.
Socialdemokratiet betragter derfor også af
den grund forslaget som gold symbolpolitik.
Endelig
finder Socialdemokratiet grund til at minde om, at der efter Straffelovrådets
opfattelse i almindelighed bør udvises tilbageholdenhed med at fremhæve
gentagelsestilfælde som en skærpende omstændighed, der medfører et forhøjet
strafmaksimum. I forhold til Straffelovrådets anbefalinger trækker
justitsministerens forslag i den stik modsatte retning.
Et
mindretal
i
udvalget (SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Socialistisk Folkeparti bemærker følgende:
Straffelovrådet har haft utrolig ringe vilkår og har på trods
heraf udført et stort og grundigt arbejde. Det forhold, at regeringen straks
ved sin tiltrædelse forhøjede strafferammerne uden at tage hensyn til det
arbejde,
Straffelovrådet var i gang med, er ikke ordentlig behandling af de mennesker,
som dengang havde arbejdet i flere år. Det gav uværgerlig en ny situation for
de overvejelser, som Straffelovrådet på det tidspunkt var inde i.
Ikke desto mindre har udvalget i sin betænkning lavet et
grundigt arbejde, som burde følges i højere grad end det, justitsministeren
har
fremlagt med dette lovforslag.
Men ministeren har valgt at botanisere med den konsekvens, at
der i forslaget kun er tale om strafskærpelser og ikke på nogen måde er søgt
inddraget de overvejelser, som burde føre til andre ændringer.
Socialistisk Folkeparti finder det f.eks. uheldigt, at
justitsministeren ikke i højere grad har set på muligheden for at kunne
frifinde den ordentlige borger, som i god tro har læst en lov og forsøgt at
leve op til den, men har misforstået den. Straffelovrådet lægger i sin
betænkning op til, at der skal kunne ske frifindelse. Dette afvises
imidlertid
af ministeren i lovforslaget med henvisning til, at der jo blot kan ske
strafbortfald. Hermed ser ministeren bort fra det forhold, at der er forskel
på
frifindelse og strafbortfald.
Socialistisk Folkeparti kan godt støtte mange af de forslag, der
stammer fra Straffelovrådet, men finder, at det samlede billede af selve
lovforslaget
fører til, at det eneste ansvarlige er at stemme imod.
Det Radikale Venstre bemærker følgende:
Det Radikale Venstre lægger vægt på, at lovændringer er
velgennemtænkte og fagligt begrundede. L 99 bygger ifølge lovforslagets
bemærkninger på Straffelovrådets betænkning nr. 1424, 2002 –
en rapport, der er blevet til under
vanskelige arbejdsforhold: Kort efter regeringsskiftet i 2001 fremsatte
regeringen forslag til strafskærpelser og meddelte derpå Straffelovrådet, at
uanset hvad rådet måtte komme frem til, blev strafskærpelserne gennemført.
Disse nye strafskærpelser blev rådet bedt om at indarbejde i sin betænkning.
Samtidig blev tidsfristen for rådets færdiggørelse af arbejdet forkortet.
Både
vilkår og perspektiv for Straffelovrådets arbejde blev således ændret, og der
lægges i rapporten ikke skjul på, at rådet gerne ville have haft den fornødne
tid til at udarbejde en
rapport med et
indhold præget af balance og logik.
Regeringen har kun fulgt nogle af rådets anbefalinger, især hvad
angår forhøjelse af strafferammer, og den ønskede balance og logik
kan således ikke findes i L 99.
Det Radikale Venstre anerkender lovforslagets opremsning af
formildende, henholdsvis skærpende, omstændigheder, som utvivlsomt vil være
en
nyttig rettesnor ved fremtidige strafudmålinger.
Det Radikale Venstre kan ligeledes tilslutte sig justeringerne i
opadgående retning af strafferammer for enkelte typer af kriminalitet.
Det Radikale Venstre vender sig derimod mod den foreslåede
forhøjelse af gentagelsesskærpelse til 10 år. Der er intet forebyggende i
skærpelsen, som formodentlig blot vil få unge kriminelle til at blive endnu
mere udstødte fra arbejds- og uddannelseslivet. Den foreslåede nedsættelse af
aldersgrænsen fra 18 til 15 år vil trække yderligere i den retning.
De specifikke forhøjelser af i forvejen høje strafferammer må
afføde det spørgsmål, om ikke den for tiden højeste tidsbestemte straf –
16 år
– snart må forhøjes yderligere, simpelthen fordi man har hævet niveauet
over
hele linjen. Der savnes overhovedet overvejelser om, på hvilket niveau de
stadigt
højere straframmer bør ende, og hvilke konsekvenser det vil få for
afsoningsforholdene, både hvad angår fængselspladser og alternative
afsoningsmuligheder.
Endelig vil Det Radikale Venstre fremhæve, at der er helt ubegrundede
strafskærpelser blandt forslagene: Trusler mod vidner har siden 1992 haft en
strafferamme på op til 6 år. Den højeste afsagte dom for trusler mod vidner
har
hidtil været 3 år, og gennemsnittet af det par hundrede afsagte domme i den
forløbne periode er på 5 måneder. Der er således i de nugældende regler plads
til højere straffe. Alligevel foreslår regeringen en yderligere forhøjelse på
2
år,
hvilket ikke er foreslået af
straffelovrådet.
De få velbegrundede strafferammeforhøjelser og de vejledende retningslinjer
for formildende og skærpende omstændigheder kan dog ikke opveje forslagets
præg
af symbolpolitik. Der vil hverken
komme forebyggelse eller lavere kriminalitet ud af dette forslag, men behov
for
at bygge flere fængsler.
Enhedslisten bemærker følgende:
Enhedslisten er glad for det store arbejde, Straffelovrådet har
lavet med at gennemgå straffeloven. Desværre har det på grund af tidspresset
ikke kunnet blive så grundigt, som Enhedslisten gerne ville have haft. Og
endnu
mere beklageligt har regeringen ændret temmelig meget fra Straffelovrådets
betænkning til lovforslaget. Der er ændret en del, og der er sat en del
skærpelser ind, som ikke har noget med Straffelovrådets betænkning at gøre.
Formålet med Straffelovrådets arbejde var, at vi skulle have en samlet
revision
af straffeloven. Men det må man konstatere at regeringen ikke er enig i. Den
ønsker ikke at få en sådan samlet revision, hvor man på nogle områder
nedsætter
straffen; den ønsker kun at stramme.
En af de hårde skærpelser, regeringen har sat ind, er hele
spørgsmålet om gentagelsesvirkning, som ikke har nogen betydning i forhold
til
ønsket om at forebygge kriminalitet, men kun har betydning, hvis man ønsker
at
sætte flere i fængsel i længere tid. Det ser desværre ud til, at det er det,
regeringen
ønsker – oven i, at der i flere år er indført hårdere og hårdere
straffe, hvor
det mest markante resultat har været overfyldte fængsler med elendige
tilstande
for både ansatte og indsatte og senest fangeoprør. Disse skærpelser har ikke
ført til markante ændringer i kriminaliteten. Tværtimod er den grove
kriminalitet steget.
Enhedslisten er enig i mange af Straffelovrådets forslag, men
forslaget om »belønning til sladrehanke« er Enhedslisten dybt uenig i.
Enhedslisten er meget nervøs for, hvad der kan ske af justitsmord, hvis man
via
nedsættelse af sin egen straf kan blive belønnet for at angive andre. Det er
dog en lille lettelse, at såvel justitsministeren som Venstre og
Socialdemokratiet klart afviste, at man vil indføre det amerikanske »plea
bargaining«-system
i dansk ret. Det er bare ret uforståeligt, at man så alligevel indfører dette
skridt på vejen.
Enhedslisten kan ikke støtte et forslag til revision af
straffeloven, der stort set kun medfører en række skærpelser og ikke er
udtryk
for den samlede afvejning af forskellige forbrydelser i forhold til hinanden
og
de forenklinger af strafferammerne, som oprindelig var formålet med arbejdet.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen
Inge Dahl-Sørensen (V)
Birthe Rønn Hornbech (V)
nfmd.
Karsten Nonbo (V)
Freddy Dam (V)
Per Dalgaard (DF)
Peter Skaarup (DF)
Helge Adam Møller (KF)
Lars Barfoed (KF)
Jann Sjursen (KD)
Frode Sørensen (S)
Lissa Mathiasen (S)
Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S)
Sandy Brinck (S)
Anne Baastrup (SF)
fmd.
Elisabeth Arnold (RV)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 99
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2
Henvendelse af 7/12-03 fra Eric Støttrup Thomsen,
Helsingør
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 7/12-03 fra Eric
Støttrup Thomsen, Helsingør, til justitsministeren
4
Spm. 2 om kommentar til artikel i Jyllands-Posten
8/12-03: »Belønning til sladrehanke«, til justitsministeren
5
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
7
Svar på spm. 2 om kommentar til artikel i Jyllands-Posten
8/12-03: »Belønning til sladrehanke«, fra justitsministeren
8
Henvendelse af 9/1-04 fra professor, lic.jur. Vagn Greve,
Greve
9
Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 9/1-03 fra
professor, lic.jur. Vagn Greve, Greve, til justitsministeren
10
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 7/12-03
fra Eric Støttrup Thomsen, Helsingør, fra justitsministeren
11
Artikel fra Juristen nr. 10, 2003:
»Straffastsættelse og strafferammer« af
professor Gorm Toftegaard Nielsen
12
Spm. 4 om kommentar til artikel fra Juristen nr. 10,
2003: »Straffastsættelse og strafferammer« af professor Gorm Toftegaard
Nielsen, til justitsministeren
13
Henvendelse af 16/1-04 fra professor, lic.jur. Vagn
Greve, Greve
14
Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 16/1-04 fra
professor, lic.jur. Vagn Greve, Greve, til justitsministeren
15
Svar på spm. 4 om kommentar til artikel fra Juristen nr.
10, 2003: »Straffastsættelse og stafferammer« af professor Gorm Toftegaard
Nielsen, fra justitsministeren
16
Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 16/1-04
fra professor, lic.jur. Vagn Greve, Greve, fra justitsministeren
17
Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 9/1-03 fra
professor, lic.jur. Vagn Greve, Greve, fra justitsministeren
18
1. udkast til betænkning
19
Meddelelse om forventet betænkningsafgivelse 19/2-04
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (26. november 2003) - L 99 Retsinformation · 26. november 2003
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Forældelse, skærpelse af straffen for falske afsonere m.v.) Retsinformation · 23. februar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, vold, uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse, biltyveri, grov forstyrrelse af ro og orden, menneskesmugling og menneskehandel m.v.) Retsinformation · 13. juni 2002
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse mv.) Retsinformation · 26. november 2003
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Mindstestraf for voldtægt, skærpelse af straffen for særlig farlig, rå eller ydmygende voldtægt og af straffen for voldtægt mod børn under 15 år samt indførelse af straf for uagtsom voldtægt) Retsinformation · 22. april 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning og lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (Seksualforbrydelser) Retsinformation · 25. maj 2013