Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven. (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse m.v.)

2003/1 BTL 99Betænkning over lovforslagFolketinget25. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. februar 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven.

(Ændring af strafferammer og bestemmelser om

straffastsættelse m.v.)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. november 2003 og var til 1.

behandling den 10. december 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Lovforslaget bygger på Straffelovrådets betænkning nr.

1424/2002 om straffastsættelse og strafferammer. Den 5. december 2003 sendte

justitsministeren høringssvar vedrørende betænkningen samt et notat herom til

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2

skriftlige henvendelser fra Eric

Støttrup Thomsen, Helsingør, og professor, lic.jur. Vagn Greve, Greve.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

Læs alt

flertal

i udvalget

(V, S, DF, KF og KD) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Socialdemokratiet bemærker følgende:

I juni 1999 anmodede den daværende SR-regering Straffelovrådet

om at foretage en samlet vurdering af strafferammerne i straffeloven. Efter

flere tilføjelser til udvalgets oprindelige kommissorium fremlagde rådet i

februar 2003 resultatet af sit arbejde.

Betænkningen fra Straffelovrådet er et gedigent stykke arbejde,

hvis indhold Socialdemokratiet i udpræget grad kan støtte.

Straffelovrådet giver en række anbefalinger til ændringer af

strafferammerne, så forholdet mellem de enkelte strafferammer bringes i

balance

efter alvoren i den skade, der forvoldes ved det enkelte angreb.

Socialdemokratiet mener, at sigtet hermed er rigtigt. Straffelovrådets

foreslåede model vil betyde, at den samlede straffelov vil kunne fremstå mere

forståelig og forklarlig, end tilfældet er i dag.

Desværre har regeringen ikke haft vilje til at følge

Straffelovrådets anbefalinger på dette punkt. Det beklager Socialdemokratiet

på

det kraftigste. På trods af enkelte forbedringer af balancen mellem

strafferammerne i straffeloven er hovedresultatet af regeringens lovforslag,

at

straffeloven efterlades ude af balance.

Socialdemokratiet finder det dog positivt, at regeringen har

valgt at følge Straffelovrådets anbefalinger til ændringer af straffens

fastsættelse. Herved skabes der klarhed over, hvilke forhold der ved

straffastsættelsen virker som skærpende og formildende omstændigheder. I den

forbindelse skal Socialdemokratiet fremhæve, at det stadig er at betragte som

en formildende omstændighed, hvis kriminaliteten er begået af unge under 18

år.

Ligeledes skal det fremhæves, at den i lovforslaget foreslåede §

81 indeholder en række skærpende omstændigheder, som Socialdemokratiet

vurderer

vil kunne indfange tendensen til, at kriminalitet i dag ofte er organiseret

og

begås i netværk af flere i forening.

Derimod finder Socialdemokratiet det yderst beklageligt, at

regeringen har valgt ikke at følge Straffelovrådets anbefaling om at gøre

deltagelse i konfliktråd til en formildende omstændighed ved straffens

fastsættelse.

Desværre led konfliktrådene en krank skæbne i VK-regeringens og

Dansk Folkepartis finanslovaftale for 2004. Konfliktrådene fortjener noget

andet. Erfaringerne med den nuværende forsøgsordning er i alle henseender

gode.

Havde regeringen valgt anderledes, ville det have bidraget til en betydelig

modernisering af straffeloven.

Straffelovrådet foreslår, at straffen for grov narkokriminalitet

og groft tyveri hæves. Regeringens lovforslag følger dette, hvilket

Socialdemokratiet finder positivt.

Den grove narkokriminalitet er stigende, både hvad angår

indsmugling til og transitering gennem Danmark. Skaden, der forvoldes ved

narkokriminalitet, er enorm og rammer meget bredt. Med hensyn til groft

tyveri

er der på lignende vis tale om en udvikling, der har taget fart, og hvor de

såkaldte

rambuktyverier ofte kan forbindes med organiserede kriminelle.

Socialdemokratiet finder det nødvendigt ud fra målet om at

tackle denne udvikling at kunne graduere straffen yderligere på begge

områder,

hvilket gør Straffelovrådets forslag til strafskærpelser relevante.

Et lignende behov finder Socialdemokratiet der er for at forhøje

straffen for trusler mod vidner og vold mod tjenestemænd. De seneste år har

der

på begge områder fundet en meget bekymrende udvikling sted. Socialdemokratiet

finder derfor, at lovforslagets mål om at forhøje strafniveauet på de to

områder med en tredjedel er rigtigt og ligger i forlængelse af skærpelsen af

straffen for vold efter § 244, jf. L 118, 2001-02, 2. samling, som

Socialdemokratiet tilsluttede sig.

At unge begår gentagelseskriminalitet er udtryk for et meget

alvorligt problem. Socialdemokratiet mener, at gentagelseskriminaliteten er

fuldstændig uacceptabel og skal virke som en skærpende omstændighed ved

straffens

fastsættelse.

Det positive billede er, at kriminaliteten blandt unge er

faldende. Stadig flere unge holder sig helt væk fra kriminalitet.

Men desværre ser vi en

nyorientering i kriminaliteten, hvor en mindre gruppe af belastede

15-17-årige

unge skiller sig negativt ud i forhold til en ellers positiv udvikling ved at

begå grov vold og massiv berigelseskriminalitet. Regeringens svar på dette

alvorlige problem er fraværende.

Forlaget om skærpelse af straffen for gentagelseskriminalitet,

hvor gentagelsesvirkningen ændres fra 5 til 10 år og kriminalitet begået før

det fyldte 18. år medregnes, vil ikke løse problemet. Samtidig mener

Socialdemokratiet, at forslaget om en generel skærpelse af

gentagelsesvirkningen er helt unødvendig, og at det er yderst tvivlsomt, om

forslaget vil finde anvendelse i praksis.

I

straffeloven findes der en række sidestrafferammer, hvorefter gentagelse af

kriminalitet efter en tidligere dom virker som en særlig skærpende

omstændighed

ved fastsættelsen af straffen i den nye sag, eksempelvis i straffelovens §

247,

som i folketingssamlingen 1993-94 blev ændret af den daværende

socialdemokratiske justitsminister, og hvor straffen i gentagelsestilfælde af

vold kan forhøjes med det halve.

Ordningen

med sidestrafferammer finder sjældent anvendelse, men er rimelig og kan ikke

frakendes en praktisk betydning. Straffen udmåles ganske vist sjældent over

normalstrafferammen, men der forekommer enkelte tilfælde, hvor den forhøjede

sideramme tages i brug. Hvis det i disse tilfælde fastslås, at betingelserne

for at anvende siderammen er opfyldt, kan det få skærpende indflydelse på

straffens fastsættelse inden for normalstrafferammen, der som regel levner

god

plads til noget sådant.

Der er et problem med meget kriminelle 15-17-årige unge.

Alle erfaringer viser, at

gruppen af stærkt kriminelle unge skal håndteres med en bred forebyggende og

sammenhængende indsats. Alligevel glimrer regeringen endnu en gang ved ikke

at

udnytte en oplagt mulighed for at præsentere et fremadrettet og konstruktivt

bud på problemets løsning.

Socialdemokratiet betragter derfor også af

den grund forslaget som gold symbolpolitik.

Endelig

finder Socialdemokratiet grund til at minde om, at der efter Straffelovrådets

opfattelse i almindelighed bør udvises tilbageholdenhed med at fremhæve

gentagelsestilfælde som en skærpende omstændighed, der medfører et forhøjet

strafmaksimum. I forhold til Straffelovrådets anbefalinger trækker

justitsministerens forslag i den stik modsatte retning.

Et

mindretal

i

udvalget (SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Socialistisk Folkeparti bemærker følgende:

Straffelovrådet har haft utrolig ringe vilkår og har på trods

heraf udført et stort og grundigt arbejde. Det forhold, at regeringen straks

ved sin tiltrædelse forhøjede strafferammerne uden at tage hensyn til det

arbejde,

Straffelovrådet var i gang med, er ikke ordentlig behandling af de mennesker,

som dengang havde arbejdet i flere år. Det gav uværgerlig en ny situation for

de overvejelser, som Straffelovrådet på det tidspunkt var inde i.

Ikke desto mindre har udvalget i sin betænkning lavet et

grundigt arbejde, som burde følges i højere grad end det, justitsministeren

har

fremlagt med dette lovforslag.

Men ministeren har valgt at botanisere med den konsekvens, at

der i forslaget kun er tale om strafskærpelser og ikke på nogen måde er søgt

inddraget de overvejelser, som burde føre til andre ændringer.

Socialistisk Folkeparti finder det f.eks. uheldigt, at

justitsministeren ikke i højere grad har set på muligheden for at kunne

frifinde den ordentlige borger, som i god tro har læst en lov og forsøgt at

leve op til den, men har misforstået den. Straffelovrådet lægger i sin

betænkning op til, at der skal kunne ske frifindelse. Dette afvises

imidlertid

af ministeren i lovforslaget med henvisning til, at der jo blot kan ske

strafbortfald. Hermed ser ministeren bort fra det forhold, at der er forskel

på

frifindelse og strafbortfald.

Socialistisk Folkeparti kan godt støtte mange af de forslag, der

stammer fra Straffelovrådet, men finder, at det samlede billede af selve

lovforslaget

fører til, at det eneste ansvarlige er at stemme imod.

Det Radikale Venstre bemærker følgende:

Det Radikale Venstre lægger vægt på, at lovændringer er

velgennemtænkte og fagligt begrundede. L 99 bygger ifølge lovforslagets

bemærkninger på Straffelovrådets betænkning nr. 1424, 2002 –

en rapport, der er blevet til under

vanskelige arbejdsforhold: Kort efter regeringsskiftet i 2001 fremsatte

regeringen forslag til strafskærpelser og meddelte derpå Straffelovrådet, at

uanset hvad rådet måtte komme frem til, blev strafskærpelserne gennemført.

Disse nye strafskærpelser blev rådet bedt om at indarbejde i sin betænkning.

Samtidig blev tidsfristen for rådets færdiggørelse af arbejdet forkortet.

Både

vilkår og perspektiv for Straffelovrådets arbejde blev således ændret, og der

lægges i rapporten ikke skjul på, at rådet gerne ville have haft den fornødne

tid til at udarbejde en

rapport med et

indhold præget af balance og logik.

Regeringen har kun fulgt nogle af rådets anbefalinger, især hvad

angår forhøjelse af strafferammer, og den ønskede balance og logik

kan således ikke findes i L 99.

Det Radikale Venstre anerkender lovforslagets opremsning af

formildende, henholdsvis skærpende, omstændigheder, som utvivlsomt vil være

en

nyttig rettesnor ved fremtidige strafudmålinger.

Det Radikale Venstre kan ligeledes tilslutte sig justeringerne i

opadgående retning af strafferammer for enkelte typer af kriminalitet.

Det Radikale Venstre vender sig derimod mod den foreslåede

forhøjelse af gentagelsesskærpelse til 10 år. Der er intet forebyggende i

skærpelsen, som formodentlig blot vil få unge kriminelle til at blive endnu

mere udstødte fra arbejds- og uddannelseslivet. Den foreslåede nedsættelse af

aldersgrænsen fra 18 til 15 år vil trække yderligere i den retning.

De specifikke forhøjelser af i forvejen høje strafferammer må

afføde det spørgsmål, om ikke den for tiden højeste tidsbestemte straf –

16 år

– snart må forhøjes yderligere, simpelthen fordi man har hævet niveauet

over

hele linjen. Der savnes overhovedet overvejelser om, på hvilket niveau de

stadigt

højere straframmer bør ende, og hvilke konsekvenser det vil få for

afsoningsforholdene, både hvad angår fængselspladser og alternative

afsoningsmuligheder.

Endelig vil Det Radikale Venstre fremhæve, at der er helt ubegrundede

strafskærpelser blandt forslagene: Trusler mod vidner har siden 1992 haft en

strafferamme på op til 6 år. Den højeste afsagte dom for trusler mod vidner

har

hidtil været 3 år, og gennemsnittet af det par hundrede afsagte domme i den

forløbne periode er på 5 måneder. Der er således i de nugældende regler plads

til højere straffe. Alligevel foreslår regeringen en yderligere forhøjelse på

2

år,

hvilket ikke er foreslået af

straffelovrådet.

De få velbegrundede strafferammeforhøjelser og de vejledende retningslinjer

for formildende og skærpende omstændigheder kan dog ikke opveje forslagets

præg

af symbolpolitik. Der vil hverken

komme forebyggelse eller lavere kriminalitet ud af dette forslag, men behov

for

at bygge flere fængsler.

Enhedslisten bemærker følgende:

Enhedslisten er glad for det store arbejde, Straffelovrådet har

lavet med at gennemgå straffeloven. Desværre har det på grund af tidspresset

ikke kunnet blive så grundigt, som Enhedslisten gerne ville have haft. Og

endnu

mere beklageligt har regeringen ændret temmelig meget fra Straffelovrådets

betænkning til lovforslaget. Der er ændret en del, og der er sat en del

skærpelser ind, som ikke har noget med Straffelovrådets betænkning at gøre.

Formålet med Straffelovrådets arbejde var, at vi skulle have en samlet

revision

af straffeloven. Men det må man konstatere at regeringen ikke er enig i. Den

ønsker ikke at få en sådan samlet revision, hvor man på nogle områder

nedsætter

straffen; den ønsker kun at stramme.

En af de hårde skærpelser, regeringen har sat ind, er hele

spørgsmålet om gentagelsesvirkning, som ikke har nogen betydning i forhold

til

ønsket om at forebygge kriminalitet, men kun har betydning, hvis man ønsker

at

sætte flere i fængsel i længere tid. Det ser desværre ud til, at det er det,

regeringen

ønsker – oven i, at der i flere år er indført hårdere og hårdere

straffe, hvor

det mest markante resultat har været overfyldte fængsler med elendige

tilstande

for både ansatte og indsatte og senest fangeoprør. Disse skærpelser har ikke

ført til markante ændringer i kriminaliteten. Tværtimod er den grove

kriminalitet steget.

Enhedslisten er enig i mange af Straffelovrådets forslag, men

forslaget om »belønning til sladrehanke« er Enhedslisten dybt uenig i.

Enhedslisten er meget nervøs for, hvad der kan ske af justitsmord, hvis man

via

nedsættelse af sin egen straf kan blive belønnet for at angive andre. Det er

dog en lille lettelse, at såvel justitsministeren som Venstre og

Socialdemokratiet klart afviste, at man vil indføre det amerikanske »plea

bargaining«-system

i dansk ret. Det er bare ret uforståeligt, at man så alligevel indfører dette

skridt på vejen.

Enhedslisten kan ikke støtte et forslag til revision af

straffeloven, der stort set kun medfører en række skærpelser og ikke er

udtryk

for den samlede afvejning af forskellige forbrydelser i forhold til hinanden

og

de forenklinger af strafferammerne, som oprindelig var formålet med arbejdet.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen

Inge Dahl-Sørensen (V)

Birthe Rønn Hornbech (V)

nfmd.

Karsten Nonbo (V)

Freddy Dam (V)

Per Dalgaard (DF)

Peter Skaarup (DF)

Helge Adam Møller (KF)

Lars Barfoed (KF)

Jann Sjursen (KD)

Frode Sørensen (S)

Lissa Mathiasen (S)

Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S)

Sandy Brinck (S)

Anne Baastrup (SF)

fmd.

Elisabeth Arnold (RV)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 99

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

2

Henvendelse af 7/12-03 fra Eric Støttrup Thomsen,

Helsingør

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 7/12-03 fra Eric

Støttrup Thomsen, Helsingør, til justitsministeren

4

Spm. 2 om kommentar til artikel i Jyllands-Posten

8/12-03: »Belønning til sladrehanke«, til justitsministeren

5

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

7

Svar på spm. 2 om kommentar til artikel i Jyllands-Posten

8/12-03: »Belønning til sladrehanke«, fra justitsministeren

8

Henvendelse af 9/1-04 fra professor, lic.jur. Vagn Greve,

Greve

9

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 9/1-03 fra

professor, lic.jur. Vagn Greve, Greve, til justitsministeren

10

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 7/12-03

fra Eric Støttrup Thomsen, Helsingør, fra justitsministeren

11

Artikel fra Juristen nr. 10, 2003:

»Straffastsættelse og strafferammer« af

professor Gorm Toftegaard Nielsen

12

Spm. 4 om kommentar til artikel fra Juristen nr. 10,

2003: »Straffastsættelse og strafferammer« af professor Gorm Toftegaard

Nielsen, til justitsministeren

13

Henvendelse af 16/1-04 fra professor, lic.jur. Vagn

Greve, Greve

14

Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 16/1-04 fra

professor, lic.jur. Vagn Greve, Greve, til justitsministeren

15

Svar på spm. 4 om kommentar til artikel fra Juristen nr.

10, 2003: »Straffastsættelse og stafferammer« af professor Gorm Toftegaard

Nielsen, fra justitsministeren

16

Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 16/1-04

fra professor, lic.jur. Vagn Greve, Greve, fra justitsministeren

17

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 9/1-03 fra

professor, lic.jur. Vagn Greve, Greve, fra justitsministeren

18

1. udkast til betænkning

19

Meddelelse om forventet betænkningsafgivelse 19/2-04

Lignende dokumenter