Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den
29. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om
opløsning af foreningen
Hizb-ut-Tahrir
[af Per Dalgaard (DF) m.fl.]
1. Ændringsforslag
Der er af Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget stillet
1 ændringsforslag til beslutningsforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 23. april 2002 og
var til 1. behandling den 15. maj 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3
møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. To af
udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
Bilag
Justitsministerens svar på spørgsmål i
Folketingets spørgetime den 28. maj 2002 er optrykt som bilag 3 til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, V, KF, SF, RV og EL)
indstiller beslutningsforslaget til forkastelse og vil stemme hverken
Læs alt
for eller imod det stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det
Radikale Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte
beslutningsforslaget i den form, det er fremsat i.
S, SF og RV tager på det kraftigste afstand fra de
modbydelige og antidemokratiske ytringer, som er fremkommet fra foreningen
Hizb-ut-Tahrir på dennes hjemmeside, bl.a. med direkte opfordring til
vold og drab.
Metoden til at undersøge og eventuelt forbyde
foreningen er imidlertid efter S’s, SF’s og RV’s opfattelse
ikke hensigtsmæssig via et beslutningsforslag.
Folketinget bør kun med allerstørste
forsigtighed og kun efter meget grundigt forarbejde skride til lovgivning,
der opløser en forening.
Flere juridiske eksperter har udtalt, at lovgivning er
anvendelig, andre, at lovgivning risikerer at træde
magtdelingsprincippet for nær (som f.eks. fastslået ved
Tvinddommen).
I stedet bør den ansvarlige minister tage de
fornødne initiativer til at undersøge foreningen og derefter
mulighederne for at opløse denne efter grundlovens bestemmelser ved en
dom.
S, SF og RV imødeser justitsministerens initiativer
og har noteret sig, at ministeren nu i offentligheden og også over for
Retsudvalget har tilkendegivet, at Rigsadvokaten straks ved en eventuel
tiltalerejsning bør undersøge muligheden for en
opløsning af foreningen.
Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte
beslutningsforslaget. Allerede fordi det ville være i dyb modstrid med
grundlovens § 3 og hele læren om magtdelingen, hvis Folketinget
blandede sig på den måde i anklagemyndighedens arbejde.
Enhedslisten mener, uanset hvad udfaldet bliver af den
konkrete sag, som anklagemyndigheden og politiet efterforsker i
øjeblikket, at Folketinget skal stramme mulighederne for at straffe
trusler mod grupper på samme måde, som man kan straffe trusler
mod enkeltpersoner. Og partiet mener også, at man skal kunne få
en strafskærpelse, når man udøver vold eller chikane mod
personer på grund af deres etniske oprindelse, deres tro eller andet.
Det fremførte partiet under debatten om racismeparagraffen, som Dansk
Folkeparti meget inkonsekvent vil have fjernet.
Enhedslisten mener, at rene ytringer imødegås
bedst i en åben og demokratisk debat. Demokratiet forsvarer sig bedst
ved, at så mange som muligt tager afstand fra de modbydelige ytringer
og på den måde fuldstændig får isoleret dem. Og
når ytringer slår over i direkte trusler som i den omtalte
løbeseddel, skal man kunne straffes for det.
Men Enhedslisten kan altså ikke støtte
forslaget om, at Folketinget skal blande sig i anklagemyndighedens arbejde.
Et mindretal i udvalget (DF og KRF) indstiller
beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget lægger
afgørende vægt på at understrege grundlovens
frihedsrettigheder, herunder foreningsfriheden, således som denne er
fastlagt i grundlovens § 78.
DF understreger, at det følger af grundlovens § 78,
at det er et centralt led i foreningsfriheden, at en forening aldrig kan
opløses administrativt. En forening kan foreløbig forbydes
administrativt, men hvis det sker, skal der straks anlægges sag imod
den med henblik på at opnå domstolenes endelige beslutning om
dens opløsning.
Det antages undertiden i den juridiske litteratur, at en
specifik forening kan opløses af Folketinget, jf. Henrik Zahle, »Dansk
Statsforfatningsret«, 1991, side 130 f. Der findes kun et eksempel på,
at en forening er opløst ved lov, nemlig lov nr. 349 af 22. august
1941 om forbud mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed. Det
fulgte af lovens § 1, at »alle kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger
forbydes, og de bestaaende kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger vil
straks være at opløse«. Det blev ved domstolene fastslået,
at foreningernes og sammenslutningernes eksistens var ophørt allerede
ved lovens ikrafttræden, således at en efterfølgende
retssag om opløsning ikke var nødvendig (Ugeskrift for
Retsvæsen 1942, 698 H).
Nogle juridiske forfattere mener, at det er tvivlsomt, om
opløsning af en forening ved lov stemmer overens med grundlovens § 3
om magtfordelingen mellem lovgivende, udøvende og dømmende
magt, jf. »Grundloven«, kommenteret udgave v. Henrik Zahle, 1999, side 458.
Derimod er der ikke tvivl om, at en forening kan
opløses ved dom. Det fremgår udtrykkeligt af grundlovens § 78,
stk. 2, der er sålydende: »Foreninger, der virker ved eller søger at nå
deres mål med vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar
påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved
dom.«
De øvrige bestemmelser i § 78 fastlægger
reglerne om foreningsfrihed (stk. 1), om midlertidig opløsning ved
regeringsforanstaltning (stk. 3), om indbringelse af sager om
opløsning af politiske foreninger for Højesteret (stk. 4) og om
fastsættelse af opløsningens retsvirkninger ved lov (stk.
5).
Baggrunden for den konkrete sag, der har ført til
fremsættelsen af dette beslutningsforslag, er, at foreningen
Hizb-ut-Tahrir i en række sammenhænge, f.eks. på hjemmeside
på internettet og ved omdeling af løbesedler, har fremsat
strafbare ytringer med opfordringer til drab på »alle jøder«.
Der henvises til bilag 1 til beslutningsforslaget.
Foreningens handlinger har vakt bestyrtelse i
offentligheden, og fra mange sider er der opfordret til, at myndighederne
ikke kan forholde sig passivt til så alvorlige trusler. Således
har professor Gorm Toftegaard Nielsen i Berlingske Tidende den 23. maj 2002
undret sig over regeringens uvilje i denne sag og udtalt, at foreningen
formentlig vil kunne opløses i henhold til grundloven.
Berlingske Tidende skriver således: »»Det er svært at forstå, at
man har fået en regering, der er hård og konsekvent på det
retspolitiske område, men som samtidig mener, at man ikke kan bevise,
at en bevægelse, der har en sådan hjemmeside, er voldelig. Det
tyder jo på, at man på det verbale plan er hård, men ikke
ligefrem er det i praksis «, lyder
det hånligt fra Gorm Toftegaard Nielsen.«
I samme artikel i Berlingske Tidende peger Gorm Toftegaard
Nielsen på den samme fremgangsmåde, som er anvist i dette
beslutningsforslag, nemlig at justitsministeren kunne bede Rigsadvokaten om
at undersøge, om ikke grundlovens krav om opløsning af
voldelige foreninger er opfyldt, og derefter lade en domstol drage
konsekvensen. I samme artikel peger professoren på, at
justitsministeren som alternativ kunne fremsætte lovforslag om at
opløse foreningen.
Den sidstnævnte mulighed altså den samme,
som blev anvendt af Folketinget ved opløsningen af kommunistiske
foreninger i 1940 rejser imidlertid den betænkelighed, der er
nævnt foran, idet det måske kan anføres, at Folketinget
derved ville gå ind på den dømmende magts område.
Forholdet er netop, at opløsning af foreninger udtrykkeligt er
fremhævet som et domstolsanliggende i § 78, og der vil derfor
være en mulig konflikt i forhold til § 3, hvis Folketinget lovgiver
herom, jf. i denne forbindelse Højesterets dom af 19. februar 1999 i
Tvindsagen.
Man kan med rette rejse det spørgsmål, om det
er nødvendigt, at Folketinget vedtager dette beslutningsforslag.
Rigsadvokaten kunne af egen drift beslutte at indbringe
spørgsmålet om foreningens opløsning for domstolene.
Eller justitsministeren kunne pålægge ham at gøre det.
Dette ville være yderst naturligt set i lyset af, at et flertal af
politiske partier har udtalt sig i dagspressen til støtte for, at
foreningen skal opløses eller søges opløst.
Imidlertid er det et klart politisk problem, at
rigsadvokat Henning Fode den 24. maj 2002 har udtalt til Ritzaus Bureau, at
Rigsadvokaten ikke på egen hånd vil undersøge, om der er
grundlag for at lade domstolene tage stilling til spørgsmålet om
eventuel ophævelse af foreningen Hizb-ut-Tahrir i medfør af
grundlovens § 78.
Rigsadvokaten har begrundet dette med, at problemet er alt
for komplekst til, at han vil tage stilling til at undersøge en
sådan sag. Kun hvis der foreligger en beslutning fra ministeren eller
Folketinget, vil Rigsadvokaten rejse sagen.
Samtidig har justitsministeren oplyst, at hun ikke vil
anmode Rigsadvokaten om at undersøge, om foreningen kan opløses
ved dom.
Der er med andre ord ikke på nuværende
tidspunkt andre muligheder for at få iværksat en
undersøgelse om muligheden for at få foreningen opløst
end den, der anvises ved nærværende beslutningsforslag, nemlig at
Folketinget opfordrer justitsministeren til at anmode Rigsadvokaten om at
undersøge, om foreningen kan opløses ved dom. Hvis denne
undersøgelse viser, at det fornødne grundlag er til stede,
forudsættes det naturligvis, at Rigsadvokaten vil indbringe sagen for
domstolene.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til teksten
Af et mindretal (DF), tiltrådt af et
mindretal (KRF):
1) Teksten affattes således:
»
Folketinget
opfordrer regeringen til at anmode Rigsadvokaten om at undersøge, om
foreningen Hizb-ut-Tahrir kan opløses ved dom, jf. grundlovens § 78.
«
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at Folketinget
opfordrer regeringen til at anmode Rigsadvokaten om at undersøge, om
foreningen Hizb-ut-Tahrir kan opløses ved dom.
Rigsadvokat Henning Fode har den 24. maj 2002 udtalt til
Ritzaus Bureau, at Rigsadvokaten ikke på egen hånd vil
undersøge, om der er grundlag for at lade domstolene tage stilling til
spørgsmålet om eventuel ophævelse af foreningen
Hizb-ut-Tahrir i medfør af grundlovens § 78.
Rigsadvokaten har begrundet dette med, at problemet er alt
for komplekst til, at han vil tage stilling til at undersøge en
sådan sag. Kun hvis der foreligger en beslutning fra ministeren eller
Folketinget, vil Rigsadvokaten rejse sagen.
Samtidig har justitsministeren oplyst, at hun ikke vil
anmode Rigsadvokaten om at undersøge, om foreningen kan opløses
ved dom.
På denne baggrund er ændringsforslaget
stillet. Hvis beslutningsforslaget med den foreslåede ændring
vedtages, vil det betyde, at Folketinget opfordrer regeringen til at anmode
Rigsadvokaten om at undersøge, om foreningen kan opløses ved
dom.
Dette vil være i overensstemmelse med de
ønsker, der er rejst af ordførere for en række politiske
partier, bl.a. Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre, der ligesom
Dansk Folkeparti ønsker, at Rigsadvokaten undersøger, om der er
det fornødne grundlag for at søge foreningen opløst ved
dom, jf. grundlovens § 78.
Inge Dahl-Sørensen (V)
Birthe Rønn Hornbech (V)
nfmd.
Karsten Nonbo (V) Jørgen Winther (V)
Peter Skaarup (DF) Per Dalgaard (DF)
Helge Adam Møller (KF) Lars Barfoed (KF)
Jann Sjursen (KRF) Pia Gjellerup (S)
Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S)
Anne Baastrup (SF) fmd. Elisabeth Arnold (RV)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 103
Bilagsnr.
Titel
1
Spm. 1 om, hvornår spørgsmålet om opløsning vil
blive forelagt Rigsadvokaten, til justitsministeren
Spm. 2 om Rigsadvokatens afgørelse, til justitsministeren
Spm. 3 om lande, hvor Hizb-ut-Tahrir er forbudt, til justitsministeren
2
Spm. 4 om antal sager efter straffelovens § 266 b, til justitsministeren
3
Spm. 5 om hjemmel til straks at lukke hjemmeside, til justitsministeren
4
Spm. 6 om kommentar til Fadi Abdullatifs udtalelser til Jyllands-Posten,
til justitsministeren
Spm. 7 om opløsning af foreningen ved domstolene, til
justitsministeren
Spm. 8 om drøftelse med Rigsadvokaten om mulighederne for at
søge foreningen opløst ved dom, til justitsministeren
Spm. 9 om kommentar til kronik fra Berlingske Tidende 8/5-02: »Velkommen
til demokratiet!«, til justitsministeren
Spm. 10 om kendskab til Hizb-ut-Tahrir i andre europæiske lande, til
justitsministeren
Spm. 11, om en dansk forening, der opfordrer til drab, kan anses for en
forening med lovligt formål, til justitsministeren
5
Spm. 12 om kommentar til artikel fra Berlingske Tidende 23/5-02, til
justitsministeren
6
De offentligt tilgængelige dele af Rigsadvokatens redegørelse
af 27/4-98 om mulighederne for at søge rockerklubberne Hells Angels og
Bandidos opløst ved dom
7
1. udkast til betænkning
8
Svar på spm. 1 om, hvornår spørgsmålet om
opløsning vil blive forelagt Rigsadvokaten, fra justitsministeren
Svar på spm. 2 om Rigsadvokatens afgørelse, fra
justitsministeren
Svar på spm. 3 om lande, hvor Hizb-ut-Tahrir er forbudt, fra
justitsministeren
9
Svar på spm. 4 om antal sager efter straffelovens § 266 b, fra
justitsministeren
10
Svar på spm. 5 om hjemmel til straks at lukke hjemmeside, fra
justitsministeren
11
Svar på spm. 6 om kommentar til Fadi Abdullatifs udtalelser til
Jyllands-Posten, fra justitsministeren
Svar på spm. 7 om opløsning af foreningen ved domstolene, fra
justitsministeren
Svar på spm. 8 om drøftelse med Rigsadvokaten om mulighederne
for at søge foreningen opløst ved dom, fra justitsministeren
Svar på spm. 9 om kommentar til kronik fra Berlingske Tidende
8/5-02: »Velkommen til demokratiet!«, fra justitsministeren
Svar på spm. 10 om kendskab til Hizb-ut-Tahrir i andre
europæiske lande, fra justitsministeren
Svar på spm. 11, om en dansk forening, der opfordrer til drab, kan
anses for en forening med lovligt formål, fra justitsministeren
12
Svar på spm. 12 om kommentar til artikel fra Berlingske Tidende
23/5-02, fra justitsministeren
13
2. udkast til betænkning
Bilag 2
To af udvalgets spørgsmål til
justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål nr. 1 er optrykt efter ønske
fra Socialdemokratiet.
Spørgsmål nr. 11 er optrykt efter
ønske fra Dansk Folkeparti.
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes oplyse, hvornår
spørgsmålet om opløsning af Hizb-ut-Tahrir efter
grundlovens § 78, stk. 2, vil blive forelagt for Rigsadvokaten.
Svar:
Der er som bekendt iværksat en politimæssig
efterforskning mod Hizb-ut-Tahrir og dens medlemmer i anledning af de
udtalelser om jøder, som foreningen har offentliggjort bl.a. via
foreningens hjemmeside. Formålet med efterforskningen er bl.a. at
afklare, om der foreligger en overtrædelse af straffelovens § 266
b.
Hvis politiets efterforskning fører til, at der
rejses tiltale mod enkeltpersoner, vil det efter min opfattelse være
naturligt, at anklagemyndigheden overvejer spørgsmålet om
opløsning af Hizb-ut-Tahrir, således at der, når
domstolenes afgørelse vedrørende de konkrete forhold
foreligger, kan tages stilling til, om der skal indledes en sag herom ved
domstolene.
Jeg har orienteret Rigsadvokaten herom.
Spørgsmål nr. 11:
Finder ministeren i almindelighed, at en dansk forening,
der opfordrer til drab, kan anses for en forening med lovligt
formål?
Svar:
Har en forening et ulovligt øjemed, vil foreningen
kunne opløses ved dom efter de nærmere regler herom i
grundlovens § 78, stk. 2 5.
En forenings øjemed vil være ulovligt, hvis
foreningens formål som sådant er ulovligt, hvis foreningen virker
ved ulovlige midler, eller hvis foreningen søger at opnå et i
øvrigt lovligt formål ved ulovlige midler.
En forening, der har som sit formål at opfordre til
drab, vil således have et ulovligt øjemed.
Om den nærmere vurdering af, hvad der kan siges at
være en forenings øjemed, henviser jeg til min
redegørelse under 1. behandlingen af beslutningsforslaget den 15. maj
2002.
Bilag 3
Justitsministerens svar på spørgsmål i
Folketingets spørgetime den 28. maj 2002
Optrykt efter ønske fra Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Spm. nr. US 88:
Peter Skaarup (DF):
Spørgsmålet handler om den meget omdiskuterede organisation
Hizb-ut-Tahrir, som både har været omtalt i medierne og
også har været diskuteret her i Folketinget.
Vores grundlæggende opfattelse i Dansk Folkeparti er, at det er helt
oplagt, at hvis man, dengang man konstruerede grundlovens § 78, tænkte
sig, at den skulle bruges over for organisationer, ville det være meget
nyttigt, at man i dag bruger den over for Hizb-ut-Tahrir. Vi har set
organisationen stå bag omdeling af løbesedler, hvor den
opfordrer til drab på jøder, og det er så krænkende
over for dansk mentalitet, dansk lovgivning og hele vores samfundssystem, at
det må der gøres noget ved.
Jeg har bemærket, at professor i strafferet, Gorm Toftegaard
Nielsen, har udtalt meget klart, at regeringen burde være mere aktiv
med at arbejde i retning af et forbud, og jeg vil godt spørge
justitsministeren: Hvor står man?
Justitsministeren (Lene Espersen):
Tak for spørgsmålet.
Jeg vil gerne starte med at understrege, at de udtalelser og den
løbeseddel, som Hizb-ut-Tahrir er fremkommet med, efter regeringens
opfattelse er totalt usmagelig, modbydelig og fuldstændig uacceptabel
og noget, som vi som et demokratisk samfund på det stærkeste
må tage afstand fra. Jeg er utrolig glad for, at så mange
deltagere i den offentlige debat meget klart har tilkendegivet, at det er
fuldstændig uacceptabelt og usmageligt og er med til at skabe frygt og
bekymring i bl.a. jødiske kredse i Danmark, og jeg skal være den
aller-, allerførste til at beklage, at det har fået de
konsekvenser. Jeg har i en besvarelse til Folketingets Retsudvalg også
meget klart givet udtryk for, at det er regeringens opfattelse.
I den fase, vi er inde i nu, er politiet er i gang med at efterforske
sagen. I første omgang forsøger man at se, om man via
straffeloven kan finde grundlag for at rejse tiltale over for enkeltpersoner,
og her tænkes altså på de enkeltpersoner, som står
bag den usmagelige løbeseddel. Jeg har tilkendegivet, at såfremt
politiets efterforskning viser, at der er grundlag for at rejse tiltale,
må anklagemyndigheden i det øjeblik, der er rejst tiltale i
sagen, efter min mening begynde at overveje spørgsmålet om
opløsning af Hizb-ut-Tahrir. Men det er selvfølgelig klart, at
først, når den endelige afgørelse om det konkrete forhold
foreligger, kan man tage stilling til, om der skal rejses en sag ved
domstolene. Det har jeg redegjort for i mit svar til Retsudvalget i
forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag nr. B 103.
Jeg vil gerne understrege, at forholdet har regeringens store
bevågenhed. Men vi mener, at sagen må gå sin gang, og lige
nu afventer vi, at politiets efterforskning afsluttes.
Peter Skaarup (DF):
Jeg synes selvfølgelig, det er fornuftigt, at der er igangsat en
efterforskning. Men jeg vil godt sige, at der kan ikke være megen tvivl
om, at det, foreningen står for, er grotesk, udansk og i strid med
grundlovens § 78.
Derfor mener jeg, at der er to muligheder. Den ene er, at et flertal her i
Folketinget eller ministeren selv sikrer, at der reelt nedlægges et
forbud, og at man efterfølgende kører en sag ved domstolene,
der følger op på det forbud. Det er den ene mulighed, den
skrappe mulighed, kan man sige.
Den anden mulighed er, at ministeren beder rigsadvokaten rejse en sag. Det
er nok den mest realistiske mulighed, og det er i øvrigt den, som et
flertal i Folketinget i Berlingske Tidende den 24. maj gav udtryk for, at det
var vigtigt at gribe til, for nu havde man mistet tålmodigheden med,
hvad der foregik.
Derfor vil jeg godt spørge ministeren: Hvor langt vil ministeren
gå? Når et flertal i Folketinget siger, at det er en god
idé, at ministeren henvender sig til rigsadvokaten, er det da et
vigtigt signal at sende, at ministeren også gør det. Hvor langt
vil ministeren gå? Det er jo vigtigt, at signalerne herfra ikke er til
at misforstå for Hizb-ut-Tahrir.
Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg synes altså, der er to tempi i denne sag.
For det første har vi omkring politiets efterforskning, og her
mener jeg altså, det rigtige er, at det må være
anklagemyndigheden, som overvejer spørgsmålet, om der skal
indledes en sag om opløsning af Hizb-ut-Tahrir. Det finder jeg er den
rigtige fremgangsmåde, og jeg har ikke til hensigt at ændre min
indstilling til det spørgsmål. Processen er nemlig sådan,
at først, når politiets efterforskning over for enkeltpersoner
er afsluttet, og såfremt der bliver rejst tiltale, er det rigtigt, at
anklagemyndigheden går ind i sagen, og det har jeg orienteret
rigsadvokaten om. Derfor mener jeg sådan set, at sagen forløber
fuldstændig, som den skal, og jeg mener ikke, at hverken regeringen
eller Folketinget skal begynde at optræde som selvstændig
anklagemyndighed. Det tror jeg faktisk også hr. Peter Skaarup har stor
forståelse for.
Men det betyder jo ikke og det vil jeg meget gerne understrege at vi
skal være ligeglade i denne sag. Tværtimod mener jeg netop, at de
frihedsrettigheder, som vi sætter så utrolig højt her i
landet, og ikke mindst hensynet til demokrati osv., medfører, at vi
som politikere skal tage meget klart afstand fra det, der foregår,
så det er fuldstændig klart, at vi ikke finder det acceptabelt.
Peter Skaarup (DF):
Jeg tror, vi er enige om, at selvfølgelig skal man have lov til at
demonstrere, og der skal være ytringsfrihed, som grundloven også
sikrer. Men her er tingene kommet ud på overdrevet, og derfor er
kraftige signaler nødvendige.
Jeg kan ikke forstå det, når ministeren siger, at alle er
enige om, at det er den rigtige måde, regeringen agerer på i
denne sag. Hvordan kan det så være, at professor i strafferet,
Gorm Toftegaard Nielsen, kan rette en skarp kritik mod regeringens manglende
vilje til at afprøve muligheden for et totalt forbud mod
Hizb-ut-Tahrir, som han gør i Berlingske Tidende den 23, maj? Han
siger, det er svært at forstå, at man har fået en regering,
der er hård og konsekvent på det retspolitiske område, men
samtidig mener, at det ikke kan bevises, at en bevægelse, der har en
sådan hjemmeside, er voldelig.
I Berlingske Tidende den 25. maj peger Henning Koch, som er professor i
statsret, på to principielt mulige veje i forbindelse med et forbud mod
foreningen. Den ene er opløsning af foreningen efter grundloven, og
den anden er, at Folketinget kan vedtage en lov, der nærmere
præciserer, hvad der skal forstås ved lovlige foreninger i
Danmark. Jeg synes, vi er nødt til at komme videre her og nu. Vi ved
godt, at politiet skal afprøve sagen, og at den måske skal for
domstolene, men så går der lang tid, og de signaler, vi har brug
for, skal komme nu.
Formanden:
Jeg skal sige, at der højst vil være to medspørgere
til hvert spørgsmål, og jeg har to medspørgere nu.
Justitsministeren (Lene Espersen):
Til hr. Peter Skaarup vil jeg sige: Ja, der er mange, der har udtalt sig i
denne sag, men jeg mener, det rigtige er, at vi afventer politiets
efterforskning. At der så er andre eksperter, der har en anden
opfattelse af tingene, må man bare tage ad notam, men vi mener
altså, at den rigtige proces er, at man afventer politiets
efterforskning.
Angående de andre spørgsmål vil jeg sige, at vi havde
en meget lang debat her i Folketingssalen, da vi behandlede
beslutningsforslag nr. B 103. Her redegjorde jeg meget detaljeret for, hvilke
muligheder der foreligger, og hvilke overvejelser man skal gøre sig,
for så vidt angår dette spørgsmål. Men jeg mener
altså stadig, at den rigtige proces er, at vi afventer, at politiet
får gjort efterforskningen færdig.
Jeg er ret overbevist om, at hvis politiet finder tilstrækkeligt med
beviser for det, vil der ske retsforfølgning af de personer, som har
overtrådt straffeloven. Så bliver der rejst tiltale, og så
mener jeg, det er rigtigt, at anklagemyndigheden i den fase indleder sine
overvejelser i sagen. Det har jeg orienteret rigsadvokaten om.
Jeg tror ikke, at vi kan komme meget længere med den side af sagen.
Men som jeg sagde før, mener jeg også, det er helt rigtigt, at
vi tager klart og utvetydigt afstand fra de ytringer, så det er klart
for...
Formanden:
Ja, tak!
Hr. Peter Skaarup.
Peter Skaarup (DF):
Jeg synes ikke, der kan være megen tvivl om denne organisation. Vi
kan se den ene handling efter den anden, som tyder på, at
organisationen står bag opbakning af terror, den støttede 11.
september-terrorismen i USA, og der er noget, der tyder på, at centrale
folk fra Hizb-ut-Tahrir har været i London og ifølge FBI haft
samtaler med centrale folk, der stod bag terroraktionerne den 11. september
2001. Derfor mener jeg egentlig ikke, der kan være så meget at
diskutere yderligere. Jeg mener, der kun kan være én ting
tilbage, og det er handling.
Rigsadvokaten udtalte til Ritzaus Bureau i fredags, den 24. maj 2002, at
han vil ikke selv igangsætte nogen initiativer, medmindre han enten
hører noget fra ministeren selv eller får et signal fra et
flertal i Folketinget, der meget klart siger, at der skal tages et initiativ.
Jeg synes, det er vigtigt, at ministeren giver bolden videre til
rigsadvokaten og giver det signal, at rigsadvokaten skal komme i gang, for
hvis vi skal afvente en domstolsafgørelse, ved ministeren jo godt, at
der kan gå flere måneder, før der sker noget.
Justitsministeren (Lene Espersen):
Som jeg har tilkendegivet over for hr. Peter Skaarup i min besvarelse af
det tidligere spørgsmål, har jeg orienteret rigsadvokaten om,
hvad regeringens stilling er i sagen, herunder spørgsmålet om,
hvornår anklagemyndigheden kan begynde at overveje
spørgsmålet om opløsning af Hizb-ut-Tahrir. Vi
føler faktisk, at vi har fulgt den rigtige fremgangsmåde og har
vist den respekt, vi skal, for politiets efterforskning og
anklagemyndighedens muligheder for efterfølgende at vurdere, hvorvidt
der er grundlag for at foretage sig videre i sagen.
Sandy Brinck (S):
For Socialdemokratiet har det hele tiden været vigtigt at
understrege, at i denne sag bør ministeren kende sit ansvar som
øverste anklagemyndighed, og derfor var vi også tilfredse efter
det åbne samråd i Retsudvalget, hvor ministeren tilkendegav, at
ministeren vil forelægge sagen for statsadvokaten.
Derfor lyder det lidt for mig, som om Dansk Folkeparti higer efter noget
teknisk, og derfor vil jeg godt spørge til det indholdsmæssige:
Hvis Folketinget siger, at justitsministeren skal forelægge sagen her
og nu, kan justitsministeren så se nogen forskel mellem det og den
proces, som er sat i gang med det tilsagn, vi har fået nu og også
har fået i samrådet? For mig lyder det lidt som om, at hvis
ministeren forelagde rigsadvokaten sagen her og nu, skulle han alligevel
afvente en politimæssig efterforskning, da jeg går ud fra, at vi
i dette land stadig bygger domstolsafgørelser på resultatet af
en efterforskning.
Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg kan bekræfte fru Sandy Brincks forelæggelse af sagen og
udlægningen af den. Det er fuldstændig korrekt, at det vil
være sådan, og det er klart, at man ikke kommer meget videre,
før politiet er færdig med efterforskningen.
Per Dalgaard (DF):
Der er ingen tvivl om, at da grundloven i sin tid blev lavet, skulle § 78
netop tage højde for, at visse grupper ville fremme deres sag ved
hjælp af vold. Hvad er så årsagen til, at ministeren i dag
ikke agter at tage den grundlovsparagraf i anvendelse med det samme i
forbindelse med denne sag? Jeg mener, det fremgår af det, vi har
drøftet mange gange her i salen, at det, som Hizb-ut-Tahrir har gjort
og skrevet og sagt, helt klart må være nogle forhold, som
gør, at man umiddelbart kan tage grundlovens § 78 i anvendelse frem
for at anvende racismeparagraffen, som ministeren, efter hvad jeg kan
forstå, vil gøre.
Justitsministeren (Lene Espersen):
Til hr. Per Dalgaard vil jeg sige, at jeg tror sådan set, jeg har
den samme opfattelse som et stort flertal af partierne her i Folketinget,
når vi har drøftet sagen såvel i Folketingssalen som i det
åbne samråd,
Regeringen har ikke på nuværende tidspunkt taget stilling og
sagt, at sagen vil få det ene eller det andet udfald. Det er ganske
enkelt for tidligt i processen at komme med den slags skråsikre
vurderinger af det rent juridiske synspunkt på nuværende
tidspunkt, og derfor har vi i stedet tilkendegivet, at hvis formålet
for det første er at strafforfølge de enkeltpersoner, som
står bag løbesedlen, og for det andet er at tage stilling til,
hvorvidt foreningen Hizb-ut-Tahrir kan opløses, og man samtidig
ønsker at få sagen rejst ved domstolene ja, så er den
klogeste fremgangsmåde altså, at vi i første omgang
afventer, at politiets efterforskning bliver færdig, og om der kan
blive rejst tiltale. Hvis der bliver rejst tiltale, er det fuldstændig
korrekt, at så kan anklagemyndigheden gå ind i sagen, og det har
jeg orienteret rigsadvokaten om.
Der er altså ingen grund til alt det her med at forsøge at
udlægge det, som om vi er ligeglade, eller om man kan gøre det
ene og det andet. Det her det er den bedste fremgangsmåde,
såfremt man ønsker en seriøs behandling fra
myndighedernes side.
Hermed sluttede spørgsmålet.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir Retsinformation · 13. juni 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir Retsinformation · 19. maj 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod Hizb ut-Tahrir Retsinformation · 26. maj 2011
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Pædofilforeningen/Danish Pedophile Association Retsinformation · 2. juni 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod Hizb ut-Tahrir Retsinformation · 10. februar 2011
- Skriftlig fremsættelse (23. april 2002) - B 103 Retsinformation · 23. april 2002