Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen

2001/2 BTB 103Betænkning over beslutningsforslagFolketinget17. juli 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den

29. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om

opløsning af foreningen

Hizb-ut-Tahrir

[af Per Dalgaard (DF) m.fl.]

1. Ændringsforslag

Der er af Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget stillet

1 ændringsforslag til beslutningsforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 23. april 2002 og

var til 1. behandling den 15. maj 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3

møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til

justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. To af

udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå er

optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Bilag

Justitsministerens svar på spørgsmål i

Folketingets spørgetime den 28. maj 2002 er optrykt som bilag 3 til

betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, SF, RV og EL)

indstiller beslutningsforslaget til forkastelse og vil stemme hverken

Læs alt

for eller imod det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det

Radikale Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte

beslutningsforslaget i den form, det er fremsat i.

S, SF og RV tager på det kraftigste afstand fra de

modbydelige og antidemokratiske ytringer, som er fremkommet fra foreningen

Hizb-ut-Tahrir på dennes hjemmeside, bl.a. med direkte opfordring til

vold og drab.

Metoden til at undersøge og eventuelt forbyde

foreningen er imidlertid efter S’s, SF’s og RV’s opfattelse

ikke hensigtsmæssig via et beslutningsforslag.

Folketinget bør kun med allerstørste

forsigtighed og kun efter meget grundigt forarbejde skride til lovgivning,

der opløser en forening.

Flere juridiske eksperter har udtalt, at lovgivning er

anvendelig, andre, at lovgivning risikerer at træde

magtdelingsprincippet for nær (som f.eks. fastslået ved

Tvinddommen).

I stedet bør den ansvarlige minister tage de

fornødne initiativer til at undersøge foreningen og derefter

mulighederne for at opløse denne efter grundlovens bestemmelser ved en

dom.

S, SF og RV imødeser justitsministerens initiativer

og har noteret sig, at ministeren nu i offentligheden og også over for

Retsudvalget har tilkendegivet, at Rigsadvokaten straks ved en eventuel

tiltalerejsning bør undersøge muligheden for en

opløsning af foreningen.

Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte

beslutningsforslaget. Allerede fordi det ville være i dyb modstrid med

grundlovens § 3 og hele læren om magtdelingen, hvis Folketinget

blandede sig på den måde i anklagemyndighedens arbejde.

Enhedslisten mener, uanset hvad udfaldet bliver af den

konkrete sag, som anklagemyndigheden og politiet efterforsker i

øjeblikket, at Folketinget skal stramme mulighederne for at straffe

trusler mod grupper på samme måde, som man kan straffe trusler

mod enkeltpersoner. Og partiet mener også, at man skal kunne få

en strafskærpelse, når man udøver vold eller chikane mod

personer på grund af deres etniske oprindelse, deres tro eller andet.

Det fremførte partiet under debatten om racismeparagraffen, som Dansk

Folkeparti meget inkonsekvent vil have fjernet.

Enhedslisten mener, at rene ytringer imødegås

bedst i en åben og demokratisk debat. Demokratiet forsvarer sig bedst

ved, at så mange som muligt tager afstand fra de modbydelige ytringer

og på den måde fuldstændig får isoleret dem. Og

når ytringer slår over i direkte trusler som i den omtalte

løbeseddel, skal man kunne straffes for det.

Men Enhedslisten kan altså ikke støtte

forslaget om, at Folketinget skal blande sig i anklagemyndighedens arbejde.

Et mindretal i udvalget (DF og KRF) indstiller

beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede

ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget lægger

afgørende vægt på at understrege grundlovens

frihedsrettigheder, herunder foreningsfriheden, således som denne er

fastlagt i grundlovens § 78.

DF understreger, at det følger af grundlovens § 78,

at det er et centralt led i foreningsfriheden, at en forening aldrig kan

opløses administrativt. En forening kan foreløbig forbydes

administrativt, men hvis det sker, skal der straks anlægges sag imod

den med henblik på at opnå domstolenes endelige beslutning om

dens opløsning.

Det antages undertiden i den juridiske litteratur, at en

specifik forening kan opløses af Folketinget, jf. Henrik Zahle, »Dansk

Statsforfatningsret«, 1991, side 130 f. Der findes kun et eksempel på,

at en forening er opløst ved lov, nemlig lov nr. 349 af 22. august

1941 om forbud mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed. Det

fulgte af lovens § 1, at »alle kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger

forbydes, og de bestaaende kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger vil

straks være at opløse«. Det blev ved domstolene fastslået,

at foreningernes og sammenslutningernes eksistens var ophørt allerede

ved lovens ikrafttræden, således at en efterfølgende

retssag om opløsning ikke var nødvendig (Ugeskrift for

Retsvæsen 1942, 698 H).

Nogle juridiske forfattere mener, at det er tvivlsomt, om

opløsning af en forening ved lov stemmer overens med grundlovens § 3

om magtfordelingen mellem lovgivende, udøvende og dømmende

magt, jf. »Grundloven«, kommenteret udgave v. Henrik Zahle, 1999, side 458.

Derimod er der ikke tvivl om, at en forening kan

opløses ved dom. Det fremgår udtrykkeligt af grundlovens § 78,

stk. 2, der er sålydende: »Foreninger, der virker ved eller søger at nå

deres mål med vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar

påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved

dom.«

De øvrige bestemmelser i § 78 fastlægger

reglerne om foreningsfrihed (stk. 1), om midlertidig opløsning ved

regeringsforanstaltning (stk. 3), om indbringelse af sager om

opløsning af politiske foreninger for Højesteret (stk. 4) og om

fastsættelse af opløsningens retsvirkninger ved lov (stk.

5).

Baggrunden for den konkrete sag, der har ført til

fremsættelsen af dette beslutningsforslag, er, at foreningen

Hizb-ut-Tahrir i en række sammenhænge, f.eks. på hjemmeside

på internettet og ved omdeling af løbesedler, har fremsat

strafbare ytringer med opfordringer til drab på »alle jøder«.

Der henvises til bilag 1 til beslutningsforslaget.

Foreningens handlinger har vakt bestyrtelse i

offentligheden, og fra mange sider er der opfordret til, at myndighederne

ikke kan forholde sig passivt til så alvorlige trusler. Således

har professor Gorm Toftegaard Nielsen i Berlingske Tidende den 23. maj 2002

undret sig over regeringens uvilje i denne sag og udtalt, at foreningen

formentlig vil kunne opløses i henhold til grundloven.

Berlingske Tidende skriver således: »»Det er svært at forstå, at

man har fået en regering, der er hård og konsekvent på det

retspolitiske område, men som samtidig mener, at man ikke kan bevise,

at en bevægelse, der har en sådan hjemmeside, er voldelig. Det

tyder jo på, at man på det verbale plan er hård, men ikke

ligefrem er det i praksis «, lyder

det hånligt fra Gorm Toftegaard Nielsen.«

I samme artikel i Berlingske Tidende peger Gorm Toftegaard

Nielsen på den samme fremgangsmåde, som er anvist i dette

beslutningsforslag, nemlig at justitsministeren kunne bede Rigsadvokaten om

at undersøge, om ikke grundlovens krav om opløsning af

voldelige foreninger er opfyldt, og derefter lade en domstol drage

konsekvensen. I samme artikel peger professoren på, at

justitsministeren som alternativ kunne fremsætte lovforslag om at

opløse foreningen.

Den sidstnævnte mulighed altså den samme,

som blev anvendt af Folketinget ved opløsningen af kommunistiske

foreninger i 1940 rejser imidlertid den betænkelighed, der er

nævnt foran, idet det måske kan anføres, at Folketinget

derved ville gå ind på den dømmende magts område.

Forholdet er netop, at opløsning af foreninger udtrykkeligt er

fremhævet som et domstolsanliggende i § 78, og der vil derfor

være en mulig konflikt i forhold til § 3, hvis Folketinget lovgiver

herom, jf. i denne forbindelse Højesterets dom af 19. februar 1999 i

Tvindsagen.

Man kan med rette rejse det spørgsmål, om det

er nødvendigt, at Folketinget vedtager dette beslutningsforslag.

Rigsadvokaten kunne af egen drift beslutte at indbringe

spørgsmålet om foreningens opløsning for domstolene.

Eller justitsministeren kunne pålægge ham at gøre det.

Dette ville være yderst naturligt set i lyset af, at et flertal af

politiske partier har udtalt sig i dagspressen til støtte for, at

foreningen skal opløses eller søges opløst.

Imidlertid er det et klart politisk problem, at

rigsadvokat Henning Fode den 24. maj 2002 har udtalt til Ritzaus Bureau, at

Rigsadvokaten ikke på egen hånd vil undersøge, om der er

grundlag for at lade domstolene tage stilling til spørgsmålet om

eventuel ophævelse af foreningen Hizb-ut-Tahrir i medfør af

grundlovens § 78.

Rigsadvokaten har begrundet dette med, at problemet er alt

for komplekst til, at han vil tage stilling til at undersøge en

sådan sag. Kun hvis der foreligger en beslutning fra ministeren eller

Folketinget, vil Rigsadvokaten rejse sagen.

Samtidig har justitsministeren oplyst, at hun ikke vil

anmode Rigsadvokaten om at undersøge, om foreningen kan opløses

ved dom.

Der er med andre ord ikke på nuværende

tidspunkt andre muligheder for at få iværksat en

undersøgelse om muligheden for at få foreningen opløst

end den, der anvises ved nærværende beslutningsforslag, nemlig at

Folketinget opfordrer justitsministeren til at anmode Rigsadvokaten om at

undersøge, om foreningen kan opløses ved dom. Hvis denne

undersøgelse viser, at det fornødne grundlag er til stede,

forudsættes det naturligvis, at Rigsadvokaten vil indbringe sagen for

domstolene.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til teksten

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et

mindretal (KRF):

1) Teksten affattes således:

»

Folketinget

opfordrer regeringen til at anmode Rigsadvokaten om at undersøge, om

foreningen Hizb-ut-Tahrir kan opløses ved dom, jf. grundlovens § 78.

«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at Folketinget

opfordrer regeringen til at anmode Rigsadvokaten om at undersøge, om

foreningen Hizb-ut-Tahrir kan opløses ved dom.

Rigsadvokat Henning Fode har den 24. maj 2002 udtalt til

Ritzaus Bureau, at Rigsadvokaten ikke på egen hånd vil

undersøge, om der er grundlag for at lade domstolene tage stilling til

spørgsmålet om eventuel ophævelse af foreningen

Hizb-ut-Tahrir i medfør af grundlovens § 78.

Rigsadvokaten har begrundet dette med, at problemet er alt

for komplekst til, at han vil tage stilling til at undersøge en

sådan sag. Kun hvis der foreligger en beslutning fra ministeren eller

Folketinget, vil Rigsadvokaten rejse sagen.

Samtidig har justitsministeren oplyst, at hun ikke vil

anmode Rigsadvokaten om at undersøge, om foreningen kan opløses

ved dom.

På denne baggrund er ændringsforslaget

stillet. Hvis beslutningsforslaget med den foreslåede ændring

vedtages, vil det betyde, at Folketinget opfordrer regeringen til at anmode

Rigsadvokaten om at undersøge, om foreningen kan opløses ved

dom.

Dette vil være i overensstemmelse med de

ønsker, der er rejst af ordførere for en række politiske

partier, bl.a. Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre, der ligesom

Dansk Folkeparti ønsker, at Rigsadvokaten undersøger, om der er

det fornødne grundlag for at søge foreningen opløst ved

dom, jf. grundlovens § 78.

Inge Dahl-Sørensen (V)

Birthe Rønn Hornbech (V)

nfmd.

Karsten Nonbo (V) Jørgen Winther (V)

Peter Skaarup (DF) Per Dalgaard (DF)

Helge Adam Møller (KF) Lars Barfoed (KF)

Jann Sjursen (KRF) Pia Gjellerup (S)

Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S)

Anne Baastrup (SF) fmd. Elisabeth Arnold (RV)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 103

Bilagsnr.

Titel

1

Spm. 1 om, hvornår spørgsmålet om opløsning vil

blive forelagt Rigsadvokaten, til justitsministeren

Spm. 2 om Rigsadvokatens afgørelse, til justitsministeren

Spm. 3 om lande, hvor Hizb-ut-Tahrir er forbudt, til justitsministeren

2

Spm. 4 om antal sager efter straffelovens § 266 b, til justitsministeren

3

Spm. 5 om hjemmel til straks at lukke hjemmeside, til justitsministeren

4

Spm. 6 om kommentar til Fadi Abdullatifs udtalelser til Jyllands-Posten,

til justitsministeren

Spm. 7 om opløsning af foreningen ved domstolene, til

justitsministeren

Spm. 8 om drøftelse med Rigsadvokaten om mulighederne for at

søge foreningen opløst ved dom, til justitsministeren

Spm. 9 om kommentar til kronik fra Berlingske Tidende 8/5-02: »Velkommen

til demokratiet!«, til justitsministeren

Spm. 10 om kendskab til Hizb-ut-Tahrir i andre europæiske lande, til

justitsministeren

Spm. 11, om en dansk forening, der opfordrer til drab, kan anses for en

forening med lovligt formål, til justitsministeren

5

Spm. 12 om kommentar til artikel fra Berlingske Tidende 23/5-02, til

justitsministeren

6

De offentligt tilgængelige dele af Rigsadvokatens redegørelse

af 27/4-98 om mulighederne for at søge rockerklubberne Hells Angels og

Bandidos opløst ved dom

7

1. udkast til betænkning

8

Svar på spm. 1 om, hvornår spørgsmålet om

opløsning vil blive forelagt Rigsadvokaten, fra justitsministeren

Svar på spm. 2 om Rigsadvokatens afgørelse, fra

justitsministeren

Svar på spm. 3 om lande, hvor Hizb-ut-Tahrir er forbudt, fra

justitsministeren

9

Svar på spm. 4 om antal sager efter straffelovens § 266 b, fra

justitsministeren

10

Svar på spm. 5 om hjemmel til straks at lukke hjemmeside, fra

justitsministeren

11

Svar på spm. 6 om kommentar til Fadi Abdullatifs udtalelser til

Jyllands-Posten, fra justitsministeren

Svar på spm. 7 om opløsning af foreningen ved domstolene, fra

justitsministeren

Svar på spm. 8 om drøftelse med Rigsadvokaten om mulighederne

for at søge foreningen opløst ved dom, fra justitsministeren

Svar på spm. 9 om kommentar til kronik fra Berlingske Tidende

8/5-02: »Velkommen til demokratiet!«, fra justitsministeren

Svar på spm. 10 om kendskab til Hizb-ut-Tahrir i andre

europæiske lande, fra justitsministeren

Svar på spm. 11, om en dansk forening, der opfordrer til drab, kan

anses for en forening med lovligt formål, fra justitsministeren

12

Svar på spm. 12 om kommentar til artikel fra Berlingske Tidende

23/5-02, fra justitsministeren

13

2. udkast til betænkning

Bilag 2

To af udvalgets spørgsmål til

justitsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 1 er optrykt efter ønske

fra Socialdemokratiet.

Spørgsmål nr. 11 er optrykt efter

ønske fra Dansk Folkeparti.

Spørgsmål nr. 1:

Ministeren bedes oplyse, hvornår

spørgsmålet om opløsning af Hizb-ut-Tahrir efter

grundlovens § 78, stk. 2, vil blive forelagt for Rigsadvokaten.

Svar:

Der er som bekendt iværksat en politimæssig

efterforskning mod Hizb-ut-Tahrir og dens medlemmer i anledning af de

udtalelser om jøder, som foreningen har offentliggjort bl.a. via

foreningens hjemmeside. Formålet med efterforskningen er bl.a. at

afklare, om der foreligger en overtrædelse af straffelovens § 266

b.

Hvis politiets efterforskning fører til, at der

rejses tiltale mod enkeltpersoner, vil det efter min opfattelse være

naturligt, at anklagemyndigheden overvejer spørgsmålet om

opløsning af Hizb-ut-Tahrir, således at der, når

domstolenes afgørelse vedrørende de konkrete forhold

foreligger, kan tages stilling til, om der skal indledes en sag herom ved

domstolene.

Jeg har orienteret Rigsadvokaten herom.

Spørgsmål nr. 11:

Finder ministeren i almindelighed, at en dansk forening,

der opfordrer til drab, kan anses for en forening med lovligt

formål?

Svar:

Har en forening et ulovligt øjemed, vil foreningen

kunne opløses ved dom efter de nærmere regler herom i

grundlovens § 78, stk. 2 5.

En forenings øjemed vil være ulovligt, hvis

foreningens formål som sådant er ulovligt, hvis foreningen virker

ved ulovlige midler, eller hvis foreningen søger at opnå et i

øvrigt lovligt formål ved ulovlige midler.

En forening, der har som sit formål at opfordre til

drab, vil således have et ulovligt øjemed.

Om den nærmere vurdering af, hvad der kan siges at

være en forenings øjemed, henviser jeg til min

redegørelse under 1. behandlingen af beslutningsforslaget den 15. maj

2002.

Bilag 3

Justitsministerens svar på spørgsmål i

Folketingets spørgetime den 28. maj 2002

Optrykt efter ønske fra Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Spm. nr. US 88:

Peter Skaarup (DF):

Spørgsmålet handler om den meget omdiskuterede organisation

Hizb-ut-Tahrir, som både har været omtalt i medierne og

også har været diskuteret her i Folketinget.

Vores grundlæggende opfattelse i Dansk Folkeparti er, at det er helt

oplagt, at hvis man, dengang man konstruerede grundlovens § 78, tænkte

sig, at den skulle bruges over for organisationer, ville det være meget

nyttigt, at man i dag bruger den over for Hizb-ut-Tahrir. Vi har set

organisationen stå bag omdeling af løbesedler, hvor den

opfordrer til drab på jøder, og det er så krænkende

over for dansk mentalitet, dansk lovgivning og hele vores samfundssystem, at

det må der gøres noget ved.

Jeg har bemærket, at professor i strafferet, Gorm Toftegaard

Nielsen, har udtalt meget klart, at regeringen burde være mere aktiv

med at arbejde i retning af et forbud, og jeg vil godt spørge

justitsministeren: Hvor står man?

Justitsministeren (Lene Espersen):

Tak for spørgsmålet.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at de udtalelser og den

løbeseddel, som Hizb-ut-Tahrir er fremkommet med, efter regeringens

opfattelse er totalt usmagelig, modbydelig og fuldstændig uacceptabel

og noget, som vi som et demokratisk samfund på det stærkeste

må tage afstand fra. Jeg er utrolig glad for, at så mange

deltagere i den offentlige debat meget klart har tilkendegivet, at det er

fuldstændig uacceptabelt og usmageligt og er med til at skabe frygt og

bekymring i bl.a. jødiske kredse i Danmark, og jeg skal være den

aller-, allerførste til at beklage, at det har fået de

konsekvenser. Jeg har i en besvarelse til Folketingets Retsudvalg også

meget klart givet udtryk for, at det er regeringens opfattelse.

I den fase, vi er inde i nu, er politiet er i gang med at efterforske

sagen. I første omgang forsøger man at se, om man via

straffeloven kan finde grundlag for at rejse tiltale over for enkeltpersoner,

og her tænkes altså på de enkeltpersoner, som står

bag den usmagelige løbeseddel. Jeg har tilkendegivet, at såfremt

politiets efterforskning viser, at der er grundlag for at rejse tiltale,

må anklagemyndigheden i det øjeblik, der er rejst tiltale i

sagen, efter min mening begynde at overveje spørgsmålet om

opløsning af Hizb-ut-Tahrir. Men det er selvfølgelig klart, at

først, når den endelige afgørelse om det konkrete forhold

foreligger, kan man tage stilling til, om der skal rejses en sag ved

domstolene. Det har jeg redegjort for i mit svar til Retsudvalget i

forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag nr. B 103.

Jeg vil gerne understrege, at forholdet har regeringens store

bevågenhed. Men vi mener, at sagen må gå sin gang, og lige

nu afventer vi, at politiets efterforskning afsluttes.

Peter Skaarup (DF):

Jeg synes selvfølgelig, det er fornuftigt, at der er igangsat en

efterforskning. Men jeg vil godt sige, at der kan ikke være megen tvivl

om, at det, foreningen står for, er grotesk, udansk og i strid med

grundlovens § 78.

Derfor mener jeg, at der er to muligheder. Den ene er, at et flertal her i

Folketinget eller ministeren selv sikrer, at der reelt nedlægges et

forbud, og at man efterfølgende kører en sag ved domstolene,

der følger op på det forbud. Det er den ene mulighed, den

skrappe mulighed, kan man sige.

Den anden mulighed er, at ministeren beder rigsadvokaten rejse en sag. Det

er nok den mest realistiske mulighed, og det er i øvrigt den, som et

flertal i Folketinget i Berlingske Tidende den 24. maj gav udtryk for, at det

var vigtigt at gribe til, for nu havde man mistet tålmodigheden med,

hvad der foregik.

Derfor vil jeg godt spørge ministeren: Hvor langt vil ministeren

gå? Når et flertal i Folketinget siger, at det er en god

idé, at ministeren henvender sig til rigsadvokaten, er det da et

vigtigt signal at sende, at ministeren også gør det. Hvor langt

vil ministeren gå? Det er jo vigtigt, at signalerne herfra ikke er til

at misforstå for Hizb-ut-Tahrir.

Justitsministeren (Lene Espersen):

Jeg synes altså, der er to tempi i denne sag.

For det første har vi omkring politiets efterforskning, og her

mener jeg altså, det rigtige er, at det må være

anklagemyndigheden, som overvejer spørgsmålet, om der skal

indledes en sag om opløsning af Hizb-ut-Tahrir. Det finder jeg er den

rigtige fremgangsmåde, og jeg har ikke til hensigt at ændre min

indstilling til det spørgsmål. Processen er nemlig sådan,

at først, når politiets efterforskning over for enkeltpersoner

er afsluttet, og såfremt der bliver rejst tiltale, er det rigtigt, at

anklagemyndigheden går ind i sagen, og det har jeg orienteret

rigsadvokaten om. Derfor mener jeg sådan set, at sagen forløber

fuldstændig, som den skal, og jeg mener ikke, at hverken regeringen

eller Folketinget skal begynde at optræde som selvstændig

anklagemyndighed. Det tror jeg faktisk også hr. Peter Skaarup har stor

forståelse for.

Men det betyder jo ikke og det vil jeg meget gerne understrege at vi

skal være ligeglade i denne sag. Tværtimod mener jeg netop, at de

frihedsrettigheder, som vi sætter så utrolig højt her i

landet, og ikke mindst hensynet til demokrati osv., medfører, at vi

som politikere skal tage meget klart afstand fra det, der foregår,

så det er fuldstændig klart, at vi ikke finder det acceptabelt.

Peter Skaarup (DF):

Jeg tror, vi er enige om, at selvfølgelig skal man have lov til at

demonstrere, og der skal være ytringsfrihed, som grundloven også

sikrer. Men her er tingene kommet ud på overdrevet, og derfor er

kraftige signaler nødvendige.

Jeg kan ikke forstå det, når ministeren siger, at alle er

enige om, at det er den rigtige måde, regeringen agerer på i

denne sag. Hvordan kan det så være, at professor i strafferet,

Gorm Toftegaard Nielsen, kan rette en skarp kritik mod regeringens manglende

vilje til at afprøve muligheden for et totalt forbud mod

Hizb-ut-Tahrir, som han gør i Berlingske Tidende den 23, maj? Han

siger, det er svært at forstå, at man har fået en regering,

der er hård og konsekvent på det retspolitiske område, men

samtidig mener, at det ikke kan bevises, at en bevægelse, der har en

sådan hjemmeside, er voldelig.

I Berlingske Tidende den 25. maj peger Henning Koch, som er professor i

statsret, på to principielt mulige veje i forbindelse med et forbud mod

foreningen. Den ene er opløsning af foreningen efter grundloven, og

den anden er, at Folketinget kan vedtage en lov, der nærmere

præciserer, hvad der skal forstås ved lovlige foreninger i

Danmark. Jeg synes, vi er nødt til at komme videre her og nu. Vi ved

godt, at politiet skal afprøve sagen, og at den måske skal for

domstolene, men så går der lang tid, og de signaler, vi har brug

for, skal komme nu.

Formanden:

Jeg skal sige, at der højst vil være to medspørgere

til hvert spørgsmål, og jeg har to medspørgere nu.

Justitsministeren (Lene Espersen):

Til hr. Peter Skaarup vil jeg sige: Ja, der er mange, der har udtalt sig i

denne sag, men jeg mener, det rigtige er, at vi afventer politiets

efterforskning. At der så er andre eksperter, der har en anden

opfattelse af tingene, må man bare tage ad notam, men vi mener

altså, at den rigtige proces er, at man afventer politiets

efterforskning.

Angående de andre spørgsmål vil jeg sige, at vi havde

en meget lang debat her i Folketingssalen, da vi behandlede

beslutningsforslag nr. B 103. Her redegjorde jeg meget detaljeret for, hvilke

muligheder der foreligger, og hvilke overvejelser man skal gøre sig,

for så vidt angår dette spørgsmål. Men jeg mener

altså stadig, at den rigtige proces er, at vi afventer, at politiet

får gjort efterforskningen færdig.

Jeg er ret overbevist om, at hvis politiet finder tilstrækkeligt med

beviser for det, vil der ske retsforfølgning af de personer, som har

overtrådt straffeloven. Så bliver der rejst tiltale, og så

mener jeg, det er rigtigt, at anklagemyndigheden i den fase indleder sine

overvejelser i sagen. Det har jeg orienteret rigsadvokaten om.

Jeg tror ikke, at vi kan komme meget længere med den side af sagen.

Men som jeg sagde før, mener jeg også, det er helt rigtigt, at

vi tager klart og utvetydigt afstand fra de ytringer, så det er klart

for...

Formanden:

Ja, tak!

Hr. Peter Skaarup.

Peter Skaarup (DF):

Jeg synes ikke, der kan være megen tvivl om denne organisation. Vi

kan se den ene handling efter den anden, som tyder på, at

organisationen står bag opbakning af terror, den støttede 11.

september-terrorismen i USA, og der er noget, der tyder på, at centrale

folk fra Hizb-ut-Tahrir har været i London og ifølge FBI haft

samtaler med centrale folk, der stod bag terroraktionerne den 11. september

2001. Derfor mener jeg egentlig ikke, der kan være så meget at

diskutere yderligere. Jeg mener, der kun kan være én ting

tilbage, og det er handling.

Rigsadvokaten udtalte til Ritzaus Bureau i fredags, den 24. maj 2002, at

han vil ikke selv igangsætte nogen initiativer, medmindre han enten

hører noget fra ministeren selv eller får et signal fra et

flertal i Folketinget, der meget klart siger, at der skal tages et initiativ.

Jeg synes, det er vigtigt, at ministeren giver bolden videre til

rigsadvokaten og giver det signal, at rigsadvokaten skal komme i gang, for

hvis vi skal afvente en domstolsafgørelse, ved ministeren jo godt, at

der kan gå flere måneder, før der sker noget.

Justitsministeren (Lene Espersen):

Som jeg har tilkendegivet over for hr. Peter Skaarup i min besvarelse af

det tidligere spørgsmål, har jeg orienteret rigsadvokaten om,

hvad regeringens stilling er i sagen, herunder spørgsmålet om,

hvornår anklagemyndigheden kan begynde at overveje

spørgsmålet om opløsning af Hizb-ut-Tahrir. Vi

føler faktisk, at vi har fulgt den rigtige fremgangsmåde og har

vist den respekt, vi skal, for politiets efterforskning og

anklagemyndighedens muligheder for efterfølgende at vurdere, hvorvidt

der er grundlag for at foretage sig videre i sagen.

Sandy Brinck (S):

For Socialdemokratiet har det hele tiden været vigtigt at

understrege, at i denne sag bør ministeren kende sit ansvar som

øverste anklagemyndighed, og derfor var vi også tilfredse efter

det åbne samråd i Retsudvalget, hvor ministeren tilkendegav, at

ministeren vil forelægge sagen for statsadvokaten.

Derfor lyder det lidt for mig, som om Dansk Folkeparti higer efter noget

teknisk, og derfor vil jeg godt spørge til det indholdsmæssige:

Hvis Folketinget siger, at justitsministeren skal forelægge sagen her

og nu, kan justitsministeren så se nogen forskel mellem det og den

proces, som er sat i gang med det tilsagn, vi har fået nu og også

har fået i samrådet? For mig lyder det lidt som om, at hvis

ministeren forelagde rigsadvokaten sagen her og nu, skulle han alligevel

afvente en politimæssig efterforskning, da jeg går ud fra, at vi

i dette land stadig bygger domstolsafgørelser på resultatet af

en efterforskning.

Justitsministeren (Lene Espersen):

Jeg kan bekræfte fru Sandy Brincks forelæggelse af sagen og

udlægningen af den. Det er fuldstændig korrekt, at det vil

være sådan, og det er klart, at man ikke kommer meget videre,

før politiet er færdig med efterforskningen.

Per Dalgaard (DF):

Der er ingen tvivl om, at da grundloven i sin tid blev lavet, skulle § 78

netop tage højde for, at visse grupper ville fremme deres sag ved

hjælp af vold. Hvad er så årsagen til, at ministeren i dag

ikke agter at tage den grundlovsparagraf i anvendelse med det samme i

forbindelse med denne sag? Jeg mener, det fremgår af det, vi har

drøftet mange gange her i salen, at det, som Hizb-ut-Tahrir har gjort

og skrevet og sagt, helt klart må være nogle forhold, som

gør, at man umiddelbart kan tage grundlovens § 78 i anvendelse frem

for at anvende racismeparagraffen, som ministeren, efter hvad jeg kan

forstå, vil gøre.

Justitsministeren (Lene Espersen):

Til hr. Per Dalgaard vil jeg sige, at jeg tror sådan set, jeg har

den samme opfattelse som et stort flertal af partierne her i Folketinget,

når vi har drøftet sagen såvel i Folketingssalen som i det

åbne samråd,

Regeringen har ikke på nuværende tidspunkt taget stilling og

sagt, at sagen vil få det ene eller det andet udfald. Det er ganske

enkelt for tidligt i processen at komme med den slags skråsikre

vurderinger af det rent juridiske synspunkt på nuværende

tidspunkt, og derfor har vi i stedet tilkendegivet, at hvis formålet

for det første er at strafforfølge de enkeltpersoner, som

står bag løbesedlen, og for det andet er at tage stilling til,

hvorvidt foreningen Hizb-ut-Tahrir kan opløses, og man samtidig

ønsker at få sagen rejst ved domstolene ja, så er den

klogeste fremgangsmåde altså, at vi i første omgang

afventer, at politiets efterforskning bliver færdig, og om der kan

blive rejst tiltale. Hvis der bliver rejst tiltale, er det fuldstændig

korrekt, at så kan anklagemyndigheden gå ind i sagen, og det har

jeg orienteret rigsadvokaten om.

Der er altså ingen grund til alt det her med at forsøge at

udlægge det, som om vi er ligeglade, eller om man kan gøre det

ene og det andet. Det her det er den bedste fremgangsmåde,

såfremt man ønsker en seriøs behandling fra

myndighedernes side.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Lignende dokumenter