Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den
2. marts 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
straffeloven
(Udvidet brug af samfundstjeneste og betingede domme med
vilkår om alkoholistbehandling for spirituskørsel)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Nogle af udvalgets
spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt som
bilag til betænkningen.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk
Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s
medlemmer af udvalget) udtaler generelt om lovgivningsmåden, hvor der
så at sige lovgives i bemærkningerne, at det altid bør
give anledning til principielle betænkeligheder, når et
lovforslags bemærkninger indeholder præcise anvisninger, som ikke
fremgår af lovteksten, om området for den nye sanktionspraksis og
dennes nærmere indhold.
Da lovforslaget imidlertid angår et stort antal
ensartede sager, og da det er af væsentlig betydning, at praksis fra
starten lægges nogenlunde fast, og idet det er vanskeligt at pege
på andre måder, hvorpå lovgiver kan fastsætte
nyordningens indhold med den ønskelige klarhed (jf. ministerens svar
på spørgsmål nr. 12, der er optrykt som bilag til
Læs alt
betænkningen), er flertallet enig med Dommerforeningen i, at der ikke
er indvendinger mod fremgangsmåden i nærværende
lovforslag.
Flertallet kan tilslutte sig intentionerne om en videre
anvendelse af samfundstjeneste, men understreger, at dette synspunkt ikke er
udtryk for et mildere syn på spirituskørsel. Flertallet har
imidlertid et ønske om, at det frigjorte antal fængselspladser
bliver udnyttet til hurtigere afsoning for voldsdømte.
Flertallet forventer, at den præventive effekt ikke
svækkes ved lovforslaget, idet den længstetid, som
fastsættes til afvikling af arbejdspligten i henhold til
samfundstjenestedommen, vil være væsentlig længere end den
hidtil idømte frihedsstraf. Hertil kommer, at der efter lovforslaget
skal idømmes en tillægsbøde, ligesom den obligatoriske
førerretsfrakendelse, som flertallet tillægger væsentlig
præventiv værdi, opretholdes, jf. ministerens svar på
spørgsmål nr. 1, der er optrykt som bilag til
betænkningen.
Flertallet vil følge udviklingen i antallet af
overtrædelser af færdselslovens bestemmelser om
spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden. Flertallet finder
det af hensyn til den præventive effekt aldeles nødvendigt, at
tillægsbøderne inddrives og ikke afskrives.
Flertallet kan derimod ikke tilslutte sig en ny
sanktionspraksis med samfundstjeneste i sager med spirituskørsel i
gentagelsestilfælde eller med meget store promiller.
Flertallet finder, at den gældende sanktionspraksis
bør opretholdes i alle sager, hvor promillen har været over 2,5,
eller hvor der foreligger særlig skærpende omstændigheder
ved kørslen. Endvidere finder flertallet, at den gældende
praksis bør opretholdes i gentagelsestilfælde med
gentagelsesvirkning.
Et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)
ønsker at fremhæve, at dette mindretal i udvalget udgør
et flertal i Folketinget. Dette indebærer, at samfundstjeneste fremover
anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne i lovforslagets
bemærkninger. Mindretallet henviser i øvrigt til
justitsministerens svar på spørgsmålene nr. 25 og 26, der
er optrykt som bilag til betænkningen.
Dorte Bennedsen (S)
Lissa Mathiasen (S)
fmd. Per Kaalund (S)
Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S)
Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)
Elisabeth Arnold (RV)
Søren Søndergaard (EL)
Birthe Rønn Hornbech (V)
Inge Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V)
Tom Behnke (FRI) Helge Adam Møller (KF)
Jens Heimburger (KF) Peter Skaarup (DF)
Jann Sjursen (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål og
justitsministerens svar herpå
Spørgsmål nr. 1-24 er optrykt efter
ønske fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti,
Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000.
Spørgsmål nr. 25 og 26 er optrykt efter ønske fra
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Enhedslisten.
Spørgsmål nr. 1:
Hvordan vil samfundstjeneste i sager om
spirituskørsel indvirke på den præventive effekt?
Svar:
Den længstetid, som fastsættes til afvikling
af arbejdspligten i henhold til samfundstjenestedommen, vil være
væsentlig længere end den hidtil idømte frihedsstraf, og
samfundstjeneste kan af den grund betragtes som en tidsmæssigt mere
langstrakt sanktion end en frihedsstraf.
Hertil kommer, at den domfældte i tillæg til
samfundstjeneste efter lovforslaget skal idømmes en
tillægsbøde.
Den obligatoriske førerretsfrakendelse (betinget
eller ubetinget) ved en promille på over 0,80 må også
antages at have en ikke ubetydelig almenpræventiv værdi.
Der vil således fortsat samlet være tale om en
ganske følelig sanktion for spirituskørsel. Justitsministeriet
forventer derfor ikke, at indførelse af samfundstjeneste for
spirituskørsel med en uforandret kontrolintensitet vil
medføre en svækkelse af den almenpræventive effekt.
Spørgsmål nr. 2:
Hvilke nye arbejdspladser til samfundstjeneste forestiller
ministeren sig, det vil være muligt at finde?
Svar:
Allerede ved vedtagelsen af forsøgsordningen om
samfundstjeneste i 1982 blev det forudsat, at egnede samfundstjenestesteder
skulle findes blandt offentlige/offentligt støttede organisationer
eller institutioner, som gavner almenvellet. Der er ikke siden ændret i
disse forudsætninger, hvilket heller ikke er tanken med dette
lovforslag.
Kriminalforsorgens afdelinger har indtil videre
formået at fremskaffe et tilstrækkeligt antal arbejdssteder. De
anvendte arbejdssteder strækker sig over så forskellige
institutioner/organisationer som f.eks. Abbé Pierres klunsere,
Civilforsvaret, Danmarks Radio, Frelsens Hær, idrætsklubber og
folkekirken.
Det er Direktoratet for Kriminalforsorgens opfattelse, at
det fortsat vil være muligt at finde nye arbejdssteder inden for de
allerede anvendte områder, ligesom de allerede anvendte
samfundstjenestesteder i et vist omfang vil kunne modtage flere
samfundstjenestedømte.
Direktoratet for Kriminalforsorgen er opmærksom
på, at det vil være nødvendigt at opsøge nye typer
af samfundstjenestesteder, allerede fordi mindstetimetallet efter
lovforslaget sænkes til 30 timer i forhold til de nuværende 40
timer.
Bl.a. på den baggrund har Direktoratet for
Kriminalforsorgen nedsat en projektgruppe bestående af bl.a.
afdelingsledere fra kriminalforsorgen i frihed, som skal overveje dette
spørgsmål. Projektgruppen skal afslutte sit arbejde
vedrørende dette spørgsmål den 1. marts 2000.
Det kan dog oplyses, at kriminalforsorgens afdelinger
allerede har påbegyndt arbejdet med at opsøge nye typer af
samfundstjenestesteder, som f.eks. kan ligge inden for områder som
aftenskoler, medborgerhuse og kulturcentre.
Spørgsmål nr. 3:
Betyder lovforslaget, at man kan begå
overtrædelser af reglerne om spirituskørsel og kørsel i
frakendelsestiden igen og igen og stadig få en dom med vilkår om
samfundstjeneste?
Svar:
I hvilket omfang, det skal være muligt at blive
idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i stedet
for en ubetinget frihedsstraf ved gentagen spirituskørsel, bør
efter Justitsministeriets opfattelse navnlig afhænge af, hvor lang tid
der er gået siden det sidst foregående tilfælde af
spirituskørsel, og af antallet af tidligere tilfælde af
spirituskørsel.
Under pkt. 3.2.7. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget er der anført følgende om dette
spørgsmål:
»
Ved lovforslaget
forudsættes det, at betinget dom for spirituskørsel ikke
medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder anvendes i
de tilfælde, hvor den pågældende endnu ikke har
udstået prøvetiden for en tidligere betinget dom for
spirituskørsel.
Derimod bør anvendelse af betinget dom for
spirituskørsel efter Justitsministeriets opfattelse ikke være
udelukket i tilfælde, hvor den pågældende tidligere har
modtaget en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller
alkoholistbehandling for spirituskørsel også for
tilfælde af spirituskørsel, som tillægges
gentagelsesvirkning ved strafudmåling for den aktuelle
spirituskørsel. Ved vurderingen af, om den pågældende er
egnet til en betinget dom, må imidlertid indgå dels antallet af
tidligere betingede domme for tilfælde af spirituskørsel, som
tillægges gentagelsesvirkning ved strafudmåling for den aktuelle
spirituskørsel, dels den tid, der er forløbet fra disse
forhold. Ved mere end to tidligere betingede domme bør der udvises
varsomhed med på ny at idømme betinget straf med vilkår om
samfundstjeneste eller alkoholistbehandling.«
Det bemærkes, at prøvetiden både ved
dom til samfundstjeneste og dom til alkoholistbehandling forudsættes
fastsat til 2 år, medmindre ganske særlige omstændigheder
gør sig gældende, jf. pkt. 3.2.6. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Spørgsmål nr. 4:
Ministeren bedes nærmere redegøre for det
merforbrug for anklagemyndigheden og kriminalforsorgen, forslaget vil give,
specielt med hensyn til indhentelse af egnethedsvurdering, og oplyse
arbejdsforbruget ved en enkelt undersøgelse af egnethed.
Svar:
I 1998 blev der ifølge Danmarks Statistik afsagt
2.548 ubetingede domme på op til 60 dage for spiritus- og
promillekørsel og 871 ubetingede domme på op til 60 dage for
andre færdselslovsovertrædelser (typisk kørsel i
frakendelsestiden). Da disse domme er omfattet af lovforslaget om øget
brug af samfundstjeneste og betingede domme med vilkår om
alkoholistbehandling, vil det betyde, at kriminalforsorgen skal udarbejde et
tilsvarende antal personundersøgelser.
Det forventes, at ca. 1.000 af disse sager vil blive
afgjort med en betinget dom med vilkår om alkoholistbehandling og ca.
1.900 med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Ud over udarbejdelsen af personundersøgelser vil
lovforslaget indebære en stigning i tilsynstallet på ca. 1.900 om
året med deraf følgende kontrol- og tilsynsarbejde. Endvidere
vil lovforslaget betyde, at kriminalforsorgens afdelinger i en periode skal
anvende forholdsvis mere tid på at fremskaffe arbejdssteder.
Egnethedsvurderingen med henblik på samfundstjeneste
foretages normalt på baggrund af en personundersøgelse i
medfør af retsplejelovens § 808. De fleste personundersøgelser
udarbejdes af honorarlønnet personale. En sædvanlig
personundersøgelse honoreres for tiden med enten 13 eller 16 timer
afhængig af undersøgelsens omfang.
Som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget
forventes det, at den persongruppe, som vil være omfattet af ordningen,
ikke generelt er så socialt og kriminelt belastede som andre straffede
personer. Personundersøgelserne behøver derfor i disse sager
næppe at være så detaljerede, men bør fokusere
på en afklaring af, om den sigtede har et behandlingskrævende
misbrug, og om den sigtede er egnet til at udføre samfundstjeneste.
Bl.a. på denne baggrund har Direktoratet for Kriminalforsorgen
besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som får til opgave at
fremkomme med forslag til en mere differentieret form for
personundersøgelser. Det forventes, at denne arbejdsgruppes forslag
vil føre til, at egnethedsvurderingerne bliver mindre
omkostningskrævende, end det nu er tilfældet.
Som det fremgår af pkt. 5 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, er der i flerårsaftalen om
kriminalforsorgens bevillinger taget højde for den
aktivitetsforskydning, som vil være en konsekvens af lovforslaget.
For så vidt angår anklagemyndigheden
skønnes lovforslaget ikke at medføre økonomiske eller
administrative konsekvenser af betydning.
Spørgsmål nr. 5:
Når anklagemyndigheden pålægges
merarbejde, vil det så ikke indebære en generelt længere
sagsbehandlingstid i anklagemyndigheden?
Svar:
Som det fremgår af svaret på
spørgsmål 4, skønnes lovforslaget ikke at medføre
økonomiske eller administrative konsekvenser for anklagemyndigheden af
betydning.
Spørgsmål nr. 6:
Når kriminalforsorgen pålægges
merarbejde, vil det så ikke betyde en ringere hjælp til
prøveløsladte m.v.?
Svar:
Med lovforslaget er der ikke tiltænkt
ændringer i kriminalforsorgen i friheds arbejde i øvrigt. Det er
forudsætningsvist indeholdt i flerårsaftalen om
kriminalforsorgens bevillinger, at de merudgifter inden for
kriminalforsorgens tilsynsvirksomhed mv., der følger af en udvidet
brug af samfundstjeneste, skal finansieres ved at lukke
afsoningskapacitet.
Det kan endvidere nævnes, at Direktoratet for
Kriminalforsorgen i år 2000 har planlagt at nedsætte en
arbejdsgruppe, som skal fremkomme med forslag til en styrkelse af arbejdet i
forbindelse med prøveløsladelser.
Spørgsmål nr. 7:
Vil ministeren være indstillet på at få
anklagemyndigheden til at nedlægge strengere påstande i sager om
spirituskørsel med drab, legemsbeskadigelse og brugstyveri?
Svar:
Højesteret tog ved en dom af 8. maj 1996 (Ugeskrift
for Retsvæsen 1996, s. 1017) stilling til det generelle strafniveau i
sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med førstegangstilfælde
af spirituskørsel. 5 ud af 6 højesteretsdommere udtalte
bl.a.:
»
Udgangspunktet for
sanktionsfastsættelsen i sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med
førstegangstilfælde af spirituskørsel har i hidtidig
retspraksis været ubetingede frihedsstraffe på 4-6 måneders
fængsel og frakendelse af førerretten i 5 år, medmindre
der har foreligget skærpende omstændigheder.
Vi finder, at der er behov for en ikke uvæsentlig
forhøjelse af strafniveauet, men at der samtidig må lægges
vægt på de betragtninger, som er anført af
Straffelovrådet det citerede sted i betænkning nr. 1099/1987.
Efter en samlet afvejning finder vi, at udgangspunktet for
strafudmålingen i disse sager bør være fængsel i 6-8
måneder. Dette normalstrafniveau skal som hidtil omfatte
tilfælde, hvor tiltalte ikke tidligere har gjort sig skyldig i
spirituskørsel, og hvor der ikke foreligger skærpende
omstændigheder, således som det eksempelvis vil være
tilfældet, såfremt kørslen i sig selv er foregået
på særlig hensynsløs måde. Der er ikke grundlag for
en tilsvarende generel forlængelse af frakendelsestiden.«
Under hensyn til den strafskærpelse, der inden for
de senere år er sket som følge af denne højesteretsdom,
er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke på nuværende
tidspunkt anledning til at søge gennemført en yderligere
skærpelse af strafniveauet i sager om uagtsomt manddrab eller betydelig
legemsbeskadigelse.
Som det fremgår af pkt. 2.2.7. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, blev der ved lov nr. 468 af 10. juni
1997 indføjet et nyt stk. 4 i færdselslovens § 117. Efter denne
bestemmelse straffes spirituskørsel i brugsstjålet
køretøj med bøde, hæfte eller fængsel i
indtil 1 år. Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at denne særlige (udvidede) strafferamme for
spirituskørsel i et brugsstjålet køretøj havde til
formål at tilskynde domstolene til en skærpelse af
strafniveauet.
Justitsministeriet finder ikke, at der på
nuværende tidspunkt er anledning til en yderligere skærpelse af
straffen for spirituskørsel i brugsstjålet køretøj
ud over den skærpelse, der er forudsat i forbindelse med
lovændringen i 1997.
Spørgsmål nr. 8:
Betyder bemærkningerne, at der skal indhentes
egnethedsvurderinger i den meget grove og organiserede
berigelseskriminalitet?
Svar:
Under pkt. 3.3.3.1. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget er der bl.a. anført følgende om øget
anvendelse af samfundstjeneste for berigelseskriminalitet:
»
For så vidt angår
berigelseskriminalitet, der er kerneområdet for anvendelse af
samfundstjeneste, er en øget anvendelse af samfundstjeneste i stedet
for kortere ubetingede frihedsstraffe en særlig nærliggende
mulighed.
...
I samtlige de sager, hvor berigelseskriminalitet
skønnes at kunne medføre ubetinget frihedsstraf af en person,
som ikke tidligere er idømt ubetinget frihedsstraf, bør der
efter Justitsministeriets opfattelse fremover foretages
personundersøgelse med henblik på en vurdering af den
pågældendes egnethed til samfundstjeneste.«
Det er således ikke hensigten med lovforslaget, at
der skal indhentes egnethedsvurderinger ved meget grov og organiseret
berigelseskriminalitet, hvor samfundstjeneste åbenbart ikke kan finde
anvendelse.
Spørgsmål nr. 9:
I hvilket omfang er domstolene forpligtet til at
følge lovforslagets bemærkninger med hensyn til
strafudmåling og sanktionsart?
Svar:
Retspraksis viser, at bemærkninger til lovforslag
herunder bemærkninger om, hvilken ændring af
strafudmålingen der tilsigtes med en lovændring indgår
som en meget væsentlig retskilde ved fastlæggelsen af, hvad der
er gældende ret på et givet område.
I W.E. von Eyben: Juridisk Grundbog (bind 1: Retskilderne)
(5. udg. 1991), s. 17, anføres mere generelt følgende om
lovmotiver (herunder bemærkninger til lovforslag):
»
Hvis man rent statistisk vil
illustrere betydningen af de forskellige retskilder, er der i nutiden
næppe tvivl om, at lovbestemmelsernes forhistorie, motiverne,
indtager en førsteplads. Selv om der inden for denne retskilde kan
være variationer om betydningen heraf for fastlæggelsen af
gældende ret, får man indtryk af, at denne retskilde undertiden
virker lige så stærkt som indholdet af en lovbestemmelse. Hvis
lovgivningen bevidst undlader at give udtryk for en vis opfattelse i selve
lovordene, men af forskellige grunde foretrækker at lade det bero
på en klar udtalelse i motiver, f.eks. i en betænkning afgivet af
et folketingsudvalg, har man et eksempel, hvor domstolene i hvert fald yderst
sjældent kommer til et andet resultat. Men også i andre
tilfælde synes denne retskilde at virke med stor styrke. «
Retningslinier for den tilsigtede strafudmåling har
mange gange tidligere været angivet i et lovforslags
bemærkninger, jf. f.eks. lov nr. 350 af 23. maj 1997 om ændring
af straffeloven, våbenloven og lov om restaurations- og hotelvirksomhed
(»voldspakken«).
Der kan i den forbindelse henvises til Højesterets
dom af 25. juni 1999 (Ugeskrift for Retsvæsen 1999, s. 1599), hvor
Højesteret fastslog, at straffen i en sag om vold med døden til
følge skulle fastsættes under hensyn til den skærpelse af
strafniveauet i de groveste voldstilfælde, som var tilsigtet med
lovændringen i 1997.
Som det fremgår af pkt. 1 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, har Dommerforeningen ved høringen
over lovforslaget givet udtryk for, at man i dette tilfælde ikke har
bemærkninger til, at lovforslaget indeholder præcise anvisninger
i bemærkningerne, som ikke fremgår af lovteksten, om
området for den nye sanktionspraksis og dennes nærmere indhold.
Det skyldes, at forslaget angår et stort antal sager af ofte ensartet
indhold, og at det er af væsentlig betydning, at praksis fra starten
ligger nogenlunde fast. Lovforslaget bygger i øvrigt på en
udtalelse fra Straffelovrådet.
Spørgsmål nr. 10:
Hvor mange spritbøder og bøder for
kørsel i frakendelsestiden må afskrives?
Svar:
Rigspolitichefen har oplyst, at der i 1998 blev afskrevet
7 bøder vedrørende spiritus- og promillekørsel og 1
bøde vedrørende kørsel i frakendelsestiden som
følge af forældelse.
Spørgsmål nr. 11:
Hvor mange spritbøder og bøder for
kørsel i frakendelsestiden konverteres til forvandlingsstraf og i hvor
mange afsoningsdage?
Svar:
Rigspolitichefen har oplyst, at der i 1998 blev afsonet
317 bøder vedrørende spiritus- og promillekørsel og 115
bøder vedrørende kørsel i frakendelsestiden.
Det er ikke muligt umiddelbart at opgøre antallet
af afsoningsdage.
Spørgsmål nr. 12:
Hvad er alternativet til lovgivning i lovforslagets
bemærkninger?
Svar:
Det er flere steder i lovforslagets bemærkninger
tilkendegivet, at de angivne retningslinier for strafudmålingen ikke er
til hinder for, at en konkret, individuel vurdering foretaget af retten i en
bestemt sag kan føre til et andet resultat.
Med hensyn til sager om spirituskørsel må det
dog haves for øje, at der er tale om et stort antal sager af ofte
ensartet indhold, jf. svaret på spørgsmål 10.
Som det fremgår af pkt. 1 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, er det vanskeligt at pege på andre
måder, hvorpå lovgiver kan fastlægge nyordningens indhold
med den ønskelige klarhed. Tilsvarende spørgsmål rejser
sig med hensyn til forslagets anvisninger vedrørende omregningen
mellem ubetinget frihedsstraf og samfundstjeneste.
En udtrykkelig angivelse af anvendelsesområdet og
strafudmålingsprincipperne i selve lovteksten i form af en skematisk
angivelse af strafpositioner i forskellige situationer vil ikke være i
overensstemmelse med dansk lovgivningstradition. En sådan regulering
måtte desuden i givet fald suppleres med en udtrykkelig regulering i
lovteksten af, under hvilke omstændigheder og i hvilket omfang
anvendelsesområdet og strafpositionerne kunne fraviges.
Det vil formentlig i langt de fleste tilfælde
være vanskeligt på forhånd at forudse alle de
omstændigheder, der bør kunne begrunde en fravigelse af
anvendelsesområdet og af den fastsatte sædvanlige
strafudmåling.
Spørgsmål nr. 13:
I hvilket omfang er lovforslaget indrettet efter
høringssvaret fra Østre Landsret, og vil ministeren
redegøre for, hvorfor høringssvaret eventuelt ikke er fulgt til
punkt og prikke?
Svar:
Justitsministeriet har i overensstemmelse med
høringssvarene fra bl.a. Østre Landsret og Rigsadvokaten i det
fremsatte lovforslag foreslået den samme øvre grænse (60
dages frihedsstraf) for anvendelse af betingede domme med vilkår om
struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling og betingede domme med
vilkår om samfundstjeneste. Der henvises til pkt. 3.2.3.1. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Justitsministeriet har i pkt. 3.2.3.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget i overensstemmelse med ønsker i
høringssvarene fra bl.a. Østre og Vestre Landsret
understreget, at den tiltalte ikke kan vælge mellem en dom til
samfundstjeneste og frihedsstraf. Da dommen til samfundstjeneste også
skal kunne gennemføres i praksis, er det dog samtidig anført,
at det næppe vil være formålstjenligt at idømme en
spritbilist samfundstjeneste, hvis den pågældende efter at
være vejledt om, hvad en dom til samfundstjeneste indebærer
både under personundersøgelsen og i retten direkte
modsætter sig at blive idømt samfundstjeneste. Der henvises
i øvrigt til svaret på spørgsmål 14.
Østre og Vestre Landsret har i
høringssvarene peget på, at der bør skabes et mere
sikkert lovgrundlag for en praksis, hvorefter prøvetiden
fastsættes til 2 år uanset længstetidens udløb, end
det grundlag, som Justitsministeriet havde anført i det lovudkast, som
blev sendt til høring i maj 1999. Dette ønske har
Justitsministeriet efterkommet, idet ministeriet dog har valgt en anden
lovteknisk løsning end den af Østre Landsret foreslåede.
Der henvises herom nærmere til pkt. 3.2.6.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Østre Landsret har sit høringssvar endelig
anført, at det bør fremgå af loven eller i hvert fald af
bemærkningerne, om tillægsbøden skal bortfalde eller
opretholdes, hvis retten i tilfælde af ny kriminalitet eller
vilkårsbrud fastsætter en ubetinget straf. Justitsministeriet har
i overensstemmelse hermed i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget (pkt. 3.2.10.) anført, at det ved en vedtagelse af
lovforslaget forudsættes, at tillægsbøden som
altovervejende hovedregel opretholdes, uanset om den er betalt eller ej.
Spørgsmål nr. 14:
Hvordan er retsstillingen, når den tiltalte ikke
ønsker samfundstjeneste?
Svar:
Der henvises til pkt. 3.2.3.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, hvor der er anført
følgende om betydningen af, at den tiltalte ikke ønsker at
blive idømt samfundstjeneste:
»
Under forsøgsordningen
fra 1982 var det en forudsætning for at idømme samfundstjeneste,
at tiltalte gav samtykke hertil. Ved lovfæstelsen i 1992 blev
samtykkekravet ophævet og erstattet af et krav om, at tiltalte skal
være »egnet« til samfundstjeneste, jf. straffelovens § 62, stk. 1. Det
indgår i egnethedsvurderingen, om tiltalte er indstillet på at
udføre samfundstjeneste. Det vil således normalt være en
forudsætning for at idømme samfundstjeneste, at den tiltalte er
indforstået hermed, fordi dommen ellers ikke kan gennemføres i
praksis.
Som det fremgår af 1992-lovændringen, er der
ikke tale om, at tiltalte kan vælge mellem en dom til samfundstjeneste
og frihedsstraf. I forbindelse med udvidelsen af anvendelsesområdet for
samfundstjeneste til også at omfatte visse former for
spirituskørsel kan der være anledning til at fremhæve
dette. Omvendt vil det næppe være formålstjenligt at
idømme en spritbilist samfundstjeneste, hvis den
pågældende efter at være vejledt om, hvad en dom til
samfundstjeneste indebærer både under
personundersøgelsen (jf. nedenfor pkt. 3.2.4.) og i retten
direkte modsætter sig at blive idømt
samfundstjeneste.«
Spørgsmål nr. 15:
Er ministeren enig i, at lovforslaget betyder øget
ressourceforbrug for domstolene?
Svar:
Nej.
Som det fremgår af pkt. 5 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, skønnes lovforslaget ikke at
indebære økonomiske eller administrative konsekvenser af
betydning for andre offentlige myndigheder end kriminalforsorgen.
Spørgsmål nr. 16:
Frygter ministeren ikke, at tilliden til sanktionen
samfundstjeneste svækkes, såfremt flere overtræder
vilkårene?
Svar:
Gennemførelsesprocenten for
samfundstjenestedømte har siden ordningens start svinget mellem ca. 80
og 90 pct.
Den persongruppe, som vil være omfattet af
samfundstjenesteordningen i lovforslaget, vil erfaringsmæssigt ikke
generelt være så socialt og kriminelt belastede som andre
straffede personer. Det må derfor forventes, at de ikke i højere
grad vil overtræde et vilkår om samfundstjeneste. Til belysning
heraf kan det nævnes, at langt størstedelen (79 pct. i 1998)
gennemførte behandlingen efter spritbenådningsordningen.
Spørgsmål nr. 17:
Er ministeren enig med statsadvokaten for
Sønderborgs synspunkter om lighed?
Svar:
Justitsministeriets første lovudkast, der blev
forelagt Straffelovrådet, indeholdt retningslinier om anvendelse af
otte strafpositioner ved idømmelse af samfundstjeneste, jf. pkt. 3 i
Straffelovrådets udtalelse fra april 1999 (bilag 3 til lovforslaget).
Straffelovrådet fandt, at der burde anvendes færre
strafpositioner, formentlig ikke over 3.
I det lovudkast, som Justitsministeriet herefter sendte
til høring den 10. maj 1999, var antallet af strafpositioner i
overensstemmelse med Straffelovrådets udtalelse reduceret til 3.
Statsadvokaten for Sønderborg har i sit
høringssvar bl.a. anført følgende:
»
Det store antal sager
kræver, at lighedshensyn tilgodeses ved skematiske strafpositioner. Jeg
er af den opfattelse, at dette lighedshensyn kan tilgodeses også ved et
betydeligt mindre antal strafpositioner.«
Som anført har Justitsministeriet i forhold til
det første lovudkast i overensstemmelse med Straffelovrådets
udtalelse reduceret antallet af strafpositioner fra otte til tre.
Spørgsmål nr. 18:
Hvorledes vil ministeren agere, såfremt antallet af
spiritussager stiger?
Svar:
Justitsministeriet forventer ikke, at antallet af
spiritussager ved en uændret kontrolintensitet vil stige.
Skulle antallet af spiritussager mod forventning stige
væsentligt, må det i givet fald til den tid overvejes, hvilke
initiativer dette giver anledning til.
Spørgsmål nr. 19:
Ministeren bedes kommentere Politimesterforeningens
høringssvar og svare på, om ministeren er enig i foreningens
betragtninger om sager vedrørende kørsel i
frakendelsestiden.
Svar:
Politimesterforeningen har i deres høringssvar
bl.a. anført følgende:
»
For så vidt angår
kørsel i frakendelsestiden har der ikke igennem de sidste år
været en tilsvarende faldende tendens som for spirituskørsel, og
der er ikke en præventiv virkning i muligheden for at miste
kørekortet. Foreningen finder derfor, at der for så vidt
angår disse overtrædelser uanset om det sker i kombination med
fornyet spirituskørsel eller ej kun helt undtagelsesvist bør
idømmes en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.«
Den længstetid, som fastsættes til afvikling
af arbejdspligten i henhold til samfundstjenestedommen, vil være
væsentlig længere end den hidtil idømte frihedsstraf, og
samfundstjeneste kan af den grund betragtes som en tidsmæssigt mere
langstrakt sanktion end en frihedsstraf. Hertil kommer, at den
domfældte i tillæg til samfundstjenestedomme efter lovforslaget
skal idømmes en tillægsbøde. Der vil således
fortsat samlet være tale om en ganske følelig sanktion for
kørsel i frakendelsestiden.
Justitsministeriet finder derfor, at de nuværende
korte ubetingede frihedsstraffe for kørsel i frakendelsestiden
bør kunne erstattes af samfundstjenestedomme på samme måde
som ved spirituskørsel.
Det bemærkes i øvrigt, at hverken
Straffelovrådet eller nogen af de øvrige hørte
myndigheder eller organisationer har haft bemærkninger til, at
også kørsel i frakendelsestiden omfattes af nyordningen med
samfundstjeneste.
Spørgsmål nr. 20:
Ministeren bedes yde lovteknisk bistand til
ændringsforslag, som fjerner muligheden for samfundstjeneste ved
spritkørsel i gentagelsestilfælde.
Svar:
Retningslinierne for anvendelse af samfundstjenestedomme
ved spritkørsel i gentagelsestilfælde er angivet i pkt. 3.2.7. i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget i tilknytning til
ændringen af straffelovens generelle bestemmelser om samfundstjeneste.
Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål
3.
Der gennemføres således ikke med lovforslaget
ændringer i færdselslovens regler om spirituskørsel og om
straffen herfor.
Hvis Folketinget (eller en del heraf) ønsker
begrænsninger i det tilsigtede anvendelsesområde for ordningen
med samfundstjeneste, bør dette derfor ske ved en tilkendegivelse
herom i Retsudvalgets betænkning over lovforslaget.
Spørgsmål nr. 21:
Hvilket kendskab har arbejdspladsen til en person i
samfundstjeneste? Ved ledelse og øvrige ansatte, hvad den
pågældende er dømt for?
Svar:
Det har lige siden samfundstjenesteordningens start
været en forudsætning, at både ledelsen og de ansatte
på et potentielt samfundstjenestested er indstillet på at deltage
i ordningen.
Det daglige samarbejde med samfundstjenestestederne er
oftest tilrettelagt således, at der på det enkelte arbejdssted er
en eller flere kontaktpersoner, som har påtaget sig kontakten til
kriminalforsorgen.
I forbindelse med placeringen af en
samfundstjenestedømt får kontaktpersonen både oplysning om
den kriminalitet, den dømte har begået, og oplysning om andre
forhold, som har betydning for afviklingen af samfundstjenesten.
Samfundstjenestestedet har på baggrund af disse oplysninger mulighed
for at tage stilling til, om man kan påtage sig at have den
pågældende i samfundstjeneste.
Det er overladt til det enkelte samfundstjenestested at
afgøre, om disse oplysninger skal gives videre til andre på
arbejdspladsen. Det er kriminalforsorgens erfaring, at der er meget
forskellig praksis fra arbejdssted til arbejdssted.
Det skal bemærkes, at den dømte allerede i
forbindelse med udarbejdelsen af egnethedsvurderingen gøres
opmærksom på, at samfundstjenestestedet vil blive gjort bekendt
med de nævnte oplysninger.
Spørgsmål nr. 22:
Ministeren bedes yde lovteknisk bistand til et
ændringsforslag, som fjerner muligheden for samfundstjeneste, når
alkoholpromillen er over 2,5.
Svar:
Der henvises til svaret på spørgsmål
20.
Spørgsmål nr. 23:
Hvordan vil ministeren sikre, at job som led i
samfundstjeneste er relevante og meningsfyldte, og er sådanne job
overhovedet mulige at finde under ordningen?
Svar:
Det fremgår af Folketingets beslutning fra 1982 om
en forsøgsordning med samfundstjeneste, at arbejdsforpligtelsens
nærmere indhold og anvisning af de enkelte arbejdsopgaver
påhviler kriminalforsorgen. Det påhviler således de lokale
afdelinger af kriminalforsorgen i frihed at finde frem til egnede
samfundstjenestesteder med bl.a. relevante og meningsfulde arbejdsopgaver.
Det er endvidere forudsat, at de lokale arbejdsmarkedsråd skal godkende
hvert enkelt samfundstjenestested.
Det er vanskeligt at beskrive de hidtil anvendte
samfundstjenestesteder i generelle vendinger, fordi der er tale om meget
forskellige arbejdsopgaver fra sted til sted. Generelt har der imidlertid
været tale om praktisk betonede opgaver som rengøring,
vedligeholdelse, oprydning, opstilling og nedtagning i forbindelse med
forskellige arrangementer, sortering i forbindelse med genbrug og
lignende.
Selv om der har været nogen skepsis i
kriminalforsorgen over for mulighederne for at tilvejebringe
tilstrækkeligt med egnede arbejdssteder, har der i almindelighed ikke
været problemer af denne art. I enkelte tyndt befolkede egne har der
dog været visse vanskeligheder, men der har ikke været tale om
uoverstigelige hindringer.
Det er kriminalforsorgens vurdering, at det også
fremover ved en målrettet indsats vil være muligt at finde et
tilstrækkeligt antal arbejdssteder, som kan tilbyde relevante og
meningsfyldte arbejdsopgaver.
Der henvises i øvrigt til svaret på
spørgsmål 2.
Spørgsmål nr. 24:
Gælder lovforslaget også personer, som
får en dom for at have kørt bil i narko- eller
medicinpåvirket tilstand.
Svar:
Straffen for spirituskørsel og kørsel i
frakendelsestiden fastsættes i praksis efter de takstmæssige
principper, der er beskrevet under pkt. 2.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget. Inden for
færdselslovsområdet er det alene for disse to typer af
overtrædelser, hvor der med lovforslaget fremover forudsættes
idømt samfundstjeneste.
Straffen for kørsel i narkotika- eller
medicinpåvirket tilstand der ikke i praksis har samme
takstmæssige karakter omtales ikke i lovforslagets
bemærkninger.
Der er efter Justitsministeriets opfattelse i
almindelighed ikke noget til hinder for at anvende samfundstjeneste i disse
sager, hvis domstolene efter en konkret, individuel vurdering finder det
forsvarligt.
Spørgsmål nr. 25:
Skal bemærkningerne til lovforslaget side 16 under
punkt 3.2.7. forstås således, at man efter to tidligere betingede
domme med samfundstjeneste som vilkår i almindelighed vil kunne
idømmes en sådan dom tredje gang?
Svar:
Anvendelsen af betinget dom ved gentagen
spirituskørsel som nævnt i spørgsmålet er beskrevet
under pkt. 3.2.7. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Heraf
fremgår bl.a.:
»
Ved lovforslaget
forudsættes det, at betinget dom for spirituskørsel ikke
medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder anvendes i
de tilfælde, hvor den pågældende endnu ikke har
udstået prøvetiden for en tidligere betinget dom for
spirituskørsel.
Derimod bør anvendelse af betinget dom for
spirituskørsel efter Justitsministeriets opfattelse ikke være
udelukket i tilfælde, hvor den pågældende tidligere har
modtaget en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller
alkoholistbehandling for spirituskørsel også for
tilfælde af spirituskørsel, som tillægges
gentagelsesvirkning ved strafudmåling for den aktuelle
spirituskørsel. Ved vurderingen af, om den pågældende er
egnet til en betinget dom, må imidlertid indgå dels antallet af
tidligere betingede domme for tilfælde af spirituskørsel, som
tillægges gentagelsesvirkning ved strafudmåling for den aktuelle
spirituskørsel, dels den tid, der er forløbet fra disse
forhold. Ved mere end to tidligere betingede domme bør der udvises
varsomhed med på ny at idømme betinget straf med vilkår om
samfundstjeneste eller alkoholistbehandling.«
her].
Som det fremgår, forudsættes der ikke
idømt betinget dom, hvis den nye spirituskørsel har fundet sted
i prøvetiden for den tidligere betingede dom for
spirituskørsel. Prøvetiden ved både betinget dom til
samfundstjeneste og til alkoholistbehandling forudsættes i lovforslaget
fastsat til 2 år, medmindre ganske særlige omstændigheder
gør sig gældende, jf. den foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 63, stk. 3, 1. pkt., og pkt. 3.2.6. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Anvendelse af betinget dom ved gentagen
spirituskørsel begået mere end 2 år efter en
tidligere betinget dom for spirituskørsel bør som nævnt
efter Justitsministeriets opfattelse ikke generelt være udelukket, men
må bero på en konkret egnethedsvurdering efter de ovenfor
citerede retningslinier. Ved to eller flere tidligere betingede domme for
spirituskørsel bør der efter Justitsministeriets opfattelse
imidlertid som udgangspunkt ikke på ny idømmes en betinget dom
med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling.
Spørgsmålet kan således besvares
benægtende.
Spørgsmål nr. 26:
Skal bemærkningerne til lovforslagets § 2
vedrørende den administrative overgangsordning forstås
således, at der ikke vil blive etableret en overgangsordning for
personer, der dømmes for kørsel i frakendelsestiden, eventuelt
i forbindelse med spirituskørsel?
Svar:
Som beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 2
vil der i forbindelse med lovens ikrafttræden blive etableret en
administrativ overgangsordning med henblik på at modvirke, at et
større antal byretsdomme bliver anket, alene for at de tiltalte kan
blive omfattet af de nye regler om betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste eller alkoholistbehandling.
Det fremgår af de nævnte bemærkninger,
at det gældende cirkulære om administrativ benådning af
spritbilister, som er omtalt i bilag 4 til lovforslaget, vil blive opretholdt
i en periode efter lovens ikrafttræden for personer, der inden lovens
ikrafttræden er idømt en ubetinget frihedsstraf på op til
60 dage for spirituskørsel. Endvidere vil der ud fra lighedshensyn
blive gennemført en særlig (administrativ) overgangsordning, som
indebærer mulighed for benådning på vilkår af
udførelse af samfundstjeneste af personer, som inden lovens
ikrafttræden er idømt ubetinget frihedsstraf på op til 60
dage for spirituskørsel, og som endnu ikke har påbegyndt
afsoning.
Det har ikke været hensigten med disse
bemærkninger at udelukke en tilsvarende administrativ overgangsordning
med mulighed for på vilkår af udførelse af
samfundstjeneste at benåde personer, der er idømt en tilsvarende
frihedsstraf for kørsel i frakendelsestiden, og som endnu ikke har
påbegyndt afsoning. Det er således forudsat i lovforslaget, at
kortere frihedsstraffe for kørsel i frakendelsestiden eventuelt i
kombination med spirituskørsel efter lovændringen kan
afgøres med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste på
samme måde som spirituskørsel, jf. pkt. 3.3.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Efter Justitsministeriets opfattelse tilsiger de ligheds-
og ressourcebetragtninger, der ligger bag den i lovforslaget skitserede
overgangsordning, at der også indføres en administrativ
overgangsordning for personer, der er idømt en ubetinget frihedsstraf
på op til 60 dage for kørsel i frakendelsestiden, eventuelt i
forbindelse med spirituskørsel.
Justitsministeriet vil derfor efter en vedtagelse af
lovforslaget tage skridt hertil.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven Retsinformation · 13. oktober 1999
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel m.v.) Retsinformation · 10. januar 2005
- Skriftlig fremsættelse (13. oktober 1999) - L 41 Retsinformation · 13. oktober 1999
- 1991 BTL 84 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN OG RETSPLEJELOVEN (SAMFUNDSTJENESTE M.V.) NR L 84 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 13. januar 1992
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidet anvendelse af betingede domme med vilkår om samfundstjeneste m.v.) Retsinformation · 16. februar 2012
- 1994 BTB 58 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SKÆRPEDE SANKTIONER OVER FOR SPRITBILISTER, DER DRÆBER OG KVÆSTER ANDRE MENNESKER NR B 58 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 30. maj 1995