Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven

1999/1 BTL 41Betænkning over lovforslagFolketinget8. marts 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den

2. marts 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

straffeloven

(Udvidet brug af samfundstjeneste og betingede domme med

vilkår om alkoholistbehandling for spirituskørsel)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets

spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt som

bilag til betænkningen.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk

Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s

medlemmer af udvalget) udtaler generelt om lovgivningsmåden, hvor der

så at sige lovgives i bemærkningerne, at det altid bør

give anledning til principielle betænkeligheder, når et

lovforslags bemærkninger indeholder præcise anvisninger, som ikke

fremgår af lovteksten, om området for den nye sanktionspraksis og

dennes nærmere indhold.

Da lovforslaget imidlertid angår et stort antal

ensartede sager, og da det er af væsentlig betydning, at praksis fra

starten lægges nogenlunde fast, og idet det er vanskeligt at pege

på andre måder, hvorpå lovgiver kan fastsætte

nyordningens indhold med den ønskelige klarhed (jf. ministerens svar

på spørgsmål nr. 12, der er optrykt som bilag til

Læs alt

betænkningen), er flertallet enig med Dommerforeningen i, at der ikke

er indvendinger mod fremgangsmåden i nærværende

lovforslag.

Flertallet kan tilslutte sig intentionerne om en videre

anvendelse af samfundstjeneste, men understreger, at dette synspunkt ikke er

udtryk for et mildere syn på spirituskørsel. Flertallet har

imidlertid et ønske om, at det frigjorte antal fængselspladser

bliver udnyttet til hurtigere afsoning for voldsdømte.

Flertallet forventer, at den præventive effekt ikke

svækkes ved lovforslaget, idet den længstetid, som

fastsættes til afvikling af arbejdspligten i henhold til

samfundstjenestedommen, vil være væsentlig længere end den

hidtil idømte frihedsstraf. Hertil kommer, at der efter lovforslaget

skal idømmes en tillægsbøde, ligesom den obligatoriske

førerretsfrakendelse, som flertallet tillægger væsentlig

præventiv værdi, opretholdes, jf. ministerens svar på

spørgsmål nr. 1, der er optrykt som bilag til

betænkningen.

Flertallet vil følge udviklingen i antallet af

overtrædelser af færdselslovens bestemmelser om

spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden. Flertallet finder

det af hensyn til den præventive effekt aldeles nødvendigt, at

tillægsbøderne inddrives og ikke afskrives.

Flertallet kan derimod ikke tilslutte sig en ny

sanktionspraksis med samfundstjeneste i sager med spirituskørsel i

gentagelsestilfælde eller med meget store promiller.

Flertallet finder, at den gældende sanktionspraksis

bør opretholdes i alle sager, hvor promillen har været over 2,5,

eller hvor der foreligger særlig skærpende omstændigheder

ved kørslen. Endvidere finder flertallet, at den gældende

praksis bør opretholdes i gentagelsestilfælde med

gentagelsesvirkning.

Et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)

ønsker at fremhæve, at dette mindretal i udvalget udgør

et flertal i Folketinget. Dette indebærer, at samfundstjeneste fremover

anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne i lovforslagets

bemærkninger. Mindretallet henviser i øvrigt til

justitsministerens svar på spørgsmålene nr. 25 og 26, der

er optrykt som bilag til betænkningen.

Dorte Bennedsen (S)

Lissa Mathiasen (S)

fmd. Per Kaalund (S)

Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S)

Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)

Elisabeth Arnold (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Birthe Rønn Hornbech (V)

Inge Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V)

Tom Behnke (FRI) Helge Adam Møller (KF)

Jens Heimburger (KF) Peter Skaarup (DF)

Jann Sjursen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål og

justitsministerens svar herpå

Spørgsmål nr. 1-24 er optrykt efter

ønske fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti,

Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000.

Spørgsmål nr. 25 og 26 er optrykt efter ønske fra

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og

Enhedslisten.

Spørgsmål nr. 1:

Hvordan vil samfundstjeneste i sager om

spirituskørsel indvirke på den præventive effekt?

Svar:

Den længstetid, som fastsættes til afvikling

af arbejdspligten i henhold til samfundstjenestedommen, vil være

væsentlig længere end den hidtil idømte frihedsstraf, og

samfundstjeneste kan af den grund betragtes som en tidsmæssigt mere

langstrakt sanktion end en frihedsstraf.

Hertil kommer, at den domfældte i tillæg til

samfundstjeneste efter lovforslaget skal idømmes en

tillægsbøde.

Den obligatoriske førerretsfrakendelse (betinget

eller ubetinget) ved en promille på over 0,80 må også

antages at have en ikke ubetydelig almenpræventiv værdi.

Der vil således fortsat samlet være tale om en

ganske følelig sanktion for spirituskørsel. Justitsministeriet

forventer derfor ikke, at indførelse af samfundstjeneste for

spirituskørsel med en uforandret kontrolintensitet vil

medføre en svækkelse af den almenpræventive effekt.

Spørgsmål nr. 2:

Hvilke nye arbejdspladser til samfundstjeneste forestiller

ministeren sig, det vil være muligt at finde?

Svar:

Allerede ved vedtagelsen af forsøgsordningen om

samfundstjeneste i 1982 blev det forudsat, at egnede samfundstjenestesteder

skulle findes blandt offentlige/offentligt støttede organisationer

eller institutioner, som gavner almenvellet. Der er ikke siden ændret i

disse forudsætninger, hvilket heller ikke er tanken med dette

lovforslag.

Kriminalforsorgens afdelinger har indtil videre

formået at fremskaffe et tilstrækkeligt antal arbejdssteder. De

anvendte arbejdssteder strækker sig over så forskellige

institutioner/organisationer som f.eks. Abbé Pierres klunsere,

Civilforsvaret, Danmarks Radio, Frelsens Hær, idrætsklubber og

folkekirken.

Det er Direktoratet for Kriminalforsorgens opfattelse, at

det fortsat vil være muligt at finde nye arbejdssteder inden for de

allerede anvendte områder, ligesom de allerede anvendte

samfundstjenestesteder i et vist omfang vil kunne modtage flere

samfundstjenestedømte.

Direktoratet for Kriminalforsorgen er opmærksom

på, at det vil være nødvendigt at opsøge nye typer

af samfundstjenestesteder, allerede fordi mindstetimetallet efter

lovforslaget sænkes til 30 timer i forhold til de nuværende 40

timer.

Bl.a. på den baggrund har Direktoratet for

Kriminalforsorgen nedsat en projektgruppe bestående af bl.a.

afdelingsledere fra kriminalforsorgen i frihed, som skal overveje dette

spørgsmål. Projektgruppen skal afslutte sit arbejde

vedrørende dette spørgsmål den 1. marts 2000.

Det kan dog oplyses, at kriminalforsorgens afdelinger

allerede har påbegyndt arbejdet med at opsøge nye typer af

samfundstjenestesteder, som f.eks. kan ligge inden for områder som

aftenskoler, medborgerhuse og kulturcentre.

Spørgsmål nr. 3:

Betyder lovforslaget, at man kan begå

overtrædelser af reglerne om spirituskørsel og kørsel i

frakendelsestiden igen og igen og stadig få en dom med vilkår om

samfundstjeneste?

Svar:

I hvilket omfang, det skal være muligt at blive

idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i stedet

for en ubetinget frihedsstraf ved gentagen spirituskørsel, bør

efter Justitsministeriets opfattelse navnlig afhænge af, hvor lang tid

der er gået siden det sidst foregående tilfælde af

spirituskørsel, og af antallet af tidligere tilfælde af

spirituskørsel.

Under pkt. 3.2.7. i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget er der anført følgende om dette

spørgsmål:

»

Ved lovforslaget

forudsættes det, at betinget dom for spirituskørsel ikke

medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder anvendes i

de tilfælde, hvor den pågældende endnu ikke har

udstået prøvetiden for en tidligere betinget dom for

spirituskørsel.

Derimod bør anvendelse af betinget dom for

spirituskørsel efter Justitsministeriets opfattelse ikke være

udelukket i tilfælde, hvor den pågældende tidligere har

modtaget en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller

alkoholistbehandling for spirituskørsel også for

tilfælde af spirituskørsel, som tillægges

gentagelsesvirkning ved strafudmåling for den aktuelle

spirituskørsel. Ved vurderingen af, om den pågældende er

egnet til en betinget dom, må imidlertid indgå dels antallet af

tidligere betingede domme for tilfælde af spirituskørsel, som

tillægges gentagelsesvirkning ved strafudmåling for den aktuelle

spirituskørsel, dels den tid, der er forløbet fra disse

forhold. Ved mere end to tidligere betingede domme bør der udvises

varsomhed med på ny at idømme betinget straf med vilkår om

samfundstjeneste eller alkoholistbehandling.«

Det bemærkes, at prøvetiden både ved

dom til samfundstjeneste og dom til alkoholistbehandling forudsættes

fastsat til 2 år, medmindre ganske særlige omstændigheder

gør sig gældende, jf. pkt. 3.2.6. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Spørgsmål nr. 4:

Ministeren bedes nærmere redegøre for det

merforbrug for anklagemyndigheden og kriminalforsorgen, forslaget vil give,

specielt med hensyn til indhentelse af egnethedsvurdering, og oplyse

arbejdsforbruget ved en enkelt undersøgelse af egnethed.

Svar:

I 1998 blev der ifølge Danmarks Statistik afsagt

2.548 ubetingede domme på op til 60 dage for spiritus- og

promillekørsel og 871 ubetingede domme på op til 60 dage for

andre færdselslovsovertrædelser (typisk kørsel i

frakendelsestiden). Da disse domme er omfattet af lovforslaget om øget

brug af samfundstjeneste og betingede domme med vilkår om

alkoholistbehandling, vil det betyde, at kriminalforsorgen skal udarbejde et

tilsvarende antal personundersøgelser.

Det forventes, at ca. 1.000 af disse sager vil blive

afgjort med en betinget dom med vilkår om alkoholistbehandling og ca.

1.900 med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Ud over udarbejdelsen af personundersøgelser vil

lovforslaget indebære en stigning i tilsynstallet på ca. 1.900 om

året med deraf følgende kontrol- og tilsynsarbejde. Endvidere

vil lovforslaget betyde, at kriminalforsorgens afdelinger i en periode skal

anvende forholdsvis mere tid på at fremskaffe arbejdssteder.

Egnethedsvurderingen med henblik på samfundstjeneste

foretages normalt på baggrund af en personundersøgelse i

medfør af retsplejelovens § 808. De fleste personundersøgelser

udarbejdes af honorarlønnet personale. En sædvanlig

personundersøgelse honoreres for tiden med enten 13 eller 16 timer

afhængig af undersøgelsens omfang.

Som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget

forventes det, at den persongruppe, som vil være omfattet af ordningen,

ikke generelt er så socialt og kriminelt belastede som andre straffede

personer. Personundersøgelserne behøver derfor i disse sager

næppe at være så detaljerede, men bør fokusere

på en afklaring af, om den sigtede har et behandlingskrævende

misbrug, og om den sigtede er egnet til at udføre samfundstjeneste.

Bl.a. på denne baggrund har Direktoratet for Kriminalforsorgen

besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som får til opgave at

fremkomme med forslag til en mere differentieret form for

personundersøgelser. Det forventes, at denne arbejdsgruppes forslag

vil føre til, at egnethedsvurderingerne bliver mindre

omkostningskrævende, end det nu er tilfældet.

Som det fremgår af pkt. 5 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, er der i flerårsaftalen om

kriminalforsorgens bevillinger taget højde for den

aktivitetsforskydning, som vil være en konsekvens af lovforslaget.

For så vidt angår anklagemyndigheden

skønnes lovforslaget ikke at medføre økonomiske eller

administrative konsekvenser af betydning.

Spørgsmål nr. 5:

Når anklagemyndigheden pålægges

merarbejde, vil det så ikke indebære en generelt længere

sagsbehandlingstid i anklagemyndigheden?

Svar:

Som det fremgår af svaret på

spørgsmål 4, skønnes lovforslaget ikke at medføre

økonomiske eller administrative konsekvenser for anklagemyndigheden af

betydning.

Spørgsmål nr. 6:

Når kriminalforsorgen pålægges

merarbejde, vil det så ikke betyde en ringere hjælp til

prøveløsladte m.v.?

Svar:

Med lovforslaget er der ikke tiltænkt

ændringer i kriminalforsorgen i friheds arbejde i øvrigt. Det er

forudsætningsvist indeholdt i flerårsaftalen om

kriminalforsorgens bevillinger, at de merudgifter inden for

kriminalforsorgens tilsynsvirksomhed mv., der følger af en udvidet

brug af samfundstjeneste, skal finansieres ved at lukke

afsoningskapacitet.

Det kan endvidere nævnes, at Direktoratet for

Kriminalforsorgen i år 2000 har planlagt at nedsætte en

arbejdsgruppe, som skal fremkomme med forslag til en styrkelse af arbejdet i

forbindelse med prøveløsladelser.

Spørgsmål nr. 7:

Vil ministeren være indstillet på at få

anklagemyndigheden til at nedlægge strengere påstande i sager om

spirituskørsel med drab, legemsbeskadigelse og brugstyveri?

Svar:

Højesteret tog ved en dom af 8. maj 1996 (Ugeskrift

for Retsvæsen 1996, s. 1017) stilling til det generelle strafniveau i

sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med førstegangstilfælde

af spirituskørsel. 5 ud af 6 højesteretsdommere udtalte

bl.a.:

»

Udgangspunktet for

sanktionsfastsættelsen i sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med

førstegangstilfælde af spirituskørsel har i hidtidig

retspraksis været ubetingede frihedsstraffe på 4-6 måneders

fængsel og frakendelse af førerretten i 5 år, medmindre

der har foreligget skærpende omstændigheder.

Vi finder, at der er behov for en ikke uvæsentlig

forhøjelse af strafniveauet, men at der samtidig må lægges

vægt på de betragtninger, som er anført af

Straffelovrådet det citerede sted i betænkning nr. 1099/1987.

Efter en samlet afvejning finder vi, at udgangspunktet for

strafudmålingen i disse sager bør være fængsel i 6-8

måneder. Dette normalstrafniveau skal som hidtil omfatte

tilfælde, hvor tiltalte ikke tidligere har gjort sig skyldig i

spirituskørsel, og hvor der ikke foreligger skærpende

omstændigheder, således som det eksempelvis vil være

tilfældet, såfremt kørslen i sig selv er foregået

på særlig hensynsløs måde. Der er ikke grundlag for

en tilsvarende generel forlængelse af frakendelsestiden.«

Under hensyn til den strafskærpelse, der inden for

de senere år er sket som følge af denne højesteretsdom,

er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke på nuværende

tidspunkt anledning til at søge gennemført en yderligere

skærpelse af strafniveauet i sager om uagtsomt manddrab eller betydelig

legemsbeskadigelse.

Som det fremgår af pkt. 2.2.7. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, blev der ved lov nr. 468 af 10. juni

1997 indføjet et nyt stk. 4 i færdselslovens § 117. Efter denne

bestemmelse straffes spirituskørsel i brugsstjålet

køretøj med bøde, hæfte eller fængsel i

indtil 1 år. Det fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget, at denne særlige (udvidede) strafferamme for

spirituskørsel i et brugsstjålet køretøj havde til

formål at tilskynde domstolene til en skærpelse af

strafniveauet.

Justitsministeriet finder ikke, at der på

nuværende tidspunkt er anledning til en yderligere skærpelse af

straffen for spirituskørsel i brugsstjålet køretøj

ud over den skærpelse, der er forudsat i forbindelse med

lovændringen i 1997.

Spørgsmål nr. 8:

Betyder bemærkningerne, at der skal indhentes

egnethedsvurderinger i den meget grove og organiserede

berigelseskriminalitet?

Svar:

Under pkt. 3.3.3.1. i de almindelige bemærkninger

til lovforslaget er der bl.a. anført følgende om øget

anvendelse af samfundstjeneste for berigelseskriminalitet:

»

For så vidt angår

berigelseskriminalitet, der er kerneområdet for anvendelse af

samfundstjeneste, er en øget anvendelse af samfundstjeneste i stedet

for kortere ubetingede frihedsstraffe en særlig nærliggende

mulighed.

...

I samtlige de sager, hvor berigelseskriminalitet

skønnes at kunne medføre ubetinget frihedsstraf af en person,

som ikke tidligere er idømt ubetinget frihedsstraf, bør der

efter Justitsministeriets opfattelse fremover foretages

personundersøgelse med henblik på en vurdering af den

pågældendes egnethed til samfundstjeneste.«

Det er således ikke hensigten med lovforslaget, at

der skal indhentes egnethedsvurderinger ved meget grov og organiseret

berigelseskriminalitet, hvor samfundstjeneste åbenbart ikke kan finde

anvendelse.

Spørgsmål nr. 9:

I hvilket omfang er domstolene forpligtet til at

følge lovforslagets bemærkninger med hensyn til

strafudmåling og sanktionsart?

Svar:

Retspraksis viser, at bemærkninger til lovforslag

herunder bemærkninger om, hvilken ændring af

strafudmålingen der tilsigtes med en lovændring indgår

som en meget væsentlig retskilde ved fastlæggelsen af, hvad der

er gældende ret på et givet område.

I W.E. von Eyben: Juridisk Grundbog (bind 1: Retskilderne)

(5. udg. 1991), s. 17, anføres mere generelt følgende om

lovmotiver (herunder bemærkninger til lovforslag):

»

Hvis man rent statistisk vil

illustrere betydningen af de forskellige retskilder, er der i nutiden

næppe tvivl om, at lovbestemmelsernes forhistorie, motiverne,

indtager en førsteplads. Selv om der inden for denne retskilde kan

være variationer om betydningen heraf for fastlæggelsen af

gældende ret, får man indtryk af, at denne retskilde undertiden

virker lige så stærkt som indholdet af en lovbestemmelse. Hvis

lovgivningen bevidst undlader at give udtryk for en vis opfattelse i selve

lovordene, men af forskellige grunde foretrækker at lade det bero

på en klar udtalelse i motiver, f.eks. i en betænkning afgivet af

et folketingsudvalg, har man et eksempel, hvor domstolene i hvert fald yderst

sjældent kommer til et andet resultat. Men også i andre

tilfælde synes denne retskilde at virke med stor styrke. «

Retningslinier for den tilsigtede strafudmåling har

mange gange tidligere været angivet i et lovforslags

bemærkninger, jf. f.eks. lov nr. 350 af 23. maj 1997 om ændring

af straffeloven, våbenloven og lov om restaurations- og hotelvirksomhed

(»voldspakken«).

Der kan i den forbindelse henvises til Højesterets

dom af 25. juni 1999 (Ugeskrift for Retsvæsen 1999, s. 1599), hvor

Højesteret fastslog, at straffen i en sag om vold med døden til

følge skulle fastsættes under hensyn til den skærpelse af

strafniveauet i de groveste voldstilfælde, som var tilsigtet med

lovændringen i 1997.

Som det fremgår af pkt. 1 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, har Dommerforeningen ved høringen

over lovforslaget givet udtryk for, at man i dette tilfælde ikke har

bemærkninger til, at lovforslaget indeholder præcise anvisninger

i bemærkningerne, som ikke fremgår af lovteksten, om

området for den nye sanktionspraksis og dennes nærmere indhold.

Det skyldes, at forslaget angår et stort antal sager af ofte ensartet

indhold, og at det er af væsentlig betydning, at praksis fra starten

ligger nogenlunde fast. Lovforslaget bygger i øvrigt på en

udtalelse fra Straffelovrådet.

Spørgsmål nr. 10:

Hvor mange spritbøder og bøder for

kørsel i frakendelsestiden må afskrives?

Svar:

Rigspolitichefen har oplyst, at der i 1998 blev afskrevet

7 bøder vedrørende spiritus- og promillekørsel og 1

bøde vedrørende kørsel i frakendelsestiden som

følge af forældelse.

Spørgsmål nr. 11:

Hvor mange spritbøder og bøder for

kørsel i frakendelsestiden konverteres til forvandlingsstraf og i hvor

mange afsoningsdage?

Svar:

Rigspolitichefen har oplyst, at der i 1998 blev afsonet

317 bøder vedrørende spiritus- og promillekørsel og 115

bøder vedrørende kørsel i frakendelsestiden.

Det er ikke muligt umiddelbart at opgøre antallet

af afsoningsdage.

Spørgsmål nr. 12:

Hvad er alternativet til lovgivning i lovforslagets

bemærkninger?

Svar:

Det er flere steder i lovforslagets bemærkninger

tilkendegivet, at de angivne retningslinier for strafudmålingen ikke er

til hinder for, at en konkret, individuel vurdering foretaget af retten i en

bestemt sag kan føre til et andet resultat.

Med hensyn til sager om spirituskørsel må det

dog haves for øje, at der er tale om et stort antal sager af ofte

ensartet indhold, jf. svaret på spørgsmål 10.

Som det fremgår af pkt. 1 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, er det vanskeligt at pege på andre

måder, hvorpå lovgiver kan fastlægge nyordningens indhold

med den ønskelige klarhed. Tilsvarende spørgsmål rejser

sig med hensyn til forslagets anvisninger vedrørende omregningen

mellem ubetinget frihedsstraf og samfundstjeneste.

En udtrykkelig angivelse af anvendelsesområdet og

strafudmålingsprincipperne i selve lovteksten i form af en skematisk

angivelse af strafpositioner i forskellige situationer vil ikke være i

overensstemmelse med dansk lovgivningstradition. En sådan regulering

måtte desuden i givet fald suppleres med en udtrykkelig regulering i

lovteksten af, under hvilke omstændigheder og i hvilket omfang

anvendelsesområdet og strafpositionerne kunne fraviges.

Det vil formentlig i langt de fleste tilfælde

være vanskeligt på forhånd at forudse alle de

omstændigheder, der bør kunne begrunde en fravigelse af

anvendelsesområdet og af den fastsatte sædvanlige

strafudmåling.

Spørgsmål nr. 13:

I hvilket omfang er lovforslaget indrettet efter

høringssvaret fra Østre Landsret, og vil ministeren

redegøre for, hvorfor høringssvaret eventuelt ikke er fulgt til

punkt og prikke?

Svar:

Justitsministeriet har i overensstemmelse med

høringssvarene fra bl.a. Østre Landsret og Rigsadvokaten i det

fremsatte lovforslag foreslået den samme øvre grænse (60

dages frihedsstraf) for anvendelse af betingede domme med vilkår om

struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling og betingede domme med

vilkår om samfundstjeneste. Der henvises til pkt. 3.2.3.1. i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Justitsministeriet har i pkt. 3.2.3.1. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget i overensstemmelse med ønsker i

høringssvarene fra bl.a. Østre og Vestre Landsret

understreget, at den tiltalte ikke kan vælge mellem en dom til

samfundstjeneste og frihedsstraf. Da dommen til samfundstjeneste også

skal kunne gennemføres i praksis, er det dog samtidig anført,

at det næppe vil være formålstjenligt at idømme en

spritbilist samfundstjeneste, hvis den pågældende efter at

være vejledt om, hvad en dom til samfundstjeneste indebærer

både under personundersøgelsen og i retten direkte

modsætter sig at blive idømt samfundstjeneste. Der henvises

i øvrigt til svaret på spørgsmål 14.

Østre og Vestre Landsret har i

høringssvarene peget på, at der bør skabes et mere

sikkert lovgrundlag for en praksis, hvorefter prøvetiden

fastsættes til 2 år uanset længstetidens udløb, end

det grundlag, som Justitsministeriet havde anført i det lovudkast, som

blev sendt til høring i maj 1999. Dette ønske har

Justitsministeriet efterkommet, idet ministeriet dog har valgt en anden

lovteknisk løsning end den af Østre Landsret foreslåede.

Der henvises herom nærmere til pkt. 3.2.6.2. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Østre Landsret har sit høringssvar endelig

anført, at det bør fremgå af loven eller i hvert fald af

bemærkningerne, om tillægsbøden skal bortfalde eller

opretholdes, hvis retten i tilfælde af ny kriminalitet eller

vilkårsbrud fastsætter en ubetinget straf. Justitsministeriet har

i overensstemmelse hermed i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget (pkt. 3.2.10.) anført, at det ved en vedtagelse af

lovforslaget forudsættes, at tillægsbøden som

altovervejende hovedregel opretholdes, uanset om den er betalt eller ej.

Spørgsmål nr. 14:

Hvordan er retsstillingen, når den tiltalte ikke

ønsker samfundstjeneste?

Svar:

Der henvises til pkt. 3.2.3.1. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, hvor der er anført

følgende om betydningen af, at den tiltalte ikke ønsker at

blive idømt samfundstjeneste:

»

Under forsøgsordningen

fra 1982 var det en forudsætning for at idømme samfundstjeneste,

at tiltalte gav samtykke hertil. Ved lovfæstelsen i 1992 blev

samtykkekravet ophævet og erstattet af et krav om, at tiltalte skal

være »egnet« til samfundstjeneste, jf. straffelovens § 62, stk. 1. Det

indgår i egnethedsvurderingen, om tiltalte er indstillet på at

udføre samfundstjeneste. Det vil således normalt være en

forudsætning for at idømme samfundstjeneste, at den tiltalte er

indforstået hermed, fordi dommen ellers ikke kan gennemføres i

praksis.

Som det fremgår af 1992-lovændringen, er der

ikke tale om, at tiltalte kan vælge mellem en dom til samfundstjeneste

og frihedsstraf. I forbindelse med udvidelsen af anvendelsesområdet for

samfundstjeneste til også at omfatte visse former for

spirituskørsel kan der være anledning til at fremhæve

dette. Omvendt vil det næppe være formålstjenligt at

idømme en spritbilist samfundstjeneste, hvis den

pågældende efter at være vejledt om, hvad en dom til

samfundstjeneste indebærer både under

personundersøgelsen (jf. nedenfor pkt. 3.2.4.) og i retten

direkte modsætter sig at blive idømt

samfundstjeneste.«

Spørgsmål nr. 15:

Er ministeren enig i, at lovforslaget betyder øget

ressourceforbrug for domstolene?

Svar:

Nej.

Som det fremgår af pkt. 5 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, skønnes lovforslaget ikke at

indebære økonomiske eller administrative konsekvenser af

betydning for andre offentlige myndigheder end kriminalforsorgen.

Spørgsmål nr. 16:

Frygter ministeren ikke, at tilliden til sanktionen

samfundstjeneste svækkes, såfremt flere overtræder

vilkårene?

Svar:

Gennemførelsesprocenten for

samfundstjenestedømte har siden ordningens start svinget mellem ca. 80

og 90 pct.

Den persongruppe, som vil være omfattet af

samfundstjenesteordningen i lovforslaget, vil erfaringsmæssigt ikke

generelt være så socialt og kriminelt belastede som andre

straffede personer. Det må derfor forventes, at de ikke i højere

grad vil overtræde et vilkår om samfundstjeneste. Til belysning

heraf kan det nævnes, at langt størstedelen (79 pct. i 1998)

gennemførte behandlingen efter spritbenådningsordningen.

Spørgsmål nr. 17:

Er ministeren enig med statsadvokaten for

Sønderborgs synspunkter om lighed?

Svar:

Justitsministeriets første lovudkast, der blev

forelagt Straffelovrådet, indeholdt retningslinier om anvendelse af

otte strafpositioner ved idømmelse af samfundstjeneste, jf. pkt. 3 i

Straffelovrådets udtalelse fra april 1999 (bilag 3 til lovforslaget).

Straffelovrådet fandt, at der burde anvendes færre

strafpositioner, formentlig ikke over 3.

I det lovudkast, som Justitsministeriet herefter sendte

til høring den 10. maj 1999, var antallet af strafpositioner i

overensstemmelse med Straffelovrådets udtalelse reduceret til 3.

Statsadvokaten for Sønderborg har i sit

høringssvar bl.a. anført følgende:

»

Det store antal sager

kræver, at lighedshensyn tilgodeses ved skematiske strafpositioner. Jeg

er af den opfattelse, at dette lighedshensyn kan tilgodeses også ved et

betydeligt mindre antal strafpositioner.«

Som anført har Justitsministeriet i forhold til

det første lovudkast i overensstemmelse med Straffelovrådets

udtalelse reduceret antallet af strafpositioner fra otte til tre.

Spørgsmål nr. 18:

Hvorledes vil ministeren agere, såfremt antallet af

spiritussager stiger?

Svar:

Justitsministeriet forventer ikke, at antallet af

spiritussager ved en uændret kontrolintensitet vil stige.

Skulle antallet af spiritussager mod forventning stige

væsentligt, må det i givet fald til den tid overvejes, hvilke

initiativer dette giver anledning til.

Spørgsmål nr. 19:

Ministeren bedes kommentere Politimesterforeningens

høringssvar og svare på, om ministeren er enig i foreningens

betragtninger om sager vedrørende kørsel i

frakendelsestiden.

Svar:

Politimesterforeningen har i deres høringssvar

bl.a. anført følgende:

»

For så vidt angår

kørsel i frakendelsestiden har der ikke igennem de sidste år

været en tilsvarende faldende tendens som for spirituskørsel, og

der er ikke en præventiv virkning i muligheden for at miste

kørekortet. Foreningen finder derfor, at der for så vidt

angår disse overtrædelser uanset om det sker i kombination med

fornyet spirituskørsel eller ej kun helt undtagelsesvist bør

idømmes en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.«

Den længstetid, som fastsættes til afvikling

af arbejdspligten i henhold til samfundstjenestedommen, vil være

væsentlig længere end den hidtil idømte frihedsstraf, og

samfundstjeneste kan af den grund betragtes som en tidsmæssigt mere

langstrakt sanktion end en frihedsstraf. Hertil kommer, at den

domfældte i tillæg til samfundstjenestedomme efter lovforslaget

skal idømmes en tillægsbøde. Der vil således

fortsat samlet være tale om en ganske følelig sanktion for

kørsel i frakendelsestiden.

Justitsministeriet finder derfor, at de nuværende

korte ubetingede frihedsstraffe for kørsel i frakendelsestiden

bør kunne erstattes af samfundstjenestedomme på samme måde

som ved spirituskørsel.

Det bemærkes i øvrigt, at hverken

Straffelovrådet eller nogen af de øvrige hørte

myndigheder eller organisationer har haft bemærkninger til, at

også kørsel i frakendelsestiden omfattes af nyordningen med

samfundstjeneste.

Spørgsmål nr. 20:

Ministeren bedes yde lovteknisk bistand til

ændringsforslag, som fjerner muligheden for samfundstjeneste ved

spritkørsel i gentagelsestilfælde.

Svar:

Retningslinierne for anvendelse af samfundstjenestedomme

ved spritkørsel i gentagelsestilfælde er angivet i pkt. 3.2.7. i

de almindelige bemærkninger til lovforslaget i tilknytning til

ændringen af straffelovens generelle bestemmelser om samfundstjeneste.

Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål

3.

Der gennemføres således ikke med lovforslaget

ændringer i færdselslovens regler om spirituskørsel og om

straffen herfor.

Hvis Folketinget (eller en del heraf) ønsker

begrænsninger i det tilsigtede anvendelsesområde for ordningen

med samfundstjeneste, bør dette derfor ske ved en tilkendegivelse

herom i Retsudvalgets betænkning over lovforslaget.

Spørgsmål nr. 21:

Hvilket kendskab har arbejdspladsen til en person i

samfundstjeneste? Ved ledelse og øvrige ansatte, hvad den

pågældende er dømt for?

Svar:

Det har lige siden samfundstjenesteordningens start

været en forudsætning, at både ledelsen og de ansatte

på et potentielt samfundstjenestested er indstillet på at deltage

i ordningen.

Det daglige samarbejde med samfundstjenestestederne er

oftest tilrettelagt således, at der på det enkelte arbejdssted er

en eller flere kontaktpersoner, som har påtaget sig kontakten til

kriminalforsorgen.

I forbindelse med placeringen af en

samfundstjenestedømt får kontaktpersonen både oplysning om

den kriminalitet, den dømte har begået, og oplysning om andre

forhold, som har betydning for afviklingen af samfundstjenesten.

Samfundstjenestestedet har på baggrund af disse oplysninger mulighed

for at tage stilling til, om man kan påtage sig at have den

pågældende i samfundstjeneste.

Det er overladt til det enkelte samfundstjenestested at

afgøre, om disse oplysninger skal gives videre til andre på

arbejdspladsen. Det er kriminalforsorgens erfaring, at der er meget

forskellig praksis fra arbejdssted til arbejdssted.

Det skal bemærkes, at den dømte allerede i

forbindelse med udarbejdelsen af egnethedsvurderingen gøres

opmærksom på, at samfundstjenestestedet vil blive gjort bekendt

med de nævnte oplysninger.

Spørgsmål nr. 22:

Ministeren bedes yde lovteknisk bistand til et

ændringsforslag, som fjerner muligheden for samfundstjeneste, når

alkoholpromillen er over 2,5.

Svar:

Der henvises til svaret på spørgsmål

20.

Spørgsmål nr. 23:

Hvordan vil ministeren sikre, at job som led i

samfundstjeneste er relevante og meningsfyldte, og er sådanne job

overhovedet mulige at finde under ordningen?

Svar:

Det fremgår af Folketingets beslutning fra 1982 om

en forsøgsordning med samfundstjeneste, at arbejdsforpligtelsens

nærmere indhold og anvisning af de enkelte arbejdsopgaver

påhviler kriminalforsorgen. Det påhviler således de lokale

afdelinger af kriminalforsorgen i frihed at finde frem til egnede

samfundstjenestesteder med bl.a. relevante og meningsfulde arbejdsopgaver.

Det er endvidere forudsat, at de lokale arbejdsmarkedsråd skal godkende

hvert enkelt samfundstjenestested.

Det er vanskeligt at beskrive de hidtil anvendte

samfundstjenestesteder i generelle vendinger, fordi der er tale om meget

forskellige arbejdsopgaver fra sted til sted. Generelt har der imidlertid

været tale om praktisk betonede opgaver som rengøring,

vedligeholdelse, oprydning, opstilling og nedtagning i forbindelse med

forskellige arrangementer, sortering i forbindelse med genbrug og

lignende.

Selv om der har været nogen skepsis i

kriminalforsorgen over for mulighederne for at tilvejebringe

tilstrækkeligt med egnede arbejdssteder, har der i almindelighed ikke

været problemer af denne art. I enkelte tyndt befolkede egne har der

dog været visse vanskeligheder, men der har ikke været tale om

uoverstigelige hindringer.

Det er kriminalforsorgens vurdering, at det også

fremover ved en målrettet indsats vil være muligt at finde et

tilstrækkeligt antal arbejdssteder, som kan tilbyde relevante og

meningsfyldte arbejdsopgaver.

Der henvises i øvrigt til svaret på

spørgsmål 2.

Spørgsmål nr. 24:

Gælder lovforslaget også personer, som

får en dom for at have kørt bil i narko- eller

medicinpåvirket tilstand.

Svar:

Straffen for spirituskørsel og kørsel i

frakendelsestiden fastsættes i praksis efter de takstmæssige

principper, der er beskrevet under pkt. 2.2. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget. Inden for

færdselslovsområdet er det alene for disse to typer af

overtrædelser, hvor der med lovforslaget fremover forudsættes

idømt samfundstjeneste.

Straffen for kørsel i narkotika- eller

medicinpåvirket tilstand der ikke i praksis har samme

takstmæssige karakter omtales ikke i lovforslagets

bemærkninger.

Der er efter Justitsministeriets opfattelse i

almindelighed ikke noget til hinder for at anvende samfundstjeneste i disse

sager, hvis domstolene efter en konkret, individuel vurdering finder det

forsvarligt.

Spørgsmål nr. 25:

Skal bemærkningerne til lovforslaget side 16 under

punkt 3.2.7. forstås således, at man efter to tidligere betingede

domme med samfundstjeneste som vilkår i almindelighed vil kunne

idømmes en sådan dom tredje gang?

Svar:

Anvendelsen af betinget dom ved gentagen

spirituskørsel som nævnt i spørgsmålet er beskrevet

under pkt. 3.2.7. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Heraf

fremgår bl.a.:

»

Ved lovforslaget

forudsættes det, at betinget dom for spirituskørsel ikke

medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder anvendes i

de tilfælde, hvor den pågældende endnu ikke har

udstået prøvetiden for en tidligere betinget dom for

spirituskørsel.

Derimod bør anvendelse af betinget dom for

spirituskørsel efter Justitsministeriets opfattelse ikke være

udelukket i tilfælde, hvor den pågældende tidligere har

modtaget en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller

alkoholistbehandling for spirituskørsel også for

tilfælde af spirituskørsel, som tillægges

gentagelsesvirkning ved strafudmåling for den aktuelle

spirituskørsel. Ved vurderingen af, om den pågældende er

egnet til en betinget dom, må imidlertid indgå dels antallet af

tidligere betingede domme for tilfælde af spirituskørsel, som

tillægges gentagelsesvirkning ved strafudmåling for den aktuelle

spirituskørsel, dels den tid, der er forløbet fra disse

forhold. Ved mere end to tidligere betingede domme bør der udvises

varsomhed med på ny at idømme betinget straf med vilkår om

samfundstjeneste eller alkoholistbehandling.«

her].

Som det fremgår, forudsættes der ikke

idømt betinget dom, hvis den nye spirituskørsel har fundet sted

i prøvetiden for den tidligere betingede dom for

spirituskørsel. Prøvetiden ved både betinget dom til

samfundstjeneste og til alkoholistbehandling forudsættes i lovforslaget

fastsat til 2 år, medmindre ganske særlige omstændigheder

gør sig gældende, jf. den foreslåede bestemmelse i

straffelovens § 63, stk. 3, 1. pkt., og pkt. 3.2.6. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Anvendelse af betinget dom ved gentagen

spirituskørsel begået mere end 2 år efter en

tidligere betinget dom for spirituskørsel bør som nævnt

efter Justitsministeriets opfattelse ikke generelt være udelukket, men

må bero på en konkret egnethedsvurdering efter de ovenfor

citerede retningslinier. Ved to eller flere tidligere betingede domme for

spirituskørsel bør der efter Justitsministeriets opfattelse

imidlertid som udgangspunkt ikke på ny idømmes en betinget dom

med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling.

Spørgsmålet kan således besvares

benægtende.

Spørgsmål nr. 26:

Skal bemærkningerne til lovforslagets § 2

vedrørende den administrative overgangsordning forstås

således, at der ikke vil blive etableret en overgangsordning for

personer, der dømmes for kørsel i frakendelsestiden, eventuelt

i forbindelse med spirituskørsel?

Svar:

Som beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 2

vil der i forbindelse med lovens ikrafttræden blive etableret en

administrativ overgangsordning med henblik på at modvirke, at et

større antal byretsdomme bliver anket, alene for at de tiltalte kan

blive omfattet af de nye regler om betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste eller alkoholistbehandling.

Det fremgår af de nævnte bemærkninger,

at det gældende cirkulære om administrativ benådning af

spritbilister, som er omtalt i bilag 4 til lovforslaget, vil blive opretholdt

i en periode efter lovens ikrafttræden for personer, der inden lovens

ikrafttræden er idømt en ubetinget frihedsstraf på op til

60 dage for spirituskørsel. Endvidere vil der ud fra lighedshensyn

blive gennemført en særlig (administrativ) overgangsordning, som

indebærer mulighed for benådning på vilkår af

udførelse af samfundstjeneste af personer, som inden lovens

ikrafttræden er idømt ubetinget frihedsstraf på op til 60

dage for spirituskørsel, og som endnu ikke har påbegyndt

afsoning.

Det har ikke været hensigten med disse

bemærkninger at udelukke en tilsvarende administrativ overgangsordning

med mulighed for på vilkår af udførelse af

samfundstjeneste at benåde personer, der er idømt en tilsvarende

frihedsstraf for kørsel i frakendelsestiden, og som endnu ikke har

påbegyndt afsoning. Det er således forudsat i lovforslaget, at

kortere frihedsstraffe for kørsel i frakendelsestiden eventuelt i

kombination med spirituskørsel efter lovændringen kan

afgøres med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste på

samme måde som spirituskørsel, jf. pkt. 3.3.2. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Efter Justitsministeriets opfattelse tilsiger de ligheds-

og ressourcebetragtninger, der ligger bag den i lovforslaget skitserede

overgangsordning, at der også indføres en administrativ

overgangsordning for personer, der er idømt en ubetinget frihedsstraf

på op til 60 dage for kørsel i frakendelsestiden, eventuelt i

forbindelse med spirituskørsel.

Justitsministeriet vil derfor efter en vedtagelse af

lovforslaget tage skridt hertil.

Lignende dokumenter