Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 84 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN OG RETSPLEJELOVEN (SAMFUNDSTJENESTE M.V.) NR L 84 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 84Betænkning over lovforslagFolketinget13. januar 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Der er af 2 mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det

Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes, Det Radikale

Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med det under nr. 4 stillede ændringsforslag.

Flertallet ønsker i denne forbindelse at fremhæve det hensigtsmæssige i,

at samfundstjeneste nu optages som en selvstændig sanktion i straffeloven.

Flertallet anser det for vigtigt, at dom til samfundstjeneste som i

forsøgsperioden også fremover anvendes i de tilfælde, hvor betinget dom efter

reglerne i §§ 56 og 57 ikke findes tilstrækkelig. Med det forbehold, at der

eksisterer et grænseområde mellem betinget og ubetinget dom, hvor det i

væsentlig grad beror på et skøn, om dommen vil falde ud til en betinget eller

en ubetinget dom, ønsker flertallet at understrege, at der ikke må ske skred

i praksis, således at dom til samfundstjeneste over årene udvikler sig til at

blive en skærpelse af andre betingede domme.

Flertallet ønsker ligeledes at fastslå, at den praksis, der har dannet sig

under den lange forsøgsperiode, hvorefter samfundstjenestens absolutte

kerneområde er berigelseskriminalitet, bør fortsættes. Det vil sige, at brug

af samfundstjeneste ved de grovere kriminalitetstyper som f.eks. vold,

røveri, narkotikasager og sædelighedsforbrydelser kun undtagelsesvis bør

kunne finde sted og kun efter en nøje individuel vurdering.

Med vedtagelsen af lovforslaget opnås også, at samfundstjeneste kan

kombineres med andre vilkår, f.eks. vilkår om afvænningsbehandling for

alkoholmisbrug, hvilket flertallet finder hensigtsmæssigt.

Med vedtagelsen af ændringsforslag nr. 4 finder flertallet, at domstolene

får det frie skøn, der muliggør anvendelse af samfundstjeneste i videre

Læs alt

omfang.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Mindretallet anser det for et betydeligt fremskridt, at samfundstjeneste

nu indskrives i straffeloven som en mulig sanktion. Dette berettiges fuldt ud

af forsøgsperioden. Der er nu al grund til at forvente, at samfundstjeneste

kan spille en betydelig rolle som resocialiserende sanktionsform.

Det skal understreges, at Socialistisk Folkeparti lægger vægt på, at

domstolene i deres praksis følger Straffelovrådets indstilling om at

videreføre den i forsøgsperioden anlagte åbenhed, hvorefter samfundstjeneste

også er anvendelig som sanktion i tilfælde af voldsforbrydelser m.m. i sager,

hvor den alternative frihedsstraf ville være af mindre omfattende karakter,

typisk under et år.

Mindretallet finder det mest naturligt, at samfundstjeneste indskrives i

loven som en sanktion på linje med andre og ikke som en særlig form for

betinget straf.

Samfundstjeneste må opfattes som et alternativ til frihedsstraf, sådan som

det er sket i norsk lovgivning. Det vil være op til domstolene at afgøre,

hvilken sanktion der er mest hensigtsmæssig. Der bør i hvert fald ikke ske en

sammenblanding.

Derfor foreslår Socialistisk Folkeparti en række paragraffer ændret,

således at sammenblandingen med betinget straf og den dertil knyttede

prøveperiode bortfalder.

Endelig anser Socialistisk Folkeparti samfundstjeneste som en meget

nærliggende sanktion over for værnepligtige, der i dag idømmes frihedsstraf

for totaludeblivelse efter indkaldelse til tjeneste.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret og bemærker i øvrigt:

Det er positivt, at samfundstjeneste som en sanktionsform nu lovfæstes,

idet det er langt bedre med samfundstjeneste end frihedsberøvelse i de

omtalte sager både samfundsøkonomisk og for gerningsmanden.

Fremskridtspartiet må dog fastholde, at der kun kan gives samfundstjeneste

i forbindelse med berigelseskriminalitet og lignende lovovertrædelser.

Fremskridtspartiet kan således ikke acceptere, at der kan gives

samfundstjeneste i forbindelse med voldshandlinger, røveri og

narkotikaforbrydelser og lignende lovovertrædelser.

Fremskridtspartiet skal derfor henstille til justitsministeren, at han

nøje overvejer, hvilke sagstyper der kan give samfundstjeneste.

Desuden finder Fremskridtspartiet, at det er forkert, hvis

samfundstjenesten får karakter af hobbypræget virksomhed, idet

Fremskridtspartiet fortsat mener, at også samfundstjeneste skal være en

sanktion og ikke en belønning.

Fremskridtspartiet kan ikke stemme for de stillede ændringsforslag, idet

Fremskridtspartiet finder, at afgørelse skal ske fakultativt, og at dommerne

i den forbindelse skal have ret frie rammer til at idømme netop den straf,

der egner sig bedst til den enkelte skyldige.

Fremskridtspartiet finder, at sanktionsformen samfundstjeneste skal

anvendes over for de mildeste af de ubetingede frihedsberøvelser og for de

groveste af de betingede domme.

Med andre ord ser Fremskridtspartiet samfundstjeneste som en

overgangssanktion mellem betingede og ubetingede domme, som dommeren kan

benytte i tilfælde af tvivl om, hvorvidt det skal være betinget eller

ubetinget straf, og for at give mulighed for at undgå ubetingede

frihedsstraffe til unge mennesker.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (SF):

1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 31 ændres »og bøde« til: »,

bøde og samfundstjeneste«.'

2) I det under nr. 7 foreslåede § 62, stk. 1, ændres

ordene »afsige betinget dom med vilkår om samfundstjeneste« til:

»afsige dom om samfundstjeneste«.

3) I det under nr. 7 foreslåede § 62, stk. 3, udgår

ordene »ikke i en prøvetid begår strafbart forhold, og at han«.

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (KF, V,

CD, RV og KRF):

4) Den under nr. 7 foreslåede § 64 affattes således:

»§ 64. Foreligger flere uligeartede lovovertrædelser til

samlet pådømmelse, kan retten, såfremt særlige grunde taler derfor, i

forbindelse med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste fastsætte en bøde

eller en kort ubetinget frihedsstraf for en eller nogle af

lovovertrædelserne. Ubetinget hæftestraf kan idømmes, selv om der fastsættes

straf af fængsel i den betingede dom.«

Af et mindretal (SF):

5) I det under nr. 7 foreslåede § 67, stk. 1, ændres

ordene »som efter betinget dom med vilkår af samfundstjeneste« til:

»som efter dom til samfundstjeneste«.

6) Nr. 11 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget tilkendegives, at samfundstjeneste er en sanktion,

der er sidestillet med de øvrige sanktioner.

Til nr. 2 og 5

Ændringsforslagene afspejler ønsket om, at samfundstjeneste skal opfattes

som en ny form for sanktion sidestillet med de øvrige.

Til nr. 3

Ændringsforslaget ophæver begrebet prøvetid i forbindelse med

samfundstjeneste, bl.a. for at understrege forskellen til andre

sanktionsformer, primært betinget straf.

Til nr. 4

I overensstemmelse med flertallet i Straffelovrådet finder

forslagsstillerne, at det ikke forekommer acceptabelt at overføre en vid

adgang til at afsige kombinationsdom til reglerne om samfundstjeneste. Det

foreslås derfor, at en strafdeling kun skal være mulig i tilfælde, hvor det

ved sammenstød mellem uligeartede lovovertrædelser findes nødvendigt at

idømmne en kort ubetinget frihedsstraf for den ene overtrædelse, typisk

frihedsstraf for spirituskørsel.

Der foreslås ikke en udtrykkelig regel om, hvorledes »en kort

ubetinget frihedsstraf« skal afgrænses, men det er hensigten, at der kun

i sjældnere tilfælde bør kunne blive tale om ubetingede sraffe, der

overstiger 60 dage.

Til nr. 6

Ændringsforslaget skyldes, at forslagsstillerne principielt er imod

livstidsstraf.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank

Jensen (S) Holger Graversen (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF)

nfmd. Gert Petersen (SF) Sonja Albrink (CD) Grove (KF) fmd. Helge

Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage

Jensby (V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen

(KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter