Forslag til Lov om ændring af straffeloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. oktober 1999 af justitsministeren (Frank
Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Udvidet brug af samfundstjeneste og betingede domme med
vilkår om alkoholistbehandling for spirituskørsel)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 12. august 1997,
som ændret ved § 3 i lov nr. 403 af 26. juni 1998, § 3 i lov
nr. 473 af 1. juli 1998 og lov nr. 141 af 17. marts 1999, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 57, stk. 1, indsættes efter nr.
4 som nyt nummer:
»5) underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling
af mindst et års varighed,«.
Nr. 5-8 bliver herefter nr. 6-9.
2.
§ 57, stk. 1, nr. 8, der bliver nr. 9, affattes
således:
»9) efter kommunens afgørelse undergives foranstaltninger efter
§ 40 i lov om social service, eventuelt af nærmere angiven art, og
efterkommer de forskrifter, kommunen meddeler den
pågældende.«
3.
I § 57, stk. 2, ændres »nr. 1-7« til:
»nr. 1-8«.
4.
I § 61, stk. 2, nr. 2, indsættes efter
Læs alt
»lovovertrædelser«: »eller alene for det nye forhold«.
5.
I § 63, stk. 1, 1. pkt., ændres »mindst
40« til: »mindst 30«.
6.
§ 63, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
I dommen fastsættes en prøvetid på
højst 2 år. Det kan i dommen bestemmes, at prøvetiden
ophører, når længstetiden for arbejdsforpligtelsens
opfyldelse er udløbet.«
7.
I § 63, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Tilsynet ophører, og eventuelle vilkår efter § 57
bortfalder, når længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse er
udløbet, medmindre andet er bestemt i dommen.«
8.
I § 66, stk. 2, 2. pkt., ændres
»§ 63, stk. 3« til: »§ 63, stk. 4«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Loven kan dog ved kgl. anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne med de afvigelser, som de særlige
færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 3
2. Spirituskørsel og kørsel i
frakendelsestiden
5
2.1. Færdselslovens regler 5
2.1.1. Promillegrænser 5
2.1.2. Strafferammen for spirituskørsel 5
2.1.3. Strafferammen for spirituskørsel i brugsstjålet
køretøj 5
2.1.4. Førerretsfrakendelse ved
spirituskørsel 5
2.1.5. Strafferammen for kørsel i
frakendelsestiden 5
2.2. Straffastsættelsen for spirituskørsel
mv. 5
2.2.1. Promillekørsel med 0,51-0,80 promille 5
2.2.2. Spirituskørsel med over 0,80 promille og eventuelt
samtidig kørsel i frakendelsestiden 6
2.2.2.1. Domstolenes sanktionsfastsættelse 6
2.2.2.2. Bødens fastsættelse 7
2.2.3. Inddrivelse af og forvandlingsstraf for
bøder 7
2.2.4. Spiritusdommes gentagelsesvirkning ved ny
spirituskørsel 7
2.2.5. Anvendelsen af betinget dom 7
2.2.6. Strafudmåling ved spirituskørsel med alvorlig
personskade 8
2.2.7. Strafudmåling ved spirituskørsel i
brugsstjålet køretøj 8
2.2.8. Kørsel i frakendelsestiden uden samtidig
spirituskørsel 8
2.2.9. Den administrative benådningsordning 9
2.3. Generhvervelse af førerretten før frakendelsestidens
udløb 9
2.4. Udviklingen i antal spiritusdomme siden 1981 9
2.5. Samfundstjeneste 10
3. Justitsministeriets overvejelser
10
3.1. Indledning 10
3.2. Betingede domme for spirituskørsel 10
3.2.1. Indledning 10
3.2.2. Betinget dom med vilkår om struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling som alternativ til kortere ubetinget frihedsstraf for
spirituskørsel 11
3.2.3. Betinget dom med vilkår om samfundstjeneste som alternativ
til kortere ubetinget frihedsstraf for spirituskørsel 11
3.2.3.1. Anvendelse af samfundstjenestedom for
spirituskørsel 11
3.2.3.2. Fastsættelse af antal
samfundstjenestetimer 12
3.2.4. Personundersøgelser i sager om
spirituskørsel 14
3.2.5. Bøde i tillæg til betinget dom for
spirituskørsel 14
3.2.6. Fastsættelse af prøvetiden for betinget dom for
spirituskørsel 15
3.2.6.1. Prøvetiden for dom til
alkoholistbehandling 15
3.2.6.2. Prøvetiden for dom til samfundstjeneste 15
3.2.7. Gentagen spirituskørsel efter betinget dom for
spirituskørsel 16
3.2.8. Ny kriminalitet i prøvetiden ved betinget dom for
spirituskørsel 16
3.2.8.1. Ny kriminalitet i prøvetiden ved dom til
alkoholistbehandling 16
3.2.8.2. Ny kriminalitet i prøvetiden ved dom til
samfundstjeneste 16
3.2.9. Brud på vilkår for betinget dom for
spirituskørsel 17
3.2.9.1. Brud på vilkår for dom til
alkoholistbehandling 17
3.2.9.2. Brud på vilkår for dom til
samfundstjeneste 17
3.2.10. Tillægsbødens opretholdelse eller bortfald ved ny
kriminalitet eller vilkårsbrud 17
3.2.11. Manglende betaling af den idømte
tillægsbøde 18
3.3. Betinget dom med vilkår om samfundstjeneste som alternativ
til kortere ubetinget frihedsstraf for andet end
spirituskørsel 18
3.3.1. Indledning 18
3.3.2. Samfundstjenestedom ved andre
færdselslovsovertrædelser 18
3.3.3. Generelt øget anvendelse af
samfundstjenestedomme 18
3.3.3.1. Berigelseskriminalitet 18
3.3.3.2. Anden kriminalitet (varsomhedsområdet) 18
4. Straffelovrådets udtalelse
19
5. Forslagets økonomiske og administrative
konsekvenser
19
6. Hørte myndigheder mv.
20
Bilag 1: Lovforslaget sammenholdt med gældende
formulering 23
Bilag 2: Sammenhæng mellem den udmålte frihedsstraf og
antal samfundstjenestetimer 26
Bilag 3: Straffelovrådets udtalelse 29
Bilag 4: Den administrative benådningsordning 31
Bilag 5: Samfundstjenesteordningen 33
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at indføre
mulighed for at idømme samfundstjeneste i stedet for kortere
ubetingede frihedsstraffe for navnlig spirituskørsel eller
promillekørsel (i dette lovforslag som hovedregel under ét
betegnet som spirituskørsel). Der lægges således op til,
at spirituskørsel, som i dag afgøres med ubetinget frihedsstraf
imellem 10 og 60 dage, i stedet straffes med en betinget dom med vilkår
om bl.a. samfundstjeneste. Med henblik på at kunne anvende
samfundstjeneste i stedet for også de helt kortvarige frihedsstraffe
foreslås mindstetimetallet for samfundstjeneste nedsat fra 40 til 30
timer.
Justitsministeriet tiltræder i den forbindelse de
synspunkter om strafpositionerne ved samfundstjeneste på dette
område, som Straffelovrådet er fremkommet med. Ved de mindst
alvorlige tilfælde af spirituskørsel eller kørsel i
frakendelsestiden, der omfattes af nyordningen, og hvor der i dag
udmåles f.eks. 10-14 dages hæfte, finder Straffelovrådet,
at et timeantal svarende til det nye mindstetimetal på 30 timer kunne
være passende. Ved tilfælde af spirituskørsel, eventuelt i
kombination med kørsel i frakendelsestiden, der i dag afgøres
med hæfte eller fængsel i f.eks. 40-50 dage, ville det være
naturligt at strafpositionen blev samfundstjeneste i 60 timer. I
området mellem disse strafpositioner finder Straffelovrådet, at
straffen eksempelvis kunne udmåles til 40 timers samfundstjeneste.
Foruden den idømte samfundstjeneste
forudsættes idømt en tillægsbøde svarende til
bøderne for mindre grove tilfælde af spirituskørsel. Ved
betinget dom for spirituskørsel med over 0,80 promille foreslås
bødeniveauet at være 1.000 kr. pr. 25.000 kr. årlig
bruttoindtægt, dog minimum 1.000 kr. Dette svarer til
bødeniveauet ved spirituskørsel over 0,80 promille, som ikke
medfører frihedsstraf. Ved betinget dom for promillekørsel i
intervallet 0,51 til 0,80 promille foreslås bøden fastsat til
5.000 kr., hvis der ikke foreligger skærpende omstændigheder, og
8.000 kr., hvis der foreligger skærpende omstændigheder. Dette
svarer til bødeniveauet på dette område.
Er der i tilknytning til spirituskørslen forvoldt
alvorlig personskade, således at straffelovens § 241 om uagtsomt
manddrab eller § 249 om uagtsomt betydelig legemsbeskadigelse også
er overtrådt, bør betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste som udgangspunkt ikke anvendes. Det samme gælder, hvis
spirituskørslen er sket i en brugsstjålet vogn, eller hvor
spirituskørslen er sket i prøvetiden for en tidligere betinget
dom med vilkår om samfundstjeneste for spirituskørsel.
Spirituskørsel i kombination med kørsel i
frakendelsestiden - uden for prøvetiden - skal efter forslaget
også kunne afgøres med samfundstjeneste. På den baggrund
foreslås det tillige, at kørsel i frakendelsestiden uden
samtidig spirituskørsel, der efter gældende praksis
medfører en kortere ubetinget frihedsstraf, også kan
afgøres på denne måde. Efter tilsvarende principper som
ved samfundstjeneste for spirituskørsel forudsættes udmålt
en tillægsbøde, ligesom der bør udvises tilbageholdenhed
over for anvendelse af samfundstjeneste ved kørsel i
frakendelsestiden, der har ført til alvorlig personskade, eller som er
begået i et brugsstjålet køretøj.
Efter den nugældende ordning kan bilister, der er
idømt en ubetinget frihedsstraf for spirituskørsel på op
til 60 dage, benådes efter at have gennemført en struktureret,
kontrolleret alkoholistbehandling. Ordningen indebærer et 1-årigt
behandlingsforløb og yderligere en 1-årig tilsynsperiode.
Desuden skal der som betingelse for benådning betales en
indtægtsbestemt bøde, som udgør halvdelen af den
bøde, der som nævnt ovenfor fastsættes for
spirituskørsel. Denne behandlingsordning foreslås opretholdt,
men således at den administrative benådning af principielle
grunde afløses af en ordning, hvor domstolene idømmer en
betinget dom med vilkår om den nævnte alkoholistbehandling, en
efterfølgende 1-årig prøvetid og betaling af en
tillægsbøde svarende til halvdelen af bøden for
spirituskørsel.
Også ved denne behandlingsordning gælder, at
forvoldelse af alvorlig personskade (dvs. overtrædelse af straffelovens
§ 241 eller § 249 i tilknytning til spirituskørslen),
spirituskørsel i brugsstjålet køretøj og
spirituskørsel i prøvetiden for en betinget dom for
spirituskørsel som udgangspunkt udelukker betinget dom med
vilkår om alkoholistbehandling.
Som eksempel på nyordningens anvendelse kan
nævnes en bilist, der kører spirituskørsel for
første gang med en promille på 2,20 uden skærpende
omstændigheder. Den pågældendes årsindkomst er
250.000 kr. Efter gældende retspraksis bliver bilisten idømt 14
dages hæfte. Undergiver bilisten sig den nævnte
behandlingsordning, kan den pågældende administrativt
benådes bl.a. mod betaling af en bøde på 5.000 kr.
Efter nyordningen kan sagen afgøres med en betinget
dom med vilkår om samfundstjeneste i 30 timer og en
tillægsbøde på 10.000 kr. Er bilisten alkoholist, kan der
idømmes betinget dom med det ovennævnte vilkår om
alkoholistbehandling og 5.000 kr. i tillægsbøde.
De angivne principper for nyordningen med betingede domme
med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling udelukker
ikke, at en konkret, individuel vurdering kan føre til, at også
spirituskørsel, der falder uden for disse rammer for ordningen, og som
ellers ville medføre ubetinget frihedsstraf, kan afgøres med
samfundstjeneste eller alkoholistbehandling, hvis det i det enkelte
tilfælde findes forsvarligt.
Endvidere lægges der op til en øget
anvendelse af samfundstjeneste på det eksisterende
anvendelsesområde. Den ovennævnte nedsættelse af
mindstetimetallet for samfundstjeneste fra 40 til 30 timer muliggør,
at samfundstjeneste i nogle tilfælde kan anvendes i stedet for kortere
frihedsstraffe. Endvidere vil anklagemyndigheden blive instrueret om at
iværksætte personundersøgelse med henblik på
samfundstjeneste i samtlige de sager, hvor berigelseskriminalitet
skønnes at kunne medføre ubetinget frihedsstraf for en person,
som ikke tidligere er idømt ubetinget frihedsstraf. Anklagemyndigheden
vil desuden blive instrueret om generelt at være særlig
opmærksom på muligheden for at anvende samfundstjeneste.
Justitsministeriet er opmærksom på, at
anvisninger i lovforslagets bemærkninger af området for
anvendelsen af nyordningen med samfundstjeneste i spiritussager samt
betingede domme med vilkår om struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling kan give anledning til overvejelser af mere principiel
karakter. En sådan angivelse er imidlertid tidligere anvendt - bl.a.
ved lovforslag om samfundstjeneste. Samtidig er det vanskeligt at pege
på andre måder, hvorpå lovgiver kan fastlægge
nyordningens indhold med den ønskelige klarhed. Tilsvarende
spørgsmål rejser sig med hensyn til forslagets anvisninger
vedrørende omregningen mellem ubetinget frihedsstraf og
samfundstjeneste. Her taler det betydelige sagsantal på området
og det forhold, at straffen i dag i vid udstrækning udmåles
takstmæssigt, imidlertid yderligere for en relativt præcis
angivelse i lovforslagets bemærkninger af det af lovgiver tilsigtede
strafniveau. Se endvidere nedenfor pkt. 3.2.3.2.
Som nævnt under pkt. 4 har disse
spørgsmål været forelagt Straffelovrådet, og
forslaget følger rådets udtalelse.
Fra høringen over lovudkastet kan nævnes, at
Dommerforeningen har givet udtryk for, at foreningen er enig i, at det kunne
give anledning til principielle betænkeligheder, at lovforslagets
bemærkninger indeholder præcise anvisninger, som ikke
fremgår af lovteksten, om området for den nye sanktionspraksis og
dennes nærmere indhold. Da forslaget imidlertid angår et stort
antal sager af ofte ensartet indhold, og da det er af væsentlig
betydning, at praksis fra starten ligger nogenlunde fast, har
Dommerforeningen ikke bemærkninger til, at man i dette tilfælde
har anvendt fremgangsmåden.
2. Spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden
2.1. Færdselslovens regler
2.1.1. Promillegrænser
I færdselslovens § 53 bruges betegnelsen
»spirituskørsel« bl.a. om kørsel med en alkoholkoncentration i
blodet på over 1,20 promille og betegnelsen »promillekørsel« om
kørsel med en alkoholkoncentration i blodet på over 0,50, men
ikke over 1,20 promille. Ved lov nr. 468 af 10. juni 1997 og lov nr. 73 af 4.
februar 1998 blev den hidtidige laveste promillegrænse på 0,80
promille med virkning fra den 1. marts 1998 nedsat til 0,50 promille.
2.1.2. Strafferammen for spirituskørsel
Straffen for spiritus- og promillekørsel
fremgår af færdselslovens § 117, stk. 1-3, som senest
er ændret ved lov nr. 258 af 27. maj 1981 og lov nr. 468 af 10. juni
1997 (sidstnævnte ændring er ikke sat i kraft). Straffen for
promillekørsel er bøde, der dog i gentagelsestilfælde kan
stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år.
Spirituskørsel straffes med bøde. Har alkoholkoncentrationen i
blodet oversteget 2,00 promille, eller foreligger der andre skærpende
omstændigheder, er straffen hæfte eller fængsel indtil 1
år.
Ved gentagelsestilfælde sigtes til, om den
pågældende tidligere er blevet dømt for et tilfælde
af spiritus- eller promillekørsel. Gentagelsesvirkningen er
tidsbegrænset og bortfalder derfor efter et vist tidsrum, hvorefter en
ny kørsel uanset fortilfældet bedømmes som et
førstegangstilfælde. Se nærmere om praksis i pkt.
2.2.4.
2.1.3. Strafferammen for spirituskørsel i brugsstjålet
køretøj
Ved lov nr. 468 af 10. juni 1997 blev pr. 1. juli 1997
indføjet et nyt stk. 4 i færdselslovens § 117. Efter
denne bestemmelse straffes spiritus- og promillekørsel, der
foregår ved uberettiget brug af et motorkøretøj eller
lignende, jf. straffelovens § 293, stk. 1, med bøde,
hæfte eller fængsel indtil 1 år. Herudover straffes selve
brugstyveriet efter straffelovens § 293, stk. 1, der kan
medføre bøde, hæfte eller fængsel indtil 1
år.
2.1.4. Førerretsfrakendelse ved spirituskørsel
Det fremgår af færdselslovens § 125, at
der skal ske førerretsfrakendelse ved spirituskørsel.
Frakendelsen sker ubetinget. Under særlig formildende
omstændigheder kan frakendelse dog ske betinget. Ved
promillekørsel med en promille på over 0,80 sker
førerretsfrakendelse efter færdselslovens § 126.
Frakendelsen sker som udgangspunkt betinget. I gentagelsestilfælde sker
frakendelsen dog som udgangspunkt ubetinget. Ved promillekørsel med en
promille på under 0,81 er der ikke hjemmel til at frakende
førerretten.
Efter færdselslovens § 127 sker ubetinget
frakendelse for et tidsrum af mellem 6 måneder og 10 år eller for
bestandig. Ved spirituskørsel med en promille på over 2,00 sker
den ubetingede frakendelse dog for et tidsrum af mindst 2 år og 6
måneder. Af færdselslovens § 128 fremgår, at en
betinget frakendelse sker på vilkår, at den
pågældende i en prøvetid på 3 år fra endelig
dom ikke fører motordrevet køretøj under sådanne
omstændigheder, at førerretten skal frakendes. Under
særlige omstændigheder kan der fastsættes en
prøvetid på indtil 5 år.
Har førerretten været frakendt ubetinget, kan
retten efter frakendelsestidens udløb kun generhverves, såfremt
en kontrollerende køreprøve bestås, jf.
færdselslovens § 60, stk. 2. Har førerretten
været frakendt ubetinget som følge af spirituskørsel,
skal den pågældende forinden denne køreprøve have
modtaget fornyet køreundervisning. Denne ordning er endnu ikke sat i
kraft.
Er førerretten frakendt betinget, skal
føreren aflægge en kontrollerende køreprøve, jf.
færdselslovens § 60, stk. 3. Hvis køreprøven
ikke bestås, inddrages førerretten.
Om generhvervelse af førerretten før
frakendelsestidens udløb henvises til pkt. 2.3.
2.1.5. Strafferammen for kørsel i frakendelsestiden
Færdselslovens § 117, stk. 6 (tidligere
§ 117, stk. 5, som ændret ved lov nr. 468 af 10. juni 1997),
hvis indhold senest er ændret ved lov nr. 396 af 13. juni 1990,
fastsætter straffen for kørsel i frakendelsestiden til
bøde. I gentagelsestilfælde kan straffen stige til hæfte
eller fængsel indtil 1 år.
2.2. Straffastsættelsen for spirituskørsel mv.
2.2.1. Promillekørsel med 0,51-0,80 promille
Som nævnt i pkt. 2.1.1. blev den hidtidige laveste
promillegrænse i færdselslovens § 53, stk. 3, på
0,80 promille ved lov nr. 468 af 10. juni 1997 og lov nr. 73 af 4. februar
1998 med virkning fra den 1. marts 1998 nedsat til 0,50 promille.
For så vidt angår straffastsættelsen for
promillekørsel i intervallet 0,51-0,80 promille fremgår det af
bemærkningerne til lovforslaget, at sanktionen i
førstegangstilfælde vil være bøde, jf. § 117,
stk. 3, og at en fast bødestørrelse på 4.000 kr. som
udgangspunkt må anses for passende. De gældende regler for
gentagelsesvirkning for straffen skal ligeledes finde anvendelse.
I lovforslaget er sanktionerne opstillet i følgende
skematiske form:
Promille
0,51-0,80
Straf
uden skærpende
omstændigheder
med skærpende
omstændigheder
1. gangstilfælde
Bøde på 4.000 kr.
Bøde på 5.000 kr.
2. gangstilfælde
Bøde på 5.000 kr.
Bøde på 8.000 kr.
3. gangstilfælde
10 dages hæfte
14 dages hæfte
4. gangstilfælde
14 dages hæfte
20 dages hæfte
Lovforslagets bemærkninger indeholder ikke
sanktionsforslag i tilfælde, hvor promillekørslen er sket i
frakendelsestiden.
2.2.2. Spirituskørsel med over 0,80 promille og eventuelt
samtidig kørsel i frakendelsestiden
2.2.2.1. Domstolenes sanktionsfastsættelse
Domstolenes sanktionsfastsættelse for spiritus- og
promillekørsel med over 0,80 promille er præget af det
betydelige sagsantal på området og kan derfor i vid
udstrækning betegnes som skematisk, navnlig i første-, anden- og
tredjegangstilfælde.
Som altovervejende hovedregel finder
sanktionsfastsættelsen sted på grundlag af følgende
oplysninger:
promillens størrelse,
førstegangstilfælde eller gentagelsestilfælde,
antallet af kørsler til samtidig påkendelse,
med eller uden skærpende omstændigheder og
indtægtens størrelse, hvis sagen befinder sig i
bødeområdet for spirituskørsel og promillekørsel
med over 0,80 promille.
Ved skærpende omstændigheder forstås
efter praksis, at der i forbindelse med spirituskørslen har
været kørselsfejl eller lignende, som ud fra en isoleret
betragtning ville medføre betinget eller eventuelt ubetinget
førerretsfrakendelse på grund af kørsel under
tilsidesættelse af væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden (»groft uforsvarlig kørsel«).
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret
udsendte den 22. juni 1981 en cirkulæreskrivelse om
sanktionsfastsættelse efter den 1. juli 1981 i sager om spiritus- og
promillekørsel. Cirkulæreskrivelsen indeholder følgende
retningslinier for sanktionsfastsættelsen i første- og
andengangstilfælde med og uden skærpende
omstændigheder:
Promille
Hæftestraf
1. gangstilfælde
2. gangstilfælde
uden skærpende
omstændigheder
med skærpende
omstændigheder
uden skærpende
omstændigheder
med skærpende
omstændigheder
0,81-1,20
bøde
bøde
10 dage
14 dage
1,21-1,50
bøde
bøde
10 dage
14 dage
1,51-2,00
bøde
14 dage
14 dage
20 dage
2,01-2,50
14 dage
20 dage
20 dage
30 dage
2,51 -
20 dage
30 dage
30 dage
40 dage
Er kørslen sket i frakendelsestiden,
forhøjes straffen med 10 dages hæfte.
Ifølge cirkulæret er minimumsstraffen i
tredjegangstilfælde 30 dages hæfte. Er kørslen sket i
frakendelsestiden, er minimumsstraffen dog 30 dages fængsel.
Straffastsættelsen er i øvrigt uafhængig af promillens
størrelse både ved de tidligere og den nu foreliggende
kørsel, dog forhøjes straffen til 40 dages frihedsstraf,
når promillen har oversteget 2,50.
Sanktionsfastsættelsen i fjerdegangstilfælde
eller mere er ikke omfattet af landsretspræsidenternes
cirkulæreskrivelse af 22. juni 1981.
Følgende strafpositioner kan dog forsigtigt udledes
af retspraksis:
Straf
4. gangstilfælde
40 dages fængsel
5. gangstilfælde
60 dages fængsel
6. gangstilfælde
3 måneders fængsel
7. gangstilfælde
4 måneders fængsel
8. gangstilfælde eller mere
6 måneders fængsel
Lov nr. 468 af 10. juni 1997 og lov nr. 73 af 4. februar
1998 kriminaliserede kørsel med 0,51-0,80 promille.
Bemærkningerne til lovforslaget nævner ikke den situation, hvor
den aktuelle kørsel er sket med over 0,80 promille, mens tidligere
kørsler er sket i intervallet 0,51-0,80 promille.
2.2.2.2. Bødens fastsættelse
Som det fremgår af pkt. 2.2.2.1., idømmes
bøde ved førstegangstilfælde uden skærpende
omstændigheder med 0,81-2,00 promille og ved
førstegangstilfælde med skærpende omstændigheder med
0,81-1,50 promille. Bødens beregning er den samme i hele dette
bødeområde.
Retningslinier for bødefastsættelsen i det
nævnte bødeområde er fastsat ved cirkulæreskrivelse
af 15. oktober 1976 fra Præsidenten for Vestre Landsret. Efter disse
retningslinier fastsættes bøden til 1.000 kr. pr. 25.000 kr.
årlig bruttoindtægt, således at bøden så vidt
muligt kommer til at svare til en månedsløn efter skat for
personer med sædvanligt fradrag, dog minimum 1.000 kr.
Maksimumsbøden er formentlig i
størrelsesordenen omkring 40.000 kr. selv ved indkomster på over
1.000.000 kr.
2.2.3. Inddrivelse af og forvandlingsstraf for bøder
Retten kan i medfør af straffelovens § 52,
stk. 1, fastsætte en frist af indtil 3 måneder til
bødens betaling. Det er almindeligt, at politiet i medfør af
§ 52, stk. 2, tillader afdragsvis betaling. Hvis bøden ikke
betales frivilligt, kan politiet i medfør af § 52, stk. 4,
inddrive bøden ved udpantning og ved lønindeholdelse, medmindre
politiet skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt
vil forringe den pågældendes levevilkår, jf. § 52,
stk. 3.
Efter ordlyden af straffelovens § 53 træder en
forvandlingsstraf i bødens sted, hvis denne ikke indgår.
Bøder, der er idømt eller vedtaget for en domstol, afsones som
udgangspunkt efter reglerne om straf af hæfte, jf. straffelovens
§ 54. Retten træffer samtidig med bødens fastsættelse
afgørelse om arten af forvandlingsstraffen samt om dens varighed.
Ved cirkulæreskrivelse af 5. oktober 1990 har
landsretspræsidenterne tilkendegivet følgende positioner for
bødeforvandlingsstraffe:
Bøde
Forvandlingsstraf
1.000-3.999 kr.
6 dages hæfte
4.000-5.999 kr.
8 dages hæfte
6.000-19.999 kr.
10 dages hæfte
20.000-39.999 kr.
14 dages hæfte
40.000-69.999 kr.
20 dages hæfte
Ved lov nr. 369 af 18. maj 1994 om ændring af
straffeloven og retsplejeloven blev inddrivelsen af bøder og
sagsomkostninger styrket, således at politiet - som det nu
fremgår af straffelovens § 52, stk. 4 - kan inddrive disse
offentlige tilgodehavender ved indeholdelse i løn mv. Det
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet
blandt andet var at begrænse afsoning af ubetalte bøder.
Kriminalforsorgens retningslinier for eventuel afsoning af
bødeforvandlingsstraf betyder, at bøder kun afsones helt
undtagelsesvis. Hvis det ikke er muligt at inddrive en bøde, som ikke
frivilligt betales eller afdrages, og den dømte ikke skønnes at
have betalingsevne, vil bøden som udgangspunkt bortfalde ved
forældelsens indtræden.
2.2.4. Spiritusdommes gentagelsesvirkning ved ny
spirituskørsel
For så vidt angår strafudmålingen har en
tidligere dom for spiritus- eller promillekørsel gentagelsesvirkning,
såfremt den nye kørsel har fundet sted inden for 5 år fra
endelig dom. Dog har en tidligere dom for promillekørsel i
førstegangstilfælde kun gentagelsesvirkning i 3 år fra
endelig dom.
2.2.5. Anvendelsen af betinget dom
Hvis retten finder det upåkrævet, at straf
kommer til fuldbyrdelse, følger det af straffelovens § 56,
stk. 1, at det i dommen kan bestemmes, at straffastsættelsen
udsættes og bortfalder efter en prøvetid. Såfremt det
må anses for mere formålstjenligt, kan retten fastsætte
straffen og bestemme, at fuldbyrdelsen udsættes og bortfalder ved
udløbet af prøvetiden, jf. § 56, stk. 2. Efter
bestemmelsen i § 56, stk. 3, betinges udsættelsen af, at den
dømte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold og i
øvrigt overholder de vilkår, som måtte være fastsat.
Prøvetiden fastsættes af retten og kan i almindelighed ikke
overstige 3 år. Under særlige omstændigheder kan dog
fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.
Generelt anvendes betinget frihedsstraf restriktivt i
spiritussager. I 1997 blev eksempelvis kun 24 ud af i alt 2.635 domme til
frihedsstraf for spirituskørsel gjort betingede.
Efter praksis kan de betingede domme for
spirituskørsel henføres til nogle få, relativt
velafgrænsede tilfældegrupper, eksempelvis ved kortvarige og
ufarlige kørsler eller kørsel i nødstilfælde, ung
eller høj alder, svær tilskadekomst af føreren eller
pårørende, fysiske eller psykiske handicap eller alvorlige
alkoholproblemer.
Til illustration af domstolenes anvendelse af betinget dom
for spirituskørsel kan nævnes nogle eksempler.
Ved Vestre Landsrets dom af 24. oktober 1979 (Ugeskrift
for Retsvæsen 1980, s. 236) blev en frihedsstraf af fængsel i
60 dage under hensyn til den dømtes meget alvorlige tilskadekomst
gjort betinget.
Ved Vestre Landsrets dom af 7. februar 1985 (Ugeskrift
for Retsvæsen 1985, s. 650) blev en 18-årig idømt
fængsel i 3 måneder. Den dømte havde under
spirituskørslen mistet herredømmet over bilen. Straffen blev
gjort betinget under hensyn til, at den dømtes søster omkom ved
færdselsuheldet.
Ved Østre Landsrets dom af 1. oktober 1992
(Ugeskrift for Retsvæsen 1993, s. 174) blev en 33-årig
kvinde med alkoholproblemer dømt for spirituskørsel for
første gang. En frihedsstraf af hæfte i 20 dage blev under
hensyn til den dømtes bestræbelser for at komme ud af misbruget
gjort betinget med vilkår blandt andet om behandling mod
alkoholmisbrug. Herudover idømtes den pågældende en
tillægsbøde på 4.000 kr.
2.2.6. Strafudmåling ved spirituskørsel med alvorlig
personskade
Uagtsomt manddrab straffes efter straffelovens § 241
med bøde, hæfte eller fængsel indtil 4 måneder eller
under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4
år. Bestemmelsen suppleres af straffelovens § 249 om uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse, hvor strafferammen er den samme.
Når der ved kørsel i spirituspåvirket
tilstand tillige er grundlag for domfældelse efter straffelovens
§ 249 om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse eller § 241 om
uagtsomt manddrab, kommer overtrædelsen af straffeloven til at
fremstå som det centrale ved sanktionsfastsættelsen, i hvert fald
i førstegangstilfælde, mens promillens størrelse
træder i baggrunden. Udmålingen af straf er således ikke
så differentieret som ved pådømmelse af en isoleret
spirituskørsel.
Udgangspunktet for straffastsættelsen i
spiritussager, hvor der sker uagtsomt manddrab, er 6-8 måneders
ubetinget fængsel, jf. Højesterets dom af 8. maj 1996
(Ugeskrift for Retsvæsen 1996, s. 1017 ).
I grovere tilfælde, herunder hvis der er tale om
gentagelse, viser praksis tendens til en væsentlig skærpelse.
Straffen i spiritussager, hvor der sker uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse, har overvejende været hæfte i 30 dage. For
meget alvorlige overtrædelser, eksempelvis hvor flere kørsler
med overtrædelse af straffelovens § 249 kommer til samtidig
pådømmelse, skærpes straffen til fængsel i f.eks. 3
måneder.
2.2.7. Strafudmåling ved spirituskørsel i
brugsstjålet køretøj
Brugstyveri straffes efter straffelovens § 293 med
bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år. Under
skærpende omstændigheder, navnlig når tingen ikke bringes
tilbage efter brugen, kan straffen stige til fængsel i 2 år.
Isoleret førstegangsbrugstyveri af en bil straffes normalt med en
bøde på 3.000 kr. Gentagelsestilfælde har ofte
medført frihedsstraf.
I kombination med spirituskørsel, der
medfører frihedsstraf, har brugstyveri normalt ikke medført en
forhøjelse af straffen for spirituskørslen. Brugstyveri i
kombination med spirituskørsel, der alene medfører
bødestraf, har derimod almindeligvis medført en
forhøjelse af bøden.
Som nævnt i pkt. 2.1.3. blev der ved lov nr. 468 af
10. juni 1997 indføjet et nyt stk. 4 i færdselslovens
§ 117. Efter denne bestemmelse straffes spirituskørsel i
brugsstjålet køretøj med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 1 år. Det fremgår af bemærkningerne
til lovforslaget, at denne særlige (udvidede) strafferamme for
spirituskørsel i et brugsstjålet køretøj havde til
formål at tilskynde domstolene til en skærpelse af strafniveauet
for derigennem at modvirke den generelle risiko, der kan være forbundet
med denne form for kriminalitet. Lovforslaget lægger op til, at der i
visse tilfælde skal ske en skærpelse af straffen til næste
position. Foruden fastsættelse af straf efter færdselsloven for
spirituskørsel samt eventuelt endvidere for kørsel uden
kørekort skal det indgå i strafudmålingen, at der tillige
skal fastsættes en straf efter straffelovens § 293, stk. 1,
for brugstyveri.
2.2.8. Kørsel i frakendelsestiden uden samtidig
spirituskørsel
Som nævnt i pkt. 2.1.5. straffes kørsel i
frakendelsestiden efter færdselsloven med bøde i
førstegangstilfælde og i gentagelsestilfælde med
hæfte eller fængsel indtil 1 år.
Ifølge forarbejderne til lov nr. 396 af 13. juni
1990, som ændrede færdselslovens § 117, stk. 5, skal
bøden i førstegangstilfælde svare til en måneds
nettoløn, dog mindst 1.000 kr., dvs. efter de samme retningslinier,
som anvendes ved udmåling af bøder for spirituskørsel og
promillekørsel med over 0,80 promille, jf. nærmere pkt.
2.2.2.2.
I gentagelsestilfælde udmåler domstolene
kortere ubetingede frihedsstraffe. Således er straffen for en enkelt
kørsel som første gentagelse i almindelighed hæfte i 14
dage.
2.2.9. Den administrative benådningsordning
Som nævnt under pkt. 1 har spritbilister med et
behandlingskrævende alkoholmisbrug mulighed for at opnå
benådning for en ubetinget frihedsstraf mod at undergive sig behandling
mod alkoholmisbrug. Bilag 4 indeholder en nærmere beskrivelse af denne
administrative benådningsordning.
2.3. Generhvervelse af førerretten før frakendelsestidens
udløb
Beslægtet med den administrative
benådningsordning for straffen for spirituskørsel er ordningen i
færdselslovens § 132, stk. 2, om generhvervelse af
førerretten før frakendelsestidens udløb. Efter denne
bestemmelse, som har fået sin nuværende affattelse ved lov nr.
468 af 10. juni 1997, kan spørgsmålet om generhvervelse af
førerretten indbringes for domstolene, når halvdelen af
frakendelsestiden, dog mindst halvandet år, er forløbet.
Såfremt førerretten er frakendt for bestandig, kan
spørgsmålet om generhvervelse tidligst indbringes for
domstolene, når 5 år af frakendelsestiden er forløbet.
Generhvervelse af førerretten kan kun ske, såfremt den
pågældende i mindst 1 år forud for sagens indbringelse for
retten har overholdt en kontrolleret behandling mod misbrug af alkohol. Den
behandling mod alkoholmisbrug, som denne ordning hviler på,
korresponderer således med benådningsordningen for straffen.
Endvidere gælder for muligheden for generhvervelse af
førerretten som for benådning, at ordningen bygger på
princippet om frivillighed med hensyn til at gennemgå
alkoholistbehandlingen.
2.4. Udviklingen i antal spiritusdomme siden 1981
Ved en ændring af færdselsloven pr. 1. juli
1981 (lov nr. 258 af 27. maj 1981) blev straffen for spirituskørsel
nedsat. Således blev sanktionen for en række overtrædelser,
der før blev udmålt til en frihedsstraf, ændret til
bøde. F.eks. udløste en promille på over 1,20 i
førstegangstilfælde før 1981 dom til frihedsstraf, mens
det efter 1. juli 1981 kræver en promille på over 2,00.
Siden 1981 har der været følgende udvikling i
antallet af afgørelser for spiritus- og promillekørsel,
færdselsuheld med spiritus og uagtsomt manddrab mv. ved
færdselsuheld:
Årstal
Spiritus- og
promillekørsel
Færdselsuheld med
spiritus
Uagtsomt manddrab mv. ved
færdselsuheld*
(antal afgørelser)
(antal afgørelser)
(antal afgørelser)
1981
11.648
3.415
378
1982
12.533
3.392
360
1983
12.328
3.308
361
1984
11.758
3.207
338
1985
10.594
3.351
371
1986
10.585
3.347
379
1987
10.759
3.114
367
1988
11.019
3.100
409
1989
11.464
2.973
353
1990
11.434
2.720
398
1991
10.630
2.252
310
1992
10.483
2.144
332
1993
9.322
2.300
263
1994
8.800
2.034
303
1995
8.101
2.018
336
1996
7.818
1.938
278
1997
7.565
2.016
276
* Uanset om der er tale om spirituskørsel eller
ej.
Som det fremgår, har antallet af
afgørelser i samtlige tre kategorier været markant faldende.
Af de i 1997 i alt 7.565 afgørelser
vedrørende spiritus- og promillekørsel (uden
færdselsuheld) var 2.635 domme til frihedsstraf, heraf var 2.611
ubetingede og 24 betingede. Hertil kommer 681 sager med ubetingede domme for
spirituskørsel med færdselsuheld.
2.5. Samfundstjeneste
Siden 1982 er samfundstjeneste anvendt her i landet som
alternativ til ubetinget frihedsstraffe. Bilag 5 indeholder en nærmere
redegørelse for samfundstjenesteordningens udvikling og gældende
praksis vedrørende ordningens anvendelse.
3. Justitsministeriets overvejelser
3.1. Indledning
Muligheden for at idømme betinget dom med
vilkår om samfundstjeneste er et vigtigt alternativ til ubetinget
frihedsstraf. Ved en dom med vilkår om samfundstjeneste skal en
lovovertræder, der ellers ville være blevet idømt en
ubetinget frihedsstraf, normalt ikke indsættes til afsoning. Reglerne
om samfundstjeneste gør det muligt at idømme en følelig
sanktion, der tilkendegiver en afstandtagen til kriminaliteten. Samtidig
undgår lovovertræderen de negative personlige og sociale
konsekvenser, som et fængselsophold uundgåeligt har.
Fængselsophold betragtes utvivlsomt af de fleste som
mere indgribende end samfundstjeneste. Den længstetid, som
fastsættes til afvikling af arbejdspligten, vil imidlertid ofte
være længere end den forskyldte frihedsstraf, og samfundstjeneste
kan af den grund betragtes som en tidsmæssigt mere langstrakt
sanktion.
3.2. Betingede domme for spirituskørsel
3.2.1. Indledning
I bilag 5 er refereret tidligere overvejelser om
anvendelse af samfundstjeneste ved spirituskørsel. Som det
fremgår, er det i høj grad administrative og
kapacitetsmæssige overvejelser - og ikke primært principielle
betænkeligheder - der har ført til tilbageholdenhed over for
anvendelse af samfundstjeneste ved denne kriminalitetstype.
Justitsministeriet finder, at der nu bør
indføres mulighed for anvendelse af samfundstjeneste i stedet for
kortere ubetingede frihedsstraffe for navnlig spirituskørsel.
Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt, hvis
spritbilister med et behandlingskrævende alkoholmisbrug idømmes
betingede domme med vilkår om samfundstjeneste. Denne persongruppes
mulighed for alkoholistbehandling i stedet for frihedsstraf bør
opretholdes. Derfor foreslås den eksisterende ordning, hvor
spritbilister, der er idømt en ubetinget frihedsstraf, benådes
efter at have gennemført en struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling, samtidig afløst af en ordning, hvor domstolene
idømmer en betinget dom med vilkår om sådan
alkoholistbehandling.
Uanset om der i den betingede dom fastsættes
vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling, vil der
være tale om en mærkbar reaktion.
Hertil kommer, at valget mellem en betinget dom med
vilkår om alkoholistbehandling, en betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste eller - ved grovere overtrædelser - en ubetinget dom
efter hidtidig reaktionspraksis desuden vil blive baseret på en
individuel vurdering af den pågældendes personlige forhold. Dette
vil i sig selv have en specialpræventiv effekt.
For at undgå skævvridning i forhold til de
bødebelagte områder af spirituskørsel, bør de
betingede domme efter Justitsministeriets opfattelse desuden kombineres med
en tillægsbøde.
Der vil således fortsat samlet være tale om en
ganske følelig sanktion for spirituskørsel.
I øvrigt synes den generelle nedkriminalisering af
spirituskørsel i 1981 ikke at have ført til en svækkelse
af den almenpræventive effekt. Der henvises til statistikken i pkt.
2.4. Det bemærkes i den forbindelse, at den obligatoriske
førerretsfrakendelse ved spirituskørsel med en promille
på over 0,80 formentlig har en ikke ubetydelig almenpræventiv
værdi. Samtidig er kontrolintensiteten af stor betydning for
forebyggelsen af lovovertrædelser på dette område.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør
samfundstjeneste fortsat primært anvendes ved pådømmelse
af kriminalitet, der ikke har ført til alvorlig personskade.
Anvendelse af betingede domme med vilkår om samfundstjeneste eller
alkoholistbehandling bør derfor rettes mod de tilfælde af
spirituskørsel, som ikke har medført alvorlig personskade
på andre. Ved alvorlig personskade forstås i denne forbindelse
forhold som omhandlet i straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab og
§ 249 om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, jf. herom pkt. 2.2.6.
Det er erfaringen, at der er højere risiko for
uheld, herunder uheld med personskade, når spirituskørsel
foregår i en brugsstjålet bil, idet der i disse tilfælde
ofte er tale om en mere uforsigtig kørsel, hvor formålet med
kørslen ikke nødvendigvis er transport. Brugstyveri har fra
starten været en del af kerneområdet for samfundstjeneste, jf.
bilag 5, pkt. 1.2. Uanset dette bør den generelle risiko, som er
forbundet med spirituskørsel i brugsstjålet
køretøj - og som var baggrunden for den under pkt. 2.2.7.
beskrevne strafskærpelse - betyde, at anvendelsen af betingede domme
med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling ikke rettes
mod disse tilfælde af spirituskørsel. Såfremt det efter en
konkret, individuel vurdering findes forsvarligt, kan kombinationsdom
eventuelt anvendes. I givet fald vil der til den betingede del af
frihedsstraffen kunne knyttes vilkår om samfundstjeneste eller
alkoholistbehandling.
I pkt. 2.2.5. er nævnt eksempler på, at
domstolenes har idømt betingede domme for spirituskørsel i
nogle tilfælde, hvor der foreligger helt særlige forhold. Det er
ikke hensigten med nærværende lovforslag at foreslå denne
type betingede domme afløst af betingede domme med andre vilkår
end de hidtil fastsatte, bortset fra de tilfælde, hvor den betingede
dom er begrundet i den dømtes behandlingskrævende
alkoholmisbrug. I disse tilfælde vil det være naturligt fremover
at idømme betingede domme med det i pkt. 3.2.2. foreslåede nye
vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.
3.2.2. Betinget dom med vilkår om struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling som alternativ til kortere ubetinget frihedsstraf for
spirituskørsel
Af bilag 4 fremgår, at der hvert år er ca.
1.000 nye deltagere i det administrative strafalternativ med et struktureret,
kontrolleret alkoholafvænningsforløb og efterfølgende
benådning, og at gennemførelsesprocenten er over 75.
Efter Justitsministeriets opfattelse peger dette på,
at der er et stort potentiale for betingede domme med vilkår om en
struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.
Samtidig er det af principielle grunde rigtigst, at den
eksisterende administrative ordning med alkoholistbehandlingsforløb og
efterfølgende benådning ændres, således at
afgørelse om denne sanktion træffes af domstolene i form af
betingede domme med vilkår om en struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling.
Det foreslås derfor, at spritbilister med et
dokumenteret behandlingskrævende alkoholmisbrug, der for
spirituskørsel uden alvorlig personskade på andre efter praksis
vil blive idømt ubetinget frihedsstraf på højst 60 dage,
som hovedregel i stedet idømmes en betinget dom med vilkår om en
struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.
Lovforslaget indebærer således, at der
indføjes en ny bestemmelse i § 57, stk. 1, hvorefter retten
som vilkår for udsættelse af straffuldbyrdelse kan
fastsætte, at den dømte underkaster sig en struktureret,
kontrolleret alkoholistbehandling af mindst et års varighed.
Det er hensigten, at Justitsministeriet vil
fastsætte nærmere retningslinier for en sådan struktureret,
kontrolleret alkoholistbehandling. Disse retningslinier vil i det
væsentlige svare til retningslinierne i den administrative
benådningsordning, jf. bilag 4. At behandlingen skal være
kontrolleret indebærer, at den også skal være
kontrollerbar. Kriminalforsorgens afdeling skal vurdere, om et
behandlingsindhold opfylder dette krav.
Som beskrevet skal den foreslåede ordning som
udgangspunkt - ligesom den administrative ordning - omfatte personer, der har
et behandlingskrævende alkoholmisbrug, og som for spirituskørsel
uden alvorlig personskade på andre ellers efter praksis ville blive
idømt ubetinget frihedsstraf på højst 60 dage. Ved
alvorlig personskade sigtes i denne forbindelse til overtrædelse af
straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab eller § 249 om uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse, jf. pkt. 2.2.6. Som anført i pkt. 3.2.1.
bør betinget dom som udgangspunkt heller ikke anvendes, hvis
spirituskørsel er foregået i et brugsstjålet
køretøj.
Det bør dog ikke være udelukket i
særlige tilfælde at anvende betinget dom eller kombinationsdom
med vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af mindst
et års varighed i stedet for ubetingede frihedsstraffe for
spirituskørsel, der falder uden for det beskrevne område, hvis
dette efter en konkret, individuel vurdering findes forsvarligt.
Ved det foreliggende lovforslag tilsigtes ingen
ændring i reglerne eller praksis om frakendelse eller generhvervelse af
førerret i sager om spirituskørsel. Der tilsigtes således
heller ingen ændring i forhold til den under pkt. 2.3. beskrevne
ordning vedrørende generhvervelse af førerretten før
frakendelsestidens udløb i tilfælde hvor en kontrolleret
behandling mod misbrug af alkohol er overholdt. I tilfælde, hvor
betinget dom med vilkår om struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling ikke skønnes at kunne finde anvendelse, er dette
således ikke til hinder for, at generhvervelse af førerretten
før frakendelsestidens udløb kan ske, hvis den
pågældende opfylder færdselslovens betingelser herfor.
3.2.3. Betinget dom med vilkår om samfundstjeneste som alternativ
til kortere ubetinget frihedsstraf for spirituskørsel
3.2.3.1. Anvendelse af samfundstjenestedom for spirituskørsel
Som anført under pkt. 3.1. og pkt. 3.2.1. finder
Justitsministeriet, at der er en række fordele knyttet til anvendelse
af samfundstjeneste for spirituskørsel. Den risiko for ulighed ved
sanktionsfastsættelsen for disse talrige, ensartede forbrydelser, som
Straffelovrådets flertal tidligere har peget på (se herom bilag
5, pkt. 2.2.), taler for, at samfundstjeneste for spirituskørsel som
udgangspunkt begrænses til at erstatte frihedsstraffe op til en bestemt
straflængde, og at sager i dette område til gengæld som
hovedregel afgøres ved betingede domme enten med vilkår om
struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af mindst et års
varighed eller med vilkår om samfundstjeneste.
I det lovudkast, som blev sendt til høring i maj
1999, foreslog Justitsministeriet, at betingede domme med vilkår om
samfundstjeneste skulle anvendes over for spritbilister, der efter
gældende praksis idømmes en ubetinget frihedsstraf på
højst 50 dage for spirituskørsel uden alvorlig personskade, og
som ikke idømmes betinget dom med vilkår om alkoholistbehandling
(jf. ovenfor pkt. 3.2.2.). Både efter den gældende administrative
benådningsordning og den foreslåede ordning med betingede domme
med vilkår om alkoholistbehandling er den øvre grænse 60
dages frihedsstraf.
I høringssvarene fra bl.a. Østre Landsret og
Rigsadvokaten er der peget på, at den øvre grænse for
anvendelse af betingede domme med vilkår om struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling og betingede domme med vilkår om samfundstjeneste
bør være ens for at skabe parallelitet mellem de to former for
betingede domme.
Justitsministeriet er enig heri og foreslår, at
samfundstjenesteordningen også omfatter de - ret fåtallige -
tilfælde af spirituskørsel uden alvorlig personskade, eventuelt
i kombination med kørsel i frakendelsestiden, som efter gældende
retspraksis vil føre til en frihedsstraf på højst 60
dage.
Som beskrevet i bilag 5, pkt. 6, består der en
sammenhæng mellem antallet af samfundstjenestetimer og antal dage i den
udmålte frihedsstraf. Anvendelse af samfundstjeneste i stedet for de
helt kortvarige ubetingede frihedsstraffe for spirituskørsel vil
derfor efter Justitsministeriets vurdering kræve en nedsættelse
af det generelle minimum for arbejdspligten til under 40 timer.
Lovforslaget indebærer derfor, at straffelovens
§ 63, stk. 1, ændres, således at retten som
vilkår for udsættelse af frihedsstraf kan bestemme, at den
dømte skal udføre samfundstjeneste i mindst 30 timer - mod
tidligere mindst 40 timer. Med et lavere timeantal end 30 vil det efter
kriminalforsorgens vurdering være vanskeligt at tilrettelægge
arbejdets udførelse på rimelig måde. Samtidig har
Straffelovrådet tilsluttet sig dette mindstetimetal.
Som beskrevet skal den foreslåede ordning som
udgangspunkt omfatte personer, der ikke kan idømmes en betinget dom
med vilkår om alkoholistbehandling, og som for spirituskørsel
uden alvorlig personskade på andre ellers efter praksis ville blive
idømt ubetinget frihedsstraf på højst 60 dage. Ved
alvorlig personskade sigtes i denne forbindelse til overtrædelse af
straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab eller § 249 om uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse, jf. pkt. 2.2.6. Som anført i pkt. 3.2.1.
bør betinget dom som udgangspunkt heller ikke anvendes, hvis
spirituskørsel er foregået i et brugsstjålet
køretøj.
En konkret, individuel vurdering kan dog føre til,
at også spirituskørsel, der falder uden for dette
kerneområde for nyordningen, kan afgøres med samfundstjeneste,
hvis dette i det enkelte tilfælde findes forsvarligt.
Der er under høringen over lovudkastet fra bl.a.
Østre og Vestre Landsret peget på, at det bør afklares,
om tiltalte ved at stille sig negativ over for samfundstjeneste skal kunne
vælge i stedet at blive idømt frihedsstraf.
Under forsøgsordningen fra 1982 var det en
forudsætning for at idømme samfundstjeneste, at tiltalte gav
samtykke hertil. Ved lovfæstelsen i 1992 blev samtykkekravet
ophævet og erstattet af et krav om, at tiltalte skal være »egnet«
til samfundstjeneste, jf. straffelovens § 62, stk. 1. Det
indgår i egnethedsvurderingen, om tiltalte er indstillet på at
udføre samfundstjeneste. Det vil således normalt være en
forudsætning for at idømme samfundstjeneste, at den tiltalte er
indforstået hermed, fordi dommen ellers ikke kan gennemføres i
praksis.
Som det fremgår af 1992-lovændringen, er der
ikke tale om, at tiltalte kan vælge mellem en dom til samfundstjeneste
og frihedsstraf. I forbindelse med udvidelsen af anvendelsesområdet for
samfundstjeneste til også at omfatte visse former for
spirituskørsel kan der være anledning til at fremhæve
dette. Omvendt vil det næppe være formålstjenligt at
idømme en spritbilist samfundstjeneste, hvis den
pågældende - efter at være vejledt om, hvad en dom til
samfundstjeneste indebærer - både under
personundersøgelsen (jf. nedenfor pkt. 3.2.4) og i retten
direkte modsætter sig at blive idømt
samfundstjeneste.
3.2.3.2. Fastsættelse af antal samfundstjenestetimer
Fordelene ved ensartethed i domstolenes
udmålingspraksis i de mange ligeartede sager om spirituskørsel
taler for, at domstolene ved idømmelse af samfundstjeneste i stedet
for en ubetinget frihedsstraf anvender en fast omregningsfaktor fra antallet
af dage i frihedsstraffen til antallet af samfundstjenestetimer. En
sådan fast omregningsfaktor vil samtidig kunne sikre en vis
differentiering i antal samfundstjenestetimer i de foreliggende
tilfælde, hvor der udmåles helt korte frihedsstraffe.
Som det fremgår af pkt. 2.2.2.1. er de
nugældende strafpositioner for udmålingen af ubetinget
frihedsstraf for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden
ganske nuancerede.
I sin udtalelse om et lovudkast fra Justitsministeriet
vedrørende nyordningen (bilag 3) har Straffelovrådet imidlertid
bl.a. udtalt, at det er ufornødent at lade den nugældende meget
nuancerede og detaljerede praksis for udmåling af ubetingede
frihedsstraffe for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden
afspejle sig i en tilsvarende detaljeret udmåling af timetallet for
arbejdspligten ved betingede domme med vilkår om samfundstjeneste for
disse lovovertrædelser. En beskeden forskel i arbejdspligtens omfang
vil ikke i særlig grad kunne afspejle forskelle i det strafbare
forholds grovhed eller kunne begrundes i hensynet til reaktionens
følelighed. Samtidig indebærer det af Straffelovrådet
anbefalede mindstetimetal på 30 timer, jf. pkt. 3.2.3.1., at der under
alle omstændigheder sker en relativ skærpelse af straffen for de
mindst alvorlige tilfælde af spirituskørsel, der afgøres
med samfundstjeneste, i forhold til de groveste tilfælde af
spirituskørsel, hvor denne sanktion anvendes.
På den baggrund finder Straffelovrådet derfor,
at der på det område, som nyordningen retter sig mod, bør
anvendes færre positioner for udmålingen af samfundstjenestetiden
end foreslået i bemærkningerne til Justitsministeriets lovudkast,
formentlig ikke over tre positioner. Ved de mindst alvorlige tilfælde
af spirituskørsel eller kørsel i frakendelsestiden, der
omfattes af nyordningen, f.eks. 10-14 dages hæfte, ville et timeantal
svarende til mindstetimetallet på 30 timer kunne være passende.
Ved tilfælde af spirituskørsel, eventuelt i kombination med
kørsel i frakendelsestiden, der i dag afgøres med hæfte
eller fængsel i f.eks. 40-50 dage, ville det være naturligt, at
strafpositionen blev samfundstjeneste i 60 timer for at korrespondere med
niveauet for udmåling af samfundstjeneste ved længere
frihedsstraffe. Imellem disse yderpunkter er der et mellemområde, hvor
der kunne rejses spørgsmål om anvendelse af en eller flere
strafpositioner. Som nævnt finder Straffelovrådet det ikke
hensigtsmæssigt, at der anvendes mere end i alt tre strafpositioner,
således at straffen i dette mellemområde eksempelvis kunne
udmåles til 40 timers samfundstjeneste.
Straffelovrådet finder det ikke
påkrævet, at der angives strafpositioner for de - ret
fåtallige - tilfælde af spirituskørsel, eventuelt i
kombination med kørsel i frakendelsestiden, som efter gældende
retspraksis vil føre til en frihedsstraf på 60 dage eller
derover.
Justitsministeriet kan tilslutte sig
Straffelovrådets synspunkter vedrørende antallet af
strafpositioner for udmålingen af samfundstjeneste på det
område, som nyordningen retter sig imod, og for de niveauer for
udmålingen af samfundstjenestetimetallet, som Straffelovrådet har
peget på.
De foreslåede positioner for udmålingen af
antallet af samfundstjenestetimer dækker, som det fremgår, over
tilfældegrupper af meget varierende grovhed. De er således
vejledende, og der kan i det konkrete tilfælde afhængigt af
sagens omstændigheder være anledning til at fastsætte et
afvigende timeantal.
Tilfælde af spirituskørsel, eventuelt i
kombination med kørsel i frakendelsestiden, som efter gældende
retspraksis vil føre til en frihedsstraf på mere end 60 dage,
vil ofte have en sådan grovhed, herunder så mange tidligere
tilfælde af spirituskørsel med gentagelsesvirkning, at
samfundstjeneste ikke bør finde anvendelse. Der er imidlertid intet
til hinder for, at også sådanne tilfælde afgøres med
samfundstjeneste, hvis det efter en konkret, individuel vurdering findes
forsvarligt at idømme en betinget dom eller kombinationsdom med
vilkår om samfundstjeneste i stedet for den ubetingede frihedsstraf for
spirituskørsel. For så vidt angår praksis for
udmåling af samfundstjenestetimer ved længerevarende straffe
henvises til bilag 2.
Som nævnt under pkt. 1 er Justitsministeriet
opmærksom på, at angivelsen af retningslinier for nyordningen og
herunder for overgangen mellem frihedsstraf og samfundstjeneste kan give
anledning til overvejelser af mere principiel karakter.
I forbindelse med behandlingen af et lovforslag om bl.a.
ændring af våbenloven og straffeloven (vedtaget som lov nr. 350
af 23. maj 1997) besvarede Justitsministeriet et spørgsmål om
bl.a. regulering af strafudmålingen i bemærkningerne til et
lovforslag. Justitsministeriet tilkendegav som sin principielle opfattelse,
at lovgivningsmagten i almindelighed ikke bør give præcise
anvisninger på det forudsatte strafudmålingsniveau og i hvert
fald ikke lægge op til, at der i konkrete tilfælde ikke kan ske
fravigelse af den tilsigtede ændring i overensstemmelse med
sædvanlige strafudmålingsprincipper. Justitsministeriet fandt
imidlertid samtidig, at lovgivningsmagten - også i forhold til
grundlovens § 3 - er berettiget til, hvis der er særlig
begrundelse herfor, at give mere detaljerede retningslinier til domstolene om
de ændringer i straffastsættelsen, som ønskes
gennemført på bestemte områder. Dette kunne navnlig
være tilfældet på områder, hvor samfundsudviklingen
efter regeringens og Folketingets opfattelse har nødvendiggjort
særlige og mere omfattende ændringer. Til støtte for en
sådan lovgivning kan på visse områder endvidere tale, at
straffene for de pågældende overtrædelser efter hidtidig
praksis og i overensstemmelse med sædvanlige principper er udmålt
mere takstmæssigt (både med hensyn til
bødestørrelser og frihedsstraffens længde).
I den foreliggende sammenhæng er det
Justitsministeriets opfattelse, at angivelsen af nyordningens tilsigtede
anvendelsesområde og herunder strafomregningen støttes af, at
domstolenes sanktionsfastsættelse - som beskrevet i pkt. 2.2.2.1. - er
præget af det betydelige sagsantal på området, og at
straffene efter praksis i vid udstrækning udmåles
takstmæssigt. Samtidig er der tale om en væsentlig ændring
af en fast sanktionspraksis. Der er også grund til at fremhæve,
at de angivne anvisninger ikke er til hinder for, at den vurdering, som
domstolene nødvendigvis må foretage ud fra den enkelte sags
konkrete omstændigheder, vil kunne føre til en anden
fastsættelse af antallet af samfundstjenestetimer. Som nævnt
under pkt. 4 har disse spørgsmål været forelagt
Straffelovrådet, og forslaget følger rådets udtalelse.
Endvidere kan der henvises til Dommerforeningens høringsudtalelse, som
er gengivet sidst i pkt. 1.
3.2.4. Personundersøgelser i sager om spirituskørsel
Anvendelsen af betinget dom i stedet for ubetinget
frihedsstraf i sager om spirituskørsel vil i almindelighed
forudsætte en personundersøgelse, jf. nærmere bilag 5,
pkt. 5.1., hvad enten der til den betingede dom knyttes et vilkår om
alkoholistbehandling eller om samfundstjeneste.
Erfaringen viser, at den persongruppe, som kører
spirituskørsel, ikke generelt er så socialt og kriminelt
belastet som andre kriminelle. Det er på den baggrund
Justitsministeriets opfattelse, at personundersøgelser i disse enklere
sager ikke i alle tilfælde behøver at omfatte samtlige de i
§ 808, stk. 2, nævnte forhold. Personundersøgelserne
bør fokusere på en afklaring af, hvorvidt den sigtede har et
behandlingskrævende alkoholmisbrug og derfor vil være egnet til
en betinget dom med vilkår om en struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling af minimum et års varighed, og om den sigtede
vurderes som egnet til en betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør der
fremover foretages personundersøgelse i samtlige de sager om
spirituskørsel, som er omfattet af målgruppen for betinget dom
med vilkår om alkoholistbehandling eller samfundstjeneste. I de
tilfælde, hvor kriminalforsorgen skønner det forsvarligt, kan
omfanget af disse personundersøgelser begrænses og
målrettes som beskrevet.
Justitsministeriet (Rigsadvokaten) vil instruere
anklagemyndigheden om at iværksætte personundersøgelser i
samtlige sager, som er omfattet af den beskrevne målgruppe.
3.2.5. Bøde i tillæg til betinget dom for
spirituskørsel
For at undgå skævvridning i forhold til de
bødebelagte områder af spirituskørsel, bør de
betingede domme med vilkår om struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling eller samfundstjeneste efter Justitsministeriets
opfattelse kombineres med en tillægsbøde. Der er allerede i dag
hjemmel til at idømme sådanne tillægsbøder. Det
fremgår således af straffelovens § 58, stk. 2, at der i
forbindelse med en betinget dom kan idømmes bøde, selv om
sådan straf ikke er hjemlet for den pågældende
lovovertrædelse. Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse for
betingede domme med vilkår om samfundstjeneste, jf. straffelovens
§ 64.
Tillægsbøder, som idømmes i
kombination med betingede domme med vilkår om samfundstjeneste,
bør udmåles efter de principper, som i øvrigt finder
anvendelse ved fastsættelse af bøde i mildere tilfælde af
spirituskørsel.
Tillægsbøder, som idømmes i
kombination med betingede domme med vilkår om struktureret,
kontrolleret alkoholistbehandling, bør også udmåles efter
disse principper. For at øge den enkeltes motivation til at
indgå i et behandlingsforløb bør bøden dog
fastsættes til halvdelen heraf. Denne bøde vil således
svare til den bøde, der i dag udmåles af kriminalforsorgen som
forudsætning for en betinget benådning efter gennemført
alkoholistbehandling, jf. bilag 4, pkt. 3.
Justitsministeriet foreslår derfor, at
tillægsbøden i tilfælde af gentagen promillekørsel
i intervallet 0,51-0,80 promille fastsættes som den højeste
bøde, der udmåles for mildere tilfælde af
promillekørsel i dette interval (dvs. svarende til den bøde,
som idømmes ved 2. gangstilfælde), hvis den betingede doms
vilkår er samfundstjeneste. Der henvises nærmere til pkt. 2.2.1.
Hvis den betingede doms vilkår er alkoholistbehandling, foreslås
bøden fastsat til halvdelen heraf. Ved idømmelse af betinget
dom for promillekørsel i intervallet 0,51-0,80 promille foreslås
den hele bøde (ved samfundstjeneste) således fastsat til 5.000
kr., hvis der ikke foreligger skærpende omstændigheder, og 8.000
kr., hvis der foreligger skærpende omstændigheder. Den halve
bøde (ved alkoholistbehandling) forudsættes fastsat til 2.500
kr., hvis der ikke foreligger skærpende omstændigheder, og 4.000
kr., hvis der foreligger skærpende omstændigheder.
I tilfælde af spirituskørsel og
promillekørsel med over 0,80 promille foreslår
Justitsministeriet, at tillægsbøden fastsættes som den
bøde, der udmåles for mildere tilfælde af
spirituskørsel i dette interval, hvis den betingede doms vilkår
er samfundstjeneste. Der henvises nærmere til pkt. 2.2.2.2. Hvis den
betingede doms vilkår er alkoholistbehandling, foreslås
bøden fastsat til halvdelen heraf. Ved idømmelse af betinget
dom for spirituskørsel med over 0,80 promille foreslås den hele
bøde (ved samfundstjeneste) således fastsat til 1.000 kr. pr.
25.000 kr. årlig bruttoindtægt, dog minimum 1.000 kr. Den halve
bøde (ved alkoholistbehandling) foreslås fastsat til 500 kr. pr.
25.000 kr. årlig bruttoindtægt, dog minimum 500 kr.
3.2.6. Fastsættelse af prøvetiden for betinget dom for
spirituskørsel
3.2.6.1. Prøvetiden for dom til alkoholistbehandling
I en betinget dom er udsættelsen af frihedsstraffen
blandt andet betinget af, at den dømte ikke i en prøvetid
begår strafbart forhold, jf. straffelovens § 56, stk. 3.
Prøvetiden fastsættes af retten og kan i almindelighed ikke
overstige 3 år. Der anvendes kun sjældent længere
prøvetid end 2 år.
Den prøvetid, som vil blive fastsat ved betingede
domme med vilkår om alkoholistbehandling, forudsættes på
den baggrund at ville svare til de 2 år, der i dag er udgør den
samlede prøvetid (1 års udsættelse med
strafudståelse og herefter 1 års prøvetid for betinget
benådning) i den administrative benådningsordning, jf. bilag 4,
pkt. 2 og 3.
3.2.6.2. Prøvetiden for dom til samfundstjeneste
Som beskrevet i bilag 5, pkt. 5.2., betinges
udsættelsen af frihedsstraffen i en dom til samfundstjeneste blandt
andet af, at den dømte ikke i en prøvetid begår strafbart
forhold. Ud over at fastsætte den længstetid, inden for hvilken
den fastsatte arbejdspligt skal opfyldes, fastsætter retten i dommen en
prøvetid på højst 2 år. Prøvetiden
ophører dog - medmindre andet er bestemt i dommen - når
længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse er udløbet.
Den længstetid, inden for hvilken den fastsatte
arbejdspligt skal opfyldes, vil normalt være proportional med antallet
af samfundstjenestetimer, idet afviklingsmulighederne på de
arbejdssteder, som er tilgængelige, dog vil være afgørende
for længstetiden. Som beskrevet ophører prøvetiden -
medmindre andet er bestemt i dommen - når længstetiden er
udløbet.
Som beskrevet i pkt. 3.2.6.1. må den
prøvetid, som vil blive fastsat ved betingede domme med vilkår
om alkoholistbehandling, forventes at blive 2 år. Efter
Justitsministeriets opfattelse vil det kunne føre til en
uhensigtsmæssig skævhed mellem betingede domme med vilkår
om alkoholistbehandling og betingede domme med vilkår om
samfundstjeneste, hvis prøvetiden i samfundstjenestedomme for
spirituskørsel fastsættes væsentligt lavere end
prøvetiden i betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling.
Justitsministeriet havde anført i det lovudkast, som blev sendt til
høring i maj 1999, at det derfor i det konkrete tilfælde kunne
overvejes at benytte muligheden for undtagelsesvis i samfundstjenestedommen
at bestemme, at prøvetiden ikke ophører ved længstetidens
udløb.
I høringssvarene fra Østre og Vestre
Landsret er der peget på, at der bør skabes et mere sikkert
lovgrundlag for en praksis, hvorefter prøvetiden fastsættes til
2 år uanset længstetidens udløb. Efter den gældende
bestemmelse i straffelovens § 63, stk. 3, 2. pkt., ophører
prøvetiden således som hovedregel, når længstetiden
for arbejdspligtens opfyldelse er udløbet.
Størstedelen af samfundstjenestedommene må i
fremtiden forventes at vedrøre spirituskørsel. Det
foreslås derfor, at straffelovens § 63, stk. 3, 2. pkt.,
affattes således, at prøvetiden - uanset at længstetiden
for arbejdspligtens opfyldelse er udløbet - som udgangspunkt ikke
ophører før det tidspunkt, som retten i medfør af
§ 63, stk. 3, 1. pkt., har fastsat i dommen.
Af hensyn til parallellitet med behandlingsordningen (jf.
ovenfor pkt. 3.2.6.1.) og til en ensartet retsanvendelse forudsættes
det, at prøvetiden ved dom til samfundstjeneste for
spirituskørsel fastsættes til 2 år, medmindre ganske
særlige omstændigheder gør sig gældende. For at
opretholde muligheden for at lade prøvetiden ophøre, når
længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse er udløbet,
foreslås det, at retten konkret kan bestemme dette i dommen. Adgangen
til at lade prøvetiden ophøre, når længstetiden for
arbejdspligtens opfyldelse er udløbet, må navnlig - og
hér som hovedregel - forventes anvendt ved samfundstjenestedomme inden
for det nuværende anvendelsesområde for samfundstjeneste.
Efter den gældende bestemmelse i straffelovens
§ 63, stk. 4, 1. pkt., undergives den samfundstjenestedømte
tilsyn i prøvetiden. Efter 2. pkt. kan retten endvidere, hvis det
findes formålstjeneligt, fastsætte vilkår som nævnt i
§ 57 (særvilkår). Det er imidlertid ikke hensigten med det
ovennævnte forslag om, at den ved dommen fastsatte prøvetid
opretholdes uanset længstetidens udløb, at dette også skal
medføre, at den dømte i alle tilfælde undergives tilsyn
og eventuelt også særvilkår, efter at længstetiden
for arbejdspligten er udløbet. I almindelighed er der ikke anledning
til at opretholde tilsynet og eventuelle særvilkår, efter at
arbejdspligten er opfyldt. Der bør dog være mulighed for efter
en konkret vurdering undtagelsesvis at bestemme, at den dømte skal
være undergivet tilsyn og eventuelt også særvilkår i
hele prøvetiden. Som en konsekvens af den ovenfor foreslåede
ændring af § 63, stk. 3, 2. pkt., foreslås derfor en
ændring af straffelovens § 63, stk. 4, således at tilsynet
ophører, og eventuelle særvilkår bortfalder, når
længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse er udløbet,
medmindre andet er bestemt i dommen.
3.2.7. Gentagen spirituskørsel efter betinget dom for
spirituskørsel
Ved lovforslaget forudsættes det, at betinget dom
for spirituskørsel ikke - medmindre der foreligger helt særlige
omstændigheder - anvendes i de tilfælde, hvor den
pågældende endnu ikke har udstået prøvetiden for en
tidligere betinget dom for spirituskørsel.
Derimod bør anvendelse af betinget dom for
spirituskørsel efter Justitsministeriets opfattelse ikke være
udelukket i tilfælde, hvor den pågældende tidligere har
modtaget en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller
alkoholistbehandling for spirituskørsel - også for
tilfælde af spirituskørsel, som tillægges
gentagelsesvirkning ved strafudmåling for den aktuelle
spirituskørsel. Ved vurderingen af, om den pågældende er
egnet til en betinget dom, må imidlertid indgå dels antallet af
tidligere betingede domme for tilfælde af spirituskørsel, som
tillægges gentagelsesvirkning ved strafudmåling for den aktuelle
spirituskørsel, dels den tid, der er forløbet fra disse
forhold. Ved mere end to tidligere betingede domme bør der udvises
varsomhed med på ny at idømme betinget straf med vilkår om
samfundstjeneste eller alkoholistbehandling.
Ved kørsel i frakendelsestiden uden for
prøvetiden i kombination med spirituskørsel forudsættes
betinget dom også at kunne finde anvendelse.
3.2.8. Ny kriminalitet i prøvetiden for betinget dom for
spirituskørsel
3.2.8.1. Ny kriminalitet i prøvetiden ved dom til
alkoholistbehandling
Begår den dømte nyt strafbart forhold i
prøvetiden for en betinget dom med vilkår om
alkoholistbehandling, og foretages der inden dennes udløb
rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forholdet, fastsætter retten
en ubetinget straf eller anden retsfølge for dette forhold og den
tidligere pådømte lovovertrædelse, jf. straffelovens
§ 61, stk. 2. Når omstændighederne taler derfor, kan
retten i stedet idømme ubetinget straf alene for det nye forhold,
eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene for den
betingede dom, eller afsige ny betinget dom vedrørende begge
lovovertrædelser.
Som nævnt i pkt. 3.2.7. bør betinget dom for
spirituskørsel efter Justitsministeriets opfattelse ikke anvendes i de
tilfælde, hvor den pågældende endnu ikke har udstået
prøvetiden for en tidligere betinget dom for spirituskørsel,
medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Derimod
forudsættes betinget dom at kunne anvendes ved kørsel i
frakendelsestiden (uden for prøvetiden) i kombination med
spirituskørsel.
Et særligt - og teknisk præget -
spørgsmål opstår, hvor en person i prøvetiden for
en tidligere straffedom vedrørende uligeartet kriminalitet
kører spirituskørsel, som efter den foreslåede ordning
isoleret set ville medføre betinget dom med vilkår om
alkoholistbehandling. Den gældende bestemmelse i straffelovens
§ 61, stk. 2, nr. 1 og 2, hjemler mulighed for i disse
tilfælde at idømme ubetinget straf alene for det nye forhold
eller at afsige ny betinget dom vedrørende begge
lovovertrædelser. Derimod er der ikke i straffeloven udtrykkelig
hjemmel til at idømme betinget dom på vilkår af
alkoholistbehandling for det nye forhold af spirituskørsel samtidig
med, at den tidligere betingede dom for uligeartet kriminalitet opretholdes.
Selv om hovedreglen ved idømmelse af betinget straf i disse
tilfælde fortsat bør være en fælles betinget dom,
kan der i særlige tilfælde være behov for at kunne
idømme betinget dom med vilkår om alkoholistbehandling alene for
det nye forhold. For at muliggøre denne kombination af sanktioner i
særlige tilfælde ved uligeartet kriminalitet foreslås
§ 61, stk. 2, ændret.
3.2.8.2. Ny kriminalitet i prøvetiden ved dom til
samfundstjeneste
Begår den dømte nyt strafbart forhold i
prøvetiden for en samfundstjenestedom, og foretages der inden dennes
udløb rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forholdet,
fastsætter retten en ubetinget straf eller anden retsfølge for
dette forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse,
jf. bilag 5, pkt. 5.4. Ved fastsættelsen af straf tages der hensyn til
omfanget af den samfundstjeneste, som den dømte har udført.
Når omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet
idømme ubetinget straf alene for det nye forhold, eventuelt i
forbindelse med en ændring af vilkårene for den betingede dom,
eller afsige ny betinget dom vedrørende begge
lovovertrædelser.
Som nævnt i pkt. 3.2.7. bør betinget dom for
spirituskørsel efter Justitsministeriets opfattelse ikke anvendes i de
tilfælde, hvor den pågældende endnu ikke har udstået
prøvetiden for en tidligere betinget dom for spirituskørsel,
medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Derimod
forudsættes nyordningen med samfundstjeneste at kunne finde anvendelse
ved kørsel i frakendelsestiden i kombination med
spirituskørsel.
Et særligt spørgsmål opstår som
nævnt, hvor en person i prøvetiden for en tidligere straffedom
vedrørende uligeartet kriminalitet kører spirituskørsel,
som efter den foreslåede ordning isoleret set ville medføre
betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Den gældende
bestemmelse i straffelovens § 61, stk. 2, nr. 1 og 2, hjemler
mulighed for i disse tilfælde at idømme ubetinget straf alene
for det nye forhold eller at afsige ny betinget dom vedrørende begge
lovovertrædelser. Derimod er der ikke i straffeloven udtrykkelig
hjemmel til at idømme betinget dom på vilkår af
samfundstjeneste for det nye forhold af spirituskørsel samtidig med,
at den tidligere betingede dom for uligeartet kriminalitet opretholdes. Som
nævnt bør det fortsat været hovedreglen ved
idømmelse af betinget straf i disse tilfælde, at der
fastsættes en fælles straf. I særlige tilfælde kan
der imidlertid være behov for at kunne idømme betinget dom med
vilkår om samfundstjeneste alene for det nye forhold. For at
muliggøre denne kombination af sanktioner i særlige
tilfælde ved uligeartet kriminalitet foreslås § 61,
stk. 2, ændret.
3.2.9. Brud på vilkår for betinget dom for
spirituskørsel
3.2.9.1. Brud på vilkår for dom til alkoholistbehandling
Konsekvenserne af manglende overholdelse af
alkoholistbehandlingen eller brud på andre vilkår for den
betingede dom afgøres af retten, der i medfør af straffelovens
§ 60, stk. 1, enten kan tildele en advarsel, ændre
vilkårene og forlænge prøvetiden, fastsætte straf
eller anden retsfølge for den begåede lovovertrædelse
eller - hvis straffen allerede er fastsat i forbindelse med den betingede dom
- træffe afgørelse om fuldbyrdelse af denne straf. I
overensstemmelse med princippet i straffelovens § 61 er det forudsat, at
rettergangsskridt er foretaget inden prøvetidens udløb.
3.2.9.2. Brud på vilkår for dom til samfundstjeneste
Hvis den dømte overtræder vilkåret om
samfundstjeneste eller andet vilkår, kan retten - som beskrevet i bilag
5, pkt. 5.3. - enten træffe afgørelse om ubetinget frihedsstraf
eller kombineret betinget og ubetinget frihedsstraf for den begåede
lovovertrædelse eller bestemme, at den betingede dom skal opretholdes,
eventuelt i forbindelse med en forlængelse af længstetiden for
samfundstjeneste og af prøvetiden.
Ved fastsættelsen af straf - som følge af
vilkårsbrud - skal der tages hensyn til omfanget af den
samfundstjeneste, som den dømte har udført. En straf, som
allerede er fastsat i forbindelse med den betingede dom, kan
nedsættes.
3.2.10. Tillægsbødens opretholdelse eller bortfald ved ny
kriminalitet eller vilkårsbrud
Hvis retten i tilfælde af ny kriminalitet eller
vilkårsbrud som beskrevet i pkt. 3.2.8. og pkt. 3.2.9. fastsætter
en ubetinget straf, opstår det særlige spørgsmål, om
denne ubetingede straf skal omfatte den ubetingede del af den tidligere straf
- dvs. tillægsbøden, som således bortfalder - eller kun
den betingede del, således at tillægsbøden
opretholdes.
I den strafferetlige teori er det antaget, at det
formentlig er mest hensigtsmæssigt kun at inddrage den betingede del af
straffen, hvad enten den ubetingede del er udstået eller ej, hvilket -
i tilfælde hvor den ubetingede del er en tillægsbøde -
betyder, hvad enten bøden er betalt eller ej.
Retspraksis indeholder eksempler såvel på
anvendelse af denne »nettometode« som på anvendelse af en
»bruttometode«, hvor den nye ubetingede straf også indeholder og dermed
erstatter den ubetingede del af den tidligere straf.
Justitsministeriet anførte i bemærkningerne
til det lovudkast, som blev sendt til høring i maj 1999, at
spørgsmålet efter Justitsministeriets opfattelse burde
afgøres under hensyn til den enkelte sags konkrete
omstændigheder. Det var tilføjet, at hensynet til ensartetheden
i sanktioneringen talte - uanset om bøden var betalt - som
udgangspunkt for at anvende et nettoprincip.
I høringssvar fra bl.a. Østre Landsret er
det anført, at hensynet til en ensartet retsanvendelse på dette
område taler afgørende for, at spørgsmålet
afgøres ens i alle tilfælde. Landsretten finder derfor, at det
bør fremgå af loven eller i hvert fald af bemærkningerne,
om bøden skal bortfalde eller opretholdes i de anførte
tilfælde.
Justitsministeriet er enig heri. Ved en vedtagelse af
lovforslaget forudsættes det derfor, at der i praksis som
altovervejende hovedregel anvendes et nettoprincip, dvs., at
tillægsbøden opretholdes, uanset om den er betalt eller ej.
3.2.11. Manglende betaling af den idømte
tillægsbøde
Samtidig med fastsættelsen af en
tillægsbøde i kombination med en betinget dom for
spirituskørsel vil retten træffe afgørelse om arten af
forvandlingsstraffen samt om dens varighed. Der henvises nærmere til
pkt. 2.2.3., hvor retningslinierne for eventuel afsoning af
bødeforvandlingsstraf tillige er beskrevet.
Disse retningslinier - som også vil omfatte
tillægsbøder, der idømmes i kombination med en betinget
dom for spirituskørsel, jf. pkt. 3.2.5. - betyder, at
tillægsbøderne kun helt undtagelsesvis vil skulle afsones. Hvis
det ikke er muligt at inddrive en sådan tillægsbøde, som
ikke frivilligt betales eller afdrages, og den dømte ikke
skønnes at have betalingsevne, vil bøden som udgangspunkt
bortfalde ved forældelsens indtræden.
3.3. Betinget dom med vilkår om samfundstjeneste som alternativ
til kortere ubetinget frihedsstraf for andet end spirituskørsel
3.3.1. Indledning
Efter Justitsministeriets opfattelse er det
ønskeligt, at samfundstjeneste generelt anvendes i højere grad.
Herudover vil den foreslåede nedsættelse af minimum for antal
samfundstjenestetimer åbne mulighed for, at domstolene også ved
andre kriminalitetstyper end spirituskørsel i nogle tilfælde vil
kunne anvende samfundstjeneste i stedet for kortere ubetingede
frihedsstraffe.
3.3.2. Samfundstjenestedom ved andre
færdselslovsovertrædelser
Anvendelse af samfundstjeneste for spirituskørsel
gør det nærliggende tillige at overveje anvendelse af
samfundstjeneste ved andre færdselslovsovertrædelser, der i dag
vil medføre en kortere ubetinget frihedsstraf, men hvor der efter
forslaget idømmes samfundstjeneste, hvis forholdet bedømmes
sammen med spirituskørsel.
Kerneområdet vil være kørsel i
frakendelsestiden uden samtidig spirituskørsel, der som beskrevet i
pkt. 2.2.8. efter gældende praksis i gentagelsestilfælde
fører til en kortere ubetinget frihedsstraf. Efter forslaget skal
kørsel i frakendelsestiden - men uden for prøvetiden - i
kombination med spirituskørsel afgøres med samfundstjeneste,
jf. pkt. 3.2.7. og 3.2.8. På den baggrund bør også korte
ubetingede frihedsstraffe for kørsel i frakendelsestiden kunne
afgøres på denne måde.
For at undgå skævvridning i forhold til
førstegangstilfælde af kørsel i frakendelsestiden, der
straffes med en bøde svarende til en måneds nettoløn, jf.
nærmere pkt. 2.2.8., bør en betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste for gentagen kørsel i frakendelsestiden efter
Justitsministeriets opfattelse kombineres med en tillægsbøde
udmålt efter de samme principper.
Som ved anvendelse af samfundstjeneste for
spirituskørsel bør der udvises tilbageholdenhed overfor
anvendelse af samfundstjenestedomme ved kørsel i frakendelsestiden,
der har ført til alvorlig personskade, eller som er begået i
brugsstjålet køretøj.
Ved anvendelse af samfundstjeneste ved kørsel i
frakendelsestiden vil den i pkt. 3.2.3.2. opstillede vejledende
omregningsmodel mellem frihedsstraffens længde og antal
samfundstjenestetimer efter Justitsministeriets opfattelse være
anvendelig.
3.3.3. Generelt øget anvendelse af samfundstjenestedomme
3.3.3.1. Berigelseskriminalitet
For så vidt angår berigelseskriminalitet, der
er kerneområdet for anvendelse af samfundstjeneste, er en øget
anvendelse af samfundstjeneste i stedet for kortere ubetingede frihedsstraffe
en særlig nærliggende mulighed.
Det forudsættes herved, at samfundstjeneste fortsat
ikke anvendes, hvor en betinget dom uden samfundstjenestevilkår i dag
skønnes tilstrækkelig.
I samtlige de sager, hvor berigelseskriminalitet
skønnes at kunne medføre ubetinget frihedsstraf af en person,
som ikke tidligere er idømt ubetinget frihedsstraf, bør der
efter Justitsministeriets opfattelse fremover foretages
personundersøgelse med henblik på en vurdering af den
pågældendes egnethed til samfundstjeneste.
Justitsministeriet (Rigsadvokaten) vil instruere
anklagemyndigheden om at iværksætte sådanne obligatoriske
personundersøgelser, og sikre, at anklagemyndigheden i øvrigt
er særligt opmærksom på muligheden for at anvende
samfundstjeneste og herunder på den øgede mulighed, som
følger af den foreslåede nedsættelse af mindstetimetallet
for arbejdspligten.
3.3.3.2. Anden kriminalitet (varsomhedsområdet)
Den praksis, der har dannet sig, hvorefter
samfundstjenestens absolutte kerneområde er berigelseskriminalitet
bortset fra røveri, bør efter Justitsministeriets opfattelse
fortsættes. Samfundstjeneste ved kriminalitet som f.eks. vold,
røveri, narkotikasager og sædelighedsforbrydelser bør
stadig anvendes med varsomhed. Samfundstjeneste i disse sager
(»varsomhedsområdet« eller »undtagelsesområdet«) bør
fortsat kun anvendes, hvis det efter en konkret, individuel vurdering findes
forsvarligt.
4. Straffelovrådets udtalelse
Straffelovrådet har efter anmodning fra
Justitsministeriet gennemgået og drøftet et udkast til et
lovforslag vedrørende nyordningen. Straffelovrådet kan tilslutte
sig forslaget om at indføre mulighed for at anvende betingede domme
med vilkår om samfundstjeneste i stedet for ubetinget frihedsstraf ved
spirituskørsel. Rådet er endvidere enig i, at den gældende
ordning, hvor bilister, der er idømt en ubetinget frihedsstraf for
spirituskørsel, benådes efter at have gennemført en
struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling, af principielle grunde
bør afløses af en ordning, hvor denne sanktion idømmes
af domstolene.
Straffelovrådet har ikke bemærkninger til det
tilsigtede anvendelsesområde for nyordningen med betingede domme for
spirituskørsel mv. eller til de foreslåede principper for
udmålingen af tillægsbøder.
Endelig kan rådet tiltræde, at
samfundstjeneste søges anvendt i øget omfang ved
berigelseskriminalitet.
Som det fremgår af pkt. 1 og pkt. 3.2.3.2. har
Straffelovrådet nærmere kommenteret
strafudmålingspositionerne for samfundstjenestetiden. Disse synspunkter
har dannet grundlaget for Justitsministeriets formulering af lovforslagets
bemærkninger vedrørende dette spørgsmål.
Straffelovrådets udtalelse af april 1999 er optaget
som bilag 3 til lovforslaget.
5. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslagets målgruppe for idømmelse af
betinget dom enten med vilkår om struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling eller med vilkår om samfundstjeneste er som
beskrevet i pkt. 3.2.2. og pkt. 3.2.3. spritbilister, der efter
gældende praksis idømmes en ubetinget frihedsstraf på
højst 60 dage. Af »Kriminalstatistik 1997« (Danmarks Statistik)
fremgår, at der dette år i ca. 4.000 sager blev idømt en
ubetinget frihedsstraf på op til 60 dage for overtrædelse af
færdselsloven.
Som beskrevet i bilag 4, er der hvert år ca. 1.000
nye deltagere i det administrative strafalternativ med alkoholistbehandling
og efterfølgende benådning. Potentialet for betingede domme med
vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling må
antages at svare nogenlunde hertil. Det kan dog ikke udelukkes, at muligheden
for samfundstjeneste vil svække den enkeltes motivation til at
indgå i et alkoholistbehandlingsforløb af mindst et års
varighed.
Det er erfaringen, at gennemsnitligt ca. 60 pct. vurderes
som egnede til at modtage en betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste. Det er kriminalforsorgens vurdering, at denne andel vil
være højere for lovforslagets målgruppe, idet der er tale
om en erfaringsmæssigt velfungerende gruppe, og da det er overskueligt
at overholde et vilkår om forholdsvis få timers samfundstjeneste
og dermed forholdsvis kort afviklingsperiode. Såfremt blot 70 pct. af
de resterende personer i målgruppen forudsættes at være
egnede til samfundstjeneste, vil potentialet for betingede domme med
vilkår om samfundstjeneste for spirituskørsel være omkring
2.000.
Hertil kommer de samfundstjenestedomme for andre
kriminalitetstyper, der - som beskrevet i pkt. 3.3. - kan være en
konsekvens af den foreslåede nedsættelse af minimum for antal
samfundstjenestetimer, og som følger af den tilsigtede øgede
brug af samfundstjeneste på det eksisterende område.
I forbindelse med den i 1998 indgåede
flerårsaftale for kriminalforsorgen er der taget højde for den
aktivitetsforskydning, som vil være en konsekvens af en øget
anvendelse af samfundstjeneste. Der er således i flerårsaftalen
fra og med år 2001 afsat midler til finansiering af den
aktivitetsstigning i kriminalforsorgen i frihed, som vil være en
følge af en øget anvendelse af samfundstjeneste. Samtidig er
der ved fastlæggelsen af kriminalforsorgens afsoningskapacitet taget
højde for den øgede brug af dette alternativ til
frihedsstraf.
Forslaget om tillægsbøde ved betinget dom med
vilkår om samfundstjeneste vil medføre merindtægter.
Skønnet herover er behæftet med usikkerhed, men må antages
at ville udgøre ca. 10 mio. kr. i år 2000, såfremt den
foreslåede benådningsordning gennemføres, jf.
bemærkningerne til § 2, og ca. 13 mio. kr. årligt de
følgende år.
Lovforslaget skønnes i øvrigt ikke at have
økonomiske konsekvenser af betydning for staten. Lovforslaget
skønnes heller ikke at have administrative konsekvenser for
staten.
Endvidere skønnes lovforslaget ikke at have hverken
økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner, amtskommuner
eller erhvervslivet eller administrative konsekvenser for borgerne. Endelig
skønnes lovforslaget ikke hverken at have miljømæssige
konsekvenser eller at indeholde EU-retlige aspekter.
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
13 mio. kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
6. Hørte myndigheder mv.
Lovforslaget har været sendt til høring
hos:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret,
præsidenterne for Københavns Byret og for retterne i
Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen,
Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i
Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark,
kriminalforsorgens afdelinger, Dansk Fængselsforbund,
Kriminalforsorgsforeningen, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Foreningen af
Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører,
Advokatrådet og Det Danske Center for Menneskerettigheder.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 57, stk. 1, nr. 5)
Efter den gældende administrative ordning har
spritbilister med et behandlingskrævende alkoholmisbrug, der er
idømt en ubetinget frihedsstraf på højst 60 dage,
mulighed for at blive benådet efter at have gennemført en
struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling. Denne ordning foreslås
afløst af en ordning, hvor domstolene idømmer en betinget dom
med vilkår om sådan alkoholistbehandling. Det foreslås
derfor, at der indføjes en ny bestemmelse i § 57, stk. 1,
nr. 5, hvorefter retten som vilkår for udsættelse af frihedsstraf
kan fastsætte, at den dømte underkaster sig en struktureret,
kontrolleret alkoholistbehandling af mindst et års varighed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (straffelovens § 57, stk. 1, nr. 9)
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af, at den tidligere børne- og ungdomsforsorgs opgaver i dag
henhører under kommunen. Efter § 40 i lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 581 af 6. august 1998 med senere
ændringer, kan kommunen træffe afgørelse om en række
nærmere angivne foranstaltninger, når det må anses for at
være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs
særlige behov for støtte. For tiltalefrafald med vilkår
findes en lignende bestemmelse i retsplejelovens § 722, stk. 1, nr.
2.
Til nr. 3 (§ 57, stk. 2)
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 1.
Til nr. 4 (§ 61, stk. 2, nr. 2)
Det følger af straffelovens § 61, stk. 2,
at en betinget domfældt, som i prøvetiden begår nyt
strafbart forhold, kan mødes med en ubetinget straf eller anden
retsfølge for dette forhold og den tidligere pådømte
lovovertrædelse. Når omstændighederne taler derfor, kan
retten imidlertid i stedet idømme ubetinget straf alene for det nye
forhold, eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene i
den tidligere betingede dom, eller afsige ny betinget dom vedrørende
begge lovovertrædelser. Derimod er der ikke i straffeloven udtrykkelig
hjemmel til at afgøre det nye forhold med en betinget dom samtidig
med, at den tidligere betingede dom opretholdes uændret. Ved
indførelsen af betingede domme med vilkår om
alkoholistbehandling eller samfundstjeneste kan denne ordning give anledning
til uhensigtsmæssigheder ved uligeartet kriminalitet. Som et eksempel
kan nævnes en person, som for tyveri idømmes en betinget
frihedsstraf på 6 måneders fængsel med prøvetid i to
år. Begår den pågældende i prøvetiden
spirituskørsel, som isoleret set ville blive anset med hæfte i
20 dage, betinget på vilkår af alkoholistbehandling eller
samfundstjeneste, vil sammenkædningen med den løbende betingede
dom indebære, at der måtte fastsættes en fælles
betinget straf af alkoholistbehandling eller samfundstjeneste med timetal
svarende til begge lovovertrædelser. For at skabe sikker hjemmel for,
at der i et sådant tilfælde kan idømmes
alkoholistbehandling eller samfundstjeneste svarende til det isolerede
tilfælde af spirituskørsel samtidig med, at den tidligere
betingede dom for tyveri opretholdes, foreslås § 61, stk. 2,
ændret. Det forudsættes imidlertid, at den nugældende
ordning, hvor ny betinget dom fastsættes for begge
lovovertrædelser, fortsat vil være hovedreglen, og at adgangen
til at afsige ny betinget dom alene vedrørende det nye forhold
således alene anvendes i særlige tilfælde, hvor det i lyset
af den uligeartede kriminalitets art skønnes særligt
påkrævet, f.eks. ved betinget dom for nyt strafbart forhold, der
omfattes af lovforslaget.
Til nr. 5 (§ 63, stk. 1)
Betingede domme med vilkår om samfundstjeneste
anvendes ikke i dag ved spirituskørsel. Dette foreslås
ændret, således at spritbilister (der ikke idømmes en
betinget dom med vilkår om alkoholistbehandling) fremover bliver
idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Idet der
består en sammenhæng mellem antallet af samfundstjenestetimer og
antal dage i den forskyldte straf, vil anvendelse af samfundstjeneste i
stedet for de kortere ubetingede frihedsstraffe for spirituskørsel
gøre det naturligt at nedsætte det generelle minimum for
arbejdspligten til under 40 timer. Det foreslås derfor, at
straffelovens § 63, stk. 1, ændres, således at retten
som vilkår for udsættelse af frihedsstraf kan bestemme, at den
dømte skal udføre samfundstjeneste i mindst 30 timer - mod
tidligere mindst 40 timer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3.1. i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6 (§ 63, stk. 3)
Det foreslås, at prøvetiden ved en betinget
dom med vilkår om samfundstjeneste som udgangspunkt ikke ophører
før det tidspunkt, som retten efter 1. pkt. har fastsat for
prøvetidens udløb. Efter 2. pkt. kan retten i dommen konkret
bestemme, at prøvetiden skal ophøre, når
længstetiden for arbejdsforpligtelsens opfyldelse er udløbet.
Denne adgang til at lade prøvetiden ophøre, når
længstetiden for arbejdsforpligtelsens opfyldelse er udløbet,
må navnlig forventes anvendt ved samfundstjenestedomme inden for det
nuværende anvendelsesområde for samfundstjeneste, det vil navnlig
sige i sager om berigelseskriminalitet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.6.2. i de
almindelige bemærkninger.
Til § 1, nr. 7 (§ 63, stk. 4)
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
6.
Det foreslås, at samfundstjenestedømte som
udgangspunkt alene undergives tilsyn og eventuelt også vilkår
efter § 57 (særvilkår), indtil længstetiden for
arbejdspligtens opfyldelse er udløbet. Der er dog efter forslaget
mulighed for efter en konkret vurdering at bestemme, at dømte skal
være undergivet tilsyn og eventuelt også særvilkår i
hele prøvetiden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.6.2. i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 8 (§ 66, stk. 2)
Ændringen er en konsekvens af, at der ved lov nr.
274 af 15. april 1997 blev indsat et nyt stk. 1 i § 63,
således at § 63, stk. 3, blev til § 63, stk. 4.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
juli 2000. Lovændringen får virkning for alle sager, der ikke er
endeligt afgjort ved lovens ikrafttræden, jf. straffelovens § 3,
stk. 1, og § 4, stk. 1.
Sager, der er pådømt i byretten før
lovens ikrafttræden, og som pådømmes i landsretten efter
lovens ikrafttræden, vil således skulle endeligt afgøres
efter nye regler, som ikke var gældende ved første
pådømmelse. Dette vil kunne føre til, at spiritusdomme i
en periode omkring ikrafttrædelsestidspunktet vil blive anket i
højere grad end normalt. For at afbøde denne virkning vil
cirkulæret om den administrative benådning af spritbilister blive
opretholdt i en periode efter lovens ikrafttræden. Endvidere vil der ud
fra lighedshensyn blive gennemført en særlig (administrativ)
overgangsordning, som indebærer mulighed for benådning af
personer, som inden lovens ikrafttræden er idømt ubetinget
frihedsstraf på op til 60 dage for spirituskørsel, og som endnu
ikke har påbegyndt afsoning, på vilkår af udførelse
af samfundstjeneste.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale
gyldighedsområde. Den indebærer, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland. Bestemmelserne kan dog ved kongelig
anordning sættes i kraft for Færøerne. For Grønland
gælder en særlig kriminallov, og der er derfor ikke hjemmel til
at sætte loven i kraft for Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
formulering
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 12. august 1997,
som ændret ved § 3 i lov nr. 403 af 26. juni 1998, § 3 i lov
nr. 473 af 1. juli 1998 og lov nr. 141 af 17. marts 1999, foretages
følgende ændringer:
§ 57.
Retten kan som vilkår for udsættelsen
bestemme, at den dømte i hele prøvetiden eller en del af denne
skal undergives tilsyn. Endvidere kan retten fastsætte andre
vilkår, som findes formålstjenlige, herunder at den
dømte
1.
I § 57, stk. 1, indsættes efter nr.
4 som nyt nummer:
»5) underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling
af mindst et års varighed,«.
Nr. 5-8 bliver herefter nr. 6-9.
1) ---
2) ---
3) ---
4) ---
5) ---
6) ---
7) ---
8) efter bestemmelse af børne og ungdomsforsorgens myndigheder
undergives børne- og ungdomsforsorg, eventuelt af nærmere
angivet art, og efterkommer de forskrifter, forsorgsmyndigheden meddeler
ham.
2.
§ 57, stk. 1, nr. 8, der bliver nr. 9, affattes
således:
»9) efter kommunens afgørelse undergives foranstaltninger efter
§ 40 i lov om social service, eventuelt af nærmere angiven art, og
efter kommer de forskrifter, kommunen meddeler den
pågældende.«
Stk. 2.
Justitsministeriet fastsætter nærmere
regler om gennemførelsen af tilsyn og de i stk. 1, nr. 1-7,
nævnte vilkår.
§ 61.
---
3.
I § 57, stk. 2, ændres »nr. 1-7« til:
»nr. 1-8«.
Stk. 2.
Begår den dømte nyt strafbart forhold i
prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb
rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forholdet, fastsætter retten
en ubetinget straf eller anden retsfølge for dette forhold og den
tidligere pådømte lovovertrædelse. Herved finder
bestemmelserne i § 88, stk. 2-5, tilsvarende anvendelse. Når
omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet
1) idømme ubetinget straf alene for det nye forhold, eventuelt i
forbindelse med en ændring af vilkårene i den betingede dom,
eller
2) afsige ny betinget dom vedrørende begge
lovovertrædelser i overensstemmelse med reglerne i dette eller det
følgende kapitel.
4.
I § 61, stk. 2, nr. 2, indsættes efter
»lovovertrædelser«: »eller alene for det nye forhold«.
§ 63.
Som vilkår for udsættelsen af frihedsstraf
bestemmes, at den dømte skal udføre ulønnet
samfundstjeneste i mindst 40 og højst 240 timer. Den fastsatte
arbejdspligt skal opfyldes inden for en længstetid, der udmåles i
forhold til antallet af arbejdstimer.
Stk. 2.
Den i medfør af stk. 1 fastsatte
længstetid kan af tilsynsmyndigheden forlænges, hvis
særlige grunde taler derfor, dog ikke ud over prøvetiden.
Tilsynsmyndighedens afgørelse om forlængelse af
længstetiden indbringes efter anmodning fra den dømte for
retten.
5.
I § 63, stk. 1, 1. pkt., ændres »mindst
40« til : »mindst 30«.
Stk. 3.
I dommen fastsættes en prøvetid på
højst 2 år. Prøvetiden ophører dog, når
længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse er udløbet,
medmindre andet er bestemt i dommen.
6.
§ 63, stk. 3, affattes således:
Stk. 3.
I dommen fastsættes en prøvetid på
højst 2 år. Det kan i dommen bestemmes, at prøvetiden
ophører, når længstetiden for arbejdsforpligtelsens
opfyldelse er udløbet.
Stk. 4.
Den dømte undergives tilsyn i
prøvetiden. Retten kan endvidere, hvis det findes
formålstjeneligt, fastsætte vilkår som nævnt i §
57.
7.
I § 63, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Tilsynet ophører, og eventuelle vilkår efter § 57
bortfalder, når længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse er
udløbet, medmindre andet er bestemt i dommen.«
§ 66.
---
Stk. 2.
Ved fastsættelse af ubetinget straf efter
stk. 1, nr. 1, kan § 58, stk. 1, anvendes. En betinget
delstraf efter denne bestemmelse træder da i stedet for dommen til
samfundstjeneste, og hertil kan knyttes de i medfør af § 63,
stk. 3, fastsatte vilkår. Uanset disse bestemmelser kan der i
forbindelse med fortsat samfundstjeneste idømmes en ubetinget
frihedsstraf på indtil 3 måneder.
Stk. 3-4.
---
8.
I § 66, stk. 2, 2. pkt, ændres
»§ 63, stk. 3« til: »§ 63, stk. 4«.
Bilag 2
Sammenhæng mellem
den udmålte frihedsstraf og antal samfundstjenestetimer
I Britta Kyvsgaards artikel "Samfundstjeneste i
empirisk belysning", offentliggjort i Juristen 1999.142ff, er det blandt
andet undersøgt, hvorvidt det proportionalitetsprincip, der i
øvrigt gør sig gældende ved strafudmåling,
også influerer på fastsættelsen af antal timer i
samfundstjeneste.
Undersøgelsen er baseret på domsmateriale
bestående af i alt 578 samfundstjenestedomme afsagt i 1996. Blandt
disse er straflængden fastsat i 490 domme. Undersøgelsen er
foretaget på baggrund af disse 490 domme.
Undersøgelsen konkluderer, at der er en
sammenhæng mellem den forskyldte frihedsstraf og antal
samfundstjenestetimer. Indenfor hvert niveau af udmålt frihedsstraf er
der dog stor variation i det fastsatte antal samfundstjenestetimer. Forholdet
mellem det gennemsnitlige antal samfundstjenestetimer og den udmålte
frihedsstraf beskrives matematisk således: Antal timer i
samfundstjeneste = 53,4 + (0,356 x straflængden i antal dage).
Undersøgelsen udleder samtidig det mere enkle - men også mindre
præcise - udtryk, at den gennemsnitlige straflængde pr.
samfundstjenestetime udgør 1,6 dag, hvilket svarer til, at der for
hver dag i den udmålte frihedsstraf gennemsnitligt idømmes
samfundstjeneste i 0,6 time.
Disse 2 omregningsmodeller er primært baseret
på domme med udmålte frihedsstraffe på mellem 3
måneder og 1 år. Modellerne kan derimod ikke anvendes til at
beskrive niveauet for samfundstjenestetimer ved frihedsstraffe på under
3 måneder.
Til brug for overvejelserne i forbindelse med
nærværende lovforslag er foretaget en undersøgelse blandt
nogle af de ovennævnte 490 samfundstjenestedomme.
Således er frasorteret domme vedrørende
overtrædelse af beredskabslovens § 60, stk. 1, nr. 1, dvs.
nægtelse eller undladelse af militærtjeneste, idet den
næsten undtagelsesvise praksis med fastsættelse af en
arbejdspligt på 240 samfundstjenestetimer skyldes helt særlige
lighedsbetragtninger i forhold til de personer, som udfører
værnepligten. I denne sagstype følges de almindelige
strafudmålingsprincipper med vægt blandt andet på
kriminalitetens grovhed således ikke.
Herefter resterer 475 samfundstjenestedomme, der fordeler sig
således:
Dommens straflængde
(den betingede del)
Antal domme
Gns. antal samfundstjenestetimer
20 dage
1
40,00
30 dage
12
51,57
40 dage
11
66,82
50 dage
2
60,00
60 dage
28
79,29
3 måneder (90 dage)
46
72,39
4 måneder (120 dage)
56
83,57
5 måneder (150 dage)
33
96,06
6 måneder (180 dage)
90
114,00
7 måneder (210 dage)
6
128,33
8 måneder (240 dage)
72
140,97
9 måneder (270 dage)
19
141,58
10 måneder (300 dage)
22
165,00
12 måneder (360 dage)
52
197,31
15 måneder (450 dage)
6
226,67
16 måneder (480 dage)
2
190,00
18 måneder (540 dage)
14
219,29
22 måneder (660 dage)
1
180,00
24 måneder (720 dage)
2
220,00
Total
475
Hvis de 475 domme kategoriseres, fordeler de sig
således:
Dommens straflængde
(den betingede del)
Antal domme
Gns. antal samfundstjenestetimer
Op til og med 60 dage
54
67,17
Fra 60 dage til og med 4 måneder
102
78,53
Fra 4 måneder til og med 6 måneder
123
109,19
Fra 6 måneder til og med 1 år
171
160,82
Mere end 1 år
25
217,20
Total
475
Disse to tabeller kan grafisk fremstilles således,
idet domme til frihedsstraf på over 1 år ikke er medtaget:
Punkt 3.2.3.2. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget indeholder et retningslinier for en differentieret omregning af
de laveste strafpositioner. Dette eksempel er indtegnet i nedenstående
illustration, som i øvrigt er identisk med ovenstående:
Bilag 3
Straffelovrådets udtalelse
Straffelovrådet har efter anmodning fra
Justitsministeriet gennemgået og drøftet et udkast til
lovforslag om ændring af straffeloven (udvidet brug af samfundstjeneste
og betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling for
spirituskørsel).
Ved afgivelsen af udtalelsen har Straffelovrådet
haft følgende sammensætning: højesteretsdommer Jacques
Hermann (formand), rigsadvokat Henning Fode, professor, lic. jur. Vagn Greve,
afdelingschef Torsten Hesselbjerg, politimester Claus Nørøxe,
advokat Jakob Lund Poulsen, direktør for Kriminalforsorgen William
Rentzmann og landsretspræsident Sven Ziegler.
Ud over enkelte bemærkninger af teknisk karakter er
der i Straffelovrådet enighed om at udtale følgende
vedrørende lovudkastets generelle principper:
1.
Straffelovrådet kan tilslutte sig forslaget om at
indføre mulighed for anvendelse af betingede domme med vilkår om
samfundstjeneste i stedet for ubetinget frihedsstraf ved spiritus- og
promillekørsel mv.
Endvidere er rådet enig i, at den gældende
ordning, hvor bilister, der er idømt en ubetinget frihedsstraf for
spirituskørsel, benådes efter at have gennemført en
struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling, af principielle grunde
bør afløses af en ordning, hvor denne sanktion idømmes
af domstolene som vilkår for en betinget dom.
Straffelovrådet har ikke bemærkninger til det
tilsigtede anvendelsesområde for nyordningen med betingede domme for
spirituskørsel mv. eller til de foreslåede principper for
udmålingen af tillægsbøder.
Endelig kan rådet tiltræde, at
samfundstjeneste søges anvendt i øget omfang ved
berigelseskriminalitet.
2.
I lovudkastet foreslås det, at mindstetimetallet for
arbejdspligten ved samfundstjeneste nedsættes fra 40 til 20 timer.
Straffelovrådet er opmærksom på mindretallets udtalelse i
betænkning nr. 1211/1990 og på de synspunkter, herunder hensynet
til at skabe den størst mulige rummelighed og fleksibilitet i
sanktionssystemet, der kunne tale for en sådan nedsættelse af
mindstetimetallet. Heroverfor står imidlertid, at kriminalforsorgen har
oplyst, at det vil være vanskeligt at tilrettelægge
samfundstjenestens udførelse på en rimelig måde med et
så lavt timeantal som 20. Endvidere taler hensynet til sanktionens
følelighed og balancen i forhold til ordningen med betingede domme
på vilkår af struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling for,
at mindstetimetallet for nyordningen ikke sættes for lavt. Endelig er
der næppe noget særligt behov for på
berigelseskriminalitetens område at lade helt korte ubetingede
frihedsstraffe afløse af samfundstjeneste med et så lavt
timeantal som 20. På denne baggrund er der i Straffelovrådet
enighed om, at mindstetimetallet for samfundstjeneste ikke bør
fastsættes lavere end 30 timer.
3.
Justitsministeriets lovudkast indeholder en detaljeret anvisning
på omregningen mellem frihedsstraf og samfundstjeneste som nedenfor
angivet:
10 dages hæfte
- 20 timers samfundstjeneste
14 dages hæfte
- 25 timers samfundstjeneste
20 dages hæfte
- 30 timers samfundstjeneste
24 dages hæfte
- 36 timers samfundstjeneste
30 dages hæfte/fængsel
- 45 timers samfundstjeneste
40 dages hæfte/fængsel
- 60 timers samfundstjeneste
50 dages hæfte/fængsel
- 70 timers samfundstjeneste
60 dages hæfte/fængsel
- 80 timers samfundstjeneste
Omregningen baserer sig på de eksisterende
strafpositioner for udmåling af frihedsstraf sammenholdt med en
omregningsfaktor, hvorefter der for hver dag i en udmålt frihedsstraf
idømmes samfundstjeneste i 1½ time, dog minimum 20 timer. Ved
omregningen af de højeste strafpositioner på 50 og 60 dages
hæfte/fængsel er omregningsfaktoren imidlertid modereret noget
for at sikre en naturlig overgang til anvendelse af samfundstjeneste i stedet
for frihedsstraffe på mere end 60 dage.
Straffelovrådet finder imidlertid, at det er
ufornødent at lade den nugældende meget nuancerede og
detaljerede praksis for udmåling af ubetingede frihedsstraffe for
spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden afspejle sig i en
tilsvarende detaljeret udmåling af timetallet for arbejdspligten ved
betingede domme med vilkår om samfundstjeneste for disse
lovovertrædelser. En beskeden forskel i arbejdspligtens omfang vil ikke
i særlig grad kunne afspejle forskelle i det strafbare forholds grovhed
eller kunne begrundes i hensynet til reaktionens følelighed. Samtidig
indebærer det af Straffelovrådet anbefalede mindstetimetal
på 30 timer, jf. pkt. 2, at der under alle omstændigheder sker en
relativ skærpelse af straffen for de mindst alvorlige tilfælde af
spirituskørsel, der afgøres med samfundstjeneste, i forhold til
de groveste tilfælde af spirituskørsel, hvor denne sanktion
anvendes.
På den baggrund finder Straffelovrådet derfor,
at der på det område, som nyordningen retter sig mod, og hvor der
efter gældende praksis udmåles frihedsstraffe på mellem 10
og 50 dage, bør anvendes færre positioner for udmålingen
af samfundstjenestetiden end foreslået i bemærkningerne til
Justitsministeriets lovudkast, formentlig ikke over tre positioner. Ved de
mindst alvorlige tilfælde af spirituskørsel eller kørsel
i frakendelsestiden, der omfattes af nyordningen, f.eks. 10-14 dages
hæfte, ville et timeantal svarende til mindstetimetallet på 30
timer kunne være passende. Ved tilfælde af spirituskørsel,
eventuelt i kombination med kørsel i frakendelsestiden, der i dag
afgøres med hæfte eller fængsel i f.eks. 40-50 dage, ville
det være naturligt, at strafpositionen blev samfundstjeneste i 60 timer
for at korrespondere med niveauet for udmåling af samfundstjeneste ved
længere frihedsstraffe. Imellem disse yderpunkter er der et
mellemområde, hvor der kunne rejses spørgsmål om
anvendelse af en eller flere strafpositioner. Som nævnt finder
Straffelovrådet det ikke hensigtsmæssigt, at der anvendes mere
end i alt tre strafpositioner, således at straffen i dette
mellemområde eksempelvis kunne udmåles til 40 timers
samfundstjeneste.
Straffelovrådet finder det ikke påkrævet
at der angives strafpositioner for de - ret fåtallige - tilfælde
af spirituskørsel, eventuelt i kombination med kørsel i
frakendelsestiden, som efter gældende retspraksis vil føre til
en frihedsstraf på 60 dage eller derover.
4.
Herudover har Straffelovrådet ikke fundet anledning til at
udtale sig om den relativt detaljerede angivelse i lovforslagets
bemærkninger af området for anvendelsen af nyordningen med
samfundstjeneste i sager om spirituskørsel samt betingede domme med
vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling og de
principper for nyordningens anvendelse, der i den forbindelse
foreslås.
Straffelovrådet finder imidlertid anledning til at
bemærke, at der også på andre områder kan være
grund til at overveje at foretage en begrænsning i det betydelige antal
strafpositioner for lovovertrædelser, hvor
retshåndhævelsessynspunkter, herunder forskelle i de strafbare
forholds grovhed, næppe kan begrunde et så detaljeret
udmålingsmønster.
April 1999
Henning Fode Vagn Greve Jacques Hermann (formand) Torsten
Hesselbjerg
Claus Nørøxe Jakob Lund Poulsen William
Rentzmann Sven Ziegler
Bilag 4
Den administrative benådningsordning
1. Indledning
Siden juli 1990 har spritbilister, som har et
behandlingskrævende alkoholmisbrug, haft mulighed for at undgå
afsoning af en ubetinget frihedsstraf mod at undergive sig behandling mod
alkoholmisbrug. I den første forsøgsperiode omfattede ordningen
domme på frihedsstraf i 40 dage og derunder, men fra den 1. april 1994
har den øvre grænse været domme på frihedsstraf i
højst 60 dage. Det er en betingelse for deltagelse i ordningen, at
dommen ikke omfatter personskade på andre.
Benådningsordningen er reguleret ved
Justitsministeriets cirkulære af 14. marts 1994 om udsættelse med
afsoning af og benådning for frihedsstraffe på 60 dage og
derunder idømt for spiritus- eller promillekørsel.
2. Betingelser for strafudsættelse
Politiet sender eller udleverer kriminalforsorgens
informationsskrivelse til alle, der idømmes frihedsstraffe på 60
dage eller derunder for spirituskørsel. De pågældende kan
herefter ansøge kriminalforsorgen om deltagelse i ordningen.
Ordningen omfatter som nævnt personer, der er
idømt frihedsstraf på 60 dage og derunder for spiritus- eller
promillekørsel (uden personskade på andre). Herudover er det en
betingelse, at den pågældende har et udtalt behov for behandling
mod misbrug af alkohol.
Der kan kun undtagelsesvis gives udsættelse i
tilfælde, hvor den ubetingede straf også omfatter andre forhold
end overtrædelse af færdselsloven. Det kan dog forekomme, at
personer idømmes en betinget dom for anden kriminalitet, samtidig med
at der udmåles en særskilt og ubetinget straf for et eller flere
tilfælde af spirituskørsel. Hvis ordningens øvrige
betingelser er opfyldt, vil den del af sanktionen, som vedrører
spirituskørslen, være omfattet af ordningen.
De dømte, som opfylder de nævnte betingelser,
kan påregne udsættelse med strafudståelsen i normalt 1
år på betingelse af, at de i udsættelsesperioden ikke
begår strafbart forhold samt undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen
og særvilkår om kontrolleret behandling mod misbrug af
alkohol.
Den lokale afdeling af kriminalforsorgen afholder en
indledende/visiterende samtale med ansøgeren og tager herefter kontakt
til ambulatorium/behandlingsinstitution for aftaler om
behandlingsforløb og kontrol. Herudover træffer den lokale
afdeling bestemmelse om tilsyn.
Alkoholistbehandlingen varetages i de fleste
tilfælde af offentlige eller offentligt støttede ambulante
institutioner, som f.eks. amtslige rådgivningscentre og
alkoholklinikker, men også i vidt omfang af egen læge.
Kriminalforsorgens afdelinger vurderer, om de lokale behandlingstilbud er
tilstrækkelig seriøse og kontrollerbare. Som udgangspunkt
accepteres de offentligt anerkendte behandlingssteders valg af
behandlingsmetode og -indhold. Af hensyn til kriminalforsorgens krav om
kontrol forudsættes, at der i hvert fald i behandlingens indledende
fase som minimum er tale om ugentlig kontakt mellem patient og
behandlingssted. Behandlingssteder, der vil indgå aftaler om
underretning af kriminalforsorgen ved ethvert brud på
behandlingsaftalen, foretrækkes. Omvendt kan behandlingssteder, som
hverken vil acceptere anmeldelses- eller oplysningspligt, ikke anvendes.
I den 1-årige udsættelsesperiode har
kriminalforsorgen tilsyn med overholdelse af vilkårene og kontrollerer
i den forbindelse, at den dømte overholder behandlingsaftalen via
kontakt til behandlingsstedet og/eller personlige kontakter med den
dømte.
Hvis vilkårene overtrædes, kan tilladelsen til
strafudsættelse tilbagekaldes. I mindre alvorlige tilfælde kan
udsættelsesperioden forlænges.
Ethvert strafbart forhold, der medfører
frihedsstraf, fører til, at udsættelsen tilbagekaldes. Det samme
gælder (uanset straffen) kørsel i frakendelsestiden.
3. Betingelser for benådning
Hvis udsættelsesperioden forløber
tilfredsstillende, vil en betinget benådning kunne påregnes
på vilkår af fortsat straffrit liv i yderligere 1 år samt
eventuelt fortsat tilsyn og vilkår om behandling mod misbrug af alkohol
i et nærmere angivet tidsrum. Som forudsætning for den betingede
benådning skal der betales en indtægtsbestemt bøde, som
normalt udgør halvdelen af den bøde, der fastsættes for
spiritus- og promillekørsel. Bøden skal som udgangspunkt
betales inden 3 måneder.
Efter betaling af den fastsatte bøde træffer
Justitsministeriet bestemmelse om betinget benådning. Det er en
betingelse for at opnå benådning, at den pågældende
ikke begår ny kriminalitet i indtil 1 år efter at være
blevet betinget benådet. Såfremt den pågældende
begår ny kriminalitet i prøvetiden, afgøres
retsvirkningerne heraf af domstolene efter straffelovens § 61 a.
4. Anvendelsen af det administrative strafalternativ
Der er hvert år ca. 1.000 nye deltagere i ordningen.
Gennemførelsesprocenten ligger mellem 75 og 80.
I 1997 har 1.048 personer påbegyndt
alkoholistbehandling efter denne ordning. I løbet af 1997 har 743
personer opnået betinget benådning efter tilfredsstillende
udsættelsesperiode og betaling af bøde. Ved årsskiftet
1997/98 var 138 i færd med at betale bøden efter en
tilfredsstillende udsættelsesperiode.
I løbet af 1997 blev tilladelsen til
udsættelse af afsoning tilbagekaldt overfor 253 personer. Heraf havde
41 gennemført et tilfredsstillende behandlingsforløb.
5. Resultater
Der foreligger kun recidivundersøgelse
vedrørende deltagere i behandlingsordningen i perioden 1. juli 1990 -
31. december 1992. Undersøgelsen viser, at deltagerne i ordningen har
en lavere recidivhyppighed end undersøgelsens kontrolgruppe, jf.
»Spritbilister 1979-1994« (Danmarks Statistik).
Der er ikke foretaget anden form for
effektundersøgelser af ordningen.
Bilag 5
Samfundstjenesteordningen
1. Forsøgsordningen i 1982
1.1. Indledning
I august 1975 nedsatte Justitsministeriet en
arbejdsgruppe, der fik til opgave at pege på foranstaltninger, der
ville være egnede til at videreføre en udvikling hen imod
øget anvendelse af ikke- frihedsberøvende sanktioner.
Arbejdsgruppens opgave afsluttedes med afgivelsen af betænkning nr.
806/1977, »Alternativer til frihedsstraf - et debatoplæg«.
På baggrund af betænkningen nedsatte
Straffelovrådet i november 1979 en arbejdsgruppe, som skulle overveje
udformningen af en eventuel forsøgsordning med samfundstjeneste. I
september 1980 afgav arbejdsgruppen en indstilling til Straffelovrådet
om forsøg med samfundstjeneste. Straffelovrådet tiltrådte
i alt væsentligt de synspunkter, der havde fundet udtryk i
arbejdsgruppens indstilling, og anbefalede, at der blev iværksat en
forsøgsordning med samfundstjeneste efter retningslinierne i
arbejdsgruppens indstilling.
I maj 1982 traf Folketinget beslutning om at
indføre samfundstjeneste som forsøgsordning.
Forsøgsordningen blev påbegyndt i København og
Nordjylland i 1982 og blev i 1985 udvidet til at omfatte hele landet.
1.2. Kriminalitetstyper
Den arbejdsgruppe, som i september 1980 afgav indstilling
om en forsøgsordning, fremhævede, at denne reaktion navnlig
ville komme på tale over for »(yngre) kriminelle, som dømmes for
berigelseskriminalitet, dokumentfalsk og brugstyveri«.
Om personer, der dømmes for vold eller
hærværk, bemærkede arbejdsgruppen, at sådanne
personer »efter en individuel bedømmelse kan være egnede til
samfundstjeneste«. På den anden side antog man, at en mere udstrakt
anvendelse af samfundstjeneste i disse tilfælde kunne medføre
uheldige reaktioner i offentligheden. Man anbefalede derfor, at
samfundstjeneste blev anvendt »med en vis varsomhed« i sager om vold og
hærværk.
Endelig bemærkede arbejdsgruppen, at
samfundstjeneste ikke burde anvendes i sager om spirituskørsel. Herom
hed det: »Der vil under forsøgsordningen ikke være kapacitet til
at fuldbyrde vilkår om samfundstjeneste, hvis vilkåret tages i
brug i det store antal sager inden for dette område«. Arbejdsgruppen
fremhævede således et kapacitetsproblem, ikke en principiel
betragtning, men berørte ikke muligheden for at tage samfundstjeneste
i brug over for en begrænset del af dem, der dømmes til
frihedsstraf for spirituskørsel.
Der fremkom ikke i Straffelovrådets udtalelse, i
justitsministerens bemærkninger til forslaget om folketingsbeslutning
eller i selve folketingsbeslutningen bemærkninger, der ændrede
eller supplerede det, der her er refereret fra arbejdsgruppens udtalelse.
Spørgsmålet blev heller ikke berørt, da der senere blev
vedtaget en forlængelse af forsøgsordningen og en udvidelse af
ordningen til at omfatte hele landet.
1.3. Arbejdspligtens omfang
Fra forsøgsordningens ikrafttræden har
samfundstjenestens indhold bestået i, at der pålægges den
dømte en pligt til i sin fritid uden løn at udføre
samfundsnyttigt arbejde. Samfundstjenestens omfang fastsættes som et
antal arbejdstimer, der angiver den domfældtes samlede
arbejdsforpligtelse, og samtidig varigheden af den periode, inden for hvilken
arbejdspligten skal være afviklet.
Timetallet var forudsat at skulle følge de
almindelige strafudmålingsprincipper med vægt blandt andet
på kriminalitetens grovhed. Det var på den anden side ikke
tilsigtet, at der skulle iagttages et skematisk forhold mellem antallet af
arbejdstimer og størrelsen af den frihedsstraf, som var forskyldt og
eventuelt fastsat i den betingede dom.
For så vidt angår minimum og maksimum for
antallet af arbejdstimer bemærkede den arbejdsgruppe, som i september
1980 afgav indstilling om en forsøgsordning, blandt andet: »at
arbejdsforpligtelsens længde under forsøgsordningen ikke
bør fastsættes til under 40 timer. Med et lavere antal vil det
næppe være muligt at tilrettelægge arbejdets
udførelse på rimelig måde«.
2. Lovfæstelsen i 1992
2.1. Indledning
I december 1991 vedtog Folketinget enstemmigt gennem en
ændring af straffeloven (lov nr. 6 af 3. januar 1992) at lovfæste
regler om samfundstjeneste. Loven trådte i kraft den 1. april 1992.
Reglerne byggede på Straffelovrådets betænkning nr.
1211/1990 om samfundstjeneste.
Ved loven tilsigtede man ikke at gennemføre en
væsentlig anden praksis med hensyn til anvendelsen af samfundstjeneste
end den, der havde udviklet sig under forsøgsordningen.
Loven havde derimod til formål at markere
samfundstjenestens særlige stilling som en form for betinget dom, der i
kraft af arbejdsforpligtelsen adskiller sig fra andre betingede domme og
derfor burde have sit eget kapitel i straffeloven. Endvidere havde loven til
formål udtrykkeligt at regulere nogle forhold, som hidtil havde beroet
på forudsætninger og retningslinier i forsøgsordningens
forarbejder, samt at skabe hjemmel for afvigelser i forhold til de
almindelige regler om betingede domme på punkter, hvor erfaringerne fra
forsøgsordningen talte derfor. Der blev således fastsat regler
om fastsættelse af prøvetid og tilsynstid, om retsvirkninger af
vilkårsovertrædelser og om anvendelse af kombinationsdom.
I forbindelse med forslagets behandling tilkendegav
Folketingets Retsudvalg, at dom til samfundstjeneste - som i
forsøgsperioden - skulle anvendes i de tilfælde, hvor en
almindelig betinget dom ikke fandtes tilstrækkelig. Med det forbehold,
at der eksisterede et grænseområde mellem betinget og ubetinget
dom, hvor det i væsentlig grad beror på et skøn, om dommen
vil falde ud til en betinget eller ubetinget dom, understregede udvalgets
flertal således, at der ikke måtte ske skred i praksis,
således at dom til samfundstjeneste over årene udviklede sig til
at blive en skærpelse af andre betingede domme.
Reglerne om samfundstjeneste blev indført i
straffelovens kapitel 8, §§ 62-67.
2.2. Kriminalitetstyper
Det fremgår af Straffelovrådets
betænkning nr. 1211/1990 om samfundstjeneste, at rådet i det
store hele tilsluttede sig den praksis, der havde udviklet sig. Rådet
fandt ikke grundlag for at foreslå nye eller væsentligt
ændrede retningslinier for anvendelsen af samfundstjeneste i relation
til de forskellige kriminalitetstyper. Rådet anså det som
selvfølgeligt, at tyveri og andre berigelsesforbrydelser (bortset fra
røveri) også i fremtiden ville udgøre langt de vigtigste
områder for samfundstjeneste.
Et flertal af Folketingets Retsudvalg fastslog, at den
praksis, der havde dannet sig under forsøgsperioden, hvorefter
samfundstjenestens absolutte kerneområde var berigelseskriminalitet,
burde fortsættes. Brug af samfundstjeneste ved de grovere
kriminalitetstyper som f.eks. vold, røveri, narkotikasager og
sædelighedsforbrydelser (varsomhedsområdet) burde kun
undtagelsesvis finde sted og kun efter en nøje individuel
vurdering.
Forud for lovfæstelsen overvejede
Straffelovrådet blandt andet, om der under en fremtidig ordning burde
være mulighed for at idømme samfundstjeneste i visse sager om
spiritus- og promillekørsel. Imod en sådan ordning talte
ifølge Straffelovrådet, at området for ubetinget
frihedsstraf allerede var blevet væsentligt begrænset i sager om
spiritus- og promillekørsel (ved nedkriminaliseringen pr. 1. juli
1981), og at det var et spørgsmål, om ikke strafanvendelsens
almenpræventive formål kunne blive svækket ved en
yderligere begrænsning gennem dom til samfundstjeneste. Herudover
bemærkede rådet, at det måtte tages i betragtning, at
brugen af samfundstjeneste i udvalgte sager ville skabe en ulighed i
reaktionspraksis på et område, hvor det i almindelighed er anset
for en stor fordel, at der er en betydelig fasthed og ensartethed i
domstolenes praksis. Endelig anså rådet det for tvivlsomt, om en
ordning med samfundstjeneste kunne gennemføres på en praktisk
tilfredsstillende måde, når sanktionen skulle træde i
stedet for korte frihedsstraffe, som kun kunne give grundlag for at
fastsætte et forholdsvis lavt antal arbejdstimer.
På den baggrund konkluderede Straffelovrådet,
at der ikke gennem bemærkninger til et lovforslag skulle lægges
op til en praksisændring i retning af samfundstjeneste for spiritus- og
promillekørsel. Et mindretal af rådet fandt dog
tilstrækkeligt grundlag for, at der som led i behandlingen af et
lovforslag eller ved en senere lejlighed kunne træffes en
principbeslutning om, at anvendelsen af samfundstjeneste i stedet for
ubetinget frihedsstraf ved visse førstegangsovertrædelser ikke
skulle være udelukket.
De nye regler om samfundstjeneste i straffelovens kapitel
8 udelukkede ikke udtrykkeligt anvendelsen af samfundstjeneste ved bestemte
kriminalitetstyper.
2.3. Arbejdspligtens omfang
I betænkning nr. 1211/1990 anbefalede
Straffelovrådet, at en permanent ordning med samfundstjeneste fortsat
skulle følge den fremgangsmåde, at der i dommen blev fastsat et
antal timer som udtryk for den samlede arbejdspligt samt en længstetid
for afvikling af arbejdspligten.
Om det mindste antal samfundstjenestetimer bemærkede
Straffelovrådet, at der var grund til at tro, at forarbejderne til
forsøgsordningen nogenlunde havde truffet det rette, når der
regnedes med et mindste timeantal på 40. Straffelovrådet havde
ingen afgørende betænkeligheder ved at sætte et minimum
på 40 timer og fandt, at angivelsen at dette tal måske kunne have
den fordel, at tallet i forbindelse med maksimum på særlig
anskuelig måde ville vise det spillerum, inden for hvilket der skulle
træffes konkrete valg, og som måtte ventes at blive udfyldt
på alle hovedtrin i overensstemmelse med en bedømmelse af
kriminalitetens karakter.
Det mindretal i Straffelovrådet, som gav udtryk for
sympati over for anvendelse af samfundstjeneste i nærmere
afgrænsede sager om spirituskørsel, ville dog være
tilbøjelige til at fastsætte det generelle minimum for
arbejdspligten til 20 i stedet for til 40 timer.
Den nye bestemmelse i straffelovens § 63,
stk. 1, fastsatte udmålingen af samfundstjeneste til mindst 40 og
højst 240 timer.
3. Lovændringen i 1997
3.1. Indledning
I april 1997 vedtog Folketinget gennem en ændring af
straffeloven (lov nr. 274 af 15. april 1997) at styrke domstolenes mulighed
for at anvende samfundstjeneste. Lovændringen trådte i kraft den
1. maj 1997.
Ved lovændringen blev det i videre omfang muligt
sammen med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste at
idømme en kort ubetinget frihedsstraf eller bøde
(kombinationsdom). Det blev samtidig muligt at knytte flere former for
vilkår til en dom til samfundstjeneste, således at flere personer
kunne blive fundet egnede hertil.
3.2. Kriminalitetstyper
Det var ikke hensigten med lovændringen
afgørende at ændre den praksis, der havde dannet sig, hvorefter
samfundstjenestens absolutte kerneområde var berigelseskriminalitet
bortset fra røveri.
Det var således hensigten, at samfundstjeneste ved
kriminalitet som f.eks. vold, røveri, narkotikasager og
sædelighedsforbrydelser, stadig burde anvendes med varsomhed. Hvis det
efter en konkret, individuel vurdering blev fundet forsvarligt at
idømme en kombinationsdom, ville der dog fremover i videre omfang
kunne anvendes samfundstjeneste i disse sager (varsomhedsområdet).
Der blev ikke ved lovændringen foretaget en
udtrykkelig begrænsning af anvendelsen af samfundstjeneste til visse
kriminalitetstyper.
3.3. Arbejdspligtens omfang
Der blev ikke i forbindelse med lovændringen
foretaget en ændring af straffelovens § 63, stk. 1, som
fastsætter udmålingen af samfundstjeneste til mindst 40 og
højst 240 timer.
Spørgsmålet om arbejdspligtens omfang blev
ikke berørt i Justitsministeriets bemærkninger til eller i
Retsudvalgets betænkning over lovforslaget.
4. Anvendelsen af dom til samfundstjeneste
4.1. Udviklingen i antal samfundstjenestedomme
Siden forsøgsordningen med samfundstjeneste blev
indledt i 1982, har der været følgende udvikling i antallet af
domme til samfundstjeneste og i antallet af anmodninger om egnethedsvurdering
med henblik på samfundstjeneste:
Årstal
Domme til samfundstjeneste
Anmodninger om egnethedsvurdering
1982
9
27
1983
94
257
1984
103
273
1985
281
1.082
1986
291
1.160
1987
334
1.195
1988
377
1.247
1989
468
1.544
1990
462
1.484
1991
417
1.624
1992
571
2.243
1993
608
2.317
1994
479
2.060
1995
514
2.021
1996
606
2.292
1997
679
2.471
1998
767
2.846
Som det fremgår, steg antallet af domme til
samfundstjeneste i årene op til lovfæstelsen i 1992. Efter
lovfæstelsen er antallet først steget markant i 1992 og 1993,
siden faldet til noget over niveauet umiddelbart før
lovfæstelsen og endelig de seneste 4 år igen steget jævnt.
I første halvår af 1999 er der afsagt 469 domme med vilkår
om samfundstjeneste, hvilket tyder på, at stigningen
fortsætter.
Også med hensyn til anmodninger om
egnethedsvurdering med henblik på samfundstjeneste steg antallet i de
to første år efter lovfæstelsen i 1992. I 1994 og 1995
faldt antallet af anmodninger imidlertid ret betydeligt for igen at stige i
årene 1996-1998.
4.2. Samfundstjenestedomme efter kriminalitetstype
Udviklingen i den procentvise fordeling af domme til
samfundstjeneste efter kriminalitetstyper ser således ud:
Kriminalitet
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
Tyveri
39
37
28
33
42
34
28
30
31
31
27
Røveri
7
10
8
6
4
7
6
4
7
6
6
Berigelseskr. i øvrigt
33
35
42
39
42
42
49
47
44
42
41
Hærværk
2
1
1
2
0
0
0
2
1
1
1
Narkotika
6
4
6
5
4
6
8
6
4
4
7
Vold
7
8
10
8
4
5
5
4
5
8
10
Andet
6
5
5
7
4
5
3
6
7
7
8
I alt
100
100
100
100
100
99
99
99
99
99
100
5. De nugældende regler om dom til samfundstjeneste
5.1. Personundersøgelse forud for samfundstjenestedom
Af retsplejelovens § 808, stk. 1, fremgår,
at der i straffesager skal tilvejebringes sådanne oplysninger om
sigtedes personlige forhold, som må antages at være af betydning
for sagens afgørelse vedrørende straffastsættelse eller
anvendelse af anden retsfølge end straf. Af § 808, stk. 2,
fremgår, at en nærmere undersøgelse vedrørende
sigtedes personlige forhold, herunder navnlig hans tidligere og
nuværende forhold i hjem, skole og arbejde samt hans legemlige og
åndelige tilstand, i almindelig skal foretages, når der kan blive
spørgsmål om anvendelse af blandt andet betinget dom herunder
med vilkår om samfundstjeneste.
I Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/1992 er fastsat
retningslinier til anklagemyndigheden for indhentelse af
personundersøgelser blandt andet i sager, hvor der opstår
spørgsmål om idømmelse af samfundstjeneste. Det
fremhæves i disse retningslinier, at det er anklagemyndigheden, der
skal sørge for, at der indhentes en personundersøgelse i alle
tilfælde, hvor der efter retspraksis er mulighed for, at
afgørelsen kan falde ud til samfundstjeneste.
5.2. Idømmelse af samfundstjeneste
Reglerne om samfundstjeneste findes i straffelovens
kapitel 8, §§ 62-67.
Hvis betinget dom ikke findes tilstrækkelig, kan
retten i medfør af § 62 afsige betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste, hvis tiltalte findes egnet hertil. Afgørelsen om
udsættelse af frihedsstraffen betinges af, at den dømte ikke i
en prøvetid begår strafbart forhold, og at den dømte
overholder de fastsatte vilkår.
Som vilkår for udsættelsen af frihedsstraf
bestemmes i medfør af § 63, at den dømte skal
udføre ulønnet samfundstjeneste i mindst 40 og højst 240
timer. Den fastsatte arbejdspligt skal opfyldes inden for en
længstetid, der udmåles i forhold til antallet af arbejdstimer. I
dommen fastsættes en prøvetid på højst 2 år.
Prøvetiden ophører dog, når længstetiden for
arbejdspligtens opfyldelse er udløbet, medmindre andet er bestemt i
dommen. Den dømte undergives tilsyn i prøvetiden, og retten kan
- hvis det findes formålstjenligt - fastsætte de samme
vilkår, som i øvrigt kan fastsættes ved betingede
domme.
I forbindelse med betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste kan der idømmes ubetinget frihedsstraf på op
til 3 måneder eller bøde.
5.3. Brud på vilkår for samfundstjenestedom
Hvis den dømte overtræder vilkåret om
samfundstjeneste eller andet vilkår, kan retten i medfør af
§ 66, stk. 1, enten træffe afgørelse om ubetinget
frihedsstraf for den begåede lovovertrædelse eller bestemme, at
betinget dom skal opretholdes, eventuelt i forbindelse med en
forlængelse af længstetiden for samfundstjeneste og af
prøvetiden.
Det følger af § 66, stk. 2, at der ved
fastsættelse af ubetinget straf kan anvendes kombinationsdom,
således at højst 6 måneder af den forskyldte straf
fuldbyrdes, mens dommen i øvrigt gøres betinget. I disse
tilfælde bortfalder vilkåret om samfundstjeneste. I forbindelse
med fortsat samfundstjeneste kan der idømmes en ubetinget frihedsstraf
på indtil 3 måneder.
Ved fastsættelsen af straf - som følge af
vilkårsbrud - skal der i medfør af § 66, stk. 3, tages
hensyn til omfanget af den samfundstjeneste, som den dømte har
udført. En straf, som allerede er fastsat i forbindelse med den
betingede dom, kan nedsættes.
5.4. Ny kriminalitet i prøvetiden for samfundstjenestedom
Begår den dømte nyt strafbart forhold i
prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb
rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forholdet, fastsætter retten
en ubetinget straf eller anden retsfølge for dette forhold og den
tidligere pådømte lovovertrædelse, jf. § 67,
stk. 1, jf. § 61, stk. 2. Når omstændighederne
taler derfor, kan retten i stedet idømme ubetinget straf alene for det
nye forhold, eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene
for den betingede dom, eller afsige ny betinget dom vedrørende begge
lovovertrædelser.
Ved fastsættelse af ubetinget straf kan anvendes
kombinationsdom, således at højst 6 måneder af den
forskyldte straf fuldbyrdes, mens dommen i øvrigt gøres
betinget. Det følger af § 67, stk. 2, at vilkåret om
samfundstjeneste bortfalder i disse tilfælde, men at der i forbindelse
med fortsat samfundstjeneste kan idømmes en ubetinget frihedsstraf
på indtil 3 måneder.
Ved fastsættelsen af straf skal der i medfør
af § 67, stk. 3, jf. § 66, stk. 3, tages hensyn til
omfanget af den samfundstjeneste, som den dømte har udført. En
straf, som allerede er fastsat i forbindelse med den betingede dom, kan
nedsættes.
6. Fastsættelsen af antallet af samfundstjenestetimer
Af straffelovens § 63, stk. 1, fremgår som
nævnt, at samfundstjeneste fastsættes til mindst 40 og
højst 240 timer. Der er ikke fastsat regler om omregning fra
frihedsstraffens længde til antal samfundstjenestetimer.
Som nævnt i pkt. 1.3. var det allerede fra
forsøgsordningens start forudsat, at fastsættelsen af antal
samfundstjenestetimer skulle følge de almindelige
strafudmålingsprincipper med vægt blandt andet på
kriminalitetens grovhed, uden at der dog skulle iagttages et skematisk
forhold mellem antallet af arbejdstimer og størrelsen af den
frihedsstraf, som var forskyldt og eventuelt fastsat i den betingede dom.
Af bilag 2 fremgår, at det af en undersøgelse
baseret på ca. 500 samfundstjenestedomme fra 1996 kan udledes, at der
er en sammenhæng mellem antallet af samfundstjenestetimer og antal dage
i den udmålte frihedsstraf. Undersøgelsen udleder 2 matematiske
omregningsmodeller for forholdet mellem det idømte antal timers
samfundstjeneste og straffens længde. Disse omregningsmodeller er
primært baseret på domme i samfundstjenestens kerneområde,
dvs. frihedsstraffe på mellem 3 måneder og 1 år. Modellerne
kan derimod ikke anvendes til at beskrive niveauet på området for
de helt kortvarige straffe. Undersøgelsen omfatter da også kun
meget få afgørelser, hvor der er udmålt en kort
frihedsstraf.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven Retsinformation · 8. marts 2000
- Skriftlig fremsættelse (13. oktober 1999) - L 41 Retsinformation · 13. oktober 1999
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel m.v.) Retsinformation · 10. januar 2005
- Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Færdsel - Spirituskørsel (færdselslovens § 53) Retsinformation · 16. maj 2020
- Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Færdsel - Kørsel i frakendelsestiden (færdselslovens § 117 a-c) Retsinformation · 23. april 2021
- Forslag til Lov om ændring af lov om straffeloven (Udvidet anvendelse af betingede domme med vilkår om samfundstjeneste m.v.) Retsinformation · 15. december 2011