Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af straffeloven

1999/1 LSF 41Lovforslag som fremsatJustitsministeriet13. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. oktober 1999 af justitsministeren (Frank

Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven

(Udvidet brug af samfundstjeneste og betingede domme med

vilkår om alkoholistbehandling for spirituskørsel)

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 12. august 1997,

som ændret ved § 3 i lov nr. 403 af 26. juni 1998, § 3 i lov

nr. 473 af 1. juli 1998 og lov nr. 141 af 17. marts 1999, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 57, stk. 1, indsættes efter nr.

4 som nyt nummer:

»5) underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling

af mindst et års varighed,«.

Nr. 5-8 bliver herefter nr. 6-9.

2.

§ 57, stk. 1, nr. 8, der bliver nr. 9, affattes

således:

»9) efter kommunens afgørelse undergives foranstaltninger efter

§ 40 i lov om social service, eventuelt af nærmere angiven art, og

efterkommer de forskrifter, kommunen meddeler den

pågældende.«

3.

I § 57, stk. 2, ændres »nr. 1-7« til:

»nr. 1-8«.

4.

I § 61, stk. 2, nr. 2, indsættes efter

Læs alt

»lovovertrædelser«: »eller alene for det nye forhold«.

5.

I § 63, stk. 1, 1. pkt., ændres »mindst

40« til: »mindst 30«.

6.

§ 63, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

I dommen fastsættes en prøvetid på

højst 2 år. Det kan i dommen bestemmes, at prøvetiden

ophører, når længstetiden for arbejdsforpligtelsens

opfyldelse er udløbet.«

7.

I § 63, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:

»Tilsynet ophører, og eventuelle vilkår efter § 57

bortfalder, når længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse er

udløbet, medmindre andet er bestemt i dommen.«

8.

I § 66, stk. 2, 2. pkt., ændres

»§ 63, stk. 3« til: »§ 63, stk. 4«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Loven kan dog ved kgl. anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Færøerne med de afvigelser, som de særlige

færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning 3

2. Spirituskørsel og kørsel i

frakendelsestiden

5

2.1. Færdselslovens regler 5

2.1.1. Promillegrænser 5

2.1.2. Strafferammen for spirituskørsel 5

2.1.3. Strafferammen for spirituskørsel i brugsstjålet

køretøj 5

2.1.4. Førerretsfrakendelse ved

spirituskørsel 5

2.1.5. Strafferammen for kørsel i

frakendelsestiden 5

2.2. Straffastsættelsen for spirituskørsel

mv. 5

2.2.1. Promillekørsel med 0,51-0,80 promille 5

2.2.2. Spirituskørsel med over 0,80 promille og eventuelt

samtidig kørsel i frakendelsestiden 6

2.2.2.1. Domstolenes sanktionsfastsættelse 6

2.2.2.2. Bødens fastsættelse 7

2.2.3. Inddrivelse af og forvandlingsstraf for

bøder 7

2.2.4. Spiritusdommes gentagelsesvirkning ved ny

spirituskørsel 7

2.2.5. Anvendelsen af betinget dom 7

2.2.6. Strafudmåling ved spirituskørsel med alvorlig

personskade 8

2.2.7. Strafudmåling ved spirituskørsel i

brugsstjålet køretøj 8

2.2.8. Kørsel i frakendelsestiden uden samtidig

spirituskørsel 8

2.2.9. Den administrative benådningsordning 9

2.3. Generhvervelse af førerretten før frakendelsestidens

udløb 9

2.4. Udviklingen i antal spiritusdomme siden 1981 9

2.5. Samfundstjeneste 10

3. Justitsministeriets overvejelser

10

3.1. Indledning 10

3.2. Betingede domme for spirituskørsel 10

3.2.1. Indledning 10

3.2.2. Betinget dom med vilkår om struktureret, kontrolleret

alkoholistbehandling som alternativ til kortere ubetinget frihedsstraf for

spirituskørsel 11

3.2.3. Betinget dom med vilkår om samfundstjeneste som alternativ

til kortere ubetinget frihedsstraf for spirituskørsel 11

3.2.3.1. Anvendelse af samfundstjenestedom for

spirituskørsel 11

3.2.3.2. Fastsættelse af antal

samfundstjenestetimer 12

3.2.4. Personundersøgelser i sager om

spirituskørsel 14

3.2.5. Bøde i tillæg til betinget dom for

spirituskørsel 14

3.2.6. Fastsættelse af prøvetiden for betinget dom for

spirituskørsel 15

3.2.6.1. Prøvetiden for dom til

alkoholistbehandling 15

3.2.6.2. Prøvetiden for dom til samfundstjeneste 15

3.2.7. Gentagen spirituskørsel efter betinget dom for

spirituskørsel 16

3.2.8. Ny kriminalitet i prøvetiden ved betinget dom for

spirituskørsel 16

3.2.8.1. Ny kriminalitet i prøvetiden ved dom til

alkoholistbehandling 16

3.2.8.2. Ny kriminalitet i prøvetiden ved dom til

samfundstjeneste 16

3.2.9. Brud på vilkår for betinget dom for

spirituskørsel 17

3.2.9.1. Brud på vilkår for dom til

alkoholistbehandling 17

3.2.9.2. Brud på vilkår for dom til

samfundstjeneste 17

3.2.10. Tillægsbødens opretholdelse eller bortfald ved ny

kriminalitet eller vilkårsbrud 17

3.2.11. Manglende betaling af den idømte

tillægsbøde 18

3.3. Betinget dom med vilkår om samfundstjeneste som alternativ

til kortere ubetinget frihedsstraf for andet end

spirituskørsel 18

3.3.1. Indledning 18

3.3.2. Samfundstjenestedom ved andre

færdselslovsovertrædelser 18

3.3.3. Generelt øget anvendelse af

samfundstjenestedomme 18

3.3.3.1. Berigelseskriminalitet 18

3.3.3.2. Anden kriminalitet (varsomhedsområdet) 18

4. Straffelovrådets udtalelse

19

5. Forslagets økonomiske og administrative

konsekvenser

19

6. Hørte myndigheder mv.

20

Bilag 1: Lovforslaget sammenholdt med gældende

formulering 23

Bilag 2: Sammenhæng mellem den udmålte frihedsstraf og

antal samfundstjenestetimer 26

Bilag 3: Straffelovrådets udtalelse 29

Bilag 4: Den administrative benådningsordning 31

Bilag 5: Samfundstjenesteordningen 33

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at indføre

mulighed for at idømme samfundstjeneste i stedet for kortere

ubetingede frihedsstraffe for navnlig spirituskørsel eller

promillekørsel (i dette lovforslag som hovedregel under ét

betegnet som spirituskørsel). Der lægges således op til,

at spirituskørsel, som i dag afgøres med ubetinget frihedsstraf

imellem 10 og 60 dage, i stedet straffes med en betinget dom med vilkår

om bl.a. samfundstjeneste. Med henblik på at kunne anvende

samfundstjeneste i stedet for også de helt kortvarige frihedsstraffe

foreslås mindstetimetallet for samfundstjeneste nedsat fra 40 til 30

timer.

Justitsministeriet tiltræder i den forbindelse de

synspunkter om strafpositionerne ved samfundstjeneste på dette

område, som Straffelovrådet er fremkommet med. Ved de mindst

alvorlige tilfælde af spirituskørsel eller kørsel i

frakendelsestiden, der omfattes af nyordningen, og hvor der i dag

udmåles f.eks. 10-14 dages hæfte, finder Straffelovrådet,

at et timeantal svarende til det nye mindstetimetal på 30 timer kunne

være passende. Ved tilfælde af spirituskørsel, eventuelt i

kombination med kørsel i frakendelsestiden, der i dag afgøres

med hæfte eller fængsel i f.eks. 40-50 dage, ville det være

naturligt at strafpositionen blev samfundstjeneste i 60 timer. I

området mellem disse strafpositioner finder Straffelovrådet, at

straffen eksempelvis kunne udmåles til 40 timers samfundstjeneste.

Foruden den idømte samfundstjeneste

forudsættes idømt en tillægsbøde svarende til

bøderne for mindre grove tilfælde af spirituskørsel. Ved

betinget dom for spirituskørsel med over 0,80 promille foreslås

bødeniveauet at være 1.000 kr. pr. 25.000 kr. årlig

bruttoindtægt, dog minimum 1.000 kr. Dette svarer til

bødeniveauet ved spirituskørsel over 0,80 promille, som ikke

medfører frihedsstraf. Ved betinget dom for promillekørsel i

intervallet 0,51 til 0,80 promille foreslås bøden fastsat til

5.000 kr., hvis der ikke foreligger skærpende omstændigheder, og

8.000 kr., hvis der foreligger skærpende omstændigheder. Dette

svarer til bødeniveauet på dette område.

Er der i tilknytning til spirituskørslen forvoldt

alvorlig personskade, således at straffelovens § 241 om uagtsomt

manddrab eller § 249 om uagtsomt betydelig legemsbeskadigelse også

er overtrådt, bør betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste som udgangspunkt ikke anvendes. Det samme gælder, hvis

spirituskørslen er sket i en brugsstjålet vogn, eller hvor

spirituskørslen er sket i prøvetiden for en tidligere betinget

dom med vilkår om samfundstjeneste for spirituskørsel.

Spirituskørsel i kombination med kørsel i

frakendelsestiden - uden for prøvetiden - skal efter forslaget

også kunne afgøres med samfundstjeneste. På den baggrund

foreslås det tillige, at kørsel i frakendelsestiden uden

samtidig spirituskørsel, der efter gældende praksis

medfører en kortere ubetinget frihedsstraf, også kan

afgøres på denne måde. Efter tilsvarende principper som

ved samfundstjeneste for spirituskørsel forudsættes udmålt

en tillægsbøde, ligesom der bør udvises tilbageholdenhed

over for anvendelse af samfundstjeneste ved kørsel i

frakendelsestiden, der har ført til alvorlig personskade, eller som er

begået i et brugsstjålet køretøj.

Efter den nugældende ordning kan bilister, der er

idømt en ubetinget frihedsstraf for spirituskørsel på op

til 60 dage, benådes efter at have gennemført en struktureret,

kontrolleret alkoholistbehandling. Ordningen indebærer et 1-årigt

behandlingsforløb og yderligere en 1-årig tilsynsperiode.

Desuden skal der som betingelse for benådning betales en

indtægtsbestemt bøde, som udgør halvdelen af den

bøde, der som nævnt ovenfor fastsættes for

spirituskørsel. Denne behandlingsordning foreslås opretholdt,

men således at den administrative benådning af principielle

grunde afløses af en ordning, hvor domstolene idømmer en

betinget dom med vilkår om den nævnte alkoholistbehandling, en

efterfølgende 1-årig prøvetid og betaling af en

tillægsbøde svarende til halvdelen af bøden for

spirituskørsel.

Også ved denne behandlingsordning gælder, at

forvoldelse af alvorlig personskade (dvs. overtrædelse af straffelovens

§ 241 eller § 249 i tilknytning til spirituskørslen),

spirituskørsel i brugsstjålet køretøj og

spirituskørsel i prøvetiden for en betinget dom for

spirituskørsel som udgangspunkt udelukker betinget dom med

vilkår om alkoholistbehandling.

Som eksempel på nyordningens anvendelse kan

nævnes en bilist, der kører spirituskørsel for

første gang med en promille på 2,20 uden skærpende

omstændigheder. Den pågældendes årsindkomst er

250.000 kr. Efter gældende retspraksis bliver bilisten idømt 14

dages hæfte. Undergiver bilisten sig den nævnte

behandlingsordning, kan den pågældende administrativt

benådes bl.a. mod betaling af en bøde på 5.000 kr.

Efter nyordningen kan sagen afgøres med en betinget

dom med vilkår om samfundstjeneste i 30 timer og en

tillægsbøde på 10.000 kr. Er bilisten alkoholist, kan der

idømmes betinget dom med det ovennævnte vilkår om

alkoholistbehandling og 5.000 kr. i tillægsbøde.

De angivne principper for nyordningen med betingede domme

med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling udelukker

ikke, at en konkret, individuel vurdering kan føre til, at også

spirituskørsel, der falder uden for disse rammer for ordningen, og som

ellers ville medføre ubetinget frihedsstraf, kan afgøres med

samfundstjeneste eller alkoholistbehandling, hvis det i det enkelte

tilfælde findes forsvarligt.

Endvidere lægges der op til en øget

anvendelse af samfundstjeneste på det eksisterende

anvendelsesområde. Den ovennævnte nedsættelse af

mindstetimetallet for samfundstjeneste fra 40 til 30 timer muliggør,

at samfundstjeneste i nogle tilfælde kan anvendes i stedet for kortere

frihedsstraffe. Endvidere vil anklagemyndigheden blive instrueret om at

iværksætte personundersøgelse med henblik på

samfundstjeneste i samtlige de sager, hvor berigelseskriminalitet

skønnes at kunne medføre ubetinget frihedsstraf for en person,

som ikke tidligere er idømt ubetinget frihedsstraf. Anklagemyndigheden

vil desuden blive instrueret om generelt at være særlig

opmærksom på muligheden for at anvende samfundstjeneste.

Justitsministeriet er opmærksom på, at

anvisninger i lovforslagets bemærkninger af området for

anvendelsen af nyordningen med samfundstjeneste i spiritussager samt

betingede domme med vilkår om struktureret, kontrolleret

alkoholistbehandling kan give anledning til overvejelser af mere principiel

karakter. En sådan angivelse er imidlertid tidligere anvendt - bl.a.

ved lovforslag om samfundstjeneste. Samtidig er det vanskeligt at pege

på andre måder, hvorpå lovgiver kan fastlægge

nyordningens indhold med den ønskelige klarhed. Tilsvarende

spørgsmål rejser sig med hensyn til forslagets anvisninger

vedrørende omregningen mellem ubetinget frihedsstraf og

samfundstjeneste. Her taler det betydelige sagsantal på området

og det forhold, at straffen i dag i vid udstrækning udmåles

takstmæssigt, imidlertid yderligere for en relativt præcis

angivelse i lovforslagets bemærkninger af det af lovgiver tilsigtede

strafniveau. Se endvidere nedenfor pkt. 3.2.3.2.

Som nævnt under pkt. 4 har disse

spørgsmål været forelagt Straffelovrådet, og

forslaget følger rådets udtalelse.

Fra høringen over lovudkastet kan nævnes, at

Dommerforeningen har givet udtryk for, at foreningen er enig i, at det kunne

give anledning til principielle betænkeligheder, at lovforslagets

bemærkninger indeholder præcise anvisninger, som ikke

fremgår af lovteksten, om området for den nye sanktionspraksis og

dennes nærmere indhold. Da forslaget imidlertid angår et stort

antal sager af ofte ensartet indhold, og da det er af væsentlig

betydning, at praksis fra starten ligger nogenlunde fast, har

Dommerforeningen ikke bemærkninger til, at man i dette tilfælde

har anvendt fremgangsmåden.

2. Spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden

2.1. Færdselslovens regler

2.1.1. Promillegrænser

I færdselslovens § 53 bruges betegnelsen

»spirituskørsel« bl.a. om kørsel med en alkoholkoncentration i

blodet på over 1,20 promille og betegnelsen »promillekørsel« om

kørsel med en alkoholkoncentration i blodet på over 0,50, men

ikke over 1,20 promille. Ved lov nr. 468 af 10. juni 1997 og lov nr. 73 af 4.

februar 1998 blev den hidtidige laveste promillegrænse på 0,80

promille med virkning fra den 1. marts 1998 nedsat til 0,50 promille.

2.1.2. Strafferammen for spirituskørsel

Straffen for spiritus- og promillekørsel

fremgår af færdselslovens § 117, stk. 1-3, som senest

er ændret ved lov nr. 258 af 27. maj 1981 og lov nr. 468 af 10. juni

1997 (sidstnævnte ændring er ikke sat i kraft). Straffen for

promillekørsel er bøde, der dog i gentagelsestilfælde kan

stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år.

Spirituskørsel straffes med bøde. Har alkoholkoncentrationen i

blodet oversteget 2,00 promille, eller foreligger der andre skærpende

omstændigheder, er straffen hæfte eller fængsel indtil 1

år.

Ved gentagelsestilfælde sigtes til, om den

pågældende tidligere er blevet dømt for et tilfælde

af spiritus- eller promillekørsel. Gentagelsesvirkningen er

tidsbegrænset og bortfalder derfor efter et vist tidsrum, hvorefter en

ny kørsel uanset fortilfældet bedømmes som et

førstegangstilfælde. Se nærmere om praksis i pkt.

2.2.4.

2.1.3. Strafferammen for spirituskørsel i brugsstjålet

køretøj

Ved lov nr. 468 af 10. juni 1997 blev pr. 1. juli 1997

indføjet et nyt stk. 4 i færdselslovens § 117. Efter

denne bestemmelse straffes spiritus- og promillekørsel, der

foregår ved uberettiget brug af et motorkøretøj eller

lignende, jf. straffelovens § 293, stk. 1, med bøde,

hæfte eller fængsel indtil 1 år. Herudover straffes selve

brugstyveriet efter straffelovens § 293, stk. 1, der kan

medføre bøde, hæfte eller fængsel indtil 1

år.

2.1.4. Førerretsfrakendelse ved spirituskørsel

Det fremgår af færdselslovens § 125, at

der skal ske førerretsfrakendelse ved spirituskørsel.

Frakendelsen sker ubetinget. Under særlig formildende

omstændigheder kan frakendelse dog ske betinget. Ved

promillekørsel med en promille på over 0,80 sker

førerretsfrakendelse efter færdselslovens § 126.

Frakendelsen sker som udgangspunkt betinget. I gentagelsestilfælde sker

frakendelsen dog som udgangspunkt ubetinget. Ved promillekørsel med en

promille på under 0,81 er der ikke hjemmel til at frakende

førerretten.

Efter færdselslovens § 127 sker ubetinget

frakendelse for et tidsrum af mellem 6 måneder og 10 år eller for

bestandig. Ved spirituskørsel med en promille på over 2,00 sker

den ubetingede frakendelse dog for et tidsrum af mindst 2 år og 6

måneder. Af færdselslovens § 128 fremgår, at en

betinget frakendelse sker på vilkår, at den

pågældende i en prøvetid på 3 år fra endelig

dom ikke fører motordrevet køretøj under sådanne

omstændigheder, at førerretten skal frakendes. Under

særlige omstændigheder kan der fastsættes en

prøvetid på indtil 5 år.

Har førerretten været frakendt ubetinget, kan

retten efter frakendelsestidens udløb kun generhverves, såfremt

en kontrollerende køreprøve bestås, jf.

færdselslovens § 60, stk. 2. Har førerretten

været frakendt ubetinget som følge af spirituskørsel,

skal den pågældende forinden denne køreprøve have

modtaget fornyet køreundervisning. Denne ordning er endnu ikke sat i

kraft.

Er førerretten frakendt betinget, skal

føreren aflægge en kontrollerende køreprøve, jf.

færdselslovens § 60, stk. 3. Hvis køreprøven

ikke bestås, inddrages førerretten.

Om generhvervelse af førerretten før

frakendelsestidens udløb henvises til pkt. 2.3.

2.1.5. Strafferammen for kørsel i frakendelsestiden

Færdselslovens § 117, stk. 6 (tidligere

§ 117, stk. 5, som ændret ved lov nr. 468 af 10. juni 1997),

hvis indhold senest er ændret ved lov nr. 396 af 13. juni 1990,

fastsætter straffen for kørsel i frakendelsestiden til

bøde. I gentagelsestilfælde kan straffen stige til hæfte

eller fængsel indtil 1 år.

2.2. Straffastsættelsen for spirituskørsel mv.

2.2.1. Promillekørsel med 0,51-0,80 promille

Som nævnt i pkt. 2.1.1. blev den hidtidige laveste

promillegrænse i færdselslovens § 53, stk. 3, på

0,80 promille ved lov nr. 468 af 10. juni 1997 og lov nr. 73 af 4. februar

1998 med virkning fra den 1. marts 1998 nedsat til 0,50 promille.

For så vidt angår straffastsættelsen for

promillekørsel i intervallet 0,51-0,80 promille fremgår det af

bemærkningerne til lovforslaget, at sanktionen i

førstegangstilfælde vil være bøde, jf. § 117,

stk. 3, og at en fast bødestørrelse på 4.000 kr. som

udgangspunkt må anses for passende. De gældende regler for

gentagelsesvirkning for straffen skal ligeledes finde anvendelse.

I lovforslaget er sanktionerne opstillet i følgende

skematiske form:

Promille

0,51-0,80

Straf

uden skærpende

omstændigheder

med skærpende

omstændigheder

1. gangstilfælde

Bøde på 4.000 kr.

Bøde på 5.000 kr.

2. gangstilfælde

Bøde på 5.000 kr.

Bøde på 8.000 kr.

3. gangstilfælde

10 dages hæfte

14 dages hæfte

4. gangstilfælde

14 dages hæfte

20 dages hæfte

Lovforslagets bemærkninger indeholder ikke

sanktionsforslag i tilfælde, hvor promillekørslen er sket i

frakendelsestiden.

2.2.2. Spirituskørsel med over 0,80 promille og eventuelt

samtidig kørsel i frakendelsestiden

2.2.2.1. Domstolenes sanktionsfastsættelse

Domstolenes sanktionsfastsættelse for spiritus- og

promillekørsel med over 0,80 promille er præget af det

betydelige sagsantal på området og kan derfor i vid

udstrækning betegnes som skematisk, navnlig i første-, anden- og

tredjegangstilfælde.

Som altovervejende hovedregel finder

sanktionsfastsættelsen sted på grundlag af følgende

oplysninger:

promillens størrelse,

førstegangstilfælde eller gentagelsestilfælde,

antallet af kørsler til samtidig påkendelse,

med eller uden skærpende omstændigheder og

indtægtens størrelse, hvis sagen befinder sig i

bødeområdet for spirituskørsel og promillekørsel

med over 0,80 promille.

Ved skærpende omstændigheder forstås

efter praksis, at der i forbindelse med spirituskørslen har

været kørselsfejl eller lignende, som ud fra en isoleret

betragtning ville medføre betinget eller eventuelt ubetinget

førerretsfrakendelse på grund af kørsel under

tilsidesættelse af væsentlige hensyn til

færdselssikkerheden (»groft uforsvarlig kørsel«).

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret

udsendte den 22. juni 1981 en cirkulæreskrivelse om

sanktionsfastsættelse efter den 1. juli 1981 i sager om spiritus- og

promillekørsel. Cirkulæreskrivelsen indeholder følgende

retningslinier for sanktionsfastsættelsen i første- og

andengangstilfælde med og uden skærpende

omstændigheder:

Promille

Hæftestraf

1. gangstilfælde

2. gangstilfælde

uden skærpende

omstændigheder

med skærpende

omstændigheder

uden skærpende

omstændigheder

med skærpende

omstændigheder

0,81-1,20

bøde

bøde

10 dage

14 dage

1,21-1,50

bøde

bøde

10 dage

14 dage

1,51-2,00

bøde

14 dage

14 dage

20 dage

2,01-2,50

14 dage

20 dage

20 dage

30 dage

2,51 -

20 dage

30 dage

30 dage

40 dage

Er kørslen sket i frakendelsestiden,

forhøjes straffen med 10 dages hæfte.

Ifølge cirkulæret er minimumsstraffen i

tredjegangstilfælde 30 dages hæfte. Er kørslen sket i

frakendelsestiden, er minimumsstraffen dog 30 dages fængsel.

Straffastsættelsen er i øvrigt uafhængig af promillens

størrelse både ved de tidligere og den nu foreliggende

kørsel, dog forhøjes straffen til 40 dages frihedsstraf,

når promillen har oversteget 2,50.

Sanktionsfastsættelsen i fjerdegangstilfælde

eller mere er ikke omfattet af landsretspræsidenternes

cirkulæreskrivelse af 22. juni 1981.

Følgende strafpositioner kan dog forsigtigt udledes

af retspraksis:

Straf

4. gangstilfælde

40 dages fængsel

5. gangstilfælde

60 dages fængsel

6. gangstilfælde

3 måneders fængsel

7. gangstilfælde

4 måneders fængsel

8. gangstilfælde eller mere

6 måneders fængsel

Lov nr. 468 af 10. juni 1997 og lov nr. 73 af 4. februar

1998 kriminaliserede kørsel med 0,51-0,80 promille.

Bemærkningerne til lovforslaget nævner ikke den situation, hvor

den aktuelle kørsel er sket med over 0,80 promille, mens tidligere

kørsler er sket i intervallet 0,51-0,80 promille.

2.2.2.2. Bødens fastsættelse

Som det fremgår af pkt. 2.2.2.1., idømmes

bøde ved førstegangstilfælde uden skærpende

omstændigheder med 0,81-2,00 promille og ved

førstegangstilfælde med skærpende omstændigheder med

0,81-1,50 promille. Bødens beregning er den samme i hele dette

bødeområde.

Retningslinier for bødefastsættelsen i det

nævnte bødeområde er fastsat ved cirkulæreskrivelse

af 15. oktober 1976 fra Præsidenten for Vestre Landsret. Efter disse

retningslinier fastsættes bøden til 1.000 kr. pr. 25.000 kr.

årlig bruttoindtægt, således at bøden så vidt

muligt kommer til at svare til en månedsløn efter skat for

personer med sædvanligt fradrag, dog minimum 1.000 kr.

Maksimumsbøden er formentlig i

størrelsesordenen omkring 40.000 kr. selv ved indkomster på over

1.000.000 kr.

2.2.3. Inddrivelse af og forvandlingsstraf for bøder

Retten kan i medfør af straffelovens § 52,

stk. 1, fastsætte en frist af indtil 3 måneder til

bødens betaling. Det er almindeligt, at politiet i medfør af

§ 52, stk. 2, tillader afdragsvis betaling. Hvis bøden ikke

betales frivilligt, kan politiet i medfør af § 52, stk. 4,

inddrive bøden ved udpantning og ved lønindeholdelse, medmindre

politiet skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt

vil forringe den pågældendes levevilkår, jf. § 52,

stk. 3.

Efter ordlyden af straffelovens § 53 træder en

forvandlingsstraf i bødens sted, hvis denne ikke indgår.

Bøder, der er idømt eller vedtaget for en domstol, afsones som

udgangspunkt efter reglerne om straf af hæfte, jf. straffelovens

§ 54. Retten træffer samtidig med bødens fastsættelse

afgørelse om arten af forvandlingsstraffen samt om dens varighed.

Ved cirkulæreskrivelse af 5. oktober 1990 har

landsretspræsidenterne tilkendegivet følgende positioner for

bødeforvandlingsstraffe:

Bøde

Forvandlingsstraf

1.000-3.999 kr.

6 dages hæfte

4.000-5.999 kr.

8 dages hæfte

6.000-19.999 kr.

10 dages hæfte

20.000-39.999 kr.

14 dages hæfte

40.000-69.999 kr.

20 dages hæfte

Ved lov nr. 369 af 18. maj 1994 om ændring af

straffeloven og retsplejeloven blev inddrivelsen af bøder og

sagsomkostninger styrket, således at politiet - som det nu

fremgår af straffelovens § 52, stk. 4 - kan inddrive disse

offentlige tilgodehavender ved indeholdelse i løn mv. Det

fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet

blandt andet var at begrænse afsoning af ubetalte bøder.

Kriminalforsorgens retningslinier for eventuel afsoning af

bødeforvandlingsstraf betyder, at bøder kun afsones helt

undtagelsesvis. Hvis det ikke er muligt at inddrive en bøde, som ikke

frivilligt betales eller afdrages, og den dømte ikke skønnes at

have betalingsevne, vil bøden som udgangspunkt bortfalde ved

forældelsens indtræden.

2.2.4. Spiritusdommes gentagelsesvirkning ved ny

spirituskørsel

For så vidt angår strafudmålingen har en

tidligere dom for spiritus- eller promillekørsel gentagelsesvirkning,

såfremt den nye kørsel har fundet sted inden for 5 år fra

endelig dom. Dog har en tidligere dom for promillekørsel i

førstegangstilfælde kun gentagelsesvirkning i 3 år fra

endelig dom.

2.2.5. Anvendelsen af betinget dom

Hvis retten finder det upåkrævet, at straf

kommer til fuldbyrdelse, følger det af straffelovens § 56,

stk. 1, at det i dommen kan bestemmes, at straffastsættelsen

udsættes og bortfalder efter en prøvetid. Såfremt det

må anses for mere formålstjenligt, kan retten fastsætte

straffen og bestemme, at fuldbyrdelsen udsættes og bortfalder ved

udløbet af prøvetiden, jf. § 56, stk. 2. Efter

bestemmelsen i § 56, stk. 3, betinges udsættelsen af, at den

dømte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold og i

øvrigt overholder de vilkår, som måtte være fastsat.

Prøvetiden fastsættes af retten og kan i almindelighed ikke

overstige 3 år. Under særlige omstændigheder kan dog

fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.

Generelt anvendes betinget frihedsstraf restriktivt i

spiritussager. I 1997 blev eksempelvis kun 24 ud af i alt 2.635 domme til

frihedsstraf for spirituskørsel gjort betingede.

Efter praksis kan de betingede domme for

spirituskørsel henføres til nogle få, relativt

velafgrænsede tilfældegrupper, eksempelvis ved kortvarige og

ufarlige kørsler eller kørsel i nødstilfælde, ung

eller høj alder, svær tilskadekomst af føreren eller

pårørende, fysiske eller psykiske handicap eller alvorlige

alkoholproblemer.

Til illustration af domstolenes anvendelse af betinget dom

for spirituskørsel kan nævnes nogle eksempler.

Ved Vestre Landsrets dom af 24. oktober 1979 (Ugeskrift

for Retsvæsen 1980, s. 236) blev en frihedsstraf af fængsel i

60 dage under hensyn til den dømtes meget alvorlige tilskadekomst

gjort betinget.

Ved Vestre Landsrets dom af 7. februar 1985 (Ugeskrift

for Retsvæsen 1985, s. 650) blev en 18-årig idømt

fængsel i 3 måneder. Den dømte havde under

spirituskørslen mistet herredømmet over bilen. Straffen blev

gjort betinget under hensyn til, at den dømtes søster omkom ved

færdselsuheldet.

Ved Østre Landsrets dom af 1. oktober 1992

(Ugeskrift for Retsvæsen 1993, s. 174) blev en 33-årig

kvinde med alkoholproblemer dømt for spirituskørsel for

første gang. En frihedsstraf af hæfte i 20 dage blev under

hensyn til den dømtes bestræbelser for at komme ud af misbruget

gjort betinget med vilkår blandt andet om behandling mod

alkoholmisbrug. Herudover idømtes den pågældende en

tillægsbøde på 4.000 kr.

2.2.6. Strafudmåling ved spirituskørsel med alvorlig

personskade

Uagtsomt manddrab straffes efter straffelovens § 241

med bøde, hæfte eller fængsel indtil 4 måneder eller

under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4

år. Bestemmelsen suppleres af straffelovens § 249 om uagtsom

betydelig legemsbeskadigelse, hvor strafferammen er den samme.

Når der ved kørsel i spirituspåvirket

tilstand tillige er grundlag for domfældelse efter straffelovens

§ 249 om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse eller § 241 om

uagtsomt manddrab, kommer overtrædelsen af straffeloven til at

fremstå som det centrale ved sanktionsfastsættelsen, i hvert fald

i førstegangstilfælde, mens promillens størrelse

træder i baggrunden. Udmålingen af straf er således ikke

så differentieret som ved pådømmelse af en isoleret

spirituskørsel.

Udgangspunktet for straffastsættelsen i

spiritussager, hvor der sker uagtsomt manddrab, er 6-8 måneders

ubetinget fængsel, jf. Højesterets dom af 8. maj 1996

(Ugeskrift for Retsvæsen 1996, s. 1017 ).

I grovere tilfælde, herunder hvis der er tale om

gentagelse, viser praksis tendens til en væsentlig skærpelse.

Straffen i spiritussager, hvor der sker uagtsom betydelig

legemsbeskadigelse, har overvejende været hæfte i 30 dage. For

meget alvorlige overtrædelser, eksempelvis hvor flere kørsler

med overtrædelse af straffelovens § 249 kommer til samtidig

pådømmelse, skærpes straffen til fængsel i f.eks. 3

måneder.

2.2.7. Strafudmåling ved spirituskørsel i

brugsstjålet køretøj

Brugstyveri straffes efter straffelovens § 293 med

bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år. Under

skærpende omstændigheder, navnlig når tingen ikke bringes

tilbage efter brugen, kan straffen stige til fængsel i 2 år.

Isoleret førstegangsbrugstyveri af en bil straffes normalt med en

bøde på 3.000 kr. Gentagelsestilfælde har ofte

medført frihedsstraf.

I kombination med spirituskørsel, der

medfører frihedsstraf, har brugstyveri normalt ikke medført en

forhøjelse af straffen for spirituskørslen. Brugstyveri i

kombination med spirituskørsel, der alene medfører

bødestraf, har derimod almindeligvis medført en

forhøjelse af bøden.

Som nævnt i pkt. 2.1.3. blev der ved lov nr. 468 af

10. juni 1997 indføjet et nyt stk. 4 i færdselslovens

§ 117. Efter denne bestemmelse straffes spirituskørsel i

brugsstjålet køretøj med bøde, hæfte eller

fængsel indtil 1 år. Det fremgår af bemærkningerne

til lovforslaget, at denne særlige (udvidede) strafferamme for

spirituskørsel i et brugsstjålet køretøj havde til

formål at tilskynde domstolene til en skærpelse af strafniveauet

for derigennem at modvirke den generelle risiko, der kan være forbundet

med denne form for kriminalitet. Lovforslaget lægger op til, at der i

visse tilfælde skal ske en skærpelse af straffen til næste

position. Foruden fastsættelse af straf efter færdselsloven for

spirituskørsel samt eventuelt endvidere for kørsel uden

kørekort skal det indgå i strafudmålingen, at der tillige

skal fastsættes en straf efter straffelovens § 293, stk. 1,

for brugstyveri.

2.2.8. Kørsel i frakendelsestiden uden samtidig

spirituskørsel

Som nævnt i pkt. 2.1.5. straffes kørsel i

frakendelsestiden efter færdselsloven med bøde i

førstegangstilfælde og i gentagelsestilfælde med

hæfte eller fængsel indtil 1 år.

Ifølge forarbejderne til lov nr. 396 af 13. juni

1990, som ændrede færdselslovens § 117, stk. 5, skal

bøden i førstegangstilfælde svare til en måneds

nettoløn, dog mindst 1.000 kr., dvs. efter de samme retningslinier,

som anvendes ved udmåling af bøder for spirituskørsel og

promillekørsel med over 0,80 promille, jf. nærmere pkt.

2.2.2.2.

I gentagelsestilfælde udmåler domstolene

kortere ubetingede frihedsstraffe. Således er straffen for en enkelt

kørsel som første gentagelse i almindelighed hæfte i 14

dage.

2.2.9. Den administrative benådningsordning

Som nævnt under pkt. 1 har spritbilister med et

behandlingskrævende alkoholmisbrug mulighed for at opnå

benådning for en ubetinget frihedsstraf mod at undergive sig behandling

mod alkoholmisbrug. Bilag 4 indeholder en nærmere beskrivelse af denne

administrative benådningsordning.

2.3. Generhvervelse af førerretten før frakendelsestidens

udløb

Beslægtet med den administrative

benådningsordning for straffen for spirituskørsel er ordningen i

færdselslovens § 132, stk. 2, om generhvervelse af

førerretten før frakendelsestidens udløb. Efter denne

bestemmelse, som har fået sin nuværende affattelse ved lov nr.

468 af 10. juni 1997, kan spørgsmålet om generhvervelse af

førerretten indbringes for domstolene, når halvdelen af

frakendelsestiden, dog mindst halvandet år, er forløbet.

Såfremt førerretten er frakendt for bestandig, kan

spørgsmålet om generhvervelse tidligst indbringes for

domstolene, når 5 år af frakendelsestiden er forløbet.

Generhvervelse af førerretten kan kun ske, såfremt den

pågældende i mindst 1 år forud for sagens indbringelse for

retten har overholdt en kontrolleret behandling mod misbrug af alkohol. Den

behandling mod alkoholmisbrug, som denne ordning hviler på,

korresponderer således med benådningsordningen for straffen.

Endvidere gælder for muligheden for generhvervelse af

førerretten som for benådning, at ordningen bygger på

princippet om frivillighed med hensyn til at gennemgå

alkoholistbehandlingen.

2.4. Udviklingen i antal spiritusdomme siden 1981

Ved en ændring af færdselsloven pr. 1. juli

1981 (lov nr. 258 af 27. maj 1981) blev straffen for spirituskørsel

nedsat. Således blev sanktionen for en række overtrædelser,

der før blev udmålt til en frihedsstraf, ændret til

bøde. F.eks. udløste en promille på over 1,20 i

førstegangstilfælde før 1981 dom til frihedsstraf, mens

det efter 1. juli 1981 kræver en promille på over 2,00.

Siden 1981 har der været følgende udvikling i

antallet af afgørelser for spiritus- og promillekørsel,

færdselsuheld med spiritus og uagtsomt manddrab mv. ved

færdselsuheld:

Årstal

Spiritus- og

promillekørsel

Færdselsuheld med

spiritus

Uagtsomt manddrab mv. ved

færdselsuheld*

(antal afgørelser)

(antal afgørelser)

(antal afgørelser)

1981

11.648

3.415

378

1982

12.533

3.392

360

1983

12.328

3.308

361

1984

11.758

3.207

338

1985

10.594

3.351

371

1986

10.585

3.347

379

1987

10.759

3.114

367

1988

11.019

3.100

409

1989

11.464

2.973

353

1990

11.434

2.720

398

1991

10.630

2.252

310

1992

10.483

2.144

332

1993

9.322

2.300

263

1994

8.800

2.034

303

1995

8.101

2.018

336

1996

7.818

1.938

278

1997

7.565

2.016

276

* Uanset om der er tale om spirituskørsel eller

ej.

Som det fremgår, har antallet af

afgørelser i samtlige tre kategorier været markant faldende.

Af de i 1997 i alt 7.565 afgørelser

vedrørende spiritus- og promillekørsel (uden

færdselsuheld) var 2.635 domme til frihedsstraf, heraf var 2.611

ubetingede og 24 betingede. Hertil kommer 681 sager med ubetingede domme for

spirituskørsel med færdselsuheld.

2.5. Samfundstjeneste

Siden 1982 er samfundstjeneste anvendt her i landet som

alternativ til ubetinget frihedsstraffe. Bilag 5 indeholder en nærmere

redegørelse for samfundstjenesteordningens udvikling og gældende

praksis vedrørende ordningens anvendelse.

3. Justitsministeriets overvejelser

3.1. Indledning

Muligheden for at idømme betinget dom med

vilkår om samfundstjeneste er et vigtigt alternativ til ubetinget

frihedsstraf. Ved en dom med vilkår om samfundstjeneste skal en

lovovertræder, der ellers ville være blevet idømt en

ubetinget frihedsstraf, normalt ikke indsættes til afsoning. Reglerne

om samfundstjeneste gør det muligt at idømme en følelig

sanktion, der tilkendegiver en afstandtagen til kriminaliteten. Samtidig

undgår lovovertræderen de negative personlige og sociale

konsekvenser, som et fængselsophold uundgåeligt har.

Fængselsophold betragtes utvivlsomt af de fleste som

mere indgribende end samfundstjeneste. Den længstetid, som

fastsættes til afvikling af arbejdspligten, vil imidlertid ofte

være længere end den forskyldte frihedsstraf, og samfundstjeneste

kan af den grund betragtes som en tidsmæssigt mere langstrakt

sanktion.

3.2. Betingede domme for spirituskørsel

3.2.1. Indledning

I bilag 5 er refereret tidligere overvejelser om

anvendelse af samfundstjeneste ved spirituskørsel. Som det

fremgår, er det i høj grad administrative og

kapacitetsmæssige overvejelser - og ikke primært principielle

betænkeligheder - der har ført til tilbageholdenhed over for

anvendelse af samfundstjeneste ved denne kriminalitetstype.

Justitsministeriet finder, at der nu bør

indføres mulighed for anvendelse af samfundstjeneste i stedet for

kortere ubetingede frihedsstraffe for navnlig spirituskørsel.

Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt, hvis

spritbilister med et behandlingskrævende alkoholmisbrug idømmes

betingede domme med vilkår om samfundstjeneste. Denne persongruppes

mulighed for alkoholistbehandling i stedet for frihedsstraf bør

opretholdes. Derfor foreslås den eksisterende ordning, hvor

spritbilister, der er idømt en ubetinget frihedsstraf, benådes

efter at have gennemført en struktureret, kontrolleret

alkoholistbehandling, samtidig afløst af en ordning, hvor domstolene

idømmer en betinget dom med vilkår om sådan

alkoholistbehandling.

Uanset om der i den betingede dom fastsættes

vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling, vil der

være tale om en mærkbar reaktion.

Hertil kommer, at valget mellem en betinget dom med

vilkår om alkoholistbehandling, en betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste eller - ved grovere overtrædelser - en ubetinget dom

efter hidtidig reaktionspraksis desuden vil blive baseret på en

individuel vurdering af den pågældendes personlige forhold. Dette

vil i sig selv have en specialpræventiv effekt.

For at undgå skævvridning i forhold til de

bødebelagte områder af spirituskørsel, bør de

betingede domme efter Justitsministeriets opfattelse desuden kombineres med

en tillægsbøde.

Der vil således fortsat samlet være tale om en

ganske følelig sanktion for spirituskørsel.

I øvrigt synes den generelle nedkriminalisering af

spirituskørsel i 1981 ikke at have ført til en svækkelse

af den almenpræventive effekt. Der henvises til statistikken i pkt.

2.4. Det bemærkes i den forbindelse, at den obligatoriske

førerretsfrakendelse ved spirituskørsel med en promille

på over 0,80 formentlig har en ikke ubetydelig almenpræventiv

værdi. Samtidig er kontrolintensiteten af stor betydning for

forebyggelsen af lovovertrædelser på dette område.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør

samfundstjeneste fortsat primært anvendes ved pådømmelse

af kriminalitet, der ikke har ført til alvorlig personskade.

Anvendelse af betingede domme med vilkår om samfundstjeneste eller

alkoholistbehandling bør derfor rettes mod de tilfælde af

spirituskørsel, som ikke har medført alvorlig personskade

på andre. Ved alvorlig personskade forstås i denne forbindelse

forhold som omhandlet i straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab og

§ 249 om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, jf. herom pkt. 2.2.6.

Det er erfaringen, at der er højere risiko for

uheld, herunder uheld med personskade, når spirituskørsel

foregår i en brugsstjålet bil, idet der i disse tilfælde

ofte er tale om en mere uforsigtig kørsel, hvor formålet med

kørslen ikke nødvendigvis er transport. Brugstyveri har fra

starten været en del af kerneområdet for samfundstjeneste, jf.

bilag 5, pkt. 1.2. Uanset dette bør den generelle risiko, som er

forbundet med spirituskørsel i brugsstjålet

køretøj - og som var baggrunden for den under pkt. 2.2.7.

beskrevne strafskærpelse - betyde, at anvendelsen af betingede domme

med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling ikke rettes

mod disse tilfælde af spirituskørsel. Såfremt det efter en

konkret, individuel vurdering findes forsvarligt, kan kombinationsdom

eventuelt anvendes. I givet fald vil der til den betingede del af

frihedsstraffen kunne knyttes vilkår om samfundstjeneste eller

alkoholistbehandling.

I pkt. 2.2.5. er nævnt eksempler på, at

domstolenes har idømt betingede domme for spirituskørsel i

nogle tilfælde, hvor der foreligger helt særlige forhold. Det er

ikke hensigten med nærværende lovforslag at foreslå denne

type betingede domme afløst af betingede domme med andre vilkår

end de hidtil fastsatte, bortset fra de tilfælde, hvor den betingede

dom er begrundet i den dømtes behandlingskrævende

alkoholmisbrug. I disse tilfælde vil det være naturligt fremover

at idømme betingede domme med det i pkt. 3.2.2. foreslåede nye

vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.

3.2.2. Betinget dom med vilkår om struktureret, kontrolleret

alkoholistbehandling som alternativ til kortere ubetinget frihedsstraf for

spirituskørsel

Af bilag 4 fremgår, at der hvert år er ca.

1.000 nye deltagere i det administrative strafalternativ med et struktureret,

kontrolleret alkoholafvænningsforløb og efterfølgende

benådning, og at gennemførelsesprocenten er over 75.

Efter Justitsministeriets opfattelse peger dette på,

at der er et stort potentiale for betingede domme med vilkår om en

struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.

Samtidig er det af principielle grunde rigtigst, at den

eksisterende administrative ordning med alkoholistbehandlingsforløb og

efterfølgende benådning ændres, således at

afgørelse om denne sanktion træffes af domstolene i form af

betingede domme med vilkår om en struktureret, kontrolleret

alkoholistbehandling.

Det foreslås derfor, at spritbilister med et

dokumenteret behandlingskrævende alkoholmisbrug, der for

spirituskørsel uden alvorlig personskade på andre efter praksis

vil blive idømt ubetinget frihedsstraf på højst 60 dage,

som hovedregel i stedet idømmes en betinget dom med vilkår om en

struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.

Lovforslaget indebærer således, at der

indføjes en ny bestemmelse i § 57, stk. 1, hvorefter retten

som vilkår for udsættelse af straffuldbyrdelse kan

fastsætte, at den dømte underkaster sig en struktureret,

kontrolleret alkoholistbehandling af mindst et års varighed.

Det er hensigten, at Justitsministeriet vil

fastsætte nærmere retningslinier for en sådan struktureret,

kontrolleret alkoholistbehandling. Disse retningslinier vil i det

væsentlige svare til retningslinierne i den administrative

benådningsordning, jf. bilag 4. At behandlingen skal være

kontrolleret indebærer, at den også skal være

kontrollerbar. Kriminalforsorgens afdeling skal vurdere, om et

behandlingsindhold opfylder dette krav.

Som beskrevet skal den foreslåede ordning som

udgangspunkt - ligesom den administrative ordning - omfatte personer, der har

et behandlingskrævende alkoholmisbrug, og som for spirituskørsel

uden alvorlig personskade på andre ellers efter praksis ville blive

idømt ubetinget frihedsstraf på højst 60 dage. Ved

alvorlig personskade sigtes i denne forbindelse til overtrædelse af

straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab eller § 249 om uagtsom

betydelig legemsbeskadigelse, jf. pkt. 2.2.6. Som anført i pkt. 3.2.1.

bør betinget dom som udgangspunkt heller ikke anvendes, hvis

spirituskørsel er foregået i et brugsstjålet

køretøj.

Det bør dog ikke være udelukket i

særlige tilfælde at anvende betinget dom eller kombinationsdom

med vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af mindst

et års varighed i stedet for ubetingede frihedsstraffe for

spirituskørsel, der falder uden for det beskrevne område, hvis

dette efter en konkret, individuel vurdering findes forsvarligt.

Ved det foreliggende lovforslag tilsigtes ingen

ændring i reglerne eller praksis om frakendelse eller generhvervelse af

førerret i sager om spirituskørsel. Der tilsigtes således

heller ingen ændring i forhold til den under pkt. 2.3. beskrevne

ordning vedrørende generhvervelse af førerretten før

frakendelsestidens udløb i tilfælde hvor en kontrolleret

behandling mod misbrug af alkohol er overholdt. I tilfælde, hvor

betinget dom med vilkår om struktureret, kontrolleret

alkoholistbehandling ikke skønnes at kunne finde anvendelse, er dette

således ikke til hinder for, at generhvervelse af førerretten

før frakendelsestidens udløb kan ske, hvis den

pågældende opfylder færdselslovens betingelser herfor.

3.2.3. Betinget dom med vilkår om samfundstjeneste som alternativ

til kortere ubetinget frihedsstraf for spirituskørsel

3.2.3.1. Anvendelse af samfundstjenestedom for spirituskørsel

Som anført under pkt. 3.1. og pkt. 3.2.1. finder

Justitsministeriet, at der er en række fordele knyttet til anvendelse

af samfundstjeneste for spirituskørsel. Den risiko for ulighed ved

sanktionsfastsættelsen for disse talrige, ensartede forbrydelser, som

Straffelovrådets flertal tidligere har peget på (se herom bilag

5, pkt. 2.2.), taler for, at samfundstjeneste for spirituskørsel som

udgangspunkt begrænses til at erstatte frihedsstraffe op til en bestemt

straflængde, og at sager i dette område til gengæld som

hovedregel afgøres ved betingede domme enten med vilkår om

struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af mindst et års

varighed eller med vilkår om samfundstjeneste.

I det lovudkast, som blev sendt til høring i maj

1999, foreslog Justitsministeriet, at betingede domme med vilkår om

samfundstjeneste skulle anvendes over for spritbilister, der efter

gældende praksis idømmes en ubetinget frihedsstraf på

højst 50 dage for spirituskørsel uden alvorlig personskade, og

som ikke idømmes betinget dom med vilkår om alkoholistbehandling

(jf. ovenfor pkt. 3.2.2.). Både efter den gældende administrative

benådningsordning og den foreslåede ordning med betingede domme

med vilkår om alkoholistbehandling er den øvre grænse 60

dages frihedsstraf.

I høringssvarene fra bl.a. Østre Landsret og

Rigsadvokaten er der peget på, at den øvre grænse for

anvendelse af betingede domme med vilkår om struktureret, kontrolleret

alkoholistbehandling og betingede domme med vilkår om samfundstjeneste

bør være ens for at skabe parallelitet mellem de to former for

betingede domme.

Justitsministeriet er enig heri og foreslår, at

samfundstjenesteordningen også omfatter de - ret fåtallige -

tilfælde af spirituskørsel uden alvorlig personskade, eventuelt

i kombination med kørsel i frakendelsestiden, som efter gældende

retspraksis vil føre til en frihedsstraf på højst 60

dage.

Som beskrevet i bilag 5, pkt. 6, består der en

sammenhæng mellem antallet af samfundstjenestetimer og antal dage i den

udmålte frihedsstraf. Anvendelse af samfundstjeneste i stedet for de

helt kortvarige ubetingede frihedsstraffe for spirituskørsel vil

derfor efter Justitsministeriets vurdering kræve en nedsættelse

af det generelle minimum for arbejdspligten til under 40 timer.

Lovforslaget indebærer derfor, at straffelovens

§ 63, stk. 1, ændres, således at retten som

vilkår for udsættelse af frihedsstraf kan bestemme, at den

dømte skal udføre samfundstjeneste i mindst 30 timer - mod

tidligere mindst 40 timer. Med et lavere timeantal end 30 vil det efter

kriminalforsorgens vurdering være vanskeligt at tilrettelægge

arbejdets udførelse på rimelig måde. Samtidig har

Straffelovrådet tilsluttet sig dette mindstetimetal.

Som beskrevet skal den foreslåede ordning som

udgangspunkt omfatte personer, der ikke kan idømmes en betinget dom

med vilkår om alkoholistbehandling, og som for spirituskørsel

uden alvorlig personskade på andre ellers efter praksis ville blive

idømt ubetinget frihedsstraf på højst 60 dage. Ved

alvorlig personskade sigtes i denne forbindelse til overtrædelse af

straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab eller § 249 om uagtsom

betydelig legemsbeskadigelse, jf. pkt. 2.2.6. Som anført i pkt. 3.2.1.

bør betinget dom som udgangspunkt heller ikke anvendes, hvis

spirituskørsel er foregået i et brugsstjålet

køretøj.

En konkret, individuel vurdering kan dog føre til,

at også spirituskørsel, der falder uden for dette

kerneområde for nyordningen, kan afgøres med samfundstjeneste,

hvis dette i det enkelte tilfælde findes forsvarligt.

Der er under høringen over lovudkastet fra bl.a.

Østre og Vestre Landsret peget på, at det bør afklares,

om tiltalte ved at stille sig negativ over for samfundstjeneste skal kunne

vælge i stedet at blive idømt frihedsstraf.

Under forsøgsordningen fra 1982 var det en

forudsætning for at idømme samfundstjeneste, at tiltalte gav

samtykke hertil. Ved lovfæstelsen i 1992 blev samtykkekravet

ophævet og erstattet af et krav om, at tiltalte skal være »egnet«

til samfundstjeneste, jf. straffelovens § 62, stk. 1. Det

indgår i egnethedsvurderingen, om tiltalte er indstillet på at

udføre samfundstjeneste. Det vil således normalt være en

forudsætning for at idømme samfundstjeneste, at den tiltalte er

indforstået hermed, fordi dommen ellers ikke kan gennemføres i

praksis.

Som det fremgår af 1992-lovændringen, er der

ikke tale om, at tiltalte kan vælge mellem en dom til samfundstjeneste

og frihedsstraf. I forbindelse med udvidelsen af anvendelsesområdet for

samfundstjeneste til også at omfatte visse former for

spirituskørsel kan der være anledning til at fremhæve

dette. Omvendt vil det næppe være formålstjenligt at

idømme en spritbilist samfundstjeneste, hvis den

pågældende - efter at være vejledt om, hvad en dom til

samfundstjeneste indebærer - både under

personundersøgelsen (jf. nedenfor pkt. 3.2.4) og i retten

direkte modsætter sig at blive idømt

samfundstjeneste.

3.2.3.2. Fastsættelse af antal samfundstjenestetimer

Fordelene ved ensartethed i domstolenes

udmålingspraksis i de mange ligeartede sager om spirituskørsel

taler for, at domstolene ved idømmelse af samfundstjeneste i stedet

for en ubetinget frihedsstraf anvender en fast omregningsfaktor fra antallet

af dage i frihedsstraffen til antallet af samfundstjenestetimer. En

sådan fast omregningsfaktor vil samtidig kunne sikre en vis

differentiering i antal samfundstjenestetimer i de foreliggende

tilfælde, hvor der udmåles helt korte frihedsstraffe.

Som det fremgår af pkt. 2.2.2.1. er de

nugældende strafpositioner for udmålingen af ubetinget

frihedsstraf for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden

ganske nuancerede.

I sin udtalelse om et lovudkast fra Justitsministeriet

vedrørende nyordningen (bilag 3) har Straffelovrådet imidlertid

bl.a. udtalt, at det er ufornødent at lade den nugældende meget

nuancerede og detaljerede praksis for udmåling af ubetingede

frihedsstraffe for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden

afspejle sig i en tilsvarende detaljeret udmåling af timetallet for

arbejdspligten ved betingede domme med vilkår om samfundstjeneste for

disse lovovertrædelser. En beskeden forskel i arbejdspligtens omfang

vil ikke i særlig grad kunne afspejle forskelle i det strafbare

forholds grovhed eller kunne begrundes i hensynet til reaktionens

følelighed. Samtidig indebærer det af Straffelovrådet

anbefalede mindstetimetal på 30 timer, jf. pkt. 3.2.3.1., at der under

alle omstændigheder sker en relativ skærpelse af straffen for de

mindst alvorlige tilfælde af spirituskørsel, der afgøres

med samfundstjeneste, i forhold til de groveste tilfælde af

spirituskørsel, hvor denne sanktion anvendes.

På den baggrund finder Straffelovrådet derfor,

at der på det område, som nyordningen retter sig mod, bør

anvendes færre positioner for udmålingen af samfundstjenestetiden

end foreslået i bemærkningerne til Justitsministeriets lovudkast,

formentlig ikke over tre positioner. Ved de mindst alvorlige tilfælde

af spirituskørsel eller kørsel i frakendelsestiden, der

omfattes af nyordningen, f.eks. 10-14 dages hæfte, ville et timeantal

svarende til mindstetimetallet på 30 timer kunne være passende.

Ved tilfælde af spirituskørsel, eventuelt i kombination med

kørsel i frakendelsestiden, der i dag afgøres med hæfte

eller fængsel i f.eks. 40-50 dage, ville det være naturligt, at

strafpositionen blev samfundstjeneste i 60 timer for at korrespondere med

niveauet for udmåling af samfundstjeneste ved længere

frihedsstraffe. Imellem disse yderpunkter er der et mellemområde, hvor

der kunne rejses spørgsmål om anvendelse af en eller flere

strafpositioner. Som nævnt finder Straffelovrådet det ikke

hensigtsmæssigt, at der anvendes mere end i alt tre strafpositioner,

således at straffen i dette mellemområde eksempelvis kunne

udmåles til 40 timers samfundstjeneste.

Straffelovrådet finder det ikke

påkrævet, at der angives strafpositioner for de - ret

fåtallige - tilfælde af spirituskørsel, eventuelt i

kombination med kørsel i frakendelsestiden, som efter gældende

retspraksis vil føre til en frihedsstraf på 60 dage eller

derover.

Justitsministeriet kan tilslutte sig

Straffelovrådets synspunkter vedrørende antallet af

strafpositioner for udmålingen af samfundstjeneste på det

område, som nyordningen retter sig imod, og for de niveauer for

udmålingen af samfundstjenestetimetallet, som Straffelovrådet har

peget på.

De foreslåede positioner for udmålingen af

antallet af samfundstjenestetimer dækker, som det fremgår, over

tilfældegrupper af meget varierende grovhed. De er således

vejledende, og der kan i det konkrete tilfælde afhængigt af

sagens omstændigheder være anledning til at fastsætte et

afvigende timeantal.

Tilfælde af spirituskørsel, eventuelt i

kombination med kørsel i frakendelsestiden, som efter gældende

retspraksis vil føre til en frihedsstraf på mere end 60 dage,

vil ofte have en sådan grovhed, herunder så mange tidligere

tilfælde af spirituskørsel med gentagelsesvirkning, at

samfundstjeneste ikke bør finde anvendelse. Der er imidlertid intet

til hinder for, at også sådanne tilfælde afgøres med

samfundstjeneste, hvis det efter en konkret, individuel vurdering findes

forsvarligt at idømme en betinget dom eller kombinationsdom med

vilkår om samfundstjeneste i stedet for den ubetingede frihedsstraf for

spirituskørsel. For så vidt angår praksis for

udmåling af samfundstjenestetimer ved længerevarende straffe

henvises til bilag 2.

Som nævnt under pkt. 1 er Justitsministeriet

opmærksom på, at angivelsen af retningslinier for nyordningen og

herunder for overgangen mellem frihedsstraf og samfundstjeneste kan give

anledning til overvejelser af mere principiel karakter.

I forbindelse med behandlingen af et lovforslag om bl.a.

ændring af våbenloven og straffeloven (vedtaget som lov nr. 350

af 23. maj 1997) besvarede Justitsministeriet et spørgsmål om

bl.a. regulering af strafudmålingen i bemærkningerne til et

lovforslag. Justitsministeriet tilkendegav som sin principielle opfattelse,

at lovgivningsmagten i almindelighed ikke bør give præcise

anvisninger på det forudsatte strafudmålingsniveau og i hvert

fald ikke lægge op til, at der i konkrete tilfælde ikke kan ske

fravigelse af den tilsigtede ændring i overensstemmelse med

sædvanlige strafudmålingsprincipper. Justitsministeriet fandt

imidlertid samtidig, at lovgivningsmagten - også i forhold til

grundlovens § 3 - er berettiget til, hvis der er særlig

begrundelse herfor, at give mere detaljerede retningslinier til domstolene om

de ændringer i straffastsættelsen, som ønskes

gennemført på bestemte områder. Dette kunne navnlig

være tilfældet på områder, hvor samfundsudviklingen

efter regeringens og Folketingets opfattelse har nødvendiggjort

særlige og mere omfattende ændringer. Til støtte for en

sådan lovgivning kan på visse områder endvidere tale, at

straffene for de pågældende overtrædelser efter hidtidig

praksis og i overensstemmelse med sædvanlige principper er udmålt

mere takstmæssigt (både med hensyn til

bødestørrelser og frihedsstraffens længde).

I den foreliggende sammenhæng er det

Justitsministeriets opfattelse, at angivelsen af nyordningens tilsigtede

anvendelsesområde og herunder strafomregningen støttes af, at

domstolenes sanktionsfastsættelse - som beskrevet i pkt. 2.2.2.1. - er

præget af det betydelige sagsantal på området, og at

straffene efter praksis i vid udstrækning udmåles

takstmæssigt. Samtidig er der tale om en væsentlig ændring

af en fast sanktionspraksis. Der er også grund til at fremhæve,

at de angivne anvisninger ikke er til hinder for, at den vurdering, som

domstolene nødvendigvis må foretage ud fra den enkelte sags

konkrete omstændigheder, vil kunne føre til en anden

fastsættelse af antallet af samfundstjenestetimer. Som nævnt

under pkt. 4 har disse spørgsmål været forelagt

Straffelovrådet, og forslaget følger rådets udtalelse.

Endvidere kan der henvises til Dommerforeningens høringsudtalelse, som

er gengivet sidst i pkt. 1.

3.2.4. Personundersøgelser i sager om spirituskørsel

Anvendelsen af betinget dom i stedet for ubetinget

frihedsstraf i sager om spirituskørsel vil i almindelighed

forudsætte en personundersøgelse, jf. nærmere bilag 5,

pkt. 5.1., hvad enten der til den betingede dom knyttes et vilkår om

alkoholistbehandling eller om samfundstjeneste.

Erfaringen viser, at den persongruppe, som kører

spirituskørsel, ikke generelt er så socialt og kriminelt

belastet som andre kriminelle. Det er på den baggrund

Justitsministeriets opfattelse, at personundersøgelser i disse enklere

sager ikke i alle tilfælde behøver at omfatte samtlige de i

§ 808, stk. 2, nævnte forhold. Personundersøgelserne

bør fokusere på en afklaring af, hvorvidt den sigtede har et

behandlingskrævende alkoholmisbrug og derfor vil være egnet til

en betinget dom med vilkår om en struktureret, kontrolleret

alkoholistbehandling af minimum et års varighed, og om den sigtede

vurderes som egnet til en betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør der

fremover foretages personundersøgelse i samtlige de sager om

spirituskørsel, som er omfattet af målgruppen for betinget dom

med vilkår om alkoholistbehandling eller samfundstjeneste. I de

tilfælde, hvor kriminalforsorgen skønner det forsvarligt, kan

omfanget af disse personundersøgelser begrænses og

målrettes som beskrevet.

Justitsministeriet (Rigsadvokaten) vil instruere

anklagemyndigheden om at iværksætte personundersøgelser i

samtlige sager, som er omfattet af den beskrevne målgruppe.

3.2.5. Bøde i tillæg til betinget dom for

spirituskørsel

For at undgå skævvridning i forhold til de

bødebelagte områder af spirituskørsel, bør de

betingede domme med vilkår om struktureret, kontrolleret

alkoholistbehandling eller samfundstjeneste efter Justitsministeriets

opfattelse kombineres med en tillægsbøde. Der er allerede i dag

hjemmel til at idømme sådanne tillægsbøder. Det

fremgår således af straffelovens § 58, stk. 2, at der i

forbindelse med en betinget dom kan idømmes bøde, selv om

sådan straf ikke er hjemlet for den pågældende

lovovertrædelse. Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse for

betingede domme med vilkår om samfundstjeneste, jf. straffelovens

§ 64.

Tillægsbøder, som idømmes i

kombination med betingede domme med vilkår om samfundstjeneste,

bør udmåles efter de principper, som i øvrigt finder

anvendelse ved fastsættelse af bøde i mildere tilfælde af

spirituskørsel.

Tillægsbøder, som idømmes i

kombination med betingede domme med vilkår om struktureret,

kontrolleret alkoholistbehandling, bør også udmåles efter

disse principper. For at øge den enkeltes motivation til at

indgå i et behandlingsforløb bør bøden dog

fastsættes til halvdelen heraf. Denne bøde vil således

svare til den bøde, der i dag udmåles af kriminalforsorgen som

forudsætning for en betinget benådning efter gennemført

alkoholistbehandling, jf. bilag 4, pkt. 3.

Justitsministeriet foreslår derfor, at

tillægsbøden i tilfælde af gentagen promillekørsel

i intervallet 0,51-0,80 promille fastsættes som den højeste

bøde, der udmåles for mildere tilfælde af

promillekørsel i dette interval (dvs. svarende til den bøde,

som idømmes ved 2. gangstilfælde), hvis den betingede doms

vilkår er samfundstjeneste. Der henvises nærmere til pkt. 2.2.1.

Hvis den betingede doms vilkår er alkoholistbehandling, foreslås

bøden fastsat til halvdelen heraf. Ved idømmelse af betinget

dom for promillekørsel i intervallet 0,51-0,80 promille foreslås

den hele bøde (ved samfundstjeneste) således fastsat til 5.000

kr., hvis der ikke foreligger skærpende omstændigheder, og 8.000

kr., hvis der foreligger skærpende omstændigheder. Den halve

bøde (ved alkoholistbehandling) forudsættes fastsat til 2.500

kr., hvis der ikke foreligger skærpende omstændigheder, og 4.000

kr., hvis der foreligger skærpende omstændigheder.

I tilfælde af spirituskørsel og

promillekørsel med over 0,80 promille foreslår

Justitsministeriet, at tillægsbøden fastsættes som den

bøde, der udmåles for mildere tilfælde af

spirituskørsel i dette interval, hvis den betingede doms vilkår

er samfundstjeneste. Der henvises nærmere til pkt. 2.2.2.2. Hvis den

betingede doms vilkår er alkoholistbehandling, foreslås

bøden fastsat til halvdelen heraf. Ved idømmelse af betinget

dom for spirituskørsel med over 0,80 promille foreslås den hele

bøde (ved samfundstjeneste) således fastsat til 1.000 kr. pr.

25.000 kr. årlig bruttoindtægt, dog minimum 1.000 kr. Den halve

bøde (ved alkoholistbehandling) foreslås fastsat til 500 kr. pr.

25.000 kr. årlig bruttoindtægt, dog minimum 500 kr.

3.2.6. Fastsættelse af prøvetiden for betinget dom for

spirituskørsel

3.2.6.1. Prøvetiden for dom til alkoholistbehandling

I en betinget dom er udsættelsen af frihedsstraffen

blandt andet betinget af, at den dømte ikke i en prøvetid

begår strafbart forhold, jf. straffelovens § 56, stk. 3.

Prøvetiden fastsættes af retten og kan i almindelighed ikke

overstige 3 år. Der anvendes kun sjældent længere

prøvetid end 2 år.

Den prøvetid, som vil blive fastsat ved betingede

domme med vilkår om alkoholistbehandling, forudsættes på

den baggrund at ville svare til de 2 år, der i dag er udgør den

samlede prøvetid (1 års udsættelse med

strafudståelse og herefter 1 års prøvetid for betinget

benådning) i den administrative benådningsordning, jf. bilag 4,

pkt. 2 og 3.

3.2.6.2. Prøvetiden for dom til samfundstjeneste

Som beskrevet i bilag 5, pkt. 5.2., betinges

udsættelsen af frihedsstraffen i en dom til samfundstjeneste blandt

andet af, at den dømte ikke i en prøvetid begår strafbart

forhold. Ud over at fastsætte den længstetid, inden for hvilken

den fastsatte arbejdspligt skal opfyldes, fastsætter retten i dommen en

prøvetid på højst 2 år. Prøvetiden

ophører dog - medmindre andet er bestemt i dommen - når

længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse er udløbet.

Den længstetid, inden for hvilken den fastsatte

arbejdspligt skal opfyldes, vil normalt være proportional med antallet

af samfundstjenestetimer, idet afviklingsmulighederne på de

arbejdssteder, som er tilgængelige, dog vil være afgørende

for længstetiden. Som beskrevet ophører prøvetiden -

medmindre andet er bestemt i dommen - når længstetiden er

udløbet.

Som beskrevet i pkt. 3.2.6.1. må den

prøvetid, som vil blive fastsat ved betingede domme med vilkår

om alkoholistbehandling, forventes at blive 2 år. Efter

Justitsministeriets opfattelse vil det kunne føre til en

uhensigtsmæssig skævhed mellem betingede domme med vilkår

om alkoholistbehandling og betingede domme med vilkår om

samfundstjeneste, hvis prøvetiden i samfundstjenestedomme for

spirituskørsel fastsættes væsentligt lavere end

prøvetiden i betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling.

Justitsministeriet havde anført i det lovudkast, som blev sendt til

høring i maj 1999, at det derfor i det konkrete tilfælde kunne

overvejes at benytte muligheden for undtagelsesvis i samfundstjenestedommen

at bestemme, at prøvetiden ikke ophører ved længstetidens

udløb.

I høringssvarene fra Østre og Vestre

Landsret er der peget på, at der bør skabes et mere sikkert

lovgrundlag for en praksis, hvorefter prøvetiden fastsættes til

2 år uanset længstetidens udløb. Efter den gældende

bestemmelse i straffelovens § 63, stk. 3, 2. pkt., ophører

prøvetiden således som hovedregel, når længstetiden

for arbejdspligtens opfyldelse er udløbet.

Størstedelen af samfundstjenestedommene må i

fremtiden forventes at vedrøre spirituskørsel. Det

foreslås derfor, at straffelovens § 63, stk. 3, 2. pkt.,

affattes således, at prøvetiden - uanset at længstetiden

for arbejdspligtens opfyldelse er udløbet - som udgangspunkt ikke

ophører før det tidspunkt, som retten i medfør af

§ 63, stk. 3, 1. pkt., har fastsat i dommen.

Af hensyn til parallellitet med behandlingsordningen (jf.

ovenfor pkt. 3.2.6.1.) og til en ensartet retsanvendelse forudsættes

det, at prøvetiden ved dom til samfundstjeneste for

spirituskørsel fastsættes til 2 år, medmindre ganske

særlige omstændigheder gør sig gældende. For at

opretholde muligheden for at lade prøvetiden ophøre, når

længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse er udløbet,

foreslås det, at retten konkret kan bestemme dette i dommen. Adgangen

til at lade prøvetiden ophøre, når længstetiden for

arbejdspligtens opfyldelse er udløbet, må navnlig - og

hér som hovedregel - forventes anvendt ved samfundstjenestedomme inden

for det nuværende anvendelsesområde for samfundstjeneste.

Efter den gældende bestemmelse i straffelovens

§ 63, stk. 4, 1. pkt., undergives den samfundstjenestedømte

tilsyn i prøvetiden. Efter 2. pkt. kan retten endvidere, hvis det

findes formålstjeneligt, fastsætte vilkår som nævnt i

§ 57 (særvilkår). Det er imidlertid ikke hensigten med det

ovennævnte forslag om, at den ved dommen fastsatte prøvetid

opretholdes uanset længstetidens udløb, at dette også skal

medføre, at den dømte i alle tilfælde undergives tilsyn

og eventuelt også særvilkår, efter at længstetiden

for arbejdspligten er udløbet. I almindelighed er der ikke anledning

til at opretholde tilsynet og eventuelle særvilkår, efter at

arbejdspligten er opfyldt. Der bør dog være mulighed for efter

en konkret vurdering undtagelsesvis at bestemme, at den dømte skal

være undergivet tilsyn og eventuelt også særvilkår i

hele prøvetiden. Som en konsekvens af den ovenfor foreslåede

ændring af § 63, stk. 3, 2. pkt., foreslås derfor en

ændring af straffelovens § 63, stk. 4, således at tilsynet

ophører, og eventuelle særvilkår bortfalder, når

længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse er udløbet,

medmindre andet er bestemt i dommen.

3.2.7. Gentagen spirituskørsel efter betinget dom for

spirituskørsel

Ved lovforslaget forudsættes det, at betinget dom

for spirituskørsel ikke - medmindre der foreligger helt særlige

omstændigheder - anvendes i de tilfælde, hvor den

pågældende endnu ikke har udstået prøvetiden for en

tidligere betinget dom for spirituskørsel.

Derimod bør anvendelse af betinget dom for

spirituskørsel efter Justitsministeriets opfattelse ikke være

udelukket i tilfælde, hvor den pågældende tidligere har

modtaget en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller

alkoholistbehandling for spirituskørsel - også for

tilfælde af spirituskørsel, som tillægges

gentagelsesvirkning ved strafudmåling for den aktuelle

spirituskørsel. Ved vurderingen af, om den pågældende er

egnet til en betinget dom, må imidlertid indgå dels antallet af

tidligere betingede domme for tilfælde af spirituskørsel, som

tillægges gentagelsesvirkning ved strafudmåling for den aktuelle

spirituskørsel, dels den tid, der er forløbet fra disse

forhold. Ved mere end to tidligere betingede domme bør der udvises

varsomhed med på ny at idømme betinget straf med vilkår om

samfundstjeneste eller alkoholistbehandling.

Ved kørsel i frakendelsestiden uden for

prøvetiden i kombination med spirituskørsel forudsættes

betinget dom også at kunne finde anvendelse.

3.2.8. Ny kriminalitet i prøvetiden for betinget dom for

spirituskørsel

3.2.8.1. Ny kriminalitet i prøvetiden ved dom til

alkoholistbehandling

Begår den dømte nyt strafbart forhold i

prøvetiden for en betinget dom med vilkår om

alkoholistbehandling, og foretages der inden dennes udløb

rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forholdet, fastsætter retten

en ubetinget straf eller anden retsfølge for dette forhold og den

tidligere pådømte lovovertrædelse, jf. straffelovens

§ 61, stk. 2. Når omstændighederne taler derfor, kan

retten i stedet idømme ubetinget straf alene for det nye forhold,

eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene for den

betingede dom, eller afsige ny betinget dom vedrørende begge

lovovertrædelser.

Som nævnt i pkt. 3.2.7. bør betinget dom for

spirituskørsel efter Justitsministeriets opfattelse ikke anvendes i de

tilfælde, hvor den pågældende endnu ikke har udstået

prøvetiden for en tidligere betinget dom for spirituskørsel,

medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Derimod

forudsættes betinget dom at kunne anvendes ved kørsel i

frakendelsestiden (uden for prøvetiden) i kombination med

spirituskørsel.

Et særligt - og teknisk præget -

spørgsmål opstår, hvor en person i prøvetiden for

en tidligere straffedom vedrørende uligeartet kriminalitet

kører spirituskørsel, som efter den foreslåede ordning

isoleret set ville medføre betinget dom med vilkår om

alkoholistbehandling. Den gældende bestemmelse i straffelovens

§ 61, stk. 2, nr. 1 og 2, hjemler mulighed for i disse

tilfælde at idømme ubetinget straf alene for det nye forhold

eller at afsige ny betinget dom vedrørende begge

lovovertrædelser. Derimod er der ikke i straffeloven udtrykkelig

hjemmel til at idømme betinget dom på vilkår af

alkoholistbehandling for det nye forhold af spirituskørsel samtidig

med, at den tidligere betingede dom for uligeartet kriminalitet opretholdes.

Selv om hovedreglen ved idømmelse af betinget straf i disse

tilfælde fortsat bør være en fælles betinget dom,

kan der i særlige tilfælde være behov for at kunne

idømme betinget dom med vilkår om alkoholistbehandling alene for

det nye forhold. For at muliggøre denne kombination af sanktioner i

særlige tilfælde ved uligeartet kriminalitet foreslås

§ 61, stk. 2, ændret.

3.2.8.2. Ny kriminalitet i prøvetiden ved dom til

samfundstjeneste

Begår den dømte nyt strafbart forhold i

prøvetiden for en samfundstjenestedom, og foretages der inden dennes

udløb rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forholdet,

fastsætter retten en ubetinget straf eller anden retsfølge for

dette forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse,

jf. bilag 5, pkt. 5.4. Ved fastsættelsen af straf tages der hensyn til

omfanget af den samfundstjeneste, som den dømte har udført.

Når omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet

idømme ubetinget straf alene for det nye forhold, eventuelt i

forbindelse med en ændring af vilkårene for den betingede dom,

eller afsige ny betinget dom vedrørende begge

lovovertrædelser.

Som nævnt i pkt. 3.2.7. bør betinget dom for

spirituskørsel efter Justitsministeriets opfattelse ikke anvendes i de

tilfælde, hvor den pågældende endnu ikke har udstået

prøvetiden for en tidligere betinget dom for spirituskørsel,

medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Derimod

forudsættes nyordningen med samfundstjeneste at kunne finde anvendelse

ved kørsel i frakendelsestiden i kombination med

spirituskørsel.

Et særligt spørgsmål opstår som

nævnt, hvor en person i prøvetiden for en tidligere straffedom

vedrørende uligeartet kriminalitet kører spirituskørsel,

som efter den foreslåede ordning isoleret set ville medføre

betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Den gældende

bestemmelse i straffelovens § 61, stk. 2, nr. 1 og 2, hjemler

mulighed for i disse tilfælde at idømme ubetinget straf alene

for det nye forhold eller at afsige ny betinget dom vedrørende begge

lovovertrædelser. Derimod er der ikke i straffeloven udtrykkelig

hjemmel til at idømme betinget dom på vilkår af

samfundstjeneste for det nye forhold af spirituskørsel samtidig med,

at den tidligere betingede dom for uligeartet kriminalitet opretholdes. Som

nævnt bør det fortsat været hovedreglen ved

idømmelse af betinget straf i disse tilfælde, at der

fastsættes en fælles straf. I særlige tilfælde kan

der imidlertid være behov for at kunne idømme betinget dom med

vilkår om samfundstjeneste alene for det nye forhold. For at

muliggøre denne kombination af sanktioner i særlige

tilfælde ved uligeartet kriminalitet foreslås § 61,

stk. 2, ændret.

3.2.9. Brud på vilkår for betinget dom for

spirituskørsel

3.2.9.1. Brud på vilkår for dom til alkoholistbehandling

Konsekvenserne af manglende overholdelse af

alkoholistbehandlingen eller brud på andre vilkår for den

betingede dom afgøres af retten, der i medfør af straffelovens

§ 60, stk. 1, enten kan tildele en advarsel, ændre

vilkårene og forlænge prøvetiden, fastsætte straf

eller anden retsfølge for den begåede lovovertrædelse

eller - hvis straffen allerede er fastsat i forbindelse med den betingede dom

- træffe afgørelse om fuldbyrdelse af denne straf. I

overensstemmelse med princippet i straffelovens § 61 er det forudsat, at

rettergangsskridt er foretaget inden prøvetidens udløb.

3.2.9.2. Brud på vilkår for dom til samfundstjeneste

Hvis den dømte overtræder vilkåret om

samfundstjeneste eller andet vilkår, kan retten - som beskrevet i bilag

5, pkt. 5.3. - enten træffe afgørelse om ubetinget frihedsstraf

eller kombineret betinget og ubetinget frihedsstraf for den begåede

lovovertrædelse eller bestemme, at den betingede dom skal opretholdes,

eventuelt i forbindelse med en forlængelse af længstetiden for

samfundstjeneste og af prøvetiden.

Ved fastsættelsen af straf - som følge af

vilkårsbrud - skal der tages hensyn til omfanget af den

samfundstjeneste, som den dømte har udført. En straf, som

allerede er fastsat i forbindelse med den betingede dom, kan

nedsættes.

3.2.10. Tillægsbødens opretholdelse eller bortfald ved ny

kriminalitet eller vilkårsbrud

Hvis retten i tilfælde af ny kriminalitet eller

vilkårsbrud som beskrevet i pkt. 3.2.8. og pkt. 3.2.9. fastsætter

en ubetinget straf, opstår det særlige spørgsmål, om

denne ubetingede straf skal omfatte den ubetingede del af den tidligere straf

- dvs. tillægsbøden, som således bortfalder - eller kun

den betingede del, således at tillægsbøden

opretholdes.

I den strafferetlige teori er det antaget, at det

formentlig er mest hensigtsmæssigt kun at inddrage den betingede del af

straffen, hvad enten den ubetingede del er udstået eller ej, hvilket -

i tilfælde hvor den ubetingede del er en tillægsbøde -

betyder, hvad enten bøden er betalt eller ej.

Retspraksis indeholder eksempler såvel på

anvendelse af denne »nettometode« som på anvendelse af en

»bruttometode«, hvor den nye ubetingede straf også indeholder og dermed

erstatter den ubetingede del af den tidligere straf.

Justitsministeriet anførte i bemærkningerne

til det lovudkast, som blev sendt til høring i maj 1999, at

spørgsmålet efter Justitsministeriets opfattelse burde

afgøres under hensyn til den enkelte sags konkrete

omstændigheder. Det var tilføjet, at hensynet til ensartetheden

i sanktioneringen talte - uanset om bøden var betalt - som

udgangspunkt for at anvende et nettoprincip.

I høringssvar fra bl.a. Østre Landsret er

det anført, at hensynet til en ensartet retsanvendelse på dette

område taler afgørende for, at spørgsmålet

afgøres ens i alle tilfælde. Landsretten finder derfor, at det

bør fremgå af loven eller i hvert fald af bemærkningerne,

om bøden skal bortfalde eller opretholdes i de anførte

tilfælde.

Justitsministeriet er enig heri. Ved en vedtagelse af

lovforslaget forudsættes det derfor, at der i praksis som

altovervejende hovedregel anvendes et nettoprincip, dvs., at

tillægsbøden opretholdes, uanset om den er betalt eller ej.

3.2.11. Manglende betaling af den idømte

tillægsbøde

Samtidig med fastsættelsen af en

tillægsbøde i kombination med en betinget dom for

spirituskørsel vil retten træffe afgørelse om arten af

forvandlingsstraffen samt om dens varighed. Der henvises nærmere til

pkt. 2.2.3., hvor retningslinierne for eventuel afsoning af

bødeforvandlingsstraf tillige er beskrevet.

Disse retningslinier - som også vil omfatte

tillægsbøder, der idømmes i kombination med en betinget

dom for spirituskørsel, jf. pkt. 3.2.5. - betyder, at

tillægsbøderne kun helt undtagelsesvis vil skulle afsones. Hvis

det ikke er muligt at inddrive en sådan tillægsbøde, som

ikke frivilligt betales eller afdrages, og den dømte ikke

skønnes at have betalingsevne, vil bøden som udgangspunkt

bortfalde ved forældelsens indtræden.

3.3. Betinget dom med vilkår om samfundstjeneste som alternativ

til kortere ubetinget frihedsstraf for andet end spirituskørsel

3.3.1. Indledning

Efter Justitsministeriets opfattelse er det

ønskeligt, at samfundstjeneste generelt anvendes i højere grad.

Herudover vil den foreslåede nedsættelse af minimum for antal

samfundstjenestetimer åbne mulighed for, at domstolene også ved

andre kriminalitetstyper end spirituskørsel i nogle tilfælde vil

kunne anvende samfundstjeneste i stedet for kortere ubetingede

frihedsstraffe.

3.3.2. Samfundstjenestedom ved andre

færdselslovsovertrædelser

Anvendelse af samfundstjeneste for spirituskørsel

gør det nærliggende tillige at overveje anvendelse af

samfundstjeneste ved andre færdselslovsovertrædelser, der i dag

vil medføre en kortere ubetinget frihedsstraf, men hvor der efter

forslaget idømmes samfundstjeneste, hvis forholdet bedømmes

sammen med spirituskørsel.

Kerneområdet vil være kørsel i

frakendelsestiden uden samtidig spirituskørsel, der som beskrevet i

pkt. 2.2.8. efter gældende praksis i gentagelsestilfælde

fører til en kortere ubetinget frihedsstraf. Efter forslaget skal

kørsel i frakendelsestiden - men uden for prøvetiden - i

kombination med spirituskørsel afgøres med samfundstjeneste,

jf. pkt. 3.2.7. og 3.2.8. På den baggrund bør også korte

ubetingede frihedsstraffe for kørsel i frakendelsestiden kunne

afgøres på denne måde.

For at undgå skævvridning i forhold til

førstegangstilfælde af kørsel i frakendelsestiden, der

straffes med en bøde svarende til en måneds nettoløn, jf.

nærmere pkt. 2.2.8., bør en betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste for gentagen kørsel i frakendelsestiden efter

Justitsministeriets opfattelse kombineres med en tillægsbøde

udmålt efter de samme principper.

Som ved anvendelse af samfundstjeneste for

spirituskørsel bør der udvises tilbageholdenhed overfor

anvendelse af samfundstjenestedomme ved kørsel i frakendelsestiden,

der har ført til alvorlig personskade, eller som er begået i

brugsstjålet køretøj.

Ved anvendelse af samfundstjeneste ved kørsel i

frakendelsestiden vil den i pkt. 3.2.3.2. opstillede vejledende

omregningsmodel mellem frihedsstraffens længde og antal

samfundstjenestetimer efter Justitsministeriets opfattelse være

anvendelig.

3.3.3. Generelt øget anvendelse af samfundstjenestedomme

3.3.3.1. Berigelseskriminalitet

For så vidt angår berigelseskriminalitet, der

er kerneområdet for anvendelse af samfundstjeneste, er en øget

anvendelse af samfundstjeneste i stedet for kortere ubetingede frihedsstraffe

en særlig nærliggende mulighed.

Det forudsættes herved, at samfundstjeneste fortsat

ikke anvendes, hvor en betinget dom uden samfundstjenestevilkår i dag

skønnes tilstrækkelig.

I samtlige de sager, hvor berigelseskriminalitet

skønnes at kunne medføre ubetinget frihedsstraf af en person,

som ikke tidligere er idømt ubetinget frihedsstraf, bør der

efter Justitsministeriets opfattelse fremover foretages

personundersøgelse med henblik på en vurdering af den

pågældendes egnethed til samfundstjeneste.

Justitsministeriet (Rigsadvokaten) vil instruere

anklagemyndigheden om at iværksætte sådanne obligatoriske

personundersøgelser, og sikre, at anklagemyndigheden i øvrigt

er særligt opmærksom på muligheden for at anvende

samfundstjeneste og herunder på den øgede mulighed, som

følger af den foreslåede nedsættelse af mindstetimetallet

for arbejdspligten.

3.3.3.2. Anden kriminalitet (varsomhedsområdet)

Den praksis, der har dannet sig, hvorefter

samfundstjenestens absolutte kerneområde er berigelseskriminalitet

bortset fra røveri, bør efter Justitsministeriets opfattelse

fortsættes. Samfundstjeneste ved kriminalitet som f.eks. vold,

røveri, narkotikasager og sædelighedsforbrydelser bør

stadig anvendes med varsomhed. Samfundstjeneste i disse sager

(»varsomhedsområdet« eller »undtagelsesområdet«) bør

fortsat kun anvendes, hvis det efter en konkret, individuel vurdering findes

forsvarligt.

4. Straffelovrådets udtalelse

Straffelovrådet har efter anmodning fra

Justitsministeriet gennemgået og drøftet et udkast til et

lovforslag vedrørende nyordningen. Straffelovrådet kan tilslutte

sig forslaget om at indføre mulighed for at anvende betingede domme

med vilkår om samfundstjeneste i stedet for ubetinget frihedsstraf ved

spirituskørsel. Rådet er endvidere enig i, at den gældende

ordning, hvor bilister, der er idømt en ubetinget frihedsstraf for

spirituskørsel, benådes efter at have gennemført en

struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling, af principielle grunde

bør afløses af en ordning, hvor denne sanktion idømmes

af domstolene.

Straffelovrådet har ikke bemærkninger til det

tilsigtede anvendelsesområde for nyordningen med betingede domme for

spirituskørsel mv. eller til de foreslåede principper for

udmålingen af tillægsbøder.

Endelig kan rådet tiltræde, at

samfundstjeneste søges anvendt i øget omfang ved

berigelseskriminalitet.

Som det fremgår af pkt. 1 og pkt. 3.2.3.2. har

Straffelovrådet nærmere kommenteret

strafudmålingspositionerne for samfundstjenestetiden. Disse synspunkter

har dannet grundlaget for Justitsministeriets formulering af lovforslagets

bemærkninger vedrørende dette spørgsmål.

Straffelovrådets udtalelse af april 1999 er optaget

som bilag 3 til lovforslaget.

5. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslagets målgruppe for idømmelse af

betinget dom enten med vilkår om struktureret, kontrolleret

alkoholistbehandling eller med vilkår om samfundstjeneste er som

beskrevet i pkt. 3.2.2. og pkt. 3.2.3. spritbilister, der efter

gældende praksis idømmes en ubetinget frihedsstraf på

højst 60 dage. Af »Kriminalstatistik 1997« (Danmarks Statistik)

fremgår, at der dette år i ca. 4.000 sager blev idømt en

ubetinget frihedsstraf på op til 60 dage for overtrædelse af

færdselsloven.

Som beskrevet i bilag 4, er der hvert år ca. 1.000

nye deltagere i det administrative strafalternativ med alkoholistbehandling

og efterfølgende benådning. Potentialet for betingede domme med

vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling må

antages at svare nogenlunde hertil. Det kan dog ikke udelukkes, at muligheden

for samfundstjeneste vil svække den enkeltes motivation til at

indgå i et alkoholistbehandlingsforløb af mindst et års

varighed.

Det er erfaringen, at gennemsnitligt ca. 60 pct. vurderes

som egnede til at modtage en betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste. Det er kriminalforsorgens vurdering, at denne andel vil

være højere for lovforslagets målgruppe, idet der er tale

om en erfaringsmæssigt velfungerende gruppe, og da det er overskueligt

at overholde et vilkår om forholdsvis få timers samfundstjeneste

og dermed forholdsvis kort afviklingsperiode. Såfremt blot 70 pct. af

de resterende personer i målgruppen forudsættes at være

egnede til samfundstjeneste, vil potentialet for betingede domme med

vilkår om samfundstjeneste for spirituskørsel være omkring

2.000.

Hertil kommer de samfundstjenestedomme for andre

kriminalitetstyper, der - som beskrevet i pkt. 3.3. - kan være en

konsekvens af den foreslåede nedsættelse af minimum for antal

samfundstjenestetimer, og som følger af den tilsigtede øgede

brug af samfundstjeneste på det eksisterende område.

I forbindelse med den i 1998 indgåede

flerårsaftale for kriminalforsorgen er der taget højde for den

aktivitetsforskydning, som vil være en konsekvens af en øget

anvendelse af samfundstjeneste. Der er således i flerårsaftalen

fra og med år 2001 afsat midler til finansiering af den

aktivitetsstigning i kriminalforsorgen i frihed, som vil være en

følge af en øget anvendelse af samfundstjeneste. Samtidig er

der ved fastlæggelsen af kriminalforsorgens afsoningskapacitet taget

højde for den øgede brug af dette alternativ til

frihedsstraf.

Forslaget om tillægsbøde ved betinget dom med

vilkår om samfundstjeneste vil medføre merindtægter.

Skønnet herover er behæftet med usikkerhed, men må antages

at ville udgøre ca. 10 mio. kr. i år 2000, såfremt den

foreslåede benådningsordning gennemføres, jf.

bemærkningerne til § 2, og ca. 13 mio. kr. årligt de

følgende år.

Lovforslaget skønnes i øvrigt ikke at have

økonomiske konsekvenser af betydning for staten. Lovforslaget

skønnes heller ikke at have administrative konsekvenser for

staten.

Endvidere skønnes lovforslaget ikke at have hverken

økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner, amtskommuner

eller erhvervslivet eller administrative konsekvenser for borgerne. Endelig

skønnes lovforslaget ikke hverken at have miljømæssige

konsekvenser eller at indeholde EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

13 mio. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

6. Hørte myndigheder mv.

Lovforslaget har været sendt til høring

hos:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret,

præsidenterne for Københavns Byret og for retterne i

Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen,

Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i

Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark,

kriminalforsorgens afdelinger, Dansk Fængselsforbund,

Kriminalforsorgsforeningen, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Foreningen af

Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører,

Advokatrådet og Det Danske Center for Menneskerettigheder.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 57, stk. 1, nr. 5)

Efter den gældende administrative ordning har

spritbilister med et behandlingskrævende alkoholmisbrug, der er

idømt en ubetinget frihedsstraf på højst 60 dage,

mulighed for at blive benådet efter at have gennemført en

struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling. Denne ordning foreslås

afløst af en ordning, hvor domstolene idømmer en betinget dom

med vilkår om sådan alkoholistbehandling. Det foreslås

derfor, at der indføjes en ny bestemmelse i § 57, stk. 1,

nr. 5, hvorefter retten som vilkår for udsættelse af frihedsstraf

kan fastsætte, at den dømte underkaster sig en struktureret,

kontrolleret alkoholistbehandling af mindst et års varighed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i de

almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (straffelovens § 57, stk. 1, nr. 9)

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af, at den tidligere børne- og ungdomsforsorgs opgaver i dag

henhører under kommunen. Efter § 40 i lov om social service, jf.

lovbekendtgørelse nr. 581 af 6. august 1998 med senere

ændringer, kan kommunen træffe afgørelse om en række

nærmere angivne foranstaltninger, når det må anses for at

være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs

særlige behov for støtte. For tiltalefrafald med vilkår

findes en lignende bestemmelse i retsplejelovens § 722, stk. 1, nr.

2.

Til nr. 3 (§ 57, stk. 2)

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets

§ 1, nr. 1.

Til nr. 4 (§ 61, stk. 2, nr. 2)

Det følger af straffelovens § 61, stk. 2,

at en betinget domfældt, som i prøvetiden begår nyt

strafbart forhold, kan mødes med en ubetinget straf eller anden

retsfølge for dette forhold og den tidligere pådømte

lovovertrædelse. Når omstændighederne taler derfor, kan

retten imidlertid i stedet idømme ubetinget straf alene for det nye

forhold, eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene i

den tidligere betingede dom, eller afsige ny betinget dom vedrørende

begge lovovertrædelser. Derimod er der ikke i straffeloven udtrykkelig

hjemmel til at afgøre det nye forhold med en betinget dom samtidig

med, at den tidligere betingede dom opretholdes uændret. Ved

indførelsen af betingede domme med vilkår om

alkoholistbehandling eller samfundstjeneste kan denne ordning give anledning

til uhensigtsmæssigheder ved uligeartet kriminalitet. Som et eksempel

kan nævnes en person, som for tyveri idømmes en betinget

frihedsstraf på 6 måneders fængsel med prøvetid i to

år. Begår den pågældende i prøvetiden

spirituskørsel, som isoleret set ville blive anset med hæfte i

20 dage, betinget på vilkår af alkoholistbehandling eller

samfundstjeneste, vil sammenkædningen med den løbende betingede

dom indebære, at der måtte fastsættes en fælles

betinget straf af alkoholistbehandling eller samfundstjeneste med timetal

svarende til begge lovovertrædelser. For at skabe sikker hjemmel for,

at der i et sådant tilfælde kan idømmes

alkoholistbehandling eller samfundstjeneste svarende til det isolerede

tilfælde af spirituskørsel samtidig med, at den tidligere

betingede dom for tyveri opretholdes, foreslås § 61, stk. 2,

ændret. Det forudsættes imidlertid, at den nugældende

ordning, hvor ny betinget dom fastsættes for begge

lovovertrædelser, fortsat vil være hovedreglen, og at adgangen

til at afsige ny betinget dom alene vedrørende det nye forhold

således alene anvendes i særlige tilfælde, hvor det i lyset

af den uligeartede kriminalitets art skønnes særligt

påkrævet, f.eks. ved betinget dom for nyt strafbart forhold, der

omfattes af lovforslaget.

Til nr. 5 (§ 63, stk. 1)

Betingede domme med vilkår om samfundstjeneste

anvendes ikke i dag ved spirituskørsel. Dette foreslås

ændret, således at spritbilister (der ikke idømmes en

betinget dom med vilkår om alkoholistbehandling) fremover bliver

idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Idet der

består en sammenhæng mellem antallet af samfundstjenestetimer og

antal dage i den forskyldte straf, vil anvendelse af samfundstjeneste i

stedet for de kortere ubetingede frihedsstraffe for spirituskørsel

gøre det naturligt at nedsætte det generelle minimum for

arbejdspligten til under 40 timer. Det foreslås derfor, at

straffelovens § 63, stk. 1, ændres, således at retten

som vilkår for udsættelse af frihedsstraf kan bestemme, at den

dømte skal udføre samfundstjeneste i mindst 30 timer - mod

tidligere mindst 40 timer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3.1. i de

almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 (§ 63, stk. 3)

Det foreslås, at prøvetiden ved en betinget

dom med vilkår om samfundstjeneste som udgangspunkt ikke ophører

før det tidspunkt, som retten efter 1. pkt. har fastsat for

prøvetidens udløb. Efter 2. pkt. kan retten i dommen konkret

bestemme, at prøvetiden skal ophøre, når

længstetiden for arbejdsforpligtelsens opfyldelse er udløbet.

Denne adgang til at lade prøvetiden ophøre, når

længstetiden for arbejdsforpligtelsens opfyldelse er udløbet,

må navnlig forventes anvendt ved samfundstjenestedomme inden for det

nuværende anvendelsesområde for samfundstjeneste, det vil navnlig

sige i sager om berigelseskriminalitet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.6.2. i de

almindelige bemærkninger.

Til § 1, nr. 7 (§ 63, stk. 4)

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.

6.

Det foreslås, at samfundstjenestedømte som

udgangspunkt alene undergives tilsyn og eventuelt også vilkår

efter § 57 (særvilkår), indtil længstetiden for

arbejdspligtens opfyldelse er udløbet. Der er dog efter forslaget

mulighed for efter en konkret vurdering at bestemme, at dømte skal

være undergivet tilsyn og eventuelt også særvilkår i

hele prøvetiden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.6.2. i de

almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 (§ 66, stk. 2)

Ændringen er en konsekvens af, at der ved lov nr.

274 af 15. april 1997 blev indsat et nyt stk. 1 i § 63,

således at § 63, stk. 3, blev til § 63, stk. 4.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

juli 2000. Lovændringen får virkning for alle sager, der ikke er

endeligt afgjort ved lovens ikrafttræden, jf. straffelovens § 3,

stk. 1, og § 4, stk. 1.

Sager, der er pådømt i byretten før

lovens ikrafttræden, og som pådømmes i landsretten efter

lovens ikrafttræden, vil således skulle endeligt afgøres

efter nye regler, som ikke var gældende ved første

pådømmelse. Dette vil kunne føre til, at spiritusdomme i

en periode omkring ikrafttrædelsestidspunktet vil blive anket i

højere grad end normalt. For at afbøde denne virkning vil

cirkulæret om den administrative benådning af spritbilister blive

opretholdt i en periode efter lovens ikrafttræden. Endvidere vil der ud

fra lighedshensyn blive gennemført en særlig (administrativ)

overgangsordning, som indebærer mulighed for benådning af

personer, som inden lovens ikrafttræden er idømt ubetinget

frihedsstraf på op til 60 dage for spirituskørsel, og som endnu

ikke har påbegyndt afsoning, på vilkår af udførelse

af samfundstjeneste.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale

gyldighedsområde. Den indebærer, at loven ikke gælder for

Færøerne og Grønland. Bestemmelserne kan dog ved kongelig

anordning sættes i kraft for Færøerne. For Grønland

gælder en særlig kriminallov, og der er derfor ikke hjemmel til

at sætte loven i kraft for Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende

formulering

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 12. august 1997,

som ændret ved § 3 i lov nr. 403 af 26. juni 1998, § 3 i lov

nr. 473 af 1. juli 1998 og lov nr. 141 af 17. marts 1999, foretages

følgende ændringer:

§ 57.

Retten kan som vilkår for udsættelsen

bestemme, at den dømte i hele prøvetiden eller en del af denne

skal undergives tilsyn. Endvidere kan retten fastsætte andre

vilkår, som findes formålstjenlige, herunder at den

dømte

1.

I § 57, stk. 1, indsættes efter nr.

4 som nyt nummer:

»5) underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling

af mindst et års varighed,«.

Nr. 5-8 bliver herefter nr. 6-9.

1) ---

2) ---

3) ---

4) ---

5) ---

6) ---

7) ---

8) efter bestemmelse af børne og ungdomsforsorgens myndigheder

undergives børne- og ungdomsforsorg, eventuelt af nærmere

angivet art, og efterkommer de forskrifter, forsorgsmyndigheden meddeler

ham.

2.

§ 57, stk. 1, nr. 8, der bliver nr. 9, affattes

således:

»9) efter kommunens afgørelse undergives foranstaltninger efter

§ 40 i lov om social service, eventuelt af nærmere angiven art, og

efter kommer de forskrifter, kommunen meddeler den

pågældende.«

Stk. 2.

Justitsministeriet fastsætter nærmere

regler om gennemførelsen af tilsyn og de i stk. 1, nr. 1-7,

nævnte vilkår.

§ 61.

---

3.

I § 57, stk. 2, ændres »nr. 1-7« til:

»nr. 1-8«.

Stk. 2.

Begår den dømte nyt strafbart forhold i

prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb

rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forholdet, fastsætter retten

en ubetinget straf eller anden retsfølge for dette forhold og den

tidligere pådømte lovovertrædelse. Herved finder

bestemmelserne i § 88, stk. 2-5, tilsvarende anvendelse. Når

omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet

1) idømme ubetinget straf alene for det nye forhold, eventuelt i

forbindelse med en ændring af vilkårene i den betingede dom,

eller

2) afsige ny betinget dom vedrørende begge

lovovertrædelser i overensstemmelse med reglerne i dette eller det

følgende kapitel.

4.

I § 61, stk. 2, nr. 2, indsættes efter

»lovovertrædelser«: »eller alene for det nye forhold«.

§ 63.

Som vilkår for udsættelsen af frihedsstraf

bestemmes, at den dømte skal udføre ulønnet

samfundstjeneste i mindst 40 og højst 240 timer. Den fastsatte

arbejdspligt skal opfyldes inden for en længstetid, der udmåles i

forhold til antallet af arbejdstimer.

Stk. 2.

Den i medfør af stk. 1 fastsatte

længstetid kan af tilsynsmyndigheden forlænges, hvis

særlige grunde taler derfor, dog ikke ud over prøvetiden.

Tilsynsmyndighedens afgørelse om forlængelse af

længstetiden indbringes efter anmodning fra den dømte for

retten.

5.

I § 63, stk. 1, 1. pkt., ændres »mindst

40« til : »mindst 30«.

Stk. 3.

I dommen fastsættes en prøvetid på

højst 2 år. Prøvetiden ophører dog, når

længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse er udløbet,

medmindre andet er bestemt i dommen.

6.

§ 63, stk. 3, affattes således:

Stk. 3.

I dommen fastsættes en prøvetid på

højst 2 år. Det kan i dommen bestemmes, at prøvetiden

ophører, når længstetiden for arbejdsforpligtelsens

opfyldelse er udløbet.

Stk. 4.

Den dømte undergives tilsyn i

prøvetiden. Retten kan endvidere, hvis det findes

formålstjeneligt, fastsætte vilkår som nævnt i §

57.

7.

I § 63, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:

»Tilsynet ophører, og eventuelle vilkår efter § 57

bortfalder, når længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse er

udløbet, medmindre andet er bestemt i dommen.«

§ 66.

---

Stk. 2.

Ved fastsættelse af ubetinget straf efter

stk. 1, nr. 1, kan § 58, stk. 1, anvendes. En betinget

delstraf efter denne bestemmelse træder da i stedet for dommen til

samfundstjeneste, og hertil kan knyttes de i medfør af § 63,

stk. 3, fastsatte vilkår. Uanset disse bestemmelser kan der i

forbindelse med fortsat samfundstjeneste idømmes en ubetinget

frihedsstraf på indtil 3 måneder.

Stk. 3-4.

---

8.

I § 66, stk. 2, 2. pkt, ændres

»§ 63, stk. 3« til: »§ 63, stk. 4«.

Bilag 2

Sammenhæng mellem

den udmålte frihedsstraf og antal samfundstjenestetimer

I Britta Kyvsgaards artikel "Samfundstjeneste i

empirisk belysning", offentliggjort i Juristen 1999.142ff, er det blandt

andet undersøgt, hvorvidt det proportionalitetsprincip, der i

øvrigt gør sig gældende ved strafudmåling,

også influerer på fastsættelsen af antal timer i

samfundstjeneste.

Undersøgelsen er baseret på domsmateriale

bestående af i alt 578 samfundstjenestedomme afsagt i 1996. Blandt

disse er straflængden fastsat i 490 domme. Undersøgelsen er

foretaget på baggrund af disse 490 domme.

Undersøgelsen konkluderer, at der er en

sammenhæng mellem den forskyldte frihedsstraf og antal

samfundstjenestetimer. Indenfor hvert niveau af udmålt frihedsstraf er

der dog stor variation i det fastsatte antal samfundstjenestetimer. Forholdet

mellem det gennemsnitlige antal samfundstjenestetimer og den udmålte

frihedsstraf beskrives matematisk således: Antal timer i

samfundstjeneste = 53,4 + (0,356 x straflængden i antal dage).

Undersøgelsen udleder samtidig det mere enkle - men også mindre

præcise - udtryk, at den gennemsnitlige straflængde pr.

samfundstjenestetime udgør 1,6 dag, hvilket svarer til, at der for

hver dag i den udmålte frihedsstraf gennemsnitligt idømmes

samfundstjeneste i 0,6 time.

Disse 2 omregningsmodeller er primært baseret

på domme med udmålte frihedsstraffe på mellem 3

måneder og 1 år. Modellerne kan derimod ikke anvendes til at

beskrive niveauet for samfundstjenestetimer ved frihedsstraffe på under

3 måneder.

Til brug for overvejelserne i forbindelse med

nærværende lovforslag er foretaget en undersøgelse blandt

nogle af de ovennævnte 490 samfundstjenestedomme.

Således er frasorteret domme vedrørende

overtrædelse af beredskabslovens § 60, stk. 1, nr. 1, dvs.

nægtelse eller undladelse af militærtjeneste, idet den

næsten undtagelsesvise praksis med fastsættelse af en

arbejdspligt på 240 samfundstjenestetimer skyldes helt særlige

lighedsbetragtninger i forhold til de personer, som udfører

værnepligten. I denne sagstype følges de almindelige

strafudmålingsprincipper med vægt blandt andet på

kriminalitetens grovhed således ikke.

Herefter resterer 475 samfundstjenestedomme, der fordeler sig

således:

Dommens straflængde

(den betingede del)

Antal domme

Gns. antal samfundstjenestetimer

20 dage

1

40,00

30 dage

12

51,57

40 dage

11

66,82

50 dage

2

60,00

60 dage

28

79,29

3 måneder (90 dage)

46

72,39

4 måneder (120 dage)

56

83,57

5 måneder (150 dage)

33

96,06

6 måneder (180 dage)

90

114,00

7 måneder (210 dage)

6

128,33

8 måneder (240 dage)

72

140,97

9 måneder (270 dage)

19

141,58

10 måneder (300 dage)

22

165,00

12 måneder (360 dage)

52

197,31

15 måneder (450 dage)

6

226,67

16 måneder (480 dage)

2

190,00

18 måneder (540 dage)

14

219,29

22 måneder (660 dage)

1

180,00

24 måneder (720 dage)

2

220,00

Total

475

Hvis de 475 domme kategoriseres, fordeler de sig

således:

Dommens straflængde

(den betingede del)

Antal domme

Gns. antal samfundstjenestetimer

Op til og med 60 dage

54

67,17

Fra 60 dage til og med 4 måneder

102

78,53

Fra 4 måneder til og med 6 måneder

123

109,19

Fra 6 måneder til og med 1 år

171

160,82

Mere end 1 år

25

217,20

Total

475

Disse to tabeller kan grafisk fremstilles således,

idet domme til frihedsstraf på over 1 år ikke er medtaget:

Punkt 3.2.3.2. i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget indeholder et retningslinier for en differentieret omregning af

de laveste strafpositioner. Dette eksempel er indtegnet i nedenstående

illustration, som i øvrigt er identisk med ovenstående:

Bilag 3

Straffelovrådets udtalelse

Straffelovrådet har efter anmodning fra

Justitsministeriet gennemgået og drøftet et udkast til

lovforslag om ændring af straffeloven (udvidet brug af samfundstjeneste

og betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling for

spirituskørsel).

Ved afgivelsen af udtalelsen har Straffelovrådet

haft følgende sammensætning: højesteretsdommer Jacques

Hermann (formand), rigsadvokat Henning Fode, professor, lic. jur. Vagn Greve,

afdelingschef Torsten Hesselbjerg, politimester Claus Nørøxe,

advokat Jakob Lund Poulsen, direktør for Kriminalforsorgen William

Rentzmann og landsretspræsident Sven Ziegler.

Ud over enkelte bemærkninger af teknisk karakter er

der i Straffelovrådet enighed om at udtale følgende

vedrørende lovudkastets generelle principper:

1.

Straffelovrådet kan tilslutte sig forslaget om at

indføre mulighed for anvendelse af betingede domme med vilkår om

samfundstjeneste i stedet for ubetinget frihedsstraf ved spiritus- og

promillekørsel mv.

Endvidere er rådet enig i, at den gældende

ordning, hvor bilister, der er idømt en ubetinget frihedsstraf for

spirituskørsel, benådes efter at have gennemført en

struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling, af principielle grunde

bør afløses af en ordning, hvor denne sanktion idømmes

af domstolene som vilkår for en betinget dom.

Straffelovrådet har ikke bemærkninger til det

tilsigtede anvendelsesområde for nyordningen med betingede domme for

spirituskørsel mv. eller til de foreslåede principper for

udmålingen af tillægsbøder.

Endelig kan rådet tiltræde, at

samfundstjeneste søges anvendt i øget omfang ved

berigelseskriminalitet.

2.

I lovudkastet foreslås det, at mindstetimetallet for

arbejdspligten ved samfundstjeneste nedsættes fra 40 til 20 timer.

Straffelovrådet er opmærksom på mindretallets udtalelse i

betænkning nr. 1211/1990 og på de synspunkter, herunder hensynet

til at skabe den størst mulige rummelighed og fleksibilitet i

sanktionssystemet, der kunne tale for en sådan nedsættelse af

mindstetimetallet. Heroverfor står imidlertid, at kriminalforsorgen har

oplyst, at det vil være vanskeligt at tilrettelægge

samfundstjenestens udførelse på en rimelig måde med et

så lavt timeantal som 20. Endvidere taler hensynet til sanktionens

følelighed og balancen i forhold til ordningen med betingede domme

på vilkår af struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling for,

at mindstetimetallet for nyordningen ikke sættes for lavt. Endelig er

der næppe noget særligt behov for på

berigelseskriminalitetens område at lade helt korte ubetingede

frihedsstraffe afløse af samfundstjeneste med et så lavt

timeantal som 20. På denne baggrund er der i Straffelovrådet

enighed om, at mindstetimetallet for samfundstjeneste ikke bør

fastsættes lavere end 30 timer.

3.

Justitsministeriets lovudkast indeholder en detaljeret anvisning

på omregningen mellem frihedsstraf og samfundstjeneste som nedenfor

angivet:

10 dages hæfte

- 20 timers samfundstjeneste

14 dages hæfte

- 25 timers samfundstjeneste

20 dages hæfte

- 30 timers samfundstjeneste

24 dages hæfte

- 36 timers samfundstjeneste

30 dages hæfte/fængsel

- 45 timers samfundstjeneste

40 dages hæfte/fængsel

- 60 timers samfundstjeneste

50 dages hæfte/fængsel

- 70 timers samfundstjeneste

60 dages hæfte/fængsel

- 80 timers samfundstjeneste

Omregningen baserer sig på de eksisterende

strafpositioner for udmåling af frihedsstraf sammenholdt med en

omregningsfaktor, hvorefter der for hver dag i en udmålt frihedsstraf

idømmes samfundstjeneste i 1½ time, dog minimum 20 timer. Ved

omregningen af de højeste strafpositioner på 50 og 60 dages

hæfte/fængsel er omregningsfaktoren imidlertid modereret noget

for at sikre en naturlig overgang til anvendelse af samfundstjeneste i stedet

for frihedsstraffe på mere end 60 dage.

Straffelovrådet finder imidlertid, at det er

ufornødent at lade den nugældende meget nuancerede og

detaljerede praksis for udmåling af ubetingede frihedsstraffe for

spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden afspejle sig i en

tilsvarende detaljeret udmåling af timetallet for arbejdspligten ved

betingede domme med vilkår om samfundstjeneste for disse

lovovertrædelser. En beskeden forskel i arbejdspligtens omfang vil ikke

i særlig grad kunne afspejle forskelle i det strafbare forholds grovhed

eller kunne begrundes i hensynet til reaktionens følelighed. Samtidig

indebærer det af Straffelovrådet anbefalede mindstetimetal

på 30 timer, jf. pkt. 2, at der under alle omstændigheder sker en

relativ skærpelse af straffen for de mindst alvorlige tilfælde af

spirituskørsel, der afgøres med samfundstjeneste, i forhold til

de groveste tilfælde af spirituskørsel, hvor denne sanktion

anvendes.

På den baggrund finder Straffelovrådet derfor,

at der på det område, som nyordningen retter sig mod, og hvor der

efter gældende praksis udmåles frihedsstraffe på mellem 10

og 50 dage, bør anvendes færre positioner for udmålingen

af samfundstjenestetiden end foreslået i bemærkningerne til

Justitsministeriets lovudkast, formentlig ikke over tre positioner. Ved de

mindst alvorlige tilfælde af spirituskørsel eller kørsel

i frakendelsestiden, der omfattes af nyordningen, f.eks. 10-14 dages

hæfte, ville et timeantal svarende til mindstetimetallet på 30

timer kunne være passende. Ved tilfælde af spirituskørsel,

eventuelt i kombination med kørsel i frakendelsestiden, der i dag

afgøres med hæfte eller fængsel i f.eks. 40-50 dage, ville

det være naturligt, at strafpositionen blev samfundstjeneste i 60 timer

for at korrespondere med niveauet for udmåling af samfundstjeneste ved

længere frihedsstraffe. Imellem disse yderpunkter er der et

mellemområde, hvor der kunne rejses spørgsmål om

anvendelse af en eller flere strafpositioner. Som nævnt finder

Straffelovrådet det ikke hensigtsmæssigt, at der anvendes mere

end i alt tre strafpositioner, således at straffen i dette

mellemområde eksempelvis kunne udmåles til 40 timers

samfundstjeneste.

Straffelovrådet finder det ikke påkrævet

at der angives strafpositioner for de - ret fåtallige - tilfælde

af spirituskørsel, eventuelt i kombination med kørsel i

frakendelsestiden, som efter gældende retspraksis vil føre til

en frihedsstraf på 60 dage eller derover.

4.

Herudover har Straffelovrådet ikke fundet anledning til at

udtale sig om den relativt detaljerede angivelse i lovforslagets

bemærkninger af området for anvendelsen af nyordningen med

samfundstjeneste i sager om spirituskørsel samt betingede domme med

vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling og de

principper for nyordningens anvendelse, der i den forbindelse

foreslås.

Straffelovrådet finder imidlertid anledning til at

bemærke, at der også på andre områder kan være

grund til at overveje at foretage en begrænsning i det betydelige antal

strafpositioner for lovovertrædelser, hvor

retshåndhævelsessynspunkter, herunder forskelle i de strafbare

forholds grovhed, næppe kan begrunde et så detaljeret

udmålingsmønster.

April 1999

Henning Fode Vagn Greve Jacques Hermann (formand) Torsten

Hesselbjerg

Claus Nørøxe Jakob Lund Poulsen William

Rentzmann Sven Ziegler

Bilag 4

Den administrative benådningsordning

1. Indledning

Siden juli 1990 har spritbilister, som har et

behandlingskrævende alkoholmisbrug, haft mulighed for at undgå

afsoning af en ubetinget frihedsstraf mod at undergive sig behandling mod

alkoholmisbrug. I den første forsøgsperiode omfattede ordningen

domme på frihedsstraf i 40 dage og derunder, men fra den 1. april 1994

har den øvre grænse været domme på frihedsstraf i

højst 60 dage. Det er en betingelse for deltagelse i ordningen, at

dommen ikke omfatter personskade på andre.

Benådningsordningen er reguleret ved

Justitsministeriets cirkulære af 14. marts 1994 om udsættelse med

afsoning af og benådning for frihedsstraffe på 60 dage og

derunder idømt for spiritus- eller promillekørsel.

2. Betingelser for strafudsættelse

Politiet sender eller udleverer kriminalforsorgens

informationsskrivelse til alle, der idømmes frihedsstraffe på 60

dage eller derunder for spirituskørsel. De pågældende kan

herefter ansøge kriminalforsorgen om deltagelse i ordningen.

Ordningen omfatter som nævnt personer, der er

idømt frihedsstraf på 60 dage og derunder for spiritus- eller

promillekørsel (uden personskade på andre). Herudover er det en

betingelse, at den pågældende har et udtalt behov for behandling

mod misbrug af alkohol.

Der kan kun undtagelsesvis gives udsættelse i

tilfælde, hvor den ubetingede straf også omfatter andre forhold

end overtrædelse af færdselsloven. Det kan dog forekomme, at

personer idømmes en betinget dom for anden kriminalitet, samtidig med

at der udmåles en særskilt og ubetinget straf for et eller flere

tilfælde af spirituskørsel. Hvis ordningens øvrige

betingelser er opfyldt, vil den del af sanktionen, som vedrører

spirituskørslen, være omfattet af ordningen.

De dømte, som opfylder de nævnte betingelser,

kan påregne udsættelse med strafudståelsen i normalt 1

år på betingelse af, at de i udsættelsesperioden ikke

begår strafbart forhold samt undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen

og særvilkår om kontrolleret behandling mod misbrug af

alkohol.

Den lokale afdeling af kriminalforsorgen afholder en

indledende/visiterende samtale med ansøgeren og tager herefter kontakt

til ambulatorium/behandlingsinstitution for aftaler om

behandlingsforløb og kontrol. Herudover træffer den lokale

afdeling bestemmelse om tilsyn.

Alkoholistbehandlingen varetages i de fleste

tilfælde af offentlige eller offentligt støttede ambulante

institutioner, som f.eks. amtslige rådgivningscentre og

alkoholklinikker, men også i vidt omfang af egen læge.

Kriminalforsorgens afdelinger vurderer, om de lokale behandlingstilbud er

tilstrækkelig seriøse og kontrollerbare. Som udgangspunkt

accepteres de offentligt anerkendte behandlingssteders valg af

behandlingsmetode og -indhold. Af hensyn til kriminalforsorgens krav om

kontrol forudsættes, at der i hvert fald i behandlingens indledende

fase som minimum er tale om ugentlig kontakt mellem patient og

behandlingssted. Behandlingssteder, der vil indgå aftaler om

underretning af kriminalforsorgen ved ethvert brud på

behandlingsaftalen, foretrækkes. Omvendt kan behandlingssteder, som

hverken vil acceptere anmeldelses- eller oplysningspligt, ikke anvendes.

I den 1-årige udsættelsesperiode har

kriminalforsorgen tilsyn med overholdelse af vilkårene og kontrollerer

i den forbindelse, at den dømte overholder behandlingsaftalen via

kontakt til behandlingsstedet og/eller personlige kontakter med den

dømte.

Hvis vilkårene overtrædes, kan tilladelsen til

strafudsættelse tilbagekaldes. I mindre alvorlige tilfælde kan

udsættelsesperioden forlænges.

Ethvert strafbart forhold, der medfører

frihedsstraf, fører til, at udsættelsen tilbagekaldes. Det samme

gælder (uanset straffen) kørsel i frakendelsestiden.

3. Betingelser for benådning

Hvis udsættelsesperioden forløber

tilfredsstillende, vil en betinget benådning kunne påregnes

på vilkår af fortsat straffrit liv i yderligere 1 år samt

eventuelt fortsat tilsyn og vilkår om behandling mod misbrug af alkohol

i et nærmere angivet tidsrum. Som forudsætning for den betingede

benådning skal der betales en indtægtsbestemt bøde, som

normalt udgør halvdelen af den bøde, der fastsættes for

spiritus- og promillekørsel. Bøden skal som udgangspunkt

betales inden 3 måneder.

Efter betaling af den fastsatte bøde træffer

Justitsministeriet bestemmelse om betinget benådning. Det er en

betingelse for at opnå benådning, at den pågældende

ikke begår ny kriminalitet i indtil 1 år efter at være

blevet betinget benådet. Såfremt den pågældende

begår ny kriminalitet i prøvetiden, afgøres

retsvirkningerne heraf af domstolene efter straffelovens § 61 a.

4. Anvendelsen af det administrative strafalternativ

Der er hvert år ca. 1.000 nye deltagere i ordningen.

Gennemførelsesprocenten ligger mellem 75 og 80.

I 1997 har 1.048 personer påbegyndt

alkoholistbehandling efter denne ordning. I løbet af 1997 har 743

personer opnået betinget benådning efter tilfredsstillende

udsættelsesperiode og betaling af bøde. Ved årsskiftet

1997/98 var 138 i færd med at betale bøden efter en

tilfredsstillende udsættelsesperiode.

I løbet af 1997 blev tilladelsen til

udsættelse af afsoning tilbagekaldt overfor 253 personer. Heraf havde

41 gennemført et tilfredsstillende behandlingsforløb.

5. Resultater

Der foreligger kun recidivundersøgelse

vedrørende deltagere i behandlingsordningen i perioden 1. juli 1990 -

31. december 1992. Undersøgelsen viser, at deltagerne i ordningen har

en lavere recidivhyppighed end undersøgelsens kontrolgruppe, jf.

»Spritbilister 1979-1994« (Danmarks Statistik).

Der er ikke foretaget anden form for

effektundersøgelser af ordningen.

Bilag 5

Samfundstjenesteordningen

1. Forsøgsordningen i 1982

1.1. Indledning

I august 1975 nedsatte Justitsministeriet en

arbejdsgruppe, der fik til opgave at pege på foranstaltninger, der

ville være egnede til at videreføre en udvikling hen imod

øget anvendelse af ikke- frihedsberøvende sanktioner.

Arbejdsgruppens opgave afsluttedes med afgivelsen af betænkning nr.

806/1977, »Alternativer til frihedsstraf - et debatoplæg«.

På baggrund af betænkningen nedsatte

Straffelovrådet i november 1979 en arbejdsgruppe, som skulle overveje

udformningen af en eventuel forsøgsordning med samfundstjeneste. I

september 1980 afgav arbejdsgruppen en indstilling til Straffelovrådet

om forsøg med samfundstjeneste. Straffelovrådet tiltrådte

i alt væsentligt de synspunkter, der havde fundet udtryk i

arbejdsgruppens indstilling, og anbefalede, at der blev iværksat en

forsøgsordning med samfundstjeneste efter retningslinierne i

arbejdsgruppens indstilling.

I maj 1982 traf Folketinget beslutning om at

indføre samfundstjeneste som forsøgsordning.

Forsøgsordningen blev påbegyndt i København og

Nordjylland i 1982 og blev i 1985 udvidet til at omfatte hele landet.

1.2. Kriminalitetstyper

Den arbejdsgruppe, som i september 1980 afgav indstilling

om en forsøgsordning, fremhævede, at denne reaktion navnlig

ville komme på tale over for »(yngre) kriminelle, som dømmes for

berigelseskriminalitet, dokumentfalsk og brugstyveri«.

Om personer, der dømmes for vold eller

hærværk, bemærkede arbejdsgruppen, at sådanne

personer »efter en individuel bedømmelse kan være egnede til

samfundstjeneste«. På den anden side antog man, at en mere udstrakt

anvendelse af samfundstjeneste i disse tilfælde kunne medføre

uheldige reaktioner i offentligheden. Man anbefalede derfor, at

samfundstjeneste blev anvendt »med en vis varsomhed« i sager om vold og

hærværk.

Endelig bemærkede arbejdsgruppen, at

samfundstjeneste ikke burde anvendes i sager om spirituskørsel. Herom

hed det: »Der vil under forsøgsordningen ikke være kapacitet til

at fuldbyrde vilkår om samfundstjeneste, hvis vilkåret tages i

brug i det store antal sager inden for dette område«. Arbejdsgruppen

fremhævede således et kapacitetsproblem, ikke en principiel

betragtning, men berørte ikke muligheden for at tage samfundstjeneste

i brug over for en begrænset del af dem, der dømmes til

frihedsstraf for spirituskørsel.

Der fremkom ikke i Straffelovrådets udtalelse, i

justitsministerens bemærkninger til forslaget om folketingsbeslutning

eller i selve folketingsbeslutningen bemærkninger, der ændrede

eller supplerede det, der her er refereret fra arbejdsgruppens udtalelse.

Spørgsmålet blev heller ikke berørt, da der senere blev

vedtaget en forlængelse af forsøgsordningen og en udvidelse af

ordningen til at omfatte hele landet.

1.3. Arbejdspligtens omfang

Fra forsøgsordningens ikrafttræden har

samfundstjenestens indhold bestået i, at der pålægges den

dømte en pligt til i sin fritid uden løn at udføre

samfundsnyttigt arbejde. Samfundstjenestens omfang fastsættes som et

antal arbejdstimer, der angiver den domfældtes samlede

arbejdsforpligtelse, og samtidig varigheden af den periode, inden for hvilken

arbejdspligten skal være afviklet.

Timetallet var forudsat at skulle følge de

almindelige strafudmålingsprincipper med vægt blandt andet

på kriminalitetens grovhed. Det var på den anden side ikke

tilsigtet, at der skulle iagttages et skematisk forhold mellem antallet af

arbejdstimer og størrelsen af den frihedsstraf, som var forskyldt og

eventuelt fastsat i den betingede dom.

For så vidt angår minimum og maksimum for

antallet af arbejdstimer bemærkede den arbejdsgruppe, som i september

1980 afgav indstilling om en forsøgsordning, blandt andet: »at

arbejdsforpligtelsens længde under forsøgsordningen ikke

bør fastsættes til under 40 timer. Med et lavere antal vil det

næppe være muligt at tilrettelægge arbejdets

udførelse på rimelig måde«.

2. Lovfæstelsen i 1992

2.1. Indledning

I december 1991 vedtog Folketinget enstemmigt gennem en

ændring af straffeloven (lov nr. 6 af 3. januar 1992) at lovfæste

regler om samfundstjeneste. Loven trådte i kraft den 1. april 1992.

Reglerne byggede på Straffelovrådets betænkning nr.

1211/1990 om samfundstjeneste.

Ved loven tilsigtede man ikke at gennemføre en

væsentlig anden praksis med hensyn til anvendelsen af samfundstjeneste

end den, der havde udviklet sig under forsøgsordningen.

Loven havde derimod til formål at markere

samfundstjenestens særlige stilling som en form for betinget dom, der i

kraft af arbejdsforpligtelsen adskiller sig fra andre betingede domme og

derfor burde have sit eget kapitel i straffeloven. Endvidere havde loven til

formål udtrykkeligt at regulere nogle forhold, som hidtil havde beroet

på forudsætninger og retningslinier i forsøgsordningens

forarbejder, samt at skabe hjemmel for afvigelser i forhold til de

almindelige regler om betingede domme på punkter, hvor erfaringerne fra

forsøgsordningen talte derfor. Der blev således fastsat regler

om fastsættelse af prøvetid og tilsynstid, om retsvirkninger af

vilkårsovertrædelser og om anvendelse af kombinationsdom.

I forbindelse med forslagets behandling tilkendegav

Folketingets Retsudvalg, at dom til samfundstjeneste - som i

forsøgsperioden - skulle anvendes i de tilfælde, hvor en

almindelig betinget dom ikke fandtes tilstrækkelig. Med det forbehold,

at der eksisterede et grænseområde mellem betinget og ubetinget

dom, hvor det i væsentlig grad beror på et skøn, om dommen

vil falde ud til en betinget eller ubetinget dom, understregede udvalgets

flertal således, at der ikke måtte ske skred i praksis,

således at dom til samfundstjeneste over årene udviklede sig til

at blive en skærpelse af andre betingede domme.

Reglerne om samfundstjeneste blev indført i

straffelovens kapitel 8, §§ 62-67.

2.2. Kriminalitetstyper

Det fremgår af Straffelovrådets

betænkning nr. 1211/1990 om samfundstjeneste, at rådet i det

store hele tilsluttede sig den praksis, der havde udviklet sig. Rådet

fandt ikke grundlag for at foreslå nye eller væsentligt

ændrede retningslinier for anvendelsen af samfundstjeneste i relation

til de forskellige kriminalitetstyper. Rådet anså det som

selvfølgeligt, at tyveri og andre berigelsesforbrydelser (bortset fra

røveri) også i fremtiden ville udgøre langt de vigtigste

områder for samfundstjeneste.

Et flertal af Folketingets Retsudvalg fastslog, at den

praksis, der havde dannet sig under forsøgsperioden, hvorefter

samfundstjenestens absolutte kerneområde var berigelseskriminalitet,

burde fortsættes. Brug af samfundstjeneste ved de grovere

kriminalitetstyper som f.eks. vold, røveri, narkotikasager og

sædelighedsforbrydelser (varsomhedsområdet) burde kun

undtagelsesvis finde sted og kun efter en nøje individuel

vurdering.

Forud for lovfæstelsen overvejede

Straffelovrådet blandt andet, om der under en fremtidig ordning burde

være mulighed for at idømme samfundstjeneste i visse sager om

spiritus- og promillekørsel. Imod en sådan ordning talte

ifølge Straffelovrådet, at området for ubetinget

frihedsstraf allerede var blevet væsentligt begrænset i sager om

spiritus- og promillekørsel (ved nedkriminaliseringen pr. 1. juli

1981), og at det var et spørgsmål, om ikke strafanvendelsens

almenpræventive formål kunne blive svækket ved en

yderligere begrænsning gennem dom til samfundstjeneste. Herudover

bemærkede rådet, at det måtte tages i betragtning, at

brugen af samfundstjeneste i udvalgte sager ville skabe en ulighed i

reaktionspraksis på et område, hvor det i almindelighed er anset

for en stor fordel, at der er en betydelig fasthed og ensartethed i

domstolenes praksis. Endelig anså rådet det for tvivlsomt, om en

ordning med samfundstjeneste kunne gennemføres på en praktisk

tilfredsstillende måde, når sanktionen skulle træde i

stedet for korte frihedsstraffe, som kun kunne give grundlag for at

fastsætte et forholdsvis lavt antal arbejdstimer.

På den baggrund konkluderede Straffelovrådet,

at der ikke gennem bemærkninger til et lovforslag skulle lægges

op til en praksisændring i retning af samfundstjeneste for spiritus- og

promillekørsel. Et mindretal af rådet fandt dog

tilstrækkeligt grundlag for, at der som led i behandlingen af et

lovforslag eller ved en senere lejlighed kunne træffes en

principbeslutning om, at anvendelsen af samfundstjeneste i stedet for

ubetinget frihedsstraf ved visse førstegangsovertrædelser ikke

skulle være udelukket.

De nye regler om samfundstjeneste i straffelovens kapitel

8 udelukkede ikke udtrykkeligt anvendelsen af samfundstjeneste ved bestemte

kriminalitetstyper.

2.3. Arbejdspligtens omfang

I betænkning nr. 1211/1990 anbefalede

Straffelovrådet, at en permanent ordning med samfundstjeneste fortsat

skulle følge den fremgangsmåde, at der i dommen blev fastsat et

antal timer som udtryk for den samlede arbejdspligt samt en længstetid

for afvikling af arbejdspligten.

Om det mindste antal samfundstjenestetimer bemærkede

Straffelovrådet, at der var grund til at tro, at forarbejderne til

forsøgsordningen nogenlunde havde truffet det rette, når der

regnedes med et mindste timeantal på 40. Straffelovrådet havde

ingen afgørende betænkeligheder ved at sætte et minimum

på 40 timer og fandt, at angivelsen at dette tal måske kunne have

den fordel, at tallet i forbindelse med maksimum på særlig

anskuelig måde ville vise det spillerum, inden for hvilket der skulle

træffes konkrete valg, og som måtte ventes at blive udfyldt

på alle hovedtrin i overensstemmelse med en bedømmelse af

kriminalitetens karakter.

Det mindretal i Straffelovrådet, som gav udtryk for

sympati over for anvendelse af samfundstjeneste i nærmere

afgrænsede sager om spirituskørsel, ville dog være

tilbøjelige til at fastsætte det generelle minimum for

arbejdspligten til 20 i stedet for til 40 timer.

Den nye bestemmelse i straffelovens § 63,

stk. 1, fastsatte udmålingen af samfundstjeneste til mindst 40 og

højst 240 timer.

3. Lovændringen i 1997

3.1. Indledning

I april 1997 vedtog Folketinget gennem en ændring af

straffeloven (lov nr. 274 af 15. april 1997) at styrke domstolenes mulighed

for at anvende samfundstjeneste. Lovændringen trådte i kraft den

1. maj 1997.

Ved lovændringen blev det i videre omfang muligt

sammen med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste at

idømme en kort ubetinget frihedsstraf eller bøde

(kombinationsdom). Det blev samtidig muligt at knytte flere former for

vilkår til en dom til samfundstjeneste, således at flere personer

kunne blive fundet egnede hertil.

3.2. Kriminalitetstyper

Det var ikke hensigten med lovændringen

afgørende at ændre den praksis, der havde dannet sig, hvorefter

samfundstjenestens absolutte kerneområde var berigelseskriminalitet

bortset fra røveri.

Det var således hensigten, at samfundstjeneste ved

kriminalitet som f.eks. vold, røveri, narkotikasager og

sædelighedsforbrydelser, stadig burde anvendes med varsomhed. Hvis det

efter en konkret, individuel vurdering blev fundet forsvarligt at

idømme en kombinationsdom, ville der dog fremover i videre omfang

kunne anvendes samfundstjeneste i disse sager (varsomhedsområdet).

Der blev ikke ved lovændringen foretaget en

udtrykkelig begrænsning af anvendelsen af samfundstjeneste til visse

kriminalitetstyper.

3.3. Arbejdspligtens omfang

Der blev ikke i forbindelse med lovændringen

foretaget en ændring af straffelovens § 63, stk. 1, som

fastsætter udmålingen af samfundstjeneste til mindst 40 og

højst 240 timer.

Spørgsmålet om arbejdspligtens omfang blev

ikke berørt i Justitsministeriets bemærkninger til eller i

Retsudvalgets betænkning over lovforslaget.

4. Anvendelsen af dom til samfundstjeneste

4.1. Udviklingen i antal samfundstjenestedomme

Siden forsøgsordningen med samfundstjeneste blev

indledt i 1982, har der været følgende udvikling i antallet af

domme til samfundstjeneste og i antallet af anmodninger om egnethedsvurdering

med henblik på samfundstjeneste:

Årstal

Domme til samfundstjeneste

Anmodninger om egnethedsvurdering

1982

9

27

1983

94

257

1984

103

273

1985

281

1.082

1986

291

1.160

1987

334

1.195

1988

377

1.247

1989

468

1.544

1990

462

1.484

1991

417

1.624

1992

571

2.243

1993

608

2.317

1994

479

2.060

1995

514

2.021

1996

606

2.292

1997

679

2.471

1998

767

2.846

Som det fremgår, steg antallet af domme til

samfundstjeneste i årene op til lovfæstelsen i 1992. Efter

lovfæstelsen er antallet først steget markant i 1992 og 1993,

siden faldet til noget over niveauet umiddelbart før

lovfæstelsen og endelig de seneste 4 år igen steget jævnt.

I første halvår af 1999 er der afsagt 469 domme med vilkår

om samfundstjeneste, hvilket tyder på, at stigningen

fortsætter.

Også med hensyn til anmodninger om

egnethedsvurdering med henblik på samfundstjeneste steg antallet i de

to første år efter lovfæstelsen i 1992. I 1994 og 1995

faldt antallet af anmodninger imidlertid ret betydeligt for igen at stige i

årene 1996-1998.

4.2. Samfundstjenestedomme efter kriminalitetstype

Udviklingen i den procentvise fordeling af domme til

samfundstjeneste efter kriminalitetstyper ser således ud:

Kriminalitet

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

98

Tyveri

39

37

28

33

42

34

28

30

31

31

27

Røveri

7

10

8

6

4

7

6

4

7

6

6

Berigelseskr. i øvrigt

33

35

42

39

42

42

49

47

44

42

41

Hærværk

2

1

1

2

0

0

0

2

1

1

1

Narkotika

6

4

6

5

4

6

8

6

4

4

7

Vold

7

8

10

8

4

5

5

4

5

8

10

Andet

6

5

5

7

4

5

3

6

7

7

8

I alt

100

100

100

100

100

99

99

99

99

99

100

5. De nugældende regler om dom til samfundstjeneste

5.1. Personundersøgelse forud for samfundstjenestedom

Af retsplejelovens § 808, stk. 1, fremgår,

at der i straffesager skal tilvejebringes sådanne oplysninger om

sigtedes personlige forhold, som må antages at være af betydning

for sagens afgørelse vedrørende straffastsættelse eller

anvendelse af anden retsfølge end straf. Af § 808, stk. 2,

fremgår, at en nærmere undersøgelse vedrørende

sigtedes personlige forhold, herunder navnlig hans tidligere og

nuværende forhold i hjem, skole og arbejde samt hans legemlige og

åndelige tilstand, i almindelig skal foretages, når der kan blive

spørgsmål om anvendelse af blandt andet betinget dom herunder

med vilkår om samfundstjeneste.

I Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/1992 er fastsat

retningslinier til anklagemyndigheden for indhentelse af

personundersøgelser blandt andet i sager, hvor der opstår

spørgsmål om idømmelse af samfundstjeneste. Det

fremhæves i disse retningslinier, at det er anklagemyndigheden, der

skal sørge for, at der indhentes en personundersøgelse i alle

tilfælde, hvor der efter retspraksis er mulighed for, at

afgørelsen kan falde ud til samfundstjeneste.

5.2. Idømmelse af samfundstjeneste

Reglerne om samfundstjeneste findes i straffelovens

kapitel 8, §§ 62-67.

Hvis betinget dom ikke findes tilstrækkelig, kan

retten i medfør af § 62 afsige betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste, hvis tiltalte findes egnet hertil. Afgørelsen om

udsættelse af frihedsstraffen betinges af, at den dømte ikke i

en prøvetid begår strafbart forhold, og at den dømte

overholder de fastsatte vilkår.

Som vilkår for udsættelsen af frihedsstraf

bestemmes i medfør af § 63, at den dømte skal

udføre ulønnet samfundstjeneste i mindst 40 og højst 240

timer. Den fastsatte arbejdspligt skal opfyldes inden for en

længstetid, der udmåles i forhold til antallet af arbejdstimer. I

dommen fastsættes en prøvetid på højst 2 år.

Prøvetiden ophører dog, når længstetiden for

arbejdspligtens opfyldelse er udløbet, medmindre andet er bestemt i

dommen. Den dømte undergives tilsyn i prøvetiden, og retten kan

- hvis det findes formålstjenligt - fastsætte de samme

vilkår, som i øvrigt kan fastsættes ved betingede

domme.

I forbindelse med betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste kan der idømmes ubetinget frihedsstraf på op

til 3 måneder eller bøde.

5.3. Brud på vilkår for samfundstjenestedom

Hvis den dømte overtræder vilkåret om

samfundstjeneste eller andet vilkår, kan retten i medfør af

§ 66, stk. 1, enten træffe afgørelse om ubetinget

frihedsstraf for den begåede lovovertrædelse eller bestemme, at

betinget dom skal opretholdes, eventuelt i forbindelse med en

forlængelse af længstetiden for samfundstjeneste og af

prøvetiden.

Det følger af § 66, stk. 2, at der ved

fastsættelse af ubetinget straf kan anvendes kombinationsdom,

således at højst 6 måneder af den forskyldte straf

fuldbyrdes, mens dommen i øvrigt gøres betinget. I disse

tilfælde bortfalder vilkåret om samfundstjeneste. I forbindelse

med fortsat samfundstjeneste kan der idømmes en ubetinget frihedsstraf

på indtil 3 måneder.

Ved fastsættelsen af straf - som følge af

vilkårsbrud - skal der i medfør af § 66, stk. 3, tages

hensyn til omfanget af den samfundstjeneste, som den dømte har

udført. En straf, som allerede er fastsat i forbindelse med den

betingede dom, kan nedsættes.

5.4. Ny kriminalitet i prøvetiden for samfundstjenestedom

Begår den dømte nyt strafbart forhold i

prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb

rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forholdet, fastsætter retten

en ubetinget straf eller anden retsfølge for dette forhold og den

tidligere pådømte lovovertrædelse, jf. § 67,

stk. 1, jf. § 61, stk. 2. Når omstændighederne

taler derfor, kan retten i stedet idømme ubetinget straf alene for det

nye forhold, eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene

for den betingede dom, eller afsige ny betinget dom vedrørende begge

lovovertrædelser.

Ved fastsættelse af ubetinget straf kan anvendes

kombinationsdom, således at højst 6 måneder af den

forskyldte straf fuldbyrdes, mens dommen i øvrigt gøres

betinget. Det følger af § 67, stk. 2, at vilkåret om

samfundstjeneste bortfalder i disse tilfælde, men at der i forbindelse

med fortsat samfundstjeneste kan idømmes en ubetinget frihedsstraf

på indtil 3 måneder.

Ved fastsættelsen af straf skal der i medfør

af § 67, stk. 3, jf. § 66, stk. 3, tages hensyn til

omfanget af den samfundstjeneste, som den dømte har udført. En

straf, som allerede er fastsat i forbindelse med den betingede dom, kan

nedsættes.

6. Fastsættelsen af antallet af samfundstjenestetimer

Af straffelovens § 63, stk. 1, fremgår som

nævnt, at samfundstjeneste fastsættes til mindst 40 og

højst 240 timer. Der er ikke fastsat regler om omregning fra

frihedsstraffens længde til antal samfundstjenestetimer.

Som nævnt i pkt. 1.3. var det allerede fra

forsøgsordningens start forudsat, at fastsættelsen af antal

samfundstjenestetimer skulle følge de almindelige

strafudmålingsprincipper med vægt blandt andet på

kriminalitetens grovhed, uden at der dog skulle iagttages et skematisk

forhold mellem antallet af arbejdstimer og størrelsen af den

frihedsstraf, som var forskyldt og eventuelt fastsat i den betingede dom.

Af bilag 2 fremgår, at det af en undersøgelse

baseret på ca. 500 samfundstjenestedomme fra 1996 kan udledes, at der

er en sammenhæng mellem antallet af samfundstjenestetimer og antal dage

i den udmålte frihedsstraf. Undersøgelsen udleder 2 matematiske

omregningsmodeller for forholdet mellem det idømte antal timers

samfundstjeneste og straffens længde. Disse omregningsmodeller er

primært baseret på domme i samfundstjenestens kerneområde,

dvs. frihedsstraffe på mellem 3 måneder og 1 år. Modellerne

kan derimod ikke anvendes til at beskrive niveauet på området for

de helt kortvarige straffe. Undersøgelsen omfatter da også kun

meget få afgørelser, hvor der er udmålt en kort

frihedsstraf.

Lignende dokumenter