Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (13. oktober 1999) - L 41

1999/1 SF L 41Skriftlig fremsættelseFolketinget13. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (13. oktober 1999)

Justitsministeren (Frank Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af straffeloven.

(Udvidet brug af samfundstjeneste og betingede domme med vilkår om

alkoholistbehandling for spirituskørsel).

(Lovforslag nr. L 41).

Lovforslagets formål er navnlig at indføre

mulighed for at idømme samfundstjeneste i stedet for kortere

ubetingede frihedsstraffe (10-60 dage) for spiritus- eller

promillekørsel. I den forbindelse foreslås mindstetimetallet for

samfundstjeneste nedsat fra 40 til 30 timer. Foruden samfundstjeneste

forudsættes idømt en tillægsbøde svarende til

bøderne for mindre grove tilfælde af spiritus- eller

promillekørsel. Regler og praksis med hensyn til frakendelse af

førerretten opretholdes uændret.

Herudover foreslås det, at spritbilister med et

dokumenteret behandlingskrævende alkoholmisbrug, som efter

gældende praksis ville blive idømt en ubetinget frihedsstraf for

spirituskørsel på op til 60 dage, i stedet skal kunne

idømmes en betinget dom med vilkår om en struktureret,

kontrolleret alkoholistbehandling af mindst 1 års varighed og betaling

af en tillægsbøde svarende til halvdelen af den sædvanlige

bøde for spirituskørsel. Forslaget afløser den

gældende administrative benådningsordning for alkoholister. Det

findes således af principielle grundigt rigtigst, at afgørelse

om denne sanktion ikke træffes administrativt ved benådning, men

af domstolene i form af betingede domme.

Endvidere lægges der op til en generelt øget

Læs alt

anvendelse af samfundstjeneste på det eksisterende

anvendelsesområde, det vil navnlig sige ved berigelseskriminalitet.

Ordningen med betingede domme med vilkår om enten

samfundstjeneste eller alkoholistbehandling forudsættes ikke anvendt i

de særlig grove tilfælde af spirituskørsel. Er der

således i tilknytning til spirituskørslen forvoldt alvorlig

personskade, således at straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab eller

§ 249 om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse også er overtrådt,

bør betinget dom som udgangspunkt ikke anvendes. Betinget dom

bør ligeledes som udgangspunkt ikke anvendes, hvis

spirituskørslen er sket i et brugsstjålet køretøj,

eller hvor spirituskørslen er sket i prøvetiden for en

tidligere betinget dom for spirituskørsel.

Lovforslagets bemærkninger indeholder vejledende

anvisninger med hensyn til strafpositionerne ved dom til samfundstjeneste.

Ved de mindst alvorlige tilfælde af spirituskørsel eller

kørsel i frakendelsestiden, hvor der i dag udmåles f.eks. 10-14

dages hæfte, findes det passende med et timeantal svarende til det nye

mindstetimetal på 30 timer. Ved tilfælde af

spirituskørsel, eventuelt i kombination med kørsel i

frakendelsestiden, som i dag afgøres med hæfte eller

fængsel i f.eks. 40-50 dage, angives den naturlige strafposition som

samfundstjeneste i 60 timer. I området mellem disse strafpositioner

peges der på en udmåling på 40 timers samfundstjeneste.

Som eksempel på nyordningens anvendelse kan

nævnes en bilist, som ikke har et behandlingskrævende

alkoholmisbrug, og hvor der er tale om et førstegangstilfælde af

spirituskørsel, en promille på 2,20, og der ikke er

skærpende omstændigheder ved kørslen. Den

pågældendes årsindkomst er 250.000 kr. Efter gældende

retspraksis bliver bilisten idømt 14 dages hæfte. Efter

nyordningen kan sagen afgøres med en betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste i 30 timer og en tillægsbøde på 10.000

kr. (svarende til 1.000 kr. pr. 25.000 kr. i årlig

bruttoindtægt). Frakendelsestiden er som hidtil 2 år og 6

måneder.

Har bilisten et dokumenteret behandlingskrævende

alkoholmisbrug, kan den pågældende efter den gældende

ordning administrativt benådes for straffen på 14 dages

hæfte bl.a. mod betaling af en bøde på 5.000 kr., hvis han

eller hun undergiver sig alkoholistbehandling. Efter nyordningen kan retten

idømme bilisten en betinget dom med vilkår om

alkoholistbehandling og 5.000 kr. i tillægsbøde.

Anvendelse af samfundstjeneste for spirituskørsel

gør det nærliggende at overveje anvendelse af samfundstjeneste

ved andre færdselslovsovertrædelser, der i dag vil medføre

en kortere ubetinget frihedsstraf. Det foreslås, at kørsel i

frakendelsestiden - men uden for prøvetiden - uden samtidig

spirituskørsel, der efter gældende praksis i

gentagelsestilfælde fører til en kortere ubetinget frihedsstraf,

skal kunne afgøres med samfundstjeneste. Efter tilsvarende principper

som ved samfundstjeneste for spirituskørsel forudsættes

udmålt en tillægsbøde, ligesom der også her

bør udvises tilbageholdenhed over for anvendelse af samfundstjeneste

ved kørsel i frakendelsestiden, der har ført til alvorlig

personskade, eller som er begået i et brugsstjålet

køretøj.

Det tredje hovedelement i lovforslaget angår en

øget anvendelse af samfundstjeneste på det eksisterende

anvendelsesområde, det vil navnlig sige i sager om

berigelseskriminalitet bortset fra røverier. Det er efter regeringens

opfattelse ønskeligt, at samfundstjeneste generelt anvendes i

højere grad. Den foreslåede nedsættelse af

mindstetimetallet for samfundstjeneste fra 40 til 30 timer muliggør,

at domstolene også ved andre kriminalitetstyper end

spirituskørsel i stigende omfang kan anvende samfundstjeneste i stedet

for kortere ubetingede frihedsstraffe. Det forudsættes, at

samfundstjeneste fortsat ikke anvendes, hvor en betinget dom uden

samfundstjenestevilkår i dag skønnes tilstrækkelig.

Anklagemyndigheden vil blive instrueret om at

iværksætte personundersøgelse med henblik på

samfundstjeneste i samtlige de sager, hvor berigelseskriminalitet

skønnes at kunne medføre ubetinget frihedsstraf for en person,

som ikke tidligere er idømt ubetinget frihedsstraf. Anklagemyndigheden

vil desuden blive instrueret om generelt at være særlig

opmærksom på muligheden for at anvende samfundstjeneste.

Efter gældende retspraksis er det absolutte

kerneområde for samfundstjeneste berigelseskriminalitet bortset fra

røveri. Bortset fra adgangen til at anvende samfundstjeneste på

færdselsområdet bør denne praksis fastholdes.

Samfundstjeneste bør stadig anvendes med varsomhed ved f.eks. vold,

røveri, narkotikasager og sædelighedsforbrydelser.

Samfundstjeneste i disse sager (»varsomhedsområdet« eller

»undtagelsesområdet«) bør fortsat kun anvendes, hvis det efter

en konkret, individuel vurdering findes forsvarligt.

Justitsministeriet er opmærksom på, at det

kan give anledning til overvejelser af mere principiel karakter, at der i

lovforslagets bemærkninger gives nærmere anvisninger om

anvendelsesområdet for nyordningen med samfundstjeneste eller

alkoholistbehandling for spirituskørsel. En sådan angivelse er

imidlertid tidligere anvendt - bl.a. ved lovforslag om samfundstjeneste.

Samtidig er det vanskeligt at pege på andre måder, hvorpå

lovgiver kan fastlægge nyordningens indhold med den ønskelige

klarhed. Tilsvarende spørgsmål rejser sig med hensyn til

forslagets anvisninger vedrørende omregningen mellem ubetinget

frihedsstraf og samfundstjeneste. Her taler det betydelige sagsantal på

området og det forhold, at straffen i dag i vid udstrækning

udmåles takstmæssigt, imidlertid yderligere for en relativt

præcis angivelse i lovforslagets bemærkninger af det af lovgiver

tilsigtede strafniveau.

Disse spørgsmål har været forelagt

Straffelovrådet, og forslaget følger rådets udtalelse.

Fra høringen over lovudkastet kan nævnes, at

Dommerforeningen har givet udtryk for, at foreningen er enig i, at det kunne

give anledning til principielle betænkeligheder, at lovforslagets

bemærkninger indeholder præcise anvisninger, som ikke

fremgår af lovteksten, om området for den nye sanktionspraksis og

dennes nærmere indhold. Da forslaget imidlertid angår et stort

antal sager af ofte ensartet indhold, og da det er af væsentlig

betydning, at praksis fra starten ligger nogenlunde fast, har

Dommerforeningen ikke bemærkninger til, at man i dette tilfælde

har anvendt fremgangsmåden.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de

ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Det

Høje Tings velvillige behandling.

Lignende dokumenter