Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 15. december 2004 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov
om ændring af færdselsloven
(Sanktionsfastsættelse
i sager om spirituskørsel m.v.)
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2.
august 2001, som ændret ved lov nr. 217 af 22. april 2002, § 3 i lov nr.
380 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 1049 af 17. december 2002, lov nr.
432
af 10. juni 2003, lov nr. 267 af 21. april 2004 og § 16 i lov nr. 473 af
9. juni 2004 foretages følgende ændringer:
1.
§ 53
affattes således:
»§ 53.
For
spirituskørsel straffes den, som fører eller forsøger at føre et motordrevet
køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at
alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,50
promille.
Stk. 2.
For
spirituskørsel straffes endvidere den, som fører eller forsøger at føre et
motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at
den
pågældende ikke kan føre køretøjet på betryggende måde.«
Læs alt
2.
§ 55, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
3.
I
§ 60, stk. 2, 2. pkt.,
og i
§
119 a
, stk. 1,
ændres »spiritus- eller
promillekørsel« til: »spirituskørsel«.
4.
§ 60, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Er
førerretten blevet frakendt betinget, skal føreren inden for en frist, der
fastsættes af politiet, aflægge en kontrollerende køreprøve. Er førerretten
frakendt betinget som følge af spirituskørsel, skal føreren forinden have
gennemført et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus). Førerretten inddrages,
hvis den kontrollerende køreprøve ikke bestås, eller vedkommende undlader at
medvirke til den. Kontrollerende køreprøve skal dog ikke aflægges, hvis
domfældte har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til
frakendelsen. Beståelse af en køreprøve fritager ikke for gennemførelse af
A/T-kursus.«
5.
I
§
60 a
, stk. 1,
ændres »§ 126, stk. 4,«
til: »§ 127« og »126, stk. 1, nr. 1-3 eller 6,« til: »§ 125,
stk. 1, nr. 1-3 eller 6, eller stk. 3,«.
6.
I
60 a
, stk. 2,
ændres »§ 126, stk. 4,«
til: »§ 127« og »§ 125, stk. 2, 2. pkt., eller § 126,
stk. 1,
nr. 5,« til: »§ 125, stk. 1, nr. 5, eller § 125,
stk. 2,«.
7.
I
§
60 a
, stk. 3, nr. 1,
ændres »§ 126,
stk. 2, nr. 1,« til: »§ 126, stk. 1, nr. 3,«.
8.
I
§
60 a
, stk. 3, nr. 2,
ændres »§ 126,
stk. 1,« til: »§ 125, stk. 1-3,«.
9.
I
§
60 a
, stk. 3, nr. 2,
indsættes efter »stk. 1,
nr. 1-3,«: »eller stk. 3«.
10.
I
§
60 a
, stk. 3, nr. 3,
ændres »§ 126,
stk. 1, nr. 1-3« til: »§ 125, stk. 1, nr. 1-3, eller
stk. 3,« og »§ 126, stk. 2, nr. 3 eller 5« til: »§ 126,
stk. 1, nr. 4«.
11.
§ 117
affattes således:
»§ 117.
Spirituskørsel med motorkøretøj, registreringspligtig knallert, traktor eller
motorredskab straffes med bøde, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Straffen
efter stk. 1 kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis
1)
alkoholkoncentrationen
i blodet under eller efter kørslen har oversteget 2,00 promille,
2)
føreren findes
skyldig i flere tilfælde af spirituskørsel,
3)
føreren tidligere er
frakendt førerretten betinget som følge af spirituskørsel, og det nye forhold
er begået inden 3 år efter, at den tidligere afgørelse blev endelig,
4)
føreren tidligere er
pålagt kørselsforbud efter § 127 som følge af spirituskørsel, og det nye
forhold er begået inden 3 år efter, at afgørelsen om kørselsforbuddet blev
endelig,
5)
føreren tidligere er
frakendt førerretten ubetinget som følge af spirituskørsel, og det nye
forhold
er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden,
6)
spirituskørslen er
foregået ved uberettiget brug af et motorkøretøj, en registreringspligtig
knallert,
en traktor eller et motorredskab, jf. straffelovens § 293, stk. 1,
og
§
293 a,
eller
7)
føreren findes
skyldig i forhold, der er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, eller
§ 126, stk. 1, nr. 2.«
12.
Efter
§ 117 indsættes:
»§ 117 a.
Den, som
fører motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, til trods for at
retten
til at være eller blive fører af et sådant køretøj er frakendt den pågældende
ubetinget, straffes med bøde, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Straffen
efter stk. 1 kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis
føreren
1)
findes skyldig i
flere tilfælde af kørsel i frakendelsestiden, eller
2)
tidligere er straffet
for kørsel i frakendelsestiden.
§ 117 b.
Bøder idømt efter § 117, stk. 1, udmåles under hensyntagen til den
pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet og alkoholpromillen i
blodet
under eller efter kørslen.
Stk. 2.
Bøder idømt
efter §
117 a,
stk. 1, udmåles under hensyntagen til den pågældendes indtægtsforhold på
gerningstidspunktet. Det samme gælder bøder, der i medfør af straffelovens
§ 58 idømmes i forbindelse med betinget fængselsstraf fastsat efter
§ 117, stk. 2, eller §
117
a, stk. 2.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan fraviges, når særlige grunde taler
derfor.
§ 117 c.
Spirituskørsel med ikke registreringspligtig knallert straffes med bøde. Er
den
pågældende tidligere dømt for spirituskørsel, kan straffen dog stige til
fængsel indtil 1 år.
§ 117 d.
Overtrædelse af § 9, stk. 1, § 54, stk. 1, § 56,
stk. 1, § 62, stk. 1, og §
63
a, straffes med bøde eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 1 år. Ved udmåling af bøde for overtrædelse
af § 56, stk. 1, og §
63 a
tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk
fordel.«
13.
I
§ 118, stk. 6,
ændres »§ 126,
stk. 2, nr. 1,« til: »§ 126, stk. 1, nr. 3,«.
14.
I
§ 119, stk. 2, nr. 3,
ændres »126,
stk. 4,« til: »§ 127,«.
15.
I
§ 119, stk. 3, nr. 2,
ændres »117,
stk. 6,« til:
»117 a,«.
16.
I
§ 119, stk. 3, nr. 3,
ændres »§ 117,
stk. 2, nr. 3,« til: »§ 117, stk. 2, nr. 7,«
17.
I
§
119 a
, stk. 1,
ændres »eller om overtrædelse af
reglerne om største tilladte totalvægt i § 126, stk. 1, nr. 4,«
til: »om
overtrædelse af reglerne om største tilladte totalvægt i § 126,
stk. 1, nr. 4, eller om overtrædelse af bestemmelserne i § 125,
stk. 2 eller 3,«.
18.
§§ 125-128
affattes således:
»Betinget frakendelse
§ 125.
Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, skal betinget
frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis
1)
føreren under
tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade
på
person eller ting eller fremkaldt fare herfor,
2)
føreren har
overskredet de tilladte hastigheder efter §§ 42 og
43 a
eller en anden hastighedsgrænse
fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 60 pct. eller
har kørt med en hastighed på
160 km
i timen eller derover,
3)
føreren under kørsel
i et af de i § 43 nævnte køretøjer, under kørsel med blokvogn eller
mobilkran,
jf. § 86, stk. 1, samt ved slæbning af køretøjer, jf. § 70,
stk. 4, har overskredet de for sådanne køretøjer tilladte hastigheder,
jf.
§§ 42 og 43, eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler
eller anden afmærkning med mere end 60 pct. for hastighedsgrænser på højst
30 km
i timen eller med mere end 40
pct. for hastighedsgrænser på over
30 km
i timen,
4)
føreren under kørsel
med et køretøj med en tilladt totalvægt på over
3.500 kg
har overtrådt de i medfør
af § 85 fastsatte forskrifter om største tilladte totalvægt med mere end
30 pct.,
5)
føreren har gjort sig
skyldig i spirituskørsel, der ikke er omfattet § 126, stk. 1, nr.
1,
6)
frakendelse findes
begrundet ved beskaffenheden af den begåede forseelse, og hvad der i øvrigt
foreligger oplyst om tiltaltes forhold som fører af motordrevet køretøj.
Stk. 2.
Føreren
skal endvidere betinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis
føreren inden for en periode af 3 år har gjort sig skyldig i 3 forhold, der
ikke i sig selv medfører frakendelse af førerretten efter stk. 1, men
som
er omfattet af:
1)
§ 5,
stk. 2, § 15, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, § 16,
stk. 2, § 18, stk. 1 og 2, § 21,stk. 1-3, § 22,
stk. 1, § 24, stk. 1, § 25, § 37, stk. 4,
§ 80, stk. 4, og § 81, stk. 3,
2)
§ 4, stk. 1
og 2, hvis overtrædelsen udgør fremkørsel mod rødt lyssignal, kørsel mod
kørselsretningen, overskridelse af spærrelinier eller overskridelse af ubrudt
kantlinie i forbindelse med ulovlig kørsel i nødspor,
3)
§ 23 eller
forbud mod overhaling fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning,
4)
§ 26,
stk. 2-4 og 6, eller vigepligt fastsat ved færdselstavler eller anden
afmærkning,
5)
§§ 42-
43 a
eller anden hastighedsoverskridelse
fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning, hvis
hastighedsoverskridelsen er på mere end 30 pct., eller
Stk. 3.
Under samme
betingelser som nævnt i stk. 2 skal føreren betinget frakendes retten
til
at føre et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, hvis føreren har
gjort sig skyldig i to forhold omfattet af stk. 2, og forholdene er
begået
inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerret.
Stk. 4.
Betinget
frakendelse sker på vilkår, at den pågældende i en prøvetid på 3 år fra
endelig
dom ikke fører motordrevet køretøj under sådanne omstændigheder, at
førerretten
skal frakendes. Ved betinget frakendelse udsættes fastsættelsen af
frakendelsestiden.
Stk. 5.
Begår den
dømte i prøvetiden et nyt forhold, der medfører frakendelse af førerretten,
fastsætter
retten en fælles frakendelse for dette forhold og den tidligere pådømte
lovovertrædelse.
Ubetinget frakendelse
§ 126.
Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, skal
ubetinget
frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis føreren:
1)
har gjort sig skyldig
i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter
kørslen
over 1,20 promille,
2)
ulovligt har ført
køretøjet uden hastighedsbegrænser, eller føreren har foretaget et
uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets hastighedsbegrænser eller
dens
forbindelser, eller føreren vidste eller burde have vidst, at der er
foretaget
et sådant indgreb, eller hvis føreren har betjent køretøjet på en sådan måde,
at hastighedsbegrænseren gøres uvirksom,
3)
forsætlig har voldt
skade på andres person eller ting, forsætlig har fremkaldt nærliggende fare
herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs måde,
4)
har gjort sig skyldig
i flere forhold, der hver for sig er omfattet af § 125, stk. 1, nr.
1-5, eller stk. 2 eller 3,
5)
tidligere er frakendt
førerretten betinget, og det nye forhold er begået i prøvetiden,
6)
tidligere er pålagt
kørselsforbud og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at
kørselsforbuddet
blev pålagt, eller
7)
tidligere er frakendt
førerretten ubetinget, og det nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet
af
frakendelsestiden.
Stk. 2.
Under
særlig formildende omstændigheder kan der ske betinget frakendelse i
tilfælde,
hvor frakendelse efter stk. 1 ellers skulle ske ubetinget.
Kørselsforbud
§ 127.
Hvis en forseelse omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-3, 5 eller 6,
§ 125, stk. 3, eller § 126, stk. 2, jf. § 126,
stk. 1, nr. 1, bliver begået inden for de første tre år efter
førstegangserhvervelse af førerret, træder et kørselsforbud i stedet for en
betinget frakendelse. Ved et kørselsforbud inddrages førerens ret til at føre
motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, indtil særlig
køreundervisning
eller A/T-kursus, jf. §
60 a,
stk. 1 og 2, er gennemført og kontrollerende køreprøve er bestået.
Frakendelsestiden
§ 128.
Ubetinget frakendelse sker for et tidsrum af mellem 6 måneder og 10 år, jf.
dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Ubetinget
frakendelse som følge af spirituskørsel sker for et tidsrum af mindst 3 år.
Stk. 3.
Førerretten
kan frakendes for bestandig, hvis føreren under kørslen har begået grove
kørselsfejl,
kørslen har resulteret i alvorlig personskade, og der foreligger sådanne
oplysninger om førerens tidligere færdselslovsovertrædelser, at en
frakendelse
af førerretten for bestandig skønnes påkrævet af hensyn til
færdselssikkerheden
og retshåndhævelsen.
19.
§ 131, stk. 1,
affattes således:
»§ 131.
Anke af en
dom, hvorved der er sket ubetinget frakendelse, efter at førerretten har
været
inddraget i medfør af § 130, har ikke opsættende virkning for dommens
bestemmelse om frakendelse, medmindre andet bestemmes af byretten ved
kendelse.
Det samme gælder anke af en dom, hvorved en person over 18 år, der ikke har
førerret, ubetinget er frakendt retten til at erhverve denne ret. I andre
tilfælde kan byretten på begæring af anklagemyndigheden ved kendelse
bestemme,
at anke ikke skal have opsættende virkning.«
20.
§ 132, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
21.
I
§ 132, stk. 3,
der herefter bliver
stk. 2, udgår »og 2«.
22.
§
133 a
affattes således:
»§ 133 a.
Ved
grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven kan der ske konfiskation
af
det ved overtrædelsen anvendte motordrevne køretøj, hvortil der kræves
kørekort, hvis det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere
overtrædelser af færdselsloven. Under tilsvarende betingelser kan der ske
konfiskation af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, der ejes
af den person, der har foretaget overtrædelsen, selv om køretøjet ikke er
anvendt ved overtrædelsen.
Stk. 2.
Konfiskation skal ske, hvis ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i
spirituskørsel med en promille over 1,20, der medfører ubetinget frakendelse
af
førerretten, og den pågældende 2 gange tidligere inden for de seneste 3 år,
før
det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en
promille over 1,20, der har medført ubetinget frakendelse af førerretten.
Konfiskation skal ske, selv om køretøjet ikke er anvendt ved den aktuelle
overtrædelse.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 kan fraviges, når særlige grunde undtagelsesvis
taler herfor.
Stk. 4.
I øvrigt
gælder straffelovens regler om konfiskation.«
§ 2
I lov nr. 267 af 21. april 2004 om ændring af
færdselsloven (Klippekortsystem, skærpede sanktioner ved
hastighedsovertrædelser
m.v.), foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, nr. 1-8, 11-13,
og 16-19, ophæves.
2.
§ 2, stk. 2,
ophæves.
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 125,
stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
;............................................................................
.......................
6
1.1.
Lovforslaget
formål
;............................................................................
.....
6
1.2.
Lovforslagets
hovedelementer
..................................................................
6
2.
Lovforslagets baggrund
;............................................................................
..
7
3.
Færdselslovens terminologi i sager om
promille- og spirituskørsel
.........
8
3.1.
Gældende ret
;............................................................................
..............
8
3.2.
Udvalgets
overvejelser
;........................................................................
....
9
3.3.
Lovforslagets
udformning
........................................................................
9
4.
Straffen for promille- og spirituskørsel
......................................................
10
4.1.
Gældende ret
;............................................................................
..............
10
4.2.
Udvalgets
overvejelser
;........................................................................
....
13
4.3.
Lovforslagets
udformning
........................................................................
16
5.
Kørsel i frakendelsestiden
;.........................................................................
17
5.1.
Gældende ret
;............................................................................
..............
17
5.2.
Udvalgets
overvejelser
;........................................................................
....
18
5.3.
Lovforslagets
udformning
........................................................................
19
6.
Frakendelse af førerretten
;..........................................................................
19
6.1.
Gældende ret
;............................................................................
..............
19
6.2.
Udvalgets
overvejelser
;........................................................................
....
21
6.3.
Lovforslagets
udformning
........................................................................
23
7.
Generhvervelse af førerretten
....................................................................
23
7.1.
Gældende ret
;............................................................................
..............
23
7.2.
Udvalgets
overvejelser
;........................................................................
....
24
7.3.
Lovforslagets
udformning
........................................................................
24
8.
Gentagelsesvirkningens tidsmæssige
udstrækning
..................................
25
8.1.
Gældende ret
;............................................................................
..............
25
8.1.1.
Varigheden af
gentagelsesvirkningen af en afgørelse om spiritus- og promillekørsel i
relation til straffen
..................................................
25
8.1.2.
Varigheden af
gentagelsesvirkningen af en afgørelse om spiritus- og promillekørsel i
relation til frakendelsessanktionen
............................
26
8.1.3.
Gentagelsesvirkningen
af domme vedrørende promille- og spirituskørsel i forbindelse med andre
færdselslovsovertrædelser
.................
27
8.2.
Udvalgets
overvejelser
;........................................................................
....
27
8.3.
Lovforslagets udformning
........................................................................
28
9.
Konfiskation, rådighedsfratagelse m.v.
......................................................
28
9.1.
Konfiskation
;............................................................................
...............
28
9.1.1.
Gældende ret
;............................................................................
.....
28
9.1.2.
Udvalgets
overvejelser og forslag
...................................................
30
9.1.3.
Lovforslagets
udformning
...............................................................
30
9.2.
Andre typer af
sanktioner
........................................................................
32
9.2.1.
Udvalgets
overvejelser om andre typer af sanktioner og indsatsområder
;............................................................................
.................
32
9.2.2.
Lovforslagets
udformning
...............................................................
33
10.
Andre ændringer af færdselsloven m.v.
.....................................................
33
10.1.
Gældende
ret
;............................................................................
..............
33
10.1.1.
A/T-kurser
;............................................................................
........
33
10.1.2.
Opsættende
virkning af anke af dom, der frakender retten til at erhverve førerret
;............................................................................
..
34
10.2.
Udvalgets
overvejelser
;........................................................................
....
34
10.3.
Lovforslagets
udformning
........................................................................
34
11.
Forslagets økonomiske og administrative
konsekvenser
.........................
34
12.
Hørte myndigheder m.v.
;.............................................................................
35
1. Indledning
1.1. Lovforslaget formål
1.1.1.
Inden
for færdselslovens område har der udviklet sig et meget kompliceret
sanktionssystem vedrørende spiritus- og promillekørsel og kørsel i
frakendelsestiden. Sanktionssystemet er vanskeligt at overskue og forstå for
borgerne og ressourcekrævende for domstole, politi, anklagemyndighed og
forsvarere. Et hovedformål med lovforslaget er på den baggrund at forenkle de
gældende regler og praksis.
Regeringen ønsker samtidig, at der sættes betydeligt
hårdere ind over for de bilister, der kører i spirituspåvirket tilstand, og
som
fortsætter med at køre, selv om de har fået frakendt førerretten. Et andet
hovedformål med lovforslaget er på den baggrund at skærpe straffen for
spiritus- og promillekørsel og kørsel i frakendelsestiden.
De skærpelser, der foreslås, indebærer en øget brug af
frihedsstraf. Lovforslaget skal imidlertid ses i sammenhæng med det samtidig
fremsatte forslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Fuldbyrdelse
af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt begrænset
fællesskab for »negativt stærke« indsatte m.v.), hvori det foreslås, at
spritbilister og personer, der kører i frakendelsestiden, under visse
betingelser
kan afsone straffen på bopælen (elektronisk fodlænke).
Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1448/2004 om
sanktioner for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden afgivet af
Udvalget
om sanktionsfastsættelse i sager om spiritus- og promillekørsel, og
lovforslagets almindelige bemærkninger er udformet sådan, at de i det
væsentlige følger betænkningens opbygning.
Af lovtekniske årsager foreslås de dele af lov nr. 267 af
21. april 2004 om ændring af færdselsloven (Klippekortsystem, skærpede
sanktioner ved hastighedsovertrædelser m.v.), der vedrører indførelsen af et
klippekortsystem
, indsat i de foreslåede
nye bestemmelser i §§ 125-126.
1.1.2.
Justitsministeriet
har ikke medtaget den del af udvalgets forslag, som vedrører absolut
kumulation
af frihedsstraf og frakendelsestid.
Justitsministeriet har anmodet Straffelovrådet om en
udtalelse om dette forslag, som i givet fald vil være en væsentlig
strafferetlig nydannelse.
1.2. Lovforslagets hovedelementer
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
Det foreslås for det første, at færdselslovens gældende
terminologi ændres, således at man ikke længere opretholder betegnelsen
»promillekørsel« for kørsel med en alkoholpromille under 1,21. I stedet vil
enhver overtrædelse af lovens forbud mod at føre et motordrevet køretøj,
hvortil der kræves kørekort, efter indtagelse af alkohol, fremover blive
benævnt spirituskørsel. Der henvises herom til pkt. 3.3. nedenfor.
Dernæst foreslås det, at straffen for spiritus- og
promillekørsel skærpes og forenkles. Med henblik på en skærpelse af straffen
for spiritus- og promillekørsel foreslås det, at strafmaksimum i
færdselslovens
§ 117 (lovforslagets § 1, nr. 11) forhøjes fra fængsel i 1 år til
fængsel i 1 år og 6 måneder.
For førstegangstilfælde af spirituskørsel med en promille i
intervallet 0,51-2,00 forudsættes det, at straffen skal være en bøde svarende
til den pågældendes månedlige nettoløn ganget med alkoholpromillen. Har
promillen
i førstegangstilfælde været 2,01 eller derover forudsættes det, at straffen
som
udgangspunkt skal fastsættes til fængsel i 20 dage, der som udgangspunkt
gøres
betinget med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling, samt en
tillægsbøde. Der henvises herom til pkt. 4.3. nedenfor.
Det forudsættes, at strafpositionerne i gentagelsestilfælde
som udgangspunkt forhøjes med 10 dages fængsel pr. gang, startende med 10
dages
fængsel ved en promille i intervallet 0,51-2,00 og 30 dages fængsel ved en
promille på 2,01 eller derover ved andengangstilfælde. Det forudsættes
endvidere, at der som udgangspunkt kun kan idømmes én betinget dom med vilkår
om samfundstjeneste. Der henvises herom til pkt. 4.3. nedenfor.
Derudover foreslås det, at der skal ske en forhøjelse af
strafmaksimum for gentagen kørsel i frakendelsestiden fra 1 års fængsel til
fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. § 117 a (lovforslagets § 1,
nr.
12). Hensigten med forslaget er, at straffen for gentagen kørsel i
frakendelsestiden skal svare til straffen for spirituskørsel med en promille
i
intervallet 0,51-2,00. Udgangspunktet er ligesom ved spirituskørsel, at der
kun
kan idømmes én betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Der henvises
herom
til pkt. 5.3. nedenfor.
Det foreslås endvidere, at der skal ske en betinget
frakendelse af førerretten for kørsel med en promille i intervallet
0,51-0,80,
således at der kommer til at gælde det samme som, hvis der køres med en
promille
i intervallet 0,81-1,20. Der henvises herom til pkt. 6.3. nedenfor.
Herudover foreslås det, at frakendelsestiden, hvis der skal
ske ubetinget frakendelse som følge af spirituskørsel, i alle tilfælde skal
være mindst 3 år. Det forudsættes endvidere, at frakendelsestiden for
spirituskørsel
normalt fastsættes til 3, 5 eller 10 år. Efter forslaget skal det ikke
længere
være muligt at frakende førerretten for bestandig, medmindre der foreligger
særdeles graverende kørsel med alvorlig personskade til følge. Der henvises
herom til pkt. 6.3 nedenfor.
Det foreslås samtidig, at den særlige regel i § 132,
stk. 2, hvorefter personer, der har gennemført alkoholistbehandling, kan
generhverve førerretten væsentligt hurtigere end andre, ophæves. Der henvises
herom til pkt. 7.3 nedenfor.
Endvidere foreslås en forenkling af de gældende regler om
gentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning, således at
gentagelsesvirkningen af en afgørelse om spirituskørsel skal ophøre samtidig
både med hensyn til straffen og frakendelsessanktionen. Det foreslås således,
at gentagelsesvirkningen for en afgørelse om spirituskørsel, hvor førerretten
er frakendt ubetinget, både for så vidt angår straffen og frakendelsen skal
ophøre 5 år efter udløbet af frakendelsestiden. Der henvises herom til pkt.
8.3
nedenfor.
Herudover foreslås det, at reglerne om konfiskation af et
motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, der har været anvendt til
spirituskørsel, skærpes. Det foreslås bl.a., at der indføres en regel om
obligatorisk konfiskation af en førers køretøj, når den pågældende tredje
gang
inden for en periode på 3 år gør sig skyldig i spirituskørsel af en sådan
grovhed, at den i sig selv vil medføre ubetinget frakendelse af førerretten.
Der henvises herom til pkt. 9.1.3. nedenfor.
Endelig foreslås det, at kravet om deltagelse i et kursus i
alkohol og trafik (A/T-kursus) skal udvides til at omfatte personer, der har
fået førerretten frakendt betinget på grund af spirituskørsel. Der henvises
herom til pkt. 10.3. nedenfor.
2. Lovforslagets baggrund
Den 27. juli 2000 nedsattes »Udvalget til forenkling af
sanktionsfastsættelsen i sager om spiritus- og promillekørsel«.
Udvalget blev anmodet om at gennemgå og beskrive
færdselslovgivningens bestemmelser om samt den nuværende
sanktionsfastsættelse
i tilfælde af spiritus- og promillekørsel (straf og førerretsfrakendelse).
Udvalget
skulle i den forbindelse komme med forslag til forenkling heraf, herunder en
forenkling af reglerne for generhvervelse af førerretten inden
frakendelsestidens udløb.
Efter regeringsskiftet i 2001 blev udvalgets kommissorium
udvidet, således at udvalgets forslag ikke blot skulle indebære en forenkling
af gældende regler og praksis vedrørende spiritus- og promillekørsel samt
kørsel i frakendelsestiden, men også skulle indebærer skærpelser i
sanktionssystemet. Udvalget fik i den forbindelse til opgave at overveje
mulighederne for at anvende andre typer sanktioner og indsatsmuligheder som
supplement til de nuværende sanktionstyper, herunder f.eks. at udvide
mulighederne for at fratage føreren rådigheden over køretøjet ved grove eller
gentagne overtrædelser - eventuelt for en tidsbegrænset periode. Udvalget fik
herudover mulighed for at foreslå ændringer af færdselslovens bestemmelser om
spiritus- og promillekørsel i det omfang, det måtte findes hensigtsmæssigt.
I samme forbindelse fik udvalget til opgave efter
færdiggørelsen af ovennævnte arbejde at overveje dels indførelse af
lovbestemmelser, der muliggør anvendelse af måling af alkoholkoncentrationen
i
udåndingsluften som bevis i sager om spiritus- og promillekørsel, dels kørsel
under påvirkning af andet end alkohol.
Udvalgets betegnelse blev samtidig ændret til »Udvalget om
sanktionsfastsættelse i sager om spiritus- og promillekørsel m.v.«.
På den anførte baggrund har Udvalget om sanktionsfastsættelse
i sager om spiritus- og promillekørsel m.v. afgivet betænkning nr. 1448/2004
om
sanktioner for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden. Betænkningen
behandler emnerne spiritus- og promillekørsel (straf og førerretsfrakendelse)
samt reglerne for generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens
udløb.
I overensstemmelse med kommissoriet indeholder betænkningen
en gennemgang af de gældende sanktionsregler for spiritus- og promillekørsel
samt udvalgets overvejelser og forslag til revision af de gældende regler. I
betænkningens lovudkast er de seneste ændringer af færdselsloven, jf. lov nr.
267 af 21. april 2004 (Klippekortsystem, skærpede sanktioner ved
hastighedsovertrædelser m.v.) og § 16 i lov nr. 473 af 9. juni 2004 (Lov
om godkendelse og syn af køretøjer), af tidsmæssige årsager ikke indarbejdet.
3. Færdselslovens terminologi i sager om spiritus-
og promillekørsel
3.1. Gældende ret
3.1.1.
Færdselslovens beskrivelse af, hvad der skal forstås ved spiritus- og
promillekørsel, fremgår af færdselslovens § 53. Det fremgår heraf, at
der
sondres mellem spirituskørsel (kørsel med en alkoholprocent i blodet på over
1,20 promille), jf. § 53, stk. 1 og 2, og promillekørsel (kørsel
med
en alkoholprocent i blodet på mellem 0,50 og 1,20 promille), jf. § 53,
stk. 3.
Sondringen har bl.a. den betydning, at sanktionerne for
promillekørsel i hvert fald i førstegangstilfælde er væsentligt mildere end
sanktionerne for spirituskørsel. Således medfører spirituskørsel som
altovervejende
hovedregel ubetinget frakendelse af førerretten i mindst 1 år, mens
promillekørsel højst medfører betinget frakendelse af førerretten i
førstegangstilfælde.
Inden for de to kategorier er der imidlertid betydelige
forskelle i sanktionsniveauet. F.eks. medfører promillekørsel i intervallet
0,51-0,80 hverken ubetinget eller betinget frakendelse af førerretten, mens
der
sker betinget frakendelse for promillekørsel i intervallet 0,81-1,20 i
førstegangstilfælde. Spirituskørsel i intervallet 1,21-2,00 medfører i
førstegangstilfælde bødestraf, mens spirituskørsel med en promille over 2,00
medfører frihedsstraf, som ofte gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste
eller alkoholistbehandling.
Endvidere har loven siden 1999 indeholdt en mulighed for
ubetinget frakendelse af førerretten for promillekørsel, når der tillige
foreligger kørselsfejl, der indebærer tilsidesættelse af væsentlige hensyn
til
færdselssikkerheden.
3.1.2.
Færdselslovens § 53, stk. 2, indeholder i dag en bestemmelse,
hvorefter det er strafbart at føre motordrevet køretøj efter indtagelse af
spiritus i et sådant omfang, at den pågældende – uafhængigt af
alkoholpromillens
størrelse – ikke kan føre køretøjet på betryggende måde.
Bestemmelsen i § 53, stk. 2, vil navnlig have
betydning i situationer, hvor promillen ikke er kendt, fordi en blodprøve
enten
ikke har kunnet udtages eller ikke har kunnet anvendes, men det efter en
samlet
vurdering må antages, at den pågældende ikke har været i stand til at føre
køretøjet på betryggende måde, eller hvor det lægges til grund, at promillen
er
over 0,8, men under 1,21, og der samtidig er sket tilsidesættelse af
væsentlige
hensyn til færdselssikkerheden.
Fortolkningen af »førerevnekriteriet« i færdselslovens
§ 53, stk. 2, er i dag forskellig, afhængig af om der foreligger en
blodprøve, der viser promillens størrelse under eller efter kørslen, eller
ej.
Efter praksis skal der således ikke godtgøres nogen sammenhæng mellem
spiritusindtagelsen og en kørselsfejl, for at § 53, stk. 2, kan
finde
anvendelse i tilfælde, hvor en blodprøve viser, at promillen under eller
efter
kørslen har ligget i intervallet 0,81-1,20, og hvor kørselsfejlen har udgjort
en tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf.
færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1.
Hvis der ikke foreligger en blodprøve, der kan vise
promillens størrelse, er det i praksis derimod fastslået, at det afgørende
for,
om der skal ske domfældelse efter § 53, stk. 2, er, om det på
baggrund af en samlet vurdering af alle foreliggende oplysninger kan anses
for
godtgjort, at den pågældende på grund af indtagelse af alkohol ikke kan føre
køretøjet på betryggende måde.
Dette indebærer, at det afgørende for, om der kan dømmes
efter § 53, stk. 2, i tilfælde, hvor der ikke under samme kørsel
tillige har foreligget tilsidesættelse af væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden, er, om promillens størrelse er oplyst eller ej.
Om bestemmelsen kan anvendes i tilfælde, hvor promillen er
kendt og har været under 0,81, anses i teorien for tvivlsomt.
3.1.3.
Det
fremgår af færdselslovens § 53, stk. 4, at justitsministeren
fastsætter bestemmelser om, hvilke alkoholkoncentrationer i udåndingsluften
der
svarer til alkoholkoncentrationen i blodet. Det fremgår endvidere af
færdselslovens § 55, stk. 4, at justitsministeren fastsætter
bestemmelser om anvendelse af udstyr til måling af udåndingsluften.
Bestemmelserne blev indsat ved lov nr. 468 af 10. juni 1997, og der skete
samtidig
en ændring af § 53, stk. 1 og 3, idet ordene »eller tilsvarende
alkoholkoncentration i udåndingsluften« blev indsat efter ordene »at
alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen overstiger
1,20/0,50
promille«.
Ved lov nr. 73 af 4. februar 1998 udgik ordene »eller
tilsvarende alkoholkoncentration i udåndingsluften« af § 53, stk. 1
og 3. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at baggrunden for
lovændringen
var, at der endnu ville gå et stykke tid, før der ville foreligge et
tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte ækvivalensreglerne mellem
alkoholkoncentrationen i blodet og i udåndingsluften i lovform. Det blev
samtidig
anført i bemærkningerne, at det ville være nødvendigt at ændre § 53 på
ny,
når der er tilstrækkeligt grundlag for at optage ækvivalensreglerne i
lovform.
Der er ikke efterfølgende sket en formel ophævelse af
bemyndigelsesbestemmelserne i lov nr. 468 af 10. juni 1997 om ændring af
færdselsloven (Spiritus- og promillekørsel, mobiltelefoner m.v.) vedrørende
alkoholkoncentrationen
i udåndingsluften.
Der henvises til betænkningens side 25-32.
3.2. Udvalgets overvejelser
3.2.1.
Udvalget
anfører, at det er vigtigt, at færdselslovens betegnelser for strafbar kørsel
efter indtagelse af alkohol i sig selv er oplysende, og at betegnelserne ikke
kan lede til misforståelser. Den gældende sondring mellem spiritus- og
promillekørsel kan imidlertid efter udvalgets opfattelse være misvisende,
bl.a.
fordi man kunne forledes til den fejlagtige antagelse, at kun kørsler, der
betegnes som promillekørsel, bedømmes på grundlag af promillens størrelse.
Udvalget foreslår på den baggrund, at færdselslovens
gældende terminologi ændres, således at enhver overtrædelse af lovens forbud
mod at føre motordrevet køretøj efter indtagelse af alkohol betegnes
spirituskørsel.
Herved kommer lovens terminologi også til at svare til almindelig sprogbrug.
3.2.2.
I relation
til førerevnekriteriet finder udvalget det betænkeligt, at den omstændighed,
at
et bestemt faktum (promillens størrelse) ikke kan fastlægges, bevirker en
væsentlig strengere sanktion, end der ville være tale om, hvis det lå fast,
at
promillen havde været på 1,20 eller derunder, og der ikke samtidig var
tilsidesættelse
af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Anvendelsen af
førerevnekriteriet
– således som § 53, stk. 2, er affattet – fører til
domfældelse for
spirituskørsel og dermed en ubetinget frakendelse af førerretten, hvilket er
væsentlig strengere end frakendelsessanktionen for promillekørsel (betinget
frakendelse). Havde anvendelse af førerevnekriteriet alene ført til
sanktioner
svarende til sanktionerne for promillekørsel, ville den uheldige retstilstand
ikke være opstået.
Udvalget finder endvidere, at denne retstilstand er i strid
med det generelle strafferetlige princip om, at enhver begrundet tvivl skal
komme den pågældende til gode.
Udvalget har derfor overvejet at foreslå, at
førerevnekriteriet helt opgives. Udvalget henviser i den forbindelse til, at
det er antaget, at det ikke er nødvendigt for at kunne domfælde for
overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1 eller 3, at der
foreligger en blodprøve. Udvalget anfører dog, at en opgivelse af
førerevnekriteriet vil kunne vanskeliggøre domfældelse i nogle sager, hvor
der
har foreligget kørsel i spirituspåvirket tilstand, men hvor promillen ikke
kendes. På den baggrund finder udvalget ikke, at førerevnekriteriet bør
afskaffes i disse tilfælde.
Udvalget foreslår derfor førerevnekriteriet opretholdt, men
således at kørsel i spirituspåvirket tilstand, hvor promillen ikke er kendt,
i
relation til sanktionen ikke som i dag sidestilles med kørsel med en promille
over 1,20, men derimod med kørsel med en promille i intervallet 0,51-1,20.
3.2.3.
Som omtalt
ovenfor under pkt. 3.1.2. er der ikke sket nogen formel ophævelse af
bemyndigelsesbestemmelserne vedrørende alkoholkoncentrationen i
udåndingsluften.
Udvalget anfører, at det imidlertid ikke længere kan
antages, at justitsministeren kan udnytte den bemyndigelse, der blev givet
ved
lov nr. 468 af 10. juni 1997, til at fastsætte regler om måling af
alkoholkoncentrationen i udåndingsluften, efter at lov nr. 73 af 4. februar
1998 om ændring af færdselsloven (Promillekørsel m.v.) er trådt i kraft.
Udvalget finder således, at en gennemførelse af lovregler
om måling af alkoholkoncentration i udåndingsluften som grundlag for
afgørelsen
af, om der foreligger spirituskørsel, må kræve en ny ændring af
færdselsloven.
På den baggrund foreslår udvalget, at bestemmelserne ophæves.
Der henvises til betænkningens side 36-39.
3.3. Lovforslagets udformning
Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets synspunkter
og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Der
henvises
til lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 53) og bemærkningerne hertil.
4. Straffen for promille- og spirituskørsel
4.1. Gældende ret
4.1.1.
Færdselslovens strafferammer for spiritus- og promillekørsel fremgår af
§ 117, stk. 1-4. Straffen for promillekørsel er bøde, der dog i
gentagelsestilfælde kan stige til fængsel indtil 1 år. Det samme gælder
spirituskørsel
med ikke registreringspligtig knallert, jf. § 117, stk. 3.
Spirituskørsel med motorkøretøj, registreringspligtig
knallert, traktor eller motorredskab straffes med bøde. Har
alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteget 2,00
promille, er straffen fængsel indtil 1 år, jf. § 117, stk. 1.
Derudover kan straffen stige til fængsel indtil 1 år, 1) hvis føreren
tidligere
er dømt for spiritus- eller promillekørsel, 2) hvis føreren findes skyldig i
flere tilfælde af spiritus- eller promillekørsel, eller 3) hvis føreren
findes
skyldig i forhold, der er omfattet af §
125
a
(kørsel uden hastighedsbegrænser m.v.) eller
§ 126, stk. 1, nr. 1-4 (tilsidesættelse af væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden m.v.).
Efter § 117, stk. 4, straffes spiritus- eller
promillekørsel, der foregår ved uberettiget brug af et motorkøretøj
(brugstyveri), jf. straffelovens § 293, stk. 1, og §
293 a, med bøde eller fængsel indtil
1 år.
4.1.2.
Strafudmålingen i sager om spiritus- og promillekørsel, herunder om der skal
idømmes en bøde, en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller
alkoholistbehandling eller en ubetinget dom, er afhængig af en række
faktorer,
herunder bl.a. alkoholpromillens størrelse, om der under eller efter kørslen
er
begået fejl, der i sig selv ville have medført betinget eller ubetinget
frakendelse af førerretten, og om føreren tidligere er straffet for spiritus-
eller promillekørsel. Udfaldet af en personundersøgelse vil endvidere have
betydning
for, om der kan fastsættes en betinget frihedsstraf med vilkår om
samfundstjeneste eller alkoholistbehandling.
Straffene i sager om spiritus- og promillekørsel fastsættes
i retspraksis som udgangspunkt efter faste retningslinjer. Retningslinierne
findes beskrevet i forarbejder til forskellige lovændringer af færdselsloven
og
i Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2000, 3. udgave april 2002, og er
karakteriseret ved et meget komplekst og vanskeligt tilgængeligt system.
4.1.3.
Straffen
for promillekørsel i intervallet 0,51-0,80 i førstegangstilfælde er en bøde
på
4.000 kr. Bøden nedsættes til det halve for mindrebemidlede, jf.
bemærkningerne
til forslaget til lov nr. 468 af 10. juni 1997 om ændring af færdselsloven
(Spiritus-
og promillekørsel, mobiltelefoner m.v.).
Efter fast praksis fastsættes bøden for spiritus- og
promillekørsel med en promille på over 0,80 som en indtægtsbestemt bøde til
1.000 kr. pr. 25.000 kr. årlig bruttoindtægt, således at bøden så vidt muligt
kommer til at svare til en månedsløn efter skat (en måneds nettoløn).
Bødestørrelsen fastsættes således i overensstemmelse med straffelovens
§ 51, stk. 3, under hensyntagen til den pågældendes betalingsevne.
Det antages, at minimumsbøden for promillekørsel i
intervallet 0,81-1,20 er 2.000 kr., jf. Rigsadvokatens meddelelse nr.4/2000.
4.1.4.
Ved lov
nr. 230 af 4. april 2000 om ændring af straffeloven (Udvidet brug af
samfundstjeneste og betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling for
spirituskørsel), der trådte i kraft den 1. juli 2000, blev der indført en ny
ordning med betingede domme med vilkår om samfundstjeneste eller
alkoholistbehandling
i sager om spiritus- og promillekørsel. Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at ordningen forudsættes anvendt, hvor den dømte efter hidtidig
praksis ville være blevet idømt en ubetinget frihedsstraf på ikke over 60
dages
fængsel. Ordningen gælder dog som udgangspunkt ikke, hvis der i forbindelse
med
kørslen er forvoldt alvorlig personskade (samtidig overtrædelse af
straffelovens
§ 241 eller § 249), eller hvis kørslen har fundet sted i et
brugsstjålet køretøj.
Efter bemærkningerne til lovforslaget er der ikke noget til
hinder for at anvende betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller
alkoholistbehandling i tilfælde, hvor den pågældende tidligere har modtaget
en
sådan betinget dom. Det fremgår dog, at der bør udvises varsomhed, hvis der
foreligger mere end to tidligere betingede domme med sådanne vilkår.
Endvidere
bør betinget dom ikke anvendes, hvis den pågældende endnu ikke har udstået
prøvetiden for en tidligere betinget dom for spiritus- eller promillekørsel.
Som vilkår for den betingede dom bestemmes det, at den
dømte enten skal undergive sig en struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling af mindst et års varighed, jf. straffelovens § 57,
stk. 1, nr. 5, eller, hvis den dømte ikke har et dokumenteret
behandlingskrævende alkoholmisbrug, udføre samfundstjeneste, jf.
straffelovens
kapitel 8. Det forudsættes i bemærkningerne til lovforslaget, at antallet af
samfundstjenestetimer fastsættes til 30 timer ved 10-14 dages fængsel, 40
timer
ved 20-30 dages fængsel og 60 timer ved 40-50 dages fængsel. Disse
bemærkninger
er siden blevet fulgt konsekvent i retspraksis.
Spirituskørsel, som efter den hidtil gældende retspraksis
ville føre til en frihedsstraf på mere end 60 dages fængsel, vil efter
bemærkningerne til lovforslaget kunne afgøres med samfundstjeneste eller
alkoholistbehandling efter en konkret, individuel vurdering.
I dag kombineres en betinget dom for spirituskørsel med en
tillægsbøde efter straffelovens § 58, stk. 2. Tillægsbøden
fastsættes
til en måneds nettoløn ved vilkår om samfundstjeneste, mens bøden ved vilkår
om
alkoholistbehandling, i overensstemmelse med bemærkningerne til forslaget til
lov
nr. 230 af 4. april 2000 om ændring af straffeloven, fastsættes til halvdelen
heraf for at øge den enkeltes motivation til at indgå i et behandlingsforløb.
Prøvetiden for en betinget dom for spiritus- eller
promillekørsel med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling
fastsættes normalt til 2 år.
4.1.5.
Straffen
for spiritus- og promillekørsel kan forhøjes, hvis der foreligger skærpende
omstændigheder. Efter færdselslovens § 117 stk. 1, 1. pkt.,
straffes
spirituskørsel med bøde. Har alkoholkoncentrationen i blodet oversteget 2,00
promille, er straffen dog fængsel indtil 1 år, jf. § 117, stk. 1,
2.
pkt..
Derudover indeholder færdselslovens § 117,
stk. 2, betingelserne for, hvornår straffen for spirituskørsel kan
forhøjes. Efter ordlyden af § 117, stk. 2, nr. 3, omfatter begrebet
skærpende omstændigheder i dag alle forhold, der isoleret betragtet ville
medføre en betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, jf.
henvisningen
til §
125 a
(kørsel uden hastighedsbegrænser m.v.) eller § 126, stk. 1, nr. 1-4
(tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden,
hastighedsoverskridelser m.v.).
Det fremgår ikke af de gældende retningslinier for
straffastsættelsen, hvornår der foreligger formildende omstændigheder. Før
indførelsen af ordningen med betingede domme med vilkår om samfundstjeneste
eller alkoholistbehandling (lov nr. 230 af 4. april 2000 om ændring af
straffeloven) var det den altovervejende hovedregel, at den frihedsstraf, der
idømtes for spiritus- og promillekørsel, var ubetinget. Forelå der særligt
formildende omstændigheder, kunne dette udgangspunkt dog fraviges, f.eks.
hvor
føreren alene havde haft til hensigt at foretage en kortvarig og ufarlig
kørsel, eller hvis der forelå ganske særlige personlige forhold hos den
pågældende, f.eks. psykisk sygdom eller svær tilskadekomst.
I forarbejderne til lov nr. 230 af 4. april 2000 er det
forudsat, at denne praksis skulle videreføres uafhængigt af ordningen med
betingede domme med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling,
idet
det blev anført, at det ikke var hensigten med ordningen, at de hidtidigt
anvendte betingede domme skulle afløses af betingede domme med andre vilkår
end
de hidtil fastsatte.
4.1.6.
En dom for
spiritus- eller promillekørsel har gentagelsesvirkning for strafudmålingen i
senere tilfælde af spiritus- eller promillekørsel, når den senere kørsel
finder
sted inden for 5 år fra endelig dom. Efter fast praksis har en tidligere dom
for førstegangstilfælde af promillekørsel dog kun gentagelsesvirkning i 3 år
fra
endelig dom.
Med lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af
straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om
straffastsættelse m.v.), der trådte i kraft den 2. april 2004, blev den
tidligere
regel om betingelserne for at anvende bestemmelser om en forhøjet
strafferamme
i gentagelsestilfælde i straffelovens § 81 erstattet af en ny § 84.
Efter lovændringen vil lovbestemt gentagelsesvirkning først ophøre, når der,
før den strafbare handling er begået, er forløbet 10 år, efter at den
tidligere
straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Endvidere vil det
efter
lovændringen ikke længere være en betingelse for at kunne anvende
bestemmelser
om forhøjet straf m.v. i gentagelsestilfælde, at den tidligere kriminalitet
er
begået efter det fyldte 18 år.
I relation til færdselsområdet er det i retspraksis
imidlertid fastslået, at gentagelsesvirkningen for så vidt angår straf for
spirituskørsel fortsat ophører, når der er forløbet 5 år fra endelig dom, jf.
Østre Landsrets dom af 11. november 2004. Der henvises til Rigsadvokaten
Informerer nr. 43/2004 om gentagelsesvirkning for anvendelse af
lovbestemmelser
om forhøjet straf i færdselssager.
Bemærkningerne til forslaget til lov nr. 468 af 10. juni
1997 om ændring af færdselsloven (Spiritus- og promillekørsel, mobiltelefoner
m.v.) omtaler ikke gentagelsesvirkningen af en dom for kørsel med en promille
på mellem 0,51 og 0,80 for en senere kørsel i et højere interval. Derfor
antages det i praksis, at tidligere promillekørsel i intervallet 0,51-0,80
ikke
medfører forhøjelse af straffen for en senere kørsel i et højere interval,
medmindre højere straf ville være forskyldt, hvis også den senere kørsel var
sket i intervallet 0,51-0,80, dvs. inden for 3 år. Endvidere vil
gentagelsesvirkningen af en tidligere dom for spiritus- eller promillekørsel
for en promillekørsel i intervallet 0,51-0,80 være den samme uanset
promillens
størrelse i fortilfældene, dvs. gentagelsesvirkning i 5 år.
4.1.7.
Udgangspunktet for straffen i sager om spiritus- og promillekørsel kan
opstilles skematisk, jf. nedenstående oversigt. Det bemærkes, at oversigten
kun
omhandler tilfælde, hvor der foreligger en enkelt spiritus- eller
promillekørsel til pådømmelse. Spørgsmålet om straffastsættelsen ved flere
spiritus- eller promillekørsler til samlet pådømmes må afgøres efter
færdselslovens
§ 118 a eller reglen i straffelovens § 88.
Førstegangstilfælde
Promille
Straf
Skærpende
omstændigheder
0,51-0,80
Bøde 4.000 kr.
Bøde 5.000 kr.
0,81-1,20
Bøde (1 måneds nettoløn)
Bøde (1 måneds nettoløn)
1,21-1,50
Bøde (1 måneds nettoløn)
Bøde (1 måneds nettoløn)
1,51-2,00
Bøde (1 måneds nettoløn)
14 dages fængsel
2,01-2,50
14 dages fængsel*
20 dages fængsel*
2,51-
20 dages fængsel*
30 dages fængsel*
Andengangstilfælde
Promille
Straf
Skærpende
omstændigheder
0,51-0,80
Bøde 5.000 kr.
Bøde 8.000 kr.
0,81-1,50
10 dages fængsel*
14 dages fængsel*
1,51-2,00
14 dages fængsel*
20 dages fængsel*
2,01-2,50
20 dages fængsel*
30 dages fængsel*
2,51-
30 dages fængsel*
40 dages fængsel*
*
Som udgangspunkt
betinget med vilkår om samfundstjeneste og en tillægsbøde på én måneds
nettoløn
eller betinget med vilkår om alkoholistbehandling og en tillægsbøde på en
halv
måneds nettoløn.
Tredjegangstilfælde
Promille
Straf
Skærpende
omstændigheder
0,51-0,80
10 dages fængsel*
14 dages fængsel*
0,81-
30 dages fængsel*
*
Som udgangspunkt
betinget med vilkår om samfundstjeneste og en tillægsbøde på én måneds
nettoløn
eller betinget med vilkår om alkoholistbehandling og en tillægsbøde på en
halv
måneds nettoløn.
Fjerdegangstilfælde og derover
Spiritus- og
promillekørsel
Straf
4. gang
40 dages fængsel*
5. gang
60 dages fængsel*
6. gang
3 måneders fængsel**
7. gang
4 måneders fængsel**
8. gang eller mere
6 måneders fængsel**
*
fjerde- og femtegangstilfælde vil der som
udgangspunkt blive idømt en betinget frihedsstraf med vilkår om
samfundstjeneste
eller alkoholistbehandling.
I
sjettegangstilfælde og derover vil der som udgangspunkt blive idømt en
ubetinget frihedsstraf. Det er dog ikke ifølge bemærkningerne til forslaget
til
lov nr. 230 af 4. april 2000 udelukket, at straffen efter en konkret,
individuel vurdering gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste eller
alkoholistbehandling.
4.1.8.
Bøden for
spirituskørsel med ikke registreringspligtig
knallert
er ikke indtægtsbestemt, men fastsættes i førstegangstilfælde
til 1.000 kr., jf. Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2000.
Ifølge Rigsadvokatens meddelelse er bøden i
andengangstilfælde ligeledes 1.000 kr. eller efter omstændighederne
frihedsstraf, mens der i tredjegangstilfælde idømmes frihedsstraf.
Der henvises til betænkningen side 41-49.
4.1.9.
Efter
færdselslovens §
118 a
er absolut kumulation den altovervejende hovedregel ved flere tilfælde af
færdselslovsovertrædelser (eller ved færdselslovsovertrædelser og andre
lovovertrædelser) til samlet pådømmelse, hvor mindst én af
færdselslovsovertrædelserne
isoleret betragtet ville medføre bødestraf.
Bestemmelsen angår alene straffastsættelsen, når der
isoleret betragtet ville være tale om bødestraf for mindst én af de
omhandlede
færdselslovsovertrædelser. Derimod omhandler bestemmelsen ikke spørgsmålet
om,
i hvilket omfang der skal ske kumulation af flere frihedsstraffe eller
frakendelser ved en samlet bedømmelse af flere spiritus- eller
promillekørsler,
der hver især medfører frihedsstraf og/eller frakendelse af førerretten. I
disse situationer vil straffastsættelsen skulle ske i medfør af straffelovens
§ 88.
I de situationer, hvor der foreligger to spirituskørsler
til samlet pådømmelse, og hvor begge kørsler isoleret betragtet medfører
frihedsstraf,
er det i praksis udgangspunktet, at de straffe, som de enkelte kørsler ville
medføre, sammenlægges (absolut kumulation). Det forekommer dog, at der ydes
den
tiltalte en beskeden rabat i forhold til fuldstændig sammenlægning.
Hvor en spirituskørsel isoleret betragtet ville føre til
frihedsstraf, mens den anden kørsel isoleret betragtet ville give bødestraf,
vil den samlede pådømmelse i praksis resultere i en frihedsstraf, der er
længere end den, der ville blive udmålt for spirituskørslen isoleret
betragtet.
I de tilfælde, hvor begge kørslerne isoleret betragtet
ville medføre bødestraf, fastsættes i praksis en frihedsstraf, hvis der har
foreligget to spirituskørsler, hvor begge kørsler er sket med en promille i
intervallet 1,21-2,00. Det samme er tilfældet, hvor der til samlet pådømmelse
foreligger spirituskørsel med en promille mellem 1,51 og 2,00 og en promille
i
intervallet 0,81-1,20.
I praksis fastsættes der en bøde (en måneds nettoløn), hvor
der har foreligget en spirituskørsel med en promille på mellem 1,21 og 1,50
til
samlet pådømmelse med en promillekørsel i intervallet 0,81-1,20.
Der henvises til betænkningens side 121-123 og side 122-124
for så vidt angår straffastsættelsen i gentagelsestilfælde ved flere
overtrædelser.
4.2. Udvalgets overvejelser
4.2.1.
Udvalget foreslår, at der ved spirituskørsel
fortsat skal opereres med tre forskellige straftyper, nemlig 1) bøde, 2)
betinget frihedsstraf, evt. med vilkår om samfundstjeneste eller
alkoholistbehandling samt tillægsbøde og 3) ubetinget frihedsstraf.
Som det fremgår ovenfor under pkt. 4.1.7., anvendes efter
de gældende retningslinjer 4 forskellige strafpositioner i
førstegangstilfælde
afhængig af promillens størrelse ved straffastsættelsen. Promillekørsel med
en promille i intervallet 0,51- 0,80 straffes med et fast bødebeløb (4.000
kr.), mens promiller i intervallet 0,81- 2,00 straffes med en bøde udmålt til
en måneds nettoløn. Ved spiritus- og promillekørsel med promiller over 2,00
anvendes frihedsstraf på 14 dages fængsel og ved promiller på 2,51 og derover
frihedsstraf på 20 dages fængsel. Fængselsstraffen ved promiller over 2,00
gøres som udgangspunkt betinget med vilkår om samfundstjeneste eller
alkoholistbehandling samt tillægsbøde.
Udvalget foreslår
en forenkling af disse retningslinjer, således at der fremover i stedet alene
anvendes
to principper for strafudmålingen: bøde, der anvendes i
intervallet 0,51-2,00, og som gradueres efter forseelsens grovhed, således at
udgangspunktet for bødeberegningen (en måneds nettoløn) ganges med
alkoholpromillen,
og fængselsstraf, der anvendes ved spirituskørsel med en promille over 2,00.
Udvalget foreslår endvidere, at der alene anvendes én
strafposition (20 dages fængsel) for kørsel med en promille over 2,00,
svarende
til den gældende strafposition for kørsler med en promille over 2,50.
4 medlemmer af udvalget bemærker i betænkningen, at en
yderligere forenkling ville kunne opnås ved at indføre en enhedsordning,
hvorefter der i alle førstegangstilfælde af spirituskørsel idømmes bøde
gradueret efter promillens størrelse. En sådan ordning ville også medføre en
meget betydelig lettelse af anklagemyndigheden og domstolene, idet alle
førstegangstilfælde af spirituskørsel som udgangspunkt ville kunne afgøres
ved
en udenretlig vedtagelse af bøde og frakendelse af førerretten efter reglerne
i
færdselslovens §
119 a.
En sådan ændring ville imidlertid indebære en lempelse af det gældende
sanktionsniveau i de groveste tilfælde, som næppe ville være i
overensstemmelse
med de intentioner, der ligger bag udvalgets reviderede kommissorium af 18.
marts 2002. De pågældende medlemmer afstår derfor fra at stille forslag om en
sådan ændring af de gældende sanktionsregler.
Udvalgets forslag til strafudmålingen i førstegangstilfælde
af spirituskørsel kan herefter skematisk opstilles således:
Promille
Sanktion
0,51-2,00
Bøde på en måneds nettoløn gange promillen
2,01-
20 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste
eller alkoholistbehandling og en tillægsbøde
Udvalgets forslag indebærer, at
bødestørrelsen for spirituskørsel i alle tilfælde er afhængig af den
pågældendes
indtægtsforhold, også i intervallet 0,51-0,80 promille. Som nævnt foreslås
det
endvidere at graduere bødestørrelsen efter alkoholpromillens størrelse,
således
at bøden bliver større, jo højere promillen har været. Udvalget anfører, at
det
hermed på en enkel og letforståelig måde markeres, at spirituskørsel er
farligere, jo højere promillen er.
Udvalgets forslag vil indebære, at bøden udmåles til en
måneds nettoløn ved en promille på 1,00, det halve af en måneds nettoløn ved
en
promille på 0,51 og 2 gange en måneds nettoløn ved en promille på 2,00.
Udvalget forudsætter, at den frihedsstraf, der fastsættes
ved spirituskørsel med en promille over 2,00, gøres betinget, således at den
i
overensstemmelse med reglerne i straffeloven om betingede domme og
samfundstjeneste
udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, at den
pågældende – udover at holde sig kriminalitetsfri i prøvetiden –
enten
undergiver sig alkoholistbehandling, hvis vedkommende har behov herfor, eller
udfører samfundstjeneste, hvis vedkommende er egnet hertil. Dette svarer til
de
gældende retningslinjer.
Udvalget anfører i den forbindelse, at det fortsat skal
være en forudsætning for anvendelse af alkoholistbehandling, at den
pågældende
har et reelt behov herfor. Ønsker en person, som har et behov for
alkoholistbehandling,
ikke at medvirke hertil, vil der efter udvalgets opfattelse i stedet kunne
anvendes en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvis den pågældende
er
egnet og villig hertil.
Udvalget forudsætter, at antallet af samfundstjenestetimer
fastsættes til 30 ved betinget dom med vilkår om samfundstjeneste uanset
promillens størrelse.
Hvis den pågældende hverken har behov for alkoholistbehandling
eller er egnet til at udføre samfundstjeneste, finder udvalget, at der vil
kunne anvendes en betinget dom (med tillægsbøde) uden andet vilkår, end at
den
pågældende skal holde sig kriminalitetsfri i prøvetiden. Efter udvalgets
opfattelse vil der være tale om en talmæssigt lille gruppe af personer, der
lider af fysiske og/eller psykiske svækkelser, og det forekommer ikke
rimeligt,
at
kun
personer tilhørende denne restgruppe skal idømmes ubetinget
frihedsstraf i førstegangstilfælde.
Udvalget forudsætter på den anden side, at fængselsstraffen
ikke bliver gjort betinget, hvis den pågældende ikke ønsker at medvirke ved
de
undersøgelser, der er påkrævet, for at det kan afgøres, om den pågældende har
behov for alkoholistbehandling eller er egnet til at udføre samfundstjeneste.
Det samme forudsættes at gælde, hvis den pågældende forud for dommen
tilkendegiver, at han eller hun ikke vil medvirke til eventuel
alkoholistbehandling eller samfundstjeneste.
Udvalget foreslår, at den tillægsbøde, der skal udmåles ved
betinget dom, som udgangspunkt skal fastsættes til en måneds nettoløn.
6 medlemmer af udvalget foreslår dog, at tillægsbøden – som
efter gældende ret – skal nedsættes til det halve, hvis den pågældende
undergiver sig vilkår om alkoholistbehandling. Disse medlemmer lægger i den
forbindelse vægt på, at det er væsentligt, at det incitament til, at
personer,
der har behov herfor, undergiver sig alkoholistbehandling og accepterer det
indgreb, der er forbundet hermed, opretholdes.
6 andre medlemmer af udvalget foreslår, at tillægsbøden
også i disse tilfælde fastsættes til en måneds nettoløn. Disse medlemmer af
udvalget finder, at hensynet til at opnå det enkleste sanktionssystem
tilsiger,
at der kun bør forekomme afvigelser fra de generelle retningslinjer for
sanktionsfastsættelsen, når det er absolut påkrævet. Det er disse medlemmers
opfattelse, at nedsættelse af tillægsbøder til personer med et
behandlingskrævende
alkoholforbrug vil kunne opleves som en urimelig forskelsbehandling i forhold
til spiritusbilister, som ikke har et sådant alkoholforbrug, at de har behov
for behandling.
4.2.2.
Udvalget foreslår, at straffen for
spirituskørsel i
andengangstilfælde
bør være frihedsstraf. Frihedsstraffen
bør efter udvalgets opfattelse som udgangspunkt gøres betinget med vilkår om
alkoholistbehandling eller samfundstjeneste, hvis en sådan sanktion ikke blev
idømt i førstegangstilfældet, og ellers ubetinget.
I
tredjegangstilfælde og senere tilfælde
af
spirituskørsel foreslår udvalget, at sanktionen som udgangspunkt skal være en
ubetinget frihedsstraf.
Med henblik på en forenkling af det gældende
sanktionssystem foreslår udvalget endvidere, at tidligere spirituskørsler
alene
skal have betydning for, om der foreligger et gentagelsestilfælde og i givet
fald for hvilken gang, samt om der skal idømmes en betinget eller ubetinget
frihedsstraf. Promillens størrelse ved tidligere kørsler skal efter udvalgets
opfattelse derimod ikke have betydning for udmålingen af straffen for den
kørsel, der nu er til pådømmelse, således som det ofte er tilfældet efter de
gældende regler. Det vil herefter ikke i gentagelsestilfælde være nødvendigt
at
undersøge promillens størrelse ved tidligere kørsler for at kunne fastsætte
straffens længde for den aktuelle kørsel.
Med udvalgets forslag opstilles et sanktionssystem,
hvorefter strafpositionerne inden for de enkelte gentagelsestilfælde
begrænses
til to. I alle gentagelsestilfælde vil straffen være afhængig af, om der i
gentagelsestilfælde er kørt med en promille i intervallet mellem 0,51-2,00,
eller om promillen har været 2,01 eller derover. Ved begge strafpositioner
øges
frihedsstraffen med 10 dages fængsel pr. gentagelsestilfælde, uanset
promillens
størrelse ved de tidligere kørsler.
I andengangstilfælde vil straffen for kørsel med en promille
i intervallet 0,51-2,00 efter forslaget være 10 dages fængsel. En
tredjegangskørsel,
hvor promillen har været i intervallet 0,51-2,00, udløser en frihedsstraf på
20
dage. Et fjerdegangstilfælde i dette interval 30 dages fængsel osv.
Ved en andengangskørsel med en promille på 2,01 eller
derover foreslås straffen fastsat til 30 dages fængsel. Også ved senere
kørsler
med en promille på 2,01 eller derover stiger straffen med 10 dage fængsel pr.
gentagelsestilfælde, uanset størrelsen af promillen ved de tidligere kørsler.
En tredjegangskørsel, hvor promillen har været på 2,01 eller derover, udløser
40 dages fængsel, en fjerdegangskørsel 50 dage osv. I alle tilfælde
fastsættes
længden af straffen således uden hensyntagen til promillens størrelse i de
tidligere tilfælde.
I de tilfælde, hvor frihedsstraffen overstiger 3 måneders
fængsel, forudsætter udvalget, at straffen fastsættes i hele måneder efter
sædvanlig praksis.
Hvis den nye kørsel er foretaget i prøvetiden i henhold til
en betinget dom for spirituskørsel, er det udgangspunktet, at der skal
fastsættes
en ubetinget fællesstraf for det nye forhold og den tidligere pådømte
lovovertrædelse,
jf. straffelovens § 61, stk. 2, og § 67.
Forslaget kan opstilles således:
Spirituskørsel
Promille på
0,51-2,00
Promille på 2,01-
1. gang
Bøde (1 måneds nettoløn gange promillens størrelse)
20 dages fængsel*
2. gang
10 dages fængsel**
30 dages fængsel**
3. gang
20 dages ubetinget fængsel
40 dages ubetinget fængsel
4. gang
30 dages ubetinget fængsel
50 dages ubetinget fængsel
5. gang
40 dages ubetinget fængsel
60 dages ubetinget fængsel
6. gang
50 dages ubetinget fængsel
70 dages ubetinget fængsel
*
Frihedsstraffen
udmåles som udgangspunkt som en betinget frihedsstraf med vilkår om
samfundstjeneste samt en tillægsbøde på en måneds nettoløn eller en betinget
frihedsstaf med vilkår om alkoholistbehandling.
Efter udvalgets
forslag vil der – afhængigt af straffen i førstegangstilfældet –
blive idømt
enten en ubetinget frihedsstraf eller en betinget frihedsstraf med vilkår om
samfundstjeneste samt en tillægsbøde på en måneds nettoløn eller en betinget
frihedsstaf med vilkår om alkoholistbehandling samt en tillægsbøde.
4.2.3.
Det skal efter udvalgets opfattelse ikke være udelukket at
fravige de foreslåede strafudmålinger i formildende retning, men det
forudsættes, at det kun sker i undtagelsessituationer. Udvalget foreslår
derfor, at den gældende restriktive praksis for fravigelse af
retningslinjerne
i formildende retning
opretholdes.
4.2.4.
Udvalget foreslår, at der som udgangspunkt
højst skal kunne idømmes én betinget frihedsstraf, herunder med vilkår om
samfundstjeneste eller alkoholistbehandling, inden for en doms
gentagelsesvirkningsperiode. Det er udvalgets opfattelse, at der ikke længere
bør kunne idømmes en ny betinget dom for spirituskørsel, hvis den pågældende
i
et fortilfælde af spirituskørsel, der har gentagelsesvirkning, har modtaget
en
betinget dom.
Udvalget anfører dog, at udvalgets forslag ikke skal være
til hinder for, at der efter en betinget dom for spirituskørsel idømmes
betinget
dom for kørsel i frakendelsestiden eller omvendt.
4.2.5.
Udvalget
foreslår i betænkningen ingen specielle strafpositioner for spirituskørsel
samtidig med kørsel i frakendelsestiden, idet udvalget foreslår, at der sker
absolut kumulation af straffen for spirituskørsel og straffen for kørsel i
frakendelsestiden.
Efter udvalgets forslag skal en tidligere dom for
spirituskørsel ikke have gentagelsesvirkning i forbindelse med pådømmelsen af
en senere kørsel i frakendelsestiden, ligesom en tidligere dom for kørsel i
frakendelsestiden ikke skal have gentagelsesvirkning i forbindelse med
pådømmelsen af en senere spirituskørsel. Der vil således kunne idømmes
betinget
frihedsstraf for spirituskørsel, uanset om den pågældende tidligere er idømt
en
betinget frihedsstraf for kørsel i frakendelsestiden.
4.2.6.
Udvalget foreslår, at den i dag gældende
bødestørrelse på 1.000 kr. for førstegangstilfælde af spirituskørsel med ikke
registreringspligtig knallert forhøjes til 2.000 kr.
Udvalget foreslår, at bøden i andengangstilfælde forhøjes
til 4.000 kr., og at straffen for tredjegangstilfælde og derover fortsat skal
være frihedsstraf, men således at domstolene skal have mulighed for at gøre
straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling
og
en tillægsbøde efter samme retningslinjer som ved spirituskørsel med
motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Dog foreslås tillægsbøden
fastsat til 4.000 kr., svarende til en bøde i andengangstilfælde.
Frihedsstraffen forudsættes fastsat til fængsel i 10 dage, og der skal ske en
skærpelse af straffen for hver gang, den pågældende kører spirituskørsel på
ikke registreringspligtig knallert.
Der henvises til betænkningens side 55-65.
4.3. Lovforslagets udformning
Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets synspunkter
og forslag vedrørende straffastsættelsen for spirituskørsel.
Justitsministeriet
finder det dog rigtigst, at de foreslåede strafskærpelser i sager om
spirituskørsel, jf. færdselslovens § 117, afspejles gennem en ændring af
bestemmelsens strafferamme. På den baggrund foreslås det, at strafmaksimum i
§ 117
forhøjes fra fængsel i 1 år til fængsel i 1 år og 6 måneder. Lovforslaget er
ud
over denne ændring udformet i overensstemmelse med udvalgets forslag. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 (§ 117) og § 1, nr. 12
(§ 117
c) og bemærkningerne hertil
Forhøjelsen af strafmaksimum til fængsel i 1 år og 6
måneder medfører, at reglerne om varetægtsfængsling i retsplejelovens kapitel
70 om varetægtsfængsling kan finde anvendelse. Det samme gælder ved kørsel i
frakendelsestiden, jf. pkt. 5.3. nedenfor. I relation til sager om
spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden vil det navnlig være
fængslingsgrunden i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, som kan
have betydning i praksis.
Efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, kan
en sigtet varetægtsfængsles, hvis der foreligger en begrundet mistanke om, at
den pågældende har begået en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig
påtale, og som efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller
derover, og der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til
at
frygte, at den pågældende på fri fod vil begå en ny lovovertrædelse af samme
beskaffenhed.
De situationer, hvor der kan blive tale om
varetægtsfængsling efter reglen om gentagelsesrisiko i retsplejelovens
§ 762,
stk. 1, nr. 2, vil navnlig være tilfælde, hvor en person adskillige
gange
tidligere er dømt for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden og ofte
vil
have flere kørsler til samtidig påkendelse, og hvor der tegner sig et aktuelt
mønster med så hyppige kørsler, at der er en betydelig og nærliggende risiko
for, at den pågældende på fri fod på ny vil begå en lovovertrædelse af samme
karakter.
Varetægtsfængsling efter reglen om gentagelsesrisiko i
retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, vil i praksis således alene
finde anvendelse i de allergroveste tilfælde, hvor der er tale om helt
vanemæssig
spirituskørsel og/eller kørsel i frakendelsestiden, og hvor den aktuelle
kørsel
derfor udløser en længere fængselsstraf.
Adgangen til varetægtsfængsling af spiritusbilister rejser
spørgsmål om, hvorvidt der kan tilvejebringes det fornødne mistankegrundlag
(begrundet mistanke), idet der på varetægtsfængslingstidspunktet kun vil
foreligge
en alkometer-test og ikke en blodprøveanalyse.
Alkometer-test kan i dag ikke i forbindelse med
straffesagen bruges som bevis for alkoholpromillen i blodet i forbindelse med
kørslen. Spørgsmålet om anvendelse af alkoholkoncentration i udåndingsluften
og
udstyr til måling heraf som bevis i stedet for blodprøver behandles for tiden
i
Udvalget om sanktionsfastsættelse i sager om spiritus- og promillekørsel
m.v.,
jf. pkt. 2 ovenfor.
I forbindelse med en anmodning om varetægtsfængsling er der
imidlertid ikke tale om, at alkometer-testen skal bruges som bevis, men
derimod
som en underbyggelse af mistanken om, at der foreligger en spirituskørsel.
For
at imødegå den usikkerhed, som er forbundet med en alkometer-test, bør det i
forbindelse med en eventuel varetægtsfængsling forudsættes, at
alkoholpromillen
er et godt stykke over den tilladte på 0,5.
For så vidt angår udmålingen af bøder bør der efter
Justitsministeriets opfattelse som i dag gælde en minimumsbøde. De gældende
minimumsbøder har siden 1981 været henholdsvis 1000 kr./2000 kr. Under
hensyntagen
til den generelle revision af bødesatserne, som vil blive foretaget i
forbindelse med Rigsadvokatens revision af de vejledende bødetakster,
foreslås
det, at minimumsbøderne fremover bør være 1500 kr., hvis den pågældende er
uden
indtægt, mens minimumsbøden for en ægtefælle uden væsentlig egen indtægt bør
være 3000 kr.
I relation til spørgsmålet om tillægsbødens størrelse i de
situationer, hvor den pågældende har undergivet sig et vilkår om
alkoholistbehandling, er Justitsministeriet af de grunde, som er anført af 6
af
udvalgets medlemmer, enig i, at tillægsbøden ikke bør nedsættes til det
halve.
Udgangspunktet bør således være, at tillægsbøden fastsættes til den
pågældendes
månedlige nettoløn.
Som det fremgår ovenfor, har udvalget ikke foreslået specielle
strafpositioner for sager, hvor der samtidig med spirituskørslen sker kørsel
i
frakendelsestiden, idet udvalget har foreslået, at der sker absolut
kumulation
af straffen for spirituskørsel og straffen for kørsel i frakendelsestiden.
Da Justitsministeriet ikke har medtaget den del af
udvalgets forslag, som vedrører absolut kumulation af frihedsstraf og
frakendelsestid, jf. herom pkt. 1.1.2. ovenfor, vil straffen i disse tilfælde
fortsat skulle fastsættes som en fællesstraf efter straffelovens § 88.
I praksis betragtes den omstændighed, at den nye spiritus-
eller promillekørsel har fundet sted i frakendelsestiden, som en skærpende
omstændighed ved spiritus- eller promillekørslen, hvilket f.eks. indebærer,
at
straffen for andengangs spiritus- eller promillekørsel som udgangspunkt
forhøjes med fængsel i 10 dage.
Justitsministeriet finder, at det forhold, at
spirituskørslen finder sted i frakendelsestiden, fortsat bør betragtes som en
skærpende omstændighed. Justitsministeriet finder således, at der ved
udmålingen
af fællesstraffen i tilfælde af andengangs spirituskørsel i kombination med
kørsel i frakendelsestiden som udgangspunkt skal lægges 10 dage til den
fængselsstraf, som spirituskørslen isoleret betragtet ville have medført.
Der henvises endvidere til
bilag 2
, hvor der nærmere er redegjort for bødens udregning, og
bilag
3
, der indeholder en oversigt over straffen for spirituskørsel efter
gældende ret sammenholdt med de foreslåede ændringer.
5. Kørsel i frakendelsestiden
5.1. Gældende ret
5.1.1.
A
f
færdselslovens § 117, stk. 6, fremgår det, at den, som fører
motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, til trods for, at retten
til
at være eller blive fører af et sådant køretøj er frakendt den pågældende
ubetinget, straffes med bøde. I gentagelsestilfælde kan straffen stige til
fængsel indtil 1 år.
Det fremgår af bemærkningerne til lovændringen om udvidet
brug af samfundstjeneste og betingede domme med vilkår om
alkoholistbehandling
for spirituskørsel fra 2001 (lov nr. 230 af 4. april 2000), at betinget dom
med
vilkår om samfundstjeneste forudsættes også at kunne finde anvendelse ved
kørsel i frakendelsestiden uden for prøvetiden eller uden kombination med
spiritus- eller promillekørsel.
Fængselsstraf for kørsel i frakendelsestiden gøres således
som udgangspunkt betinget med vilkår om samfundstjeneste samt tillægsbøde
efter
samme retningslinjer som ved spiritus- og promillekørsel. Dette gælder for
alle
tilfælde, hvor straffen er på 60 dages fængsel eller derunder, dog ikke, hvis
kørslen i frakendelsestiden er foretaget i prøvetiden i henhold til en
betinget
dom med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling for spiritus-
og
promillekørsel (eller tidligere kørsel i frakendelsestiden).
Foreligger der formildende omstændigheder, kan det i
førstegangstilfælde, hvor strafferammen er bøde, føre til en reduktion af
bøden, mens der i andengangstilfælde og derover vil være adgang til at
anvende
bøde i stedet for frihedsstraf.
Det fremgår af praksis, at man generelt har været
tilbageholdende med at tillægge førerens personlige forhold, de nærmere
omstændigheder ved kørslen eller tidligere straffedommes alder betydning ved
straffastsættelsen, og det betragtes ikke som en formildende omstændighed, at
kørslen har fundet sted i slutningen af frakendelsestiden.
Som det fremgår udtrykkeligt af færdselslovens § 117,
stk. 6, 2. pkt., har domme for kørsel i frakendelsestiden ligesom domme
for spiritus- og promillekørsel gentagelsesvirkning. Med hensyn til
gentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning indtræder
gentagelsesvirkningen
fra domsafsigelsen i første instans, og den ophører 5 år fra endelig dom.
5.1.2.
Efter
færdselslovens § 117, stk. 6, straffes kørsel i frakendelsestiden i
førstegangstilfælde med
bøde.
Bøden beregnes som en måneds nettoløn. Der følges samme retningslinjer som
ved
udmålingen af bøder for spiritus- og promillekørsel i intervallet 0,81-2,00.
I den situation, hvor en person foretager en
førstegangskørsel i frakendelsestiden efter en betinget dom for
spirituskørsel,
vil der efter praksis formentlig ikke blive udløst en ubetinget frihedsstraf,
uanset kørslen i frakendelsestiden indebærer en overtrædelse af vilkåret i
den
betingede dom om, at den pågældende ikke må begå strafbart forhold i
prøvetiden. I stedet vil der normalt i medfør af straffelovens § 62,
stk. 2, blive fastsat en fællesstraf.
I
andengangstilfælde
(første kørsel i frakendelsestiden
efter
en dom for et tilsvarende forhold) er straffen normalt
14 dages fængsel.
Der kan efter praksis opstilles følgende vejledende
retningslinjer for straffen i
tredjegangstilfælde
og
derover
:
Kørsel i frakendelsestiden
Straf
3. gang
20 dages fængsel
4. gang
30 dages fængsel
5. gang
40 dages fængsel
6. gang
50 dages fængsel
7. gang
60 dages fængsel
For kørsel i frakendelsestiden
for
8. gang og derover
er
straffen som ved kørsel for 7. gang fængsel i 60 dage, der efter praksis
anses
som maksimumstraf for kørsel i frakendelsestiden, når der kun foreligger én
kørsel til pådømmelse.
Hvis der i
førstegangstilfælde
foreligger to eller
flere kørsler til samtidig pådømmelse (dvs. med mellemliggende sigtelser), er
straffen en forhøjet bøde, da færdselslovens § 117, stk. 6, kun
hjemler bødestraf i førstegangstilfælde af kørsel i frakendelsestiden. Det
følger af færdselslovens §
118 a,
at der som altovervejende hovedregel skal ske absolut kumulation af
bødestraffene ved samtidig pådømmelse af flere færdselslovsovertrædelser.
Foreligger der i
andengangstilfælde
flere kørsler til samtidig
pådømmelse, sker der en vis reduktion i forhold til fuldstændig
sammenlægning.
Normalstraffen for to kørsler til samtidig påkendelse er således fængsel i 20
dage.
I
tredjegangstilfælde
vil 2 kørsler i
frakendelsestiden til samtidig pådømmelse normalt føre til, at straffen i
forhold til en enkelt kørsel skærpes til næste strafposition, og det samme
gælder som oftest også ved tre eller flere kørsler til samtidig pådømmelse.
Strafmaksimum antages at ligge omkring fængsel i 3 måneder.
Der henvises til betænkningens side 69-74.
5.2. Udvalgets overvejelser
Udvalget foreslår ingen ændringer i straffen for
førstegangstilfælde af kørsel i frakendelsestiden. Udvalget foreslår dog som
konsekvens af udvalgets forslag om en ændret affattelse af færdselslovens
§ 117, hvorefter bestemmelsen alene omhandler straffen for
spirituskørsel,
at der indføres en ny særskilt bestemmelse (udvalgets forslag til §
117 a
) om straffen for kørsel i
frakendelsestiden.
Udvalget foreslår endvidere, at der indføres en særlig
bestemmelse i færdselsloven om bødens størrelse i disse tilfælde (udvalgets
forslag til § 117 b, stk. 2).
For gentagen kørsel i frakendelsestiden foreslår udvalget
af hensyn til den generelle forenkling af sanktionssystemet, at straffen skal
svare til straffen for spirituskørsel i gentagelsestilfælde. Udvalget
foreslår
endvidere, at det også bør være muligt at fastsætte vilkår om
alkoholistbehandling i forbindelse med en betinget dom for kørsel i
frakendelsestiden, hvis den pågældende har et behandlingsbehov. Samtidig
foreslår udvalget, at der som udgangspunkt ikke skal idømmes en ny betinget
dom
med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling, hvis den
pågældende
tidligere har fået en betinget dom for en kørsel i frakendelsestiden, der har
gentagelsesvirkning.
Udvalget finder ikke, at der bør være noget til hinder for,
at en person, der tidligere har modtaget en betinget dom for spirituskørsel,
idømmes en betinget dom for kørsel i frakendelsestiden.
Endelig finder udvalget, at der i tilfælde, hvor en kørsel
i frakendelsestiden sker i prøvetiden i henhold til en betinget dom for
spirituskørsel, ikke skal fastsættes fællesstraf for kørslen i
frakendelsestiden og spirituskørslen, men at der alene skal fastsættes straf
for kørsel i frakendelsestiden efter straffelovens § 61, stk. 2,
nr.
1.
Udvalgets forslag kan herefter skematisk opstilles således:
Kørsel i
frakendelsestiden
Straf
1. gang
Bøde (1 måneds nettoløn)
2. gang
10 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste
eller alkoholistbehandling samt tillægsbøde
3. gang
20 dages ubetinget fængsel
4. gang
30 dages ubetinget fængsel
5. gang
40 dages ubetinget fængsel
6. gang
50 dages ubetinget fængsel
7. gang
60 dages ubetinget fængsel
Der henvises til betænkningens
side 77-79 og 141.
5.3. Lovforslagets udformning
Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets synspunkter
og forslag. Justitsministeriet finder det dog rigtigst, at de foreslåede
strafskærpelser i sager om kørsel i frakendelsestiden, jf. færdselslovens
§ 117 a, bør afspejles gennem en ændring af bestemmelsens strafferamme.
På
den baggrund foreslås det, at strafmaksimum i § 117 forhøjes fra fængsel
i
1 år til fængsel i 1 år og 6 måneder. Lovforslaget er ud over denne ændring
udformet i overensstemmelse udvalgets forslag. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 12 (§
117 a
og § 117 b, stk. 2) og bemærkningerne hertil.
Med hensyn til spørgsmålet om varetægtsfængsling henvises
til pkt. 4.3. ovenfor.
Som
bilag 4
findes en oversigt over gældende ret sammenholdt med lovforslaget.
6. Frakendelse af førerretten
6.1. Gældende ret
6.1.1.
Færdselslovens bestemmelser om frakendelse
af førerretten findes i §§ 125-129.
Frakendelse af førerretten er
en særlig sanktion i færdselsloven, der teknisk set ikke er en straf, men en
foranstaltning der kan idømmes, uden at de almindelige betingelser for straf
er
opfyldt (f.eks. i tilfælde, hvor gerningsmanden ikke er tilregnelig).
Efter færdselslovens §§ 125-126 kan frakendelse
anvendes ved flere typer af færdselslovovertrædelser. Efter færdselslovens
§ 125 og § 126, stk. 1, nr. 5, skal førerretten frakendes den
fører, der findes skyldig i enten
spirituskørsel
eller promillekørsel
i intervallet 0,81-1,20. Derimod er der ikke hjemmel
til frakendelse for promillekørsel i intervallet 0,51-0,80, uden at der
samtidig foreligger kørselsfejl, der isoleret betragtet ville føre til
betinget
eller ubetinget frakendelse af førerretten.
Efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, skal
frakendelse endvidere ske, når føreren under
tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden
har
voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor.
Derudover skal førerretten frakendes efter færdselslovens
§ 126, stk. 1, nr. 2, når føreren har overskredet de
tilladte hastigheder
efter
færdselslovens § 42 eller anden hastighedsgrænse fastsat ved
færdselstavle
eller anden afmærkning med mere end 60 pct. eller har kørt med en hastighed
på
160 km. i timen eller derover. Efter
færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 3, skal førerretten endvidere
frakendes, hvis føreren under kørsel i et af de i § 43 nævnte køretøjer,
under kørsel med blokvogn eller mobilkran, jf. § 86, stk. 1, samt
ved
slæbning af køretøjer, jf. § 70, stk. 4, har overskredet de for
sådanne køretøjer tilladte hastigheder, jf. §§ 42 og 43, eller en anden
hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere
end
60 pct. for hastighedsgrænser på højst
30
km
i timen eller med mere end 40 pct. for
hastighedsgrænser på over
30 km
i timen.
Efter § 126, stk. 1, nr. 4, skal frakendelse af
førerretten endvidere ske, hvis føreren under kørsel med et køretøj med en
tilladt totalvægt på over
3.500 kg
har gjort sig skyldig i overtrædelse af de i medfør af lovens § 85
fastsatte forskrifter om største tilladte totalvægt med mere end 30 pct.
Frakendelse skal ligeledes finde sted efter færdselslovens
§
125 a, hvis
føreren
ulovligt har ført køretøjet uden
hastighedsbegrænser
eller har foretaget et uautoriseret, konstruktivt
indgreb i køretøjets hastighedsbegrænser eller dets forbindelser, eller hvis
føreren vidste eller burde have vidst, at der er foretaget et sådant indgreb.
Det samme gælder, hvis føreren har betjent køretøjet på en sådan måde, at
hastighedsbegrænseren gøres uvirksom.
Endelig skal der også ske frakendelse efter færdselslovens
§ 126, stk. 1, nr. 6, når dette findes
begrundet ved beskaffenheden af den begåede forseelse,
og hvad der
i øvrigt foreligger oplyst om den pågældendes forhold som fører af
motordrevet
køretøj, f.eks. oplysninger om, at den pågældende tidligere er straffet flere
gange med bøde for færdselslovsovertrædelser. Denne bestemmelse anvendes i
tilfælde, hvor en enkelt kørsel ikke i sig selv er tilstrækkelig grov til, at
den fører til betinget frakendelse, men hvor føreren tidligere har overtrådt
færdselslovens regler.
Ved lov nr. 267 af 21. april 2004 om ændring af
færdselsloven (Klippekortsystem, skærpede sanktioner ved
hastighedsovertrædelser
m.v.) blev der vedtaget et klippekortsystem, hvorefter førere af motordrevne
køretøjer, hvortil der kræves kørekort, skal frakendes førerretten betinget,
hvis den pågældende inden for en periode af 3 år har gjort sig skyldig i tre
grovere overtrædelser, der ikke i sig selv medfører frakendelse af
førerretten.
Reglerne er endnu ikke trådt i kraft.
6.1.2.
I færdselsloven skelnes mellem ubetinget og
betinget frakendelse. Hvis en person frakendes førerretten
ubetinget, er vedkommende herefter
uberettiget til at føre et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort.
Kørekortet er inddraget, og det er strafbart ikke at respektere
kørselsforbuddet.
Efter færdselslovens § 127 skal ubetinget frakendelse
ske for en periode af mellem 6 måneder og 10 år eller for bestandig.
Ubetinget
frakendelse for spirituskørsel med en promille over 2,00 sker dog for et
tidsrum af mindst 2 år og 6 måneder. Begår den dømte i frakendelsestiden et
nyt
forhold, der medfører frakendelse af førerretten, begynder frakendelsestiden
for det nye forhold først at løbe fra den verserende frakendelsestids udløb.
Frakendes førerretten
betinget,
effektueres frakendelsen ikke. Den dømte får altså lov til at
beholde sit kørekort, men vil herefter i en prøvetid på 3 år (under særlige
omstændigheder op til 5 år) blive frakendt førerretten ubetinget, hvis
vedkommende på ny begår en forseelse, der ellers alene ville medføre betinget
frakendelse.
Hvis der idømmes en betinget frakendelse, skal føreren
inden for en frist, der fastsættes af politiet, aflægge en kontrollerende
køreprøve, jf. færdselslovens § 60, stk. 3. Førerretten inddrages,
hvis prøven ikke bestås, eller hvis vedkommende undlader at medvirke til den.
Begår den dømte i prøvetiden et nyt forhold, der medfører
frakendelse af førerretten, skal der efter færdselslovens § 129
fastsættes
en fælles frakendelse for dette forhold og den tidligere pådømte
lovovertrædelse.
Frakendelsestiden i sager om spiritus- og promillekørsel
fastsættes som udgangspunkt efter faste retningslinjer og er således som
regel
afhængig af de samme faktorer, som har betydning ved strafudmålingen, dvs.
alkoholpromillens størrelse, eventuelle kørselsfejl og tidligere afgørelser.
Retningslinjerne for fastsættelse af frakendelsestiden fremgår med få
undtagelser af cirkulæreskrivelse af 22. juni 1981 fra præsidenterne for
Østre
og Vestre Landsret om sanktionsfastsættelse efter den 1. juli 1981 i sager om
spiritus- og promillekørsel.
Efter færdselslovens bestemmelser skal førerretten som
hovedregel
frakendes ubetinget
i
følgende situationer:
–
Spirituskørsel
efter § 125, stk. 2
–
Ved kørsel uden
hastighedsbegrænser eller hvis der foretages konstruktivt indgreb heri, jf.
de
i §
125 a
nævnte tilfælde.
–
Hvis føreren
forsætligt har voldt skade på andres person eller ting, forsætligt har
fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj
på særlig hensynsløs måde, jf. § 126, stk. 2, nr. 1.
–
Hvis føreren har
gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af en af
bestemmelserne i § 126, stk. 1, nr. 1-5, jf. § 126,
stk. 2,
nr. 2. Anvendelsesområdet for § 126, stk. 2, nr. 2, omfatter bl.a.
promillekørsel i området 0,81-1,20 promille samtidig med kørselsfejl, som ud
fra en isoleret betragtning ville medføre (betinget eller ubetinget)
førerretsfrakendelse.
–
Promillekørsel i
intervallet 0,81-1,20, når føreren tidligere er frakendt førerretten
betinget,
og det nye forhold er begået i prøvetiden, § 126, stk. 2, nr. 3.
–
Hvis føreren
tidligere er pålagt kørselsforbud, og det nye forhold er begået inden 3 år
efter, at kørselsforbuddet blev pålagt, jf. § 126, stk. 2, nr. 4.
–
Hvis føreren
tidligere er frakendt førerretten ubetinget, og det nye forhold er begået
inden
5 år efter udløbet af frakendelsestiden, jf. § 126, stk. 2, nr. 5.
Førerretten skal som udgangspunkt
frakendes betinget
i følgende situationer:
–
Hvis der foreligger særlig formildende
omstændigheder
i forbindelse med spirituskørsel, jf. § 125,
stk. 2.
–
Hvis der foreligger
særlig formildende omstændigheder i
forbindelse med
kørsel uden hastighedsbegrænser m.v., jf. §
125 a, stk. 2.
–
Overtrædelse af
§ 126, stk. 1, nr. 1-5, jf. § 126, stk. 2. Efter
færdselslovens § 126, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 5, er det
således
udgangspunktet, at der sker betinget
frakendelse i tilfælde af promillekørsel i intervallet 0,81-1,20.
–
Hvis der foreligger
særlig formildende omstændigheder, jf. § 126, stk. 3.
Frakendelsestiden for spiritus- og promillekørsel forlænges
i førstegangstilfælde, når der foreligger skærpende omstændigheder.
6.1.3.
Normalt har
det en skærpende virkning på fastsættelsen af frakendelsestiden (
gentagelsesvirkning
), hvis den
pågældende tidligere er dømt for spiritus- eller promillekørsel. Også domme,
hvorved førerretten frakendes betinget eller ubetinget på andet grundlag end
spiritus-
og promillekørsel, har gentagelsesvirkning på senere tilfælde for så vidt
angår
frakendelse af førerretten. Derimod har færdselslovovertrædelser, der ikke
vedrører spiritus- eller promillekørsel, næppe i almindelighed
gentagelsesvirkning
på senere kørsler for så vidt angår straffen.
Virkningen af en
betinget
frakendelse
er først og fremmest en gentagelsesvirkning, og denne
virkning er i færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 3, indirekte
beskrevet således, at førerretten i tilfælde af promillekørsel sker betinget,
medmindre føreren tidligere er frakendt førerretten betinget, og det nye
forhold er begået i prøvetiden.
En tidligere dom for promillekørsel i intervallet 0,81-1,20
med betinget frakendelse har således kun gentagelsesvirkning med hensyn til
spørgsmålet om frakendelse
i en ny
sag om promillekørsel, hvis det nye forhold er begået i prøvetiden.
En dom for promillekørsel med betinget frakendelse har
imidlertid også gentagelsesvirkning med hensyn til en senere dom for
spirituskørsel, idet den tidligere
dom for promillekørsel bevirker en længere frakendelsestid for den senere
spirituskørsel end den, der ellers ville være udmålt. Også i denne henseende
er
gentagelsesvirkningen af en dom for promillekørsel efter praksis begrænset
til
prøvetiden. Prøvetiden er normalt 3 år fra endelig dom for den betingede
frakendelse i sager om promillekørsel. Gentagelsesvirkningen af en dom for
promillekørsel
med betinget frakendelse varer herefter normalt 3 år fra endelig dom.
En dom med kørselsforbud har en tilsvarende gentagelsesvirkning
som en dom med betinget frakendelse, jf. § 126, stk. 1, nr. 4.
Det fremgår af færdselslovens § 126, stk. 2, nr.
5, at frakendelse af førerretten, der ellers ville ske betinget, sker
ubetinget, hvis føreren tidligere er frakendt førerretten ubetinget, og det
nye
forhold er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden. Denne
bestemmelse indebærer, at en dom for spiritus- eller promillekørsel, hvor
førerretten har været ubetinget frakendt, har gentagelsesvirkning i indtil 5
år
efter udløbet af frakendelsestiden i den henseende, at en senere
promillekørsel
i intervallet 0,81-1,20, foretaget i det nævnte tidsrum, vil medføre en
ubetinget frakendelse i stedet for en betinget frakendelse af førerretten.
I konsekvens heraf tillægges i retspraksis en dom for
spiritus- eller promillekørsel med ubetinget frakendelse gentagelsesvirkning
i
samme tidsrum
med hensyn til
spørgsmålet om fastsættelse af frakendelsestiden i en ny dom for
spirituskørsel. G
entagelsesvirkningen i henseende til frakendelsesspørgsmålet
af en dom for spiritus- eller promillekørsel med ubetinget frakendelse
ophører
således 5 år efter udløbet af frakendelsestiden.
Har førerretten været
frakendt for bestandig,
har dommen gentagelsesvirkning med
hensyn til frakendelsestiden, også for tiden efter at førerretten på ny er
gengivet i henhold til færdselslovens § 132. Gentagelsesvirkningen varer
i
5 år efter gengivelsestidspunktet. Førerretten vil i tilfælde af ny spiritus-
eller promillekørsel blive fradømt i 5 eller 10 år eller for bestandig, alt
efter forholdets grovhed (herunder hvor hurtigt efter gengivelsen af
førerretten det nye forhold har fundet sted).
Tilsvarende må det antages, at en gengivelse af førerretten
efter en tidsbegrænset frakendelse
inden
frakendelsestidens udløb bevirker, at gentagelsesvirkningen udløber 5 år
efter gengivelsen af førerretten.
6.1.4.
Ved lov
nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af færdselsloven blev der bl.a. indført
regler om
kørselsforbud
for
personer, der kører uforsvarligt inden for de første to år efter, at
vedkommende første gang har erhvervet førerret. Bestemmelsen herom
(§ 126,
stk. 4) trådte i kraft den 1. marts 2002. Ved lov nr. 432 af 10. juni
2003
(Motorvejshastighed, skærpet håndhævelse af hastighedsgrænserne og andre
initiativer til forbedring af færdselssikkerheden) blev § 126,
stk. 4, ændret, således at prøvetiden forlænges til tre år med virkning
fra den 1. september 2003.
Bestemmelsen i § 126, stk. 4, indebærer, at
personer, der overtræder færdselsloven inden for de første tre år efter, at
de
første gang har erhvervet førerret, kan pålægges kørselsforbud, hvis der er
tale om visse grovere overtrædelser, som efter færdselslovens regler i øvrigt
ville medføre en betinget frakendelse af førerretten.
Kørselsforbuddet indebærer, at den pågældende bliver
stillet, som om den oprindelige køreprøve ikke var bestået og dermed aldrig
har
erhvervet førerret. Når førerretten er inddraget ved et kørselsforbud, skal
kørekortet
derfor afleveres til politiet.
Hvis der køres i den periode, hvor den pågældende er pålagt
et kørselsforbud, vil vedkommende kunne dømmes efter reglerne om kørsel uden
at
have erhvervet førerret, jf. § 117, stk. 5, jf. § 56,
stk. 1. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget forudsættes det, at
bødernes størrelse svarer til det hidtil gældende bødeniveau for overtrædelse
af denne bestemmelse. Bøden er således i førstegangstilfælde normalt 5.000
kr.,
stigende til 10.000 kr. ved fjerdegangsovertrædelser og til frihedsstraf i
femtegangstilfælde. Kørselsforbuddet adskiller sig således fra en ubetinget
frakendelse af førerretten, hvor kørsel i frakendelsesperioden straffes efter
de særlige regler herom i § 117, stk. 6. Hvis føreren har erhvervet
førerret til flere kategorier af køretøjer, omfatter kørselsforbuddet
samtlige
kategorier.
Er den pågældende tidligere pålagt et kørselsforbud, og
begår vedkommende et nyt forhold inden 3 år efter, at kørselsforbuddet blev
pålagt, er udgangspunktet, at førerretten frakendes ubetinget. Kørselsforbud
behandles i relation til gentagelsesvirkning på samme måde som en betinget
frakendelse af førerretten.
Der henvises betænkningens side 81-94.
6.2. Udvalgets overvejelser
6.2.1.
Efter
udvalgets opfattelse kan risikoen for frakendelse af førerretten have en
væsentlig præventiv effekt. Det gælder også risikoen for at blive idømt en
betinget frakendelse af førerretten, ikke mindst fordi det medfører, at den
pågældende skal bestå en kontrollerende køreprøve. Udvalget foreslår derfor,
at
enhver spirituskørsel fremover skal indebære betinget eller ubetinget
frakendelse
af førerretten. Udvalget foreslår således den forenkling og skærpelse i
forhold
til de gældende regler, at området for betinget frakendelse
af førerretten, der i dag omfatter promilleområdet
0,81-1,20, udvides, således at det også kommer til at omfatter kørsel
med
en promille i intervallet 0,51-0,80. Det samme gælder området for
kørselsforbud.
Udvalgets forslag vil indebære, at der skal ske en ændring
i det klippekortsystem, der er gennemført ved lov nr. 267 af 21. april 2004.
Kørsel med en promille i intervallet 0,51-0,80 skal således udgå af
klippekortsystemet,
idet blot en enkelt kørsel med en promille i dette interval efter udvalgets
forslag skal udløse en betinget frakendelse af førerretten.
Udvalget foreslår endvidere ud fra samme betragtninger, at
frakendelsestidens længde ved promiller over 1,20 bør udvides, således
at perioden for den ubetingede frakendelse fremover fastsættes til 3 år.
Af hensyn til en forenkling af sanktionssystemet finder udvalget, at denne
frakendelsesperiode skal gælde i alle førstegangstilfælde, hvor promillen har
oversteget 1,20.
Udvalgets forslag om førerretsfrakendelse i
førstegangstilfælde af spirituskørsel kan opstilles således:
Promille
Sanktion
0,51-1,20
Betinget frakendelse
1,21-
Ubetinget frakendelse i 3 år
Udvalget foreslår endvidere, at
den særlige adgang i § 128, 3. pkt., til under særlige omstændigheder at
fastsætte en prøvetid på indtil 5 år for en betinget frakendelse af
førerretten
ophæves ud fra et generelt forenklingshensyn, da denne adgang stort set ikke
bruges i praksis.
Udvalget foreslår derudover, at gældende praksis med hensyn
til at fravige udgangspunktet for fastsættelsen af frakendelsestiden i
tilfælde
af formildende omstændigheder opretholdes. Det foreslås således, at der
fortsat
skal være mulighed for at idømme betinget frakendelse i stedet for ubetinget
frakendelse af førerretten.
6.2.2.
Udvalget foreslår ud fra et
forenklingssynspunkt, at tidligere spirituskørsler alene skal have betydning
for, om der foreligger et gentagelsestilfælde og i givet fald for hvilken
gang.
Promillens størrelse ved tidligere kørsler skal således efter udvalgets
opfattelse
ikke have betydning for længden af frakendelsestiden for den kørsel, der nu
er
til pådømmelse, således som det ofte er tilfældet efter de gældende regler.
Udvalget foreslår endvidere, at der indføres en ordning,
hvorefter frakendelsestiden kun helt undtagelsesvis kan overstige 10 år fra
den
seneste endelige dom. Som begrundelse herfor anfører udvalget, at en
frakendelse af førerretten, der har en udstrækning på 10 år, er en meget
alvorlig sanktion, og at dens præventive effekt må være lige så stor som en
tidsubegrænset frakendelse med mulighed for generhvervelse. Dette skal også
ses
i sammenhæng med, at det efter færdselslovens § 132 er muligt for en
person,
hvis førerret er frakendt for bestandigt, at generhverve førerretten. Der
skal
efter praksis være forløbet 10 år af frakendelsestiden, inden førerretten kan
generhverves. Har den pågældende behov for behandling mod alkoholisme, og har
vedkommende gennemført en kontrolleret behandling mod alkoholisme i mindst 1
år, er der dog mulighed for at generhverve førerretten efter 5 års forløb.
Udvalget finder det derfor ubetænkeligt at foreslå de gældende regler
forenklet, således at tidsubegrænset frakendelse normalt ikke længere
anvendes.
Eventuel resterende tid for en i forvejen idømt frakendelse
for spirituskørsel skal – som efter gældende ret – lægges til den
frakendelsestid,
som den nye spirituskørsel medfører, men den samlede frakendelsestid kan
altså
efter udvalgets forslag som altovervejende hovedregel højst blive 10 år fra
den
seneste dom.
Udvalget finder dog ikke, at muligheden for at frakende
førerretten for bestandig helt skal ophæves. Baggrunden herfor er, at det
efter
udvalgets opfattelse ikke kan udelukkes, at der kan forekomme tilfælde af så
graverende karakter, at det vil stride mod den almindelige retsbevidsthed, at
førerretten ikke frakendes for bestandigt. Derfor foreslår udvalget, at
muligheden for tidsubegrænset frakendelse af førerretten opretholdes i
tilfælde, hvor føreren har begået grove kørselsfejl og kørslen har resulteret
i
alvorlig personskade, og hvor der foreligger sådanne oplysninger om førerens
tidligere færdselslovsovertrædelser, at en frakendelse af førerretten for
bestandig skønnes påkrævet.
Udvalget forudsætter, at bestemmelsen om frakendelse for
bestandig alene skal finde anvendelse, hvor føreren ville være blevet
frakendt
førerretten for bestandig efter nugældende regler og praksis, og hvor føreren
endvidere findes at have tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden
og på grund af den personskade, som kørslen har forvoldt, straffes for
uagtsomt
manddrab eller uagtsom legemsbeskadigelse efter straffelovens § 241
eller
§ 249.
Udvalget foreslår et frakendelsessystem, der opererer med
to positioner for frakendelsesperioderne inden for de enkelte
gentagelsestilfælde.
I alle gentagelsestilfælde vil frakendelsestidens længde være afhængig af, om
der i gentagelsestilfælde er kørt med en promille i intervallet mellem
0,51-1,20,
eller om promillen har været 1,21 eller derover.
Udvalget foreslår, at der i tilfælde, hvor den dømte findes
skyldig i flere tilfælde af spirituskørsel, skal ske absolut kumulation af
frakendelsestiderne, dog således at den samlede frakendelsestid ikke vil
kunne
overstige 10 år, medmindre ovennævnte undtagelsestilfælde måtte foreligge.
Udvalgets forslag kan opstilles således:
Spirituskørsel
Promille på
0,51-1,20
Promille på 1,21-
1. gang
Betinget frakendelse
Ubetinget frakendelse i 3 år
2. gang
Ubetinget frakendelse i 3 år
Ubetinget frakendelse i 5 år
3. gang
Ubetinget frakendelse i 5 år
Ubetinget frakendelse i 10 år
4. gang eller senere tilfælde
Ubetinget frakendelse i 10 år
Ubetinget frakendelse i 10 år
Der henvises til betænkningens
side 98-106.
6.3. Lovforslagets udformning
Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets synspunkter
og overvejelser, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 18 (§§ 125-129) og
bemærkningerne
hertil.
Som nævnt i pkt. 1.1., har Justitsministeriet imidlertid
ikke medtaget den del af betænkningen, som vedrører absolut kumulation af
frihedsstraf og frakendelsestid. Fastsættelsen af frakendelsestiden i de
situationer, hvor den pågældende findes skyldig i flere tilfælde af
spirituskørsel, skal derfor foretages efter en konkret vurdering. Eventuel
resterende tid for en i forvejen idømt frakendelse for spirituskørsel skal
–
som efter gældende ret – lægges til den frakendelsestid, som den nye
spirituskørsel (de nye spirituskørsler) medfører. Efter forslaget kan den
samlede frakendelsestid ikke overstige 10 år (medmindre der sker frakendelse
af
førerretten for bestandigt).
Som
bilag 5
findes en oversigt over gældende ret
sammenholdt med lovforslaget.
7. Generhvervelse af førerretten
7.1. Gældende ret
7.1.1. Efter færdselslovens § 132, stk. 1, kan
førerretten generhverves inden frakendelsestidens udløb, hvis førerretten er
frakendt for længere tid end 3 år. De tidsmæssige og materielle betingelser
for
generhvervelse afhænger af, om der er tale om førstegangs- eller
gentagelsestilfælde.
Er det første gang, førerretten er frakendt den pågældende,
kan spørgsmålet om generhvervelse tidligst indbringes for domstolene, når der
er forløbet mere end 3 år af frakendelsestiden. Førerretten kan kun gengives,
hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.
Har førerretten tidligere været frakendt ubetinget, kan
gengivelsen af førerretten kun ske rent undtagelsesvis, og tidligst, når der
er
forløbet 6 år af frakendelsestiden. Denne 6 års grænse er absolut, og
fortilfældets
alder er uden betydning.
Praksis med hensyn til gengivelse af førerretten, der er
frakendt i et udmålt tidsrum (dvs. fra 6 måneder til 10 år), inden
frakendelsestidens udløb efter færdselslovens § 132, stk. 1, har
hidtil været restriktiv. Er førerretten frakendt for bestandigt, skal der i
praksis normalt være forløbet mere end 10 år fra den aktuelle frakendelse.
7.1.2.
I
færdselslovens § 132, stk. 2, findes en udvidet adgang til
generhvervelse af førerretten før udløbet af frakendelsestiden for personer,
der har gennemført en behandling mod alkoholmisbrug.
Efter bestemmelsen kan spørgsmålet om generhvervelse af
førerretten indbringes for domstolene, når halvdelen af frakendelsestiden,
dog
mindst 1 år og 6 måneder, er forløbet. Bestemmelsen finder kun anvendelse,
hvis
førerretten er frakendt i mindst 2 år, idet der i praksis kun fastsættes
frakendelsestider i hele eller halve år.
Bestemmelsen i § 132, stk. 2, kan anvendes,
uanset om den pågældende flere gange er frakendt førerretten tidsbegrænset og
således ville være omfattet af 6-årsfristen, hvis ansøgningen skulle have
været
behandlet efter færdselslovens § 132, stk. 1.
Er førerretten frakendt for bestandig, kan spørgsmålet om
generhvervelse af førerretten indbringes for domstolene, når der er forløbet
mindst 5 år af frakendelsestiden.
Det er en betingelse for generhvervelse af førerretten
efter § 132, stk. 2, at den pågældende i mindst 1 år forud for
sagens
indbringelse for retten har overholdt en kontrolleret behandling mod misbrug
af
alkohol. Det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov nr. 468 af 10.
juni
1997, hvorved § 132, stk. 2, indsattes i loven, at bestemmelsen kan
anvendes, selv om alkoholistbehandlingen ikke er gennemgået umiddelbart forud
for sagens indbringelse for retten. Der henvises i den forbindelse til, at
det
f.eks. i tilfælde, hvor der er sket frakendelse i 5 år, må anses for mere
formålstjenligt, at den pågældende hurtigst muligt indleder et
behandlingsforløb
i stedet for at vente hermed i 1½ år og dermed først påbegynder behandlingen
kort før, at der udestår 1 år af de 2½ år, som i dette tilfælde vil være
betingelsen for en generhvervelse efter bestemmelsen i § 132,
stk. 2.
Kravene til alkoholistbehandlingen svarer til de krav, der
stilles for, at en frihedsstraf for spiritus- eller promillekørsel kan gøres
betinget med vilkår om alkoholistbehandling. Det er således en betingelse, at
ansøgeren har et alkoholproblem. Det er endvidere en betingelse, at
behandlingen mod alkoholmisbrug har været effektiv.
Det er endvidere en forudsætning for anvendelsen af
færdselslovens § 132, stk. 2, at der ikke foreligger kørsel i
frakendelsestiden.
Ifølge retspraksis er det ikke tilstrækkeligt for
gengivelse af førerretten efter § 132, stk. 2, at de betingelser,
der
fremgår af bestemmelsen, er opfyldt. Betingelsen i § 132, stk. 1,
om
»ganske særlige omstændigheder« skal tillige være opfyldt, for at der kan ske
generhvervelse efter § 132, stk. 2.
7.1.3.
Fristerne
i § 132, stk. 1 og 2, regnes fra begyndelsen af frakendelsestiden.
Er
der inden udløbet af frakendelsestiden sket fornyet frakendelse af
førerretten,
regnes fristerne for indbringelse af spørgsmålet om generhvervelse for
domstolene fra datoen for den seneste dom, hvorved førerretten er frakendt
den
pågældende, jf. § 132, stk. 3.
Der henvises til betænkningens side 107-112.
7.2. Udvalgets overvejelser
Udvalget har overvejet, om udvalgets forslag om en
forkortelse af den maksimale periode for frakendelse af førerretten for
spirituskørsel til 10 år fra endelig dom, jf. pkt. 6 ovenfor,
kan begrunde, at de gældende bestemmelser i færdselslovens § 132 om
generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb ophæves. Efter
gældende praksis er det meget sjældent, at der sker generhvervelse af
førerretten i medfør af færdselslovens § 132, stk. 1, i forbindelse
med en tidsbegrænset frakendelse af førerretten. Udvalget finder ikke
grundlag
for at foreslå nogen lempelse heraf, og udvalgets forslag om at ophæve
den
almindelige adgang til at frakende førerretten for bestandig vil derfor under
alle omstændigheder føre til en meget stærk begrænsning i antallet af
tilfælde,
hvor der kan ske generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens
udløb.
Udvalget finder imidlertid ikke, at det kan udelukkes, at
der i ganske særlige tilfælde kan være behov for, at førerretten kan
generhverves inden frakendelsestidens udløb. Hertil kommer at udvalget som
anført ovenfor ikke foreslår en fuldstændig afskaffelse af adgangen til at
idømme frakendelse for bestandig, hvorfor der kan være et behov for
bestemmelsen. Udvalget har på den baggrund ikke foreslået § 132,
stk. 1, ophævet.
Udvalget foreslår – med henblik på at forenkle og skærpe de
gældende sanktionsregler – at den særlige regel i § 132,
stk. 2, om,
at personer, der har gennemført alkoholistbehandling, kan generhverve
førerretten væsentligt
hurtigere end andre, ophæves. Udvalget har som begrundelse herfor anført, at
det ud fra en lighedsbetragtning er problematisk, at personer, der har et
behandlingskrævende alkoholforbrug, kan generhverve førerretten langt
hurtigere
end personer, der ikke har et sådant forbrug. Udvalget finder endvidere, at
den
præventive effekt af frakendelsesreglerne kan svækkes ved, at en bestemt
persongruppe
kan erhverve førerretten allerede, når halvdelen af frakendelsestiden er
forløbet. Udvalget finder således ikke, at et i øvrigt naturligt og
forståeligt
ønske om at tilskynde personer med et alkoholproblem til at søge behandling
herimod,
bør medføre, at der skal gælde en særlig let adgang til at generhverve
førerretten
inden frakendelsestidens udløb.
Der henvises nærmere herom til betænkningens side 113-114.
7.3. Lovforslagets udformning
Justitsministeriet er enig i, at der i relation til
færdselslovens
§ 132, stk. 1,
kan være særlige situationer, hvor der kan være behov for, at førerretten kan
generhverves inden frakendelsestidens udløb, og at bestemmelsen på den
baggrund
bør opretholdes.
I relation til udvalgets forslag om at ophæve den særlige
regel i færdselslovens
§ 132,
stk. 2,
hvorefter personer, der har gennemført alkoholistbehandling,
kan generhverve førerretten væsentligt hurtigere end andre, er
Justitsministeriet enig i, at den præventive effekt af frakendelsesreglerne
kan
svækkes ved, at en bestemt persongruppe kan erhverve førerretten allerede,
når halvdelen
af frakendelsestiden er forløbet.
Det er anført i en række høringssvar over betænkningen, at
en ophævelse af
§ 132, stk. 2,
kan medføre, at tilskyndelsen af personer med et alkoholproblem til at søge
behandling bliver svækket, idet der dermed ikke længere vil være en ekstra
tilskyndelse til at blive behandlet.
Justitsministeriet finder imidlertid efter en samlet
vurdering, at ønsket om at tilskynde personer med et alkoholproblem til at
søge
behandling i stedet bør fremmes ved at motivere den pågældende i forbindelse
med afsoning af frihedsstraffen. Det bemærkes i den forbindelse, at det
følger
af det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af
straf
m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol
samt
begrænset fællesskab for »negativt stærke« indsatte m.v.), at der i
forbindelse
med en sådan afsoning vil kunne fastsættes vilkår om alkoholistbehandling
m.v.
Justitsministeriet foreslår på den baggrund § 132, stk. 2, ophævet
i
overensstemmelse med udvalgets forslag.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20 og 21, og
bemærkningerne hertil.
8. Gentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning
8.1. Gældende ret
8.1.1.
Varigheden af gentagelsesvirkningen af en
afgørelse om spiritus- og promillekørsel i relation til straffen
Efter straffelovens § 81, nr. 1, skal det i
almindelighed indgå som skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, at
gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen. Herudover følger
det af § 84, at gentagelsesvirkningen i relation til anvendelsen af
bestemmelser om forhøjet straf eller andre retsfølger i gentagelsestilfælde
først ophører, når der, før den strafbare handling er begået, er forløbet 10
år
efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller
bortfaldet.
Endvidere vil det efter straffelovens § 84 ikke længere være en
betingelse
for at kunne anvende bestemmelser om forhøjet straf m.v. i
gentagelsestilfælde,
at den tidligere og den aktuelle kriminalitet er begået efter det fyldte 18
år.
På området for spiritus- og promillekørsel har der udviklet
sig et helt særligt og meget detaljeret system af skærpelser af straf og
frakendelse i gentagelsestilfælde. Dette bygger dels på udtrykkelige
lovbestemmelser,
dels på fast praksis om skærpelse i gentagelsestilfælde inden for de gældende
strafferammer eller bestemmelser om frakendelse.
Færdselsloven indeholder to bestemmelser om mulighed for
forhøjet straf i gentagelsestilfælde i sager om spiritus- og promillekørsel.
Efter § 117, stk. 2, nr. 1, kan straffen for spirituskørsel med en
promille, der ikke overstiger 2,00 (som efter § 117, stk. 1, 1.
pkt.,
straffes med bøde) stige til fængsel indtil 1 år, hvis føreren tidligere er
dømt for spiritus- eller promillekørsel.
Efter § 117, stk. 3, 3. pkt., kan straffen for
promillekørsel og kørsel på ikke registreringspligtig knallert (som efter
§ 117, stk. 3, 1. pkt. straffes med bøde) stige til fængsel indtil
1
år, hvis føreren tidligere er dømt for spiritus- eller promillekørsel.
Bestemmelserne i § 117, stk. 2, nr. 1, og
§ 117, stk. 3, 3. pkt., er ikke obligatoriske
strafskærpelsesbestemmelser
i gentagelsestilfælde, jf. formuleringen, at straffen
kan
stige til fængsel indtil 1 år. Loven udelukker derfor heller
ikke, at domstolene generelt i praksis fastsætter en kortere
gentagelsesvirkningsperiode
end den, der fremgår af straffelovens almindelige regel. Der er da også på
færdselslovens område en fast praksis for, at gentagelsesvirkningen af en dom
for spiritus- og promillekørsel regnes fra endelig dom – og ikke fra
straffen
er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet, jf. § 84 (tidligere
§ 81).
Endvidere ophører gentagelsesvirkningen af en dom, der
medfører betinget frakendelse, både i relation til frakendelsessanktionen og
til strafspørgsmålet samtidig med prøvetiden i henhold til den betingede
frakendelse
(som altovervejende hovedregel efter 3 år og ikke som efter straffelovens
§ 81, stk. 3, efter 5 år), uanset om det nye forhold er en
promillekørsel eller spirituskørsel.
Der ses ikke i trykt retspraksis at foreligge domme om den
tidsmæssige udstrækning af gentagelsesvirkningen i relation til straffen for
en
promillekørsel, der har medført et kørselsforbud i medfør af færdselslovens
§ 126, stk. 4. Efter færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 4,
skal førerretten frakendes ubetinget, hvis føreren, inden for 3 år efter at
kørselsforbuddet blev pålagt, begår et nyt forhold. Gentagelsesvirkningen af
en
dom for promillekørsel, der medfører et kørselsforbud, behandles således i
henseende til frakendelsessanktionen som udgangspunkt på samme måde, som hvis
førerretten havde været frakendt betinget. Dette taler for, at
gentagelsesvirkningen
af en dom for promillekørsel, der medfører kørselsforbud, vil ophøre 3 år
efter, at kørselsforbuddet er blevet pålagt, for så vidt angår straffen.
Hvor der foreligger en afgørelse om promillekørsel, der er
et gentagelsestilfælde i relation til straffen, ophører gentagelsesvirkningen
af afgørelsen 5 år efter endelig dom, svarende til, hvad der gælder for
gentagelsesvirkningen
i relation til straffen af en dom for spirituskørsel med ubetinget
frakendelse.
Som nævnt er 5 års fristen i den hidtidige § 81,
stk. 3, nu § 84, stk. 3, i straffeloven ændret til en 10 års
frist ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og
retsplejeloven. I retspraksis er det imidlertid fastlagt, at
gentagelsesvirkningen for så vidt angår straf for spirituskørsel fortsat
ophører, når der er forløbet 5 år fra endelig dom, jf. Østre Landsrets dom af
11. november 2004.
8.1.2. Varigheden af
gentagelsesvirkningen af en afgørelse om spiritus- og promillekørsel i
relation
til frakendelsessanktionen
I færdselslovens § 126, stk. 1, opregnes en række
forseelser – herunder promillekørsel i intervallet 0,81-1,20 – der
medfører, at
førerretten skal frakendes føreren. Efter § 126, stk. 2, er det
udgangspunktet, at frakendelsen sker betinget.
Efter § 128 indebærer betinget frakendelse, at
frakendelsestiden ikke fastsættes, hvis føreren i en prøvetid på 3 år fra
endelig dom ikke (på ny) fører motordrevet køretøj under sådanne
omstændigheder,
at førerretten skal frakendes den pågældende. Det samme udtrykkes i
§ 126,
stk. 2, nr. 3, således, at frakendelsen sker betinget, medmindre føreren
tidligere er frakendt førerretten betinget, og det nye forhold er begået i
prøvetiden.
En betinget frakendelse indebærer således en
gentagelsesvirkning i den forstand, at der sker ubetinget frakendelse, hvis
føreren på ny begår en forseelse, der alene ville have medført betinget
frakendelse, hvis der ikke havde foreligget noget fortilfælde.
Gentagelsesvirkningen
er begrænset til prøvetiden.
Det fremgår af færdselslovens § 128, at prøvetiden som
regel er 3 år fra endelig dom. Gentagelsesvirkningen for så vidt angår
frakendelsessanktionen af en dom for promillekørsel med betinget frakendelse
ophører herefter normalt 3 år fra endelig dom. Det samme gælder formentlig
gentagelsesvirkningen af en dom for spirituskørsel, hvor der på grund af
særlig
formildende omstændigheder er idømt betinget frakendelse. Hvis der i medfør
af
færdselslovens § 128, 3. pkt., undtagelsesvis fastsættes en længere
prøvetid end 3 år, må det antages, at gentagelsesvirkningen forlænges
tilsvarende.
Er den pågældende tidligere pålagt et kørselsforbud, og
begår vedkommende et nyt forhold inden 3 år efter, at kørselsforbuddet blev
pålagt, er udgangspunktet, at førerretten frakendes ubetinget, jf.
færdselslovens
§ 126, stk. 2, nr. 4. Kørselsforbud behandles således i relation
til
gentagelsesvirkning som udgangspunkt på samme måde som betingede frakendelse
af
førerretten.
Det følger af retspraksis, at en doms bestemmelse om
ubetinget frakendelse har gentagelsesvirkning for så vidt angår
frakendelsessanktionen på senere tilfælde af spiritus- eller promillekørsel
allerede fra afsigelsen af dommen i 1. instans.
Det fremgår af færdselslovens § 126, stk. 2, nr.
4, at frakendelse af førerretten, der ellers ville ske betinget, sker
ubetinget, hvis føreren tidligere er frakendt førerretten ubetinget, og det
nye
forhold er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden. Denne
bestemmelse
indebærer, at en dom for spiritus- eller promillekørsel, hvor førerretten har
været ubetinget frakendt, har gentagelsesvirkning i indtil 5 år efter udløbet
af frakendelsestiden i den henseende, at en senere promillekørsel i
intervallet
0,81-1,20, foretaget i det nævnte tidsrum, vil medføre en ubetinget
frakendelse
i stedet for en betinget frakendelse af førerretten.
I konsekvens heraf tillægges i retspraksis en dom for
spiritus- eller promillekørsel med ubetinget frakendelse gentagelsesvirkning
i
samme tidsrum med hensyn til spørgsmålet om udmåling af frakendelsestiden i
en
ny dom for spirituskørsel. Gentagelsesvirkningen i henseende til
frakendelsesspørgsmålet af en dom for spiritus- eller promillekørsel med
ubetinget frakendelse ophører således 5 år efter frakendelsestidens udløb,
uanset om den nye kørsel ville have medført betinget eller ubetinget
frakendelse af førerretten, hvis der ikke havde foreligget et fortilfælde.
Har førerretten været frakendt for bestandig, har
afgørelsen herom efter retspraksis gentagelsesvirkning med hensyn til
frakendelsestiden. Dette gælder også for tiden efter, at førerretten på ny er
gengivet i henhold til færdselslovens § 132. Gentagelsesvirkningen
ophører
5 år efter gengivelsestidspunktet. Førerretten vil i tilfælde af ny spiritus-
eller promillekørsel i gentagelsesvirkningsperioden blive fradømt i 5 eller
10
år eller for bestandig, alt efter forholdets grovhed (herunder hvor hurtigt
efter gengivelsen af førerretten, det nye forhold har fundet sted).
Tilsvarende er det i retspraksis lagt til grund, at en
gengivelse af førerretten efter en tidsbegrænset frakendelse inden
frakendelsestidens udløb bevirker, at gentagelsesvirkningen udløber 5 år
efter
gengivelsen af førerretten.
8.1.3
Gentagelsesvirkning af domme vedrørende spiritus- og promillekørsel i
forbindelse med andre færdselslovsovertrædelser.
Afgørelser om færdselslovsovertrædelser, der ikke vedrører
spiritus- eller promillekørsel, har næppe i almindelighed gentagelsesvirkning
på senere spiritus- eller promillekørsler for så vidt angår straffen. Derimod
har domme, hvorved førerretten frakendes betinget eller ubetinget på andet
grundlag end spiritus- eller promillekørsel, gentagelsesvirkning på senere
tilfælde af spiritus- eller promillekørsel og omvendt for så vidt angår
frakendelsessanktionen.
Foretages en promillekørsel i intervallet 0,81-1,20 i den
prøvetid, der er fastsat ved dom med betinget frakendelse for en kørsel, der
ikke er spiritus- eller promillekørsel (jf. færdselslovens § 126,
stk. 1, nr. 1-4 og 6), følger det direkte af færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 3, at førerretten frakendes ubetinget. Denne frakendelse
skal
fastsættes som fælles frakendelse med den tidligere pådømte lovovertrædelse,
jf. færdselslovens § 129. Frakendelsestiden er normalt 1 år. Det fremgår
af færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 5, at der for promillekørsel i
intervallet 0,81-1,20 skal fastsættes en ubetinget frakendelse (i stedet for
betinget frakendelse), hvis promillekørslen er begået inden 5 år efter
udløbet
af frakendelsestiden.
Foretages spirituskørsel i prøvetiden af en dom med
betinget frakendelse for en kørsel, der ikke er spiritus- eller
promillekørsel,
skal der også fastsættes en fælles frakendelse for begge lovovertrædelser
efter
færdselslovens § 129. Den tidligere afgørelse bevirker i reglen, at
frakendelsestiden samlet udmåles til et halvt år længere end ellers.
I relation til gentagelsesvirkningen af en tidligere dom
med ubetinget frakendelse for kørsel under tilsidesættelse af væsentlige
hensyn
til færdselssikkerheden på en senere spirituskørsel følger det af
retspraksis,
at frakendelsestiden for den senere spirituskørsel forlænges med 1 år i
forhold
til, hvad der havde været tilfældet, hvis fortilfældet ikke havde foreligget.
Når der i prøvetiden i henhold til en betinget frakendelse
for promillekørsel i intervallet 0,81-1,20 foretages en kørsel, der ikke er
spiritus- eller promillekørsel, men som – f.eks. i medfør af
færdselslovens
§ 126, stk. 1, nr. 1 – isoleret betragtet ville have ført til
betinget frakendelse af førerretten, frakendes førerretten ubetinget i et
halvt
eller helt år.
Foreligger der særlig formildende omstændigheder, kan der
dog ske betinget frakendelse, jf. færdselslovens § 126, stk. 3.
Ligesom domme for spiritus- eller promillekørsel har domme
for kørsel i frakendelsestiden gentagelsesvirkning, således som det
udtrykkeligt fremgår af færdselslovens § 117, stk. 6, 2. pkt. Med
hensyn til gentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning gælder samme regel
som ved domme for spirituskørsel med ubetinget frakendelse i henseende til
straffen. Således ophører gentagelsesvirkningen efter fast praksis 5 år fra
endelig
dom.
En dom for kørsel i frakendelsestiden har
gentagelsesvirkning for en ny kørsel, også selv om den nye kørsel sker i en
anden frakendelsesperiode end den, hvori den første kørsel foregik.
En dom for overtrædelse af færdselslovens § 117,
stk. 6, har endvidere gentagelsesvirkning på en overtrædelse af
færdselslovens § 56, stk. 1, om kørsel uden at have erhvervet
kørekort.
Der henvises til betænkningens side 145-157.
8.2. Udvalgets overvejelser
Udvalget finder, at der både ud fra præventive hensyn og af
hensyn til respekten for trufne afgørelser fortsat er behov for, at personer,
der gør sig skyldig i spirituskørsel efter tidligere at være dømt for en
tilsvarende forseelse, idømmes strengere sanktioner, end hvis der er tale om
et
førstegangstilfælde.
Udvalget finder imidlertid ikke, at det tjener noget
præventivt eller andet væsentligt formål, at de gældende retningslinjer om
gentagelsesvirkning af afgørelser om spiritus- eller promillekørsel er så
komplicerede
og detaljerede, som tilfældet er i dag. Tværtimod bidrager de komplicerede
retningslinjer efter udvalgets opfattelse i betydelig grad til at svække
overskueligheden af det gældende sanktionssystem.
De gældende retningslinjer for gentagelsesvirkningen af
domme for spirituskørsel og frakendelsestiden er dog ukomplicerede på et
punkt,
nemlig at en tidligere doms gentagelsesvirkning slår igennem med samme
styrke,
uanset på hvilket tidspunkt i gentagelsesvirkningsperioden det nye forhold af
spirituskørsel eller kørsel i frakendelsestiden indtræder. Det er således
efter
de gældende retningslinjer ligegyldigt for sanktionsfastsættelsen, om det nye
forhold er begået umiddelbart efter afsigelsen af den dom, der har
gentagelsesvirkning,
eller umiddelbart før gentagelsesvirkningsperiodens udløb. Udvalget finder
det
af hensyn til overskueligheden af sanktionssystemet af stor betydning, at
denne
enkle ordning opretholdes.
Udvalget foreslår dernæst en forenkling af systemet således,
at gentagelsesvirkningen af en afgørelse om spirituskørsel skal ophøre
samtidigt i alle relationer, dvs. med hensyn til såvel de forskellige
strafformer
som frakendelsessanktionen. Udvalget foreslår, at den gældende praksis,
hvorefter gentagelsesvirkningen af straf og frakendelse ophører samtidig i
tilfælde, hvor afgørelsen går ud på en betinget frakendelse af førerretten,
nemlig med udløbet af prøvetiden for den betingede frakendelse, opretholdes.
Udvalget foreslår endvidere, at gentagelsesvirkningen af
straf og frakendelse ophører 3 år efter endelig dom i de tilfælde, hvor
afgørelsen går ud på kørselsforbud.
Udvalget foreslår, at gentagelsesvirkningen for en
afgørelse om spirituskørsel, hvor førerretten er frakendt ubetinget, både for
straffen og for spørgsmålet om frakendelse skal ophøre 5 år efter udløbet af
frakendelsestiden.
Udvalget anfører, at man med en sådan forenkling undgår den
uhensigtsmæssige retstilstand, at der ikke tillægges tidligere afgørelser
gentagelsesvirkning i relation til straffen, selv om den nye kørsel er sket i
frakendelsestiden i henhold til en tidligere afgørelse, når kørslen finder
sted
mere end 5 år efter den tidligere afgørelse.
Da den korteste frakendelsestid efter udvalgets forslag er
3 år, vil gentagelsesvirkningen blive på mindst 8 år fra endelig dom (eller
den
administrative inddragelse af førerretten).
Dette vil efter udvalgets opfattelse harmonere med den
lovændring, der pr. 2. april 2004 har udvidet den tidsmæssige udstrækning af
mulighederne for at tillægge straffedomme gentagelsesvirkning fra 5 til 10 år
(lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven).
Det bemærkes herved, at der efter udvalgets forslag vil kunne ske frakendelse
af førerretten i op til 10 år, hvilket bevirker, at
gentagelsesvirkningsperioden
vil kunne have en varighed af op til 15 år.
Kørsel i frakendelsestiden udløser efter udvalgets forslag
ikke en frakendelse af førerretten i en yderligere periode.
Gentagelsesvirkningen af straffen for kørsel i frakendelsestiden bør derfor
ikke være afhængig af frakendelsestidens udløb, idet gentagelsesvirkningens
begyndelse da ikke vil være afhængig af den seneste kørsel i
frakendelsestiden,
men derimod af den seneste afgørelse om frakendelse af førerretten. Udvalget
foreslår derfor, at gentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning for så
vidt
angår straffen for kørsel i frakendelsestiden i overensstemmelse med 10 års
perioden i den nye regel i straffelovens § 84 skal ophøre, når der
– før
den nye strafbare handling begås – er forløbet 10 år efter endelig dom.
Det er efter udvalgets opfattelse væsentligt af hensyn til
overskueligheden af gentagelsesvirkningsperiodens udstrækning, at gældende
praksis, hvorefter gentagelsesvirkningen af afgørelser om kørsel i
frakendelsestiden
regnes fra endelig dom, og ikke fra det tidspunkt, hvor den tidligere straf
er
udstået, opretholdes.
Der henvises til betænkningens side 158-163.
8.3. Lovforslagets udformning
Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets synspunkter
og overvejelser, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkninger hertil.
9. Konfiskation, rådighedsfratagelse og andre typer
af sanktioner og indsatsmuligheder
9.1. Konfiskation
9.1.1. Gældende ret
9.1.1.1.
Færdselslovens §
133 a
giver hjemmel til konfiskation af et motorkøretøj, som har været anvendt ved
særlig grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven, hvis det må anses
for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven, og
hvis konfiskationen ikke er urimelig. Efter færdselslovens §
133 a, stk. 2, gælder
straffelovens regler om konfiskation i øvrigt.
Færdselslovens §
133
a
blev indført ved lov nr. 278 af 8. maj 1991 om ændring
af færdselsloven (Generhvervelse af førerretten og konfiskation af
motorkøretøjer) og trådte i kraft den 1. juli 1991.
De tilfælde, som bestemmelsen tog sigte på, var principielt
allerede omfattet af straffelovens generelle regler om konfiskation, jf.
nedenfor. Bestemmelsen tilsigtede imidlertid en ændring af retspraksis,
således
at domstolene ville anvende konfiskation i videre omfang, end det havde været
tilfældet hidtil. Forud for bestemmelsens indførelse var konfiskation inden
for
færdselslovens område således næsten udelukkende blevet anvendt i sager om
konstruktiv ændring af knallerter. Konfiskation af motorkøretøjer, som havde
været anvendt ved overtrædelser af færdselsloven – herunder
spirituskørsel –
skete i praksis kun helt undtagelsesvis.
Færdselslovens §
133
a
giver mulighed for konfiskation ved alle former for
færdselslovsovertrædelser, for så vidt der er tale om særlig grove eller
gentagne overtrædelser. Ifølge bemærkningerne til det pågældende lovforslag
er
det dog navnlig hensigten, at konfiskation skal ske ved særlig grove eller
gentagne tilfælde af spirituskørsel, gentagne kørsler i frakendelsestiden
samt
gentagne kørsler uden at have erhvervet kørekort. Bestemmelsen omfatter kun
konfiskation af motorkøretøjer, dvs. biler og motorcykler, og kan således
ikke
anvendes til konfiskation af eksempelvis knallerter.
Det nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, at en udvidet
anvendelse af konfiskation af motorkøretøjer må formodes at have en ikke
ringe
generalpræventiv effekt, ikke blot gennem de mærkbare økonomiske følger, men
også ved, at sanktionen er direkte knyttet til en manglende mulighed for
fortsat at benytte den genstand, som har været anvendt ved lovovertrædelsen.
Det anføres i den forbindelse, at det kan virke stødende, at personer, som
gentagne gange har tilsidesat hensynet til færdselssikkerheden, kan beholde
det
motorkøretøj, som er blevet brugt, og som vil gøre det muligt for
gerningsmanden at fortsætte denne adfærd.
Det er alene genstandskonfiskation, dvs. konfiskation af
selve køretøjet, der er omfattet af §
133
a.
9.1.1.2.
Ud over færdselslovens §
133 a
gælder straffelovens
almindelige regler om konfiskation, jf. §
133
a, stk. 2. Straffelovens regler om konfiskation er
indeholdt i §§ 75-
77 a.
Straffelovens § 75 indeholder de almindelige betingelser for
konfiskation,
og § 76 regulerer, hos hvem konfiskation i medfør af § 75 kan
foretages.
§
76 a
giver
mulighed for konfiskation, uden at anklagemyndigheden kan bevise en
forbindelse
mellem en konkret forbrydelse og det konfiskerede, også hos andre end den
skyldige. § 77 regulerer forholdet mellem konfiskations- og
erstatningskrav, og §
77 a
regulerer adgangen til konfiskation i rent forebyggende (politimæssigt)
øjemed.
Efter straffelovens § 75, stk. 1, kan der ske
konfiskation af udbytte ved en strafbar handling. § 75, stk. 2,
omhandler konfiskation af genstande, der har været brugt til en bestemt
strafbar handling, genstande der er frembragt ved en strafbar handling og
genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar handling.
I medfør af straffelovens § 75, stk. 3, kan der i
stedet for genstandskonfiskation principielt ske værdikonfiskation, dvs.
konfiskation af et beløb svarende til motorkøretøjets værdi. Det er dog
forudsat i bemærkningerne til færdselslovens §
133 a, at værdikonfiskation kun
bør ske, hvor den pågældende efter overtrædelsen, men inden
domsforhandlingen,
sælger køretøjet, og det må befrygtes, at pågældende vil anvende salgssummen
til at anskaffe sig et andet køretøj.
Efter straffelovens § 76, stk. 2, kan
konfiskation kun ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen og hos
den,
på hvis vegne den pågældende har handlet. Det følger heraf, at konfiskation
af
et motorkøretøj i medfør af færdselslovens §
133 a
ikke kan ske, hvis den
pågældende ikke selv ejer køretøjet. Der kan heller ikke ske konfiskation af
et
køretøj, som den pågældende måtte eje, men som ikke har været anvendt til
lovovertrædelsen,
idet bestemmelsen ikke giver hjemmel til konfiskation af andet end det ved
færdselsovertrædelsen anvendte køretøj. Dog kan der i medfør af straffelovens
§
77 a
ske konfiskation af et
køretøj, der ejes af eksempelvis en samlever, når det på grund af ganske
særlige omstændigheder må befrygtes, at køretøjet på ny vil blive brugt ved
en
strafbar handling, jf. Østre Landsrets kendelse af 26. december 1993,
refereret
i Anklagemyndighedens Årsberetning 1993, s.
91 f.:
»Personbilen
var registreret i samleverens navn, ligesom det måtte lægges fast, at
samleveren havde købt den med egne midler, og at hun brugte den dagligt.
Samleveren blev herefter anset som rette ejer.
Byretten
lagde vægt på, at tiltalte tidligere var straffet 9 gange for spirituskørsel
og
i den aktuelle sag havde tilstået 3 spirituskørsler, og personbilen måtte
derfor befrygtes brugt til yderligere overtrædelser af færdselslovens
§ 53, stk. 1, hvorfor den blev beslaglagt efter retsplejelovens
§ 825, stk. 1, jf. § 824, stk. 1, med henblik på senere
konfiskation hos samleversken i medfør af færdselslovens § 133,
stk. 2, jf. [straffelovens] §
77
a.
Landsretten
stadfæstede, efter at samleversken havde påkæret kendelsen, byrettens
afgørelse
i henhold til grundene.«
Efter straffelovens § 76,
stk. 3, berøres særligt sikrede rettigheder i motorkøretøjet som
udgangspunkt ikke af konfiskationen. Panterettigheder, ejendomsforbehold og
andre særligt sikrede rettigheder består således fortsat, selv om køretøjet
konfiskeres.
9.1.1.3.
Det
fremgår af en opgørelse fra Rigspolitichefens Dataafdeling, at der i perioden
fra 1. januar 2002 til den 31. december 2003 er afsagt i alt 97 domme, hvor
der
er sket konfiskation af motorkøretøjer i medfør af færdselsloven §
133 a. Heraf blev 51 domme afsagt
i 2002 og 46 domme afsagt i 2003.
9.1.1.4.
Reglerne
i retsplejelovens kapitel 75 b om beslaglæggelse af genstande m.v. med
henblik
på konfiskation gælder også med hensyn til motorkøretøjer, der kan
konfiskeres
efter færdselslovens §
133 a.
I praksis benyttes beslaglæggelse inden domsforhandlingen ofte for at undgå,
at
den pågældende på ny begår overtrædelser af færdselsloven eller søger at
afværge konfiskation ved at sælge køretøjet.
Der henvises til betænkningens side 165-171.
9.1.2. Udvalgets overvejelser
Udvalget finder, at der for at styrke den præventive effekt
bør gøres brug af konfiskation i øget omfang. Udvalget foreslår på denne
baggrund, at de gældende betingelser for konfiskation lempes, således at det
ikke længere vil være en betingelse for konfiskation, at der har været tale
om
særlig
grove eller gentagne færdselslovsovertrædelser, men blot at overtrædelserne
har
været grove eller gentagne. Det foreslås samtidig, at bestemmelsen om, at
konfiskation i det konkrete tilfælde ikke må være urimelig, udgår som
overflødig.
Udvalget foreslår endvidere, at bestemmelsens
anvendelsesområde udvides i forhold til den gældende bestemmelse i
færdselslovens §
133 a,
stk. 1, således at bestemmelsen kommer til at omfatte ikke blot
motorkøretøjer,
men alle motordrevne køretøjer, hvortil der kræves kørekort, dvs. biler
(herunder busser og lastbiler), motorcykler, traktorer/motorredskaber og
registreringspligtige knallerter.
Udvalgets forslag har således til formål at skabe grundlag
for, at der i videre omfang end i dag i tilfælde af grove eller gentagne
færdselslovsovertrædelser rejses sager om konfiskation af et ved
overtrædelsen
anvendt motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Den foreslåede
udvidede
adgang til konfiskation er ikke begrænset til tilfælde af spiritus- eller
promillekørsel, men kan – ligesom efter gældende ret – principielt
tænkes
anvendt i alle sager om grove eller gentagne færdselslovsovertrædelser.
Udvalget foreslår endvidere, at de gældende regler om
konfiskation suppleres med en enkel og klar regel, der
som udgangspunkt
skal gøre konfiskation obligatorisk i tilfælde
af, at en fører inden for kort tid gør sig skyldig i gentagne tilfælde af
spirituskørsel af en vis grovhed.
Udvalget finder således, at der som udgangspunkt skal ske
konfiskation af en førers motordrevne køretøj, hvortil der kræves kørekort,
når
den pågældende tredje gang inden for en periode på 3 år gør sig skyldig i
spirituskørsel af en sådan grovhed, at det medfører ubetinget frakendelse af
førerretten. Det er efter forslaget en betingelse, at alle tre
spirituskørsler
har været med en promille over 1,20, således at de i sig selv (betragtet som
førstegangstilfælde) vil medføre ubetinget frakendelse af førerretten efter
udvalgets forslag herom.
Konfiskation af køretøjet skal således ske, hvis tre
forhold af denne karakter er begået inden for en periode af 3 år. For så vidt
angår beregningen af treårsperioden er det afgørende således
gerningstidspunkterne,
og ikke, om der foreligger mellemliggende afgørelser eller tidspunkterne for
disse.
Udvalget forudsætter, at bestemmelsen alene gælder i
tilfælde, hvor føreren er ejer af det køretøjet, som er anvendt ved den
tredje
kørsel. De forudgående kørsler kan derimod have fundet sted i andre –
herunder
i lånte eller lejede – køretøjer.
I yderligere gentagelsestilfælde – f.eks. i situationer,
hvor den pågældende erhverver et nyt køretøj eller ejer flere køretøjer
– vil
den obligatoriske regel på ny kunne finde anvendelse, hvis betingelserne
herfor
er til stede. Hvis den pågældende således eksempelvis for fjerde gang kører
spirituskørsel med en promille over 1,20, vil den pågældendes køretøj skulle
konfiskeres, hvis (mindst) 2 af de forudgående kørsler har fundet sted mindre
end 3 år tidligere (og kørslerne har været med en promille over 1,20). Det
ændrer ikke herved, at den pågældende eventuelt tillige fik konfiskeret et
køretøj ved den tredje spirituskørsel, idet de tidligere kørsler fortsat
tæller
med i tilfælde af konfiskation efter den foreslåede bestemmelse.
I gentagelsestilfælde, hvor betingelserne for anvendelse af
den foreslåede obligatoriske regel ikke er til stede, vil det efter udvalgets
opfattelse være nærliggende i stedet at overveje anvendelse af den
almindelige
bestemmelse om konfiskation.
Efter udvalgets forslag skal det undtagelsesvis være muligt
at fravige bestemmelsen om obligatorisk konfiskation, når særlige grunde
måtte
tale derfor. Dette vil navnlig kunne være tilfældet i situationer, hvor
eksempelvis
ganske særlige familiemæssige eller sociale forhold vil bevirke, at
konfiskation i det konkrete tilfælde vil have uforholdsmæssigt indgribende
betydning for den pågældende.
Der henvises til betænkningens side 172-175.
9.1.3. Lovforslagets udformning
Justitsministeriet er enig i, at en øget anvendelse af
muligheden for konfiskation dels vil mindske risikoen for, at den pågældende
begår grove yderligere eller gentagne færdselslovsovertrædelser, dels vil
styrke den præventive effekt af reglen.
Justitsministeriet kan på den baggrund tiltræde, at
anvendelsesområdet for færdselslovens konfiskationsbestemmelse udvides i
forhold til den gældende bestemmelse i §
133
a, stk. 1. Bestemmelsen i §
133 a, stk. 1, finder som
hidtil anvendelse både i forbindelse med spirituskørsel og i forbindelse med
andre grove færdselslovsovertrædelser, f.eks. ved særlig hensynsløs kørsel.
Med
den foreslåede ændring tilsigtes en udvidet brug af konfiskation i
forbindelse
med grove færdselslovsovertrædelser, hvad enten der er tale om
spirituskørsel,
kørsel i frakendelsestiden, særlig hensynsløs kørsel eller andre grove
overtrædelser.
Justitsministeriet finder imidlertid, at der også bør
skabes hjemmel til konfiskation af gerningsmandens eget køretøj i de
situationer, hvor den pågældende foretager den aktuelle overtrædelse i et
lånt/lejet køretøj. Herved sikres det, at der ikke kan ske omgåelse af
konfiskationsreglerne ved f.eks. at bytte køretøj med en anden, så kørslen
ikke
foretages i eget køretøj. Endvidere vil en sådan konfiskation være
velbegrundet
ud fra hensynet til at forebygge yderligere lovovertrædelser, idet risikoen
for
nye overtrædelser af færdselsloven ikke mindskes, hvis den pågældende fortsat
beholder sit køretøj. En sådan udvidelse af konfiskationsadgangen må samtidig
ses på baggrund af, at færdselslovsovertrædelser i særlig grad indebærer
risiko
for, at mennesker kommer alvorligt til skade eller bliver dræbt.
Det foreslås på den baggrund, at der i §
133 a, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes en bestemmelse om, at der under tilsvarende betingelser som efter
stk. 1, 1. pkt., kan ske konfiskation af et motordrevet køretøj, hvortil
der kræves kørekort, der ejes af den person, der har foretaget overtrædelsen,
selv om køretøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen. Det kræves således, at
der
er tale om grove og gentagne overtrædelser, samt at konfiskation må anses for
påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven.
Udvalget har endvidere som anført ovenfor foreslået en ny
regel (§
133 a,
stk. 2) om obligatorisk konfiskation i tilfælde, hvor ejeren af
køretøjet
inden for en periode på 3 år har gjort sig skyldig i tre spirituskørsler med
en
promille over 1,20. En regel om, at domstolene uden at foretage et konkret
skøn
skal
foretage konfiskation, udgør en nydannelse, som er ganske vidtgående.
Under hensyn til, at udvalgets forslag alene omfatter tilfælde, som på grund
af
den gentagne kørsel med meget høj – og dermed yderst trafikfarlig
promille, har
en meget betydelig grovhed og til, at forslaget samtidig må antages at kunne
have en præventiv effekt over for gruppen af hyppigt recidiverende
spiritusbilister, kan Justitsministeriet tiltræde forslaget. Konfiskation vil
i
disse tilfælde som altovervejende hovedregel være en både proportional og
påkrævet sanktion for at forebygge yderligere overtrædelser.
Justitsministeriet finder endvidere, at den nye bestemmelse
i lighed med den foreslåede udvidelse i §
133
a, stk. 1, 2. pkt., bør udvides til også at skabe
adgang til konfiskation af den pågældendes eget køretøj, selv om den aktuelle
kørsel er foregået i 3. mands køretøj. Det foreslås på den baggrund i §
133 a, stk. 2, 2. pkt., at
ejerens køretøj skal konfiskeres efter bestemmelsen i §
133 a, stk. 2, 1. pkt.,
uanset at ejerens køretøj ikke er anvendt ved den aktuelle overtrædelse.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør en så vidtgående
ordning som obligatorisk konfiskation være begrænset til tilfælde af en så
betydelig grovhed, at det fremstår som åbenbart, at der som absolut
hovedregel
bør ske konfiskation. For at fastholde klarheden i ordningens præventive
sigte
bør ordningen endvidere alene omfatte tilfælde, som med en vis hyppighed
forekommer i praksis, således at andre tilfælde af betydelig grovhed bedømmes
efter den almindelige regel i §
133
a, stk. 1.
På den baggrund er det vigtigt at fremhæve, at der ikke kan
sluttes modsætningsvis fra den foreslåede bestemmelse om obligatorisk
konfiskation, således at hvis betingelserne i denne bestemmelse ikke er
opfyldt, kan der ikke ske konfiskation. I de tilfælde, hvor konfiskation ikke
skal ske efter den foreslåede bestemmelse i §
133 a, stk.
2, f.eks. fordi en af de 3 kørsler
ikke har været med en promille over 1,20, vil anklagemyndigheden skulle
foretage en vurdering af forholdet efter den almindelige konfiskationsregel i
§
133 a, stk. 1, med henblik
på nedlæggelse af konfiskationspåstand. Det må forventes, at der ofte vil ske
konfiskation efter denne bestemmelse i tilfælde, hvor forholdet i grovhed
svarer til eller nærmere sig de tilfælde, der er omfattet af §
133 a, stk. 2.
Som nævnt er den obligatoriske konfiskationsregel udtryk
for, at der ikke skal foretages et konkret skøn. Med henblik på at undgå
urimelige konsekvenser af den obligatoriske regel, er der i §
133 a, stk. 3, åbnet en
begrænset mulighed for at undlade konfiskation, når særlige grunde
undtagelsesvis måtte tale herfor.
Justitsministeriet vil anmode Rigsadvokaten om nøje at
følge anvendelsen i praksis af den obligatoriske konfiskationsregel.
Justitsministeriet vil endvidere anmode Rigsadvokaten om at overveje behovet
for retningslinier på området med henblik på at sikre, at anklagemyndigheden
i
videre omfang end i dag nedlægger påstand om konfiskation af det anvendte
køretøj. Justitsministeriet vil i den forbindelse anmode Rigsadvokaten om
også
at overveje behovet for retningslinier for konfiskation af køretøjer, som
ejes
af tredjemand, med henblik på at sikre, at anklagemyndigheden er
tilstrækkeligt
opmærksom på muligheden for konfiskation i disse tilfælde.
Justitsministeriet vil endvidere nøje følge anvendelsen af
den obligatoriske konfiskationsregel
Forslaget ændrer ikke den gældende retstilling i relation
til straffelovens § 76, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse svarer med visse ændringer til
udvalgets forslag. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22, og
bemærkningerne hertil.
9.2. Andre typer af sanktioner og indsatsmuligheder
9.2.1. Udvalgets overvejelser om andre typer af
sanktioner og indsatsområder
9.2.1.1.
Udvalget
har overvejet muligheden for at indføre en tidsbegrænset rådighedsfratagelse
af
et køretøj i tilfælde, hvor føreren – eventuelt i gentagne tilfælde
– har
anvendt køretøjet til spirituskørsel eller andre grove eller gentagne
overtrædelser af færdselsloven. Udvalget anfører, at en sådan ordning f.eks.
kunne indføres ved, at en fører af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves
kørekort, midlertidigt fratages den faktiske rådighed over køretøjet i et
nærmere fastsat tidsrum, f.eks. 3 måneder.
Ordningen ville efter udvalgets opfattelse kunne finde
anvendelse i de tilfælde, hvor betingelserne for konfiskation ikke skønnes at
være til stede, men hvor der alligevel er behov for en klar og utvetydig
reaktion over for den pågældende fører.
Under hensyn til, at værdien af en tidsbegrænset
rådighedsfratagelse er meget tvivlsom, idet køretøjet typisk skal
tilbagegives
til ejeren/føreren inden udløbet af frakendelsestiden, finder udvalget, at en
sådan ordning vil være særdeles uhensigtsmæssig.
Udvalget har endvidere overvejet muligheden for, at
politiet midlertidigt skulle kunne lægge beslag på et køretøj i tilfælde af
spirituskørsel, hvis der er mistanke om, at føreren vil fortsætte kørslen,
når
det er muligt. Udvalget finder imidlertid, at de samme hensyn gør sig
gældende
i denne situation, idet køretøjet typisk vil skulle tilbagegives på et
tidspunkt, hvor førerens ret til at føre køretøjet er eller vil blive
frakendt.
Udvalget kan på den baggrund ikke anbefale en ordning,
hvorefter der kan ske midlertidig rådighedsfratagelse eller beslaglæggelse.
9.2.1.2.
Udvalget
har endvidere overvejet en ordning, hvorefter en person i tilfælde af
gentagen
kørsel i frakendelsestiden kan frakendes retten til at være ejer eller bruger
af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, f.eks. når den
pågældende tredje gang gør sig skyldig i kørsel i frakendelsestiden.
Udvalget har i samme forbindelse overvejet muligheden for,
at ikke blot den, der er frakendt førerretten, men også den, der overtræder
bestemmelsen i færdselslovens § 65, stk. 2, ved gentagne gange at
udleje eller udlåne sit motordrevne køretøj, hvortil der kræves kørekort, til
en person, som er frakendt førerretten, skal kunne frakendes retten til at
være
ejer af et køretøj.
En ordning om frakendelse af retten til at være ejer af et
køretøj er tidligere blevet behandlet, jf. Folketingets Retsudvalgs
overvejelser i betænkning af 18. april 1991 over forslaget til lov nr. 278 af
8. maj 1991, hvorved bl.a. færdselslovens §
133 a
om konfiskation indførtes.
Det anføres i Retsudvalgets betænkning, at udvalget havde gjort spørgsmålet
om
indførelse af en »spærringsordning«, dvs. en frakendelse af retten til at
være
registreret som bruger af et motorkøretøj som alternativ eller supplement til
konfiskation, til genstand for nærmere overvejelser.
Justitsministeriet havde anført over for udvalget, at flere
grunde talte imod gennemførelse af en sådan spærringsordning. Det anførtes
således, at en personrelateret spærring ville være meget let at omgå ved
proforma-registreringer,
og at politiets mulighed for i praksis at sætte ind over for
proforma-registreringer fandtes meget begrænset. Det anførtes endvidere, at
en
spærringsordning ikke ville kunne gennemføres i tilfælde, hvor køretøjet var
registreret med et selskab som ejer eller bruger. I andre tilfælde kunne en
spærring udelukke en person fra at stå som ejer af et køretøj, der benyttes
af ansatte
i vedkommendes virksomhed. En undtagelsesbestemmelse vedrørende dette forhold
angaves i betænkningen at kunne misbruges, bl.a. ved at personligt drevne
virksomheder oprettes proforma.
Rigspolitichefens repræsentant i udvalget har over for
udvalget oplyst, at det ikke umiddelbart er teknisk muligt at registrere
oplysninger om personer, der måtte være frakendt retten til at være ejer og
bruger af et køretøj, i Centralregistret for Motorkøretøjer. Dertil kommer,
at
de nuværende forretningsgange i forbindelse med anmeldelse af et køretøj til
registrering medfører, at det ikke – forinden udlevering af nummerplader
– vil
være praktisk muligt at kontrollere om betingelserne for registrering af et
køretøj til den angivne ejer (bruger) er til stede. En eventuel inddragelse
af
nummerplader skal således finde sted efterfølgende ved politiets
foranstaltning.
Endvidere er det over for udvalget oplyst, at ændring af
forretningsgangene, så det – før udlevering af nummerplader – kan
kontrolleres,
om betingelserne for registrering af et køretøj til en angiven ejer (bruger)
er
opfyldt, forudsætter ændringer af lokaleforhold på motorkontorerne,
tilvejebringelse af yderligere IT-udstyr samt ændring af relevante
IT-systemer.
Rigspolitichefen har ikke over for udvalget skønnet nærmere over
omkostningerne
forbundet hermed.
Endelig blev det over for udvalget oplyst, at anmeldelse
til registrering af et motorkøretøj ofte foretages af tredjemand, eksempelvis
en bilforhandler, hvilket vil kunne give problemer med videregivelse af
personoplysninger
ved en eventuel afvisning af en anmeldt registrering.
Det er udvalgets opfattelse, at frakendelse af retten til
at være ejer af et køretøj – i lighed med frakendelse af førerretten og
konfiskation – må antages at ville kunne have en vis præventiv effekt og
ville
kunne besværliggøre kørsel i frakendelsestiden, idet den pågældende ikke
(længere) vil have rådighed over sit eget køretøj.
Bl.a. under hensyn til, at de nuværende tekniske muligheder
for, at en sådan ordning kan blive effektiv, ikke er til stede, har udvalget
imidlertid ikke fremsat forslag herom.
Der henvises til betænkningens side 175-177.
9.2.2. Lovforslagets udformning
Justitsministeriet har overvejet spørgsmålet om at indføre
en tidsbegrænset rådighedsfratagelse af et køretøj i tilfælde, hvor føreren
har
anvendt køretøjet til spirituskørsel eller andre grove eller gentagne
overtrædelser
af færdselsloven. Justitsministeriet finder imidlertid ikke en sådan ordning
hensigtsmæssig, da en sådan ordning bl.a. vil medføre betydelige
administrative
og praktiske byrder for politiet i relation til bl.a. opbevaring, udlevering
og
forsikring af de pågældende køretøjer. Hertil kommer, at effekten af en sådan
ordning, som anført af udvalget, må anses for meget tvivlsom.
Justitsministeriet har derfor ikke fundet anledning til at foreslå en sådan
ordning.
Justitsministeriet har endvidere overvejet spørgsmålet om
at indføre en ordning, hvorefter en person i tilfælde af gentagen kørsel i
frakendelsestiden kan frakendes retten til at være ejer eller bruger af et
motordrevent køretøj, hvortil der kræves kørekort.
Indførelsen af en sådan ordning vil indebære, at enhver
registrering eller omregistrering af biler m.v. vil skulle underkastes en
prøvelse for at fastslå, om den pågældende kan registres som ejer eller
bruger
af motorkøretøjet. Dette vil bl.a. medføre, at ethvert køb/salg af et
motorkøretøj vil blive vanskeliggjort, idet bilforhandlere vil være tvunget
til
at indhente nærmere oplysninger om en kunde for at være sikker på, at kunden
kan registreres som ejer eller bruger af køretøjet. Der vil i de tilfælde
skulle ske videregivelse af personfølsomme oplysninger til private m.v.
Hertil kommer, at det som oplyst af Rigspolitichefen ikke
umiddelbart er teknisk muligt at registrere oplysningerne i Centralregistret
for Motorkøretøjer, og at en indførelse af registreringsordning derfor bl.a.
vil nødvendiggøre en udbygning af Rigspolitichefens IT-systemer.
Justitsministeriet har endvidere lagt vægt på, at de
omgåelsesbetragtninger, som ministeriet fremførte over for Retsudvalget i
1991,
fortsat gør sig gældende. Det vil således være relativt let at omgå
spærringsordningen ved en proforma-registrering.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at
den kriminalpræventive effekt af en sådan ordning ikke vil stå mål med de
ressourcer ordningen ville kræve i form af nye tekniske foranstaltninger og
ændrede arbejdsgange, bl.a. i forbindelse med registrering af et køretøj.
10. Andre ændringer af færdselsloven m.v.
10.1. Gældende ret
10.1.1. A/T-kurser
Færdselsloven indeholder i § 60 og §
60 a
bestemmelser om kurser
i alkohol og trafik (A/T-kursus) i forbindelse
med inddragelse og generhvervelse af førerretten.
En betinget frakendelse af førerretten indebærer, at
føreren inden for en frist, der fastsættes af politiet, skal aflægge en
kontrollerende køreprøve, jf. § 60, stk. 3. Førerretten inddrages,
hvis den pågældende ikke inden for fristen, der normalt fastsættes til 3
måneder, består prøven, men føreren er ikke afskåret fra at køre i perioden
frem til køreprøven. Der skal dog ikke aflægges kontrollerende køreprøve,
hvis
den pågældende har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning
til den betingede frakendelse.
En ubetinget frakendelse af førerretten indebærer, at
føreren efter frakendelsestidens udløb, kun kan generhverve retten ved at
bestå
en kontrollerende køreprøve, jf. § 60, stk. 2. Den kontrollerende
køreprøve
kan aflægges inden frakendelsestiden er udløbet. Den praktiske prøve kan dog
tidligst aflægges én måned før udløbet af frakendelsestiden.
Har føreren bestået en køreprøve inden for det sidste år
før udløbet af frakendelsestiden og inden for det sidste år før ansøgningen
om
generhvervelse af kørekort, skal kontrollerende køreprøve ikke aflægges.
Køreprøven
skal dog være bestået efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen.
Er førerretten frakendt ubetinget på grund af spiritus-
eller promillekørsel, er det efter § 60, stk. 2, yderligere en
betingelse for generhvervelse af førerretten, at føreren har gennemført et
kursus i alkohol og trafik (A/T-kurser). Har den pågældende bestået en
køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal
kontrollerende
køreprøve ikke aflægges, hvis prøven er bestået inden for det sidste år før
frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om
generhvervelse af kørekort. En bestået køreprøve fritager ikke for
gennemførelse af A/T-kursus.
Herudover følger det af §
60 a, stk. 2, at gengivelse
af førerretten efter et kørselsforbud som følge af spiritus- eller
promillekørsel
er betinget af, at den pågældende gennemgår et A/T-kursus og består en
kontrollerende
køreprøve.
10.1.2. Opsættende virkning af anke af dom, der
frakender retten til at erhverve førerret
Færdselslovens § 131, stk. 1, indeholder en
bestemmelse om virkning af anke af en dom, hvorved førerretten frakendes
ubetinget.
Anke af en dom om ubetinget frakendelse, efter at
førerretten har været inddraget administrativt i medfør af færdselslovens
§ 130, har således ikke opsættende virkning for dommens bestemmelse om
frakendelse, medmindre andet bestemmes af byretten, jf. § 131,
stk. 1, 1. pkt.
I dommen UfR 2001.2042 (H) fastslog Højesteret imidlertid,
at anke af en dom, hvorved en person over 18 år, der ikke har erhvervet
førerret, på grund af spirituskørsel er frakendt retten til at erhverve
førerret for et nærmere angivet tidspunkt, må sidestilles med de tilfælde,
der
er omhandlet i færdselslovens § 131, stk. 1, 1. pkt. Herefter har
anke af en sådan dom ikke opsættende virkning for dommens bestemmelse om
frakendelse,
medmindre andet bestemmes af byretten. Højesteret begrundede resultatet med,
at
en tiltalt over 18 år, der ikke har førerret, i praksis ville afstå fra at
erhverve kørekort, mens sagen verserede, selv om anke af dommen i en sådan
situation havde opsættende virkning for bestemmelsen om frakendelse.
Højesteret
begrundede endvidere dommens resultat med, at det måtte antages, at man ved
gennemførelsen af bestemmelserne i færdselslovens § 131, stk. 1 (§
70 f, stk. 1, i den tidligere
færdselslov) ikke havde haft den nævnte situation for øje.
10.2. Udvalgets overvejelser
Udvalget finder det væsentligt, at der gennem A/T-kurserne
er mulighed for at bearbejde holdningen hos alle personer, der har fået
frakendt førerretten på grund af spirituskørsel, dvs. også personer, som har
fået frakendt førerretten betinget.
På den baggrund foreslår udvalget, at bestemmelserne om
A/T-kursus udvides, således at også personer, der har fået frakendt
førerretten
betinget på grund af spirituskørsel, skal gennemføre kurset som betingelse
for
at opretholde førerretten.
Udvalget foreslår formuleringen af færdselslovens
§ 131, stk. 1, ændret, således at det kommer til at fremgå af
bestemmelsen, at anke af en dom, hvorved en person over 18 år, der ikke har
erhvervet førerret, ubetinget er frakendt retten til at erhverve denne ret,
ikke har opsættende virkning for dommens bestemmelse om frakendelse,
medmindre
andet bestemmes af byretten ved kendelse.
10.3. Lovforslagets udformning
Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser
og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelser hermed. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og § 1, nr. 19 og
bemærkningerne hertil.
11. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser
De foreslåede skærpelser af straffe for spirituskørsel m.v.
skønnes om udgangspunkt at ville medføre en stigning i strafmassen svarende
til
ca. 110 fængselspladser.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig
fremsatte forslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Fuldbyrdelse
af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol m.v.), hvori det
foreslås,
at spritbilister og personer, der kører i frakendelsestiden, under visse
betingelser kan afsone straffen på bopælen (elektronisk fodlænke). Den
foreslåede ordning med elektronisk fodlænke, der vil kunne finde anvendelse
på
ubetingede frihedsstraffe på op til 3 måneders fængsel, skønnes at ville
omfatte en strafmasse svarende til ca. 150 fængselspladser.
Udgifterne til etablering af den foreslåede ordning med 150
elektronisk overvågede afsonere skønnes at udgøre 40,3 mio. kr. i 2005, heraf
20,8 mio. kr. i etableringsudgifter, og herefter 39 mio. i årlig drift.
Udgifterne
er indbudgetteret på finansloven 2005.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og
indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
40,3 mio. kr. i 2005 og herefter 39 mio. kr. i årlig
drift
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
12. Hørte myndigheder m.v.
Udvalgets betænkning nr. 1448/2004 om sanktioner for
spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden har været sendt i høring til
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Odense,
Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Ålborg, Præsidenten
for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren
i
København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen,
Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder,
Landsforeningen
af beskikkede advokater, Rådet for Større Færdselssikkerhed, Danmarks
Transportforskning, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Forenede Danske Motorejere (FDM),
Danske Motorcyklisters Råd (DMC), Motorcykelbranchens Landsforbund,
MC-Touring
Club Danmark, Dansk Vejforening, Dansk Transport og Logostik (DTL), Dansk
Cyklist Forbund, Danske sælgere, Specialarbejderforbundet i Danmark (SID),
Chaufførernes Fagforening, NOAH-Trafik, Dansk Kørelærer-Union, Dansk
Køreskole
Forening, Danske Kørelæreres Landsforbund, Centralforeningen af
Taxiforeninger
i Danmark, Dansk Taxi Forbund, Sund & Bælt, Foreningen Liv og Trafik,
Foreningen for Trafikofre, Borgernes Havarikommission, Mobil uden bil,
Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Rådet for Bæredygtig trafik.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 53)
Med lovforslagets § 1, nr. 1, ændres færdselslovens
§ 53,
stk. 1,
således at enhver overtrædelse
af lovens forbud mod at føre motordrevet køretøj med en alkoholpromille under
eller efter kørslen på over 0,50 fremover betegnes spirituskørsel. Den
foreslåede affattelse af § 53, stk. 1, erstatter de gældende
bestemmelser i § 53, stk. 1 og 3.
Bestemmelsen i
§ 53, stk. 2,
opretholdes med henblik på
situationer, hvor der er mistanke om spirituskørsel, men hvor der ikke
foreligger en brugbar blodprøve, og det således kan være vanskeligt at
bevise,
at promillen har oversteget 0,50.
Ordene »i øvrigt« foreslås udeladt for at præcisere, at en
domfældelse efter § 53, stk. 2, ikke i sig selv indebærer, at
retten
har statueret, at promillen under eller efter kørslen var under 0,51.
Endvidere
ændres bestemmelsens betydning som følge af, at spirituskørsel i § 53,
stk. 1, defineres som kørsel med en alkoholkoncentration i blodet under
eller efter kørslen over 0,50 promille.
Det forudsættes, at kørsel i spirituspåvirket tilstand,
hvor promillen ikke er kendt, sidestilles med kørsel med en promille i
intervallet 0,51-1,20, og ikke som efter den nuværende praksis med kørsel med
en promille over 1,20.
Endvidere ophæves
§ 53, stk. 4.
Baggrunden herfor er, at det ikke kan
antages, at justitsministeren kan udnytte den bemyndigelse, der blev givet
ved
lov nr. 468 af 10. juni 1997 om ændring af færdselsloven (Spiritus- og
promillekørsel, mobiltelefoner m.v.), til at sætte de i denne lov indeholdte
regler om måling af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften i kraft, efter
at
lov nr. 73 af 4. februar 1998 om ændring af færdselsloven (Promillekørsel
m.v.)
er trådt i kraft.
Der henvises nærmere herom til pkt. 3 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 55,
stk. 3)
Bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende
§ 55,
stk. 3,
om regler om
anvendelse af udstyr til måling af udåndingsluften forudsætter en adgang til
at
indføre ækvivalensregler med hensyn til forholdet mellem
alkoholkoncentrationen
i blodet og i udåndingsluften. Med lovforslagets § 1, nr. 1, udgår
§ 53, stk. 4, om fastsættelse af sådanne ækvivalensregler. Som
konsekvens
heraf foreslås § 55, stk. 3, ophævet.
Der henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 60,
stk. 2, 2. pkt., og §
119 a, stk. 1)
De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om en
ændret terminologi i § 53. Der tilsigtes ingen ændringer i
bestemmelsernes
anvendelsesområde.
Til nr. 4 (§ 60,
stk. 3)
Ved lovforslagets § 1, nr. 4, indføres i
§ 60,
stk. 3,
et krav om, at
personer, hvis førerret er frakendt betinget på grund af spirituskørsel,
inden
for en frist, der fastsættes af politiet, skal have gennemført et kursus i
alkohol
og trafik (A/T-kursus). Førerretten inddrages, hvis A/T-kurset ikke
gennemføres. Det vil fortsat være en betingelse for at beholde kørekortet, at
den pågældende består en kontrollerende køreprøve.
Med den foreslåede ændring i § 60 udvides bestemmelsen
om A/T-kursus til også at omfatte tilfælde, hvor førerretten er frakendt
betinget. Der stilles med forslaget ikke krav om, i hvilken rækkefølge den
kontrollerende køreprøve og A/T-kurset skal bestås henholdsvis gennemføres.
Blot skal begge dele være bestået henholdsvis gennemført inden for de
frister,
der fastsættes af politiet. Fristen for at bestå den kontrollerende køreprøve
behøver ikke nødvendigvis at være sammenfaldende med fristen for at
gennemføre
A/T-kursus, idet der kan være faktorer som ventetider, udbud m.v. af
A/T-kurser, som kan gøre det hensigtsmæssigt at fastsætte en længere frist
for
disse.
A/T-kursus skal gennemføres, uanset om den pågældende har
bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen.
Dette svarer til, hvad der gælder om A/T-kursus efter en ubetinget
førerretsfrakendelse,
og indebærer, at førerretten - uanset bestået køreprøve - ikke kan
bibeholdes,
hvis kurset ikke gennemføres.
Det følger af bekendtgørelse nr. 101 af 22. februar 2002 om
undervisning for kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus), at undervisning af
kursister med henblik på gennemførelse af kursus i alkohol og trafik
(A/T-kursus) skal foregå i overensstemmelse med Rigspolitichefens
undervisningsplan for kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus).
Rigspolitichefens undervisningsplan af 24. januar 2002
indeholder de nærmere retningslinier for gennemførelsen af A/T-kurser. Heraf
fremgår bl.a., at kurset består af 4 lektioner, fordelt over mindst 4 uger i
alt 10 timer, og at der er mødepligt til alle 4 lektioner. Hvis en kursist
ikke
møder op til alle lektionerne, skal vedkommende begynde forfra på et nyt
kursus.
Der henvises til pkt. 10 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5, 6, 7, 8, 9
og 10 (§
60 a, stk. 1, §
60 a, stk. 2, §
60 a, stk. 3, nr. 1, 2 og 3)
Med lovforslagets § 1, nr. 5, indsættes de
konsekvensændringer af forslagets § 1, nr. 18 (§ 125, stk. 2
og
3) vedrørende klippekortsystemet, der samtidig ophæves i lov nr. 267 af 21.
april 2004, jf. nedenfor under bemærkningerne til § 2, nr. 1 og 2.
Til nr. 11 (§ 117)
Med lovforslagets § 1, nr. 11, ændres affattelsen af
§ 117,
således at bestemmelsen alene
omhandler straffen for spirituskørsel. Endvidere ændres strafmaksimum i
§ 117
fra fængsel i 1 år til fængsel i 1 år og 6 måneder. Med den ændrede
affattelse
forudsættes det, at praksis for udmåling af straffen for spirituskørsel i
førstegangstilfælde og gentagelsestilfælde forenkles, og at der sker en
skærpelse af udmålingsniveauet.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 117, stk. 1,
videreføres den tidligere regel om, at
straffen for førstegangstilfælde af spiritus med en alkoholpromille i
intervallet 0,50-2,00 som udgangspunkt er bøde. Om den foreslåede beregning
af
bødens størrelse i disse tilfælde henvises til den foreslåede § 117 b,
stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Efter
§ 117, stk. 2, nr. 1,
er straffen bøde eller fængsel indtil
1 år og 6 måneder for førstegangstilfælde af spirituskørsel med en promille
over 2,00. Med bestemmelsen forudsættes gennemført en ændring af
udmålingspraksis,
således at førstegangstilfælde af spirituskørsel med en promille over 2,00
straffes med fængsel i 20 dage. Frihedsstraffen skal som udgangspunkt gøres
betinget med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling. Ved
betinget dom med vilkår om samfundstjeneste forudsættes antallet af timer,
der
skal udføres samfundstjeneste, fastsat til 30.
I tillæg til en betinget frihedsstraf med vilkår om
samfundstjeneste foreslås fastsat en tillægsbøde. For så vidt angår
tillægsbødens
størrelse henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.3. om straffen for
spiritus- og promillekørsel.
Har den pågældende ikke behov for alkoholistbehandling, og
er vedkommende uegnet til at udføre samfundstjeneste, idømmes en betinget dom
(med tillægsbøde) med vilkår om, at den pågældende skal holde sig
kriminalitetsfri i prøvetiden. En person, som har et behov for
alkoholistbehandling, men som ikke ønsker at medvirke hertil, kan i stedet få
en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvis den pågældende er egnet
hertil.
Det forudsættes, at fængselsstraffen ikke gøres betinget,
hvis den pågældende ikke ønsker at medvirke ved de undersøgelser, der er
påkrævet for, at det kan afgøres, om den pågældende har behov for
alkoholistbehandling
eller er egnet til at udføre samfundstjeneste. Det samme forudsættes at
gælde,
hvis den pågældende ikke ønsker at blive idømt en betinget dom med vilkår om
alkoholistbehandling eller samfundstjeneste. Der henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 4.3. om straffen for spiritus- og promillekørsel.
Efter den foreslåede
§ 117, stk. 2, nr. 2,
kan straffen stige til fængsel indtil 1
år og 6 måneder, når føreren findes skyldig i flere tilfælde af
spirituskørsel.
Bestemmelsen svarer (ud over ændringen i strafferammen) til den tidligere
regel
i § 117, stk. 2, nr. 2. Som konsekvens af det forhøjede bødeniveau
for førstegangs spirituskørsel med en promille under 2,01, jf. lovforslagets
forslag til § 117 b, stk. 1, tilsigtes dog en ændring af
udmålingspraksis. Dette er begrundet i, at forslaget om at forhøje
bødeniveauet
til en netto månedsløn ganget med alkoholpromillen, jf. lovforslagets
§ 1,
nr. 12, nedenfor, vil betyde, at en fuldstændig sammenlægning af bøder
fastsat
efter § 117, stk. 1, ofte vil kunne medføre en så høj bøde, at det
må
forudses, at den pågældende ikke vil være i stand til at betale den.
En bøde skal derfor efter forslaget som udgangspunkt ikke
kunne overstige
to gange en måneds nettoløn. I tilfælde, hvor
fuldstændig kumulation ville føre til en bøde på over dette niveau foreslås
det, at der i stedet fastsættes en frihedsstraf. Herved undgås den situation,
at der ydes den pågældende »rabat«, fordi den fulde bøde ikke udmåles.
Frihedsstraffen forudsættes fastsat til 20 dages fængsel, hvis den samlede
promille for de kørsler, der foreligger til samtidig pådømmelse, er mellem
2,01
og 3,00, 30 dages fængsel hvis den samlede promille er mellem 3,01 og 4,01
osv.
For så vidt angår straffen, hvor der i
førstegangstilfælde
foreligger flere forhold til samtidig bedømmelse,
forudsættes det, at den praksis, der i dag har udviklet sig på området,
fortsat
vil blive fulgt.
I de tilfælde, hvor der foreligger to forhold af
spirituskørsel til samtidig bedømmelse, og hvor begge forhold isoleret
betragtet vil medføre bødestraf, vil der således skulle fastsættes en
frihedsstraf.
Er der tale om flere forhold af spirituskørsel til samtidig
pådømmelse, jf. § 117, stk. 2, nr. 2, og udløser et eller flere af
forholdene isoleret set en frihedsstraf, mens en anden isoleret set vil
medføre
en bøde, vil der skulle idømmes en skærpet frihedsstraf.
Medfører to spirituskørsler til samtidig bedømmelse
isoleret betragtet en frihedsstraf, vil straffene i nogle tilfælde skulle
lægges sammen. Det må fremover afgøres efter en konkret vurdering, om der
skal
ske sammenlægning af straffene.
I tilfælde, hvor der ud over spirituskørsel tillige
foreligger en eller flere andre overtrædelser af færdselsloven, finder
bestemmelsen i færdselslovens §
118
a, stk. 4, fortsat anvendelse. Udgangspunktet vil
således fortsat være, at hvis nogen ved én eller flere handlinger har begået
flere overtrædelser af færdselsloven eller forskrifter udstedt i medfør
heraf,
og medfører én af overtrædelserne idømmelse af frihedsstraf, mens en anden
medfører idømmelse af bøde, idømmer retten en bøde ved siden af
frihedsstraffen.
Det samme gælder, hvis nogen ved én eller flere handlinger har overtrådt
færdselsloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf og én eller flere
andre
love, og overtrædelsen af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf
medfører bødestraf, og overtrædelsen af den eller de andre love medfører
frihedsstraf.
Der henvises nærmere til betænkningens 115-130.
Med den foreslåede
§ 117, stk. 2, nr. 3-5,
fastsættes den tidsmæssige udstrækning
af gentagelsesvirkningens af en tidligere afgørelse for spirituskørsel for så
vidt angår straffen, således at perioden bliver den samme som
gentagelsesvirkningsperioden for afgørelser om frakendelse af førerretten,
jf.
lovforslagets § 1, nr. 18, om færdselslovens § 126, stk. 1,
nr.
5-7. Herved opnås den væsentlige forenkling, at gentagelsesvirkningen af en
afgørelse om spirituskørsel ophører samtidig i alle relationer - dvs. med
hensyn til såvel de forskellige strafformer som frakendelsessanktionen.
Efter forslaget skal en tidligere dom for kørsel i
frakendelsestiden ikke have gentagelsesvirkning i forbindelse med pådømmelsen
af en senere spirituskørsel.
Efter den foreslåede § 117, stk. 2, nr. 3-5, er
straffen fængsel indtil 1 år og 6 måneder for spirituskørsel i
gentagelsestilfælde.
Med henblik på at øge den præventive effekt af sanktionerne for
spirituskørsel
forudsættes det, at udmålingspraksis forenkles og skærpes.
Det foreslås, at tidligere afgørelser om spirituskørsel
alene skal have betydning for, om der foreligger et gentagelsestilfælde og i
givet fald for, hvilken gang, samt om der skal idømmes en betinget eller
ubetinget frihedsstraf. Promillens størrelse ved tidligere kørsler skal
derimod
ikke have betydning for udmålingen af straffen for den kørsel, der nu er til
pådømmelse,
således som det ofte er tilfældet efter den nuværende praksis. Det vil
således
i gentagelsestilfælde ikke være nødvendigt at undersøge promillens størrelse
ved tidligere kørsler for at kunne fastsætte straffen for den aktuelle
kørsel.
Endvidere forudsættes det, at den gældende udmålingspraksis
for spirituskørsel ændres, således at der ikke er særlige strafpositioner for
spirituskørsel under skærpende omstændigheder.
Det forudsættes, at strafpositionerne inden for de enkelte
gentagelsestilfældet begrænses til to. I alle gentagelsestilfælde vil
straffen
være afhængig af, om der i gentagelsestilfælde blev kørt med en promille i
intervallet
mellem 0,51-2,00 eller om promillen har været 2,01 eller derover. Ved begge
strafpositioner øges frihedsstraffen med
10 dages fængsel pr.
gentagelsestilfælde
, uanset promillens størrelse ved de tidligere kørsler.
I andengangstilfælde vil straffen for kørsel med en
promille i intervallet 0,51-2,00 efter forslaget være 10 dages fængsel. En
tredjegangskørsel, hvor promillen har været i intervallet 0,51-2,00 udløser
en
frihedsstraf på 20 dage. Et fjerdegangstilfælde i dette interval 30 dages
fængsel osv.
Ved en andengangskørsel med en promille på 2,01 eller
derover forudsættes straffen fastsat til 30 dages fængsel. Også ved senere
kørsler med en promille på 2,01 eller derover stiger straffen med 10 dages
fængsel pr. gentagelsestilfælde, uanset størrelsen af promillen ved de
tidligere kørsler. En tredjegangskørsel, hvor promillen har været på 2,01
eller
derover, udløser således 40 dages fængsel, en fjerdegangskørsel 50 dage osv.
De foreslåede strafpositioner for spirituskørsel (kørsel
med en promille mellem 0,51-2,00 og kørsel med en promille over 2,00) finder
anvendelse i gentagelsestilfælde uanset promillens størrelse i de tidligere
kørsler.
Det vil f.eks. medføre, at hvis en person ved en tredjegangskørsel har en
promille over 2,00, forudsættes straffen fastsat til 40 dages ubetinget
fængsel. Hvis den samme person ved en fjerdegangskørsel har en promille på
mellem 0,51-2,00, forudsættes straffen fastsat til 30 dages ubetinget
fængsel. Endvidere
vil det medføre, at straffen for en andengangskørsel med en promille mellem
0,51-2,00 forudsættes fastsat til 10 dages fængsel (betinget eller ubetinget
afhængig af, om førstegangskørslen var med en promille på mellem 0,51-2,00
eller over 2,00), mens en senere tredjegangskørsel med en promille på over
2,00, forudsættes fastsat til 40 dages ubetinget fængsel.
Frihedsstraffen for spirituskørsel i andengangstilfælde
skal efter udvalgets forslag gøres betinget med vilkår om
alkoholistbehandling
eller samfundstjeneste (og en tillægsbøde), hvis en sådan sanktion ikke blev
idømt i førstegangstilfældet. For så vidt angår tillægsbødens størrelse
henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, nedenfor, om § 117 b,
stk. 2.
Er den pågældende idømt en betinget frihedsstraf i
førstegangstilfældet af spirituskørsel, forudsættes det, at frihedsstraffen i
andengangstilfældet gøres ubetinget. Det er således en konsekvens af
gentagelsesvirkningen
af en betinget dom for spirituskørsel, at der ikke kan idømmes en sådan
sanktion på ny for spirituskørsel.
I tredjegangstilfælde og senere tilfælde af spirituskørsel
forudsættes det, at sanktionen som udgangspunkt skal være en ubetinget
frihedsstraf.
Der henvises nærmere til
bilag 3,
hvor der i skematisk form er angivet det strafniveau, som
efter forslaget almindeligvis vil skulle anvendes i sager om spirituskørsel.
Det forudsættes, at den tidligere praksis for, hvornår der
foreligger sådanne omstændigheder, at retningslinjerne fraviges i
formildende
retning,
opretholdes. Muligheden for bødestraf er således forbeholdt disse
tilfælde. Der henvises til pkt. 4.2.3.
Den foreslåede
§ 117, stk. 2, nr. 6,
svarer til den tidligere bestemmelse i § 117, stk. 4. Det
forudsættes,
at straffastsættelsen tilpasses den ændring af strafudmålingspraksis, der
tilsigtes for spirituskørsel, jf. ovenfor om § 117, stk. 2, nr.
3-5.
Nedenfor er i skematisk form gengivet det strafniveau, som
efter forslaget almindeligvis vil skulle anvendes ved spirituskørsel, der er
foregået ved uberettiget brug af et brugsstjålet køretøj. Skemaet omfatter
kun
straffen for spirituskørsel. Hertil kommer straffen for brugstyveri, jf.
straffelovens § 293 a:
Spirituskørsel i
brugsstjålet køretøj
1. gang
2. gang
3. gang
4. gang
5. gang
6. gang
Promille på
0,51-2,00
10 dages fængsel
20 dages fængsel
30 dages fængsel
40 dages fængsel
50 dages fængsel
60 dages fængsel
Promille på over
2,00
30 dages fængsel
40 dages fængsel
50 dages fængsel
60 dages fængsel
70 dages fængsel
80 dages fængsel
Med den foreslåede
§ 117,
stk. 2, nr. 7,
videreføres den gældende regel i færdselslovens
§ 117, stk. 2, nr. 3. Det forudsættes, at bestemmelsen kan
anvendes,
hvis absolut kumulation af bødestraffene ville føre til en bøde på mere end 2
måneders nettoløn.
Der henvises til pkt. 4.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 12 (§§ 117
a-117 d)
Til §
117
a
I
§
117
a, stk. 1
, foreslås den tidligere regel
i § 117, stk. 6, videreført. Der foreslås ingen ændringer for så
vidt
angår straffastsættelsen for kørsel i frakendelsestiden i
førstegangstilfælde.
Bøder for kørsel i frakendelsestiden forudsættes således fortsat udmålt, så
de
svarer til en måneds nettoløn.
Efter
§
117
a, stk. 2, nr. 1,
kan straffen for
kørsel i frakendelsestiden ved flere tilfælde af kørsel i frakendelsestiden
stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Efter færdselslovens §
118 a, stk. 3, sker der
absolut kumulation af bøder for overtrædelser af færdselsloven. Det
forudsættes, at der ikke fastsættes kumulerede bøder, der overstiger det
dobbelte af en måneds nettoløn. I de tilfælde, hvor en kumuleret bøde derfor
ikke kan udmåles, forudsættes det, at der i stedet fastsættes en
frihedsstraf,
som udgangspunkt betinget, med en tillægsbøde på en måneds nettoløn.
Frihedsstraf foreslås fastsat til 20 dages fængsel, hvis der foreligger 3
førstegangskørsler i frakendelsestiden til samlet pådømmelse, 30 dages
fængsel,
hvis der foreligger 4 kørsler i frakendelsestiden osv.
Det forudsættes, at straffen for kørsel i frakendelsestiden
i gentagelsestilfælde kommer til at svare til straffen for spirituskørsel med
en promille i intervallet 0,51-2,00. Dette indebærer f.eks., at der skal
idømmes ubetinget frihedsstraf i tredjegangstilfælde eller senere tilfælde af
kørsel i frakendelsestiden. En dom for kørsel i frakendelsestiden forudsættes
at have gentagelsesvirkning i 10 år fra endelig dom, jf. pkt. 8.2. og 8.3. i
de
almindelige bemærkninger.
I overensstemmelse hermed forudsættes straffen i
andengangstilfælde fastsat til fængsel i 10 dage. Frihedsstraffen forudsættes
gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste - eller som noget nyt -
alkoholistbehandling i de tilfælde, hvor det skønnes, at et sådant vilkår vil
være formålstjenligt. I tillæg til en betinget frihedsstraf fastsættes en
tillægsbøde. Der henvises til pkt. 8.2. og 8.3. i de almindelige
bemærkninger.
Har den pågældende ikke behov for alkoholistbehandling,
eller er vedkommende uegnet til at udføre samfundstjeneste, idømmes en
betinget
dom (med tillægsbøde) uden andet vilkår, end at den pågældende skal holde sig
kriminalitetsfri i prøvetiden. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 11, ovenfor.
I tredjegangstilfælde og senere tilfælde forudsættes den
gældende udmålingspraksis opretholdt. I overensstemmelse med forslaget om en
ændret udmålingspraksis for straffen for spirituskørsel, forudsættes det
imidlertid,
at der som udgangspunkt ikke skal idømmes en ny betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste
eller alkoholistbehandling, hvis den pågældende tidligere er dømt for kørsel
i
frakendelsestiden, og vedkommende i gentagelsesvirkningsperioden på ny gør
sig
skyldig i kørsel i frakendelsestiden. I tredjegangstilfælde af kørsel i
frakendelsestiden vil hovedreglen således være, at straffen fastsættes til
ubetinget
fængsel i 20 dage.
Som nævnt ovenfor i bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 11, forudsættes det, at domme for henholdsvis kørsel i
frakendelsestiden og domme for spirituskørsel ikke skal have
gentagelsesvirkning indbyrdes. Der er således intet til hinder for, at en
person, der tidligere har modtaget en betinget dom for spirituskørsel,
idømmes
en betinget dom for kørsel i frakendelsestiden. Dette vil kunne medføre, at
en
person har flere samtidige betingede domme med forskellige vilkår. Denne
situation er ikke forskellig fra andre tilfælde, hvor en person er idømt
flere
betingede domme på grund af kriminalitet, der ikke er ligeartet.
Der henvises til
bilag
4,
hvor der i skematisk form gengivet er det strafniveau, som almindeligvis
vil skulle anvendes ved kørsel i frakendelsestiden.
Der henvises til pkt. 5.2. og 5.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 117 b
Med den foreslåede § 117 b indsættes en ny bestemmelse
om udmålingen af bøder og tillægsbøder for spirituskørsel og kørsel i
frakendelsestiden.
Efter
§ 117 b, stk. 1,
skal bøder fastsat efter § 117, stk. 1, (spirituskørsel
med en alkoholpromille i intervallet 0,51-2,00), udmåles under hensyntagen
til
den dømtes indtægtsforhold på gerningstidspunktet og alkoholpromille i blodet
under eller efter kørslen. Bøden forudsættes udmålt som den pågældendes
månedlige nettoløn ganget med alkoholpromillens størrelse ved den kørsel, der
er til pådømmelse. Bøden forudsættes fastsat til det halve af en måneds
nettoløn, hvis der domfældes for spirituskørsel efter færdselslovens
§ 53,
stk. 2, hvor der ikke foreligger oplysninger om promillens størrelse,
jf.
pkt. 5.2. i de almindelige bemærkninger.
I
§ 117 b, stk. 2,
foreslås, at
tillægsbøder idømt i forbindelse med betinget frihedsstraf idømt efter
§ 117, stk. 2 (spirituskørsel med en alkoholpromille over 2,00),
samt
bøder og tillægsbøder idømt efter §
117
a
(kørsel i frakendelsestiden) udmåles under hensyntagen
til den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det forudsættes,
at
bøden svarer til en måneds nettoløn, jf. pkt. 4.3 i de almindelige
bemærkninger.
Efter
§ 117 b, stk. 3,
kan bestemmelsen om udmåling af bøder i stk. 1 og 2,
fraviges, når særlige grunde taler herfor. Hensigten med denne bestemmelse er
at give mulighed at opretholde den hidtidige praksis, hvorefter domstolene i
tilfælde, hvor der foreligger ganske særligt formildende omstændigheder, ikke
anvender den sædvanlige udmålingspraksis, men fastsætter en skønsmæssigt
lavere
bøde. Det vil oftest være tilfælde, hvor betingelserne i de gældende
bestemmelser
i § 125, stk. 2, 2. pkt., eller § 126, stk. 3, er
opfyldt.
Der henvises til pkt. 5.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 117 c
Med den foreslåede
§ 117 c
videreføres den gældende regel i
færdselslovens § 117, stk. 3, 2. og 3. pkt. Samtidig forudsættes
det,
at udmålingsniveauet skærpes således, at bødestørrelsen på 1.000 kr. for
førstegangstilfælde
af spirituskørsel med ikke registreringspligtig knallert efter den gældende
praksis forhøjes til 2.000 kr.
Endvidere tilsigtes det, at bøden i andengangstilfælde
forhøjes til 4.000 kr., og at straffen for tredjegangstilfælde og derover
fortsat skal være frihedsstraf, men således at straffen kan gøres betinget
med
vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling og en tillægsbøde efter
samme retningslinjer som ved spirituskørsel med motordrevet køretøj, hvortil
der kræves kørekort. Tillægsbøden forudsættes dog i disse tilfælde fastsat
til
4.000 kr., svarende til bøde i andengangstilfælde.
Frihedsstraffen forudsættes fastsat til fængsel i 10 dage,
og straffen skal skærpes for hver gang, den pågældende kører spirituskørsel
på
ikke registreringspligtig knallert.
Der henvises til pkt. 5.2. og 5.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 117 d
Bestemmelsen er en konsekvens af forslaget om, at
§ 117 alene skal omfatte straffastsættelsen ved spirituskørsel.
Bestemmelsen svarer i øvrigt til den gældende færdselslovs § 117,
stk. 5.
Til nr. 13 og 14
(§ 118, stk. 6, og § 119, stk. 2, nr. 3)
Bestemmelserne er en konsekvens af forslagets § 1, nr.
18 (§ 125, stk. 2 og 3) vedrørende klippekortsystemet. Der sker
samtidig en ophævelse heraf i lov nr. 267 af 21. april 2004, jf. nedenfor
under
bemærkningerne til § 2, nr. 1 og 2.
Til nr. 15 og 16
(§ 119, stk. 3, nr. 2 og 3)
De foreslåede ændringer er en konsekvens af den foreslåede
ændring i § 1, nr. 11 (§ 117).
Til nr. 17 (§
119 a, stk. 1)
Bestemmelsen er en konsekvens af forslagets § 1, nr.
18 (§ 125, stk. 2 og 3) vedrørende klippekortsystemet. Der sker
samtidig en ophævelse heraf i lov nr. 267 af 21. april 2004, jf. nedenfor
under
bemærkningerne til § 2, nr. 1 og 2.
Til nr. 18
(§§ 125-129)
I lovforslagets § 1, nr. 18 (§§ 125-129) foreslås
det, at bestemmelser om frakendelse af retten til at føre motordrevet
køretøj,
hvortil der kræves kørekort, ændres med henblik på at tilvejebringe en mere
systematisk
udformning af reglerne herom. Efter forslaget omfatter færdselslovens
§ 125
forhold som medfører betinget frakendelse, herunder efter klippekortsystemet,
samt de regler om konsekvensen af en betinget frakendelse, der i dag er
indeholdt
i § 128 og § 129. § 126 omhandler de forhold, der udløser
ubetinget frakendelse. § 127 vedrører kørselsforbud. § 128
omhandler
frakendelsestidens længde, mens § 129 omhandler kumulation af
frakendelsestiden.
Til § 125
Med
§ 125,
stk. 1,
samles de tilfælde, hvor førerretten skal frakendes betinget.
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i færdselslovens § 126,
stk. 1.
For så vidt angår bestemmelserne i
§ 125, stk. 1, nr. 1-4 og 6,
tilsigtes der ingen
ændringer i bestemmelsernes hidtidige anvendelsesområde eller
udmålingsniveauet
efter bestemmelsen.
Efter
§ 125,
stk. 1, nr. 5,
vil spirituskørsel med en promille i intervallet
0,51-1,20 skulle udløse en betinget frakendelse af førerretten. Efter den
gældende bestemmelse i færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 6, kan
alene
spirituskørsel med en promille i intervallet 0,81-1,20 medføre frakendelse af
førerretten. Efter ændringen af bestemmelsen i færdselsloven § 125,
stk. 1, nr. 5, vil også promillekørsel i intervallet 0,51-0,80 medføre
en
betinget frakendelse af førerretten.
Forslaget indebærer, at området for kørselsforbud ligeledes
udvides til at omfatte kørsel med en promille i intervallet 0,51-0,80 inden
for
de første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerretten. Endvidere har
forslaget
den konsekvens, at en tidligere afgørelse om spirituskørsel med en promille i
intervallet 0,51-0,80 vil kunne have gentagelsesvirkning i forbindelse med en
senere afgørelse om frakendelse af førerretten, hvilket ikke er tilfældet
efter
de gældende regler.
§ 125, stk. 2
og 3,
svarer indholdsmæssigt til de bestemmelser i lov nr. 267 af 21. april
2004, jf. § 1, nr. 16 (klippekortsystemet), der ophæves ved denne lovs
§ 2, nr. 1. Med de forslåede ændringer indføres et klippekortsystem for
førerretsindehavere.
Der henvises nærmere til forarbejderne til lov nr. 267 af
21. april 2004.
§ 125,
stk. 4,
svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i
færdselslovens § 128. Med henblik på at forenkle det gældende
sanktionssystem foreslås bestemmelsen ændret således, at det ikke længere er
muligt at fastsætte en prøvetid for et længere tidsrum end 3 år fra den
betingede frakendelse.
Med
§ 125,
stk. 5,
videreføres den gældende bestemmelse i færdselslovens
§ 129 om fastsættelse af fælles frakendelse, når den dømte i prøvetiden
begår
nyt forhold, der medfører frakendelse af førerretten.
Der henvises til pkt. 6.2. og 6.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 126
Med
§ 126
samles de tilfælde, hvor førerretten skal frakendes ubetinget.
Forslaget til
§ 126,
stk. 1, nr. 1,
svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i
færdselslovens § 125, stk. 1. Ændringen af bestemmelsen er en
konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, om en ændret terminologi i
færdselslovens § 53, hvorefter der ikke længere sondres mellem
promillekørsel og spirituskørsel.
§ 126,
stk. 1, nr. 2,
er en videreførelse af færdselslovens §
125 a, stk. 1, ligesom
§ 126, stk. 1, nr. 3-7, svarer til den gældende bestemmelse i
færdselslovens § 126, stk. 2.
Med forslaget til
§ 126,
stk. 1, nr. 4,
foretages en teknisk begrundet ændring, som skyldes, at
bestemmelserne om betinget frakendelse efter forslaget fremgår af § 125,
stk. 1, nr. 1-5. Forslaget til § 126, stk. 2, svarer til
bestemmelserne i færdselsloven § 125, stk. 2, §
125 a, stk. 2, og
§ 126, stk. 3. Der tilsigtes ingen ændringer i det hidtidige
anvendelsesområde eller udmålingsniveau efter bestemmelserne.
Der henvises til pkt. 6.2. og 6.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 127
Med
§ 127
videreføres den gældende bestemmelse i færdselslovens § 126,
stk. 4.
På baggrund af de foreslåede ændringer af færdselslovens § 125 og
§ 126 foretages der teknisk begrundede ændringer i bestemmelsen. Der
tilsigtes ingen ændringer i det hidtidige anvendelsesområde eller
udmålingsniveau efter bestemmelsen.
Med forslaget om en udvidelse af området for betinget
frakendelse af førerretten for spirituskørsel til også at omfatte
spirituskørsel med en promille i intervallet 0,51-0,80, jf. forslaget til
§ 125, stk. 1, nr. 5, udvides området for kørselsforbud dog til
også
at omfatte kørsel med en promille i dette interval inden for de første 3 år
efter førstegangserhvervelse af førerretten.
Der henvises til pkt. 6.2. og 6.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 128
Med
§ 128
videreføres den gældende bestemmelse i færdselslovens § 127,
stk. 1, 1.
pkt. Dog foreslås det, at frakendelsestiden for spirituskørsel som
altovervejende hovedregel ikke skal overstige 10 år.
Er en person tidligere ubetinget frakendt førerretten for
spirituskørsel, og kører vedkommende på ny spirituskørsel inden
frakendelsestidens
udløb, skal den resterende frakendelsesperiode lægges til den
frakendelsestid,
som den nye spirituskørsel udløser, men den samlede frakendelsestid skal
efter
forslaget som altovervejende hovedregel højst kunne blive 10 år fra den
seneste
dom.
Med
§ 128,
stk. 2,
foreslås det, at frakendelsestiden for førstegangs
spirituskørsel med en promille på over 1,20 i alle tilfælde skal være mindst
3
år.
Som det fremgår ovenfor af bemærkningerne til § 126,
stk. 1, nr. 5, vil en førstegangs spirituskørsel med en promille i
intervallet 0,51-1,20 skulle udløse en betinget frakendelse af førerretten.
Det forudsættes, at der alene skal opereres med to
positioner for frakendelsesperioderne inden for de enkelte
gentagelsestilfælde
af spirituskørsel. I alle gentagelsestilfælde vil frakendelsestidens længde
være afhængig af, om der i gentagelsestilfælde er kørt med en promille i
intervallet mellem 0,51-1,20 eller om promillen har været 1,21 eller derover.
Der henvises til
bilag
5,
hvor der i skematisk form er angivet det niveau for fastsættelse af
frakendelsestidens længde, som efter forslaget vil skulle anvendes ved
spirituskørsel i normaltilfælde.
Det tilsigtes ikke med forslaget at ændre den gældende
praksis med hensyn til at fravige udgangspunktet for fastsættelsen af
frakendelsestiden
i tilfælde af formildende omstændigheder. I sådanne tilfælde kan der fortsat
ske betinget frakendelse i stedet for ubetinget frakendelse af førerretten.
Efter forslaget skal der alene kunne blive tale om
frakendelse for bestandig, hvis der foreligger ekstraordinært kvalificeret
grov
kørsel med alvorlig personskade til følge, og hvis den pågældende efter
gældende praksis ville være blevet frakendt førerretten for bestandigt, jf.
§ 128, stk. 3.
Der henvises til pkt. 6.2. og 6.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 19 (§ 131,
stk. 1)
Den foreslåede ændring af
§ 131, stk. 1,
indebærer, at anke af en dom, hvorved en
person over 18 år, der ikke har erhvervet førerret, ubetinget er frakendt
retten til at erhverve denne ret, ikke har opsættende virkning for dommens
bestemmelse om frakendelse, medmindre andet bestemmes af byretten ved
kendelse.
Der henvises til pkt. 10.2. og 10.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 20 og 21
(§ 132, stk. 2 og 3)
Den gældende bestemmelse i
§ 132, stk. 2,
giver mulighed for generhvervelse af
førerretten inden frakendelsestidens udløb under lempeligere betingelser, i
tilfælde hvor førerretten er frakendt som følge af spiritus- eller
promillekørsel, hvis den pågældende i mindst 1 år forud for sagens
indbringelse
for retten har overholdt en kontrolleret behandling mod misbrug af alkohol.
Med lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås det at
afskaffe muligheden for i disse tilfælde at generhverve førerretten før
frakendelsestidens udløb under lempeligere betingelser.
Der henvises til pkt. 8.2. og 8.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 22 (§
133 a
)
Efter den gældende bestemmelse i
§
133 a, stk. 1,
kan der i tilfælde af særlig grove eller gentagne
overtrædelser af færdselsloven ske konfiskation af det ved overtrædelsen
anvendte
motorkøretøj, hvis det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere
overtrædelser af færdselsloven, og hvis konfiskationen ikke er urimelig.
Med lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås bestemmelsens
anvendelsesområde udvidet. Det vil efter forslaget til
§
133 a, stk. 1
, ikke længere være en betingelse for konfiskation, at
der har været tale om særlig grove (eller gentagne)
færdselslovsovertrædelser.
Bestemmelsen om, at konfiskationen ikke må være urimelig, foreslås endvidere
ophævet som overflødig. Endelig udvides bestemmelsen til at omfatte alle
motordrevne køretøjer, hvortil der kræves kørekort.
Herudover indføres med forslaget til
§
133 a, stk. 2,
en ny bestemmelse om obligatorisk konfiskation ved
gentagen spirituskørsel. Det foreslås, at de gældende regler om konfiskation
suppleres med en enkel og klar regel om konfiskation, der som udgangspunkt
skal
være obligatorisk i tilfælde af, at en fører inden for kort tid gør sig
skyldig
i gentagne tilfælde af spirituskørsel af en vis grovhed.
Forslaget indebærer, at der som udgangspunkt skal ske
konfiskation af en førers motordrevne køretøj, hvortil der kræves kørekort,
når
den pågældende tredje gang inden for en periode på 3 år gør sig skyldig i
spirituskørsel med en promille på over 1,20. Det er en betingelse, at alle
tre
spirituskørsler har været med en promille over 1,20, og i sig selv (betragtet
som førstegangstilfælde) vil medføre ubetinget frakendelse af førerretten.
Konfiskation af køretøjet skal ske, hvis tre forhold af
denne karakter er begået inden for en periode af 3 år. For så vidt angår
beregningen af femårsperioden er det afgørende således gerningstidspunkterne
og
ikke, om der foreligger mellemliggende afgørelser eller tidspunkterne for
disse.
Selv om betingelserne for obligatorisk konfiskation ikke er
opfyldt, vil konfiskation kunne ske efter en konkret vurdering efter den
foreslåede bestemmelse i §
133 a,
stk. 1.
Bestemmelsen omfatter såvel tilfælde, hvor føreren af det
motordrevne køretøj samtidig er ejer af køretøjet, som er anvendt ved den
tredje
kørsel samt tilfælde, hvor den tredje kørsel er foretaget i 3. mands køretøj.
I
de situationer, hvor den aktuelle tredje kørsel er foretaget i 3. mands
køretøj, vil der således skulle ske konfiskation af den pågældendes eget
køretøj, såfremt den pågældende er ejer af et sådant. Om der kan ske
konfiskation
af det lånte eller lejede køretøj, må vurderes efter bestemmelsen i
straffelovens
§
77 a.
Efter
§
133 a, stk. 3,
skal det undtagelsesvis
være muligt at fravige bestemmelsen om obligatorisk konfiskation, når særlige
grunde måtte tale derfor. Dette vil navnlig kunne være tilfældet i
situationer,
hvor eksempelvis ganske særlige familiemæssige eller sociale forhold vil
bevirke, at konfiskation i det konkrete tilfælde vil have uforholdsmæssigt
indgribende betydning for den pågældende.
Der henvises til pkt. 9.1.2. og 9.1.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 2, nr. 1 og
2
Ved § 1, nr. 16, i lov nr. 267 af 21. april 2004 om
ændring af færdselsloven (Klippekortsystem, skærpede sanktioner ved
hastighedsovertrædelser m.v.) blev der indført et klippekortsystem, hvorved
en
fører af et køretøj kan frakendes førerretten betinget, hvis den pågældende
inden for en periode af 3 år har gjort sig skyldig i 3 forhold, der ikke i
sig
selv medfører frakendelse af førerretten. Bestemmelserne om klippekort blev
indsat som stk. 2 og 3 i § 126.
Af § 2, nr. 1, i lov nr. 267 af 21. april 2004 fremgår
det, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af
§ 1,
nr. 1-8, 11-13, 16-19, dvs. de bestemmelser, der vedrører klippekortsystemet.
Bestemmelserne er endnu ikke trådt i kraft.
Efter lovforslagets
§ 2,
nr. 1,
foreslås de bestemmelser, der vedrører klippekortsystemet, af
lovtekniske årsager ophævet i lov nr. 267 af 21. april 2004. Baggrunden
herfor
er, at der med dette forslag foretages en ændret udformning af bestemmelserne
i
færdselslovens §§ 125-129.
De ophævede bestemmelser er genindsat alen med de
konsekvensændringer, som følger af dette lovforslag.
Med
§ 2,
stk. 2,
foreslås bemyndigelsesbestemmelsen i § 2, stk. 2 i
lov nr. 267 af 21. april 2004 endvidere ophævet.
Til § 3,
stk. 1.
Det foreslås i
§ 3,
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2005, jf. dog stk. 2.
Lovændringen får virkning for alle sager, der ikke er endeligt afgjort ved
lovens ikrafttrædelse, jf. straffelovens § 3, stk. 1, og § 4,
stk. 1.
Det følger af reglerne i straffelovens § 3, stk. 1,
at de foreslåede skærpelser af straffen kun finder anvendelse på forhold, der
er begået efter lovens ikrafttræden.
Sager, der er pådømt i byretten før lovens ikrafttræden, og
som pådømmes i landsretten efter lovens ikrafttræden, vil skulle endeligt
afgøres efter de nye regler, som ikke var gældende ved pådømmelsen i første
instans.
Straffen må dog ikke blive strengere end efter de tidligere regler, jf.
straffelovens § 3, stk. 1.
For så vidt angår frakendelse af førerretten følger det af
straffelovens § 4, stk. 1, at det er lovgivningen på
pådømmelsestidspunktet, der finder anvendelse ved vurderingen af dette
spørgsmål. Det betyder, at de foreslåede ændringer i frakendelsesreglerne
finder anvendelse på forhold, der ikke er endelig afgjort på tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Til § 3,
stk. 2.
Det foreslås, at justitsministeren ved bekendtgørelse
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 125, stk. 2 og 3
(vedrørende
klippekortsordningen), som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
* (Tekst anført i
[kursiv] er de ændringer i lov nr. 267 af 21. april 2004, som vedrører
klippekortsordningen, og som
ikke
er trådt i kraft)
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2.
august 2001, som ændret ved lov nr. 217 af 22. april 2002, § 3 i lov nr.
380 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 1049 af 17. december 2002, lov nr.
432 af 10. juni 2003, lov nr. 267 af 21. april 2004 og § 16 i lov nr.
473 af 9. juni 2004 foretages følgende ændringer:
1.
§ 53
affattes således:
§ 53.
For spirituskørsel straffes den, som fører eller forsøger at føre et
motordrevet
køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at
alkoholkoncentrationen
i blodet under eller efter kørslen overstiger 1,20 promille eller tilsvarende
alkoholkoncentration i udåndingsluften.
»§ 53.
For spirituskørsel straffes den, som fører eller forsøger at føre et
motordrevet
køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at
alkoholkoncentrationen
i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,50 promille.
Stk. 2.
For
spirituskørsel straffes endvidere den, som i øvrigt fører eller forsøger at
føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant
omfang, at han ikke kan føre køretøjet på betryggende måde.
Stk. 2.
For
spirituskørsel straffes endvidere den, som fører eller forsøger at føre et
motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at
den pågældende ikke kan føre køretøjet på betryggende måde.«
Stk. 3.
For
promillekørsel straffes den, som uden at være skyldig i spirituskørsel fører
eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus
i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter
kørslen overstiger 0,50 promille.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter bestemmelser om, hvilke alkoholkoncentrationer i
udåndingsluften der svarer til alkoholkoncentrationen i blodet.
§ 55.
(Udelades)
2.
§ 55, stk. 3
, ophæves.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter bestemmelser om anvendelse af udstyr til måling
af udåndingsluften.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte
prøver og undersøgelser.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
§ 60.
(udelades)
Stk. 2.
Har
førerretten været frakendt ubetinget, kan retten efter frakendelsestidens
udløb kun generhverves, såfremt en kontrollerende køreprøve bestås. Har
førerretten været frakendt ubetinget som følge af spiritus- eller
promillekørsel,
kan retten kun generhverves, såfremt ansøgeren forinden har gennemført kursus
i alkohol og trafik (A/T-kursus) og har bestået en kontrollerende køreprøve.
Køreprøven kan aflægges før frakendelsestidens udløb. Den praktiske prøve kan
dog tidligst aflægges 1 måned før frakendelsestidens udløb. Har domfældte
bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal
kontrollerende prøve ikke aflægges, såfremt prøven er bestået inden for det
sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før
ansøgningen om generhvervelse af kørekort. Beståelse af en køreprøve fritager
ikke for gennemførelse af A/T-kursus.
Stk. 3-5.
(Udelades)
3.
I
§ 60, stk. 2, 2. pkt., og i
§
119 a, stk. 1
, ændres »spiritus- eller
promillekørsel« til: »spirituskørsel«.
§
119 a.
Såfremt en sag om spiritus- eller
promillekørsel, om indgreb m.v. i en hastighedsbegrænsnings funktion efter §
125 a, om overskridelse af de
tilladte hastighedsbestemmelser efter § 126, stk. 1, nr. 2 og 3, om
overtrædelse af reglerne om største tilladte totalvægt efter § 126,
stk. 1, nr. 4, eller om overtrædelse af bestemmelserne i § 126,
stk. 2 eller 3, ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan
anklagemyndigheden i stedet for at indlevere anklageskrift til retten
tilkendegive
sigtede, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender
sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere
angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen
angivet bøde samt vedtager kørselsforbud, betinget eller ubetinget
frakendelse
af førerretten i et i tilkendegivelsen nærmere angivet tidsrum.
Stk. 2-4.
(Udelades).
§ 60.
Politiet kan inddrage førerretten, hvis den pågældende ikke længere opfylder
betingelserne for at få kørekort. Såfremt en person nægter at medvirke til de
undersøgelser eller prøver, der er nødvendige til afgørelse heraf, kan
politiet
straks inddrage førerretten. Spørgsmålet, om den pågældende er afhængig af
brug af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er
ædruelig, kan forlanges indbragt for domstolene. Indbringelsen sker efter
reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.
4.
§ 60, stk. 3,
affattes
således:
Stk. 2.
Har
førerretten været frakendt ubetinget, kan retten efter frakendelsestidens
udløb kun generhverves, såfremt en kontrollerende køreprøve bestås. Har
førerretten været frakendt ubetinget som følge af spiritus- eller
promillekørsel,
kan retten kun generhverves, såfremt ansøgeren forinden har gennemført kursus
i alkohol og trafik (A/T-kursus) og har bestået en kontrollerende køreprøve.
Køreprøven kan aflægges før frakendelsestidens udløb. Den praktiske prøve kan
dog tidligst aflægges 1 måned før frakendelsestidens udløb. Har domfældte
bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal
kontrollerende prøve ikke aflægges, såfremt prøven er bestået inden for det
sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før
ansøgningen om generhvervelse af kørekort. Beståelse af en køreprøve fritager
ikke for gennemførelse af A/T-kursus.
Stk. 3.
Er
førerretten blevet frakendt betinget, skal føreren inden for en frist, der
fastsættes af politiet, aflægge en kontrollerende køreprøve. Førerretten
inddrages, såfremt prøven ikke bestås, eller vedkommende undlader at medvirke
til den. Kontrollerende køreprøve skal dog ikke aflægges, såfremt domfældte
har bestået en køreprøve efter det forhold der gav anledning til
frakendelsen.
»Stk. 3. Er
førerretten blevet frakendt betinget, skal føreren inden for en frist, der
fastsættes af politiet, aflægge en kontrollerende køreprøve. Er førerretten
frakendt betinget som følge af spirituskørsel, skal føreren forinden have
gennemført
et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus). Førerretten inddrages, hvis den
kontrollerende køreprøve ikke bestås, eller vedkommende undlader at medvirke
til den. Kontrollerende køreprøve skal dog ikke aflægges, hvis domfældte har
bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen.
Beståelse af en køreprøve fritager ikke for gennemførelse af A/T-kursus.«
Stk. 4.
Trafikministeren fastsætter bestemmelser om indholdet og gennemførelsen af
A/T-kurserne samt om kontrollerende køreprøve og om inddragelse af
førerretten i medfør af stk. 3.
Stk. 5.
Den, der
midlertidigt eller endeligt har mistet førerretten, skal aflevere sit
kørekort til politiet.
§
60 a.
Er kørselsforbud pålagt i medfør af
§ 126, stk. 4 [
126,
stk. 6
], for forhold omfattet af § 126, stk. 1, nr. 1-3
eller 6, [
eller stk. 3
], kan
førerretten kun gengives, hvis føreren forinden har gennemført fornyet særlig
køreundervisning og har bestået en kontrollerende køreprøve.
5.
I §
60 a, stk. 1
, ændres »§ 126,
stk. 4,« til: § 127» og « 126, stk. 1, nr. 1-3 eller 6,» til:
§ 125, stk. 1, nr. 1-3 eller 6, eller stk. 3,«.
Stk. 2.
Er
kørselsforbud pålagt i medfør af § 126, stk. 4 [
§ 126, stk. 6
], for forhold
omfattet af § 125, stk. 2, 2. pkt., eller § 126, stk. 1,
nr. 5, kan førerretten kun gengives, hvis føreren forinden har gennemført et
A/T-kursus og har bestået en kontrollerende køreprøve.
6.
I
60 a, stk. 2
, ændres »§ 126,
stk. 4,« til: »§ 127« og »§ 125, stk. 2, 2. pkt., eller
§ 126, stk. 1, nr. 5,« til: »§ 125, stk. 1, nr. 5, eller
§ 125, stk. 2,«.
Stk. 3.
For at
generhverve førerretten skal fornyet særlig køreundervisning være gennemført
og kontrollerende køreprøve bestået, hvis føreren inden for de første tre år
efter førstegangserhvervelse af førerret har begået en forseelse, for hvilken
førerretten er frakendt ubetinget
1)
i medfør af
§ 126, stk. 2, nr. 1, [
§ 126,
stk. 4, nr. 1
]
7.
I
§
60 a, stk. 3, nr. 1
, ændres
»§ 126, stk. 2, nr. 1,« til: »§ 126, stk. 1, nr. 3,«.
2)
som følge af, at føreren
har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af
§ 126, stk. 1, [
§ 126,
stk. 1-3
], og et af forholdene er omfattet af stk. 1, nr. 1-3,
[
eller stk. 3
], og dette
forhold er begået inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af
førerret, eller
8.
I
§
60 a, stk. 3, nr. 2
, ændres
»§ 126, stk. 1,« til: »§ 125, stk. 1-3,«.
9.
I
§
60 a, stk. 3, nr. 2
, indsættes efter
»stk. 1, nr. 1-3,«: »eller stk. 3«.
3)
som følge af, at
føreren har gjort sig skyldig i forhold, der er omfattet af § 126,
stk. 1, nr. 1-3, [
eller
stk. 3
], der medfører en ubetinget frakendelse af førerretten i
medfør af § 126, stk. 2, nr. 3 eller 5 [
§ 126, stk. 4, nr. 3 eller 5
].
10.
I
§
60 a, stk. 3, nr. 3
, ændres
»§ 126, stk. 1, nr. 1-3« til: »§ 125, stk. 1, nr. 1-3,
eller stk. 3,« og »§ 126, stk. 2, nr. 3 eller 5« til:
»§ 126, stk. 1, nr. 4«.
Stk. 4.
Særlig
køreundervisning eller A/T-kursus skal gennemføres, og kontrollerende
køreprøve skal aflægges, uanset om domfældte har bestået en køreprøve efter
det forhold, der gav anledning til kørselsforbuddet eller den ubetingede
frakendelse.
Stk. 5.
Den, der
har fået inddraget førerretten ved et kørselsforbud, skal aflevere sit
kørekort til politiet.
Stk. 6.
Trafikministeren fastsætter bestemmelser om indholdet og gennemførelsen af
den særlige køreundervisning og kontrollerende køreprøve i forbindelse med
gengivelse af førerretten efter stk. 1 og 2.
11.
§ 117
affattes således:
§ 117.
Spirituskørsel med motorkøretøj, registreringspligtig knallert, traktor eller
motorredskab straffes med bøde. Har alkoholkoncentrationen i blodet under
eller efter kørslen oversteget 2,00 promille eller tilsvarende
alkoholkoncentration
i udåndingsluften, er straffen fængsel indtil 1 år.
»§ 117.
Spirituskørsel med motorkøretøj, registreringspligtig knallert, traktor eller
motorredskab straffes med bøde, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Straffen
efter stk. 1, 1. pkt., kan stige til fængsel indtil 1 år, hvis føreren:
Stk. 2.
Straffen
efter stk. 1 kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis
1)
tidligere er dømt
for spiritus- eller promillekørsel,
1)
alkoholkoncentrationen
i blodet under eller efter kørslen har oversteget 2,00 promille,
2)
findes skyldig i
flere tilfælde af spiritus- eller promillekørsel eller
2)
føreren findes
skyldig i flere tilfælde af spirituskørsel,
3)
findes skyldig i
forhold, der er omfattet af §
125
a
eller § 126, stk. 1, nr. 1-4.
3)
føreren tidligere
er frakendt førerretten betinget som følge af spirituskørsel, og det nye
forhold er begået inden 3 år efter, at den tidligere afgørelse blev endelig,
4)
føreren tidligere
er pålagt kørselsforbud efter § 127 som følge af spirituskørsel, og det
nye forhold er begået inden 3 år efter, at afgørelsen om kørselsforbuddet
blev endelig,
5)
føreren tidligere
er frakendt førerretten ubetinget som følge af spirituskørsel, og det nye
forhold er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden,
6)
spirituskørslen er
foregået ved uberettiget brug af et motorkøretøj, en registreringspligtig
knallert, en traktor eller et motorredskab, jf. straffelovens § 293,
stk. 1, og §
293 a,
eller
7)
føreren findes
skyldig i forhold, der er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, eller
§ 126, stk. 1, nr. 2.«
Stk. 3.
Promillekørsel straffes med bøde. Det samme gælder spirituskørsel med ikke
registreringspligtig knallert. Er den skyldige tidligere dømt for spiritus-
eller promillekørsel, kan straffen dog stige til fængsel indtil 1 år.
Stk. 4.
Spiritus-
og promillekørsel, der foregår ved uberettiget brug af et motorkøretøj, en
registreringspligtig knallert, en traktor eller et motorredskab, jf.
straffelovens § 293, stk. 1, og §
293 a, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år.
Stk. 5.
Overtrædelse af § 9, stk. 1, § 54, stk. 1, § 56,
stk. 1, § 62, stk. 1, og §
63
a, straffes med bøde eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 1 år. Ved udmåling af bøde for overtrædelse
af § 56, stk. 1, og §
63
a
tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået
eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 6.
Den, som
fører motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, til trods for at
retten til at være eller blive fører af sådant køretøj er frakendt den
pågældende ubetinget, straffes med bøde. I gentagelsestilfælde kan straffen
stige til fængsel indtil 1 år.
12.
Efter
§ 117 indsættes:
»§
117 a.
Den, som fører motordrevet køretøj,
hvortil der kræves kørekort, til trods for at retten til at være eller blive
fører af et sådant køretøj er frakendt den pågældende ubetinget, straffes med
bøde, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Straffen
efter stk. 1 kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis
føreren
1)
findes skyldig i
flere tilfælde af kørsel i frakendelsestiden, eller
2)
tidligere er
straffet for kørsel i frakendelsestiden.
§ 117 b.
Bøder idømt efter § 117, stk. 1, udmåles under hensyntagen til den
pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet og alkoholpromillen i
blodet under eller efter kørslen.
Stk. 2.
Bøder
idømt efter §
117 a,
stk. 1, udmåles under hensyntagen til den pågældendes indtægtsforhold på
gerningstidspunktet. Det samme gælder bøder, der i medfør af straffelovens
§ 58 idømmes i forbindelse med betinget fængselsstraf fastsat efter
§ 117, stk. 2, eller §
117
a, stk. 2.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan fraviges, når særlige grunde taler
derfor.
§ 117 c.
Spirituskørsel med ikke registreringspligtig knallert straffes med bøde. Er
den pågældende tidligere dømt for spirituskørsel, kan straffen dog stige til
fængsel indtil 1 år.
§ 117 d.
Overtrædelse af § 9, stk. 1, § 54, stk. 1, § 56,
stk. 1, § 62, stk. 1, og §
63
a, straffes med bøde eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 1 år. Ved udmåling af bøde for overtrædelse
af § 56, stk. 1, og §
63
a
tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller
tilsigtet økonomisk fordel.«
§ 118.
Med bøde, jf. dog stk. 6, straffes den, der:
1)
overtræder
§ 3, stk. 1 og 2, §§ 4-8, § 9, stk. 2, § 10,
§ 12, §§ 14-52, § 54, stk. 2-4, §
55 a, stk. 1, § 60,
stk. 5, §
60 a,
stk. 5, § 62, stk. 2 og 3, §§ 63-65, § 67,
§ 70, stk. 1 og 2, § 72, §§ 74-75, § 78,
stk. 3, 497) §§ 80-82, §
83
a, § 84, stk. 2, §§ 86-88,
§§ 97-99 og § 105,
2)
tilsidesætter
vilkår for en tilladelse i henhold til loven eller i henhold til forskrifter
udstedt i medfør af loven eller
3)
undlader at
efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til loven eller i
henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven.
Stk. 2.
Ved
fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 4, stk. 1, § 5,
§ 14, stk. 1 og 2, § 15, stk. 1-4, § 16, § 17,
stk. 1, §§ 18-29, §§ 31-36, § 37, stk. 4, § 41,
§§ 44-49, § 50, stk. 2 og 3, §§ 51-52, § 54,
stk. 2-4, § 62, stk. 3, § 63, stk. 1-2, § 64,
§ 67, § 70, stk. 1 og 2, §§ 80-82, §
83 a, § 84, stk. 2, og
§§ 87-88 udmåles en skærpet bøde.
Stk. 3.
Ved
fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43 skal der tages
hensyn til den generelle risikoforøgelse, som den pågældende
hastighedsovertrædelse
medfører. Ved hastighedsovertrædelser på motorveje med en hastighedsgrænse på
100 km
i timen
eller derover udmåles en skærpet bøde. Der udmåles ligeledes en skærpet bøde
ved hastighedsovertrædelser begået ved kørsel med
1)
biler med tilladt
totalvægt på ikke over
3.500 kg
med tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt
påhængsredskab, herunder campingvogn,
2)
lastbiler, hvis
tilladte totalvægt overstiger
3.500
kg,
3)
busser, hvis
tilladte totalvægt overstiger
3.500
kg,
4)
vogntog bestående
af de under nr. 2 og 3 nævnte køretøjer og registreringspligtige
påhængskøretøjer,
5)
ledbusser eller
6)
motorcykel med
tilkoblet påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab.
Stk. 4.
Ved
fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43, jf. stk. 3,
skal det tillige indgå som en skærpende omstændighed, hvis hastigheden har
udgjort
140 km
i timen eller derover.
Stk. 5.
Ved
fastsættelse af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43, jf. stk. 3,
udmåles en særlig skærpet bøde ved hastighedsovertrædelser på andre veje end
motorveje, hvis hastighedsoverskridelsen er på 30 pct. eller derover.
Stk. 6.
Straf
efter stk. 1 kan under de i § 126, stk. 2, nr. 1, [§ 126,
stk. 4, nr. 1] nævnte omstændigheder stige til fængsel indtil 1 år.
13.
I
§ 118,
stk. 6,
ændres »§ 126, stk. 2, nr. 1,« til: »§ 126,
stk. 1, nr. 3-7«.
Stk. 7.
Overtrædelse af de i § 121, stk. 1, nr. 1-8, nævnte bestemmelser og
forbud straffes dog kun, såfremt standsningen eller parkeringen har været til
fare for andre eller unødigt voldt ulempe for færdslen.
Stk. 8.
I
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde
for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Der kan endvidere
fastsættes straf af fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser
i forskrifter udstedt i medfør af §
86
a. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 68,
kan der fastsættes bestemmelser om udmåling af en skærpet bøde for
overtrædelse af regler om hastighedsbegrænsere. Tilsvarende gælder for
forskrifter, der udstedes i medfør af § 85 for overtrædelse af regler om
køretøjers største tilladte totalvægt, når overtrædelsen er sket under kørsel
med et køretøj med en tilladt totalvægt på over
3.500 kg.
Stk. 9.
For
overtrædelse af forskrifter, der er udstedt efter § 85, stk. 1, og
§
86 a, kan
der pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet bødeansvar, selv om
overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For
bødeansvaret
fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 10.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 119.
(Udelades)
Stk. 2.
Domsmænd
medvirker, jf. dog stk. 3, i sager,
1)
hvor der bliver
spørgsmål om højere straf end bøde,
2)
hvor der bliver
spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten,
3)
hvor der bliver
spørgsmål om pålæggelse af et kørselsforbud, jf. § 126, stk. 4 [
§ 126, stk. 6
] og
14.
I
§ 119,
stk. 2, nr. 3,
ændres »126, stk. 4,« til: »§ 127,«.
4)
i sager, som i
øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af
særlig offentlig interesse.
Stk. 3.
Domsmænd medvirker ikke i sager, der
1)
behandles efter
reglerne i retsplejelovens § 922,
2)
vedrører
overtrædelse af § 117, stk. 6, eller
15.
I
§ 119, stk. 3, nr. 2
, ændres
»117, stk. 6,« til:
»117 a,«.
3)
vedrører
overtrædelse af § 53, medmindre der er spørgsmål både om højere straf
end bøde og om anvendelse af færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 3,
og i ankesager at anken omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes
skyld.
16.
I
§ 119, stk. 3, nr. 3
, ændres
»§ 117, stk. 2, nr. 3,« til: »§ 117, stk. 2, nr. 7,«
Stk. 4.
Offentlig forsvarer beskikkes efter reglerne
i retsplejelovens §§ 731 og 732. Såfremt tiltalte fremsætter begæring
herom, beskikkes i byretten tillige offentlig forsvarer
1)
i sager, hvor der
bliver spørgsmål om betinget frakendelse af førerretten og
2)
i sager om
overtrædelse af § 53, hvor der ikke medvirker domsmænd.
Tiltalte skal vejledes om adgangen til
forsvarerbeskikkelse.
§
119 a.
Såfremt en sag om spiritus- eller
promillekørsel, om indgreb m.v. i en hastighedsbegrænsers funktion efter §
125 a, om overskridelse af de
tilladte hastighedsbestemmelser efter § 126, stk. 1, nr. 2 og 3,
eller om overtrædelse af reglerne om største tilladte totalvægt efter
§ 126, stk. 1, nr. 4, [
eller
om overtrædelse af bestemmelserne i § 126, stk. 2 eller 3
] ikke
skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan anklagemyndigheden i
stedet for at indlevere anklageskrift til retten tilkendegive sigtede, at
sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig
i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist,
der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet
bøde samt vedtager kørselsforbud, betinget eller ubetinget frakendelse af
førerretten i et i tilkendegivelsen nærmere angivet tidsrum.
17.
I
§
119 a, stk. 1
,
indsættes efter »eller om overtrædelse af reglerne om største tilladte
totalvægt i § 126, stk. 1, nr. 4,«: »eller om overtrædelse af
bestemmelserne
i § 125, stk. 2 eller 3,«.
Stk. 2.
Med
hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i
retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 2 og 3, om indholdet af
anklageskrift
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Sager
omfattet af stk. 1, hvori der ikke opstår spørgsmål om anvendelse af
højere straf end bøde, kan, når retten ikke finder grund til at betvivle
tiltaltes skyld, afgøres ved, at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en
nærmere bestemt bøde og vedtager kørselsforbud, frakendelse af førerretten i
et nærmere angivet tidsrum. Under samme betingelser kan sager om
tilsidesættelse
af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. § 126, stk. 1,
nr. 1, afgøres ved, at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere
bestemt bøde og vedtager kørselsforbud, betinget frakendelse af førerretten i
et nærmere angivet tidsrum.
Stk. 4.
Vedtagelser efter stk. 1 og 3 har med hensyn til fuldbyrdelse og
gentagelsesvirkning
samme virkning som en dom.
18.
§§ 125-128
affattes således:
Spirituskørsel
»Betinget frakendelse
§ 125.
Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, skal
frakendes føreren af et sådant køretøj, hvis han har gjort sig skyldig i
spirituskørsel.
§ 125.
Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, skal betinget
frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis
Stk. 2.
Frakendelsen sker ubetinget. Under særlig formildende omstændigheder kan
frakendelse dog ske betinget.
1)
føreren under
tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade
på person eller ting eller fremkaldt fare herfor,
2)
føreren har
overskredet de tilladte hastigheder efter §§ 42 og
43 a
eller en anden hastighedsgrænse
fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 60 pct. eller
har kørt med en hastighed på
160 km
i timen eller derover,
3)
føreren under
kørsel i et af de i § 43 nævnte køretøjer, under kørsel med blokvogn
eller mobilkran, jf. § 86, stk. 1, samt ved slæbning af køretøjer,
jf. § 70, stk. 4, har overskredet de for sådanne køretøjer tilladte
hastigheder, jf. §§ 42 og 43, eller en anden hastighedsgrænse fastsat
ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 60 pct. for
hastighedsgrænser
på højst
30 km
i
timen eller med mere end 40 pct. for hastighedsgrænser på over
30 km
i timen,
4)
føreren under
kørsel med et køretøj med en tilladt totalvægt på over
3.500 kg
har overtrådt de i medfør
af § 85 fastsatte forskrifter om største tilladte totalvægt med mere end
30 pct.,
5)
føreren har gjort
sig skyldig i spirituskørsel, der ikke er omfattet § 126, stk. 1,
nr. 1,
6)
frakendelse findes
begrundet ved beskaffenheden af den begåede forseelse, og hvad der i øvrigt
foreligger oplyst om tiltaltes forhold som fører af motordrevet køretøj.
Stk. 2.
Føreren skal endvidere betinget frakendes
retten til at føre et sådant køretøj, hvis føreren inden for en periode af 3
år har gjort sig skyldig i 3 forhold, der ikke i sig selv medfører
frakendelse
af førerretten efter stk. 1, men som er omfattet af:
1)
§ 5,
stk. 2, § 15, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, § 16,
stk. 2,
§ 18, stk. 1 og 2, § 21,stk. 1-3, § 22, stk. 1,
§ 24, stk. 1, § 25, § 37, stk. 4, § 80,
stk. 4, og § 81, stk. 3,
2)
§ 4,
stk. 1 og 2, hvis overtrædelsen udgør fremkørsel mod rødt lyssignal,
kørsel mod kørselsretningen, overskridelse af spærrelinier eller
overskridelse af ubrudt kantlinie i forbindelse med ulovlig kørsel i nødspor,
3)
§ 23 eller
forbud mod overhaling fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning,
4)
§ 26,
stk. 2-4 og 6, eller vigepligt fastsat ved færdselstavler eller anden
afmærkning,
5)
§§ 42-
43 a
eller anden hastighedsoverskridelse
fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning, hvis
hastighedsoverskridelsen er på mere end 30 pct., eller
Stk. 3.
Under
samme betingelser som nævnt i stk. 2 skal føreren frakendes retten til
at føre et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, hvis føreren har
gjort sig skyldig i to forhold omfattet af stk. 2, og forholdene er
begået
inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerret.
Stk. 4.
Betinget
frakendelse sker på vilkår, at den pågældende i en prøvetid på 3 år fra
endelig dom ikke fører motordrevet køretøj under sådanne omstændigheder, at
førerretten skal frakendes. Ved betinget frakendelse udsættes fastsættelsen
af frakendelsestiden.
Stk. 5.
Begår den
dømte i prøvetiden et nyt forhold, der medfører frakendelse af førerretten,
fastsætter retten en fælles frakendelse for dette forhold og den tidligere
pådømte lovovertrædelse.
Andre overtrædelser
§
125 a.
Retten til at føre de i § 125
nævnte køretøjer skal frakendes føreren af et sådant køretøj, hvis føreren
ulovligt har ført køretøjet uden hastighedsbegrænser eller føreren har
foretaget et uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets
hastighedsbegrænser eller dens forbindelser eller føreren vidste eller burde
have vidst, at der er foretaget et sådant indgreb. Det samme gælder, hvis
føreren har betjent køretøjet på en sådan måde, at hastighedsbegrænseren
gøres uvirksom.
Stk. 2.
Frakendelsen sker ubetinget. Under særlig formildende omstændigheder kan
frakendelse dog ske betinget.
Ubetinget frakendelse
§ 126.
Retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal endvidere frakendes
føreren af et sådant køretøj, såfremt han:
§ 126.
Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, skal
ubetinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis føreren:
1)
under
tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade
på person eller ting eller fremkaldt fare herfor,
1)
har gjort sig
skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller
efter kørslen over 1,20 promille,
2)
har overskredet de
tilladte hastigheder efter §§ 42 og
43
a
eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved
færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 60 pct. eller har kørt med
en hastighed på
160 km
i timen eller derover,
2)
ulovligt har ført
køretøjet uden hastighedsbegrænser, eller føreren har foretaget et
uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets hastighedsbegrænser eller
dens forbindelser, eller føreren vidste eller burde have vidst, at der er
foretaget et sådant indgreb, eller hvis føreren har betjent køretøjet på en
sådan måde, at hastighedsbegrænseren gøres uvirksom,
3)
under kørsel i et
af de i § 43 nævnte køretøjer, under kørsel med blokvogn eller
mobilkran, jf. § 86, stk. 1, samt ved slæbning af køretøjer, jf.
§ 70, stk. 4, har overskredet de for sådanne køretøjer tilladte
hastigheder,
jf. §§ 42 og 43, eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved
færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 60 pct. for
hastighedsgrænser
på højst
30 km
i
timen eller med mere end 40 pct. for hastighedsgrænser på over
30 km
i timen,
3)
forsætlig har voldt
skade på andres person eller ting, forsætlig har fremkaldt nærliggende fare
herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs måde,
4)
under kørsel med et
køretøj med en tilladt totalvægt på over
3.500 kg
har overtrådt de i medfør
af § 85 fastsatte forskrifter om største tilladte totalvægt med mere end
30 pct.,
4)
har gjort sig
skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af § 125,
stk. 1, nr. 1-5, eller stk. 2 eller 3,
5)
har gjort sig
skyldig i promillekørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller
efter kørslen over 0,80 promille, eller
5)
tidligere er frakendt
førerretten betinget, og det nye forhold er begået i prøvetiden,
6)
frakendelse findes
begrundet ved beskaffenheden af den begåede forseelse, og hvad der i øvrigt
foreligger oplyst om tiltaltes forhold som fører af motordrevet køretøj.
6)
tidligere er pålagt
kørselsforbud og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at
kørselsforbuddet blev pålagt, eller
7)
tidligere er
frakendt førerretten ubetinget, og det nye forhold er begået inden 5 år efter
udløbet af frakendelsestiden.
[Stk. 2. Føreren skal
endvidere frakendes retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer, hvis
føreren inden for en periode af 3 år har gjort sig skyldig i 3 forhold, der
ikke i sig selv medfører frakendelse af førerretten efter stk. 1, men
som er omfattet af
Stk. 2.
Under
særlig formildende omstændigheder kan der ske betinget frakendelse i
tilfælde, hvor frakendelse efter stk. 1 ellers skulle ske ubetinget.
1)
§ 5, stk. 2, § 15, stk. 3, 1. pkt., og
stk. 4, § 16, stk. 2, § 18, stk. 1 og 2, § 21,
stk. 1-3, § 22, stk. 1, § 24, stk. 1, § 25,
§ 37, stk. 4, § 80, stk. 4, og § 81, stk. 3,
2)
§ 4, stk. 1 og 2, hvis overtrædelsen udgør fremkørsel
mod rødt lyssignal, kørsel mod kørselsretningen, overskridelse af
spærrelinier eller overskridelse af ubrudt kantlinie i forbindelse med
ulovlig kørsel i nødspor.
3)
§ 23 eller forbud mod overhaling fastsat ved færdselstavler
eller anden afmærkning,
4)
§ 26, stk. 2-4 og 6, eller vigepligt fastsat ved
færdselstavler eller anden afmærkning,
5)
§§ 42-
43 a
eller anden hastighedsgrænse fastsat ved
færdselstavler eller anden afmærkning, hvis hastighedsoverskridelsen er på
mere end 30 pct., eller
6)
§ 53, stk. 3, hvis alkoholkoncentrationen i blodet
under eller efter kørslen ikke overstiger 0,80 promille.
Stk. 3. Under samme
betingelser som nævnt i stk. 2 skal retten til at føre de i § 125
nævnte køretøjer frakendes føreren af et sådant køretøj, hvis føreren har
gjort sig skyldig i to forhold omfattet af stk. 2 og forholdene er
begået inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerret.]
Stk. 2.[stk.4]
Frakendelsen sker betinget, medmindre føreren:
1)
forsætlig har voldt
skade på andres person eller ting, forsætlig har fremkaldt nærliggende fare
herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs måde,
[2)
har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig medfører
frakendelse af førerretten efter stk. 1, nr. 1-5, eller stk. 2
eller 3,]
3)
tidligere er
frakendt førerretten betinget, og det nye forhold er begået i prøvetiden,
4)
tidligere er pålagt
kørselsforbud og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at
kørselsforbuddet blev pålagt, eller
5)
tidligere er
frakendt førerretten ubetinget, og det nye forhold er begået inden 5 år efter
udløbet af frakendelsestiden.
Stk. 3.
[Stk. 5.]
Under særlig formildende omstændigheder kan der ske betinget
frakendelse i tilfælde, hvor frakendelse efter stk. 2 [
stk. 4
] ellers skulle ske
ubetinget.
Stk. 4.
[Stk. 6.]
Såfremt en forseelse omfattet af § 125, stk. 2,
2. pkt., eller § 126, stk. 1, nr. 1-3, 5 eller 6, [
eller stk. 3
], bliver begået
inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerret, træder
et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse. Ved et kørselsforbud
inddrages førerens ret til at føre de i § 125 nævnte køretøjer, indtil
særlig køreundervisning eller A/T-kursus, jf. §
60 a, stk. 1 og 2, er gennemført
og kontrollerende køreprøve er bestået.
Frakendelsestiden
Kørselsforbud
§ 127.
Ubetinget frakendelse sker for et tidsrum af mellem 6 måneder og 10 år eller
for bestandig. Ubetinget frakendelse for spirituskørsel, hvor
alkoholkoncentrationen
i blodet under eller efter kørslen har oversteget 2,00 promille, sker dog for
et tidsrum af mindst 2 år og 6 måneder.
§ 127.
Såfremt en forseelse omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-3, 5 eller 6,
§ 125, stk. 3, eller § 126, stk. 2, jf. § 126,
stk. 1, nr. 1, bliver begået inden for de første tre år efter
førstegangserhvervelse af førerret, træder et kørselsforbud i stedet for en
betinget frakendelse. Ved et kørselsforbud inddrages førerens ret til at føre
motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, indtil særlig
køreundervisning
eller A/T-kursus, jf. §
60 a,
stk. 1 og 2, er gennemført og kontrollerende køreprøve er bestået.
Betinget frakendelse
Frakendelsestiden
§ 128.
Betinget frakendelse sker på vilkår, at den pågældende i en prøvetid på 3 år
fra endelig dom ikke fører motordrevet køretøj under sådanne omstændigheder,
at førerretten skal frakendes ham. Ved betinget frakendelse udsættes
fastsættelsen
af frakendelsestiden. Under særlige omstændigheder kan der fastsættes en
prøvetid på indtil 5 år for den betingede frakendelse.
§ 128.
Ubetinget
frakendelse sker for et tidsrum af mellem 6 måneder og 10 år, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Ubetinget
frakendelse som følge af spirituskørsel sker for et tidsrum af mindst 3 år.
Stk. 3.
Førerretten kan frakendes for bestandig, hvis føreren under kørslen har
begået grove kørselsfejl, kørslen har resulteret i alvorlig personskade, og
der foreligger sådanne oplysninger om førerens tidligere
færdselslovsovertrædelser, at en frakendelse af førerretten for bestandig
skønnes påkrævet af hensyn til færdselssikkerheden og retshåndhævelsen.
19.
§ 131, stk. 1,
affattes
således:
§ 131.
Anke af en dom, hvorved der er sket ubetinget frakendelse, efter at
førerretten har været inddraget i medfør af § 130, har ikke opsættende
virkning for dommens bestemmelse om frakendelse, medmindre andet bestemmes af
underretten ved kendelse. I andre tilfælde kan underretten på begæring af
anklagemyndigheden ved kendelse bestemme, at anke ikke skal have opsættende
virkning.
»§ 131.
Anke af en dom, hvorved der er sket ubetinget frakendelse, efter at
førerretten har været inddraget i medfør af § 130, har ikke opsættende
virkning for dommens bestemmelse om frakendelse, medmindre andet bestemmes af
byretten ved kendelse. Det samme gælder anke af en dom, hvorved en person
over 18 år, der ikke har førerret, ubetinget er frakendt retten til at
erhverve denne ret. I andre tilfælde kan byretten på begæring af
anklagemyndigheden
ved kendelse bestemme, at anke ikke skal have opsættende virkning.«
Stk. 2.
(Udelades)
§ 132.
(Udelades).
Stk. 2.
Er
førerretten frakendt som følge af spiritus- eller promillekørsel, kan
spørgsmålet om generhvervelse dog indbringes for domstolene, når halvdelen af
frakendelsestiden, dog mindst 1½ år, er forløbet. Såfremt førerretten i
sådanne tilfælde er frakendt for bestandig, kan spørgsmålet om generhvervelse
tidligst indbringes for domstolene, når 5 år af frakendelsestiden er
forløbet. Generhvervelse af førerretten kan kun ske, såfremt den pågældende i
mindst 1 år forud for sagens indbringelse for retten har overholdt en
kontrolleret behandling mod misbrug af alkohol.
20.
§ 132, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3.
Såfremt
der inden udløbet af frakendelsestiden er sket fornyet frakendelse af
førerretten, regnes de i stk. 1 og 2 nævnte frister for indbringelse af
spørgsmålet om generhvervelse for domstolene fra datoen for den seneste dom,
hvorved førerretten er frakendt den pågældende.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 132.
(Udelades).
Stk. 2.
(Udelades).
Stk. 3.
Såfremt
der inden udløbet af frakendelsestiden er sket fornyet frakendelse af
førerretten, regnes de i stk. 1 og 2 nævnte frister for indbringelse af
spørgsmålet om generhvervelse for domstolene fra datoen for den seneste dom,
hvorved førerretten er frakendt den pågældende.
21.
I
§ 132, stk. 3,
der herefter
bliver stk. 2, udgår »og 2«.
22.
§
133 a
affattes således:
§
133 a.
Ved særlige grove eller gentagne
overtrædelser af færdselsloven kan der ske konfiskation af det ved
overtrædelsen anvendte motorkøretøj, såfremt det må anses for påkrævet for at
forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven og såfremt konfiskationen
ikke er urimelig.
»§
133 a.
Ved grove eller gentagne overtrædelser
af færdselsloven kan der ske konfiskation af det ved overtrædelsen anvendte
motordrevne køretøj, hvortil der kræves kørekort, hvis det må anses for
påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven. Under
tilsvarende betingelser kan der ske konfiskation af et motordrevet køretøj,
hvortil der kræves kørekort, der ejes af den person, der har foretaget
overtrædelsen, selv om køretøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen.
Stk. 2.
I øvrigt gælder
borgerlig straffelovs regler om konfiskation.
Stk. 2.
Konfiskation skal ske, hvis ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i
spirituskørsel med en promille over 1,20, der medfører ubetinget frakendelse
af førerretten, og den pågældende 2 gange tidligere inden for de seneste 3
år, før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i spirituskørsel med
en promille over 1,20, der har medført ubetinget frakendelse af førerretten.
Konfiskation skal ske, selv om køretøjet ikke er anvendt ved den aktuelle
overtrædelse.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 kan fraviges, når særlige grunde undtagelsesvis
taler herfor.
Stk. 4. I øvrigt
gælder straffelovens regler om konfiskation.«
§ 1
§ 2
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2.
august 2001, som ændret ved lov nr. 217 af 22. april 2002, § 3 i lov nr.
380 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 1049 af 17. december 2002 og lov nr.
432 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:
I lov nr. 267 af 21. april 2004 om ændring af
færdselsloven (Klippekortsystem, skærpede sanktioner ved
hastighedsovertrædelser
mv.), foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 60
a, stk. 1,
ændres »§ 126, stk. 4,« til: »§ 126,
stk. 6,«.
1.
§ 1,
nr. 1-8, 11-13,
og
16-19
ophæves.
2.
I
§ 60
a, stk. 1,
indsættes efter »§ 126, stk. 1, nr. 1-3 eller
6,«: »eller stk. 3,«.
3.
I
§ 60
a, stk. 2,
ændres »§ 126, stk. 4,« til: »§ 126,
stk. 6,«.
4.
I
§ 60
a, stk. 3, nr. 1,
ændres »§ 126, stk. 2, nr. 1,« til:
»§ 126, stk. 4, nr. 1,«.
5.
I
§ 60
a, stk. 3, nr. 2,
ændres »§ 126, stk. 1,« til:
»§ 126, stk. 1-3,«.
6.
I
§ 60
a, stk. 3, nr. 2,
indsættes efter »stk. 1, nr. 1-3,«: »eller
stk. 3,«.
7.
I
§ 60
a, stk. 3, nr. 3,
indsættes efter »§ 126, stk. 1, nr.
1-3,«: »eller stk. 3,«.
8.
I
§ 60
a, stk. 3, nr. 3,
ændres »§ 126, stk. 2, nr. 3 eller 5.«
til: »§ 126, stk. 4, nr. 3 eller 5.«
11.
I
§ 118,
stk. 5,
der bliver stk. 6, ændres »§ 126, stk. 2, nr.
1,« til: »§ 126, stk. 4, nr. 1,«.
12.
I
§ 119,
stk. 2, nr. 3,
ændres »jf. § 126, stk. 4,« til: »jf.
§ 126, stk. 6,«.
13.
I
§ 119
a, stk. 1,
ændres »eller om overtrædelse af reglerne om største tilladte
totalvægt efter § 126, stk. 1, nr. 4,« til: »om overtrædelse af
reglerne om største tilladte totalvægt i § 126, stk. 1, nr. 4,
eller om overtrædelse af bestemmelserne i § 126, stk. 2 eller 3,«.
16.
I
§ 126
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2.
Føreren skal endvidere frakendes retten til
at føre de i § 125 nævnte køretøjer, hvis føreren inden for en periode
af 3 år har gjort sig skyldig i 3 forhold, der ikke i sig selv medfører
frakendelse af førerretten efter stk. 1, men som er omfattet af
1)
§ 5,
stk. 2, § 15, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, § 16,
stk. 2, § 18, stk. 1 og 2, § 21, stk. 1-3,
§ 22, stk. 1, § 24, stk. 1, § 25, § 37,
stk. 4, § 80, stk. 4, og § 81, stk. 3,
2)
§ 4,
stk. 1 og 2, hvis overtrædelsen udgør fremkørsel mod rødt lyssignal,
kørsel mod kørselsretningen, overskridelse af spærrelinjer eller
overskridelse af ubrudt kantlinje i forbindelse med ulovlig kørsel i nødspor,
3)
§ 23 eller
forbud mod overhaling fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning,
4)
§ 26,
stk. 2-4 og 6, eller vigepligt fastsat ved færdselstavler eller anden
afmærkning,
5)
§§ 42-
43 a
eller anden hastighedsgrænse
fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning, hvis
hastighedsoverskridelsen
er på mere end 30 pct., eller
6)
§ 53,
stk. 3, hvis alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen
ikke overstiger 0,80 promille.
Stk. 3.
Under samme betingelser som nævnt i
stk. 2 skal retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer
frakendes føreren af et sådant køretøj, hvis føreren har gjort sig skyldig i
to forhold omfattet af stk. 2 og forholdene er begået inden for de
første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerret.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
17.
§ 126,
stk. 2, nr. 2,
der bliver stk. 4, nr. 2, affattes således:
»2)
har gjort sig
skyldig i flere forhold, der hver for sig medfører frakendelse af førerretten
efter stk. 1, nr. 1-5, eller stk. 2 eller 3,«.
18.
I
§ 126,
stk. 3,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til:
»stk. 4«.
19.
I
§ 126,
stk. 4,
der bliver stk. 6, indsættes efter »§ 126,
stk. 1, nr. 1-3, 5 eller 6,«: »eller stk. 3,«.
§ 2
Stk. 1.
§ 1, nr. 9, 10, 14, 15, 20 og 21,
træder i kraft den 1. juni 2004.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 1, nr. 1-8, 11-13 og 16-19.
2.
§ 2, stk. 2
, ophæves.
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2005.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 125, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 18.
Bilag 2
Bødeberegning
Forslaget indebærer, at bødestørrelsen for
spirituskørsel i alle tilfælde er afhængig af den pågældendes
indtægtsforhold,
også i intervallet 0,51-0,80 promille.
Det foreslås endvidere at graduere bødestørrelsen efter
alkoholpromillens størrelse, således at bøden bliver større, jo højere
promillen har været.
Dette vil kunne ske ved, at bøden fortsat udmåles med udgangspunkt
i den pågældendes månedlige nettoløn, men således at den ganges med
alkoholpromillens størrelse. Hermed markeres på en enkel og letforståelig
måde
det forhold, at spirituskørsel er farligere, jo højere promillen er.
Bøden kan beregnes ud fra følgende formel:
Årlig bruttoindtægt x 1.000 kr. x promillens st.
25.000 kr.
Denne beregning er ikke umiddelbart anvendelig i tilfælde, hvor
der er usikkerhed om promillens præcise størrelse, eller hvor promillen ikke
er
kendt (§ 53, stk. 2). Såfremt promillens størrelse ikke kan
fastlægges præcist, men dog indenfor et interval (f.eks. mellem 1,50 og
2,00),
følger det af princippet om, at enhver tvivl skal komme den anklagede til
gode,
at det er intervallets laveste værdi, som må lægges til grund for
bødeberegningen.
I tilfælde, hvor promillen ikke er kendt – heller ikke indenfor et
interval
(§ 53, stk. 2) – foreslås det, at bøden beregnes som en måneds
nettoløn ganget med den laveste promille i det strafbare område (0,51).
Det forudsættes, at bødens størrelse afrundes til nærmeste tal
deleligt med 500, jf. færdselslovens §
118
a, stk. 1.
Forslaget vil indebære, at bøden udmåles til en måneds nettoløn
ved en promille på 1,00, det halve af en måneds nettoløn ved en promille på
0,51 og 2 gange en måneds nettoløn ved en promille på 2,00.
Ved en årlig bruttoindtægt på 300.000 kr. vil bøden efter
forslaget skulle beregnes således:
En måneds nettoløn:
300.000 kr./25.000
* 1.000 = 12.000 kr. (1.000 kr. pr. 25.000 kr. årlig bruttoindtægt)
Promille
0,51:
12.000 * 0,51 = 6.120 afrundet til nærmeste tal deleligt med 500 =
6.000 kr. (mod 4.000 kr. efter gældende takster)
Promille
1,50:
12.000 * 1,5 =
18.000 kr. (mod 12.000 kr. efter gældende takster).
Promille
2,00:
12.000 * 2,00 = 24.000 kr. (mod 12.000 kr. efter gældende
takster).
Bilag 3
Oversigt over straffen for spirituskørsel -
gældende ret sammenholdt med lovforslaget
Nedenstående oversigt viser gældende ret over straffen
for spirituskørsel sammenholdt med lovforslaget. Oversigten svarer til det,
der
er beskrevet ovenfor i pkt. 4.3.
Lovforslaget indebærer en væsentlig forenkling af den gældende
udmålingspraksis for spirituskørsel. Samtidig vil forslaget i langt de fleste
tilfælde indebære en skærpelse af straffen for spirituskørsel i forhold til
udmålingsniveauet efter den gældende praksis. På enkelte positioner vil
forslaget dog kunne medføre en mindre lempelse.
Førstegangstilfælde
Promille
Straf efter gældende ret
(uden skærpende omstændigheder)
Straf efter lovforslaget
0,51-0,80
Bøde på 4.000 kr.
Bøde (1 måneds nettoløn gange promillens størrelse)
0,81-2,00
Bøde (1 måneds nettoløn)
Bøde (1 måneds nettoløn gange promillens størrelse)
2,01-2,50
14 dages fængsel*
20 dages fængsel**
2,51-
20 dages fængsel*
20 dages fængsel**
*
Der vil som
udgangspunkt blive idømt en betinget frihedsstraf med vilkår om
samfundstjeneste eller alkoholistbehandling samt en tillægsbøde, jf. ovenfor
pkt. 4.3.
Der vil som
udgangspunkt blive idømt en betinget frihedsstraf med vilkår om
samfundstjeneste samt en tillægsbøde på en måneds nettoløn eller en betinget
frihedsstaf med vilkår om alkoholistbehandling samt en tillægsbøde.
Andengangstilfælde
Promille
Straf efter gældende ret
(uden skærpende omstændigheder)
Straf efter lovforslaget
0,51-0,80
Bøde på 5.000 kr.
10 dages fængsel**
0,81-1,50
10 dages fængsel*
10 dages fængsel**
1,51-2,00
14 dages fængsel*
10 dages fængsel**
2,01-2,50
20 dages fængsel*
30 dages fængsel**
2,51-
30 dages fængsel*
30 dages fængsel**
*
Der vil som
udgangspunkt blive idømt en betinget frihedsstraf med vilkår om
samfundstjeneste eller alkoholistbehandling samt en tillægsbøde, jf. ovenfor
pkt. 4.3.
Efter lovforslaget
vil der – afhængigt af straffen i førstegangstilfældet – blive
idømt enten ubetinget
frihedsstaf eller betinget frihedsstraf med vilkår om samfundstjeneste eller
alkoholistbehandling samt en tillægsbøde.
Tredjegangstilfælde
Promille
Straf efter gældende ret
(uden skærpende omstændigheder)
Straf efter lovforslaget
0,51-0,80
10 dages fængsel
20 dages fængsel**
0,81-2,00
30 dages fængsel*
20 dages fængsel**
2,01-2,50
30 dages fængsel*
40 dages fængsel**
2,51-
40 dages fængsel*
40 dages fængsel**
*
Straffen for en
eventuel samtidig kørsel i frakendelsestiden vil som udgangspunkt være
omfattet.
Straffen for en eventuel
kørsel i frakendelsestiden vil skulle indregnes.
Fjerdegangstilfælde
Promille
Straf efter gældende ret
(uden skærpende omstændigheder)
Straf efter lovforslaget
0,51-0,80
14 dages fængsel
30 dages fængsel**
0,81-2,00
Omkring 40 dages fængsel*
30 dages fængsel**
2,01-
Omkring 40 dages fængsel*
50 dages fængsel**
*
Straffen for en
eventuel samtidig kørsel i frakendelsestiden vil som udgangspunkt være
omfattet.
Straffen for en
eventuel kørsel i frakendelsestiden vil skulle indregnes.
Femtegangstilfælde
Promille
Straf efter gældende ret
(uden skærpende omstændigheder)
Straf efter lovforslaget
0,51-0,80
Mindst 14 dages fængsel
40 dages fængsel**
0,81-2,00
Omkring 60 dages fængsel*
40 dages fængsel**
2,01-
Omkring 60 dages fængsel*
60 dages fængsel**
*
Straffen for en
eventuel samtidig kørsel i frakendelsestiden vil som udgangspunkt være
omfattet.
Straffen for en
eventuel kørsel i frakendelsestiden vil skulle indregnes.
Sjettegangstilfælde og senere tilfælde
Promille
Straf efter gældende ret
(uden skærpende omstændigheder)
Straf efter lovforslaget
0,51-0,80
Mindst 14 dages fængsel
50 dages fængsel**
0,81-2,00
Omkring 3 måneders fængsel*
50 dages fængsel**
2,01-
Omkring 3 måneders fængsel*
70 dages fængsel**
*
Straffen for en
eventuel samtidig kørsel i frakendelsestiden vil som udgangspunkt være
omfattet.
Straffen for en
eventuel kørsel i frakendelsestiden vil skulle indregnes.
I senere tilfælde end sjettegangstilfælde foreslås det, at
det opstillede system følges, således at straffen inden for de enkelte
positioner (dvs. promille i intervallet 0,51-2,00 og promille over 2,00)
forhøjes med 10 dages fængsel pr. gentagelsestilfælde.
Bilag 4
Oversigt over straffen for kørsel i
frakendelsestiden
(gældende ret sammenholdt med lovforslaget)
Straffen for kørsel i frakendelsestiden i
førstegangstilfælde er en bøde svarende til en måneds nettoløn. Lovforslaget
medfører ingen ændringer i denne praksis.
For at bringe overensstemmelse mellem sanktionerne for
spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden foreslås det, at straffen for
gentagen kørsel i frakendelsestiden skal svare til straffen for
spirituskørsel
i gentagelsestilfælde med en promille i intervallet 0,51-2,00.
Efter lovforslaget vil straffen i andengangstilfælde blive 10
dages fængsel. Dette vil for så vidt angår straffens længde indebære en
lempelse i forhold til gældende ret, hvor straffen er 14 dages fængsel. Det
foreslås, at straffen som udgangspunkt bliver gjort betinget med vilkår om
samfundstjeneste og tillægsbøde på en måneds nettoløn eller betinget med
vilkår
om alkoholistbehandling og en tillægsbøde på en halv eller hel måneds
nettoløn.
I tredjegangstilfælde svarer lovforslaget til de gældende
retningslinjer for fastsættelse af frihedsstraffens længde, dvs. 20 dages
fængsel.
Det forudsættes, at straffen stiger med 10 dages fængsel for hvert
gentagelsestilfælde.
Som ved spirituskørsel foreslås det, at der som udgangspunkt ikke
skal idømmes en ny betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller
alkoholistbehandling, hvis den pågældende tidligere er dømt for kørsel i
frakendelsestiden, og vedkommende i gentagelsesvirkningsperioden på ny gør
sig
skyldig i kørsel i frakendelsestiden. I tredjegangstilfælde af kørsel i
frakendelsestiden vil hovedreglen således være, at straffen bliver ubetinget
fængsel i 20 dage. Der bør efter forslaget herefter kun i særlige tilfælde
idømmes en ny betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i
tredjegangstilfælde.
Kørsel i frakendelsestiden
Straf – gældende ret
Straf - lovforslaget
1. gang
Bøde (en måneds nettoløn)
Bøde (1 måneds nettoløn)
2. gang
14 dages fængsel
10 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste
eller alkoholist-behandling samt tillægsbøde
3. gang
20 dages fængsel
20 dages ubetinget fængsel
4. gang
30 dages fængsel
30 dages ubetinget fængsel
5. gang
40 dages fængsel
40 dages ubetinget fængsel
6. gang
50 dages fængsel
50 dages ubetinget fængsel
7. gang
60 dages fængsel
60 dages ubetinget fængsel
Bilag 5
Oversigt over frakendelsestiden i sager om
spirituskørsel
(gældende ret sammenholdt med lovforslaget)
Førstegangstilfælde
Promille
Frakendelse efter gældende ret
Frakendelse efter udvalgets forslag
0,51-0,80
Ingen frakendelse
Betinget frakendelse
0,81-1,20
Betinget frakendelse
Betinget frakendelse
1,21-1,50
Ubetinget frakendelse i 1 år
Ubetinget frakendelse i 3 år
1,51-2,00
Ubetinget frakendelse i 2 år
Ubetinget frakendelse i 3 år
2,01-
Ubetinget frakendelse i 2½ år
Ubetinget frakendelse i 3 år
Andengangstilfælde
Promille
Frakendelse
efter gældende ret
Frakendelse
efter udvalgets forslag
0,51-0,80
Ingen frakendelse
Ubetinget frakendelse i 3 år
0,81-1,20
3 år, hvis førstegangstilfældet medførte betinget
frakendelse ellers 5 år
Ubetinget frakendelse i 3 år
1,21-1,50
3 år, hvis førstegangstilfældet medførte betinget
frakendelse ellers 5 år
Ubetinget frakendelse i 5 år
1,51-
Ubetinget frakendelse i 5 år
Ubetinget frakendelse i 5 år
Tredjegangstilfælde
Promille
Frakendelse efter gældende ret
Frakendelse efter udvalgets forslag
0,51-0,80
Ingen frakendelse
Ubetinget frakendelse i 5 år
0,81-1,20
5 år, hvis begge de tidligere kørsler har været med en
promille i intervallet 0,81-1,20 ellers 10 år
Ubetinget frakendelse i 5 år
1,21-
Ubetinget frakendelse i 10 år
Ubetinget frakendelse i 10 år*
*
Der er dog mulighed
for frakendelse for bestandig, hvis føreren ved kørslen har begået en eller
flere grove kørselsfejl, hvor kørslen har resulteret i alvorlig personskade,
og
hvor der foreligger sådanne oplysninger om førerens tidligere
færdselslovsovertrædelser, at en frakendelse af førerretten for bestandig
skønnes påkrævet af hensyn til retshåndhævelsen.
Fjerdegangstilfælde og senere tilfælde
Promille
Frakendelse efter gældende ret
Frakendelse efter udvalgets forslag
0,51-0,80
Ingen frakendelse
Ubetinget frakendelse i 10 år*
0,81-
Frakendelse for bestandig
Ubetinget frakendelse i 10 år*
*
Der er dog mulighed
for frakendelse for bestandig, hvis føreren ved kørslen har begået en eller
flere grove kørselsfejl, hvor kørslen har resulteret i alvorlig personskade,
og
hvor der foreligger sådanne oplysninger om førerens tidligere
færdselslovsovertrædelser, at en frakendelse af førerretten for bestandig
skønnes påkrævet af hensyn til retshåndhævelsen.
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 100 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (PROMILLEKØRSEL M.V.) Retsinformation · 5. februar 1998
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Alkoholkoncentration i udåndingsluft, nulgrænse for euforiserende stoffer m.v.) Retsinformation · 14. marts 2007
- 1989 LSF 33 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (PROMILLEGRÆNSEN) Retsinformation · 7. juni 1990
- 1997 BTL 100 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (PROMILLEKØRSEL M.V.) NR L 100 1997-98. 1. SAMLING Retsinformation · 11. februar 1998
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven for Grønland (Spirituskørsel, alderskrav til førere af snescootere, selepligt mv.) Retsinformation · 13. marts 2008
- DOMSTOLENS KENDELSE (Sjette Afdeling) 2. december 2010 EU-domme · 2. december 2010