Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning og indstilling vedrørende ændring af forretningsordenen for Folketinget

1998/1 BSF 136Beslutningsforslag som fremsatFolketinget11. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen

den 5. maj 1999

Betænkning og indstilling

vedrørende

ændring af forretningsordenen for

Folketinget

(Spørgsmål vedrørende

ministeransvar)

Betænkningen om undersøgelsesorganer

(1315/1996) fra Nordskov-udvalget indeholder i kapitel 4 en udførlig

behandling af spørgsmålet om folketingsudvalgs funktion som

»undersøgelsesorgan«.

Nordskov-udvalget har selv resumeret sine vurderinger af

dette spørgsmål således:

bortset fra mindre undersøgelser vil et parlamentarisk

organ/folketingsudvalg ikke være egnet til at undersøge et

faktisk begivenhedsforløb for at belyse spørgsmålet om,

hvorvidt der må antages at være grundlag for politisk eller

retligt ministeransvar;

et parlamentarisk organs opgave, der består i - på

grundlag af de oplysninger om et faktisk begivenhedsforløb, som typisk

er tilvejebragt gennem en undersøgelseskommission - at overveje,

hvorvidt vedkommende minister bør drages politisk til ansvar eller

søges gjort retligt ansvarlig, bør formentlig have en fast

placering i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen;

Folketingets Udvalg for Forretningsordenen bør eventuelt

nedsætte et fast underudvalg på f.eks. 5-7 personer blandt sine

medlemmer, der kan udarbejde udkast til den betænkning/beretning

vedrørende ministres forhold, som Udvalget for Forretningsordenen

afgiver til Folketinget;

Læs alt

folketingsudvalget bør ikke behandle spørgsmål

om, hvorvidt der er faktisk eller retligt grundlag for at søge

bestemte embedsmænd draget retligt til ansvar;

de berørte ministre bør have de rettigheder, som

må anses for påkrævede ud fra retssikkerhedsmæssige

hensyn;

ministeren bør gøres bekendt med de kritikpunkter, som

folketingsudvalget overvejer at fremdrage i sin redegørelse;

ministeren bør have lejlighed til at udtale sig over for

folketingsudvalget, inden udvalget drager sine endelige konklusioner;

ministeren bør have ret til en bisidder;

hvis folketingsudvalget undtagelsesvis forestår en mindre

faktuel undersøgelse, som berørt ovenfor, bør ministeren

og den pågældendes bisidder gøres bekendt med det

materiale, der indgår i undersøgelsen, og have ret til at

overvære udvalgets møder med andre personer; bisidderen

bør endvidere have adgang til at stille spørgsmål til de

personer, som afgiver forklaring i udvalget, og til at anmode udvalget om at

foranstalte yderligere bevisførelse inden for de rammer, der

gælder for udvalgets sagsoplysning;

der bør afgives en beretning eller betænkning

vedrørende folketingsudvalgets arbejde; beretningen/betænkningen

bør offentliggøres.

Disse synspunkter har været grundlag for mere

indgående overvejelser i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen,

der i princippet kan tilslutte sig disse.

I udvalgets beretning af 25. juni 1997 over forslag til

lov om undersøgelseskommissioner er navnlig behandlet de

spørgsmål - uden for lovforslagets ramme - der vedrører

Folketingets opfølgning på de beretninger, der måtte komme

fra fremtidige undersøgelseskommissioner. Herom anførte

udvalget i den nævnte beretning s. 2-3:

»

Med en

vedtagelse af en lovgivning om undersøgelseskommissioner vil der

skabes et retligt instrument, som fremover kan anvendes, når

hændelsesforløbet i konkrete sager af regeringen eller

Folketinget ønskes belyst med henblik på efterfølgende

ansvarsvurdering.

Det er imidlertid vigtigt, at der også i Folketinget

etableres en fast procedure, som sikrer, at beretninger fra

undersøgelseskommissioner kan få en korrekt og grundig

behandling med det sigte at vurdere et eventuelt ministeransvar. Eventuelt

embedsmandsansvar vil som hidtil alene være et anliggende for

regeringens bedømmelse.

Udvalget for Forretningsordenen har flere gange i de

senere år drøftet forslag om, at der i Folketinget

nedsættes et permanent udvalg til behandling af og opfølgning

på undersøgelseskommissioners beretninger. Der har hidtil

været fulgt en uensartet procedure i Folketinget.

Der er således ikke i Folketinget sket en

systematisk opfølgning på undersøgelsesorganers

beretninger i form af forespørgsel, redegørelse eller

udvalgsberetning. Beretninger fra kommissionsdomstolen vedrørende den

såkaldte Aaberg-sag (1989-90), kommissionsdomstolen vedrørende

landbrugsfondene (1990-91) og kommissionsdomstolen vedrørende

køb dansk-klausulen (1990-91) gav alene anledning til

udvalgsspørgsmål ofte fra flere udvalg i samme sag. Det samme

var tilfældet efter dommerundersøgelsen vedrørende

Kryolitselskabet Øresund A/S (1987) og dommerundersøgelsen

vedrørende donorblod (1987-88).

Udvalget for Forretningsordenen finder, at det er af

afgørende betydning, at der i Folketinget sikres en ensartet og

grundig behandling af alle beretninger fra undersøgelseskommissioner

vedrørende ministres forhold. Dette hænger også sammen med

lovforslagets § 4, hvorefter undersøgelseskommissioner aldrig kan

tillægges dømmende myndighed eller få til opgave at

foretage retlige vurderinger vedrørende en ministers

embedsførelse. Kommissionens opgave er således at tilvejebringe

og fremlægge materiale, som skal danne grundlag for andre myndigheders

afgørelse af, om sagen bør fremmes til

ansvarsafgørelse, det vil for Folketingets vedkommende sige

afgørelse om politisk ansvar eller rigsretstiltale mod en minister.

Også dette stiller store krav til Folketingets behandling af sagerne.

Disse vil jævnligt være så politisk og juridisk

komplicerede, at de tilsiger en grundig og nuanceret parlamentarisk

vurdering, som derfor ikke bør give anledning til forhastede

reaktioner.

Udvalget for Forretningsordenen har drøftet,

hvordan den parlamentariske opfølgning bør finde sted. Udvalget

finder, at der under Udvalget for Forretningsordenen bør etableres et

permanent udvalg - underudvalget vedrørende

undersøgelseskommissioner - som skal have til opgave - på

grundlag af beretninger fra undersøgelsesorganer nedsat i

medfør af denne lov - at foretage den parlamentariske

opfølgning vedrørende ministres og tidligere ministres

eventuelle politiske eller retlige ansvar. Underudvalget skal bestå af

et medlem fra hvert parti.

Udgangspunktet må selvsagt tages i beretningen fra

undersøgelseskommissionen. Der henvises endvidere til

bemærkningerne til lovforslagets § 32, stk. 1, hvoraf det

fremgår, at det forudsættes, at en kopi af kommissionens protokol

og eventuel retsbog optages som bilag til undersøgelseskommissionens

beretning. Det forudsættes endvidere, at eventuelle udtalelser efter

lovforslagets § 23, stk. 4, optrykkes som bilag til beretningen. Det

nævnte materiale vil sædvanligvis udgøre

tilstrækkeligt grundlag for underudvalgets behandling af sagen.

Underudvalget vedrørende undersøgelseskommissioner bør

dog ikke være forhindret i, såfremt der er behov derfor, at

indhente eventuelle yderligere bilag fra undersøgelseskommissionen og

stille opklarende spørgsmål til ministre. Sådanne

spørgsmål kan ikke stilles til embedsmænd, og

underudvalget kan ikke afhøre embedsmænd.

Udvalget for Forretningsordenen har overvejet, hvilke

retssikkerhedsgarantier der bør gives en minister/tidligere minister,

hvis forhold er genstand for undersøgelse i et parlamentarisk organ

på baggrund af en undersøgelseskommissions beretning. Udvalget

skal i den forbindelse henvise til Nordskov-udvalgets betænkning s.

183. Underudvalget vedrørende undersøgelseskommissioner

bør så hurtigt som muligt i forbindelse med behandlingen af

sagen give den berørte minister/tidligere minister lejlighed til at

udtale sig over for underudvalget. Herudover bør ministeren/den

tidligere minister få udleveret underudvalgets udkast til

redegørelse, når dette foreligger, og gives lejlighed til at

fremkomme med en skriftlig udtalelse, og ministeren/den tidligere minister

bør have mulighed for under et møde med underudvalget at uddybe

de synspunkter, der fremgår af den skriftlige udtalelse.

Den minister/tidligere minister, hvis forhold er genstand

for undersøgelse, har ret til en bisidder, der kan varetage den

pågældendes interesser; bisidderen vil kunne deltage i

ministerens/den tidligere ministers eventuelle møde med underudvalget.

Det samme gælder bisiddere for eventuelle andre involverede

nuværende og tidligere ministre. Der bør tages referat af

møderne med ministeren/den tidligere minister, og referaterne

bør tilstilles underudvalget samt ministeren/den tidligere

minister.

I forhold til tidligere kommissionsdomstole,

undersøgelsesretter og dommerundersøgelser har der ikke for

ministre eller tidligere ministre været adgang til direkte at

kommentere resultatet af en undersøgelse eller den politiske vurdering

af ministeransvaret, som Folketinget måtte være nået frem

til. Ved at give ministrene/de tidligere ministre mulighed for allerede fra

indledningen af folketingsudvalgsarbejdet at kommentere

undersøgelseskommissionens betænkning samt yderligere at

fremkomme med kommentarer til det udkast til udtalelse fra underudvalget, der

måtte foreligge, sikres ministrene/de tidligere ministre den rimelige

adgang til at fremkomme med deres vurdering. Underudvalget skal skriftligt

tilbyde ministrene/de tidligere ministre denne mulighed, men underudvalget

kan ikke afkræve disse en kommentar i udvalget, hvis de ikke

ønsker det.

Underudvalget skal som sin helt faste opgave have at

forberede udkast til indstilling fra Udvalget for Forretningsordenen til

Folketinget vedrørende undersøgelseskommissioners beretninger.

Der bør gives observatører, der deltager i underudvalgets

arbejde, mulighed for at udtale sig i forbindelse med forelæggelsen for

Udvalget for Forretningsordenen, således at alle partigruppers

synspunkter er tilkendegivet i underudvalgets udtalelse. Det samme skal

være tilfældet med tilkendegivelser fra Udvalget for

Forretningsordenen.

I underudvalget og i Udvalget for Forretningsordenen

afgiver medlemmerne udtalelser og indstillinger og træffer beslutninger

med den vægtfordeling, som afspejler partiernes størrelse i

Folketinget. «

Medens beretningen koncentrerede sig om

folketingsudvalgets rolle i forbindelse med opfølgning af beretninger

fra undersøgelseskommissioner, har Folketinget yderligere

beskæftiget sig med et folketingsudvalgs rolle i forbindelse med

nedsættelse af undersøgelseskommissioner, jf.

ændringsforslag nr. 1 og 2 i den samtidig afgivne betænkning over

forslag til lov om undersøgelseskommissioner, L 3. Drøftelserne

peger i retning af, at der bør formuleres en udtrykkelig lovhjemmel

for Folketingets beføjelse til at beslutte, at en

undersøgelseskommission skal nedsættes. Et forslag til

folketingsbeslutning herom forudsættes efter 1. behandling henvist til

Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, og det forudsættes, at

dette da inddrager det omtalte underudvalg. Vedtages på grundlag af

denne udvalgsbehandling en folketingsbeslutning om nedsættelse af en

undersøgelseskommission, vil beslutningen - som resultat af

udvalgsdrøftelserne - indeholde et kommissorium eller hovedpunkter

heraf fra undersøgelseskommissionen. Er nærmere

præcisering nødvendig, forudsættes denne foretaget i et

samarbejde mellem Folketingets Udvalg for Forretningsordenen og

justitsministeren.

På denne baggrund fremsætter udvalget

nedenstående forslag til folketingsbeslutning til

vedtagelse.

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af

forretningsorden for Folketinget

§ 1

I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17. december 1953 og

senest ændret den 29. januar 1998, foretages følgende

ændring:

1.

Efter § 53 indsættes som nyt kapitel:

»

Kapitel

XVIII

Spørgsmål vedrørende ministeransvar

§ 54

Udvalget for Forretningsordenen behandler efter henvisning eller på

eget initiativ spørgsmål om, hvorvidt forhold fra en ministers

side skal give grundlag for, at ministeren søges draget til ansvar for

det pågældende forhold.

§ 55

Udvalget kan afgive indstilling til Folketinget om, at der nedsættes

en undersøgelseskommission efter reglerne i loven om

undersøgelseskommissioner. Vedtages en sådan indstilling, sker

den fornødne nærmere udformning af bestemmelserne om

kommissionens opgave af udvalget i samråd med justitsministeren.

§ 56

Alle beretninger fra undersøgelseskommissioner, der vedrører

ministres, herunder afgåede ministres, forhold, behandles af udvalget

med henblik på eventuel indstilling om ansvarsspørgsmålet.

Vedkommende minister gives lejlighed til over for udvalget at kommentere

kommissionsberetningen.

§ 57

Stk. 1. Den minister, hvis forhold undersøges, har

ret til bisidder efter eget valg. Ministeren og ministerens eventuelle

bisidder har ret til at blive gjort bekendt med undersøgelsens

skriftlige materiale. Udvalget kan dog begrænse ministerens adgang til

dette materiale, såfremt afgørende hensyn til fremmede magter,

statens sikkerhed, sagens opklaring eller tredjemand taler for det.

Ministeren og dennes eventuelle bisidder har endvidere ret til at

overvære møder i udvalget med andre personer. Bisidderen har

adgang til at stille spørgsmål til disse personer og har

endvidere adgang til at anmode udvalget om at foranstalte yderligere

bevisførelse inden for de rammer, der gælder for udvalgets

sagsoplysning. Der udfærdiges referat af ministerens egen

mødedeltagelse, og der gives ministeren og hans bisidder kopi

heraf.

Stk. 2. Udvalget kan udpege en eller flere personer til

som sagkyndige at bistå udvalget. De sagkyndige skal være

uvildige og uafhængige af de myndigheder, personer m.v., hvis forhold

undersøges, eller som i øvrigt berøres af

undersøgelsen.

Stk. 3. Der kan ikke stilles spørgsmål til

embedsmænd.

§ 58

Hvis udvalget på grundlag af beretning fra en

undersøgelseskommission eller på andet grundlag overvejer at

søge ministeransvar gjort gældende, skal udvalget tidligst

muligt gøre vedkommende minister bekendt med de kritikpunkter, som

udvalget overvejer at fremdrage i sin indstilling. Ministeren kan forlange at

modtage udvalgets udkast til beretning eller betænkning. Ministeren

skal have lejlighed til på det således foreliggende grundlag at

afgive skriftlig udtalelse til udvalget og til i møde med udvalget at

redegøre nærmere for sine synspunkter. Hvis udvalgets behandling

undtagelsesvis omfatter en supplerende undersøgelse til

klarlæggelse af nogle faktiske forhold, bør ministeren inden en

skriftlig eller mundtlig udspørgning af ham gøres bekendt med,

hvilke faktiske forhold undersøgelsen omfatter.

§ 59

Udvalget for Forretningsordenen nedsætter et permanent underudvalg

til forberedende behandling af de ovennævnte opgaver, således at

underudvalget afgiver udtalelse til Udvalget for Forretningsordenen til brug

for dettes beretning eller dets betænkning til Folketinget.

Underudvalget sammensættes af et medlem fra hvert af de partier, der er

repræsenteret i Udvalget for Forretningsordenen, samt

observatørerne i dette udvalg fra Folketingets øvrige partier.

Samtlige underudvalgets medlemmer tilkendegiver deres synspunkter i

underudvalgets udtalelser til Udvalget for Forretningsordenen. De

anførte regler for sagsbehandlingen i Udvalget for Forretningsordenen

gælder også for underudvalgets sagsbehandling.

§ 60

Folketingets Udvalg for Forretningsordenen afgør, hvorvidt

møder i dette udvalg og underudvalget skal være offentlige eller

foregå for lukkede døre.«

§ 2

Folketingsbeslutningen træder i kraft den 1. juli 1999.

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til nr. 1

§ 54

Med denne bestemmelse markeres, at Folketingets Udvalg for

Forretningsordenen er det folketingsudvalg, der skal behandle

spørgsmål om at søge en minister draget til ansvar for

hans embedsførelse. Der sigtes herved til såvel

spørgsmål om retligt ansvar (rigsretstiltale) som

spørgsmål om politisk ansvar, forstået som mistillidsvotum

eller påtale af ministerens forhold i en folketingsbeslutning eller i

en udvalgsberetning. Og der sigtes ikke alene - som omtalt ovenfor i de

almindelige bemærkninger - til udvalgsbehandling i tilknytning til

nedsættelse af undersøgelseskommissioner eller til

opfølgning af beretning fra en sådan kommission; undertiden vil

der uden for disse rammer kunne foreligge tilstrækkeligt grundlag for

at tage et ansvarsspørgsmål op til overvejelse.

§ 55

Der henvises til de almindelige bemærkninger med

disses henvisning til den afsluttende betænkning fra Folketingets

Udvalg for Forretningsordenen.

§ 56

Der henvises til de almindelige bemærkningers

gengivelse af udtalelserne i beretningen af 25. juni 1997 om betydningen af,

at der sikres en ensartet og grundig behandling af alle beretninger fra

undersøgelseskommissioner om ministres forhold.

§ 57

Det forudsættes, at behandlingen i Folketingets

Udvalg for Forretningsordenen/dettes underudvalg tager udgangspunkt i et

skriftligt grundlag, det vil - hvis en undersøgelseskommission har

været nedsat - sige kommissionens beretning med bilag, herunder kopi af

protokol og eventuel retsbog, samt vedkommende ministers eventuelle

skriftlige udtalelse til kommissionen efter lovens § 23, stk. 4. Der kan

imidlertid herudover være behov for besvarelse af opklarende

spørgsmål; sådanne spørgsmål kan undertiden

besvares skriftligt, i andre tilfælde under ministerens møde med

udvalget.

Mundtlig udspørgen vil imidlertid navnlig blive

aktuel, hvis udvalgets undersøgelse skal omfatte klarlæggelse af

et uafklaret faktisk begivenhedsforløb. Dette forudsættes

imidlertid kun undtagelsesvis at blive tilfældet. I betænkning

1315/1996 argumenteres for, at der kun bør blive tale om mindre

faktuelle undersøgelser. Der peges (s. 176) i denne forbindelse

på sager, der angår et enkelt faktum, og tilfælde, hvor der

foreligger beretning fra en undersøgelseskommission, men findes behov

for nogle supplerende oplysninger for at opnå et helt

fyldestgørende grundlag for vurdering af

ansvarsspørgsmålet.

Med henblik på de ovenfor nævnte

tilfælde foreslås en regel, hvorefter udvalget kan udpege en

eller flere personer til som sagkyndige at bistå udvalget. Denne

bistand kan have karakter af rådgivning til udvalget, men den kan

også - efter udvalgets bestemmelse - omfatte beføjelse til at

foretage udspørgen. Dette er i overensstemmelse med forslaget i

betænkning 1315/1996, s. 182.

Reglerne om bisidder, aktindsigt og ret til at

overvære møder og om, at udvalget ikke kan udspørge

embedsmænd, bygger på synspunkter i den lige nævnte

betænkning, s. 183-184, og den i de almindelige bemærkninger

ovenfor gengivne del af beretningen af 25. juni 1997 fra Folketingets Udvalg

for Forretningsordenen. Af betænkningen side 184 fremgår det, at

der næppe af hensyn til sagsoplysningen vil være grund til at

afskære den berørte minister fra at få udleveret det

materiale, der indgår i folketingsudvalgets undersøgelse, og fra

at overvære møderne i folketingsudvalget med andre personer. Da

en tidligere minister ikke længere er undergivet tavshedspligt kan der

være behov for at indføje en bestemmelse om, at der i

undtagelsestilfælde kan finde en begrænsning sted af hans adgang

til undersøgelsens skriftlige materiale. Dette er i overensstemmelse

med princippet i § 22 i lovforslaget om undersøgelseskommissioner.

Salær og godtgørelse til bisidderen

fastsættes af Folketingets formand efter de takster, der gælder

for beskikkede forsvarere i straffesager

§ 58

Også denne bestemmelse om vedkommende ministers ret

til partshøring bygger på synspunkterne i betænkning

1315/1996, s. 183, og beretningen fra den 25. juni 1997.

§ 59

Baggrunden for denne bestemmelse er beskrevet i de

almindelige bemærkninger. Af effektivitetsgrunde er det fundet vigtigt,

at forberedelsesarbejdet vedrørende de omtalte spørgsmål

kan indledes og udføres af et permanent underudvalg under Folketingets

Udvalg for Forretningsordenen. Det er endvidere anset for principielt

rigtigt, at alle Folketingets partier repræsenteres i dette

underudvalg.

§ 60

Efter forretningsordenens hidtil gældende regler er

udvalgsmøder som hovedregel ikke offentligt tilgængelige,

medmindre der dispenseres med tre fjerdedeles majoritet efter § 42 i

forretningsordenen. Dette ændres nu i forbindelse med en samtidig med

dette forslag fremsat betænkning og indstilling om ændring af

Folketingets forretningsorden, hvorefter der gives videre muligheder for at

afholde udvalgsmøder for åbne døre.

Det er dog fundet rigtigt, at Udvalget for

Forretningsordenen får mulighed for på grundlag af en konkret

vurdering at afgøre, om møder om

ministeransvarsspørgsmål skal være offentlige eller

foregå for lukkede døre. Denne holdning svarer til den

opfattelse, der gives udtryk for i betænkning 1315/1996, s. 184.

Ivar Hansen (V)

fmd.

Birte Weiss (S) nfmd. Henning Grove (KF)

Poul Nødgaard (DF) Margrete Auken (SF)

Helge Mortensen (S) Grete Schødts (S)

Ole Løvig Simonsen (S) Jacob Buksti (S)

Jan Petersen (S) Jes Lunde (SF)

Arne Melchior (CD)

Keld Albrechtsen (EL) Jørgen Estrup (RV)

Anders Fogh Rasmussen (V)

Birthe Rønn Hornbech (V)

Christian Mejdahl (V)

Helge Adam Møller (KF)

Kristian Thulesen Dahl (DF) Kim Behnke (FP)

Jann Sjursen (KRF)

Lignende dokumenter