Betænkning og indstilling vedrørende ændring af forretningsordenen for Folketinget
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen
den 5. maj 1999
Betænkning og indstilling
vedrørende
ændring af forretningsordenen for
Folketinget
(Spørgsmål vedrørende
ministeransvar)
Betænkningen om undersøgelsesorganer
(1315/1996) fra Nordskov-udvalget indeholder i kapitel 4 en udførlig
behandling af spørgsmålet om folketingsudvalgs funktion som
»undersøgelsesorgan«.
Nordskov-udvalget har selv resumeret sine vurderinger af
dette spørgsmål således:
bortset fra mindre undersøgelser vil et parlamentarisk
organ/folketingsudvalg ikke være egnet til at undersøge et
faktisk begivenhedsforløb for at belyse spørgsmålet om,
hvorvidt der må antages at være grundlag for politisk eller
retligt ministeransvar;
et parlamentarisk organs opgave, der består i - på
grundlag af de oplysninger om et faktisk begivenhedsforløb, som typisk
er tilvejebragt gennem en undersøgelseskommission - at overveje,
hvorvidt vedkommende minister bør drages politisk til ansvar eller
søges gjort retligt ansvarlig, bør formentlig have en fast
placering i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen;
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen bør eventuelt
nedsætte et fast underudvalg på f.eks. 5-7 personer blandt sine
medlemmer, der kan udarbejde udkast til den betænkning/beretning
vedrørende ministres forhold, som Udvalget for Forretningsordenen
afgiver til Folketinget;
Læs alt
folketingsudvalget bør ikke behandle spørgsmål
om, hvorvidt der er faktisk eller retligt grundlag for at søge
bestemte embedsmænd draget retligt til ansvar;
de berørte ministre bør have de rettigheder, som
må anses for påkrævede ud fra retssikkerhedsmæssige
hensyn;
ministeren bør gøres bekendt med de kritikpunkter, som
folketingsudvalget overvejer at fremdrage i sin redegørelse;
ministeren bør have lejlighed til at udtale sig over for
folketingsudvalget, inden udvalget drager sine endelige konklusioner;
ministeren bør have ret til en bisidder;
hvis folketingsudvalget undtagelsesvis forestår en mindre
faktuel undersøgelse, som berørt ovenfor, bør ministeren
og den pågældendes bisidder gøres bekendt med det
materiale, der indgår i undersøgelsen, og have ret til at
overvære udvalgets møder med andre personer; bisidderen
bør endvidere have adgang til at stille spørgsmål til de
personer, som afgiver forklaring i udvalget, og til at anmode udvalget om at
foranstalte yderligere bevisførelse inden for de rammer, der
gælder for udvalgets sagsoplysning;
der bør afgives en beretning eller betænkning
vedrørende folketingsudvalgets arbejde; beretningen/betænkningen
bør offentliggøres.
Disse synspunkter har været grundlag for mere
indgående overvejelser i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen,
der i princippet kan tilslutte sig disse.
I udvalgets beretning af 25. juni 1997 over forslag til
lov om undersøgelseskommissioner er navnlig behandlet de
spørgsmål - uden for lovforslagets ramme - der vedrører
Folketingets opfølgning på de beretninger, der måtte komme
fra fremtidige undersøgelseskommissioner. Herom anførte
udvalget i den nævnte beretning s. 2-3:
»
Med en
vedtagelse af en lovgivning om undersøgelseskommissioner vil der
skabes et retligt instrument, som fremover kan anvendes, når
hændelsesforløbet i konkrete sager af regeringen eller
Folketinget ønskes belyst med henblik på efterfølgende
ansvarsvurdering.
Det er imidlertid vigtigt, at der også i Folketinget
etableres en fast procedure, som sikrer, at beretninger fra
undersøgelseskommissioner kan få en korrekt og grundig
behandling med det sigte at vurdere et eventuelt ministeransvar. Eventuelt
embedsmandsansvar vil som hidtil alene være et anliggende for
regeringens bedømmelse.
Udvalget for Forretningsordenen har flere gange i de
senere år drøftet forslag om, at der i Folketinget
nedsættes et permanent udvalg til behandling af og opfølgning
på undersøgelseskommissioners beretninger. Der har hidtil
været fulgt en uensartet procedure i Folketinget.
Der er således ikke i Folketinget sket en
systematisk opfølgning på undersøgelsesorganers
beretninger i form af forespørgsel, redegørelse eller
udvalgsberetning. Beretninger fra kommissionsdomstolen vedrørende den
såkaldte Aaberg-sag (1989-90), kommissionsdomstolen vedrørende
landbrugsfondene (1990-91) og kommissionsdomstolen vedrørende
køb dansk-klausulen (1990-91) gav alene anledning til
udvalgsspørgsmål ofte fra flere udvalg i samme sag. Det samme
var tilfældet efter dommerundersøgelsen vedrørende
Kryolitselskabet Øresund A/S (1987) og dommerundersøgelsen
vedrørende donorblod (1987-88).
Udvalget for Forretningsordenen finder, at det er af
afgørende betydning, at der i Folketinget sikres en ensartet og
grundig behandling af alle beretninger fra undersøgelseskommissioner
vedrørende ministres forhold. Dette hænger også sammen med
lovforslagets § 4, hvorefter undersøgelseskommissioner aldrig kan
tillægges dømmende myndighed eller få til opgave at
foretage retlige vurderinger vedrørende en ministers
embedsførelse. Kommissionens opgave er således at tilvejebringe
og fremlægge materiale, som skal danne grundlag for andre myndigheders
afgørelse af, om sagen bør fremmes til
ansvarsafgørelse, det vil for Folketingets vedkommende sige
afgørelse om politisk ansvar eller rigsretstiltale mod en minister.
Også dette stiller store krav til Folketingets behandling af sagerne.
Disse vil jævnligt være så politisk og juridisk
komplicerede, at de tilsiger en grundig og nuanceret parlamentarisk
vurdering, som derfor ikke bør give anledning til forhastede
reaktioner.
Udvalget for Forretningsordenen har drøftet,
hvordan den parlamentariske opfølgning bør finde sted. Udvalget
finder, at der under Udvalget for Forretningsordenen bør etableres et
permanent udvalg - underudvalget vedrørende
undersøgelseskommissioner - som skal have til opgave - på
grundlag af beretninger fra undersøgelsesorganer nedsat i
medfør af denne lov - at foretage den parlamentariske
opfølgning vedrørende ministres og tidligere ministres
eventuelle politiske eller retlige ansvar. Underudvalget skal bestå af
et medlem fra hvert parti.
Udgangspunktet må selvsagt tages i beretningen fra
undersøgelseskommissionen. Der henvises endvidere til
bemærkningerne til lovforslagets § 32, stk. 1, hvoraf det
fremgår, at det forudsættes, at en kopi af kommissionens protokol
og eventuel retsbog optages som bilag til undersøgelseskommissionens
beretning. Det forudsættes endvidere, at eventuelle udtalelser efter
lovforslagets § 23, stk. 4, optrykkes som bilag til beretningen. Det
nævnte materiale vil sædvanligvis udgøre
tilstrækkeligt grundlag for underudvalgets behandling af sagen.
Underudvalget vedrørende undersøgelseskommissioner bør
dog ikke være forhindret i, såfremt der er behov derfor, at
indhente eventuelle yderligere bilag fra undersøgelseskommissionen og
stille opklarende spørgsmål til ministre. Sådanne
spørgsmål kan ikke stilles til embedsmænd, og
underudvalget kan ikke afhøre embedsmænd.
Udvalget for Forretningsordenen har overvejet, hvilke
retssikkerhedsgarantier der bør gives en minister/tidligere minister,
hvis forhold er genstand for undersøgelse i et parlamentarisk organ
på baggrund af en undersøgelseskommissions beretning. Udvalget
skal i den forbindelse henvise til Nordskov-udvalgets betænkning s.
183. Underudvalget vedrørende undersøgelseskommissioner
bør så hurtigt som muligt i forbindelse med behandlingen af
sagen give den berørte minister/tidligere minister lejlighed til at
udtale sig over for underudvalget. Herudover bør ministeren/den
tidligere minister få udleveret underudvalgets udkast til
redegørelse, når dette foreligger, og gives lejlighed til at
fremkomme med en skriftlig udtalelse, og ministeren/den tidligere minister
bør have mulighed for under et møde med underudvalget at uddybe
de synspunkter, der fremgår af den skriftlige udtalelse.
Den minister/tidligere minister, hvis forhold er genstand
for undersøgelse, har ret til en bisidder, der kan varetage den
pågældendes interesser; bisidderen vil kunne deltage i
ministerens/den tidligere ministers eventuelle møde med underudvalget.
Det samme gælder bisiddere for eventuelle andre involverede
nuværende og tidligere ministre. Der bør tages referat af
møderne med ministeren/den tidligere minister, og referaterne
bør tilstilles underudvalget samt ministeren/den tidligere
minister.
I forhold til tidligere kommissionsdomstole,
undersøgelsesretter og dommerundersøgelser har der ikke for
ministre eller tidligere ministre været adgang til direkte at
kommentere resultatet af en undersøgelse eller den politiske vurdering
af ministeransvaret, som Folketinget måtte være nået frem
til. Ved at give ministrene/de tidligere ministre mulighed for allerede fra
indledningen af folketingsudvalgsarbejdet at kommentere
undersøgelseskommissionens betænkning samt yderligere at
fremkomme med kommentarer til det udkast til udtalelse fra underudvalget, der
måtte foreligge, sikres ministrene/de tidligere ministre den rimelige
adgang til at fremkomme med deres vurdering. Underudvalget skal skriftligt
tilbyde ministrene/de tidligere ministre denne mulighed, men underudvalget
kan ikke afkræve disse en kommentar i udvalget, hvis de ikke
ønsker det.
Underudvalget skal som sin helt faste opgave have at
forberede udkast til indstilling fra Udvalget for Forretningsordenen til
Folketinget vedrørende undersøgelseskommissioners beretninger.
Der bør gives observatører, der deltager i underudvalgets
arbejde, mulighed for at udtale sig i forbindelse med forelæggelsen for
Udvalget for Forretningsordenen, således at alle partigruppers
synspunkter er tilkendegivet i underudvalgets udtalelse. Det samme skal
være tilfældet med tilkendegivelser fra Udvalget for
Forretningsordenen.
I underudvalget og i Udvalget for Forretningsordenen
afgiver medlemmerne udtalelser og indstillinger og træffer beslutninger
med den vægtfordeling, som afspejler partiernes størrelse i
Folketinget. «
Medens beretningen koncentrerede sig om
folketingsudvalgets rolle i forbindelse med opfølgning af beretninger
fra undersøgelseskommissioner, har Folketinget yderligere
beskæftiget sig med et folketingsudvalgs rolle i forbindelse med
nedsættelse af undersøgelseskommissioner, jf.
ændringsforslag nr. 1 og 2 i den samtidig afgivne betænkning over
forslag til lov om undersøgelseskommissioner, L 3. Drøftelserne
peger i retning af, at der bør formuleres en udtrykkelig lovhjemmel
for Folketingets beføjelse til at beslutte, at en
undersøgelseskommission skal nedsættes. Et forslag til
folketingsbeslutning herom forudsættes efter 1. behandling henvist til
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, og det forudsættes, at
dette da inddrager det omtalte underudvalg. Vedtages på grundlag af
denne udvalgsbehandling en folketingsbeslutning om nedsættelse af en
undersøgelseskommission, vil beslutningen - som resultat af
udvalgsdrøftelserne - indeholde et kommissorium eller hovedpunkter
heraf fra undersøgelseskommissionen. Er nærmere
præcisering nødvendig, forudsættes denne foretaget i et
samarbejde mellem Folketingets Udvalg for Forretningsordenen og
justitsministeren.
På denne baggrund fremsætter udvalget
nedenstående forslag til folketingsbeslutning til
vedtagelse.
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af
forretningsorden for Folketinget
§ 1
I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17. december 1953 og
senest ændret den 29. januar 1998, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 53 indsættes som nyt kapitel:
»
Kapitel
XVIII
Spørgsmål vedrørende ministeransvar
§ 54
Udvalget for Forretningsordenen behandler efter henvisning eller på
eget initiativ spørgsmål om, hvorvidt forhold fra en ministers
side skal give grundlag for, at ministeren søges draget til ansvar for
det pågældende forhold.
§ 55
Udvalget kan afgive indstilling til Folketinget om, at der nedsættes
en undersøgelseskommission efter reglerne i loven om
undersøgelseskommissioner. Vedtages en sådan indstilling, sker
den fornødne nærmere udformning af bestemmelserne om
kommissionens opgave af udvalget i samråd med justitsministeren.
§ 56
Alle beretninger fra undersøgelseskommissioner, der vedrører
ministres, herunder afgåede ministres, forhold, behandles af udvalget
med henblik på eventuel indstilling om ansvarsspørgsmålet.
Vedkommende minister gives lejlighed til over for udvalget at kommentere
kommissionsberetningen.
§ 57
Stk. 1. Den minister, hvis forhold undersøges, har
ret til bisidder efter eget valg. Ministeren og ministerens eventuelle
bisidder har ret til at blive gjort bekendt med undersøgelsens
skriftlige materiale. Udvalget kan dog begrænse ministerens adgang til
dette materiale, såfremt afgørende hensyn til fremmede magter,
statens sikkerhed, sagens opklaring eller tredjemand taler for det.
Ministeren og dennes eventuelle bisidder har endvidere ret til at
overvære møder i udvalget med andre personer. Bisidderen har
adgang til at stille spørgsmål til disse personer og har
endvidere adgang til at anmode udvalget om at foranstalte yderligere
bevisførelse inden for de rammer, der gælder for udvalgets
sagsoplysning. Der udfærdiges referat af ministerens egen
mødedeltagelse, og der gives ministeren og hans bisidder kopi
heraf.
Stk. 2. Udvalget kan udpege en eller flere personer til
som sagkyndige at bistå udvalget. De sagkyndige skal være
uvildige og uafhængige af de myndigheder, personer m.v., hvis forhold
undersøges, eller som i øvrigt berøres af
undersøgelsen.
Stk. 3. Der kan ikke stilles spørgsmål til
embedsmænd.
§ 58
Hvis udvalget på grundlag af beretning fra en
undersøgelseskommission eller på andet grundlag overvejer at
søge ministeransvar gjort gældende, skal udvalget tidligst
muligt gøre vedkommende minister bekendt med de kritikpunkter, som
udvalget overvejer at fremdrage i sin indstilling. Ministeren kan forlange at
modtage udvalgets udkast til beretning eller betænkning. Ministeren
skal have lejlighed til på det således foreliggende grundlag at
afgive skriftlig udtalelse til udvalget og til i møde med udvalget at
redegøre nærmere for sine synspunkter. Hvis udvalgets behandling
undtagelsesvis omfatter en supplerende undersøgelse til
klarlæggelse af nogle faktiske forhold, bør ministeren inden en
skriftlig eller mundtlig udspørgning af ham gøres bekendt med,
hvilke faktiske forhold undersøgelsen omfatter.
§ 59
Udvalget for Forretningsordenen nedsætter et permanent underudvalg
til forberedende behandling af de ovennævnte opgaver, således at
underudvalget afgiver udtalelse til Udvalget for Forretningsordenen til brug
for dettes beretning eller dets betænkning til Folketinget.
Underudvalget sammensættes af et medlem fra hvert af de partier, der er
repræsenteret i Udvalget for Forretningsordenen, samt
observatørerne i dette udvalg fra Folketingets øvrige partier.
Samtlige underudvalgets medlemmer tilkendegiver deres synspunkter i
underudvalgets udtalelser til Udvalget for Forretningsordenen. De
anførte regler for sagsbehandlingen i Udvalget for Forretningsordenen
gælder også for underudvalgets sagsbehandling.
§ 60
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen afgør, hvorvidt
møder i dette udvalg og underudvalget skal være offentlige eller
foregå for lukkede døre.«
§ 2
Folketingsbeslutningen træder i kraft den 1. juli 1999.
Bemærkninger til forslaget
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til nr. 1
§ 54
Med denne bestemmelse markeres, at Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen er det folketingsudvalg, der skal behandle
spørgsmål om at søge en minister draget til ansvar for
hans embedsførelse. Der sigtes herved til såvel
spørgsmål om retligt ansvar (rigsretstiltale) som
spørgsmål om politisk ansvar, forstået som mistillidsvotum
eller påtale af ministerens forhold i en folketingsbeslutning eller i
en udvalgsberetning. Og der sigtes ikke alene - som omtalt ovenfor i de
almindelige bemærkninger - til udvalgsbehandling i tilknytning til
nedsættelse af undersøgelseskommissioner eller til
opfølgning af beretning fra en sådan kommission; undertiden vil
der uden for disse rammer kunne foreligge tilstrækkeligt grundlag for
at tage et ansvarsspørgsmål op til overvejelse.
§ 55
Der henvises til de almindelige bemærkninger med
disses henvisning til den afsluttende betænkning fra Folketingets
Udvalg for Forretningsordenen.
§ 56
Der henvises til de almindelige bemærkningers
gengivelse af udtalelserne i beretningen af 25. juni 1997 om betydningen af,
at der sikres en ensartet og grundig behandling af alle beretninger fra
undersøgelseskommissioner om ministres forhold.
§ 57
Det forudsættes, at behandlingen i Folketingets
Udvalg for Forretningsordenen/dettes underudvalg tager udgangspunkt i et
skriftligt grundlag, det vil - hvis en undersøgelseskommission har
været nedsat - sige kommissionens beretning med bilag, herunder kopi af
protokol og eventuel retsbog, samt vedkommende ministers eventuelle
skriftlige udtalelse til kommissionen efter lovens § 23, stk. 4. Der kan
imidlertid herudover være behov for besvarelse af opklarende
spørgsmål; sådanne spørgsmål kan undertiden
besvares skriftligt, i andre tilfælde under ministerens møde med
udvalget.
Mundtlig udspørgen vil imidlertid navnlig blive
aktuel, hvis udvalgets undersøgelse skal omfatte klarlæggelse af
et uafklaret faktisk begivenhedsforløb. Dette forudsættes
imidlertid kun undtagelsesvis at blive tilfældet. I betænkning
1315/1996 argumenteres for, at der kun bør blive tale om mindre
faktuelle undersøgelser. Der peges (s. 176) i denne forbindelse
på sager, der angår et enkelt faktum, og tilfælde, hvor der
foreligger beretning fra en undersøgelseskommission, men findes behov
for nogle supplerende oplysninger for at opnå et helt
fyldestgørende grundlag for vurdering af
ansvarsspørgsmålet.
Med henblik på de ovenfor nævnte
tilfælde foreslås en regel, hvorefter udvalget kan udpege en
eller flere personer til som sagkyndige at bistå udvalget. Denne
bistand kan have karakter af rådgivning til udvalget, men den kan
også - efter udvalgets bestemmelse - omfatte beføjelse til at
foretage udspørgen. Dette er i overensstemmelse med forslaget i
betænkning 1315/1996, s. 182.
Reglerne om bisidder, aktindsigt og ret til at
overvære møder og om, at udvalget ikke kan udspørge
embedsmænd, bygger på synspunkter i den lige nævnte
betænkning, s. 183-184, og den i de almindelige bemærkninger
ovenfor gengivne del af beretningen af 25. juni 1997 fra Folketingets Udvalg
for Forretningsordenen. Af betænkningen side 184 fremgår det, at
der næppe af hensyn til sagsoplysningen vil være grund til at
afskære den berørte minister fra at få udleveret det
materiale, der indgår i folketingsudvalgets undersøgelse, og fra
at overvære møderne i folketingsudvalget med andre personer. Da
en tidligere minister ikke længere er undergivet tavshedspligt kan der
være behov for at indføje en bestemmelse om, at der i
undtagelsestilfælde kan finde en begrænsning sted af hans adgang
til undersøgelsens skriftlige materiale. Dette er i overensstemmelse
med princippet i § 22 i lovforslaget om undersøgelseskommissioner.
Salær og godtgørelse til bisidderen
fastsættes af Folketingets formand efter de takster, der gælder
for beskikkede forsvarere i straffesager
§ 58
Også denne bestemmelse om vedkommende ministers ret
til partshøring bygger på synspunkterne i betænkning
1315/1996, s. 183, og beretningen fra den 25. juni 1997.
§ 59
Baggrunden for denne bestemmelse er beskrevet i de
almindelige bemærkninger. Af effektivitetsgrunde er det fundet vigtigt,
at forberedelsesarbejdet vedrørende de omtalte spørgsmål
kan indledes og udføres af et permanent underudvalg under Folketingets
Udvalg for Forretningsordenen. Det er endvidere anset for principielt
rigtigt, at alle Folketingets partier repræsenteres i dette
underudvalg.
§ 60
Efter forretningsordenens hidtil gældende regler er
udvalgsmøder som hovedregel ikke offentligt tilgængelige,
medmindre der dispenseres med tre fjerdedeles majoritet efter § 42 i
forretningsordenen. Dette ændres nu i forbindelse med en samtidig med
dette forslag fremsat betænkning og indstilling om ændring af
Folketingets forretningsorden, hvorefter der gives videre muligheder for at
afholde udvalgsmøder for åbne døre.
Det er dog fundet rigtigt, at Udvalget for
Forretningsordenen får mulighed for på grundlag af en konkret
vurdering at afgøre, om møder om
ministeransvarsspørgsmål skal være offentlige eller
foregå for lukkede døre. Denne holdning svarer til den
opfattelse, der gives udtryk for i betænkning 1315/1996, s. 184.
Ivar Hansen (V)
fmd.
Birte Weiss (S) nfmd. Henning Grove (KF)
Poul Nødgaard (DF) Margrete Auken (SF)
Helge Mortensen (S) Grete Schødts (S)
Ole Løvig Simonsen (S) Jacob Buksti (S)
Jan Petersen (S) Jes Lunde (SF)
Arne Melchior (CD)
Keld Albrechtsen (EL) Jørgen Estrup (RV)
Anders Fogh Rasmussen (V)
Birthe Rønn Hornbech (V)
Christian Mejdahl (V)
Helge Adam Møller (KF)
Kristian Thulesen Dahl (DF) Kim Behnke (FP)
Jann Sjursen (KRF)
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om undersøgelseskommissioner Retsinformation · 17. maj 1999
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om kommission til undersøgelse af Farumsagen Retsinformation · 9. september 2002
- 1996 BRL 33 BERETNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UNDERSØGELSESKOMMISSIONER NR L 33 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 8. juli 1997
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om kommission til undersøgelse af Farumsagen Retsinformation · 18. juni 2003
- Beretning om parlamentariske undersøgelser Retsinformation · 11. april 2019
- Beretning om Dan Lynge-sagen Retsinformation · 26. juni 2007