Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om øget kontrol med private spilleklubber

1998/1 BSF 94Beslutningsforslag som fremsatFolketinget3. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. marts 1999 af Bendt Bendtsen (KF),

Brian Mikkelsen (KF),

Pernille Sams (KF) og Gitte Seeberg (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om øget kontrol med private spilleklubber

Folketinget opfordrer justitsministeren til i samarbejde

med erhvervs- og skatteministeren inden årets udgang at fremsætte

de fornødne lovforslag og foretage de fornødne ændringer

i bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative

forskrifter, således at man gennem øget kontrol kan komme det

stigende hasardspil i private spilleklubber til livs.

Den øgede kontrol skal ske ud fra følgende

retningslinjer:

1. Etablering af private spilleklubber bør alene kunne finde

sted efter tilladelse fra kommunen.

2. Restaurationer og private spilleklubber skal have tilladelse af

politiet til opstilling af blot en enkelt spilleautomat.

3. Private spilleklubber skal betale samme kommunale afgift som

restaurationer for opstillede gevinstgivende spilleautomater.

4. Gevinstgivende spilleautomater skal med virkning fra det tidspunkt,

hvor de af dette beslutningsforslag foranledigede nye regler træder i

kraft, plomberes, således at de ikke frem til 1. juli år 2000 kan

nulstilles efter behov.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

I dag findes 3 fora for spilleautomater, nemlig

restaurationer, offentlige forlystelsessteder og private spilleklubber.

De private spilleklubber fungerer som støtteklubber

til idrætsforeninger eller andre foreninger og falder således

ikke ind under reglerne om lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.

Læs alt

eller reglerne om spil på offentlige forlystelsessteder.

I forbindelse med Justitsministeriets Forlystelsesudvalgs

arbejde med sin betænkning om spil på forlystelsessteder, i

restaurationer og foreninger fremgår, at politiet havde kendskab til

117 private spilleklubber med i alt ca. 2.500 gevinstgivende spilleautomater.

Det er dog udvalgets opfattelse, at antallet af private spilleklubber med

spilleautomater er væsentligt større. De private spilleklubber

har som regel en begrænset medlemskreds.

I Forlystelsesudvalgets betænkning nr. 1344 fra 1997

fremgår det på side 16: "Da de private spilleklubber stort set

ikke giver anledning til problemer for politiet med hensyn til opretholdelse

af ro og orden, har politiet i de senere år ikke ofret så mange

ressourcer på at efterforske foreningers eventuelle ulovlige

hasardspil. Det er imidlertid utvivlsomt, at mange spilleklubber drives

på en sådan måde, at der finder en overtrædelse af

straffelovens hasardbestemmelser sted." Endvidere finder Forlystelsesudvalget

det urimeligt, "at der ikke gælder de samme kontrolforanstaltninger for

klubbernes spilleautomater som for automater i restaurationer og på

forlystelsessteder til sikring af, at spillene afvikles på korrekt

måde." (Forlystelsesudvalgets betænkning s. 36).

I dag betales kun afgift af spilleautomater, der er

opstillet på restaurationer. De skal herudover betale moms af

bruttoindtægten. Dette gælder også for offentlige

forlystelsessteder. Ud over at kommunerne går glip af afgifter på

spilleautomater i de private spilleklubber, betales der som hovedregel heller

ikke indkomstskat eller moms af disse spilleindtægter.

Af en undersøgelse foretaget for Dansk Tipstjeneste

af Instituttet for Opinionsanalyse (IFO) af automatmarkedet på Fyn

fremgår det, at de 40 spilleklubber på Fyn har en

bruttoindtjening på 78 mio. kr. fordelt på 691 spilleautomater. I

klubberne spilles der desuden om kontanter - der kan vindes helt op til

20.000 kr. selv om spil om penge formelt er forbudt.

Samme undersøgelse viser, at kun 2% af de 78 mio.

kr., som indtjenes i de private spilleklubber, går til

velgørende formål og andre foreninger med forskellige

sportsformål.

Som Dansk Tipstjenestes direktør, Per Schütze,

tidligere har sagt: "I realiteten er tilskuddet til sportsforeningen en

billet til at legalisere det spil, der foregår."

Forslagsstillerne mener ikke, at det forholdsvis lille

bidrag, som spilleklubberne for hovedpartens vedkommende yder til foreninger,

berettiger deres fritagelse for betaling af afgift, for

kontrolforanstaltninger af maskinerne og for tilladelse til opstilling.

Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte

punkter

Ad 1

Efter forslagsstillernes opfattelse bør

etableringen af en privat spilleklub alene kunne finde sted efter tilladelse

fra kommunen, der efter en vejledende udtalelse fra den lokale politimester

skal vurdere, hvorvidt tilladelse til en privat spilleklub bør gives.

Ad 2

For spilleautomater opstillet i eller i tilknytning til

lokaler eller rum, som hører til virksomheder, der er omfattet af lov

om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., gælder, at der ikke skal

tilladelse til opstilling af tre automater, hvis der blot gives meddelelse

til politiet. Opstilling af mere end tre automater kræver politiets

tilladelse. Efter forslagsstillernes opfattelse skal der også til

opstilling af en enkelt maskine kræves tilladelse, og det skal

også gælde for private spilleklubber. På den måde kan

politiet ved at videregive de meddelte tilladelser til kommunen give denne en

mulighed for at opkræve afgifter og skat af alle spilleautomater inden

for kommunens grænser.

Med et sådant redskab for kommunen vil det ikke

være muligt for de private spilleklubber at undslå sig for at

betale skat og afgifter af deres spilleautomater. På samme måde

vil Told- og Skattestyrelsen også kunne opkræve moms af alle

spilleautomater.

I Forlystelsesudvalgets betænkning i afsnittet om

afgiftsordning på side 35 fremgår bl.a.: "Udvalgets medlemmer er

enige om, at den gældende retsstilling i afgifts- og momsmæssig

henseende for disse tre virksomhedsformer [restaurationer, offentlige

forlystelsessteder og private spilleklubber] er urimelig og giver anledning

til omgåelser."

Ad 3

Ifølge IFO's undersøgelse betaler 80% af de

private spilleklubber 1000-1500 kr. pr. måned i støtte til

diverse foreninger, 10% videregiver 5000 kr. pr. måned, mens 5%

støtter med 10.000 kr. pr. måned. De sidste 5% bidrager med

30.000 kr. pr. måned, men her er også typisk tale om, at

spilleklubberne drives af sportsklubber.

Set i lyset af, at langt over hovedparten af klubberne kun

bidrager med en meget lille procentsats af deres indtjening til

støtte, mener forslagsstillerne, at også de private

spilleklubber skal betale afgift af deres automater.

For at rette op på den før omtalte forskel

mellem de tre virksomhedsformer skal de private klubber betale samme afgift

som restaurationer for opstilling af gevinstgivende spilleautomater. Som

reglerne er i dag, kan kommunalbestyrelsen maksimalt kræve, at

restaurationer betaler 20.000 kr. pr. år for den først

opstillede gevinstgivende automat, 24.000 kr. for den anden og 28.000 kr. for

de følgende. Kommunalbestyrelsen kan også i stedet for et fast

beløb vælge at sætte afgiften til en procentdel af det

indspillede beløb. De to metoder kan også kombineres.

På morskabsmaskiner er der ingen afgift for de to

først opstillede, mens der for efterfølgende maskiner skal

betales 4.000 kr. pr. år.

Foreslagsstillerne er dog opmærksom på, at

enkelte sportsklubber vil blive ramt økonomisk hårdt af

forslaget. Det foreslås derfor, at kommunernes ekstraindtjening gennem

de nye afgifter på spilleautomaterne i private spilleklubber kan komme

idrætslivet i kommunen til gode ved, at ekstraindtægten ikke

bliver reguleret over det kommunale bloktilskud.

Ad 4

I Justitsministeriets retningslinjer for godkendelse af

gevinstgivende spilleautomater opstillet i restaurationer eller på

offentlige forlystelsessteder, journal nr. 1994-903-0015, står under

punkt 18, at en spilleautomat kun kan godkendes, hvis den er indrettet

sådan, at den ikke virker, hvis tælleværket, som

registrerer værdien af de samlede indkast og de udbetalte kreditter,

frakobles eller nulstilles. Desuden fremgår det af punkt 19, at

tælleværk skal plomberes. Reglerne gælder fra 1. juli

1997, og godkendelserne kan gives for op til 3 år.

Efter de gamle regler, som gjaldt indtil 1. juli 1997, var

der ikke krav om plombering af tælleværk. Det vil i praksis sige,

at der kan stå spilleautomater rundt i landet, som før 1. juli

1997 er godkendt, uden at være plomberet, og det kan de så

være helt frem til år 2000, for godkendelse kan gives i indtil 3

år.

En sådan retstilstand indbyder svage sjæle,

som er indehavere af disse automater, til at nulstille dem efter behov og

på den vis unddrage sig at betale moms og/eller indkomstskat af det

indspillede alt efter, hvor automaten er opstillet.

Disse plomberinger skal selvfølgelig være

obligatoriske for alle spilleautomater, også dem, der er opstillet i

private spilleklubber. Efter forslagsstillernes opfattelse er det uholdbart,

at denne mulighed for bedrageri skal være åben godt 1 år

endnu. Derfor foreslås det, at alle maskiner skal plomberes fra samme

tidspunkt, som regeringens udspil på dette område skal

træde i kraft.

Skriftlig fremsættelse

Bendt Bendtsen

(KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om øget kontrol

med private spilleklubber.

(Beslutningsforslag nr. B 94).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter