Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af udbredelsen af børnepornografisk materiale
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. oktober 1998 af
Bendt Bendtsen (KF), Brian Mikkelsen (KF),
Pernille Sams (KF) og Gitte Seeberg (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om bekæmpelse af udbredelsen af
børnepornografisk materiale
Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen
af indeværende folketingsår at fremsætte nødvendige
lovforslag med det formål at intensivere bekæmpelsen af
udbredelsen af børnepornografisk materiale. Lovforslaget skal
indeholde følgende elementer:
1. Skærpelse af straffen for udbredelse af
børnepornografisk materiale fra bøde, hæfte eller
fængsel i op til 6 måneder til bøde, hæfte eller
fængsel i op til 3 år.
2. Mulighed for politiet for at få oplyst identiteten på
udbydere af børnepornografisk materiale på
Internettet.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med beslutningsforslaget er at gøre
bekæmpelsen af børneporno mere effektiv og dermed mindske
misbruget og den seksuelle udnyttelse af børn, et misbrug, som
ødelægger mange børn for resten af deres liv.
Så længe der er folk, der udbreder og
distribuerer børneporno og dermed er i besiddelse af eller
efterspørger materialet, vil der være et marked for produktion.
Gennem tiden er det meste børnepornografiske materiale blevet
produceret og distribueret i de tidligere østbloklande ved
Østersøen. Men i den seneste tid er der dukket materiale op
Læs alt
på Internettet med danske børn.
Det er en vigtig opgave for de danske lovgivere at komme
dette misbrug af børn til livs. Straffen for det direkte seksuelle
misbrug af mindreårige er reguleret i straffeloven og kan give
gerningsmanden helt op til 10 års fængsel, hvis barnet er under
12 år.
At den person, der sørger for, at det
børnepornografiske materiale når ud til en kæmpeskare af
internetbrugere og andre og hvad dermed følger af yderligere
efterspørgsel kun kan straffes med bøde, hæfte eller
fængsel i op til 6 måneder, står ikke i rimelig relation
til strafferammen på op til 10 års fængsel for seksuelt
misbrug af mindreårige børn.
Forslagsstillerne mener derfor, at strafferammen i
straffelovens § 235, stk. 1, bør ændres til bøde,
hæfte eller fængsel i indtil 3 år.
Hvis man på billeder og/eller film har set, hvad
endog spædbørn udsættes for af misbrug, er man ikke et
øjeblik i tvivl om, at ikke kun salg, køb og produktion, men
også distribution skal bekæmpes med alle tænkelige
midler.
Derfor skal der også gives politiet optimale
muligheder for at få opklaret, hvem der står bag den omfattende
distribution.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1
Forslagsstillernes hensigt med at forhøje
strafferammen til op til 3 års fængsel er primært gennem
den præventive effekt at få distributører og andre
udbredere til at afholde sig fra at udbyde børnepornografisk
materiale.
På Internettet, som jo nu er blevet et kæmpe
medie for børneporno, har adskillige hitlister over de mest
besøgte nyhedsgrupper vist, at ca. 25 pct. af alle brugere af Nettet
besøger de pornorelaterede nyhedsgrupper. Politiet får 10-15
anmeldelser om dagen om ulovlig børneporno på Internettet. En
naturlig følge heraf er, at jo mere børnepornografisk
materiale, der lægges ud på Internettet, jo større
sandsynlighed er der for, at flere internetbrugere kommer i kontakt med dette
materiale. Der skal her også gøres opmærksom på, at
det i mange tilfælde ikke har været hensigten for brugerne at
besøge de pågældende sider, men de er blot via
tilfældigheder gennem "links" kommet ind på dem.
Ved sådanne tilfældigheder er der også
mulighed for, at børnepornosiderne får nye "kunder", hvilket
producenterne og distributørerne vil opfatte som stigende
efterspørgsel. Så ruller hjulene, og flere uskyldige børn
vil blive udnyttet og mishandlet til produktion.
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at en
forhøjet strafferamme for udbredelse af børnepornografisk
materiale også er et vigtigt signal at komme med fra samfundets side.
Det klare signal skal være, at samfundet ikke vil acceptere, at
distribution af børneporno medfører, at børn bliver
misbrugt og krænket for at tilfredsstille voksne menneskers seksuelle
behov. En bredere strafferamme giver desuden også domstolene bedre
muligheder for at udnytte begge ender af straffeskalaen og dermed i
udpræget grad at kunne variere dommene efter helt konkrete forhold.
Et andet formål med en skærpet strafferamme er
at få rettet op på det misforhold, der er mellem straffen for
selve det seksuelle misbrug af børn og straffen for udbredelsen.
Misforholdet skal ses i lyset af, at der til grund for distributionen ofte
ligger et misbrug, som distributører eller udbredere, der er ved deres
fulde fem, ikke kan være uvidende om har fundet sted.
Med distributørens/udbrederens kendskab til de
begåede forbrydelser må vedkommendes gerninger være at
betragte som medvirken, men ikke i straffelovens forstand med den samme
strafferamme som for den aktuelle mishandling. Men de to strafferammer skal
være bedre afstemt efter hinanden, og forslagsstillerne finder derfor,
at en strafferamme på op til 3 års fængsel for udbredelse
er det mest rimelige. Efter de nugældende regler for
prøveløsladelse vil prøveløsladelse således
oftest først kunne ske efter 2 års afsoning.
Den udvidede strafferamme vil også gøre det
muligt for politiet at varetægtsfængsle udbredere og
distributører. En af forudsætningerne for at
varetægtsfængsle en sigtet er, at forbrydelsen skal kunne
medføre minimum 11/2 års fængsel. En
varetægtsfængsling kan medvirke til at effektivisere og lette
politiets opklaringsarbejde.
Ad 2
Politiet har udtrykt bekymring for, at børneporno
på Internettet blot er de pædofiles indledende manøvrer.
De starter med at bytte billeder og lærer derigennem hinanden at kende.
Men det ender ofte med regulær mishandling af børn. Derfor
ønsker politiet mulighed for at kunne identificere, hvem det er, der
sender og modtager disse billeder, så der kan følges med i, hvad
de senere foretager sig i deres meget lukkede pædofile kredse.
Denne mulighed for at bryde meddelelseshemmeligheden
foreligger både i England og i Norge, og Sverige er på vej med en
sådan lovgivning.
I dag er der i Danmark lovhjemmel til at afsløre
identiteten på telefonabonnenter, så retssikkerhedsmæssigt
er der ingen problemer med også at gøre dette muligt i forhold
til internetbrugere.
Regeringen nedsatte i oktober 1997 et udvalg
vedrørende økonomisk kriminalitet og datakriminalitet. Udvalget
skal bl.a. overveje ændringer i retsplejelovens regler om indgreb i
meddelelseshemmeligheden i lyset af de nye kommunikationsformer. Det er
uvist, hvornår udvalgsarbejdet kan forventes afsluttet, men henset til
børnepornokriminalitetens omfang og aktualitet må der, hurtigt
efter at udvalgets konklusioner foreligger, kunne fremsættes lovforslag
om emnet.
Fra politiets side er det blevet foreslået, at man
blot indføjer § 235 i retsplejelovens § 781, således at politiet
kan gribe ind i meddelelseshemmeligheden, hvis der er tale om forbrydelser
vedrørende børneporno. Anden del af ændringen med at
få meddelelseshemmeligheden til også at omfatte Internettet
forventes det føromtalte udvalg at komme med en løsningsforslag
til.
Skriftlig fremsættelse
Bendt Bendtsen
(KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af
udbredelsen af børnepornografisk materiale.
(Beslutningsforslag nr. B 24).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om skærpede sanktioner for fredskrænkelser Retsinformation · 16. marts 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af børnepornografi Retsinformation · 28. oktober 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet Retsinformation · 28. oktober 1998
- 1994 BSF 12 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBUD MOD KØB ELLER BESIDDELSE AF BØRNEPORNO Retsinformation · 25. oktober 1994
- Skriftlig fremsættelse (27. april 2000) - L 281 Retsinformation · 27. april 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om visumkrav til borgere fra visse øst- og centraleuropæiske lande Retsinformation · 23. maj 2001