Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af udbredelsen af børnepornografisk materiale

1998/1 BSF 24Beslutningsforslag som fremsatFolketinget28. oktober 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 27. oktober 1998 af

Bendt Bendtsen (KF), Brian Mikkelsen (KF),

Pernille Sams (KF) og Gitte Seeberg (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om bekæmpelse af udbredelsen af

børnepornografisk materiale

Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen

af indeværende folketingsår at fremsætte nødvendige

lovforslag med det formål at intensivere bekæmpelsen af

udbredelsen af børnepornografisk materiale. Lovforslaget skal

indeholde følgende elementer:

1. Skærpelse af straffen for udbredelse af

børnepornografisk materiale fra bøde, hæfte eller

fængsel i op til 6 måneder til bøde, hæfte eller

fængsel i op til 3 år.

2. Mulighed for politiet for at få oplyst identiteten på

udbydere af børnepornografisk materiale på

Internettet.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med beslutningsforslaget er at gøre

bekæmpelsen af børneporno mere effektiv og dermed mindske

misbruget og den seksuelle udnyttelse af børn, et misbrug, som

ødelægger mange børn for resten af deres liv.

Så længe der er folk, der udbreder og

distribuerer børneporno og dermed er i besiddelse af eller

efterspørger materialet, vil der være et marked for produktion.

Gennem tiden er det meste børnepornografiske materiale blevet

produceret og distribueret i de tidligere østbloklande ved

Østersøen. Men i den seneste tid er der dukket materiale op

Læs alt

på Internettet med danske børn.

Det er en vigtig opgave for de danske lovgivere at komme

dette misbrug af børn til livs. Straffen for det direkte seksuelle

misbrug af mindreårige er reguleret i straffeloven og kan give

gerningsmanden helt op til 10 års fængsel, hvis barnet er under

12 år.

At den person, der sørger for, at det

børnepornografiske materiale når ud til en kæmpeskare af

internetbrugere og andre og hvad dermed følger af yderligere

efterspørgsel kun kan straffes med bøde, hæfte eller

fængsel i op til 6 måneder, står ikke i rimelig relation

til strafferammen på op til 10 års fængsel for seksuelt

misbrug af mindreårige børn.

Forslagsstillerne mener derfor, at strafferammen i

straffelovens § 235, stk. 1, bør ændres til bøde,

hæfte eller fængsel i indtil 3 år.

Hvis man på billeder og/eller film har set, hvad

endog spædbørn udsættes for af misbrug, er man ikke et

øjeblik i tvivl om, at ikke kun salg, køb og produktion, men

også distribution skal bekæmpes med alle tænkelige

midler.

Derfor skal der også gives politiet optimale

muligheder for at få opklaret, hvem der står bag den omfattende

distribution.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Forslagsstillernes hensigt med at forhøje

strafferammen til op til 3 års fængsel er primært gennem

den præventive effekt at få distributører og andre

udbredere til at afholde sig fra at udbyde børnepornografisk

materiale.

På Internettet, som jo nu er blevet et kæmpe

medie for børneporno, har adskillige hitlister over de mest

besøgte nyhedsgrupper vist, at ca. 25 pct. af alle brugere af Nettet

besøger de pornorelaterede nyhedsgrupper. Politiet får 10-15

anmeldelser om dagen om ulovlig børneporno på Internettet. En

naturlig følge heraf er, at jo mere børnepornografisk

materiale, der lægges ud på Internettet, jo større

sandsynlighed er der for, at flere internetbrugere kommer i kontakt med dette

materiale. Der skal her også gøres opmærksom på, at

det i mange tilfælde ikke har været hensigten for brugerne at

besøge de pågældende sider, men de er blot via

tilfældigheder gennem "links" kommet ind på dem.

Ved sådanne tilfældigheder er der også

mulighed for, at børnepornosiderne får nye "kunder", hvilket

producenterne og distributørerne vil opfatte som stigende

efterspørgsel. Så ruller hjulene, og flere uskyldige børn

vil blive udnyttet og mishandlet til produktion.

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at en

forhøjet strafferamme for udbredelse af børnepornografisk

materiale også er et vigtigt signal at komme med fra samfundets side.

Det klare signal skal være, at samfundet ikke vil acceptere, at

distribution af børneporno medfører, at børn bliver

misbrugt og krænket for at tilfredsstille voksne menneskers seksuelle

behov. En bredere strafferamme giver desuden også domstolene bedre

muligheder for at udnytte begge ender af straffeskalaen og dermed i

udpræget grad at kunne variere dommene efter helt konkrete forhold.

Et andet formål med en skærpet strafferamme er

at få rettet op på det misforhold, der er mellem straffen for

selve det seksuelle misbrug af børn og straffen for udbredelsen.

Misforholdet skal ses i lyset af, at der til grund for distributionen ofte

ligger et misbrug, som distributører eller udbredere, der er ved deres

fulde fem, ikke kan være uvidende om har fundet sted.

Med distributørens/udbrederens kendskab til de

begåede forbrydelser må vedkommendes gerninger være at

betragte som medvirken, men ikke i straffelovens forstand med den samme

strafferamme som for den aktuelle mishandling. Men de to strafferammer skal

være bedre afstemt efter hinanden, og forslagsstillerne finder derfor,

at en strafferamme på op til 3 års fængsel for udbredelse

er det mest rimelige. Efter de nugældende regler for

prøveløsladelse vil prøveløsladelse således

oftest først kunne ske efter 2 års afsoning.

Den udvidede strafferamme vil også gøre det

muligt for politiet at varetægtsfængsle udbredere og

distributører. En af forudsætningerne for at

varetægtsfængsle en sigtet er, at forbrydelsen skal kunne

medføre minimum 11/2 års fængsel. En

varetægtsfængsling kan medvirke til at effektivisere og lette

politiets opklaringsarbejde.

Ad 2

Politiet har udtrykt bekymring for, at børneporno

på Internettet blot er de pædofiles indledende manøvrer.

De starter med at bytte billeder og lærer derigennem hinanden at kende.

Men det ender ofte med regulær mishandling af børn. Derfor

ønsker politiet mulighed for at kunne identificere, hvem det er, der

sender og modtager disse billeder, så der kan følges med i, hvad

de senere foretager sig i deres meget lukkede pædofile kredse.

Denne mulighed for at bryde meddelelseshemmeligheden

foreligger både i England og i Norge, og Sverige er på vej med en

sådan lovgivning.

I dag er der i Danmark lovhjemmel til at afsløre

identiteten på telefonabonnenter, så retssikkerhedsmæssigt

er der ingen problemer med også at gøre dette muligt i forhold

til internetbrugere.

Regeringen nedsatte i oktober 1997 et udvalg

vedrørende økonomisk kriminalitet og datakriminalitet. Udvalget

skal bl.a. overveje ændringer i retsplejelovens regler om indgreb i

meddelelseshemmeligheden i lyset af de nye kommunikationsformer. Det er

uvist, hvornår udvalgsarbejdet kan forventes afsluttet, men henset til

børnepornokriminalitetens omfang og aktualitet må der, hurtigt

efter at udvalgets konklusioner foreligger, kunne fremsættes lovforslag

om emnet.

Fra politiets side er det blevet foreslået, at man

blot indføjer § 235 i retsplejelovens § 781, således at politiet

kan gribe ind i meddelelseshemmeligheden, hvis der er tale om forbrydelser

vedrørende børneporno. Anden del af ændringen med at

få meddelelseshemmeligheden til også at omfatte Internettet

forventes det føromtalte udvalg at komme med en løsningsforslag

til.

Skriftlig fremsættelse

Bendt Bendtsen

(KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af

udbredelsen af børnepornografisk materiale.

(Beslutningsforslag nr. B 24).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter