Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om videregivelse af oplysninger om tidligere seksuelt misbrug af børn fra Det Centrale Kriminalregister til frivillige foreninger

2000/1 BSF 81Beslutningsforslag som fremsatFolketinget15. januar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 12. januar 2001 af

Brian Mikkelsen (KF), Pia Christmas-Møller (KF),

Helge Adam Møller (KF),

Gitte Seeberg (KF) og John Vinther (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om videregivelse af oplysninger om tidligere seksuelt

misbrug af børn fra Det Centrale Kriminalregister til frivillige

foreninger

Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende

folketingsår at fremsætte det fornødne lovforslag og

foretage de nødvendige ændringer af forskrifterne for Det

Centrale Kriminalregister, således at det vil være muligt for

Rigspolitichefen efter begæring at udstede straffeattester til

idrætsforeninger, spejderbevægelser og andre frivillige

børne- og unge-organisationer efter de regler, der gælder for

udstedelse af straffeattester til offentlige myndigheder.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget har til formål at

mindske risikoen for, at pædofile søger optagelse i de

frivillige børne- og unge-organisationer.

I begyndelsen af oktober måned 2000 fremlagde

forskningsmedarbejder og speciallæge Karin Helweg-Larsen fra Statens

Institut for Folkesundhed rapporten:

»Seksuelle overgreb mod børn i

Danmark«.

Rapportens konklusion bekræfter manges bange anelser

nemlig at det reelle tal for seksuelle overgreb mod børn og unge

overstiger politiets anmeldelsestal, som

» kun« viser, at én promille af børn

under 15 år udsættes for seksuelle overgreb i løbet af

Læs alt

deres barndom.

Tidligere undersøgelse peger således

på, at omkring 14 pct. af den kvindelige befolkning har været

udsat for seksuelle overgreb eller tilnærmelser under barndommen.

(Kilde: Leth I, et al. Seksuelle overgreb mod børn og unge. Nordisk

Psykologi 1988).

På baggrund af de seneste års

afsløringer af seksuelle overgreb i børneinstitutioner er flere

kommuner i stigende omfang begyndt at indhente straffeattester på

personer, som søger ansættelse i kommunale institutioner, der

arbejder med børn og unge. Formålet er naturligvis at

undgå at ansætte personer, hvis straffeattest indeholder

tidligere domme og afgørelser for seksuelt misbrug af børn. Den

øgede kontrol med disse ansøgere er efter forslagsstillernes

opfattelse overordentlig positivt, men forslagsstillerne frygter, at den

øgede kontrol vil kunne medvirke til, at pædofile i stigende

omfang vil søge over i de frivillige børne- og

unge-organisationer.

Disse frivillige organisationer såsom

idrætsforeninger, spejderbevægelser og lignende har dog ikke en

tilsvarende mulighed for effektivt at kontrollere, om de frivillige ledere,

som organisationen overvejer at optage i foreningen, tidligere er straffet

for pædofili.

Reglerne om videregivelse af oplysninger fra Det Centrale

Kriminalregister findes i Justitsministeriets forskrifter af 13. december

1991 med senere ændringer for Det Centrale Kriminalregister. Kapitel 5

og 6 i disse forskrifter handler om registrerede personers adgang til

oplysninger om sig selv og om videregivelse af oplysninger til private m.v.

(kaldet private straffeattester), mens kapitel 8 indeholder regler om

videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder (kaldet offentlige

straffeattester).

Forslagsstillerne ønsker, at de frivillige

foreninger på samme måde som de kommunale

børneinstitutioner får mulighed for at indhente en straffeattest

på de personer, som søger optagelse som frivillig leder i

foreningen. Denne straffeattest bør dog ikke være en

fuldstændig udskrift af afgørelsesregisteret i Det Centrale

Kriminalregister. Indholdet af en sådan straffeattest bør

begrænse sig til oplysninger om domme og afgørelser i sager om

overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel om forbrydelser

mod kønssædeligheden, jf. straffelovens §§ 216 - 235.

For at undgå at der gives oplysninger til

foreninger, som ikke er berettiget til at få adgang til oplysninger fra

Det Centrale Kriminalregister, bør oplysningerne formidles gennem

foreningens landsorganisation, som Rigspolitichefen i forvejen har godkendt

som berettiget til at modtage oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister.

Underafdelingerne eller lokalforeningerne i den frivillige organisation, der

står for at skulle ansætte en leder, vil således skulle

rette henvendelse til landsorganisationen, som herefter anmoder

Rigspolitichefen om at udstede oplysningerne om den

pågældende.

I dag vil de frivillige organisationer kun kunne forlange

en straffeattest fra de pågældende ansøgere eller med

deres samtykke. Dette er efter forslagsstillernes opfattelse ikke en

løsning, som i tilstrækkeligt omfang sikrer, at pædofile

holdes ude fra de frivillige foreninger. Problemet ligger efter

forslagsstillernes opfattelse overvejende i, at en straffeattest til privat

brug modsat en straffeattest, der udstedes til offentlige myndigheder kun

indeholder oplysninger om afgørelser efter straffeloven, som har

medført en frihedsstraf 5 år tilbage i tiden. Er der

forløbet mere end 5 år, fra en person er blevet løsladt,

vil denne person kunne fremvise en blank straffeattest. Har der ikke

været tale om en frihedsstraf, men derimod et tiltalefrafald, som i et

vist omfang anvendes ved seksuelle overgreb i familieforhold (incest), vil

dette endda kun fremgå af den private straffeattest i to år.

Derudover vil et stigende brug af straffeattester efter

forslagsstillernes opfattelse være uhensigtsmæssig, da

organisationerne typisk ikke har nogen berettiget interesse i at kende til

tidligere strafferetlige afgørelser, som er uden betydning for en

eventuel ansættelse i en frivillig organisation, jf. eksempelvis

»Er der grænser

for forebyggelse, når det gælder misbrug af

børn«, artikel i

»Sæt forebyggelse

på dagsordenen«,

DUF 2000.

Problemet er netop, at de frivillige foreninger ikke har

noget ønske om at kende til tidligere strafferetlige

afgørelser, der ikke vedrører seksuelt misbrug af børn.

Derudover peges der i ovenstående artikel på, at en blank

straffeattest vil skabe falsk tryghed for de frivillige foreninger.

Modstanden mod brugen af private straffeattester er generel for store dele af

foreningslivet i Danmark, jf. således artikel i Berlingske Tidende den

20. april 2000

»Dansk

idræt afviser brug af straffeattester«.

Offentlige institutioner, som beskæftiger sig med

børn og unge, har en langt bedre mulighed for at sikre sig, at de ikke

ansætter pædofile. Rigspolitichefen kan således efter

begæring udstede offentlige straffeattester til amtsrådene og

kommunalbestyrelserne til brug ved ansættelse af personer, der

søger ansættelse ved daginstitutioner for børn,

døgninstitutioner for børn og unge og rådgivningscentre,

jf. forskrifterne for Det Centrale Kriminalregister § 43, stk. 1, nr. 7.

I modsætning til den private straffeattest

indeholder den offentlige straffeattest, som før nævnt, alle

oplysninger fra afgørelsesregisteret i Det Centrale Kriminalregister,

jf. forskrifterne for Det Centrale Kriminalregister § 43, stk. 1. Herefter

vil domme, bødevedtagelser og tiltalefrafald fremgå af den

offentlige straffeattest i 10 år efter en afgørelse

vedrørende et seksuelt misbrug af børn fra den endelige

løsladelse, udløbet af prøvetiden ved

prøveløsladelse eller den endelige dom, jf. forskrifterne for

Det Centrale Kriminalregister § 15, stk. 1.

Der er således efter forslagsstillernes opfattelse

et generelt behov for at ligestille de private frivillige foreninger med de

offentlige institutioner for børn og unge, så de pædofile

effektivt holdes ude fra de private organisationer.

Skriftlig fremsættelse

Brian Mikkelsen

(KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om videregivelse af

oplysninger om tidligere seksuelt misbrug af børn fra Det Centrale

Kriminalregister til frivillige foreninger.

(Beslutningsforslag nr. B 81).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter