Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. oktober 1998 af
Bendt Bendtsen (KF), Brian Mikkelsen (KF),
Helge Adam Møller (KF), Pernille Sams (KF),
Gitte Seeberg (KF), Inge Dahl-Sørensen (V),
Birthe Rønn Hornbech (V), Bertel Haarder (V),
Karsten Nonbo (V) og Karen Rønde (V)
Forslag til folketingsbeslutning
om forebyggelse og bekæmpelse af
ungdomskriminalitet
Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. april
1999 at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe med henblik
på inden udgangen af 1999 at kunne fremsætte de fornødne
lovforslag og foretage de fornødne ændringer i
bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter
for mere effektivt end hidtil at forebygge og bekæmpe
ungdomskriminalitet.
Denne forebyggelse og bekæmpelse skal ske ud fra
følgende retningslinjer:
1. Fortsat udbygning af det forebyggende arbejde.
2. Større inddragelse af forældrene.
3. Sanktioner og foranstaltninger over for unge kriminelle:
En særlig »ungdomssamfundstjeneste« for 12-17-årige
Forsøgsordning med weekendfængsel
Ungdomskontrakter også for unge under 15 år
Mandsopdækning
Straffeattest
Flere sikrede pladser på lukkede institutioner.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
»16-årig dømt for tyveri af 77 biler« var
Læs alt
overskriften på forsiden af en dansk avis. »16-årig idømt
halvandet års fængsel for i løbet af 11 måneder at
have stjålet 77 biler« fortsatte overskriften med mindre typer.
Herefter fortalte artiklen, hvordan den unge mand stjal bilerne og hvilke
mærker, han foretrak o.s.v.
Artiklen sluttede med at fortælle, at anklageren
gerne ville have en forklaring på, hvorfor den unge mand havde
stjålet så mange biler, når han allerede som 15-årig
havde fået en dom for blandt andet biltyverier.
Hertil forklarede den 16-årige stille og roligt:
»Der skete jo ikke noget ved at stjæle bilerne. Jeg blev slæbt en
tur på politistationen og 4 timer efter blev jeg smidt ud igen og
så var det jo lige meget.«
Forslagsstillerne vil tage denne 16-årige og andre
unge kriminelle alvorligt.
Unge skal stoppes i begyndelsen af deres kriminelle
løbebane og mærke, at samfundet ikke accepterer kriminalitet.
Derfor skal der gribes mærkbart ind allerede første gang, den
unge begår kriminalitet, med sanktioner, der er skræddersyet til
at hjælpe de unge ud af kriminaliteten og ikke dybere ind i den.
Samfundet skal derfor have nogle sanktionsmuligheder for
de 12-17-årige, der ligger imellem det, at der intet sker og det at
blive sat i fængsel eller institution.
Det kan f.eks. være 4-8-12 weekender, hvor man
udfører en særlig form for ungdomssamfundstjeneste. Unge skal
ved samfundsgavnlig beskæftigelse være med til at bygge op og
reparere, hvad de har været med til at rive ned og
ødelægge.
Det skal være sanktioner, som afpasses til
børn og unge. Sanktioner, som kan iværksættes så
hurtigt og tydeligt, at en begyndende kriminalitet opfanges, og de unge
føres tilbage til et normalt samfundsliv.
Formaninger og løftede pegefingre alene har spillet
fallit. Der er behov for ansvar, konsekvens og omsorg. Det er vejen frem.
Ungdomskriminalitet berører alle i samfundet og
meget direkte et antal familier, hvis børn og unge bliver
»hængende« i kriminalitet resten af deres liv.
Kriminaliteten blandt de 13-14-årige under den
kriminelle lavalder er nærmest eksploderet.
Blandt piger er antallet af afgørelser efter
straffeloven i løbet af de sidste 10 år fordoblet for de
13-årige og næsten firdoblet for de 14-årige!
For de 13-14-årige drenge gælder, at antallet
af kriminelle handlinger i løbet af de sidste 10 år er
øget med 26 pct. for de 14-årige, mens kriminaliteten er faldet
for de 13-årige drenge.
Endelig kan det konstateres, at i løbet af bare 6
år er der registreret en tredobling i antallet af voldssager blandt
unge under den kriminelle lavalder. I den samme periode er antallet af
røverier blandt disse mindreårige mere end tredoblet fra 21 i
1990 til 68 røverier i 1996.
I et bilag til beslutningsforslaget er der nærmere
gjort rede for tallene bag ungdomskriminaliteten.
Denne uheldige udvikling bør ikke undre, for i det
system, der findes i dag, oplever unge ofte ingen konsekvens af deres
handlinger, før de er kommet langt ud i kriminaliteten. Denne
manglende reaktion og konsekvens er en stor del af problemet.
Derfor mener Det Konservative Folkeparti og Venstre, at
der skal indføres større konsekvens i forholdet til unge.
Når et ungt menneske har begået en kriminel handling, skal
samfundet klart markere sin afstandtagen. Forslagsstillerne ønsker en
umiddelbar, mærkbar og hurtig reaktion over for unge
lovovertrædere. Men det skal være en sanktion, som er tilpasset
den unges alder, og som kan medvirke til at få den unge ud af
kriminalitet.
Samfundet har i for lang tid haft en misforstået
holdning til, hvordan man hjælper unge kriminelle. Alt for ofte
sættes der ikke ind med en sanktion, som den unge opfatter som et
udtryk for samfundets fordømmelse. Derved får de unge en
opfattelse af, at det ikke er alvorligt at begå kriminalitet. Den unge
gives ikke en chance, men gøres en bjørnetjeneste. En reel
chance for den unge er at markere, at samfundet ikke accepterer kriminalitet,
og det skal gøres allerede ved første kriminelle handling.
Derved får den unge en langt bedre mulighed for at blive en lovlydig
samfundsborger.
For forslagsstillerne er det vigtigt at forebygge
ungdomskriminalitet. Målet med indsatsen er at skabe de rammer, der
gør det muligt for unge, der er startet på at begå
kriminalitet, eller færdes i miljøer, der kan udvikle
kriminalitet, at »komme på ret køl«. Det vil sige, at der skal
laves en intensiv forebyggende indsats samtidig med en konsekvent indgriben
over for førstegangs-kriminelle. Derfor skal der med det samme
sættes ind med en egnet og målrettet sanktion.
Beslutningsforslaget er en opdateret genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 102, folketingsåret 1997-98, 1. samling (se
Folketingstidende 1997-98, 1. samling, tillæg A side 3259 og 3263).
Beslutningsforslaget nåede ikke at blive førstebehandlet.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1
Det forebyggende arbejde er alfa og omega for at
undgå, at unge bliver kriminelle. Derfor skal det forebyggende arbejde
fortsat udbygges. De unge skal gennem en stærk og massiv oplysning
gøres opmærksomme på konsekvenserne af kriminalitet -
både konsekvenserne for dem selv, men også konsekvenserne for
ofrene. SSP-samarbejdet har vist fine resultater og skal fortsat være
grundstenen. Gennem dette samarbejde mellem skole, socialforvaltning og
politi er det ofte muligt at få fat i de unge, inden de kommer for
langt ud i kriminaliteten.
Den bedste ledetråd er et godt eksempel. Derfor er
det bedste forebyggende arbejde, at forældre og andre, der ofte er i
kontakt med de unge, går foran med et godt eksempel. Samtidig har
skolen en forpligtelse til i undervisningen at søge at forebygge
kriminalitet. Det kan eksempelvis ske gennem foredrag med politi, tidligere
kriminelle samt besøg i arresthuse, fængsler og lignende.
Det er vigtigt, at der især sker en forebyggende
indsats blandt de unge, der er i en risikogruppe, det vil sige unge, der
færdes i miljøer, hvor kriminalitet ofte forekommer.
Ad 2
Mange forældre er ofte ikke klar over, hvad deres
børn foretager sig uden for hjemmet. En effektiv bekæmpelse af
ungdomskriminalitet gør det bydende nødvendigt, at
forældrene inddrages, informeres og gøres medansvarlige,
så snart en ung begår kriminalitet. Forældrene er normalt
dem, der har den bedste mulighed for at påvirke børnene i en
positiv retning. Det er først og fremmest forældrenes ansvar,
hvad deres børn laver. Det ansvar skal forældrene holdes fast
på.
Har et ungt menneske begået kriminalitet, skal
forældrene informeres og involveres med det samme. Dette skal ske ved,
at politi og en særlig egnet person fra socialforvaltningen straks
efter den unges kriminalitet opsøger familien og sammen med den
lægger planer for og laver aftaler med den unge, som forældrene
så skal støtte gennem forløbet. Således sikres, at
den unge får den bedste mulighed for at komme ud af den kriminelle
løbebane gennem hjælp og støtte fra familien.
Socialforvaltningen skal kort tid efter den første
henvendelse til familien opsøge familien igen for at have »hånd
i hanke« med, at der bliver gjort noget for, at den unge ikke kommer
længere ud i kriminalitet.
Det gælder om at få opbygget et positivt og
stærkt netværk omkring den unge. Derved føler den unge, at
der er nogen, der interesserer sig for ham eller hende, og at det gør
en forskel, hvilke handlinger han eller hun foretager sig. Har den unge ikke
et sådant naturligt netværk i sin familie, fordi forældrene
eksempelvis selv har store sociale problemer, skal et sådant skabes.
Det kan ske via frivillige voksnes indsats i f.eks. idrætsforeninger,
spejderbevægelsen eller ved andre fritidsaktiviteter.
I de grelle tilfælde, hvor et sådant
netværk ikke er tilstrækkeligt, kan der blive tale om at
tilknytte enten en personlig rådgiver eller en fast kontaktperson, som
sociallovgivningen giver mulighed for.
Derudover skal de sociale myndigheder gribe ind i
»problemfamilier« langt hurtigere, end det sker i dag. Børn, der lever
i familier uden støtte, engagement og tryghed, vil være i fare
for at udvikle sig til kriminelle. Det vil være svært for disse
unge ved egen hjælp at komme ud af kriminaliteten. Derfor skal de
sociale myndigheder, når det er åbenlyst nødvendigt, ikke
vige tilbage for at fjerne børn og unge hurtigere og mere konsekvent,
end de gør i dag, og anbringe dem i en egnet familie, hvis dette
realistisk set er eneste mulighed for at få en ung på ret
spor.
Samfundet må ikke svigte børn, som er blevet
svigtet af deres forældre!
Ad 3
Det, at en handling har en konsekvens, er det vigtigste
middel til at bremse en ung, der er trådt ind på den kriminelle
løbebane. Især når statistikken fortæller, at
kriminaliteten generelt stiger med alderen for de 12-19-årige. Den
forkerte holdning, at de unges kriminalitet ikke skal have en mærkbar
konsekvens ved de første mange forseelser, har i al for høj
grad været fremherskende i mange år. Efter forslagsstillernes
opfattelse er det en misforståelse. Ved ikke at sanktionere sender man
det signal til de unge, at man er ligeglad med, hvad de gør. Mange
gange er kriminaliteten et nødråb. Ved at overse dette ved alene
at give tiltalefrafald eller betingede domme, overhøres
nødråbet. Konsekvensen er, at de unge bare kommer længere
ud i kriminaliteten, for det signal, de ser, er: »Gør hvad du vil - du
kan bare passe dig selv«.
Derfor kommer det bag på mange unge, at der
pludselig kommer en sanktion, når de har begået kriminalitet
mange gange. Det signal, samfundet burde sende ud allerede første
gang, der begås kriminalitet, er, »det her accepterer vi ikke«. En
hurtig og konsekvent sanktion er den bedste reelle »her og nu-hjælp«
til en ung, der begår kriminalitet.
I dag er den kriminelle lavalder 15 år. Det betyder,
at for unge under 15 år får en lovovertrædelse ingen
straffemæssige konsekvenser. Derimod har de sociale myndigheder pligt
til at iværksætte foranstaltninger i henhold til reglerne i lov
om social service. Det kan eksempelvis være beskikkelse af en personlig
rådgiver, støtteforanstaltninger over for familien og barnet i
hjemmet eller anbringelse af barnet uden for hjemmet på institution
eller i familiepleje.
At sænke den kriminelle lavalder løser ikke
problemerne. For unge kriminelle under 15 år skal der derimod hurtigt
gøres brug af de muligheder, de sociale myndigheder har for at
iværksætte foranstaltninger, samtidig med at sanktioner som
ungdomskontrakter og særlig ungdomssamfundstjeneste skal kunne anvendes
over for unge 12-14-årige.
Unge kriminelle på eller over 15 år gives i
dag det ene tiltalefrafald efter det andet eller i særlige
tilfælde en betinget dom. Men dette løser langt fra problemerne.
Tværtimod gøres den unge nærmest mere kriminel, fordi den
unge får opfattelsen af, at der ingen konsekvens er ved at begå
kriminalitet. Dette skal ændres.
Unge skal stoppes i begyndelsen af deres kriminelle
løbebane og mærke, at samfundet ikke accepterer kriminalitet.
Det gøres ved at gribe ind, så snart den unge begår
kriminalitet første gang. Dette skal også ses i lyset af, at
kriminaliteten generelt stiger med alderen i aldersgruppen mellem 12 og 19
år.
»Ungdomssamfundstjeneste«
Ofte har unge kriminelle kun hån tilovers for det
danske retssystem, som den ene gang efter den anden via tiltalefrafald og
betingede domme »bærer over« med deres kriminalitet. Forslagsstillerne
mener, at de mange tiltalefrafald og betingede domme for 15-17-årige,
samt de manglende reaktioner over for de unge 12-14-årige (under den
kriminelle lavalder) bør afløses af reaktioner, som den enkelte
unge virkelig føler som en »straf«.
En egnet sanktion for den unge lovovertræder, som
ønskes indført, er, at vedkommende et antal aftener og/eller
weekends får pålagt at udføre praktisk arbejde i
lokalområdet. En sådan sanktion påvirker ikke skole eller
uddannelse, men alene fritiden. De unge skal ved samfundsgavnligt arbejde
være med til at bygge op og reparere, hvad de har været med til
at rive ned og ødelægge. Det skal være arbejde, som er
afpasset til børn og unge.
Det skal understreges, at forslagsstillerne ikke
ønsker at sænke den kriminelle lavalder. Frihedsberøvelse
og andre foranstaltninger for unge under 15 år må ske med hjemmel
i det socialretlige regelsæt.
Weekendfængsel
Forslagsstillerne ønsker som en
forsøgsordning at indføre weekendfængsel som en
selvstændig sanktionsform over for de 15-17-årige. Dette
indebærer, at den dømte alene skal møde til afsoning i et
vist antal weekender. Denne sanktion åbner væsentlige fordele i
forhold til almindelig frihedsstraf, idet denne afsoningsform ikke hindrer
den unge i at fortsætte hidtidig beskæftigelse eller uddannelse
og kun i begrænset omfang påvirker den dømtes forbindelse
med familie m.v.
Tanken er, at ophold i weekendfængsel skal ske i det
lokale arresthus, og det skal sikres, at den unge ikke kommer i kontakt med
voksne kriminelle. Sanktionsformen tænkes anvendt over for unge
kriminelle, der har gjort sig skyldige i f.eks. hærværk,
biltyverier eller mindre alvorlig vold, og hvor der er behov for en
følelig og gavnlig reaktion i form af nogle få eller flere
weekendophold i et arresthus.
Sanktionsformen forventes at få en betydelig
præventiv effekt over for unge, der er i risiko for at fortsætte
en kriminel løbebane. Den skal ses som et supplement til
»ungdomssamfundstjeneste« og ungdomskontrakter samt til tiltalefrafald og
betingede domme.
Ungdomskontrakter
Ungdomskontrakten, der er en kontrakt mellem den unge
lovovertræder, forældrene, politiet og kommunen, er en god
idé. Ungdomskontrakten indebærer en retlig såvel som en
moralsk forpligtelse for den unge. Kontrakten forpligter den enkelte til at
holde sig fra kriminalitet i en aftalt periode, samtidig med at den unge skal
deltage i nogle udvalgte fritidsaktiviteter. Der er løbende tilsyn med
vedkommende fra den kommunale socialforvaltning, som kan indberette
overtrædelsen til politiet til videre foranstaltning.
Det er tanken, at den unge skal blive bevidstgjort om sit
ansvar ved, at der hurtigt og umiddelbart sker en mærkbar reaktion
på den unges lovovertrædelse. Efter forslagsstillernes opfattelse
skal ungdomskontrakter også kunne anvendes for de 12-14-årige og
ikke primært for de 15-18-årige. Ofte vil det være en god
løsning, at den unge, der har forbrudt sig, først deltager i
samfundstjeneste og dernæst fortsætter med en
ungdomskontrakt.
Mandsopdækning
I Odense har politiet haft gode erfaringer med simpelthen
at mandsopdække unge kriminelle, som er gengangere hos politiet.
Politiet ved, hvor de opholder sig, hvem de er og ikke mindst, hvad de kan
finde på, hvis der ikke holdes øje med dem. Det kræver
nogle ekstra betjente, men der spares så til gengæld anholdelser,
rapportskrivning o.s.v. Forslagsstillerne mener, at man i andre områder
med mange unge kriminelle skulle tage ideen op. En sidegevinst ved ordningen
er, at de unge får en helt anden respekt for politiet, når de kan
være sammen med betjentene uden konflikter og uden at være
fjender.
Straffeattest
Straffeattesten skal fortsat vise den unges kriminalitet.
De unge ved godt, at en lovovertrædelse vil blive registreret på
straffeattesten, og at det kan medføre forringede fremtidsmuligheder.
Mange unge afholder sig derfor fra at begå kriminalitet. Det vil
således være et forkert signal ikke at opføre
kriminaliteten på straffeattesten. Derved vil samfundet reelt
signalere, at kriminalitet ingen konsekvens har.
I forbindelse med, at ungdomskontrakter er blevet
indført som en mulighed for de 15-18-årige, har Rigsadvokaten
udsendt en meddelelse til politiet og anklagemyndigheden. Heraf fremgår
det, at reglerne for anførsel af lovovertrædelser på
straffeattesten er blevet ændret, således at den unge ved at
indgå en ungdomskontrakt kan opnå, at lovovertrædelsen
anføres på straffeattesten i kortere tid, ligesom den unge
normalt ikke vil blive pålagt vilkår om bøde.
Flere sikrede pladser på lukkede institutioner
Det Konservative Folkeparti og Venstre har i et
fælles oplæg til finansloven for 1998, »Fornyelse 98« samt i
ændringsforslagene til finansloven, foreslået en pulje på
ekstra l5 mio. kr. oven i den pulje, som regeringen har afsat i forbindelse
med voldspakken fra 1997 til udvidelse af antallet af sikrede pladser i
lukkede institutioner for unge kriminelle. Regeringen afsatte i forbindelse
med voldspakken midler til et 3-årigt forsøg med 11 pladser til
særligt behandlingskrævende unge. Pladserne rækker ikke, og
mange kommuner må i dagligdagen give op over for sådanne unge
også over for dem under l5 år, som bl.a. er indblandet i
særdeles hård voldskriminalitet.
Der er brug for flere sikre pladser til disse unge. De
lukkede institutioner skal betragtes som behandlingssteder, hvor
særligt uddannet personale gennem en massiv og længerevarende
behandling og megen voksenkontakt skal få de unge på ret spor
igen.
Skriftlig fremsættelse
Bendt Bendtsen (KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse og
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
(Beslutningsforslag nr. B 25).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag
Facts om ungdomskriminalitet
I 1987 blev der noteret 21 overtrædelser af
straffeloven pr. 1.000 14-årige drenge, mens tallet i 1996 var vokset
til 39. Altså næsten en fordobling. For pigernes vedkommende var
tallet steget fra 3 i 1987 til 16 i 1996, altså mere end femdoblet.
For de unge under 13 år er der især for
pigernes vedkommende sket en voldsom stigning af kriminelle handlinger
omfattet af straffeloven. I 1987 tegnede de 13-årige piger sig for 97
af disse handlinger, og tallet blev næsten fordoblet i 1996 med 188
handlinger. For drengenes vedkommende var stigningen på 24 pct. i samme
periode fra 474 handlinger til 588.
Hvad angår vold, blev der alene i løbet af
perioden 1990-96 registreret en tredobling i antallet af voldssager blandt
mindreårige unge til og med 14 år , fra 20 tilfælde til
60. Den samme udvikling er sket vedrørende røveri, hvor
antallet i perioden er steget fra 21 til 68.
Bemærkelsesværdigt er det, at kriminaliteten
generelt stiger med alderen for aldersgruppen mellem 15 og 19 år.
Således er antallet af afgørelser vedrørende
voldsforbrydelser for drenges vedkommende 5 gange så stort for de
19-årige som for de 15-årige. For overtrædelse af
færdselsloven begået af drenge er hyppigheden næsten 6
gange større for de 19-årige end for de 15-årige.
Hvad angår overtrædelser af
færdselsloven, var der i 1996 139 tilfælde af
færdselsuheld, hvor spiritus var indblandet, og 325 tilfælde af
spiritus- og promillekørsel i aldersgruppen 15-19-årige.
Biltyverier
Antallet af anmeldte biltyverier er steget støt
gennem de sidste 10 år. Alene i årene 1993 til 1996 er antallet
steget fra 34.645 i 1993 til 41.923 i 1996, en stigning på 21 pct. I
1997 var der dog tale om et fald i anmeldte tyverier til 41.227, svarende til
små 2 pct.
Forsikringsselskabernes udgifter i forbindelse med
biltyverier har gennem de seneste år ligget på omkring 500 mio.
kr. hvert år. Selskabernes totale udgifter til kasko i 1996 var 3,8
mia. kr. Udgifterne til biltyverier udgjorde således ca. 13 pct. af de
samlede kaskoudgifter.
Biltyve er årsag til gennemsnitlig 15-20
dræbte personer hvert år og omkring 100-200 alvorligt
kvæstede.
I 1993 blev der truffet 731 afgørelser
vedrørende tyveri af indregistrerede køretøjer for de
15-19-årige, hvilket udgør 37 pct. af samtlige afgørelser
om tyveri af køretøjer. I 1994 var tallet steget til 786,
svarende til 36 pct. og 1996 til 922 afgørelser, som ud af samtlige
afgørelser om biltyverier udgjorde 38 pct. Ud over de tilfælde
hvor der træffes afgørelse, er der tyverier begået af unge
under 15 år.
Sanktioner over for unge lovovertrædere
Næsten 66 pct. af de unge lovovertrædere
(15-19-årige) blev idømt bøde i 1997, og kun 5 pct. fik
ubetinget frihedsstraf i 1997.
Det meget store antal idømte bøder
hænger sammen med, at den altovervejende kriminalitet hos pigerne er
butikstyveri, hvor straffen almindeligvis er bøde. Blandt drengene er
den mest almindelige kriminalitet overtrædelse af færdselsloven,
hvor straffen i næsten alle tilfælde er bøde.
Andelen af sager, der endte med et tiltalefrafald, steg
noget i midten af 1980'erne, men er derefter faldet en del. Antallet af
tiltalefrafald faldt fra godt 9 pct. af det samlede antal afgørelser i
1983 til 5 pct. i 1997.
Andelen af sager, der resulterede i en betinget
frihedsstraf, er forholdsvis lille, men denne andel er steget fra knap 3 pct.
i 1983 til knap 9 pct. i 1997.
Til sidst skal det nævnes, at der er et betydeligt
antal lovovertrædelser, der ikke anmeldes eller registreres. F.eks.
antages det, at 50 pct. af voldsforbrydelserne ikke anmeldes eller
registreres.
Kilder:
»Tal om børn« af Per Kampmann og Fritz von Nordheim Nielsen,
december 1995
»Kriminalstatistik 1995« og »Kriminalstatistik 1996« fra Danmarks
Statistik
»Statistisk tiårsoversigt 1997« fra Danmarks Statistik
»Statistiske efterretninger«, social sikring og retsvæsen
1997:13 og 1998:16 fra Danmarks Statistik
Anmeldelsesregistret, Rigspolitichefen
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om maskeringsforbud Retsinformation · 18. november 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af biltyverier Retsinformation · 5. april 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af indsattes adgang til aktindsigt Retsinformation · 3. oktober 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om tiltag mod vold i familien Retsinformation · 15. maj 2002
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet Retsinformation · 18. maj 1999