Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet

1998/1 BSF 25Beslutningsforslag som fremsatFolketinget28. oktober 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 27. oktober 1998 af

Bendt Bendtsen (KF), Brian Mikkelsen (KF),

Helge Adam Møller (KF), Pernille Sams (KF),

Gitte Seeberg (KF), Inge Dahl-Sørensen (V),

Birthe Rønn Hornbech (V), Bertel Haarder (V),

Karsten Nonbo (V) og Karen Rønde (V)

Forslag til folketingsbeslutning

om forebyggelse og bekæmpelse af

ungdomskriminalitet

Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. april

1999 at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe med henblik

på inden udgangen af 1999 at kunne fremsætte de fornødne

lovforslag og foretage de fornødne ændringer i

bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter

for mere effektivt end hidtil at forebygge og bekæmpe

ungdomskriminalitet.

Denne forebyggelse og bekæmpelse skal ske ud fra

følgende retningslinjer:

1. Fortsat udbygning af det forebyggende arbejde.

2. Større inddragelse af forældrene.

3. Sanktioner og foranstaltninger over for unge kriminelle:

En særlig »ungdomssamfundstjeneste« for 12-17-årige

Forsøgsordning med weekendfængsel

Ungdomskontrakter også for unge under 15 år

Mandsopdækning

Straffeattest

Flere sikrede pladser på lukkede institutioner.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

»16-årig dømt for tyveri af 77 biler« var

Læs alt

overskriften på forsiden af en dansk avis. »16-årig idømt

halvandet års fængsel for i løbet af 11 måneder at

have stjålet 77 biler« fortsatte overskriften med mindre typer.

Herefter fortalte artiklen, hvordan den unge mand stjal bilerne og hvilke

mærker, han foretrak o.s.v.

Artiklen sluttede med at fortælle, at anklageren

gerne ville have en forklaring på, hvorfor den unge mand havde

stjålet så mange biler, når han allerede som 15-årig

havde fået en dom for blandt andet biltyverier.

Hertil forklarede den 16-årige stille og roligt:

»Der skete jo ikke noget ved at stjæle bilerne. Jeg blev slæbt en

tur på politistationen og 4 timer efter blev jeg smidt ud igen og

så var det jo lige meget.«

Forslagsstillerne vil tage denne 16-årige og andre

unge kriminelle alvorligt.

Unge skal stoppes i begyndelsen af deres kriminelle

løbebane og mærke, at samfundet ikke accepterer kriminalitet.

Derfor skal der gribes mærkbart ind allerede første gang, den

unge begår kriminalitet, med sanktioner, der er skræddersyet til

at hjælpe de unge ud af kriminaliteten og ikke dybere ind i den.

Samfundet skal derfor have nogle sanktionsmuligheder for

de 12-17-årige, der ligger imellem det, at der intet sker og det at

blive sat i fængsel eller institution.

Det kan f.eks. være 4-8-12 weekender, hvor man

udfører en særlig form for ungdomssamfundstjeneste. Unge skal

ved samfundsgavnlig beskæftigelse være med til at bygge op og

reparere, hvad de har været med til at rive ned og

ødelægge.

Det skal være sanktioner, som afpasses til

børn og unge. Sanktioner, som kan iværksættes så

hurtigt og tydeligt, at en begyndende kriminalitet opfanges, og de unge

føres tilbage til et normalt samfundsliv.

Formaninger og løftede pegefingre alene har spillet

fallit. Der er behov for ansvar, konsekvens og omsorg. Det er vejen frem.

Ungdomskriminalitet berører alle i samfundet og

meget direkte et antal familier, hvis børn og unge bliver

»hængende« i kriminalitet resten af deres liv.

Kriminaliteten blandt de 13-14-årige under den

kriminelle lavalder er nærmest eksploderet.

Blandt piger er antallet af afgørelser efter

straffeloven i løbet af de sidste 10 år fordoblet for de

13-årige og næsten firdoblet for de 14-årige!

For de 13-14-årige drenge gælder, at antallet

af kriminelle handlinger i løbet af de sidste 10 år er

øget med 26 pct. for de 14-årige, mens kriminaliteten er faldet

for de 13-årige drenge.

Endelig kan det konstateres, at i løbet af bare 6

år er der registreret en tredobling i antallet af voldssager blandt

unge under den kriminelle lavalder. I den samme periode er antallet af

røverier blandt disse mindreårige mere end tredoblet fra 21 i

1990 til 68 røverier i 1996.

I et bilag til beslutningsforslaget er der nærmere

gjort rede for tallene bag ungdomskriminaliteten.

Denne uheldige udvikling bør ikke undre, for i det

system, der findes i dag, oplever unge ofte ingen konsekvens af deres

handlinger, før de er kommet langt ud i kriminaliteten. Denne

manglende reaktion og konsekvens er en stor del af problemet.

Derfor mener Det Konservative Folkeparti og Venstre, at

der skal indføres større konsekvens i forholdet til unge.

Når et ungt menneske har begået en kriminel handling, skal

samfundet klart markere sin afstandtagen. Forslagsstillerne ønsker en

umiddelbar, mærkbar og hurtig reaktion over for unge

lovovertrædere. Men det skal være en sanktion, som er tilpasset

den unges alder, og som kan medvirke til at få den unge ud af

kriminalitet.

Samfundet har i for lang tid haft en misforstået

holdning til, hvordan man hjælper unge kriminelle. Alt for ofte

sættes der ikke ind med en sanktion, som den unge opfatter som et

udtryk for samfundets fordømmelse. Derved får de unge en

opfattelse af, at det ikke er alvorligt at begå kriminalitet. Den unge

gives ikke en chance, men gøres en bjørnetjeneste. En reel

chance for den unge er at markere, at samfundet ikke accepterer kriminalitet,

og det skal gøres allerede ved første kriminelle handling.

Derved får den unge en langt bedre mulighed for at blive en lovlydig

samfundsborger.

For forslagsstillerne er det vigtigt at forebygge

ungdomskriminalitet. Målet med indsatsen er at skabe de rammer, der

gør det muligt for unge, der er startet på at begå

kriminalitet, eller færdes i miljøer, der kan udvikle

kriminalitet, at »komme på ret køl«. Det vil sige, at der skal

laves en intensiv forebyggende indsats samtidig med en konsekvent indgriben

over for førstegangs-kriminelle. Derfor skal der med det samme

sættes ind med en egnet og målrettet sanktion.

Beslutningsforslaget er en opdateret genfremsættelse

af beslutningsforslag nr. B 102, folketingsåret 1997-98, 1. samling (se

Folketingstidende 1997-98, 1. samling, tillæg A side 3259 og 3263).

Beslutningsforslaget nåede ikke at blive førstebehandlet.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Det forebyggende arbejde er alfa og omega for at

undgå, at unge bliver kriminelle. Derfor skal det forebyggende arbejde

fortsat udbygges. De unge skal gennem en stærk og massiv oplysning

gøres opmærksomme på konsekvenserne af kriminalitet -

både konsekvenserne for dem selv, men også konsekvenserne for

ofrene. SSP-samarbejdet har vist fine resultater og skal fortsat være

grundstenen. Gennem dette samarbejde mellem skole, socialforvaltning og

politi er det ofte muligt at få fat i de unge, inden de kommer for

langt ud i kriminaliteten.

Den bedste ledetråd er et godt eksempel. Derfor er

det bedste forebyggende arbejde, at forældre og andre, der ofte er i

kontakt med de unge, går foran med et godt eksempel. Samtidig har

skolen en forpligtelse til i undervisningen at søge at forebygge

kriminalitet. Det kan eksempelvis ske gennem foredrag med politi, tidligere

kriminelle samt besøg i arresthuse, fængsler og lignende.

Det er vigtigt, at der især sker en forebyggende

indsats blandt de unge, der er i en risikogruppe, det vil sige unge, der

færdes i miljøer, hvor kriminalitet ofte forekommer.

Ad 2

Mange forældre er ofte ikke klar over, hvad deres

børn foretager sig uden for hjemmet. En effektiv bekæmpelse af

ungdomskriminalitet gør det bydende nødvendigt, at

forældrene inddrages, informeres og gøres medansvarlige,

så snart en ung begår kriminalitet. Forældrene er normalt

dem, der har den bedste mulighed for at påvirke børnene i en

positiv retning. Det er først og fremmest forældrenes ansvar,

hvad deres børn laver. Det ansvar skal forældrene holdes fast

på.

Har et ungt menneske begået kriminalitet, skal

forældrene informeres og involveres med det samme. Dette skal ske ved,

at politi og en særlig egnet person fra socialforvaltningen straks

efter den unges kriminalitet opsøger familien og sammen med den

lægger planer for og laver aftaler med den unge, som forældrene

så skal støtte gennem forløbet. Således sikres, at

den unge får den bedste mulighed for at komme ud af den kriminelle

løbebane gennem hjælp og støtte fra familien.

Socialforvaltningen skal kort tid efter den første

henvendelse til familien opsøge familien igen for at have »hånd

i hanke« med, at der bliver gjort noget for, at den unge ikke kommer

længere ud i kriminalitet.

Det gælder om at få opbygget et positivt og

stærkt netværk omkring den unge. Derved føler den unge, at

der er nogen, der interesserer sig for ham eller hende, og at det gør

en forskel, hvilke handlinger han eller hun foretager sig. Har den unge ikke

et sådant naturligt netværk i sin familie, fordi forældrene

eksempelvis selv har store sociale problemer, skal et sådant skabes.

Det kan ske via frivillige voksnes indsats i f.eks. idrætsforeninger,

spejderbevægelsen eller ved andre fritidsaktiviteter.

I de grelle tilfælde, hvor et sådant

netværk ikke er tilstrækkeligt, kan der blive tale om at

tilknytte enten en personlig rådgiver eller en fast kontaktperson, som

sociallovgivningen giver mulighed for.

Derudover skal de sociale myndigheder gribe ind i

»problemfamilier« langt hurtigere, end det sker i dag. Børn, der lever

i familier uden støtte, engagement og tryghed, vil være i fare

for at udvikle sig til kriminelle. Det vil være svært for disse

unge ved egen hjælp at komme ud af kriminaliteten. Derfor skal de

sociale myndigheder, når det er åbenlyst nødvendigt, ikke

vige tilbage for at fjerne børn og unge hurtigere og mere konsekvent,

end de gør i dag, og anbringe dem i en egnet familie, hvis dette

realistisk set er eneste mulighed for at få en ung på ret

spor.

Samfundet må ikke svigte børn, som er blevet

svigtet af deres forældre!

Ad 3

Det, at en handling har en konsekvens, er det vigtigste

middel til at bremse en ung, der er trådt ind på den kriminelle

løbebane. Især når statistikken fortæller, at

kriminaliteten generelt stiger med alderen for de 12-19-årige. Den

forkerte holdning, at de unges kriminalitet ikke skal have en mærkbar

konsekvens ved de første mange forseelser, har i al for høj

grad været fremherskende i mange år. Efter forslagsstillernes

opfattelse er det en misforståelse. Ved ikke at sanktionere sender man

det signal til de unge, at man er ligeglad med, hvad de gør. Mange

gange er kriminaliteten et nødråb. Ved at overse dette ved alene

at give tiltalefrafald eller betingede domme, overhøres

nødråbet. Konsekvensen er, at de unge bare kommer længere

ud i kriminaliteten, for det signal, de ser, er: »Gør hvad du vil - du

kan bare passe dig selv«.

Derfor kommer det bag på mange unge, at der

pludselig kommer en sanktion, når de har begået kriminalitet

mange gange. Det signal, samfundet burde sende ud allerede første

gang, der begås kriminalitet, er, »det her accepterer vi ikke«. En

hurtig og konsekvent sanktion er den bedste reelle »her og nu-hjælp«

til en ung, der begår kriminalitet.

I dag er den kriminelle lavalder 15 år. Det betyder,

at for unge under 15 år får en lovovertrædelse ingen

straffemæssige konsekvenser. Derimod har de sociale myndigheder pligt

til at iværksætte foranstaltninger i henhold til reglerne i lov

om social service. Det kan eksempelvis være beskikkelse af en personlig

rådgiver, støtteforanstaltninger over for familien og barnet i

hjemmet eller anbringelse af barnet uden for hjemmet på institution

eller i familiepleje.

At sænke den kriminelle lavalder løser ikke

problemerne. For unge kriminelle under 15 år skal der derimod hurtigt

gøres brug af de muligheder, de sociale myndigheder har for at

iværksætte foranstaltninger, samtidig med at sanktioner som

ungdomskontrakter og særlig ungdomssamfundstjeneste skal kunne anvendes

over for unge 12-14-årige.

Unge kriminelle på eller over 15 år gives i

dag det ene tiltalefrafald efter det andet eller i særlige

tilfælde en betinget dom. Men dette løser langt fra problemerne.

Tværtimod gøres den unge nærmest mere kriminel, fordi den

unge får opfattelsen af, at der ingen konsekvens er ved at begå

kriminalitet. Dette skal ændres.

Unge skal stoppes i begyndelsen af deres kriminelle

løbebane og mærke, at samfundet ikke accepterer kriminalitet.

Det gøres ved at gribe ind, så snart den unge begår

kriminalitet første gang. Dette skal også ses i lyset af, at

kriminaliteten generelt stiger med alderen i aldersgruppen mellem 12 og 19

år.

»Ungdomssamfundstjeneste«

Ofte har unge kriminelle kun hån tilovers for det

danske retssystem, som den ene gang efter den anden via tiltalefrafald og

betingede domme »bærer over« med deres kriminalitet. Forslagsstillerne

mener, at de mange tiltalefrafald og betingede domme for 15-17-årige,

samt de manglende reaktioner over for de unge 12-14-årige (under den

kriminelle lavalder) bør afløses af reaktioner, som den enkelte

unge virkelig føler som en »straf«.

En egnet sanktion for den unge lovovertræder, som

ønskes indført, er, at vedkommende et antal aftener og/eller

weekends får pålagt at udføre praktisk arbejde i

lokalområdet. En sådan sanktion påvirker ikke skole eller

uddannelse, men alene fritiden. De unge skal ved samfundsgavnligt arbejde

være med til at bygge op og reparere, hvad de har været med til

at rive ned og ødelægge. Det skal være arbejde, som er

afpasset til børn og unge.

Det skal understreges, at forslagsstillerne ikke

ønsker at sænke den kriminelle lavalder. Frihedsberøvelse

og andre foranstaltninger for unge under 15 år må ske med hjemmel

i det socialretlige regelsæt.

Weekendfængsel

Forslagsstillerne ønsker som en

forsøgsordning at indføre weekendfængsel som en

selvstændig sanktionsform over for de 15-17-årige. Dette

indebærer, at den dømte alene skal møde til afsoning i et

vist antal weekender. Denne sanktion åbner væsentlige fordele i

forhold til almindelig frihedsstraf, idet denne afsoningsform ikke hindrer

den unge i at fortsætte hidtidig beskæftigelse eller uddannelse

og kun i begrænset omfang påvirker den dømtes forbindelse

med familie m.v.

Tanken er, at ophold i weekendfængsel skal ske i det

lokale arresthus, og det skal sikres, at den unge ikke kommer i kontakt med

voksne kriminelle. Sanktionsformen tænkes anvendt over for unge

kriminelle, der har gjort sig skyldige i f.eks. hærværk,

biltyverier eller mindre alvorlig vold, og hvor der er behov for en

følelig og gavnlig reaktion i form af nogle få eller flere

weekendophold i et arresthus.

Sanktionsformen forventes at få en betydelig

præventiv effekt over for unge, der er i risiko for at fortsætte

en kriminel løbebane. Den skal ses som et supplement til

»ungdomssamfundstjeneste« og ungdomskontrakter samt til tiltalefrafald og

betingede domme.

Ungdomskontrakter

Ungdomskontrakten, der er en kontrakt mellem den unge

lovovertræder, forældrene, politiet og kommunen, er en god

idé. Ungdomskontrakten indebærer en retlig såvel som en

moralsk forpligtelse for den unge. Kontrakten forpligter den enkelte til at

holde sig fra kriminalitet i en aftalt periode, samtidig med at den unge skal

deltage i nogle udvalgte fritidsaktiviteter. Der er løbende tilsyn med

vedkommende fra den kommunale socialforvaltning, som kan indberette

overtrædelsen til politiet til videre foranstaltning.

Det er tanken, at den unge skal blive bevidstgjort om sit

ansvar ved, at der hurtigt og umiddelbart sker en mærkbar reaktion

på den unges lovovertrædelse. Efter forslagsstillernes opfattelse

skal ungdomskontrakter også kunne anvendes for de 12-14-årige og

ikke primært for de 15-18-årige. Ofte vil det være en god

løsning, at den unge, der har forbrudt sig, først deltager i

samfundstjeneste og dernæst fortsætter med en

ungdomskontrakt.

Mandsopdækning

I Odense har politiet haft gode erfaringer med simpelthen

at mandsopdække unge kriminelle, som er gengangere hos politiet.

Politiet ved, hvor de opholder sig, hvem de er og ikke mindst, hvad de kan

finde på, hvis der ikke holdes øje med dem. Det kræver

nogle ekstra betjente, men der spares så til gengæld anholdelser,

rapportskrivning o.s.v. Forslagsstillerne mener, at man i andre områder

med mange unge kriminelle skulle tage ideen op. En sidegevinst ved ordningen

er, at de unge får en helt anden respekt for politiet, når de kan

være sammen med betjentene uden konflikter og uden at være

fjender.

Straffeattest

Straffeattesten skal fortsat vise den unges kriminalitet.

De unge ved godt, at en lovovertrædelse vil blive registreret på

straffeattesten, og at det kan medføre forringede fremtidsmuligheder.

Mange unge afholder sig derfor fra at begå kriminalitet. Det vil

således være et forkert signal ikke at opføre

kriminaliteten på straffeattesten. Derved vil samfundet reelt

signalere, at kriminalitet ingen konsekvens har.

I forbindelse med, at ungdomskontrakter er blevet

indført som en mulighed for de 15-18-årige, har Rigsadvokaten

udsendt en meddelelse til politiet og anklagemyndigheden. Heraf fremgår

det, at reglerne for anførsel af lovovertrædelser på

straffeattesten er blevet ændret, således at den unge ved at

indgå en ungdomskontrakt kan opnå, at lovovertrædelsen

anføres på straffeattesten i kortere tid, ligesom den unge

normalt ikke vil blive pålagt vilkår om bøde.

Flere sikrede pladser på lukkede institutioner

Det Konservative Folkeparti og Venstre har i et

fælles oplæg til finansloven for 1998, »Fornyelse 98« samt i

ændringsforslagene til finansloven, foreslået en pulje på

ekstra l5 mio. kr. oven i den pulje, som regeringen har afsat i forbindelse

med voldspakken fra 1997 til udvidelse af antallet af sikrede pladser i

lukkede institutioner for unge kriminelle. Regeringen afsatte i forbindelse

med voldspakken midler til et 3-årigt forsøg med 11 pladser til

særligt behandlingskrævende unge. Pladserne rækker ikke, og

mange kommuner må i dagligdagen give op over for sådanne unge

også over for dem under l5 år, som bl.a. er indblandet i

særdeles hård voldskriminalitet.

Der er brug for flere sikre pladser til disse unge. De

lukkede institutioner skal betragtes som behandlingssteder, hvor

særligt uddannet personale gennem en massiv og længerevarende

behandling og megen voksenkontakt skal få de unge på ret spor

igen.

Skriftlig fremsættelse

Bendt Bendtsen (KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse og

bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

(Beslutningsforslag nr. B 25).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag

Facts om ungdomskriminalitet

I 1987 blev der noteret 21 overtrædelser af

straffeloven pr. 1.000 14-årige drenge, mens tallet i 1996 var vokset

til 39. Altså næsten en fordobling. For pigernes vedkommende var

tallet steget fra 3 i 1987 til 16 i 1996, altså mere end femdoblet.

For de unge under 13 år er der især for

pigernes vedkommende sket en voldsom stigning af kriminelle handlinger

omfattet af straffeloven. I 1987 tegnede de 13-årige piger sig for 97

af disse handlinger, og tallet blev næsten fordoblet i 1996 med 188

handlinger. For drengenes vedkommende var stigningen på 24 pct. i samme

periode fra 474 handlinger til 588.

Hvad angår vold, blev der alene i løbet af

perioden 1990-96 registreret en tredobling i antallet af voldssager blandt

mindreårige unge til og med 14 år , fra 20 tilfælde til

60. Den samme udvikling er sket vedrørende røveri, hvor

antallet i perioden er steget fra 21 til 68.

Bemærkelsesværdigt er det, at kriminaliteten

generelt stiger med alderen for aldersgruppen mellem 15 og 19 år.

Således er antallet af afgørelser vedrørende

voldsforbrydelser for drenges vedkommende 5 gange så stort for de

19-årige som for de 15-årige. For overtrædelse af

færdselsloven begået af drenge er hyppigheden næsten 6

gange større for de 19-årige end for de 15-årige.

Hvad angår overtrædelser af

færdselsloven, var der i 1996 139 tilfælde af

færdselsuheld, hvor spiritus var indblandet, og 325 tilfælde af

spiritus- og promillekørsel i aldersgruppen 15-19-årige.

Biltyverier

Antallet af anmeldte biltyverier er steget støt

gennem de sidste 10 år. Alene i årene 1993 til 1996 er antallet

steget fra 34.645 i 1993 til 41.923 i 1996, en stigning på 21 pct. I

1997 var der dog tale om et fald i anmeldte tyverier til 41.227, svarende til

små 2 pct.

Forsikringsselskabernes udgifter i forbindelse med

biltyverier har gennem de seneste år ligget på omkring 500 mio.

kr. hvert år. Selskabernes totale udgifter til kasko i 1996 var 3,8

mia. kr. Udgifterne til biltyverier udgjorde således ca. 13 pct. af de

samlede kaskoudgifter.

Biltyve er årsag til gennemsnitlig 15-20

dræbte personer hvert år og omkring 100-200 alvorligt

kvæstede.

I 1993 blev der truffet 731 afgørelser

vedrørende tyveri af indregistrerede køretøjer for de

15-19-årige, hvilket udgør 37 pct. af samtlige afgørelser

om tyveri af køretøjer. I 1994 var tallet steget til 786,

svarende til 36 pct. og 1996 til 922 afgørelser, som ud af samtlige

afgørelser om biltyverier udgjorde 38 pct. Ud over de tilfælde

hvor der træffes afgørelse, er der tyverier begået af unge

under 15 år.

Sanktioner over for unge lovovertrædere

Næsten 66 pct. af de unge lovovertrædere

(15-19-årige) blev idømt bøde i 1997, og kun 5 pct. fik

ubetinget frihedsstraf i 1997.

Det meget store antal idømte bøder

hænger sammen med, at den altovervejende kriminalitet hos pigerne er

butikstyveri, hvor straffen almindeligvis er bøde. Blandt drengene er

den mest almindelige kriminalitet overtrædelse af færdselsloven,

hvor straffen i næsten alle tilfælde er bøde.

Andelen af sager, der endte med et tiltalefrafald, steg

noget i midten af 1980'erne, men er derefter faldet en del. Antallet af

tiltalefrafald faldt fra godt 9 pct. af det samlede antal afgørelser i

1983 til 5 pct. i 1997.

Andelen af sager, der resulterede i en betinget

frihedsstraf, er forholdsvis lille, men denne andel er steget fra knap 3 pct.

i 1983 til knap 9 pct. i 1997.

Til sidst skal det nævnes, at der er et betydeligt

antal lovovertrædelser, der ikke anmeldes eller registreres. F.eks.

antages det, at 50 pct. af voldsforbrydelserne ikke anmeldes eller

registreres.

Kilder:

»Tal om børn« af Per Kampmann og Fritz von Nordheim Nielsen,

december 1995

»Kriminalstatistik 1995« og »Kriminalstatistik 1996« fra Danmarks

Statistik

»Statistisk tiårsoversigt 1997« fra Danmarks Statistik

»Statistiske efterretninger«, social sikring og retsvæsen

1997:13 og 1998:16 fra Danmarks Statistik

Anmeldelsesregistret, Rigspolitichefen

Lignende dokumenter