Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for straf for kollektiv deltagelse i lovovertrædelser

1998/1 BSF 51Beslutningsforslag som fremsatFolketinget18. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 18. november 1998 af

Bendt Bendtsen (KF), Brian Mikkelsen (KF),

Helge Adam Møller (KF),

Pernille Sams (KF) og Gitte Seeberg (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om mulighed for straf for kollektiv deltagelse i

lovovertrædelser

Justitsministeren opfordres til at lade

Straffelovrådet udarbejde et udkast til en lovændring, som i

højere grad end nu gør det muligt at straffe kollektiv

deltagelse i lovovertrædelser, der munder ud i alvorlige forbrydelser

såsom drab, vold, brandstiftelse og hærværk.

Straffelovrådet skal undersøge, om det for at opnå dette

vil være mest hensigtsmæssigt at justere straffelovgivningens

medvirkens- og forsætsbegreber, eller om bestemte former for kollektiv

deltagelse i nærmere angivne forbrydelser bør kriminaliseres

særskilt. Straffelovgivningen i lande, der har erfaring med alvorlige

former for kollektive forbrydelser, skal inddrages i overvejelserne.

Ligeledes skal Straffelovrådet overveje, hvordan det

angivne mål kan nås, uden at væsentlige

retssikkerhedsgarantier krænkes, herunder forskrifterne i artikel 6 i

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Straffelovrådets lovudkast skal foreligge inden

udgangen af 1999.

Bemærkninger til forslaget

+

Der sidder en morder blandt dem, men ingen vil udpege ham,* var statsadvokatens

bitre kommentar i Østre Landsret den 2. maj 1991, hvor der faldt dom

over Blekingegadegruppen, men ingen blev dømt for mordet på den

22-årige politibetjent.

Læs alt

Dansk Kriminalpolitiforening og Dansk Politiforbund havde

følgende kommentar til dommene:

+

Vi må med beklagelse konstatere, at loven ikke er indrettet til

at dømme for kollektivt planlagte forbrydelser. En følge heraf

er, at både vi og samfundet nu må leve med den viden, at fem

kendte personer kunne planlægge at gøre brug af skydevåben

i forbindelse med et røveri, og at en af disse skød og

dræbte en politimand i tjeneste, uden at retssamfundet har været

i stand til at drage nogen til ansvar.*

Forslagsstillerne ønsker denne

retstilstand ændret således, at der i en tilsvarende sag i

fremtiden vil kunne domfældes.

Også ved andre kriminalitetsformer, f.eks. vold og

groft hærværk, er der behov for, at alle involverede kan

straffes, uanset hvem der konkret sparkede offeret, kastede brostenen,

etc.

Når der i dag diskuteres bandekriminalitet, er det

svært at lukke øjnene for, at retssystemets muligheder over for

disse kriminelle ikke lever op til borgernes rimelige krav på

effektivitet, orden og konsekvens.

I brede kredse er der stor frustration over samfundets

magtesløshed over for stigende bandekriminalitet, hvor grupper

optræder samlet, opildner hinanden til vold, hærværk m.v.,

hvorefter sådanne forbrydelser begås beviseligt af i hvert

fald nogle få i gruppen. For ofrene bliver forbrydelserne ikke mindre

af, at de er begået af en flok uden klarhed over, hvem der gjorde

hvad.

For samfundet er bandekriminalitet tilmed alvorligere end

enkeltmandsforbrydelser af blandt andet følgende grunde:

Banders ustraffede kriminalitet krænker den øvrige

befolknings retsbevidsthed og svækker respekten for retssystemet.

Muligheden for opklaring og strafforfølgning mindskes for hver

yderligere deltager i forbrydelsen.

Banderne skaber frygt i dele af befolkningen for at færdes

frit.

Bandens støtte bevirker, at den enkelte deltager foretager

handlinger, som vedkommende ikke ville have foretaget, hvis han eller hun

havde været alene. Banden skaber eller forøger således

forbrydelsen.

Bander, der ustraffet begår vold, hærværk m.v.,

fortsætter typisk med anden kriminalitet, såsom

berigelseskriminalitet. Sådanne bander mangler i udpræget grad

respekt for samfundets regler og for andre mennesker.

På denne baggrund skal det overvejes, hvorledes det

retssikkerhedsmæssigt forsvarligt kan gøres muligt at

straffe bandemedlemmer for at være til stede og forholde sig passivt,

når andre bandemedlemmer udfører deres kriminalitet.

Problemet var som nævnt ovenfor i centrum under

retssagen mod Blekingegadegruppen, som bl.a. stod tiltalt for røveriet

af Købmagergades postkontor, hvorunder en politibetjent blev

dræbt. Fire af gruppens syv medlemmer blev tiltalt for drabet på

politibetjenten, men de blev alle frifundet, da nævningene ikke mente

at have beviser for, hvem i gruppen der affyrede det dræbende skud.

På grund af de retssikkerhedsmæssige aspekter

ved kollektiv straf mener forslagsstillerne, at Straffelovrådets

eksperter inden for strafferetten skal vurdere alle aspekter i forbindelse

med straf for kollektiv kriminalitet og herefter komme med forslag til,

hvordan et lovforslag mest hensigtsmæssigt kan udformes.

Skriftlig fremsættelse

Bendt Bendtsen

(KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for straf

for kollektiv deltagelse i lovovertrædelser.

(Beslutningsforslag nr. B 51).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling

Lignende dokumenter