Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for straf for kollektiv deltagelse i lovovertrædelser
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 18. november 1998 af
Bendt Bendtsen (KF), Brian Mikkelsen (KF),
Helge Adam Møller (KF),
Pernille Sams (KF) og Gitte Seeberg (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om mulighed for straf for kollektiv deltagelse i
lovovertrædelser
Justitsministeren opfordres til at lade
Straffelovrådet udarbejde et udkast til en lovændring, som i
højere grad end nu gør det muligt at straffe kollektiv
deltagelse i lovovertrædelser, der munder ud i alvorlige forbrydelser
såsom drab, vold, brandstiftelse og hærværk.
Straffelovrådet skal undersøge, om det for at opnå dette
vil være mest hensigtsmæssigt at justere straffelovgivningens
medvirkens- og forsætsbegreber, eller om bestemte former for kollektiv
deltagelse i nærmere angivne forbrydelser bør kriminaliseres
særskilt. Straffelovgivningen i lande, der har erfaring med alvorlige
former for kollektive forbrydelser, skal inddrages i overvejelserne.
Ligeledes skal Straffelovrådet overveje, hvordan det
angivne mål kan nås, uden at væsentlige
retssikkerhedsgarantier krænkes, herunder forskrifterne i artikel 6 i
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Straffelovrådets lovudkast skal foreligge inden
udgangen af 1999.
Bemærkninger til forslaget
+
Der sidder en morder blandt dem, men ingen vil udpege ham,* var statsadvokatens
bitre kommentar i Østre Landsret den 2. maj 1991, hvor der faldt dom
over Blekingegadegruppen, men ingen blev dømt for mordet på den
22-årige politibetjent.
Læs alt
Dansk Kriminalpolitiforening og Dansk Politiforbund havde
følgende kommentar til dommene:
+
Vi må med beklagelse konstatere, at loven ikke er indrettet til
at dømme for kollektivt planlagte forbrydelser. En følge heraf
er, at både vi og samfundet nu må leve med den viden, at fem
kendte personer kunne planlægge at gøre brug af skydevåben
i forbindelse med et røveri, og at en af disse skød og
dræbte en politimand i tjeneste, uden at retssamfundet har været
i stand til at drage nogen til ansvar.*
Forslagsstillerne ønsker denne
retstilstand ændret således, at der i en tilsvarende sag i
fremtiden vil kunne domfældes.
Også ved andre kriminalitetsformer, f.eks. vold og
groft hærværk, er der behov for, at alle involverede kan
straffes, uanset hvem der konkret sparkede offeret, kastede brostenen,
etc.
Når der i dag diskuteres bandekriminalitet, er det
svært at lukke øjnene for, at retssystemets muligheder over for
disse kriminelle ikke lever op til borgernes rimelige krav på
effektivitet, orden og konsekvens.
I brede kredse er der stor frustration over samfundets
magtesløshed over for stigende bandekriminalitet, hvor grupper
optræder samlet, opildner hinanden til vold, hærværk m.v.,
hvorefter sådanne forbrydelser begås beviseligt af i hvert
fald nogle få i gruppen. For ofrene bliver forbrydelserne ikke mindre
af, at de er begået af en flok uden klarhed over, hvem der gjorde
hvad.
For samfundet er bandekriminalitet tilmed alvorligere end
enkeltmandsforbrydelser af blandt andet følgende grunde:
Banders ustraffede kriminalitet krænker den øvrige
befolknings retsbevidsthed og svækker respekten for retssystemet.
Muligheden for opklaring og strafforfølgning mindskes for hver
yderligere deltager i forbrydelsen.
Banderne skaber frygt i dele af befolkningen for at færdes
frit.
Bandens støtte bevirker, at den enkelte deltager foretager
handlinger, som vedkommende ikke ville have foretaget, hvis han eller hun
havde været alene. Banden skaber eller forøger således
forbrydelsen.
Bander, der ustraffet begår vold, hærværk m.v.,
fortsætter typisk med anden kriminalitet, såsom
berigelseskriminalitet. Sådanne bander mangler i udpræget grad
respekt for samfundets regler og for andre mennesker.
På denne baggrund skal det overvejes, hvorledes det
retssikkerhedsmæssigt forsvarligt kan gøres muligt at
straffe bandemedlemmer for at være til stede og forholde sig passivt,
når andre bandemedlemmer udfører deres kriminalitet.
Problemet var som nævnt ovenfor i centrum under
retssagen mod Blekingegadegruppen, som bl.a. stod tiltalt for røveriet
af Købmagergades postkontor, hvorunder en politibetjent blev
dræbt. Fire af gruppens syv medlemmer blev tiltalt for drabet på
politibetjenten, men de blev alle frifundet, da nævningene ikke mente
at have beviser for, hvem i gruppen der affyrede det dræbende skud.
På grund af de retssikkerhedsmæssige aspekter
ved kollektiv straf mener forslagsstillerne, at Straffelovrådets
eksperter inden for strafferetten skal vurdere alle aspekter i forbindelse
med straf for kollektiv kriminalitet og herefter komme med forslag til,
hvordan et lovforslag mest hensigtsmæssigt kan udformes.
Skriftlig fremsættelse
Bendt Bendtsen
(KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for straf
for kollektiv deltagelse i lovovertrædelser.
(Beslutningsforslag nr. B 51).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven og militær straffelov (Strafskærpelse for tortur) Retsinformation · 13. marts 2008
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for straf for kollektiv deltagelse i lovovertrædelser Retsinformation · 20. maj 1999
- Landsrettens dom stadfæstet Domsdatabasen · 27. august 2019
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse mv.) Retsinformation · 26. november 2003
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven Retsinformation · 8. december 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om skærpet straf i forbindelse med medvirken ved straffelovsovertrædelser Retsinformation · 11. februar 2011