Forslag til Lov om ændring af lov om produktsikkerhed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. februar 1999 af Søren Kolstrup (EL)
og Jette Gottlieb (EL)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
produktsikkerhed
(Deklarering af produkter, der indeholder kemiske stoffer
med sundhedsfarlig eller miljøskadelig effekt, samt indberetningspligt
ved mistanke om produkters sundheds- eller miljøskadelige effekt)
§ 1
I lov nr. 364 af 18. maj 1994 om produktsikkerhed foretages
følgende ændringer:
1.
§ 9, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Indeholder produktet stoffer eller stofgrupper, som
er optaget på miljø- og energiministerens effektliste over
produkter med sundhedsfarlig eller miljøskadelig effekt, jf. § 3,
stk. 4, i lov om kemiske stoffer og produkter, skal produktet deklareres
herom. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere
retningslinjer for deklarationens indhold og udformning.«
2.
I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
Såfremt foranstaltninger efter stk. 1-3
ikke er tilstrækkelige, påhviler det producenten og
distributøren inden for rammerne af deres virksomhed at trække
produktet tilbage fra markedet.«
3.
Læs alt
I § 20, stk. 1, indsættes som sidste
punktum:
»Kontrolmyndigheden registrerer alle anmeldelser og
offentliggør løbende, herunder i elektronisk form, en oversigt
over anmeldelser fordelt på produktgrupper og med angivelse af,
hvorledes anmeldelsen er behandlet.«
4.
I § 20 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Ministeren kan pålægge særlige
brancher og faggrupper at foretage anmeldelse til kontrolmyndigheden af alle
henvendelser fra forbrugere, der fatter mistanke om, at et produkt har
sundhedsfarlig eller miljøskadelig effekt.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2000.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Når en dansk forbruger i dag går på
indkøb og køber vaskepulver, shampoo, håndsæbe,
kosmetik, maling, smøreolier etc., har forbrugeren ingen mulighed for
at fravælge produkter med uønskede kemikalier, dvs. kemikalier,
som er betænkelige på grund af toksikologiske og/eller
økotoksikologiske effekter.
F.eks. kan der i maling og lak i dag - jf.
Miljøstyrelsens debatoplæg »Status og perspektiver for
kemikalieområdet« fra 1996 - være følgende uønskede
kemikalier med angivelse af begrundelsen for, at stoffet er opført
på listen over uønskede kemikalier:
Stof
uønsket effekt (på)
Alkylphenolethoxylater
vandmiljø
3-amino-methyl-3,5,5-trimethylcyclohexylamin
allergi, miljøfarligt
Azo-farvestoffer
kræft, vandmiljø
Benzo(a)pyren
kræft
Benzen
kræft, kronisk giftigt
2,2-bis(p-(2,3-epoxypropoxy)phenyl)-propan
allergi, vandmiljø
Bisfenol-A-diglycidyl-ether
allergi
2,2-Bisfenol-F-diglycidyl-ether
vandmiljø
Metallisk bly og blyforbindelser
kræft, reproduktionstoksicitet, neurotoksisk,
akkumulerer, miljøfarligt
Butan, der indeholder butadien
kræft
2-Butanonoxim
allergi
Chlorparaffiner
vandmiljø
Chrom-forbindelser
kræft, allergi, akut giftighed,
miljøfarligt
C.I. Pigment Blue 60
vandmiljø
C.I. Pigment Red 88
vandmiljø
Colophonium
allergi
Creosot-forbindelser
kræft, vandmiljø
4,4 -Di-amino-di-phenyl-methan
kræft, allergi, kronisk giftigt,
miljøfarligt
Diethylen-triamin
allergi
2,4-Diisocyanat-toluen
akut giftighed, allergi
2,6-Diisocyanat-toluen
akut giftighed, allergi
Ethylglycol
reproduktionstoksicitet
Ethylglycolacetat
reproduktionstoksicitet
Formaldehyd
akut giftighed, kræft, allergi
Methylglycol
reproduktionstoksicitet
Methylmethacrylat
allergi
Mineralsk terpentin med benzen
kræft
Naphta-, herunder råolieforbindelser, med
benzen
kræft
Ligroine med benzen
kræft
Organiske tinforbindelser
vandmiljø
Phenol
akut giftighed
Phthalater
vandmiljø, (reproduktionstoksicitet)
Stenkulstjære
kræft
Tetrachlorethylen
kræft, miljøfarligt
Vaselin, oxideret råolie
kræft
Zineb
allergi
Miljøstyrelsens oversigt over omfanget
af uønskede kemikalier i kosmetik omfatter en lang række
af de samme stoffer, som kan findes i den ovennævnte oversigt over
maling og lak.
I vaske- og rengøringsmidler, som
udgør den største produktgruppe blandt dagligvarer, kan
ifølge Miljøstyrelsen findes følgende uønskede
kemikalier:
Stof
uønsket effekt (på)
Alkylphenol-ethoxylater
vandmiljø, affaldskredsløb
Chrom-forbindelser
kræft, allergi, akut giftighed, miljøfarligt,
affaldskredsløb
Solventnaphta (råolie), der indeholder
benzen
kræft
Overfladeaktive stoffer, f.eks. lineære
alkyl-benzensulfonater (LAS)
vandmiljø, affaldskredsløb
Tetrachlorethylen
kræft, miljøfarligt
De danske forbrugere har i dag ingen mulighed
for at fravælge produkter, som indeholder sådanne sundhedsfarlige
eller miljøskadelige kemiske stoffer. Forbrugeren har derfor ingen
mulighed for - som på fødevareområdet - at agere som
politisk forbruger og fravælge kemien og øge
efterspørgslen på dagligvarer uden uønsket kemi.
Derfor er der behov for at indføre pligt til
deklaration af de uønskede kemiske stoffer, som er indeholdt i de
varer, vi køber dagligt. En sådan pligt vil automatisk
medføre en nedsættelse i indholdet af disse uønskede
kemikalier, som alene finder så massiv anvendelse, fordi det kan
foregå i hemmelighed over for kunden.
En deklarationspligt vil bringe alle de uønskede
stoffer frem i lyset og bidrage til den helt nødvendige reduktion i
spredningen af kræftfremkaldende, reproduktionsskadende,
allergifremmende, hjerneskadende samt miljøskadende stoffer i
danskernes dagligdag.
Et modargument vil være, at forbrugerne i forvejen
drukner i forskellige mærkeordninger, og at der ikke skal bidrages
yderligere til forvirringen. Enhedslisten ser meget gerne, at der bliver
reduceret i omfanget af mærkeordninger, idet hovedparten af de anvendte
mærker i dag ikke har noget reelt indhold. Derimod er det vor
opfattelse, at de objektive varedeklarationer nyder stor anseelse blandt en
stor gruppe forbrugere, og at der er et stort behov for og
efterspørgsel efter en udvidelse af objektiv information.
Det fremgår af forslaget, at det overlades til
miljø- og energiministeren at fastlægge de nærmere regler
for, hvorledes der skal deklareres med de uønskede kemikalier.
Enhedslisten anser det ikke for praktisk muligt at anføre de enkelte
uønskede kemikalier med begrundelse for, hvorfor de optræder
på listen over uønskede kemikalier - dertil kan deklarationen
blive alt for omfattende til overhovedet at kunne være på varen
(medmindre der kun er tale om et enkelt eller to). I stedet kunne
deklarationen bestå i et lille skema, hvoraf det fremgår, hvor
mange forskellige kemikalier produktet indeholder inden for hver
»katagori«.
En deklaration for et kosmetikprodukt kunne hermed se
således ud:
Indhold af uønskede kemikalier:
Kræftfremkaldende stoffer:
2
Reproduktionsskadende stoffer:
1
Allergifremkaldende stoffer:
3
Giftige stoffer:
1
Miljøskadende stoffer:
2
Forbrugernes reaktion på en sådan
deklaration er til at forudse og vil formentlig have væsentlig
større effekt på udviklingen af mindre
sundheds- og miljømæssigt betænkelige hudcremer end
årtiers kamp for at forbyde bare enkelte af de pågældende
stoffer på EU-plan.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget indfører et obligatorisk krav om, at alle
produkter, som indeholder et eller flere af de stoffer, der optræder
på den af miljø- og energiministeren udarbejdede effektliste
over stoffer og stofgrupper, som er sundheds- eller miljømæssigt
betænkelige, skal deklareres herom.
Miljø- og energiministeren gives bemyndigelse til
ved administrative forskrifter at udstede regler om deklarationens udformning
og præcise indhold.
Til nr. 2
Bestemmelsen medfører, at producenter, der ikke
overholder deklarationskravet, bliver forpligtet til at trække
produktet tilbage fra markedet.
Til nr. 3
Bestemmelsen medfører, at der skal ske en
registrering af alle anmeldelser, uanset om kontrolmyndigheden
(Forbrugerstyrelsen) finder, at der foreligger tilstrækkeligt grundlag
for at foretage en egentlig undersøgelse af sagen. Det
forudsættes, at de registrerede anmeldelser offentliggøres
løbende over internettet med angivelse af anmeldelsernes antal og
udfald. Det er af afgørende betydning for myndighedernes
troværdighed som forbrugernes beskytter, at der er fuld offentlighed om
de produkter, vi omgiver os med til daglig, og kontrollen heraf.
Til nr. 4
Bestemmelsen betyder en styrkelse af forbrugernes
muligheder for at formidle viden eller mistanke om, at et givet produkt
medfører en række uønskede ulemper f.eks. i form af
allergiske reaktioner til en central, offentlig myndighed. Det er af
afgørende betydning for ordningens succes, at forbrugerne kan formidle
informationer til kontrolmyndigheden på en let og ubureaukratisk
måde via bestemte forhandlere eller bestemte faggrupper, f.eks.
læger, der må formodes ofte at blive konfronteret med patienters
mistanke om, at særlige produkter kan være skyld i de gener, de
oplever. Da forhandlere og læger i sagens natur ikke kan være
på vidensmæssig højde med de mulige skadelige effekter af
de titusindvis af produkter med ukendt indhold, som vi omgiver os med
dagligt, er det vigtigt, at borgernes mistanker og erfaringer viderebringes
til kontrolmyndighederne uden forudgående censurering.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den
1. januar 2000.
Skriftlig fremsættelse
Søren Kolstrup
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
produktsikkerhed. (Deklarering af produkter, der indeholder kemiske stoffer
med sundhedsfarlig eller miljøskadelig effekt, samt indberetningspligt
ved mistanke om produkters sundheds- eller miljøskadelige effekt).
(Lovforslag nr. L 181).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 364 af 18. maj 1994 om produktsikkerhed foretages
følgende ændringer:
§ 9.
§ 9.
Stk. 3.
Såfremt foranstaltninger efter stk. 1 og 2
ikke er tilstrækkelige, påhviler det producenten og
distributøren inden for rammerne af deres virksomhed at trække
produktet tilbage fra markedet.
Stk. 3.
Indeholder produktet stoffer eller stofgrupper, som er
optaget på miljø- og energiministerens effektliste over
produkter med sundhedsfarlig eller miljøskadelig effekt, jf.
kemikalielovens § 3, stk. 4, skal produktet deklareres herom.
Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere
retningslinjer for deklarationens indhold og udformning.
Stk. 4.
Såfremt foranstaltninger efter stk. 1-3
ikke er tilstrækkelige, påhviler det producenten og
distributøren inden for rammerne af deres virksomhed at trække
produktet tilbage fra markedet.
§ 20.
Kontrolmyndigheden kan af egen drift eller efter
anmeldelse optage en sag til behandling. Kontrolmyndigheden kan bestemme, at
en anmeldelse ikke skal behandles, hvis myndigheden finder, at der ikke
skønnes at være et tilstrækkeligt grundlag til at optage
anmeldelsen.
§ 20.
Kontrolmyndigheden kan af egen drift eller efter
anmeldelse optage en sag til behandling. Kontrolmyndigheden kan bestemme, at
en anmeldelse ikke skal behandles, hvis myndigheden finder, at der ikke
skønnes at være et tilstrækkeligt grundlag til at optage
anmeldelsen.
Kontrolmyndigheden registrerer alle anmeldelser og
offentliggør løbende, herunder i elektronisk form, en oversigt
over anmeldelser fordelt på produktgrupper og med angivelse af,
hvorledes anmeldelsen er behandlet.
Stk. 2.
Forvaltningslovens regler om parts-høring
finder anvendelse på foranstaltninger, som er omfattet af denne lov.
Såfremt kontrolmyndigheden i sager af hastende karakter foretager
indgreb uden at have hørt den berørte part, skal der gives
denne mulighed for at udtale sig snarest muligt efter, at den
pågældende foranstaltning er iværksat.
Stk. 2.
Ministeren kan pålægge særlige
brancher og faggrupper at foretage anmeldelse til kontrolmyndigheden af alle
henvendelser fra forbrugere, der fatter mistanke om at et produkt har
sundhedsfarlig eller miljøskadelig effekt.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter Retsinformation · 4. februar 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktsikkerhed Retsinformation · 26. maj 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse Retsinformation · 4. februar 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om udfasning af sundheds- og miljøfarlige kemikalier i dagligvarer Retsinformation · 3. april 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter (Anmeldelse og mærkning af produkter med uønskede kemiske stoffer samt bedre mulighed for forbrugerne for indberetning ved mistanke om sundheds- eller miljøskadelig effekt) Retsinformation · 13. maj 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse Retsinformation · 13. marts 2001